Dagsordenens punkt 01 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
1. mødedag, fredag den 24. september 1999, kl. 11.00
Mødeleder: Otto Steenholdt, Landstingets alderspræsident:
Samlingen er åbnet. I henhold til forretningsorden for Grønlands Landsting skal
jeg som alderspræsident i Landstinget lede dette møde, indtil der valget til
Formandskabet er gennemført.
Som alderspræsident byder jeg landstingsmedlemmerne hjertelig velkommen, og
håber meget, at mødet bliver givtigt og indholdrigt. Som nævnt er det min
opgave at lede mødet indtil hele Formandskabet er valgt.
Dagsordenspunkterne 5 og 6 vedrører valg af Landstingsformand og valg af 1.,
2., 3. og 4. næstformænd for Landstingets. Vi skal dog forinden have godkendt
de suppleanter, der skal træde ind for de landstingsmedlemmer, der ikke kan
være til stede nu.
Det er landstingsmedlem Danielk Skifte, Atassut, der frem til den 18. oktober
1999 skal deltage i FN´s møde i New York. Jeg skal derfor overfor Landstinget
indstille, at Landstinget godkender Daniels Skiftes orlov. Udvalget til
Valgsprøvelse har godkendt Atassuts 1. suppleant Godmand Jensens valgbarhed til
Landstinget. Herefter indstiller jeg, at Landstinget godkender Godmand Jensen
indtræder som suppleant for Daniel Skifte til og med den 18. oktober 1999. Er
der nogen imod denne indstilling?
Det er ikke tilfældet. Tak.
Ligeledes har Landstingsmedlem Jakob Sivertsen meldt forfald til samlingen
p.g.a. sygdom. Udvalget til Valgsprøvelse har godkendt Atassuts 2. suppleant
Naimángitsoq Petersens valgbarhed til Landstinget. Herefter indstiller jeg, at
Landstinget godkender, at Naimángitsoq Petersen indtræder som suppleant for
Jakob Sivertsen til og med den 18. oktober 1999, og at Godmand Jensen supplerer
Jakob Sivertsen fra og med den 19. oktober 1999 og resten af samlingen. Er der
nogen imod denne indstilling?
Det er ikke tilfældet. Tak.
Herefter byder jeg Godmand Jensen og Naimángitsoq Petersen hjertelig velkommen,
og beder dem indtage deres pladser her Landstinget, og velkommen igen.
Punktet afsluttet.
Landstingets
Efterårssamling Mandag den 27. september 1999 kl. 13:00
Mødeleder:
Mødet
er åbnet.
I dag,
den anden mødedag, mandag den 27. september har vi et enkelt punkt. det er
punkt 1, fortsættelse af åbningsdebatten. Og her er det partiernes ordførere,
kandidatforbundet og Per Rosing Petersen, som skal fremkomme med deres
bemærkninger til åbningstalen.
Først
er det Jørgen Wæver Johansen på Siumuts vegne, værsgo':
Jørgen
Wæver Johansen, ordfører
for Siumut:
Først
skal jeg lige bemærke, at oversættelsen til dansk ikke er færdig endnu, og den
vil blive omdelt senere. Først skal jeg på vegne af Siumut fremsætte en tak for
en livlig åbningstale, og ikke mindst en tak til vores præst i forbindelse med
åbningsgudstjenesten, Emma Balslevs prædiken. Og ligeledes vil vi gerne ønske
tillykke til Landstingets genvalgte formand, Johan Lund Olsen.
Vi går
helt bestemt ud fra, at Johan Lund Olsen vil servicere os ligeligt, og vi er
overbevist om at du vil arbejde sammen med formandsskabet og træffe
beslutninger sammen med dem. Vi er overbevist om, at du vil leve op til dit
ansvar og skabe forståelse og fremme samarbejdet i Landstinget. Endnu engang
tillykke med genvalget.
Siumuts
Landstingsgruppe vil heller ikke undlade at lykønske de fire næstformænd i
Landstingets formadsskab, og vi ønsker jer en god arbejdslyst. Vi vil takke
Landstingsmedlem Hans Enoksen for den indsats, han har ydet i Landstingets
formandsskab. Vi takker for Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt´s
velovervejede og velgennemtænkte åbningstale. Åbningstalen indeholder mange
betragtninger og målsætninger, som har stor betydning for debatten om landets
fremtid og styringen af landet.
Det
fremgår klart og tydeligt, at Landsstyret vil videreføre den fastlagte politik.
Landsstyret vil forbedre børns og unges vilkår. Den fastlagte finanspolitik
følges og fornyelse i økonomistyringen videreføres. Uddannelserne forbedres og
udvikles.
Landsstyret
har begrundet initiativerne omkring stramning af økonomistyringen indenfor
sundhedsområdet. Der er igangsat nye initiativer omkring jobskabelse og
arbejdsformidling. Erhvervsudviklingen, som vi varmt støtter, videreføres i
samme ånd. Alle disse ting var blot en del af Landsstyreformandens åbningstale,
og vi har grund til at rose Landsstyreformanden for hans viden og indsigt om
forholdene.
Alle
emner er udtryk for Landsstyrets arbejde og initiativer, som viser Landsstyrets
bestræbelser for forbedring af befolkningens vilkår. Vi har netop behov for et
Landsstyre, som viser initiativ og engagement. Vi har forståelse for
Landsstyrets ønske om større samarbejde med kommunerne omkring planlægning, og
der er behov for det. Vi i Siumut, vil tilslutte os til indholdet af
åbningstalen og vi har bemærkninger, kommentarer og betragtninger:
Landets
største rigdom er børnene, der kan ikke herske nogen tvivl om det. Vi skal
skabe de bedste betingelser for børnenes opvækst, hvor det er nødvendigt med
flere daginstitutioner, vuggestuer samt fritidsfaciliteter. Og vi skal forbedre
de eksisterende institutioner i byer og bygder.
Vi i Siumut
mener, at der skal afsættes flere midler til forbedring af børnenes og unges
vilkår, for det er en fremtidsinvestering. Vi vender tilbage til disse
spørgsmål, når forslaget til næste års finanslov diskuteres, men vi skal ikke
glemme, at ansvaret for børnenes opvækst, skolegang og sundhed ikke ligger i
det offentlige eller i kommunerne, men hos forældrene.
Vi
mener, det er yderst vigtigt, at børnene får en god start i folkeskolen. Derfor
er vi i Siumut glade for initiativerne omkring atuarfitsialak, og konferencen i
Kangerlussuaq var et veltilrettelagt arrangement. Der er sket en mærkbar
forbedring inden for området efter der er kommet et nyt Landsstyremedlem inden
for uddannelser, og det er tiltrængt. Vi i Siumut glæder os til den kommende
redegørelse vedrørende konferencen om Atuarfitsialak, som vi også har været med
til. Vi i Siumut støtter de vigtigste af klagerne fra konferencen, som
Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale. Pejlemærkerne er fremadrettede og
visionære, og tidssvarende materialer og bygninger.
Vi er
ligeledes glade for meldingerne fra konferencen bl.a. har været, at samfundet
skal være tresproget, og uddannelse af sprog er et redskab. Modvilje til at
lære andre sprog eller et etsproget samfund er ligesom at sige nej til uddannelse,
og det begrænser vores handlefrihed. Selvfølgelig skal vores sprog prioriteres
højest, og det grønlandske sprog skal i videste omfang bruges som det vigtigste
sprog, men vi kan ikke realisere målet, hvis vi ikke samarbejder. Vi i Siumut
er parate til at deltage i arbejdet.
Vi er
glade for, at der er igangsat arbejde for forbedring af erhvervsuddannelserne
og større koordination af videreuddannelserne, og når arbejdet er færdigt, kan
vi forvente en forbedring af uddannelseskvaliteten. Vi har grund til at glæde
os over, at sprogskolen Oqaatsinik Ilinniarfik fungerer godt. Vi i Siumut
håber, at den gode styring fremover fortsætter. Vi har set, at det er
nødvendigt at have en sprogskole i et samfund som vores.
Vi i
Siumut støtter fuldt ud de initiativer om etablering af et forskerpark. Vi i
Siumut arbejder for en etablering af et højere teknisk eksamen HTX, og vi
støtter fuldt ud de initiativer til fremme for etableringen af sådan
uddannelse. I den forbindelse støtter vi Bygge- og Anlægsskolens planer om at
etablere et center for et arktisk teknologi i samarbejde med Danmarks
Teknologiske Universitet DTU, for viden er en omsættelig værdi, som bl.a. kan
være med til at den grønlandske økonomi på sigt.
Vi i
Siumut støtter fuldt ud de initiativer om etablering af et forskerpark, for det
er klogt at samle forskningsvirksomheder og højere uddannelsesinstitutioner
under et tag. Og det er ikke kun til gavn for eleverne, men også for lærerne.
Vi støtter etablering af et forskerpark hovedsageligt med støtte fra forskellige
fonde og virksomheder, for vi har ikke råd til at sådant et park til 150 mio.
kr. alene. Derfor ønsker vi at samarbejde med ineressenter, og der findes
unægtelig internationale fonde og virksomheder, som vil være ineresserede.
Vi i
Siumut vil takke de foreninger og organisationer, som arbejder for at fremme
vores kultur, og det er takket være jeres arbejde, at kulturen udvikles, Siumut
takker for jeres indsats og skal i den forbindelse bemærke, at vi også gerne
vil være med i Landsstyrets bestræbelser på at støtte kulturen. Hvad angår
musik, er vi også i Siumut glade for, at der i forskellige kommuner etableres
musikundervisning. Og vi regner heller ikke med, at en eventuel etablering af
en musikhøjskole vil mangle elever, og vi vil i den sammenhæng spørge, hvilket
stade planerne er nået, for vi er overbeviste om, at sådan en institution kan
etableres.
Vi er
enige i at grønlandsk udgivelse af grønlandsk forfatterskab og teatervirksomhed
skal have bedre vilkår, og i den sammenhæng ønsker vi, at teaterloven bliver
implimenteret hurtigt. Ligeledes ønsker vi med hensyn til spredning af
information, så er KNR-TV ude af funktion, og at man udnytter denne kapacitet
på en bedre måde. I den tidsperiode kan man udsende lokalTV-ernes udsendelser,
der kan udsendes forskellige aktiviteter og der kan udsendes
undervisninglektioner f.eks. i sprog og matematik, der findes jo mange
muligheder, forholdsvis billige, hvorfor vi må udnytte den eksisterende
kapacitet på en bedre måde.
Det
gælder på samme måde vores digitaliserede radiokæde. Den udnyttes ikke fuldt ud
i dag, der er ellers plads til at etablere flere TV-kanaler, hvorfor skal vi så
ikke udnytte denne mulighed? Hvorfor skal vi ikke sende flere udsendelser,
underholdning og andet? For vi ved, at viden medfører udvidet horisont i
samfundet, og det kan på ingen måde gøre skade for samfundet, men vil til
gengæld have gavnlig virkning, og for Siumut ønsker, at man arbejder henimod
det. Med hensyn til sundhedsområdet er vi enige med kommunerne i
Diskobugtområdet omkring regionalisering af sundhedsområdet.
Således
at de patienter, der har behov behandling, kan blive behandlet tættest på det
sted, som de bor. Det vil uden tvivl være mest betryggende for patienterne og
vi er heller ikke i tvivl om, at der kan hentes besparelser tidsmæssigt og
økonomisk. Fra Siumut ønsker vi, at der skal indføres en strammere økonomisk
styring på sundhedsområdet. Det er jo heller ikke nogen grund til, at man hvert
efterår skal søge tillægsbevillingsmidler til sundhedsområdet, og i den forbindelse
vil vi foreslå, at Landsstyremedlemmet for Økonomi opretter en tænketank, der
kan fremkomme med et forslag om, hvordan man løser disse problemer.
I
Siumut er vi glade for, at Landsstyret opgav at fremlægge et forslag om en
budgetlov, og vi støtter det, der bliver fremsat her. Endvidere vil vi heller
ikke undlade i forbindelse med fremlæggelse af Finanslov år 2000, at rette en
tak til Landsstyret, fordi man kan komme ind på den via internet. I Siumut
mener vi, at det burde være et krav, at samtlige sådanne tiltag kan hentes via
internettet. I Siumut ønsker vi, at Landskassens placering situation bliver
mere konkurrencepræget, således at forstå, at Landskassens midler skal placeres
i et pengeinstitution, hvor der er største renter, og vi mener, at det er en
meget dårlig rente, vi har lige i øjeblikket. Selvfølgelig regner vi med, at en
pengeinstitut i Grønland vil have den største chance for at få disse penge
anbragt.
Med
hensyn til erhvervsstøtteområdet er vi enige i, at støtten nedbringes, men i
den forbindelse lægger vi vægt på, at man ikke rammer vores eksport, og
ligeledes ikke bliver ringere placeret konkurrencemæssigt. Her i den
forbindelse mener vi, at udgifterne til el og vand skal have den
størrelsesorden, der passer til formålet, og vi ønsker dog, at vi alle skal
kunne spare meget mere på el og vand. I Siumut lægger vi ligeledes mere vægt
på, at samtlige tilskud bliver gennemsigtige. Det er nødvendigt, således at man
direkte kan se, hvad det er, vi yder støtte til. Derfor støtter vi fuldt ud Landsstyrets
initiativer på det område.
Der kan
ellers være mange flere bud på vores økonomi, men det kan vi vende tilbage til
i morgen, når vi drøfter Finanslovsforslaget 2000. Fra Siumut mener vi, at det er
på tide, at man arbejder henimod at flest mulige beboere har indflydelse på de
boliger, de bor i. Der skal være mulighed for at overtage udlejningsejendommene
på andelsbasis, det skal vi arbejde henimod. Kort sagt, i Siumut mener vi, at
man så vidt muligt skal overlade ansvaret for at have eget bolig hos
befolkningen. Man skal arbejde henimod at borgerne ejer deres egne boliger og
ligeledes have ansvaret for vedligeholdelsen af deres egne boliger.
Med
hensyn til renoveringsopgaverne, betragter vi Landsstyrets
forhandlingsresultater med staten som gode, og at man gennemfører denne
renoveringsopgave hovedsagelig med hjemmehørende som arbejdskraft og støtter
den uddannelsestiltag, der er i gang nu. Og i den forbindelse mener vi, at
grønlandsk materiale skal have fortrinsret.
Man er
ved at gennemføre afprøvningen af Sikublok, og er ved at få alle de
certifikater, der skal bruges for at blive brugt i arktisk område. Det er på
tide, at man bruger mere grønlandsk materiale i forbindelse med opførelse af
boliger, og vi mener, at Landsstyret også skal arbejde henimod det. Med hensyn
til byggeriet, må vi også have vurderet, om der ikke andre steder på kysten er
muligheder for at lave elementfabrik til boliger, således at der derved bliver
skabt arbejdspladser, men man vil også få produceret disse hurtigere og på mere
tidsbesparende.
Vi
slutter bestræbelserne for at få løst boligproblemet i Nuuk fuldt ud, og vi
ønsker, at der skal gøres noget hurtigst muligt for at få bragt de meget
nedslidte boliger i Narsarsuaaraq. Statistikken viser i dag, at der i de fleste
byer nord for Ilulissat befolkningsmæssigt vokser, hvorimod de sydligere byer
affolkes. Vi ved, at det skyldes, at der er gode muligheder for erhverv i
nordgrønlandske bygder. I sydlige bygder er der kun få muligheder for
indtjening, hvorfor beboerne i disse steder bliver færre.
Det er
der intet mærkeligt i, men hvem siger, at bygder, der i dag ser ud uden
alternativer, stadig er under samme situation. Hvem tænkte for femten år siden,
at mange bygder i Upernavik vil køre rentabelt? Derfor mener vi i Siumut, at en
grundlæggende politisk opgave er, at man finder nye muligheder for de bygder og
byer, der i dag anses for urentable. Som en af grundene til, at folk flytter
er, at der i mange bygder er undervisningen i skolen ringere, hvilket ikke
burde være tilfældet, men en af de ting, vi skal have gjort noget ved, og vi
mener, at man ved nøje planlægning kan forbedre undervisningen i bygder, og at
man kan følge med centralt, før alvorlige problemer opstår.
I
Siumut mener vi ligeledes, at man i forbindelse med bygdekoferencen næste år
bør drøfte en klar bygdepolitik fremover, og at bygdebefolkningen tager
stilling, ligesom hele samfundet bør tage stilling til det. Med hensyn til
Landsstyrets initiativer på arbejdsmarkedet, støtter vi Landsstyrets
initiativer og støtter opetableringen af Landsarbejdsråd. Og vi glæder os over,
at der er igangsat projekter for ungdommen i sydgrønland, og de er vellykkede.
Og vi ønsker ligeledes, at sådanne initiativer bliver spredt ud i resten af
Grønland.
I
Siumut mener vi, at arbejdsmarkedet bør kunne styres mere fleksibelt.
Arbejdskraftens fleksibilitet bør gøres smidigere, således at ledige kan
flyttes til det sted, hvor arbejdet er. Og vi må også huske på, at kommunerne
derved får skatteindtægter. Der må indføres nytænkning, således at kommunerne
kan få øget deres arbejdsstyrke.
Man
venter kun blot på, at hjemmestyret får igangsat boligbyggeri, finansieret af
hjemmestyret. Vi tænker her på, at hvorvidt det er forsvarligt, at folk med
høje indtægter fortsat får boligbørnetilskud, og vi mener, at de tilskud, som
førhen har været brugt til høje indtægter bør flyttes til et område, der
støtter dem med lavere indtægter, hvilket socialreformkommissionen også har
anbefalet, at man gør. Med hensyn til førtidig pension, er det et ønske fra
Siumut, at der bliver ændret, det kan ikke være rigtigt, at en så lille
befolkningsgrundlag skal bruge omkring 200 mio.kr. på området. Selvfølgelig ved
vi, at der er folk, der virkelig har behov for førtidig pension, og de skal
selvfølgelig ikke have ændres på, men der findes mange, der ved omskoling kan
få arbejde.
Vi skal
finde muligheder dér, og man kan eventuelt hente inspiration fra sydgrønlandske
initiativer. I den forbindelse mener vi i Siumut, at man indfører en ny
forhandling om bloktilskud til kommunerne i år 2000. Vi mener, at KANUKOKA´s
budskab om at kommunerne skal være mere selvstændige, så at man skal på sigt
overføre områderne til kommunerne, og det kan være interessant at undersøge om
om bloktilskuddene til kommunerne kan udbetales regionsvis, således at der
bliver skabt en regionsvis større samarbejde mellem kommunerne.
I
Siumut mener vi, at man skal øge arbejdet for at beskytte naturen og miljøet.
Her er der skabt god initiativ ved affaldsforbrændingsanlæggene i byerne. Fra
Siumut mener vi, at der skal etableres affaldsforbrændingsalæg i alle
kommunerne.
En del
af kommunerne har råd til det og behøver sådan set ikke at vente på
hjemmestyret yder støtte. Der er visse kommuner, der slet ikke har råd til at
etablere sådanne anlæg, også med tilskud fra hjemmestyret. Derfor mener vi, at
finansieringsmodelen bør revurderes. Ligeledes mener vi, at
bygdeforbrændingsalæggene, som blot står hen, selv om de er etableret, bør
gøres funktionsdygtige, det har bygdebefolkningen behov for, men vi må blot
huske på, at de enkelte kommuner, har mulighed for at være mere aktive inden
for det område.
I
Siumut mener vi, at samfundet har nået bunden af flasken i dag. Det optager
meget stor plads, og det er besværligt at reduktionere dem. De er for dyre,
transporten fordyrer det hele, kort sagt, så er det en stor udgift for
samfundet. Dåseemballage bliver mere brugt i internationalt sammenhæng, og
danskerne vil så måske give direktiver om at bruge dåseemballage for fremtiden,
og vi kan vel allesammen gætte på, at vi bliver nødt til at følge med, hvorfor
man allerede på nuværende tidspunkt skal arbejde for, at man ikke længere
bruger flaskeemballage, men at man bruger dåseemballage, der kan returneres.
Landsstyrets
initiativer for at få udskiftet oliebaserede kraftanlæg med vandkraftanlæg
støtter vi. Ligeledes mener vi, at man skal arbejde henimod at der i Tasiilaq
og i Qorlortorsuaq etableres vandkraftanlæg. For der er ingen tvivl om, at der
ikke vil gå ret lang tid, før de betaler sig selv og bliver rentable.
Det er
nødvendigt, at vi finansierer sådanne anlæg. Vvi støtter fuldt ud
finansieringen af Nuka A/S, også fordi det har positive resultater i bygderne.
I den sammenhæng mener vi, at Nuka A/S kan etablere produktionsanlæg, der kan
producere produkter med eksport for øje, og vi skal anmode Landsstyret venligst
om at lade denne ide gå videre til Nuka A/S´
bestyrelse. Landsstyrets initiativer omkring det kystnære rejefiskeri om, at de
31200 t bliver opfisket, vi synes, at de initiativer er nødvendige, og vi
støtter dem.
Der vil
blive arrangeret et seminar i oktober måned rejefiskeri, og vi støtter denne
tanke. Rejefiskeri, hellefiskefiskeri, Sulisa A/S og alle de andre ting, der
mener vi fortsat i Siumut, at vi så vidt muligt skal forøge vores muligheder
for at få eksportindtægter. Med hensyn til Puisi A/S , der støtter vi alle de
initiativer, der ligger deri, fordi vi ved, at såfremt initiativet lykkes, vil
det få stor og positiv indflydelse for hele Grønland.
Vi følger
nøje med i disse initiativer, og såfremt de lykkes, vil vi være til at arbejde
for videre udvikling. I Siumut er vi glade for, at Sulisa A/S har stabiliseret
sig, og indtager mere og mere rollen som igangsætter, og vi har lagt mærke til,
at placeringen af hovedkontoret uden for Nuuk har ingen negativ indflydelse på
selskabets drift.
Med
hensyn til turisme, så mener vi altid, at det er en indtægtsmulighed, som bør
videreudvikles til stadighed, og vi er ligeledes enige i at Greenland Tourism
omlægges som Grønlands Turistråd. Og vi mener, at det vi være en gavn for den
videre udvikling for turisme i Grønland. Ligeledes følger vi nøje med i de
initiativer omkring tusindåret for Leif den Lykkeliges ankomst til Grønland, og
vi er ikke i tvivl om, at planerne om festligholdelsen af dette år vil lykkes.
Med hensyn til overvågning af Grønlands grænser, der mener vi, at vi
grønlændere bør deltage mere direkte den, og man skal arbejde henimod det.
Derfor
bør Landsstyret optage forhandlinger med den danske regering om
fiskerikontrollen bliver overtaget af grønlandsk mandskab. Vi er glade for, at
der i Nalunaqprojektet, Kirkespirdalen har vist, at guldindholdet er større end
først antaget. Derfor mener vi i Siumut, at det er helt nødvendigt, at man
sikrer, at når der bliver igangsat minedrift, at Grønland får størst mulig
andel af overskuddet af dette. Og i forbindelse med de sidste forundersøgelser
mener vi, at man bør støtte de sidste initiativer også økonomisk for Grønland.
Vi
venter spændt på boringerne ud for Fyllas Banke, og vi ved i Siumut, hvor stor
gavn det vil få, såfremt det lykkes. Derfor mener vi, at Landsstyrets
initiativer omkring udsendelser i TV om oprindeligt folk er gode. Vi lærer af
andres fejl, og med henvisning til den fond, som nordmænd har gjort, der skal
bruges til landets oprindelige befolkning, der mener vi, at der skal igansættes
en undersøgelse omkring det. Med hensyn til trafik vil vi ønske Uummannaq og
bygderne tillykke med den nye landingsbane i Qaarsuarsuit, og med hensyn til
åbningen af den nye landingsbane i Maniitsoq vil vi på forhånd lykønske
befolkningen dér på området.
Vi
mener i Siumut, det er på tid at de vigtigste begrundelser for etablering af
landingsbaner, at lufttrafikken bliver hovedpassagertransportmulighed. I Siumut
mener vi, at man skal gennemføre disse planer.
Dog
mulighed for at etablere gruslandingsbane i Nanortalik og flytning af Nerlerit
Inaat til Ittoqqortoormiit, som islænderne ønsker ar medfinansiere i, bør tages
med i disse overvejelser. Vi må finde en helhedsløning, således at trafikken i
Grønland får en helhedsløsning. Vi ved, at såfremt vi igangsætter initiativer
på dette område, vil investeringen komme tilbage, derfor skal vi undersøge
forskellige muligheder for indtjening. Såfremt vi kun venter på at vi får
indtjening, hvornår opnår vi så resultater?
Vi må
udnytte de midler vi har i forvejen og det vi kommer til at få fremover skal
bruges til gavn for fremtiden.
Derfor
mener vi i Siumut, at det er på tide, at handle nu. Før vi ikke kan vælge har
vi vist at statens luftfartsmyndigheder ikke er tilpasset, men er tilpasset
danske forhold selvfølgelig. I Siumut mener vi, at tiden er inde til at få
ændret på dette forhold, således at vi får regler, der er tilpasset grønlandske
forhold og at ansvarsområdet bliver overtaget af Grønland og at man undersøger
mulighederne for at gøre det.
I
Siumut mener vi, at det er på sin plads, at Royal Arctic Bygdeservice opgaver
bliver udliciteret efterhånden. Vi må arbejde på det m.h.p. at opnå bedst
mulige priser på det område.
I
Siumut mener vi, at Grønland skal have udenlandsk- og sikkerhedspolitisk
indflydelse og at man fortsat arbejder på det. Det er ganske naturligt og det
bør en hver kunne forstå. Derfor støtter vi Landsstyrets tanker om at nedsætte
en koalition, der skal afdække mulighederne for, at Grønland har større
indflydelse på udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske område. Det er i vores
alle interesse, at det bliver realiseret, hvorfor vi alle bør arbejde sammen på
det område.
Vi har
haft besøg af franske og canadiske udenrigsministre som viser, at Grønland har
en meget vigtigt og strategisk placering og ikke mindst Grønlands betydning for
Nato. Vi må ikke være blinde for denne mulighed og udnytte den bedst muligt.
Derfor er der i lighed med undersøgelsen i Færøerne, at undersøge hvorvidt
Danmark har fået besparelser ved de bidrag fra Nato og såvidt vi kan gætte os
frem til, er det ikke så få midler der bliver sparet på denne måde.
Med
disse bemærkninger har vi kommenteret Landsstyreformandens åbningstale. Vi
håber, at vi får et godt samarbejde og gode resultater i det sidste år inden vi
indtræder i år 2000. Tak. Det er nødvendigt.
Tak. Og
lige måde.
Den
næste er Atassuts ordfører, Otto Steenholdt.
Otto
Steenholdt, Atassut.
Også vi
fra Atassut vil også gerne ønske tillykke med det nye valg af
Landstingsformanden og vi skal endnu engang understrege, at vi mener at valget
af Landstingsformanden bør adskilles væk fra landsstyrekoalitionsafstemningen
fordi Landstinget skal vælge sin egen formand blandt deres midte, hvorfor vi
fra Atassut vil aflevere et skriftligt forslag derom, her under denne samling.
Landsstyreformanden
indledte sin åbningstale med at sige, at vi i løbet af Hjemmestyrets første 20
år har skabt de nødvendige demokratiske mekanismer og redskaber. Betyder det så
også, at vi kan læne os tilbage og sige, at nu er den opgave løst, så må vi
spørge os selv, har vi nu fået et folkestyre, som vi kan være tilfredse af ? På
ingen måde !
Folkestyre
er et mål vi altid skal stræbe efter og aldrig tro, at vi har skaffet os, som
vi skaffer os et skib eller et hus. Vi har jo også en konstant tilbøjelighed
til en anden styreform, der bedet beskrives som et kammeratlig politikere
styre. Det er en styreform, der i sig selv er en kvalitet, hvis man er en gamle
klassekammerat eller er med i partiet eller er med i familien, når en stilling
skal besættes og et gode skal fordeles.
Det
svinger lidt, hvilken styreform, der faktisk sigtes imod idet daglige politiske
arbejde. Det siger vi i Atassut, idet vi der er tilhængere af et stærkt, åbent
og engageret folkestyre.
Fra en
nylig afholdt konference om folkeskolen opridser Landsstyreformanden nogle
konklusioner og mål, som vi fra Atassut kun kan tilslutte os, idet det rimer
fuldstændigt overens med hinanden. Og det harmonerer til fulde med Atassuts
politik på uddannelsesområdet. Og specielt er vi glade over målet, at Grønland
skal gøre til 3-sproget hurtigst muligt, nemlig grønlandsk, dansk og engelsk.
For at
gøre adgangen til at lære det 3 sprog engelsk, så bred som muligt foreslår vi
fra Atassut, at en del af den sendetid, der ikke udfyldes af KNR bruges på
engelsksprogede radio og tv. F,.eks. Radio og tv fra BBC, der vel nok er
klodens mest respekterede publikservice kanal. Det vil give hele befolkningen
en billig, effektiv og åbent adgang til at lære engelsk.
For
såvidt angår erhvervsuddannelserne og planerne om at etablere HTX-uddannelse og
et center for arktisk teknologi skal vi fra Atassut advarer om de økonomiske
konsekvenser og de kvalitetsmæssige problemer.
Fra
Atassut foretrækker vi, at der fokuseres på et udbygget samarbejde mellem vores
lokaler erhvervsskoler og tilsvarende skoler uden for Grønland, således at de
unge får adgang til de bedst mulige uddannelsesforløb i et skift mellem lokale
skoler og skoler uden for Grønland.
Endelig
finde vi det påfaldende, at etablering af en universitetspark i Nuuk har fået
sin egen plads i åbningstalen, ude af sammenhæng med folkeskolen og de mere
beskedne erhvervsuddannelser. For det første er anlæg af en universitetspark
endnu ikke realitetsbehandlet og besluttet her i Landstinget.
Alene
derfor er det betænkeligt, set ud fra et demokratisk synspunkt, at man allerede
har udskrevet en arkitektkonkurrence. Det sker på forventet efterbevilling og i
en skråsikker opfattelse af, at det vil være et bestemt flertal for et forslag
om anlæg af en universitetspark, når det engang bliver fremsat her i salen, for
det bliver det vel !!
For det
andet, så må universitetsparken som en uddannnelses- og forskningsenhed indgå i
den samlede prioritering indenfor uddannelsessektoren. Hvor mange tiltrængte
renoveringer inden for folkeskolen må vi udsætte i en årrække, hvis der skal
bruges en god del mere end 100 mio. kr. på anlæg af en universitetspark.
En
universitetspark, der i virkeligheden kun er en sammenflytning af
institutioner, der allerede har de fornødne bygninger, bare spredt rundt
omkring i Nuuk. Det spørgsmål kræver en grundig behandling og efterfølgende
vedtagelse i Landstinget, før man på god demokratisk vis kan udskrive en
arkitektkonkurrence.
Det ser
ud som om, at de store problemer i sundhedsvæsenet kan buldozes endnu nogle år
ud i den uvisse fremtid, i en stadig voksende vold af ventelistepatienter og et
utilstrækkelig forebyggende sundhedsarbejde.
Landsstyret
mener, at der er forhold som bør prioriteres og peger på udgifter til
evakueringer og nedsendelser til Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet.
Det er en skræmmende opfattelse for den viser, at der er efter Landsstyrets
mening foregår overflødige og unødvendigt patientbehandling, og det er
ingenlunde tilfældet.
Alt
patientbehandling i vores sundhedsvæsen er nødvendigt, hver en blindtarm der
fjernes, hver et brækket ben, der skal sættes sammen er nødvendig. Det
unødvendige skal måles i promiller og ikke i procenter. Det vil sige
indlæggelser som er forårsaget af spiritusmisbrug og ikke bare blande det hele
sammen.
Apropos
promiller, så kende vi udmærket opskriften på at lette trykket i
sundhedsvæsenet, nemlig at spiritusmisbruget skal sænkes. Vi så det under
rationeringsordningen i begyndelsen af firserne. Op imod halvdelen af
sundhedsvæsenets tid og ressourcer kan direkte henføres til skader, som følge
af overdrevet drikkeri.
Der er
en direkte sammenhæng mellem spiritusmisbruget og de voksende udgifter indenfor
sundhedsområdet og socialområdet. Der er også en direkte sammenhæng mellem
spriritusmisbrug, almindelig vold, hustruvold og seksuel misbrug af børn.
Landsstyreformanden
taler om en nødvendig placering af et regionssygehus i Disco-bugten og et
regionssygehus i Sydgrønland. Det er ikke indlysende, at det er nødvendigt med
2 regionssygehuse, tværtimod kan en sådan håndfast regionalisering skabe
yderligere problemer, dels for sundhedsbetjeningen, i de øvrige byer i de to
regioner, og dels for Dronning Ingrids Hospital, der i forvejen har problemer
med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret personale, til at opretholde et
beredskab på et forsvarligt fagligt niveau.
Landsstyret
fortjener store ros for sine initiativer i forbindelse med forslag til
Finanslov år 2000, dels for selve finanslovsforslaget, dels den påtænkte
Budgetlov. Den overskuelighed og de klare regler som vi får at arbejde med,
hvis disse forslag går igennem, vil sikre os langt bedre redskaber til at
tilrettelægge og styre landets økonomi.
At det
er nødvendigt med stram styring af økonomien understreges af boligbehovet og de
store renoveringsopgaver, de står overfor i de nærmeste mange år. Men penge
alene gør det ikke. Der skal også arbejdes.
Det er
nedslående at høre, også i 1999, at fisk må smides ud, fordi der har været
lønudbetaling eller godt vejr, så arbejderne er blevet væk fra fabrikken. Vi
har ikke råd til den form for usolidarisk og associal opførelse. Det har vi som
et samfund ikke råd til at have.
Vi
havde fra Atassut forventet, at Landsstyreformanden ville have påtalt disse
hændelser i åbningstalen, men det skete ikke og i stedet for fik vi følgende
ord med på vejen og jeg citerer "men der er også nogle der er udelukket
fra at gøre deres pligt og det er fordi de simpelthen ingen
beskæftigelsesmuligheder har. Dem vil vi opfordre til at udnytte de forskellige
tilbud om uddannelse og efteruddannelse eller gå ind i foreningslivet",
citat slut.
Det
skal man høre fra formanden for det parti, der forud for valget i 1995 lovede
at skaffe 7000 arbejdspladser i løbet af de første få år, hvis de bare blev
genvalgt. Nu loves der ikke arbejdspladser og man kan i mangel af bedre gå ind
i foreningslivet.
Men det
giver ikke tøj på kroppen og mad på bordet. Det ved enhver voksen her i landet,
der er nødt til at passe sit arbejde, for at gøre sig fortjent til sin løn. Vi
skal skabe arbejdspladser, ægte produktive arbejdspladser, hvor hver dags
indsats gør den enkelte arbejder, og hele samfundet en lille smule rigere.
Vi skal
med andre ord skabe bedre vilkår for erhvervslivet og vi skal sænke de
generelle omkostninger for erhvervslivet og vi skal ændre vores sociale
udgifter, således at de bliver givet ud på en måde, som samfundet kan få
tilbage igen.
Det
betyder at Atassut på ingen måde kan støtte Landsstyrets tanker om at gøre el-
og vandpriserne kostægte for erhvervslivet. Hvis man med kostægte mener en
forhøjelse af priserne.
Der er
en direkte sammenhæng med erhvervslivets generelle omkostninger og antallet af
arbejdspladser. Jo højere omkostninger, jo færre arbejdspladser, jo lavere
omkostninger, jo flere arbejdspladser.
Og så
skal vi indrette det sociale sikkerhedsnet, så det kun bliver en hjælp til dem
der har behov. Det må ikke være en bekvem mulighed for den ugidelige til ikke
at passe et arbejde.
Og
m.h.t. boligerne, hvor Landsstyre ønsker at tilpasse huslejerne i det
offentlige boligbyggeri til de faktiske udgifter. Den politik kan vi fra
Atassut støtte på en enkelt betingelse. Som det nu er betales kun en del af huslejen
som en del af huslejen, resten af den faktiske boligudgift betales over
skatten. For ingenting kommer jo gratis.
Atassut
ønsker derfor, at en huslejeforhøjelse til en omkostningsbestemt skal ledsages
af en tilsvarende sænkning af skatten. Hvis ikke det sker, vil der reel være
tale om en skjul skatteforhøjelse.
Hvis
man ønsker et større privat boligbyggeri, så må man med andre ord frigive den
del af skatten, der hidtil har været brugt til en kollektiv nedsættelse af
huslejen i det offentlige boligbyggeri, så de enkelte lejere med sig selv kan
afgøre, om de fortsat vil bo i offentligt boligbyggeri til den forhøjede
husleje eller om de vil foretrække, at bygge deres egen, med deres egne penge.
Atassut
kræver, at de mindste indtægter bliver holdt skadesløse i denne
huslejeomlægning. Det skal være med en kompenserende forbedring af reglerne om
boligsikring. Endelig skal vi fra Atassut anføre, at den store boligmangel
langt fra klan løses med øgede bevillinger til flere nye andelsboliger.
Andelsboligerne er i sig selv en stærk subsidierede boligform, 66 % i tilskud
fra det offentlige, som vi også bør se på.
Der
skal tænkes helt nye tanker, som Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og
Boliger Steffen-Ulrik Lynge allerede har forvarslet og dem venter vi på med
spænding.
Midt i
al den opmærksomhed, der er om de forskellige pensionsordninger i disse år, er
vi fra Atassut nødt til at gøre opmærksom på den store restgruppe af ikke
lønmodtagere, der holdes uden for de nye pensionsordninger. Det gælder ikke mindst
fiskere, fangere og fåreholdere.
Hvilket
pensionsordninger har Landsstyret i tankerne for disse talstærke grupper i
samfundet ? Hvordan er de stillet, når alle andre kan trække sig tilbage til en
tryk alderdom med en god pensionsopsparing i ryggen ? Pensionsordninger der er
hjulpet på vej gennem skattebegunstigelser og anden sikring igennem
lovgivningen.
I
åbningstalen savner vi et udspil fra Landsstyret overfor de nære miljøproblemer
i byer og bygder. Det er velkendt at der er store problemer med affaldshåndteringen
overalt i landet. Og problemerne opstår ikke kun som følge af almindelig
griseri, der kan kureres med folkeoplysning. Der skal etableres veje ud af byer
og bygde til steder, hvor såvel dagrenovation som natrenovation kan deponeres
forsvarligt og helst forbrændes.
For
mange af kommunerne er opgaven økonomisk uoverkommelig. Fra Atassut foreslår vi
derfor i første omgang, at mandetimetilskuddene fra Landskassen øremærkes til
etablering af de nødvendige veje og øvrige anlæg. Og den planlagte modtagestation
for farlig affald i Qaqortoq skal også have tilført affaldet.
Det er
nødvendigt at vi tager fat på problemet omkring metalaffald og andet farligt og
uforgængelig affald som findes overalt i landet. En stor del af affaldet skabes
af vores nettostyrede virksomheder og hjemmestyreejede selskaber, en mindre del
af affaldet er privat affald. Hvilket planer har Landsstyret for indsamling og
transport af dette affald ?
Det er
Atassuts opfattelse, at det ikke kun er udgifter i håndteringen af dette affald,
der er også indtægtsmuligheder, som det er værd af interessere sig for. Og der
anmoder vi så Landsstyret om at undersøge dette forhold nærmere.
Fra
Atassut bemærker vi os Landsstyrets tilsagn om, at der skal foretages grundige
analyser inden der eventuelt træffes beslutning om en omlægning af
rejefiskeriet.
Vi skal
herfra Atassut understrege, at problemerne med opfiskning af den indenskærs
rejekvote, ikke alene kan tilskrives den kystnære rejefiskerflåde.
Modtageapparatet på land skal fungere effektiv, for det skal være hele tiden og
der må ikke diskrimineres mellem fiskerne, således at private fiskere skubbes
til side af det offentlige, nemlig Royal Greenlands fiskere skal af med
fangsten.
Gennem
alle Hjemmestyrets 20 år har vi fantaseret om råstoffer, som en fælles
kæmpestor lottogevinst. Vi er i Atassut bange for at denne fokusering på et
eventuelt råstofeventyr har taget pladsen op for en mere dagligdags udvikling
af vores erhvervsmuligheder.
Nu får
vi ovenikøbet en tv-serie, der skal lære os at håndtere udviklingen, hvis
udviklingen nogensinde kommer, d.v.s. udviklingen indenfor råstofområdet. Ja
det er meget godt, at være parat, men det vil være ærgerligt, hvis vi
overhovedet ingen ting får.
Med
Landskassemidler yder vi gevaldige beløb til den interne trafik. 65 mio. kr.
til kystsejladsen, ligeledes 65 mio. kr. til Grønlandsfly og 70 mio. kr. til
luftfartsvæsenet, allesammen i runde tal.
Og i
den forbindelse skal man også lige nævne, at det er omkring 200 mio. kr. vi
yder for at Grønlandsfly kan konkurrere med Arctic Umiaq Line om de samme
passager på en stor del af trafiknettet. Det er der ingen fornuft i. Vi skal
hurtigst muligt have færdigbygget det en-strenget trafiksystem baseret på
fastvingede fly. Vi har ikke råd til andet.
Derfor
skal Paamiut-lufthavnen færdigbygges, således at de DASH-7 fly, der næsten
daglig passere henover Paamiut kan lande og lette og medtage de næsten 6000
Paamiut passagerer, der i dag konkurreres om mellem Grønlandsfly og Arctic
Umiaq Line.
Først
efter færdiggørelsen af det en-strengede trafiksystem vil priserne kunne sættes
mærkbart ned, og behovet for bloktilskud fra Landskassen vil mindskes kraftigt.
Under
henvisning til vores nye landingsbaner som nu er taget i brug skal vi fra
Atassut henstille til de andre partier om at tænke grundigt over vores idé
vedrørende lufthavnen i Kangerlussuaq og Narsarsuaq og de der til hørende anlæg
som allerede eksisterer, men som konstant må underlægges renovationsarbejde på
grund af forældelse.
Er det
ikke bedre m.h.t. fremtiden, at man ud fra forældede anlæg som er
omkostningstunge p.g.a. konstant vedligeholdelse, sætter sig som et mål, at 2
af de nævnte landingsbaner forlænges som en erstatning til de 2 ovennævnte
således at det allerede nu bliver billigere for samfundet.
Finansudvalget
har lige måtte bevilge 5-6 mio. kr. til dækning af et uhjemlet overforbrug i
Hjemmestyrets edb-afdeling. Det har igennem de sidste godt 2 år ikke skortet på
såvel skriftlige som mundtlige advarsler fra Landstinget til Landsstyret over
tingenes skæve gang i Hjemmestyrets edb-afdeling. Man har siddet disse
advarsler overhørigt. Vi har i Atassut ikke tillid til, at denne katastrofe
bevilling, en kritisk gennemgang og en reorganisering af edb-afdelingen har
bragt tingene på rette spor. Vi håber på det bedste men frygter stadig det
værste.
Vi
savner i åbningstalen en redegørelse for, hvordan Landsstyret agter at få styr
på den nære administration og vi behøver blot at nævne, en vis Disco-skandale
til en værdi af 33 mio. kr., en glemt regning i Sundhedsdirektoratet og i det
milde til en værdi af 8,5 mio. kr.
Endnu
en tillægsbevilling med et stærkt merforbrug i sundhedsvæsenet til en værdi af
23 mio. kr. og de massive problemer i Hjemmestyrets edb-afdeling, hvor der skal
betales mellem 5-6 mio. kr. Og belært af dårlige erfaringer vil det ikke
overraske os, hvis der er flere skandaler undervejs.
Vi skal
fra Atassuts side forespørge Landsstyret om, hvad agter Landsstyret at gøre,
for at få det nødvendige styr på sin egen administration, og for at sikre sig,
at problemerne fremover rapporteres og behandles mens de endnu er så små, at de
ikke kan kaldes katastrofer og skandaler og koster mange mio. kr. at udbedre.
Landsstyreformanden
udtrykker i slutningen af sin åbningstale et ønske om et bredt samarbejde i
Landstinget. Kun gennem samarbejde, dialog og m.h.t. andres interesser når vi
resultater. Vi er i Atassut indstillet på at samarbejde. Vi er indstillet på
dialog og vi er indstillet på, at vise hensyn til andres interesser. Det er
ikke noget vi bare siger, vi vil vise det i vores politiske arbejde. Sådan har
vi altid arbejdet og det vil vi fortsætte med, hvilket vi siger
eftertrykkeligt.
Og vi
siger tak. Og den næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, på vegne af
Inuit Ataqatigiit, værsgo.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak.
Som Landsstyreformanden har udtrykt er vi på tærsklen til et århundrede skifte
og denne efterårssamling bliver Landstingets sidste møde i det 20. århundrede.
Det er tid nu at vurdere udformningen af vores fremtid ud fra tilbageblik til
vores status.
Og vi
er i Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at vi har fået mulighed for, at være med
til at vurdere og være med til at bane vej i Landstingets arbejde.
Det er fuldstændigt
rigtigt, at Hjemmestyret er meget ungt, og som er fyldt 20. år og et ungt
menneske kan være fornuftigt og aldrig stå tilbage for at tænke i nye baner og
gøre sig klar til fuldstændigt selvstændighed og som ligger spor til fremtiden.
Det
grønlandske samfund har i dagens Grønland kommet dertil, hvor der .......
.....Det
er fuldstændigt rigtigt, at Hjemmestyret er meget ungt, og som er fyldt 20. år
og et ungt menneske kan være fornuftigt og aldrig stå tilbage for at tænke i
nye baner og gøre sig klar til fuldstændigt selvstændighed og som ligger spor
til fremtiden.
Det
grønlandske samfund har i dagens Grønland kommet dertil, hvor der findes mange
ting, som der skal rettes op på. Der ligger masser af arbejde forude, som alene
Landstinget og kommunerne ikke kan klare på egen hold, men ting som samfundet i
solidaritet skal søge at løse.
Siden
Hjemmestyret blev indført findes der mange ting, som har været sat på plads og
mange fejltagelser, siden vi har overtaget nogle ansvarsområder. Man har søgt at
opbygge et samfund tilpasset til de grønlandsk forhold, men der findes alt for
mange forhold, der blot er kopieret udefra. Nogle af disse ting er hvordan
vores administration skal være, hvordan vi skal opdrage og undervise samt
forvalte dette samfund. Masser af afhængighedsprincipper, flugt fra medansvar
og bare være med i strømmen. Det er meget forbavsende, at høre en radio
udsendelse om hjemmestyrets indførelse for 20 år siden, hvor daværende
politikere under deres interviews, udtrykte ting som der bør rettes op på, men
som stadigvæk gælder i dag.
Ja det
er rigtigt, at vi er nået så langt med vores overtagelser af ansvarsområder,
men for nogle problemers vedkommende har vi ikke været gode nok til at løse,
f.eks. regulering af arbejdskraft udefra og vi kan stadigvæk ikke løfte det.
Når vi
ikke skal blive ved med at høre ord som på en ridset og tilbagehoppet
grammofonplade, er det på tide, at tænke anderledes gennem en klar
rekrutteringspolitik og gennem en tydelig og koordineret politik om vores børns
undervisning og uddannelse fra deres barnsben af og fremefter.
I disse
dage efter folkeskolekonferencen i Kangerlussuaq, hvor der er fremkommet meget
interessante debatter, ser Inuit Ataqatigiit meget frem til, at disse debatter
bærer en frugtbar frugt. Vi finder det meget vigtigt, at børn fra
børneinstitutionernes tid allerede på det tidspunkt i samarbejde med
folkeskolen forberedes til, at sluses ind til folkeskolen med klare
målsætninger.
I den
forbindelse er det også af afgørende betydning, at være i beredskab til at
løfte denne opgave, gennem pædagog- og læreruddannelser.
Hvis vi
ikke fastsætter håndfaste målsætninger vil skolebørnenes kundskaber altid
ligger på et minimal plan. I fortsættelse heraf og i forbindelse med
uddannelser i vort samfund, betragter Inuit Ataqatigiit, det som meget vigtigt,
at tilbyde attraktive forudsætninger for faggrupper, som vi mest mangler her i
Grønland, igennem en konstruktiv og oplysende måde.
Det vil
jo ikke hjælpe noget, hvis vi bliver ved med at uddanne folk med store udgifter
til følge, uden at kunne tilbyde dem noget arbejde. Denne gruppe uddannede
arbejdsledige bør registreres og kontrolleres løbende. De faggrupper som vi
mangler i det grønlandske arbejdsmarked bør vi værne om og uddanne.
I disse
tider, hvor vi søger at centralisere uddannelserne er det markant at konstatere
en stor boligmangel hos uddannelsessøgende. Det vil være helt konkret at sikre
boliger til de uddannelsessøgende når man bygger uddannelsessteder samtidigt
med at man centralisere uddannelserne. I modsat fald vil det være helt galt med
store frafald p.g.a. boligmangel eller tilbud af dårlige boliger. Det er på
tide at tænke på om man ikke kan etablere uddannelsessteder i de byer som har
boliger til rådighed og om det ikke vil blive billigere for samfundet.
I den
forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan gå uden om, at
familiepolitikken konkret bør gennemdrøftes og vurdere i de kommende år. En god
skole kunne jo ikke fungere tilfredsstillende, hvis samfundets kerne familien
ikke har det godt. Vi må søge, at etablere stærke familier og trykke børn.
Kvindernes
bestræbelser på, at være med i den politiske arena de senere år, byder vi
velkommen fra Inuit Ataqatigiits side og håber, at debatten om samfundsforhold
vil medvirke til at udfylde huller der florerer i mange sammenhænge.
Vi må i
disse år også være opmærksom på, at der findes mange mænd, som har personlige-
og sociale problemer og de er så indesluttede, at de forvolder deres
omgivelser. Og det er disse ting som Inuit Ataqatigiit betragter som forhold
som bør løses i samarbejdets ånd.
Såfremt
man vil skabe et stærkt samfund kan man ikke gå uden om, at styrke dennes
kultur. Det er helt nødvendigt at vise og udvikle vores dyrebare kultur til
andre folkeslag. Det er netop det vi som private mennesker bør udvikle, ved at
vise vores profil udadtil. Den store storslåede natur er ikke nok som national
stolthed, men vi må arbejde noget mere for udvikling af vores lands ressourcer
ud over det allerede kendte.
Der
findes mange ressourcer som vi ikke udnytter og som vi bare smider væk. Tænk
bare på mange skind af rensdyr og moskusokser og hunde og alt det kød som vi
ikke kan indhandle. Selv gravsten importerer, selvom vi har fast fjeld som
grund. Disse er ting som vi ikke udnytter og som vi blot henkastet snakker om,
fordi det ikke huer os, men tiden er inde til handling.
Inuit
Ataqatigiit mener stadigvæk, at det er vigtigt, at udbygge udviklingen af
teater- og musikbranchen og vi ser frem til ratificeringen af teaterloven.
Inuit
Ataqatigiit skal opfordre til at højne oplysningen om musikskolen m.h.p.
spredning af kendskabet til denne. Efter sigende er der kun få kommuner, der
har aktiviteter omkring musik.
Inuit
Ataqatigiit finder det vigtigt at sprede medievirksomheden her i vores land og
mener, at de private radiostationer på kysten, fortjener en opbakning. Vi må
støtte og styrke lokale radio- og tvmedier som ønsker at starte op i nogle byer
og yderdistrikter og derudover udbygge kurser noget mere i den sammenhæng.
Medierne
danner grundlag for offentlighedens indflydelse og såfremt disse skal fungere
effektivt er det nødvendigt med at disse skal være frie og levende.
I disse
tider, hvor man bestræber sig på at udvikle et 3-sproget samfund, må vi ikke
glemme at værne om vores eget sprog. Når vi snakker om vores dobbeltsprogethed
føler man, at kravet herom kun er gældende for os. Skal vi have et
dobbeltsproget samfund må kravet også gælde den anden part, og ikke kun os. Og
i fremtiden må man være mere opmærksom på vigtigheden af det grønlandske sprog
hos det offentlige og andre steder, hvor man henvender sig.
Sundhedsvæsenet
har i dag store problemer. P.g.a. den store personalemangel er der opstået
andre problemer og der er opstået yderligere store behov for tilførsel af mange
penge. Vi er enige i Landsstyret melding om, at vi individuelt har det største
ansvar for vores egen sundhed, især i forholdet til tobak, alkohol og hash og
snifning.
I mange
tilfælde hænger det sådan sammen, at det tit er mennesker der har disse misbrug
problemer, som har behov for behandling - åndelig og fysisk. Derfor finder
Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at formidling af oplysninger til folk, der har
behov for hjælp - både psykiatrisk og psykologisk. Vi er glade for, at vores
tidligere forslag, nu er ved at blive udført, nemlig kystpsykiatri. Vi
indstiller, at psykiatrisk hjælp fremover bør udvikles endnu mere, således kan
vores indres liv sår inde i - heles.
Dette
kunne udføres i samarbejde med kommunerne, skolevæsenet, menighederne,
sundhedsvæsenet og andre relevante foreninger.
Inuit
Ataqatigiit finder det vigtigt, at have en klar uddannelsespolitik for
personalegrupper, for derved også kunne afhjælpe personalemanglen også på
sundhedsområdet. Der bør føres større oplysningskampagner, da vigtigheden i at
arbejde i sundhedsvæsenet samt uddannelsesmulighederne og vi bør arbejde på, at
tilpasse uddannelsesmuligheder for læger og andet sundhedspersonale til vort
demografiske og geografiske forhold i Grønland.
Vi er
forhåbningsfulde til den nye sundhedsassistentuddannelse og ser frem til en
debat, om Inuit Ataqatigiits forslag om en bred lægefaglig uddannelse i
samarbejde med vores nordiske nabolande.
Vi
håber at beslutningsgrundlaget for en endelig placering af et regionssygehus i
Disco-bugten vil have et grundigt indhold og på klare vurderingsgrundlag kan
blive forelagt til Landsstyret. Det er jo sådan, at beslutninger bør bero på
bl.a. spørgsmålet om personaleboliger, trafikstrukturen og så videre.
Inuit Ataqatigiit
finder det vigtigt, at der foretages høringer i de berørte instanser og
regioner, før der tages en beslutning i forbindelse med en regionalisering i
sundhedsvæsenet. Vi håber, at de efterfølgende omorganiseringer, vil medføre
forbedrede forhold, og at disse også vil fordre til bedre samarbejde med
kommunerne ud fra de eksisterende rammer.
Vi er
glad for, at Landsstyremedlemmet for Sundhed har foretaget en rejse til de
berørte kommuner og har bl.a. afholdt et borgermøde. Netop denne fremgangsmåde
med at kunne afholde et møde med borgerne er en god praksis og håber, at denne
også kan benyttes af andre landsstyremedlemmer.
Siden
Socialreformkommissionen arbejdet påbegyndes og afsluttedes er der gået ret
lang tid. Det er ikke mærkeligt at høre, at kommunerne og befolkningen er
trætte af at afvente virkeliggørelsen af kommissionens anbefalinger. Hvor langt
er man kommet med Socialreformkommissionens planer om tiltag omkring ældre,
handicappede og familier ? Og hvornår fremlægges disse med tilhørende ændringer
? Når Landstinget ikke skal være utroværdig, må vi snart komme med udfald om,
hvornår reformerne bliver en realitet.
Vi skal
fra Inuit Ataqatigiit med gode forhåbninger afvente Landsstyrets kommende
forelæggelse til næste forår om boligtilskud og andre sociale ydelser og som vi
allerede har fremsat, er det på tide at høre om, hvor til de mange sager er
nået frem.
I
forbindelse med oprettelsen af Børneråd, skal Inuit Ataqatigiit nævne, at vi
fuldt ud og på mange måder vil støtte børnenes sag, og bearbejdelsen af en klar
formulering af børnenes rettigheder. Men indtil videre har man endnu ikke
konkret afklaret, hvad Børnerådet skal beskæftige sig med og hvilken
arbejdsgang det skal have.
I den
forbindelse er det ønskeligt at høre, hvordan de grønlandsk relaterede
organisationer er stillet, så som Sorlak, Red Barnet og foreningen af
Grønlandsk Børn. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at sagerne behandles
velkoordineret og så vidt muligt med indflydelse fra kysten, idet det ikke er
ønskeligt, at Børnerådets sekretariat placeres centralt og blot udarbejder
foldere.
Vi
afventer med spænding den kommende fremlæggelse om netop dette emne. Samfundet
set som en helhed, hvor levealderen er forhøjet er Inuit Ataqatigiit helt
tilfredse med. Det er utroligt nødvendigt, at vores ældre til stadig skal føle,
at der næres respekt for dem og at samfundet har brug for dem, og vi finder det
vigtigt, at deres viden skal kendes af folket og samles til gavn for samfundet
og udnyttes noget bedre. Vi skal anbefale, at dette skal udvikles i samarbejde
med lokale ældreforeninger.
Det er
beundringsværdigt at vores frænder i Canada viser en stor respekt for deres
ældre, det er værdigt og smuk og vi må lære af det.
En af
de mærkbare omvæltninger der er sket i Hjemmestyrets historie er omdannelse af
hjemmestyreejede virksomheder til AS'er. I det daglige omtaler vi disse AS'er
som samfundsejede, mens vi i samme stund må konstatere, hvor svært det er at
gøre vores indflydelse gældende for selskabernes dispositioner.
Mange
tilkaldte er ansat i disse med høj løn og store flotte kontorer, og er
tilgodeset med mange moderne hjælpemidler og andre bekvemmeligheder. Er det at
lede disse selskaber virkeligt så specielt, så det ikke kan varetages af den
fastboende befolkning ?
Vi
hører om økonomisk kriminalitet i INI A/S, hører om Disco og at der går skidt
med edb-anlæggene og i den sidste tid hører man, at Royal Greenland har for
megen gæld. Disse AS'er har kostet mange penge for Landskassen. Derfor har vi
gode forhåbninger om, Landsstyrets planer om at fremlægge omkring disse
selskaber i forbindelse med efterårssamlingen.
Fremtiden
vil vise om det kan være med til at begrænse den skæve styring og Inuit
Ataqatigiit vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om AS'erne er den rette måde at
styre tingene på. Nu har man planer om at omdanne Nukissiorfiit til et AS, er
det den eneste farbare vej? Er der ikke mulighed for, at åbne op for lokal
medejerskab, således at disse får følelse, at være medarbejdere og
medansvarlige.
Eksempelvis
er der i nogle byer, er der et bygdeelværk, hvor man har ventet på, at
igangsætte et lokalt fryseanlæg. Men det viser sig, at fryseanlægget ikke har
den kapacitet, der er nødvendigt. Andre steder har man etableret en
isproduktion og da de så startede, så kan elkapaciteten ikke klare det. Alle
disse ting, som har kostet mange penge bør planlægges bedre.
.
Inuit
Ataqatigiit har altid lagt vægt på, at få udnyttet vores vandkraftressourcer
til energiudvikling. Der er planer om at etablere et vandkraftværk i Tasiilaq ,
Qeqertarsuaq og er der økonomiske muligheder for at gøre det, men uanset hvor
meget vi ønsker af tiltag af denne art, må vi også se på samfundets økonomiske
formåen. Og i den stund må vi også tale om, at udskyde etableringen af visse af
landingsbanerne, så kan vi ikke komme uden om, at få vurderet disse ting nøje.
Derfor
håber vi, at der afklares om der er økonomiske muligheder for disse
initiativer. Vi har mange positive forventninger samt forhåbninger til NUKA
A/S, fordi vi naturligvis har et klart ønske om at virksomheden kommer til at
gøre godt i bygderne.
I den
forbindelse vil vi fra Inuit Ataqatigiit henstille til, at man i såvel
anlægsfasen som driften af virksomheden gør en indsats for at sikre en øget
brug af ...
Inuit
Ataqatigiit mener, at det kan forsvares, der er jo alle de penge, der kan
bruges til opførelse af nye boliger har kommunerne og Hjemmestyret måtte bruge
til vakantindkvateringer, hvorfor Inuit Ataqatigiit ønsker, at der bliver
rettet op på det snarest muligt.
Gennem
flere år har boliger og kraftanlæg der er nedslidt og Inuit Ataqatigiit skal
helt klart kræve, at man ikke rammer de mindrebemidlede skævt. I den
forbindelse kan man ikke komme uden om, at forhøje indtægtsgrænsen for
boligsikring, og man skal ligeledes være opmærksomme på de sociale aspekter i
forhold til kommunerne i den sammenhæng.
Vi skal
overfor de virksomheder der er bange for at blive ramt, der må vi henstille, at
de prøver på at finde frem til besparelsesmuligheder omkring administration. Vi
kan jo ikke blive ved med at stille krav, men først må vi se på os selv.
Ligeledes er der igangsat undersøgelse om Hjemmestyrets administration for at
finde frem til besparelsesmuligheder.
Der
bliver brugt mange penge til byggemodning som også begrænser muligheden for at
bygge flere boliger. Inuit Ataqatigiit mener, at man bør sætte spørgsmålstegn
ved de benyttede midler, og vil kræve at teknikker får den opgave at undersøge
alternative til dette.
Så
længe midlerne er begrænsede er det helt nødvendigt, at vi finder muligheder,
der er tilpasset grønlandske forhold. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi opfordre
til, at Landsstyrekoalitionen om, at uddannelsesinstitutionerne placeres i de
byer, hvor der er boliger at hente. På den måde vil man også aflaste de byer,
hvor der er stor boligmangel.
Vi har
mange positive forventninger samt forhåbninger til NUKA A/S, fordi vi
naturligvis har et klart ønske om, at virksomheden kommer til at køre godt i
bygderne. I den forbindelse viol vi fra Inuit Ataqatigiit henstille til, at man
i såvel anlægsfasen som driften af virksomheden gør en indsats for at sikre en
øget brug af den hjemmehørende viden og lokalkendskabet og det er derfor
beklageligt, at vi fortsat er viden til en uhensigtsmæssig og uheldigt drift i
de forskellige bygdeanlæg.
Eksempelvis
hørte vi således om, at man i Sisimiut området slet ikke kunne indhandle en
stor fjeldørred bestand p.g.a. manglende indhandlingsfaciliteter, samtidigt med
at man i butikkens kølediske kunne købe importerede fjeldørred.
PUISI
A/S er ligeledes et af de nye tiltag, vi forventer os meget af. Vi har allerede
indtil nu brugt ganske mange penge til dette formål, hvorfor Inuit Ataqatigiit
anser det for overordentlig vigtigt, at samfundet udnytter denne mulighed
optimalt, da det ikke er nogen hemmelighed, at man visse steder har store
problemer, med i det hele taget, at bruge og afsætte store dele af sælkødet
p.g.a. manglende indhandlingsmuligheder.
Det er
derfor vigtigt for os, at pege på, at der her etableres en ny og smidig
afsætningsmulighed for dette.
I forhold
til selskaberne til NUKA A/S og PUISI A/S er det derfor også passende, at her
indstille til, at man gør mere ud af at informere i forhold til befolkningen,
om status for projektet og de kommende planer for virksomheden. Det er
nødvendigt, at med sådanne væsentlige nye tiltag, at sikre en kontinuerlig
informationsstrøm.
For så
vidt angår krabbefiskeriet er det magt pålæggende for Inuit Ataqatigiit, at
pege på at der i opstartsfasen sikres en ensartet tilskudspolitik, når
Landstinget er nødt til at have en indhandlingstilskudsordning.
Derudover
kan der også være grund til, at allerede nu være opmærksomme på torskens
eventuelle tilbagevenden inden for de allernærmeste år. Som bekendt har der for
ganske nyligt været afholdt et seminar omkring rejefiskeriet ved Disko-bugten.
I den kommende tid planlægger Landsstyret ligeledes, at afholde et rejeseminar.
I den forbindelse er det væsentligt for Inuit Ataqatigiit at påpege, at hvad
fremtidsudsigterne for rejefiskeriet angår, er lydhøre overfor det budskab som seminardeltagerne,
selv har. Dette anser vi for vigtigt, det er nødvendigt med grundige analyser
og overvejelser for såvidt angår landanlæg, rejekvoterflåden, kvotetildelingen
samt fornyelse inden for erhvervet.
Inuit Ataqatigiit
ligger her ganske stor vægt på den viden samt erfaring som fiskerne besidder i
deres beundringsværdige erhverv, et erhverv på havet som udøves såvel sommer
som på kolde vinterdage. Lige så vigtigt er det, at man sikrer en stadig og
kontinuerlig høring af de berørte kommuner.
I
modsætning til at den totale rejebestand har været i tilbagegang de senere år,
blev der blandt andet i løbet af seminaret klart udtalt, at der er sket en
bestandforøgelse i år, en bestandsforøgelse, der af seminarets deltagere førte
til et krav om endnu en yderligere rejefabrik i Disko-bugen, ud over de
nuværende to anlæg. Seminar deltagernes budskab gik ligeledes på, at man ikke
bør slagte den indeskærsrejekutterflåde, samtidigt med at den yngre generation
af fiskere ikke skal afskæres fra rejefiskeriet. Det var budskaber som Inuit
Ataqatigiit kan tilslutte sig.
Det er
stadig et stort problem, at man visse steder har arbejdskraftsmangel i
fiskeindustrien, der ikke bare koster industrien, men også fiskerne mange
penge. Det er derfor nødvendigt, at såvel ledelsen som medarbejderne på
fabriksanlæggene sætter sig sammen, således at man ved fælles hjælp kommer
problemet til livs og grundigt undersøger de bagvedliggende årsager, til det
alt for høje fravær.
En øget
opmærksomhed omkring arbejdspladsforholdenes tiltag må være hovedssigtet, da
årsagerne til fravær på arbejdspladsen ikke udelukkende kan væltes over på
medarbejdersiden. Et formanende ord er dog nødvendigt m.h.t. at det på mange
arbejdspladser fortsat betragtes som en naturgiven ting, at bliver væk fra
arbejdspladsen, dagen efter lønudbetalingen. Med en sådan indstilling, er der
unægteligt lang til visionen, om et selvhjulpen og et mere selvstændigt
Grønland.
Som
Landsstyreformanden udtrykte det, må vi væk fra selvmedlidenhed og det med at
skyde skylden på andre. Det er nødvendigt, at vi klart påtager os et ansvar for
egen livsførelse samt at vi fremover nøje overvejer de konsekvenser, der følger
med.
Vores
økonomi set under et, har Inuit Ataqatigiit med glæde bemærket, at Landsstyret
har tænkt sig, at gøre det åbent og det synes vi er et smukt initiativ og har
gode forhåbninger om det, m.h.t. fremtiden. Og i den forbindelse må man udvikle
landets egne ressourcer og må i den forbindelse må kommunerne, SULISA A/S og Hjemmestyret
indgår i et større samarbejde i fremtiden.
I disse
år er det nødvendigt at Grønlands viser sig ud ad til i større omfang og det er
på tide, at vi gør os klar til at gøre os mere selvstændigt også på det
udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Såfremt vi skal køre som et
selvstændigt land, må vi væk fra, at andre tager beslutning for os.
M.h.t.
udenrigs-, sikkerheds- og handelsområdet, miljøområdet og kontakten til andre
nationer, må vi selv udforme det ansigt, vi skal vise ud ad til.
Fra
Inuit Ataqatigiit skal vi afslutningsvis bemærke, at vi er glade for, at
Landsstyret har taget initiativer til at opnå selvstændighed, men der er lang
vej at gå, det er helt nødvendigt, at vi ruster os åndeligt, og det trænger vi
meget til. Der er for mange børn med dårlige kår, der er for mange selvmord,
der er for mange ... Vi må så og søge ind i grønlænderens sjæl og få den renset
ud og til tærsklen til det nye årtusinde, ønsker vi at bruge vores egne
ressourcer og arbejdet med.
Og med
disse bemærkninger ønsker vi en aktiv debat omkring den sidste åbningstale før
det næste årtusinde. Tak.
Og den
næste er Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen, værsgo.
Anthon
Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Inden
jeg kommer med mine bemærkninger, skal jeg lige minde om, at det ene sprog, vi
gerne skal brug, nemlig det danske sprog, er årsag til at mine bemærkninger er
blevet forsinkede, såfremt vi havde nøjes med det grønlandske sprog, så var
mine bemærkninger allerede blevet trykt og delt ud, men vi må leve med, at vi
lever i et dobbeltsproget samfund.
Men vi
skal fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til
Landsstyreformandens
åbningstaler, der indeholder dels udtalelser som man kan være enige i, men også
andre udtalelser man ikke kan være enige i.
Vi vil
først fra Kandidatforbundet understrege, at vi i vores målsætninger også har en
klar bestemmelse om, at der skal arbejdes bedst muligt for vores lands
befolkning, og den bedst mulige stabile udvikling for vores samfund og derfor
meddeler, vi hermed igen, at vi stadig er rede til at arbejde for at opnå det
bedst mulige resultat.
Det er
jo sådan, at hvis et land ingen befolkningen, så kan det ikke udvikles og
såfremt et menneske ikke udvikler sig fysisk og åndeligt stabilt og harmonisk
kan det ikke skabe noget smukt. Det forholder sig jo også således i de hellige
skrifter i eksemplet med livets træ med de gode afgrøder eller frugter.
Og
derfor vil vi gerne understrege igen, at mennesket i udviklingen bør sættes
mere i centrum, og vi vil benytte lejligheden her til at minde om, at man ikke
kan komme uden om, at især, at søge at styrke det enkelte menneskes åndelige
styrke. Hvor meget vi end får af materielle goder og redskaber, men mangler
åndelig styrke, så vil vi spørge om man alligevel ikke sørger at pleje et træ,
der ikke kan give frugter.
Vi må
derfor såfremt vi skal tro på, at give vores fremtid den rigtige retning og
arbejde sammen med mennesker, der sætter ansvar og pligt i højsædet, så må vi
indrømme, at vi ikke alene må arbejde med de materielle ting, men at vi
politisk også må arbejde klare, efter at give mennesket åndelig styrke og
udvikling.
Det er
vel sådan, at uanset, at det ikke direkte kan sammenlignes med livets træ, så
må vi indrømme, at såfremt vi skal bevirke, at gennem borgere, der sætter
ansvar og pligt i højsædet bliver aktiveret her i landet og såfremt vi skal
sætte vores lid til dem i fremtiden, er der i dag endnu alt for mange af os
grønlændere, der er blevet inaktive, og som har placeret sig som passive
tilskuere til udviklingen.
Vi har
viden om, at der findes mange grønlændere, der har særdeles gode evner, og at
de deltager aktivt i udviklingen. Men også at vi i vores iver, efter at
efterligne kravene i andre lande, her i landet skaber mange hindringer i vejen
for disse, i deres deltagelse.
Der er
i dag gået lidt over 20 år siden vi opnåede vores Hjemmestyre. Og ja det har
været meget dyrt for os og derfor må vi lære af, at vi har betalt dyrt for det
opnåede Hjemmestyre og vedgå fejltagelserne i forbindelse hermed.
Borgerne
bør ikke alene sætte deres medansvar og pligter i forbindelse hermed højt, men
vi må også i fællesskab være med til at skabe borgere, der har selvtillid og
som udnytter landets ressourcer og hvad det kan give os på bedste måde.
Såfremt
vi også skal opnå dette, vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at vores
grønlandske medborgere, der har opnået uddannelser også af videregående, i
bredere omfang stadig gennemgår efter- og videreuddannelser og får mulighed for
at blive anvendt bedre og i større tillid i deres stillinger, samt bedre
muligheder for avancement i deres stillinger.
I
Kandidatforbundet mener vi, at såfremt vort lands økonomi skal vendes positivt,
så må det politiske arbejde for det første rettes mod og tilpasses de virkelige
forhold, ikke mindst inden for administrationen, der i mange år, i de fleste
tilfælde, dels er en efterligning af de europæiske normer og vaner og vi mener
derfor, at arbejdet bør tilrettelægges bedre, tilpasset vores lands forhold,
idet vi mener, at dette er vigtigt og uundgåeligt i vort lands økonomi.
Derfor
vil vi fra Kandidatforbundet kraftigt opfordre til, at det er på tide, at
medtage som en af målsætningerne, at Hjemmestyret bør have en klar
personalepolitik. Det er ikke nok og det er ikke hensigtsmæssigt, at man først
og fremmest kun søger at sikre en del tidligere landsstyremedlemmer gode
stillinger, herunder at de stillinger, disse får bliver sikrede stillinger, der
af hensyn til deres tidligere uddannelse, ikke er hensigtsmæssige.
Vi må
stole mere på de veluddannede grønlændere og udnytte dem bedre i arbejdet. Mens
vi allesammen taler om forhold vi er utilfredse med, er det slet ikke
hensigtsmæssigt, at landsstyremedlemmerne og visse af embedsmændene får stillet
gratis biler og telefon. Er det virkeligt hensigtsmæssigt, at de enkelte
borgere i samfundet skal betale sådanne udgifter. Jeg mener personligt, at der
bør sættes spørgsmål ved sådanne forhold. Hvor stort er det virkelige behov for
disse goder, eller eksisterer behovet virkeligt ?
I
forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingslovene er det ikke noget
særsyn for os, at der kommer tillægsbevillingsansøgninger fra forskellige
direktorater. Hvordan bliver disse direktorater kontrolleret af
landsstyreområderne eller følger man med i disse. Uanset om Landsstyreformanden
direkte udtalelse om, at vi her i landet m.h.t. uddannelse, skal søge, at opnå
3-sprogethed, er velmålrettet og synes at være godt, så mener vi i
Kandidatforbundet, at man bør søge sig, at forestille sig de økonomiske
konsekvenser af et sådanne tiltag, da der ikke synes at være noget tvivl om, at
vores grønlandske sprog, må være det første, man søger at lære og tilegne sig
her i landet.
Det
synes bare at være et spørgsmål om, hvilket sprog der bør læres som det første
fremmedsprog og er det virkelig hensigtsmæssigt, og rigtigt, at det danske
sprog fortsat skal have den højeste prioritet i fremmedsprogsundervisningen.
I denne
spørgsmål mener vi m.h.t. vort lands fremtid på længere sigt, og i forbindelse med
at vi fortsat i stadig højere grad vil få forbindelse med andre af vores
verdensmedborgere, ikke kan komme uden om, at overveje og beslutte,
selvfølgelig i samarbejde med skolernes ledelse og skolernes bestyrelser,
hvilket fremmedsprog, der bør prioriteres højest, ikke fordi man skal holde op
med at lære dansk, men fordi der bør prioriteres ud fra det bedste for vort
land.
Der er
mange området i folkeskolen, der er kommet bag ud i udviklingen, og man kan her
alene tale om renoveringsspørgsmålet af folkeskolens bygninger. Vi er vidende
om, at der i slutningen af 80'erne var der et rejsehold m.h.p. renoverings - og
reformspørgsmål indenfor folkeskolen rundt i hele landet. Hvor er resultaterne
af disse undersøgelser ?
Nu
tales der om, at Atuarfitsialek og vi håber selvfølgelig at skolen bliver en
god folkeskole, men hvor langt er man kommet med de hidtidige initiativer og
resultater man er kommet frem til, hvilket der også bør orienteres om i
samfundet.
Selvfølgelig
støtter vi allesammen skabelsen af den gode skole, nemlig Atuarfitsialak , men
samtidig savner vi at Landsstyreformanden i sin åbningstale ikke nævnte
daginstitutionerne for børn og deres store mulige indflydelse for folkeskolen
og sine meninger og betragtninger om.
I det
forløbne år har der være omfattende debatter om centraliseringer af forskellige
myndighedskontorer og har samtidigt debatteret utilfredsheden med det
centralistiske styre. Vi vil derfor fra Kandidatforbundet med ud fra planerne
om samarbejdet med Bygge- og Anlægsskolen og Danmarks Teknologiske Universitet
minde om, at ikke alle planerne bør være centraliseret og ikke mindst minde om,
at man også skal tænke på, at også en stadig ajourføring og forbedring af
erhvervsuddannelserne her i landet også bør pågå.
Tag
f.eks. den nuværende STI-uddannelse sammenlignet med den tidligere
EFG-uddannelse, stadig være den samme. Selvfølgelig bliver der inde for STI
eller EFG anvendt den arktiske teknologi, der i den foreliggende form, ganske
vist ikke har nogen indsamling af viden, men da erhvervsuddannelserne er meget
vigtige, kommer vi hermed med disse kortfattede betragtninger om disse.
Hvad
mener om man ud over disse om ungdomstjenesten ikke bør tages op og igangsættes
igen ?
I
forbindelse med sundhedsvæsenets reorganisering og billiggørelse talte man om
etablering af regionssygehusene. I denne forbindelse talte man om de
eksisterende sygehus. F.eks. m.h.t. Disko-bugt regionen, må man ikke kunne
komme uden om en god udnyttelse af det store sygehus i Illulissat. Det er netop
sådan, at dette sygehus ved sin indretning og sit udstyr er meget anvendeligt,
men der er vanskeligheder m.h.t., at blive bemandet med læger og sygeplejersker
og derfor er det meget anbefalingsværdigt, at sådanne muligheder og sådanne
steder, hvor der passerer mange mennesker bliver anvendt på den bedste måde,
også m.h.t. spørgsmålet om udgifterne, ikke mindst m.h.t. driftsudgifterne er
det anbefalingsværdigt med en sådan anvendelse.
I hvor
stor omfang får Landsstyret mulighed for, at følge med m.h.t. de mange
grønlandske patienter i Danmark, der dels ikke altid får de bedste forhold i
forbindelse med nedsendelsen ? Hvilket planer har Landsstyret bare f.eks.
m.h.t. forsyningen af disse med grønlandsk mad ?
Fiskeriet
er stadig det centrale i vort lands økonomi, samt også driften af koncernen
Royal Greenland, ikke mindst m.h.t. koncernens gæld på over 2 mia. kr. og det
er udtrykt, at den til stadighed kører med underskud i de seneste år.
Eller
de udtalelser som Landsstyremedlemmet for Økonomi har sagt i pressen er jeg
enig I, og vi vil gene høre om Landsstyrets stillingtagen til Royal Greenlands
eksport og i Nordgrønland må man ikke længere bruge garn ved
Hellehellefiskeriet i Nordgrønland og i hvor stor udstrækning er Landsstyret
klar til denne overgang ? Det vil vi også gerne have noget at vide om.
M.h.t.
boligbyggeriet, der vil vi opfordre til at der afsættes flere midler til
selvbyggeriet, ligesom vi anser det for, at være på sin plads, at man er
begyndt at undersøge en eventuelt overdragelse af boligblokkene til andelsboliger,
og det er netop en af de ting, som vi har stillet her i Landstinget, som et
forslag her i Landstinget, og dette formål er vi også enig med i.
Der er
mange ting man kunne komme yderligere frem med, men vi skal lige afslutningsvis
understrege, at vi slet ikke er enig i en eventuelt forhøjelse at el- og
vandpriserne. F.eks. da man etablerede vandkraftværket i Nuuk-området og var
igang med opførelsen af det, så lovede man befolkningen, at elpriserne
efterfølgende ville blive sat ned, ligesom man blev stillet i udsigt, at en
masse andre ting ville blive sat ned, og dem vil jeg ikke remse op, men vi skal
allerede på nuværende tidspunkt meddele, at vi ikke vil stemme for en
forhøjelse af priserne.
Og
tankerne omkring etableringen af flere vandkraftsværker og såfremt man så
etablerer disse i umiddelbart nærhed af eksportproduktionsstederne, hvad vil
det nytte, såfremt man etablerer et vandkraftværk i et område, hvor der
overhovedet ikke er mulighed for produktionsfremstilling, hvor man på den anden
side har et stort potentiale til produktionsvirksomhed, hvor der så ikke bliver
etableret et vandkraftværk.
Og
derfor vil vi opfordre til, at man gennemtænker planerne endnu engang og
undersøger, hvor det bedst kan betale sig, at etablere disse.
Og som
endelig afslutning skal vi forespørge om, at de pensionsordninger man tænker på
at etablerer, hvor indskudshaverne, nemlig arbejderne ikke kan hæve deres
indskud, hvor langt er man så fremme med undersøgelsen af disse ?
Men
m.h.t. de andre punkter, dem vil vi fortsat følge med i. Men
Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale sidste år under sin åbningstale,
at befolkningen trænger til at få et pusterum, hvorfor vi så mener, at han også
bør tilkendegive sin mening om dette punkt, hvorefter vi blot vil meddele at vi
tager åbningstalen til efterretning.
Og
efterfølgende har enkeltkandidaten Per Rosing Petersen bedt om at få ordet,
værsgo Per Rosing Petersen.
Per
Rosing Petersen, ordfører, Enkeltkandidat.
Jeg vil
kommenterer Landsstyreformandens indholdsrige åbningstale, således kortfattet.
Indledningsvis
vil jeg specielt gerne komme ind på, at jeg er glad for, at Landsstyreformanden
fremsatte ønske om samarbejde overfor os alle landstingsmedlemmer, og såfremt
vores bestræbelser skal være til gavn for samfundet, og det skal vi også gøre.
En af
de første ting jeg ar bemærket er, at man kom ind på de 20 år der er gået siden
Hjemmestyrets indførelse, og at man er begyndt at tale om selvstændiggørelse,
istedet for at komme med det som floskel i forbindelse med højtideligheder. Det
er jeg meget enig i, fordi jeg hele tiden har ment, at en sådan udvikling har
været for dyrt for den grønlandske befolkning og først kan rettes op på når det
grønlandske samfund mere aktivt deltager i udviklingen, i stedet for at have
været tilskuer for udviklingen.
De få
højtuddannede vi har her, og vi er et lille samfund, hvorfor vi må udnytte
denne ressourcer optimalt. Og m.h.t.. maksimalt udnyttelse af ressourcerne er
det nødvendigt, at vi fastholder vores særegen og det er nødvendigt, fordi vi
er et lille samfund, i forhold til alle de andre store nationer.
Vores
sprog er vores vigtigste særegen, hvilket også åbningstalen også var inde på,
men ikke desto mindre er det mærkeligt, at vi ikke kan bruge vores egne sprog i
forbindelse med lovgivning her fra talerstolen. Jeg har ellers fremsat et
forslag om det i forbindelse med forårssamlingen, men det har vi ikke kunne
drøfte, fordi Hjemmestyreloven gør, at det er folketinget, der kun kan tage
bestemmelse herom og det kan ikke accepteres og vi må alle sørge for, at man
retter det op, således at det er Landstinget der suverænt tager beslutning
herom.
Ser vi
blot på reklamerne på tv, så er reklamerne udformet på dansk og de grønlandske
versioner er meget mangelfulde, og det er så også mærkbart at den grønlandske
version, blot er en oversættelse fra den danske. Det er ikke særligt rart, at
være som grønlandskspoget, at opdage det, for det er for mange af sådanne
forhold i vores daglige liv.
Jeg er
glad for, at man vil revurdere og reformere undervisningen, og at det tager sin
udgangspunkt i en grønlandsk tankegang og det bør støttes af alle.
M.h.t.
uddannelse har jeg blot bemærket, at man nu for alvor vil sattes på uddannelse
i forbindelse med renoveringsopgaverne. Vi ved jo, at byggeriet blev startet
allerede i begyndelsen af 60'erne, men efter 40 år, at samtlige medarbejdere
eller mere end halvdelen på en sådan arbejdsplads er dansksproget, og det
viser, at man ikke har gjort noget ved det, og jeg synes at det er beklageligt
og en skændsel og forhåbentligt vil man rette det op i den nærmeste fremtid.
Landsstyreformanden
kom flere gange ind på en fremadrettet planlægning og det er jo også nødvendigt
m.h.t. sundhedsområdet. Landsstyreformanden erkendte selv, at sundhedsområdet
har nået sin smertegrænse økonomisk. Det kan være, at man kan hente inspiration
hos den færøske model, så har udgifterne været meget mindre, godt nok har
Grønland en stor udstrækning, men at det har kostet 200-300 mio. kr., det giver
stof til eftertanke.
Spiritusmisbrug
bliver også nævnt som en af grundene til de store udgifter. Men vi også huske
på, at spiritusmisbrug kan udspringe af dårlige sociale. Vi ved jo også at
såfremt man fysisk og psykisk er stærk, så er man også fysisk stærk.
Det er mærkbart,
at man nu er mere opmærksom på, hvad udgifterne bruges til, og det er
ønskeligt, at det ikke kun får indflydelse på Landskassen.
Landingsbaneudbygningen
er ved at blive gennemført, og vi må håbe, at udgifterne bliver mindre på den
måde. Det skal ikke være sådan at man bruger midler, der er sparet på andre
konti bliver brugt på trafikområdet.
Jeg vil
blot gøre opmærksom på, at man ikke må bruge de besparelser på indførelsen af
lufttrafikken, at de også bliver brugt til driften af landingsbanerne. Vi må
kræve, at igangsætterne støttes konkret, for der er mange blandt os, der kan
opnå gode resultater, hvis de bliver støttet, og ikke kun til gavn for
Landskassen, men også resten af samfundet.
M.h.t.
trafikken er det på tide, at kontrollen bliver flyttet til grønland, hvilket
også vil blive fremsat som forslag på denne samling. Og i forbindelse med
trafikken må man realisere den begrundelse for luftfartsbyggeriet, d.v.s. man
vil gøre et 2-strenget system til et 1-strenget system.
Det kan
godt blive til en realitet, der bliver til gavn for hele samfundet, og derfor
kan det undre, at Hjemmestyrets selskab Arctic Umiaq Line A/S ligesom i strid
med denne beslutning har besluttet at forlænge sine passagerskibe.
M.h.t.
boligområdet, vil jeg blot komme ind på at nytænkning kan skabe flere
byggerier. Der er meget begrænsning i at optage lån, når man selv vil etablere
egen bolig og det er en af de ting, som bør tages op på dagsordenen her. Man
kan jo også give mulighed for, at lejerne i udlejningsbolig kan købe de
boliger, som de lejer, således at de midler, der bruges til det område, kan
vindes ind til Landskassen.
Det kan
eventuelt gøres ved, at man laver et tilbud om, at man kan købe en bolig til en
pris af 5000-7000 kr. pr. kvadratmeter.
Indenfor
erhvervsområdet er det besluttet, at Greenland Tourism A/S omdanne til
Grønlands Turistråd, men at det fortsætter som et A/S.
Afslutningsvis
skal jeg komme ind på, at jeg er glad for, at der er et budskab om et
samarbejde i åbningstalen. Tak.
Således
er bemærkningerne til Landsstyreformandens åbningstale i fredags fremkommet og
jeg regner med at Jonathan Motzfeldt vil fremkomme med en besvarelse til disse
bemærkninger, værsgo Jonathan Motzfeldt.
Jonathan
Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg
siger tak til alle de bemærkninger, de er kommet her og jeg skal ikke
kommentere dem allesammen. Men det som jeg gerne vil kommentere, så vil jeg
komme med nogle understregelser, og de ting, som jeg gerne vil komme med en
berigtigelse om.
Der har
været 3 partiordførere, der har været en ordfører for Kandidatforbundet,
ligesom enkeltkandidaten også har været fremme og de har jo haft udgangspunkt i
min åbningstale. De har hver især haft nogle understregning og henvisning til
nogle ting som jeg ikke har nævnt, som jeg også gerne vil være med til at tænke
på, ligesom Landsstyret også bliver opfordret til, at de også tænker på dem.
Som
Siumuts ordfører Jørgen Væver Johansen var inde på, der har jeg bemærket nogle
flere ting, som jeg nok også burde have taget med mere indgående i min åbningstale.
Jørgen Væver Johansen sagde blandt andet i sine ord, at KNR's udsendelsflade,
eller den lille brug af KNR TV med mere, og det er sådan nogle ting, som vi i
samarbejde og jeg understreger i samarbejde med KNR TV, skal have rettet op på,
således at man kan skabe nogle debatter, uddannelser m.m. i de tidspunkter, der
ikke er udsendelser og jeg mener, at denne melding er meget meget positivt og
jeg er sikker på, at KNR eller brugen af KNR i forbindelse med
nyhedsformidling, der er jeg sikker på at vi vil vende tilbage til disse
spørgsmål, når vi drøfter KNR's nyhedsformidling. Idet det også er et punkt, vi
også vil have mulighed for at drøfte, nemlig KNR's nyhedsformidling.
En
anden ting som Jørgen Væver Johansen var inde på, og der ved jeg, at Jørgen
Væver og andre har drøftet dette punkt, og det er jo meget positivt med den
debat der er blandt ungdommen, nemlig at vi overtager flere opgaver fra Danmark
blandt andet retsvæsenet, kriminalforsorgnet m.m.
Men på
den anden side, så siger Jørgen Væver Johansen, om Landsstyret kan indføre en
dialog med den danske regering om kystvagten kan overtages af Grønland. Der vil
jeg sige, at det vil vi gerne gøre, fordi kystvagten bliver varetaget af den
danske marine på en meget god måde, og de udgør et godt stykke arbejde, i et
hav som de ikke er vokset op med. Men vi vil selvfølgelig med i det.
Hvorfor
skal vi ikke kunne overtage denne overvågning, det behøver ikke være en
decideret marine vi opretter, men unge kunne oplæres til at varetage selve
kystvagten, ligesom de også skal kunne varetage redningsarbejdet, og jeg mener
også, at det vil være en god ting for ungdommen, såfremt de vil arbejde for
deres land.
Og jeg
skal lige nævne, at en af de ting som vi allerede har været i dialog med den
danske regering er, at man er begyndt at tage en professionel marine eller
professionelle soldater i arbejdet, men det er også en af de ting, som vi kan
være åbne overfor i vores tanker, således at det også kan være et tilbud til
ungdommen.
Og
Jørgen Væver Johansen nævner også nogle flere ting, som Landsstyret vil tage
til efterretning og skal også lige nævne, fordi han også nævnte i sit indlæg,
som andre også har været inde på, nemlig el- og vandpriserne. Nogle siger, at
priserne skal forhøjes, ligesom Kandidatforbundets Anthon Frederiksen også var
inde på det, men jeg bemærker også at en tilpasning af priserne, nemlig en
regulering af priserne, denne regulering af priserne, der tager Landsstyret
udgangspunkt i, at priserne ikke er blevet reguleret i lighed med lønreguleringerne.
Enhver
god handelsmand fastsætter sine priser ud fra den prisudvikling, der er
generelt i et samfund og såfremt vedkommende ikke gør det, så er han en dårlig
handelsmand og det samme gælder for det offentlige heroppe, således at man også
på den måde, får råd til forskellige renoveringer og vedligeholdelsesarbejder
og det understreger jeg blot, idet jeg bemærker at Siumut støtter tanken.
M.h.t.
bygderne, der skal jeg lige kommentere Siumuts bemærkninger, idet Jørgen Væver
Johansen var inde på et udtryk, der siger, at bygder som ikke umiddelbart ser
ud til, at kunne betale sig.
I det
vi jo er mange af os der stammer fra bygderne får tilbudt en uddannelse, som
ikke er helt tilsvarende, men jeg skal lige understrege, at det ikke altid er
helt passende, at man bruger det udtrykt.
Man
skal være forsigtigt med at sætte, at sætte alle bygdebeboerne i en og samme
kategori, fordi der er mange bygdebeboere, der har gode uddannelser, fordi vi
har mange bygder, der har gode lærere og dermed også får en god uddannelse,
hvorfor man skal være forsigtigt med, at man betragter os bygde beboere eller
efterkommere fra bygderne, for at være en anden race med en lavere uddannelse.
Og
m.h.t. tanken om hvilke bygder, der kan betale sig eller ikke kan betale sig,
det er der ikke lavet nogle registreringer om. Alle eksisterende bygder har
mulighed for at udvikle sig, i forhold til deres muligheder, og det er jo også
det, som samfund som helhed også bekoster.
Men det
er vigtigt, at vi gør omkostningerne mere synlige og overskuelige, således at
vi hele tiden kan vurdere, hvordan det forholder sig.
Og
Jørgen Væver Johansen nævnte også i sin tale, at kommunerne bør deltage i
forskellige initiativer, hvilket jeg blot støtter.
Mange
af de ting, der bliver nævnt her i salen eller i samfundet kan ikke realiseres,
såfremt kommunerne ikke udnytter deres selvstændighed. Man kan ikke bare vente
på de landsvalgte. Der er en styrelseslov, der siger at kommunerne er
selvstændige, der står at den skal servicere befolkningen, ligesom den sociale
lovgivning bliver administreret af kommunerne, hvilket mange kommuner udfører
til bedste måde og således at kommunerne også får stillet, ligeså store krav,
som der bliver stillet til os.
Og
Jørgen Væver Johansen nævner også, at det bloktilskud man giver til kommunerne,
fordi jeg forstår det sådan, at man skal finde en bedre fordelingspolitik eller
omkostningsfordelingspolitik os imellem. Det er jo også en ting vi skal se på.
I
forbindelse med turismen kom man ind på 1000-året for Leif den Lykkelige
ankomst til Grønland og der er et stort samarbejde igang med andre nordiske
lande. Vi er ellers glade for at køre i hundeslæde, men vi er jo ikke vokset op
i hundeslædeområdet, hvorfor vi også har store forhåbninger for de områder,
hvor der ikke køres hundeslæder.
Ligesom
nordboerne også har været spredt ud til overalt i Grønland, og man har nogle
gange regnet med, at der har været 8000 nordboere gennem de forskellige
generation i beboelsesområderne. Og nordboerne har jo været spredt ud over hele
Sydgrønland og det er ikke kun i Qetarsuap, der er nogle planer om at
arrangere, men også andre beboede steder også i nærheden af Qetarsuap har man
nogle planer igang, som skal realiseres.
Og
flere partier har også kommenteret trafikforholdene i Grønland og jeg skal lige
komme med en berigtigelse til Atassuts ordfører m.h.t. trafikforholdene til
Paamiut, fordi det vil man også kunne se, idet der skal fremlægges i morgen,
nemlig anlæggelsen af landingsbanerne i Paamiut og Qaqortoq. Det er ikke sådan
at de er taget helt væk, de er stadigvæk med i planerne og økonomien bag, vil
man også komme til at drøfte i morgen, hvilket år de skal placeres, der er
ingen der skal føle, at de er tages helt væk, fordi de er taget med i den
samlede prioritering, hvor der er afsat 30 mio. kr. som skal afsættes, ligesom
man også skal drive skibstrafikken på en bedre måde i forhold til Paamiut i det
kommende år.
Otto
Steenholdt nævnte også nogle tal i forbindelse med trafikken. I 1998 sejlede
der ca. 3.500 fra Paamiut og tilsvarende til og fra Paamiut 3.500 hver vej,
ligesom der også er 392 beflyninger med helikopter.
I 1998
var der 292 personer til og fra Paamiut, men skibstrafikken er meget meget mere
omfattende i forhold til beflyvningen, men vi skal lige endnu engang understrege,
at vi ikke er gået helt væk fra planerne.
Og jeg
skal lige vende tilbage til Atassuts ordfører, idet der blev nævnt nogle ting
som jeg skal kommentere lidt mere.
Når man
læser Atassuts ordførers indlæg, så må vi sige, at den er meget forskellig fra mine
meldinger, idet der er korrekt når jeg siger, hvor nogle aviser ganske vist
kalder det for moralprædiken, hvor jeg siger, at det største ansvar for
mennesket, for sig selv, overfor familien og for samfundet, den ligger hos
mennesket eller personen selv og skal vi gøre noget andet, så bruger vi også
nogle andre ressourcer og de andre ressourcer er nogle som vi også har vendt os
til, nemlig at vi sætter vores lid til det offentlige og det har været meget
omfattende og er alt for omfattende stadigvæk.
Og man
siger også blandt andet, at Hjemmestyret som nu har eksisteret i 20 år om det
er noget vi ikke har noget at ærgret os over. Vi vil have ærgret os, såfremt vi
ikke havde taget hul på Hjemmestyret for 20 år siden, og jeg mener, at det blev
startet på det rigtige tidspunkt, og som vi anser det for, og vi er samlet
stadigvæk om de ting, vi skal have gennemført - stadigvæk i dag.
Hvad
angår universitetsparken i Nuuk er blot en fortsættelse af det der blev
vedtaget. Den gang Atassut havde landsstyremedlemsposten for uddannelse med
Konrad Steenholdt som landsstyremedlem, hvor han netop til min fødselsdag,
fremsatte et forslag om et arkitektkonkurrence. Dengang var vi glade for, at
den arbejdsgruppe, hvor vi vedtog, dengang kaldte vi det en forskerpark, men nu
kalder vi det en universitetspark og det arbejde er nu blevet overtaget af Lise
Skifte Lennert og der blev vi enige om, at Hjemmestyret ikke skulle have nogle
udgifter i forbindelse med arkitetktkonkurrencen, men skulle bekostet af Aage
V. Jensens fonde, og jeg skal lige understrege, at Atassut også er
medansvarlige, hvilket jeg blot lige skal minde dem om, vi glemmer jo ting af
og til, men vi prøver på, at huske de ting, vi har oplevet med glæde.
Og jeg
skal lige blot minde Otto Steenholdt om, at huske de ting og sørge for ikke at
glemme dem. Fordi vi er jo glade for det arbejde, der blev iværksat for 2 år
siden, hvorfor vi er glade for, at landsstyremedlemmet for Uddannelse, har
genopfrisket vores hukommelser.
Og Otto
Steenholdt har også været inde på nogle andre ting, hvor blandt andet
Kandidatforbundet også var inde på en regionalisering af sygehusene og denne
beslutning om disse ting, så har det nye landsstyremedlem for Sundhed Alfred
Jakobsen også mindet os om, at der kan være nogle driftsmæssige besparelsesmuligheder,
men Landsstyrets udgangspunkt er, at den syge eller patienten er den centrale
punkt, således at vi diagnosticere sygdommen, og hvor skal sygdommen så
kureres, og det er så ud fra det, vi skal snakke om de forbedringer, der skal
være.
Og Otto
Steenholdt var også inde på de ting, hvor vi ellers lovede 7.000 arbejdspladser
i år 2000, og som vi nu ikke har opfyldt. Dengang var jeg ikke partiformand,
men det er korrekt, at partiet har nævnt det tal, men jeg skal også minde om,
at Atassut foreslog, at Hjemmestyrets administration skulle flyttes til
Sønderstrømfjord, men det er heller ikke blevet realiseret, så det kan også
godt være, at Atassut har ændret på den tanke, men det er blot nogle reminder,
som jeg kommer med her.
Og
Landsstyrets initiativer omkring aktivering af de arbejdsløse pågår under
landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked, og det har allerede afstedkommet nogle
positive resultater. Flere end 30 unge har nu været i Danmark og yderligere 30
kommer også til Danmark i løbet af efteråret og disse initiativer vokser jo
også efterhånden og ordføren var også glade for, at en del af bloktilskuddet
skal bruges til uddannelse i forbindelse med renoveringen og i samarbejde med
Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut.
Men jeg
ved også at der er initiativer omkring ungdommen blandt andet i Nanortalik, men
også andre steder, og der mener jeg, at det er meget interessante og positive
initiativer, som også bør støttes.
Og jeg
føler også, at jeg specielt bør kommentere de henstillinger vi har haft i forbindelse
med ressourceområdet, hvor midlerne skulle bruges til oplysning.
Næste
år skal Statoil foretage boringer, hvor Statoil nu har lovet, at de vil
opstarte boringerne til næste år, der er mange ting, man skal være forberedt
på, og jeg har jo også en officiel indbydelse her til efteråret til Norge, hvor
jeg så har afsat tid til, at holde et møde med Statoil.
Og det
jeg har erfaret er at Phillip-gruppen påbegynder Statoil sine boringer ud for
Nuuk næste år og Phillip-gruppen, der har de så planer om at de påbegynder
deres boringeri år 2001, selvom det ikke er helt fastlagt.
Og i
den forbindelse så bør oplysningskampagnerne omkring miljø og forurening
fortsætte, hvorfor mit Sekretariat også er blevet pålagt nogle opgaver og
Statoil skal i løbet af oktober måned samle blandt andet landstingsmedlemmerne,
således at man redegøre for det indhold der er i aftalerne omkring dette punkt.
Men de
midler der er blevet afsat til ressourceområderne, de er selvfølgelig blevet
afsat med gode forhåbninger omkring mineralefterforskningerne. Vi har jo brugt
millioner af penge inden for fiskeriet, hvorfor har vi gjort det ? Jo fordi vi
stolede på fiskeriet og tror på fiskeriet. Det er et mindre beløb vi afsætter
til mineral- eller gas- eller olieefterforskning og såfremt vi skal gøre noget
ved vores egen troværdighed, så må vi afsætte et tilsvarende beløb, ligesom vi
også har gjort det overfor fiskeriet, sålænge vi kan finde midlerne. Og det er
en smuk opgave vi har, som omverdenen også er opmærksomme på.
Og
Atassut var også inde på edb-området, idet det er korrekt, at denne opgave, der
må jeg sige, at vi er igang med at udføre en opgave vi ikke kan magte. Vi er
ved at se en ende på det. Vi har i år 1999, men allerede i 1993 påbegyndte man
arbejdet, og i 1997 begyndte vi at føre tilsyn med selve opgaven fra
edb-afdelingen, og jeg vurderer opgaven i at være lige ved, at være færdig.
Og der
er nogle aftaler overfor KIIP og sundhedsvæsenet og der mener vi, at vi nu
endelig har fået sigte på de mål vi har fået sat. Man har måske spurgt, hvorfor
man ikke allerede dengang satte sig det mål, man nu er ved at nå, hvorfor ikke
allerede i 1997 eller hvorfor ikke i 1993, men når man nu begynder at snakke om
edb, så dukker der en masse profeter op, som hver især tror, at de er den eneste
rigtige løsning.
Men med
hensyn til edb-redskabet som sådan, så bør man have en indgående forståelse for
selve redskabet som sådan, og det har nogle gange været nødvendigt,. At bruge
lang til på, at finde de rigtige løsninger, for dog at være sikker på, at man
bliver vejledt af de rigtige personer, til at finde de rigtige løsninger, og
det er det vi føler er ved at ske nu. Og dermed er edb-redskabet som sådan ved
at være færdige, det er jeg sikkert på.
Nu når
jeg er kommet ind på det, så vedrørende sproget, der anser jeg Jørgen Væver
Johansens bemærkninger for at være passende, idet det er korrekt, at edb er et
redskab og et værktøj, ligesom vores sprog også er et værktøj, indlæring af
andre sprog er også en indlæring i andet værktøj til at lære endnu mere. Og
uanset om det er svært, at lære grønlandsk eller om det ikke er svært, det er
jo ikke kun os, der skal lære andre sprog, andre skal også gives mulighed for
at lære vores sprog, hvorfor jeg er glad for at man igennem sprogcenteret i
Sisimiut har fået denne mulighed stillet til rådighed.
Så skal
jeg lige komme med en berigtigelse, nemlig skandalen Disko. Ligesom de 8,5 mio.
kr. regninger til sundhedsvæsenet, ligesom en overskridelse af budgettet, men
de andre har vi været inde på.
Men jeg
skal sige, at vores lovpligtige eller vores forpligtigelser som har grundlag i
loven, dem kender vi godt. Disko var ikke blevet købt at Landsstyret, såfremt
man her i salen ikke var gået ind for det, men man vedtog her i salen, at Disko
skulle købet, og dermed fik turismeselskabet også mulighed for at råde over
den.
Men
samtlige forhenværende Finansudvalgsmedlemmer kendte alderen af skibet Disko,
ligesom jeg også selv købte den, men allerede dengang burde man nok have solgt
skibet, og det var der også nogle der mente dengang, men det skete ikke, men
tværtimod købte den, hvorfor vi også selv har dannet grundlaget for, selv at
bære omkostningerne ved det.
Men vi
må sige, at Greenland Tourisme som nu selv har kørt med turimeaktiviteter er nu
stoppet og Greenland Tourisme er nu et rådgivende organ og kører som et
Turistråd og derved kan vi blot konstatere, at ikke alle vores beslutninger,
ikke altid er vellykket, hvilket jeg lige kort vil minde jer om.
Inuit
Ataqatigiits bemærkninger vil jeg også komme ind på, men mange af de ting er
blot understregninger, som jeg også mener og jeg vil anse Inuit Ataqatigiits
bemærkninger som en udbygning af min åbningstale, idet mange af de ting, som er
en understregning af, at der er forståelse mellem landsstyrekoalitionen, men
der er et par ting som jeg gerne vil kommentere.
M.h.t.
sundhedsvæsenet, der støtter Inuit Ataqatigiit miner udtalelser og siger, at
når vi bliver sygelige p.g.a. vores eget brug og misbrug af spiritus, tobak og
andre nydelsesmidler, det har vi selv ansvaret for og det er ikke noget vi
sådan i løbet af en dag kan få overstået.
Som
mangeårigt landsstyremedlem, der konstaterer jeg, at vi efterhånden bruger mere
end 700 mio. kr. i sundhedsvæsenet og der vil jeg sige som Maliinannguaq
Marcussen, der er det mennesket i os selv, der er skyld i de sygdomme vi får og
700 mio. kr. er alt for mange penge.
Størstedelen
af de midler bliver brugt på grund af selvforskyldte sygdomme. Og jeg mener, at
netop den ting bør man have for øjet.
Vi ved godt,
at folk der hverken ryger og drikker også kan blive syge, men til trods for
det, så kan vi konstatere, at uheld som har udgangspunkt i spiritus
påvirkethed, dem er der mange af og som sundhedsvæsenet også må bekoste.
Og
derfor undrer det mig ikke, at vi måske om kort tid, skal til at prioritere
indenfor sundhedsvæsenet. Skal sygdomme behandles, skal uforskyldte sygdomme
prioriteres højere frem for selvforskyldte sygdomme, såfremt vi når frem til et
sådan et punkt, så er det meget meget tunge forhold, som vi er nået frem til.
Men jeg
er glad for, at Inuit Ataqatigiit og andre partier også har være inde på dette
punkt, men skal også nævne i den sammen forbindelse, at Paarisa og Parifik og
andre skal bruges, for at gøre ulykken mindre.
Og
m.h.t. aktieselskaberne, så vil jeg lige kommentere Maliinannguaq Marcussens
bemærkninger på 2 områder. Vi skal ikke lade som om, vi ikke har haft fordele
af omdannelsen aktieselskaberne. KNI afdrager selv sine lån, ligesom de selv
bekoster sine anlægsopgaver , hvorfor det ikke har større indflydelse på
samfundets prioriteringer på andre områder. Og KNI varetager også selv sin
personaleuddannelse.
Og på
disse områder, hvor selskaberne selv varetager uddannelsen af sit personale,
der mener jeg, at det er en god måde, at fordele ressourcerne på, og det er
også en mulighed, som Nukissiorfiit også kan få, såfremt det bliver omdannet
til et aktieselskab.
Men det
næste er nu Qeqertarsuaq og Tasiilaq, hvor Nukissiorfiit skal foretage
investeringer. Der er flere områder, der er blevet forundersøgt,
Illulissat-området, Sisimiut-området, Mamniitsoq-området, Narsarsuaq-området og
andre steder, der har der været foretaget undersøgelser og vi kender
resultaterne og vi har kun nævnt to ting i vores prioritering og de der ikke
har været ændring på e selve årsagerne til det, nemlig at forbruget af boliger
skal gøres mindre. Hvilket vi allerede har hørt her i salen.
Hvad
angår fiskeri-området og andre områder, der skal de relevante
landsstyremedlemmer selv kommentere, men hvad angår lukning af
produktionssteder, f.eks. i Ilulissat, da jeg var i Illulissat her i sommer,
der har vi forhørt os om, hvorfor der har været de forskellige lukninger af
fabrikken.
Men det
man ikke har undgået at bemærke. Illulissat er jo en by med stor fiskeriudvikling
og der har de problemer med arbejdskraft. Den eksisterende arbejdskraft den der
allerede er i byen, bliver beskæftiget allesammen, når arbejdsstyrken er
størst. Men de ting vi skal være meget vågne overfor. Det er at vi eventuelt
kan hente arbejdskraft fra andre byer når opgaverne er størst, og der mener
jeg, at det måske er en ting vi kan vende tilbage til.
Manglen
på arbejdskraft er jo en af årsagerne til, at nogle fabrikker nogle gange
lukker. Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har jo været inde på nogle andre
årsager omkring den ustabile arbejdskraft, arbejdskraft der bliver hjemme ved
lønudbetalinger, men det er nogle ting, som vi selv må finde løsning på, men
jeg mener, at der er grundlag til at vende tilbage til det, at vi eventuelt kan
hente arbejdskraft fra andre byer, til de byer der mangler arbejdskraft, det
kan vi godt.
Men med
hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitik og at vi eventuelt skal danne en
kommission. Nu har vi haft Hjemmestyre i 20 år, og der har vi allerede bemærket
også under dannelsen af det nye Landsstyre, at selvfølgelig skal vi snakke om
de ting, som vi mener bør rettes op på. Der er nogle ting, som der skal rettes
op på, og det er ikke kun inden for udenrigspolitikken, men der er nogle andre
spørgsmål, som vi ikke havde fantaseret os frem til for 20 år siden. Dengang
viste vi ikke, at der ville være så mange ældre blandt os. Der er blevet langt
flere ældre blandt os her i grønland og det vil være helt på sin plads, at
såfremt Danmark samarbejder omkring dette.
Og de
ting vi har haft som udgangspunkt, da vi vurderede det hele under et, det må vi
revurdere igen, og det gælder også inde for uddannelser, således at kompetencen
i Grønland kan udvikles, men der er stillet et forslag om, hvordan kommissionen
skal sammensættes, men der er ikke taget endelig beslutning på det, hvorfor vi
tager det op i nærmeste fremtid.
Men
kommissionens arbejde skal jo ikke pågår i 10 eller 5 år, vi regner med, at der
skal gå 1 år allerhøjest 2 år før kommissionen bliver færdige med sit
kommissorium, således at tiden kan blive udnyttet på den bedst mulige måde.
M.h.t.
Anthon Frederiksens tale i billeder med et træ som bærer frugt, det lyder
smukt, og jeg er også helt enige med en af de ting som han har understreget,
nemlig at vi er alt form mange grønlændere, som blot sidder og venter.
I løbet
af de mange år, der føler mange at man allerede tager en redningsvest på, når
man skal til at igangsætte noget, igangsætning af arbejdsopgaver, igangsætning
af virksomheder, igangsætning af uddannelse m.m. En af årsagerne til, at man
blot lader vente på at andre skal gøre tingene for een, det er at man nogle
gange ikke selv bliver støttet, når man selv vil igang med noget.
Jeg har
set forløbet af de 20 år. Det har været dyrt men jeg er sikker på, at såfremt vi
ikke havde taget de første skridt for 20 år siden. Så var det blevet endnu
dyrere, men vi har nu dannet grundlaget og skal fortsætte.
Men med
hensyn til Anthon Frederiksens bemærkninger, såfremt man skal prioritere mellem
dansk og engelsk sprog, så vil der være mange der vil prioritere det engelske
sprog først, fordi vel vidende, at det åbner op for langt flere muligheder
rundt omkring i Verden og det undre mig heller ikke såfremt en stor del af
ungdommen ønsker det.
Man kan
jo komme uanset i Verden man vil og blive forstået med det engelske sprog, men
med det danske sprog kan vi gebærder os i de nordiske lande, men jeg er dog
sikker på, at udbredelsen af det engelske sprog, at brugen af det engelske
sprog vil blive større, i de kommende år.
Men
nogle gange forstår jeg godt, at danskerne nogle gange er ængstelige når de
siger, at om 50 år, er der kun 2 sprog i Europa, nemlig engelsk og spansk, men
selvom man siger det, så er der ikke rigtigt nogle der tror på det, at hverken
det franske eller tyske sprog vil forsvinde.
M.h.t.
Ordninger inden for sundhedsvæsenet, der har vi en aftale med Lukas-stiftelsen,
der er jeg sikker på, at vi vil finde nogle bedre ordninger i den kommende tid.
Og med
Anthons bemærkninger omkring vandkraftværkerne, når vi tænker på vores store
forbrug af olie, og dengang vi lavede vandkraftværket i Buksefjorden, da
regnede man med, at man nu kunne sætte olie forbruget ned med 25 %. Det er jo
ikke sådan, at olien er en resssource som bliver ved med at bestå i tid og
evighed, hvorfor en udbygning af energiforsyningen bør fortsætte, som
Landsstyret også har planer om at gøre.
Og jeg
skal også lige nævne, der blev spurgt om vi ikke skal have et pusterum. Nogle
gange ledes man til at tro, at vi er ved at komme for sent til en hundeslæde
eller et skib, der skal til at gå igang, alt skal gøres færdigt meget hurtigt,
når man undersøger Landsstyrets omkostninger, så ser det ud som om alting vil
gå i stå, såfremt det ikke bliver færdiggjort året efter. Det er slet ikke
tilfældet, man må prioritere penge og de menneskelige ressourcer, som vi må se
på.
Men når
jeg nogle gange tænker på, at Grønland trænger til et pusterum, der tænker jeg
slet ikke på, at vi skal til at udskyde en masse anlægsopgaver og andre planer.
Men det er menneskets egen mulighed til lige at sætte sig ned og fundere over
tingene, jeg også tænker på, ældre og yngre.
F.eks.
da vi etablerede Katuaq, det gav jo et nyt indhold for os i byen, når vi f.eks.
kommer ind i huset, så ser vi udstillinger, vi hører koncerter, sikken et
dejligt pusterum, som vi så har fået her.
En som
har arbejdet og knoklet en hel uge, og som så i løbet af weekenden bruger 1
time i kirken, får jo også et pusterum i sit liv. Der er mange små ting som
livet også indeholder, hvorfor de bemærkninger, der er faldet her i dag, endnu
engang understreger, at man også bør have tid til det åndelige her.
De ting
som vi har arvet med kristendommen indeholder jo også ting, som får os til at
tænke på det åndelige. Og m.h.t. Per Rosing Petersens bemærkninger, som jeg
ikke har fået udleveret, og jeg har ikke set om det er blevet omdelt, der skal
jeg lige bemærke, der sagde han og efterlyste en bedre udnyttelse af
veluddannet grønlandsk arbejdskraft, og såfremt de unge vil vende tilbage til
Grønland, så må vi også bruge alle midler på at få dem tilbage. Men såfremt der
er nogle, der ikke vil vende tilbage, og dem er der jo også nogle af, så kan vi
ikke tvinge dem til, at vende tilbage til Grønland.
Og
m.h.t. Færøerne, som man nogle gange bliver sammenlignet med, og det gør Per
Rosing Petersen også, når man direkte sammenligner os med Færøerne, det anser
jeg for, at være upassende og jeg tror også at Færøerne heller ikke ønsker at
blive sammenlignet med Grønland.
Og når
vi ser på Grønlandsk geografiske placering, dens store udstrækning som verdens
største ø og vores spredte bosætning gør, at man ikke direkte kan sammenligne
Grønland med Færøerne. Færøerne er en lille ø-gruppe, en dejlig lille ø-gruppe
på Atlanterhavet og de kan komme til hinanden fra den ene dag til den anden,
men vi bor jo meget meget spredt, men til trods herfor, har vi stor forståelse
for hinanden, intern i Grønland, således at vi også kan bruge et sprog når vi
kommunikere med hinanden.
Går vi
til Danmark og til Nordafrika, som har den samme udstrækning, bare tænk på hvor
mange forskellige sprog, der bliver brugt der. Men vi kan jo ikke sammenlignes
med Færøerne, så mener jeg dog, at vores forsøg på, at rette op på forholdene i
Grønland. Der bør vi have udgangspunkt i de forhold vi levet under i Grønland,
men det vi kan sammenligne os med Færøerne er forskellige lovgivninger inden
for hjemmestyreordningerne m.m., selve geografien, befolkningen er meget
forskellige, men vi har et upåklageligt samarbejde med Færøerne.
Og afslutningsvis
skal jeg til Per Rosing Petersen, idet jeg er enig med dig i, at der gives alt
for store tilskud til samfundet, især inden for trafik m.m., der er jo mange
mennesker, der aldrig har prøvet at flyve, men vi giver jo også tilskud til
steder, som vi endnu ikke har set alligevel, den 1-strengede trafikstruktur,
nemlig med beflyvning, det er jo et mål i sig selv, så er der også åbnet
mulighed for at turisterne også kan få lov til at sejle med de skibe, der nu er
ved at blive forlængede.
Men med
de bemærkninger som jeg kom med i fredags, har jeg således kommenteret, men den
røde tråd, som vi nu prøver på at følge, den prøver vi på at følge i
Landsstyret, men befolkningen, kommunerne og organisationerne m.m., såfremt
befolkningen ikke selv er indstillet på at udføre, deres del af arbejdet, så
kan arbejdet ikke gøres færdigt.
Jeg
siger tusind tak til den indledte debat, der nu er kommet..
Nu er
debatten ved at gå igang, og flere landsstyremedlemmer har bedt om ordet. Først
er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Simon
Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg er
glad for, at Atassuts ordfører ønsker revurdering om det kystnære rejefiskeri.
Ligeledes er jeg meget glad for, at man har påpeget arbejdskraftsmanglen i
industrien, fordi det er meget vigtigt at vores produktion er på sin højeste,
specielt i sommerperioden og der i ligger vores muligheder for større
indtjening. Derfor må vi på en eller anden måde komme over det problem, at vi
mangler arbejdspladser i højsæsonen.
16.-17.
oktober i år bliver der arrangeret et rejeseminar, et rejeseminar, hvor man
drøfter og vurderer de erfaringer, der er indhentet hidtil.
IA's
ordførers bemærkninger omkring NUKA A/S synes jeg er kedelige, men efter det vi
har erfaret, at de ørreder, der ligger under 1 kilo har man ikke ønsket at købe
ind, det skal undersøges, for hvis det er tilfældet, så må man også undersøge
garnmaskestørrelserne. Landsstyret agter stadigvæk at følge nøje med i
udviklingen omkring PUISI A/S.
Krabbefiskeriet
er heldigvis i positiv udvikling. Priserne har været et problem i denne sommer
og problemerne har deres udspring i, at visse producenter har måtte producere
uden tilskud, hvorimod andre får tilskud, og vi må så også få løst dette
problem, iden året er omme.
Mange
ønsker tilskud og andre mener, at de ikke har behov for tilskud, det er sådanne
problemer vi skal have vejet op mod hinanden. Såvidt jeg husker er det vist nok
1997, hvor Inuit Ataqatigiit også var med i, har man taget beslutning om, at få
undersøgt kapacitetstilpasningsmulighederne for virksomhederne.
Der vil
blive taget en vurdering i midten af år 2000 og se hvor det er, man har behov
for at få rettet tingene op. Jeg skal til Kandidatforbundets ordfører bemærke,
at Royal Greenland - Grønland eller hvordan man nu kalder den, så har
Landsstyret igangsat en analyse undersøgelse, hvis resultater vil blive
fremlagt senere på efterårssamlingen.
M.h.t.
Ophør af brug af sænkegarn i fiskeriet, der har man for 2 år siden i
forbindelse med undersøgelse af bestanden, der er disse resultater af
undersøgelsen blevet ændret, men i tæt samarbejde med KNAPK har man taget en
beslutning om, at man pr. 1. januar år 2000, så skal brugen af garn i fiskeriet
ophøre.
M.h.t.
fiskerne i Illulissat, så har deri løbet af denne måned været et seminar, hvor
vi har fået vished om, at Landsstyret må tage beslutning om, at garnfiskeriet
måske kan gennemføres i en vis periode, fordi fiskeområderne er ......, hvilket
Landsstyret vil tage beslutning om i den nærmeste fremtid.
Jeg vil
også komme ind på, at jeg er glad for, at samtlige partier bemærkninger omkring
fiskeri, lyder på, at man skal have en målrettet politik på området. Man må
finde frem til, hvor i forsyningen, der er problemer og det vil Landsstyret
bestræbe sig på. Tak.
Og
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har også ønsket,
at komme med sine besvarelser.
Mikael
Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg vil
benytte denne lejlighed til at lykønske beboerne i Qetarsuep og Uummannaq
kommune tillykke med denne nye landingsbane. Som bekendt har jeg været en af
dem der har arbejdet for etableringen af en landingsbane i Qetarsuep. Vi ved jo
at Uummannaq- området og specielt Uummannaq fjordkompleks har store ressourcer,
som man kan udnytte bedre ved at anlæggelse af en landingsbane og jeg vil også
gerne benytte lejligheden til at rette en tak til alle, der har været med til,
at det er blevet en realitet.
De
forskellige ordføreres bemærkninger omkring det sociale område og arbejdsmarked
er ret ensartede, hvorfor jeg kun har lidt tilføjelser til Landsstyreformandens
generelle besvarelse på dette område.
M.h.t.
arbejdsmarkedsområdet, kom man specielt ind på medarbejderne på
fiskefabrikkerne. Vi ved at vi er i fuld gang med en arbejdsmarkedsreform og vi
arbejder efter de henstillinger og beslutninger, der er taget i Landstinget.
Der
skal igangsættes en debat, hvor jeg der til blot skal understrege, at vi i
Landsstyret har nogle konkrete planer omkring at der laves nye ordninger i
samarbejde med fabriksejerne og medarbejderne og ledelsen, således at der
bliver skabt stabilt og varige arbejdspladser. Og jeg regner med, at der inden
alt for lang tid vil blive lavet nogle modeller, der forbedrer forholdene for
fabriksarbejderne.
Landsstyret
har jo etableret Landsarbejdsråd, som vil indgå i tæt samarbejde med
reformarbejdet.
Siumuts
ordfører Jørgen Væver Johansen vil jeg også særskilt kommentere. Det er omkring
førtidige pension som vi harm store udgifter til på nuværende tidspunkt. Ja vi
har en årsudgift på omkring 200 mio. kr. på dette område.
Landsstyret
ligger derfor vægt på, at m.h.t. alderspension og førtidige pension, at man
revurderer forpligtigelser og rettigheder. Fordelingen af ansvarsområdet mellem
Landsstyret og kommunerne må tages på til fornyet vurdering, således at
fordelingen af arbejdsopgaver og arbejds- og byrdefordelingen bliver mere
gennemskuelig.
Det er
jo ikke nogen hemmelighed, at visse kommuner har større udgifter til førtidige
pension og det er så udgangspunkt i de muligheder, der ligger i kommunerne,
hvad angår arbejdspladser, og der er nogle ting vi skal have rette op på. Og
ikke mindst m.h.t. fordelingen af ansvarsområder.
I
forbindelse med arbejdsmarkedsreformarbejdet og hvad angår bloktilskud, er det
også helt korrekt, som Siumuts ordfører også var inde på, at vi skal tænke
fremadrettet. Vi skal indgå mere målrettet aftaler for at opnå bedre
resultater. Kort sagt vi må arbejde henimod, at forhøje incitamentet til at
tage arbejde.
Og vi
kan heller ikke komme uden om, at tilpasse vores sociale regelsæt til den
kommende nye arbejdsmarkedsreform, fordi visse af vores sociale regler gør
klienterne passive og det fremgår jo også af det seminar, der er blevet afholdt
for nyligt, som borgerne konkret har fremsat, hvor det fremgår, at det eksisterende
regelsæt gør, at det måske endda er bedre at stå uden arbejde og det har så
gjort, at jeg har måtte tage ordet, som Landsstyremedlem for Sociale
Anliggender og at sammenhængen mellem disse regler skal gøres bedre og at det
er Landsstyrets og Landstingets opgave, at gøre det.
Derfor
vil det være nødvendigt med nye forhandlinger med kommunerne omkring
finansiering, såfremt disse tiltag skal indeholde incitamentet til at tage
arbejde. J
Jeg vil
heller ikke undlade, at bemærke Atassuts ordførerindlæg, også m.h.t. vejanlæg i
bygderne, således at man kan vende tilbage til mandetimeordningen omkring
vejanlæggene i bygderne.
Før i
tiden har man brugt mandetimerne, men efter ændringen af disse regler, så er
det meget begrænset, hvor meget man kan bruge disse ting. I dag er det sådan,
at man kun kan bruge mandetimer til vejarbejde, såfremt kommunen vil bekoste
udgifterne 100 %. Derfor regner vi med i Landsstyret, at vi vil lave et
forsøgsprojekt i kommunerne m.h.p. genindførelse af mandetimeordningen til etablering
af vejanlæg i bygderne. Så jeg mener ikke, at der er nogle punkter vi kan være
uenig i, at man også kan medtage anlæggelse af veje i bygderne.
M.h.t.
bemærkningerne omkring arbejdsmarkedsområdet fra Inuit Ataqatigiit og de andre,
der forstod jeg bemærkningen derhen, at man må passe på, at man nedbringer
antallet af tilkaldt arbejdskraft udefra, så vi må gøre os dygtigere til at
bruge tilkaldt arbejdskraft i mindre omfang.
Debatten
herom pågår, vi har også været inde på, hvilke ansættelsesformer, der skal
bruges fremover her i Grønland. Og der bliver sagt, at kravene når man opslår
ledige stillinger er for strikse, således at man ikke kan ansætte hjemmehørende
arbejdskraft.
Det er
en af de ting som man vil komme nærmere ind på i forbindelse med
arbejdsmarkedsreformen. Vi må også tilpasse reglerne efter de opgaver og de
krav, der må stilles herom.
M.h.t.
Socialreformkommissionens arbejde, så har Maliinannguaq Markussen Mølgaard
været inde på et område, som jeg godt forstår, det er omkring de ældre og de
handicappede. At vores bestræbelser på at udforme f.eks. familiepolitikken og
handicappolitikken har pågået for langsomt. Selvfølgelig kan det gøres hurtige,
men lovgivningen og ændringen af lovgivningen kræver sommetider, at man ikke
forhaster sig og haster tingene igennem, hvorfor man må tænke på, at der er
grænser for, hvor meget vi kan nå med den arbejdskraft vi har i dag, og så må
vi så gøre vores bedste, måske med bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.
Vi
følger nøje med i reformarbejdet inden for det sociale område, hvor vi altid
retter blikket tilbage, og arbejder pågår efter de retningslinier som er
udstukket her i Landstinget. Da Landstinget behandlede
Socialreformkommissionens betænkning i 1997 er der udstukket nogle retningslinier,
og såfremt vi ønsker at få ændret disse retningslinier, må vi også fremsætte
det her i Landstinget.
Men
Landstinget følger de retningslinier, der er udstukket omkring dette arbejde.
Til
sidst et spørgsmål fra Kandidatforbundet, om hvad man mener omkring indførelse
af ungdomstjenesten. Det er vist det der har været igangsat tidligere og i den
forbindelse kan jeg sige, ligesom Landsstyreformanden har været inde på, at den
landsdækkende ungdomstjeneste, at Landsstyret agter at nedsætte en arbejdsgruppe
m.h.p. undersøgelse af mulighederne af landsdækkende ungdomstjeneste.
Kommunerne
har deres ungdomstjeneste i dag, så godt som alle kommuner og i visse kommuner,
har der jo været vellykkede initiativer, f.eks. i Nanortalik. Og ud af 40 unge,
der gik igang, er der 38, der har fået anvist enten uddannelse eller arbejde.
Sådanne positive tiltage skal pågå, men den landsdækkende ungdomstjeneste og
udformningen deraf, skal der nedsættes en arbejdsgruppe til.
Den vil
have rigeligt at se til, hvor man i samarbejde med konsulenttjenesten for
fåreholderne er igang med at registrere, hvilke arbejdsopgaver der ligger,
f.eks. udvidelse af markeder og udvidelse af veje, og måske endda tage anlæg af
veje i bygderne. Det er disse ting, som Landstingets initiativer rettes til.
Og
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer også med sin besvarelse.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Landstings-
og landsstyrearbejdet gælder for alvor når vi har åbningsdebat ud fra
Landsstyreformandens åbningstale, og det er også helt på sin plads.
Når vi
nu kun er 7 landsstyremedlemmer, så kan vi jo komme til at overse noget, at det
der sker ude i samfundet og der er det jo kun glædeligt, at vi bliver mindet om
det igen, således at vi kan tage dette op, og det er helt på sin plads, det
skal jo ikke være sådan at vi som landsstyremedlemmer skal drive rund, som en
lille jolle uden årer, som blot driver med strømmen, men vi skal være åbne
overfor. At høre de meldinger, der kommer fra samfundet og bruge talerstolen,
således til at føre disse ud i virkeligheden.
Flere
talere var inde på en eventuelt forhøjelse af el- og vandpriserne og især
Kandidatforbundet har en melding om, at de ikke kan være med til det, men
Landsstyret fungerer jo som den der godkender priser eller tilbageviser
eventuelle forhøjelser.
Og jeg
skal lige understrege, at flere virksomheder i Grønland, flere fiskeindustrier,
værfterne og plastikfabrikken heroppe, får en mindre vandpris og el. Istedet
for 2.15 kr., så koster det kun 58 øre pr. kilo wattime og vi betaler 16 kr.
pr. kubikmetervand, hvor fiskefabrikkerne kun betaler lidt over 2 kr. men vi
mener, at priserne bør tilpasses, vi tænker på, at de kan forhøjes en lille
smule, og forslaget bliver Landsstyret sandsynligvis færdige med under denne
samling.
Og det
man skal være vågen overfor er alle de ønsker som Landstinget har ønsket sig,
og såfremt alle skal realiseres, så koster det omkring 500 mio. kr.
Og
såfremt vi skal have råd til vandrørene, elledningerne med meget mere, så må vi
de have et større budget på 50 mio. kr., hvor de kun bruger 50 mio. kr. og
såfremt vi skal undvære tilsvarende katastrofer, som den der skete i Sisimiut
for et par år siden, så er det nødvendigt, at der bliver tildelt flere midler
til det.
Men
såfremt man ikke går ind for en forhøjelse af priserne, så vil vi gerne høre,
på hvilken måde man kan gøre det på.
Og
Atassut var inde på fiskeriområdet, hvor Atassut var inde på fiskere og fangere
og fåreholderne og deres alderspensioner. Og Landsstyret har intentioner om, at
man åbner op for denne pensionsopsparing og KNAPK og De Samvirkende
Fåreholderforeningers bestyrelser, dem skal man tage kontakt til, således at
såfremt det offentlige skal have et tilskud til det, så skal man komme til en
forståelse om, hvor stor et selv indskud de skal have.
Og
Atassut var inde på, at mineralerne blot har været set på en eventuelt stor
lottegevinst. Og det er jo et forhenværende medlem af Råstofudvalget. Mon ikke
han selv har været med til at skabe det billede, når han selv harm været
medlem. Det er meget vigtigt, at samfundet også selv har et stort medansvar i
samfundsudviklingen og derfor må vi også se på, at det ikke kun er de helt
store internationale selskaber, der forestår mineraludvindingen og
efterforskningen og det såkaldte "smallscale" mineralefterforskning
og udvinding er jo også en mulighed, såfremt vi ikke blot skal være tilskuere.
Hvorfor
vi også m.h.p. uddannelse også er kommet frem med tv-spot, hvorfor jeg mener,
at det er beklageligt, at Otto Steenholdt ser negativt på det.
Men jeg
er glad for og rørt over, at man ser positivt på en eventuelt budget
lovgivning. Og efter at have rost det, så siger medlemmet, de i gåseøjne
"katastrofer" med Disko og de ubetalte regninger i sundhedsvæsenet og
samtidigt også været inde på uddannelsesstøtte og kalder dem som skandaler og
katastrofer og også har påpeget de udveje, vi har peget på igennem
budgetlovgivningen. Jeg synes ikke at det hænger helt sammen med de
bemærkninger.
Men
m.h.t. at man skal bruge Landskassens midler på den bedst mulige måde, det er
vi selvfølgelig vågen overfor og Landskassen har en likviditet på ca. 740 mio.
kr. og det er nu fordelt på 320 mio. kr. til de daglige driftsudgifter som er
placeret på meget lav rente og som også kan udleveres til kommunerne som
tilskud og de har 2,5 %, så er der nogle andre midler til ca. 3 % forrentning,
som har en opsigelsesperiode og så er der obligationer på ca. 200 mio. kr. som
har en rente på 5-6 % pr. anno.
Og til
Siumuts ordfører, så skal jeg nævne, at disse fortløbende skal vurderes,
således at man får det størst mulige afkast fra det. Og Økonomidirektoratet har
nu vejledere fra banker og udenlandske konsulenter, således at pengene til
stadighed bliver placeret til den højest mulige rente forskellige steder.
Og
m.h.t. forsøgene med SIKU-blokken, som nu er ved at være færdige. Der skal
Landsstyret afholde et seminar vedrørende handel og der er det så igangsættere,
virksomheder, der skal de animeres, og de forskellige problemstillinger skal
afdækkes og man skal drøfte hvilke eksportmuligheder man har, og en af de ting
man der skal snakke om er SIKU-blokkene.
Siumuts
ordfører var inde på bloktilskuddene, hvor man var inde på førtidspensionerne
og der tager jeg hans henstilling til efterretning, fordi vi kan jo ikke
suverænt bestemme, hvor stort et bloktilskud kommunerne skal have, fordi det er
noget vi skal forhandle om, og man kan have nogle regionale tilskud til de
forskellige landsdele, det er jo ikke en ny tanke.
Allerede
i begyndelsen af 90'erne havde jeg selv et forslag omkring dette og denne tanke
bliver jo serveret overfor KANUKOKA, så det kan jo godt være, at kommunerne
tager det som et forvarsel til, at kommunerne måske i fremtiden skal lægges
sammen.
Men som
Landsstyremedlem for Handel, så siger Siumut at returflaskesystemet er alt for
dyrt og som en understregning af det, skal jeg blot nævne, at ensprissystemet
inden for fragt, til, fra og interne i Grønland, og der er det 50 mio. kr. af
fragten til Grønland vi har og ca. 12 mio. kr. fra Grønland man får ind. Og
interne i Grønland, der er det tilsvarende beløb ca. 10.3 mio. kr. og deraf er
de 45 % ca. 4,6 mio. kr., der alene kommer som en betaling for returflaskerne
og heraf kan man se hvor dyrt det er, at have denne ordning. Ensfragtsystemet
der fik man 74,9 mio. kr. ind i Landskassen på den konto i 1998.
Og
m.h.t. gratis bil og telefon til nogle landsstyremedlemmer og andre embedsmænd,
der har jeg svært ved at se, om det er helt korrekt. Det er op til det enkelte
menneske om det vil have fri bil og hidtil har det forhenværende Landsstyre
fastsat, at det koster 20.000 kr. at have en fri bil over skatten. Det er ikke
helt at have en gratis bil, men det skal drøftes om det skal koste en større
indtægt, at have en fri bil.
Men landstingsmedlemmerne
har jo også fri telefon under deres samlinger, og derudover får
landstingsmedlemmerne skattefrit 4.100 kr. til betaling af telefoner og andre
kontorholdsudgifter, det vil siger, at de får ca. 50.000 kr. til nedbringelse
af deres egen telefonregninger, fordi man mener, at de bør have adgang til en
telefon, hvorfor Landstinget selv har fastsat dette beløb.
M.h.t.
Inuit Ataqatigiits ordfører indlæg, er der kun en ting jeg skal understrege,
idet jeg anser det for at have vigtighed for som bygdebeboer og som en del
bybeboere vil nikke genkende til, nemlig at der er for lidt samarbejde.
Jeg kan
huske, da vi som nye landstingsmedlemmer i Landstings sammenhæng, hvor vi nogle
gange etablerede produktionssteder uden at det blev koordineret med elværkernes
kapacitet. Men vi er ved at komme ind i et nyt årtusinde, og det vil være
underligt, hvis vi ikke har lært af vores fejltagelser dengang.
Der har
været planer om etablering af fryseanlæg i forskellige bygder og der har det så
betydet, at man har måtte udvide bygdeanlæggene og så p.g.a. af de alt for
tynde kabler, der har været i bygderne, det har været et problem, men problemet
eksisterer ikke mere og det samme gælder så for en ismaskine, som skulle
anlægges en bygd m.m. og efter at ismaskinen forårsagede, at bygdeelværket brød
sammen, så blev det afmonteret og sendt til en anden bygd.
Men
sådanne nogle ting er noget som vi som samlet Landsting og Landsting, skal være
med til at afværge. Tak.
Og vi
fortsætter. Og den næste der har bedt om ordet er Landsstyremedlemmet for
Sundhed, Miljø og Kirke, Alfred Jakobsen.
Alfred
Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.
Tak.
Det vil jeg komme frem med er tilføjelser til Landsstyreformandens og andre
landsstyremedlemmers besvarelse.
Først
skal jeg til Atassuts Otto Steenholdt understrege, at Landsstyret ikke
betragter det som en skandale, at man eventuelt må give yderligere bevillinger
til sundhedsområdet, og jeg vil ikke komme med nærmere ind på det, fordi der
har være redegørelse herom.
Vi
følger med i hvilket forbrug der er både på SANA og på kysten og såfremt
forbruget fortsætter i den bane, så vil man komme til at mangle disse midler og
netop er disse midler, som Landsstyret har søgt om som tillægsbevilling når vi
skal til at behandle tillægsbevillingsloven.
Hidtil
har man ikke misbr8igt midlerne, men det er forbruget indtil nu, der har gjort,
at man estimerer, at man vil have behov for yderligere midler.
M.h.t
8,5 mio. kr. som Landsstyremedlemmet for Økonomi har været inde på. Selvfølgelig
er det beklageligt, at de lige pludselig dukkede op, fordi de skulle have været
betalt allerede sidste år, men det skyldes flere personers fejl.
Vi i
Landsstyret , vil meget servicere de syge, som har behov for behandling og det
vil da ikke være en skandale, at have behov for midler, for at kunne behandle
disse.
Vi
ligger vægt på, at der til stadighed er behov for behandling af vores syge og
vi kan ikke planlægge vores sundhed, så vi på forhånd kan afsætte de og de
midler til de og de evakueringer. Det er en del af vores liv, at vi selv er
ansvarlige for vores eget liv, men vi kan ikke planlægge, hvornår vi bliver
syge.
Fra
Landsstyret har vi til hensigt, at regionssygehusene skal være de, der skal
være med til at afhjælpe den store lægemangel, der er i øjeblikket. På den
måde, der kan vi få de nødvendige læger med de og de specialer, såfremt vi
regionaliserer sygehusene. Det vil og kan få den konsekvens, at man kan
gennemføre mindre komplekse operationer.
Der
bliver sagt, at ventelisten vokser og vokse, men tallene som blev samlet i
foråret, er der 3.440 på venteliste, og deraf er 40 % af dem placeret som
nogle, der kan opereres i løbet af 1 dag. Og for at kunne gennemføre, så har
man også ved yderligere bevillinger, igang med en udvidelse af operationsstuen
på SANA og vi regner med, at den vil stå færdig maj eller juni i foråret,
således at mange af disse 1-dags operation kan gennemføres der.
M.h.t.
placeringen af regionssygehuse i Disko-bugten, og beslutningen om i hvilken by
den skal være, så er man igang med et oplæg til Landsstyret om grundlaget for
beslutningen om, hvor den skal placeres, men jeg håber, at dette
beslutningsgrundlag kan stå færdig i midten af oktober.
Så har
vi fornyet vores aftale med Vordingborgs Amtshospital, således at bevillingerne
dertil 3, 4, 5 mio. kr. deraf klan hentes tilbage til Grønland, således at
distriktspsykiatrien kan igangsættes.
M.h.t.
forbrændingsanlæg, ligesom Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har
været inde på, så har man indgået aftale med kommunerne om, at man eventuelt
kan lave vejanlæg til disse forbrændingsanlæg. Jeg mener at arbejdet netop på
det område, pågår for øjeblikket.
Og
m.h.t. affaldshåndtering vil jeg understrege, at det er kommunernes
ansvarsområde, og det er kommunerne, der står 100 % for affaldssorteringen. Vi
i Landsstyret er parate til, at hjælpe til omkring specialaffald, og der har
for nylig været en affaldssorterer fra Danmark for at se, hvilke muligheder der
er, for at gennemføre en affaldssortering heroppe.
De
bemærkninger der er fra Siumut og Inuit Ataqatigiits ordførere, at man bakker
om de initiativer der er, og specielt har jeg bemærket, at Inuit Ataqatigiit,
at visse byer eller bygder kan gøres mere rentable og det skal vi være
opmærksomme på, her i denne sammenhæng.
Og den
næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, hvorefter
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og der er jo en mængde andre
talere fra partierne og nogle der har ønsket , at få ordet uden om partiernes
ordfører, men nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og
Forskning, værsgo.
Lise
Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Tak.
Som tilføjelse til Landsstyreformandens bemærkninger til partiernes ordfører
har jeg nogle bemærkninger. Jeg skal prøve på, at gøre det kort.
Samtlige
partier og Kandidatforbundet har haft nogle bemærkninger vedrørende sprog som
jeg skal komme med tilføjelse om.
Man
efterlyser et samfund, et 3-sproget samfund efterlyser man mere og mere, og vi
kan mærke, at det bliver mere og mere nødvendigt, hvor man under Kangerlussuaq
konferencen under ......., hvor både forældre og skoleledere og
bestyrelsesmedlemmer og de forskellige Kulturudvalgsmedlemmer samtlige nævnte,
hvor vigtigt det er, at man hurtigst muligt gør samfundet 3-sproget.
Og jeg
mener også at vi kan tage opgaven alvorligt op, hvor man på GU i de højere
uddannelsesinstitutioner, allerede kan bruge disse 3 sprog, ligesom vores
konference også kan gøre disse konference flere sproglige, ligesom vi gjorde
det i Kangerlussuaq, næsten uden problemer.
Men så
længe vores forbindelse til omverdenen bliver mere og mere udbredt, så ved vi,
at en stor del af informationerne sker på engelsk. Såfremt vi skal gøre det
nyttigt, at bruge disse informationer, så må vi udvikle vores engelsk
kundskaber og efter etableringen af Sprogcenteret, så har vi udvidet vores
indlæring af fremmedsprog, ligesom indlæringen af det grønlandske sprog også er
blevet en mulighed, ikke bare som modersmål, men som en indlæring i grønlandsk
som et fremmedsprog, og det er lykkedes.
Set
under et går det godt med Sprogcenteret, og ligesom det er glædeligt at man er
glad for at lære det grønlandske sprog på stedet, ligesom det også går godt med
at lære engelsk og tysk, både der og i andre lande.
M.h.t.
arktisk teknologi som flere var inde på, der er arktisk teknologi og oprettelse
af et videnscenter er blevet igangsat og målet er, at det sker ud fra
samfundets behov og på en bæredygtig måde for miljøet og her. Og det skal ske igennem
at samle den viden der er i arktisk, ligesom man også skal indsamle ny viden og
forskningsresultater.
Man er
allerede påbegyndt en efteruddannelse af ingeniører og teknikere og en stor del
af elementet er, at man på bolig, miljø, vand og varme, renoveringsbehovet,
ligesom man også kan bruge mere teknologi på udviklingen af byerne.
Videnscenteret
har givet et kursus for folkeskolelærer og ingeninørstuderende og det er så
sket igennem Danmarks tekniske universitets ingeniørsstuderende og i 1999 i august
måned blev det påbegyndt for denne gruppe, og her i søger man at opnå, at flere
grønlændere uddannelser sig som ingeniører.
Og til
det som Siumut efterlyser, nemlig musikundervisning. Landsstyret ligger vægt på
musikkundskaber, hvorfor det er glædeligt, at kommunerne har opstartet sådanne
ting, der er opstartet en musikskole i Illulissat, i Narsaq og Maniitsoq og i
Nuuk er man i færd med at oprette sådanne skoler, hvorfor det er glædeligt med
sådanne kommunale initiativer, som man har taget alvorligt op. I andre skoler
bruger man fritidsundervisningen, hvor der gives undervisning i musik.
Og
derudover er der en anden ting som Siumut efter, nemlig en ny teaterlov. Og her
er der en redegørelse vedrørende teatrets fremtid og såfremt vi kan afse
ressourcer til det i direktoratet, vil vi fremkomme med en sådan en.
Og den
indeholder 3 indstillinger som skal bruges i det videre arbejde. Og det
indeholder for det første en lovgivning vedrørende teater, oprettelse af et
nastionalteater og for det tredje en skuespilsundervisning og det skal så
prioriteres således, at man vurderer status for skuespil og skuespillere i
Grønland, forud for, at man vedtager en lovgivning.
Og ved
modtagelsen af redegørelsen er der allerede gået 3 år, og forholdene har ændret
sig ved etableringen af kulturhuset Katuaq, hvorfor man igen bør tage en
revurdering af indstilling p.g.a. af de nye forhold. Og først efter det, vil
der blive udarbejdet en teaterlov og bliver taget stilling til det, når
forholdene er blevet revurderet.
Og det næste
jeg skal kommentere er KNR Tv, hvor der er nogle klare efterlysninger, således
tanken om Tv-undervisning også er noget støtteværdigt, men det kræver ekstra
bevillinger. Video undervisningsmateriale bliver distribueret fra ...... og tv
kan være et supplement til det kan sagtens vurderes.
Og
m.h.t. efteruddannelser og kurser, så har man ikke nævnt
sundhedsmedhjælperuddannelsen, som ingen har været inde på. Det er en ny
uddannelse som er en del af Landstingets lovforordning vedrørende
sygeplejeruddannelsen, hvor det så er hensigten, at den bliver igangsat i år
2001.
Og
m.h.t. folkeskolereformen som partierne og Kandidatforbundet også har
kommenteret. Folkeskolereformen pågår efter planerne. Konferencen i
Kangerlussuaq præsenterede nye mål og indhold, hvor samtlige deltagere aktivt
deltog og jeg har så nedsat 4 særskilte arbejdsgrupper og dette arbejde er
blevet udarbejdet som en beretning til Landstinget, som også vil blive omdelt
til andre deltagere af Kangerlussuaq.
Og det
understreger lige den aktive deltagelse under Kangerlussuaq konferencen og
jeres støtte har gives os nye kræfter til at arbejde videre på, hvilket jeg
takker for.
Og den
næste taler er Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Steffen
Ulrich-Lynge, Værsgo.
Steffen
Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Tak.
Jeg skal ikke gentage Landsstyreformandens og Landsstyremedlemmet for Økonomis
besvarelser, fordi de vedrører mit område, men jeg vil blot komme med mindre
tilføjelser. Jeg har med glæde bemærket, at Landsstyrets forslag om, at lejerne
kan købe deres egne boliger, og man kan omdanne disse til
andelslejerforeninger, det er jeg glad for.
Og jeg
kan forstå fra Siumut, at man tager vurderingen op om mulighederne for at
etablere landingsbaner både i Qaqortoq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit.
Siumuts
ordfører Jørgen Væver Johansen og Per Rosing Petersen kom ind på, at statens
ansvarsområde indenfor luftfartsområdet undersøges om det kan flyttes til
Grønland, således at regelfastsættelser omkring lufthavne og lufttrafik i det
hele taget, kan flyttes op til Grønland.
Det er
så mine korte bemærkninger.
Vi
siger tak til Steffen Ulrich-Lynge. Og den næste der ønsker ordet er ikke til
stede, hvorfor Ole Lynge kommer med sin bemærkninger uden om
partiordførerrunden, værsgo.
Ole
Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi
kan selvfølgelig komme ind på de forskellige ting, der er berørt i
åbningstalen, men en af de spørgsmål, som Landsstyret har besvaret, der synes
jeg, at der mangler specielt et område, og det er, at fabrikkerne lukker p.g.a.
arbejdskraftsmangel. Det har man været inde på. Det er ikke kun tilfældet i
Nordgrønland, men både i Syd- og Midtgrønland. Og efter nyvalget i foråret,
hvor man har været inde på det i flere omgange i forbindelse med vælgermøderne.
Og der
har været et seminar om rejefiskeri i Qeqertarsuaq, hvor der også har været et
møde med lokale fisker- og fangerforeninger, der har man fra alle sider sagt,
at man må tage det op til ny vurdering og der er ingen tvivl om, at
Landsstyremedlemmet for erhvervs planlagte konference 16.-17. oktober vil blive
fremsat også disse ting.
Jeg vil
da gerne bemærke, at vores forgængere i Landstinget har taget beslutninger man
følger i dag og det må vi også respekterer. Men man kan tydelig mærke, at
forholdene ændrer sig meget hurtigt, og der må tages nye vurderinger omkring
bestandene i de forskellige regioner.
I
hvilke regioner er der arbejdskraftsmanglen og hvor er der behov for yderligere
udvikling indenfor fiskerierhvervet. På disse områder satser man på flere fiskearter,
selvom der kan være arbejdskraftsmangel.
Og
spørgsmålet om arbejdskraftens mobilitet, det vil kun afhjælpe problemet i
visse perioder og såfremt man flytter arbejdskraften i en periode, der må man
også tage f.eks. dagsinstitutionspladser og mange andre ting med i betragtning,
hvorfor jeg anmoder Landsstyret om, at tage op til eventuelt til
forårssamlingen om flytning af arbejdskraft.
Afslutningsvis
er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for erhverv kommer ind på i sin
besvarelse, at hellehellefiskerne i Illulissat, at der er mulighed for at
dispensere for brugen af garn efter 1. januar år 2000.
Det er
ikke fordi man ikke ønsker udvikling af fiskeriet , men at man ønsker en
overgangsperiode.
Jeg
skal minde om, at man i forbindelse med åbningsdebatten og i henhold til
forretningsorden, så har man 5 minutter til 2. runde.
Den
næste er Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.
Jørgen
Wæver Johansen, Siumut.
Tak.
Jeg vil kort kommentere de andres partier, Kandidatforbundets og enkeltkandidatens
bemærkninger.
Først
mener jeg, at det er vigtigt, at huske budskabet i forbindelse med
Kangerlussuaq konferencen. Der bliver udtrykt, at der er behov for
fremadrettede politikere. Politikere der ønsker at arbejde for fremtiden, det
er det samfundet har behov for.
Selvfølgelig
kan vi tale om alle de gode og skæve forhold, der er sket, men vores fokus må
ligge i, hvordan vi kan gøre tingene bedre i fremtiden.
Vi har
i den tid der er gået talt om, at man bør indføre en højere teknikkeruddannelse
i Grønland. Man arbejder på indførelse af HTX i Sisimiut. Men Atassut advarer
igennem Otto Steenholdt, om indførelse og det har jeg svært ved at forstå,
Vi har
brug for uddannede grønlændere, hvorfor der også er behov for forbedring på
området, uddannelsesmæssigt. Hvis Otto bare ved at gentage sig selv ikke ønsker
at tage ansvaret, så vil jeg påtage mig det. Såfremt vi skal bekæmpe
arbejdsløsheden totalt, så er der behov for omkring 7.000 arbejdspladser.
Såfremt
vi har målsætninger, og det har vi i Siumut, så vil vi opnå, at bekæmpe
arbejdsløsheden og såvidt muligt få etablerede de arbejdspladser, der er
mulighed for at etablere.
Andres
af Otto Steenholdts bemærkninger bliver besvaret fra landsstyremedlemmerne, men
vi har med glæde konstateret, at vi er fuldstændigt enig i omkring
trafikområdet, nemlig at lufttrafikken skal have 1. prioritet og det er Siumut
og Atassut fuldstændigt enig i. Det er korrekt at vi ikke har råd til en
2-strenget model, hvad trafikken angår, så vi må satse på den billigst mulige
model.
Og
m.h.t. bemærkninger fra IA, så er der et korrekt budskab om, at man ikke skal
misbruge boligmanglen i så stor omfang, hvorfor vi er interesseret i, at sætte
et loft for priserne.
Og det
er jo også korrekt, at vi må væk fra selvmedlidenhed og det at kunne skyde
skylden på andre. Vi må selv være ansvarlige for de initiativer, vi selv tager.
Det jeg
mangler mest er at man ikke harm taget stilling til, hvordan man forholder sig
til trafik, og det er spændende at høre, hvilken stillingtagen Inuit
Ataqatigiit har til det.-
Fra
Kandidatforbundet mener man, at man ikke kan komme uden om Illulissat m.h.t.
distriktssygehuset, og her mener jeg efter min mening, at når man ser på hele
landets udvikling, så må vi huske på, at Illulissat har andre store muligheder
- turistmæssigt og erhvervsmæssigt, hvorfor det er nødvendigt, at være
solidariske i den sammenhæng også.
Jeg er
lige som Landsstyreformanden opvokset i en bygd. Derfor må vi også sige helt
klart fakta, også når det drejer sig om bygder og byer, der er mindre rentable.
Der er
gået 5 minutter, og tak til Jørgen. Og vi må så lige ændre på rækkefølgen. Og
nu er det så Otto Steenholdt og ligeledes 5 minutter. Og dermed ikke være sagt,
at det skal udnyttes.
Otto
Steenholdt, Atassut.
Først
er jeg så ked af, at da Landsstyreformanden skrev sin åbningstale, så må han
have kontaktet de andre landsstyremedlemmer og jeg mener at det svar han så har
givet på vegne af de andre landsstyremedlemmer, som han selv har udpeget,
hvorfor alle de små forklaringer blot er tidskrævende, forklaringer kan udføres
skriftligt, det er der plads til, i stedet for, at de siger alle tingene oven
på hinanden. Jeg mener, at Landsstyreformanden til næste møde bør sørge for
det.
Når jeg
prøver på at besvare de andres partiers ordførere, får jeg kun stillet 5
minutter til rådighed, og såfremt det skal besvares, så er det
Landsstyreformandens opgave af det, nu har jeg snart brugt min taletid.
De er
meget glade for, at 2 gange at påpege, at Atassut har været med i landsstyrekoalitionen.
Først under Økonomi og Kultur og Tuusi kommer ovenikøbet med et smil i munden,
og siger at det ikke er deres ansvar og det samme gælder for Jonathan
Motzfeldt.
Man
skal ikke give skylden på nogle andre, men dengang Atassut var
landsstyrekoalitionsmedlem, så var Jonathan Motzfeldt også den ansvarlige
Landsstyreformand og dermed også havde ansvaret for sine andre ministre.
Oh det
at man så har brugt nogle anlægspenge uden at pengene var bevilget, så lyder
det som om, at der ikke havde været nogen øverst politisk myndighed, ligesom en
statsminister eller en Landsstyreformand.
Men når
man så siger, at samtlige tilstedeværende har godkendt det, med udgangspunkt
til det, der lå til grund for det, og da det så kom frem igen, så er det en
slags misinformation, man så har givet, og dermed fået Landstinget til at
vedtage noget, så kan det være en ansvarlig politiker største fejltagelser, der
kan være.
Og
såfremt det havde været en Atassut politikere, der havde lagt det frem, så
burde det have været Landsstyreformandens opgave, at bremse det, og at så noget
passer ikke sammen, såfremt man havde brugt de politiske muligheder, der ligger
til grund for det arbejde.
Og
Mikael Petersen lykønsker dem der lige har fået nye landingsbaner, jeg troede,
at det var Landsstyremedlemmet for Trafik, der skulle sige det, og så kommer
han så op på talerstolen, d.v.s. Landsstyremedlemmet for Trafik og kommer med
den selv samme lykønskning til de samme personer.
Men jeg
kan kun sige, at jeg er glad for IA's ordførertale. Jeg har lavet nogle strege
ude i margen. Det er ikke første gang det sker, jeg plejer altid at være glad
for IA's bevægelser henimod midten, selv privatiseringen af bygninger, vi kan
kun være glade for denne flytten ind mod midten.
Nå vi
så uanset et hvilket som helst forslag kommer det som et hold kæft bolsche og
spørger os, om vi så har råd til det.
Og
fordi der ikke skal være skænderi om det, så har vi en forretningsorden for
Grønlands Landsting af 3. juli 1993 med tilføjelser af 13. maj 1996 og 1. november
1996, der er der fastsat nogle taletider, som vi i Landstinget bør respekterer.
Og den
næste taler er Anthon Frederiksen og efterfølgende er det så Ruth Heilmann,
Hans Enoksen og Godmand Rasmussen- Værsgo Anthon. Også 5 minutter.
Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er
også glad for et af svarene fra landsstyremedlemmerne, specielt
Landsstyremedlemmet for Erhverv, fordi det fremgår, at de har vurdere tingene i
samarbejde med fiskerne og hørt deres meninger.
Jeg
mener at Landsstyremedlemmet for Erhverv viser noget smukt og godt, at man
hører fiskerne og ikke tager beslutningerne henover hovedet på dem, og har
meddelt at han ønsker betænkningstid, det er glædeligt at høre.
Og jeg mener
også at vi bør komme ind på 20 år, selvom nogle ikke er særlige glade for at
kikke tilbage.
Det jeg
blot vil komme ind på i den forbindelse, er der gået, 20 år siden Hjemmestyrets
indførelse og at der ikke har været nogen speciel markering heraf, men at man
til næste år vil fejre årtusindet for nordboernes ankomst her til Grønland. Det
er ligesom den eneste anledning til at festligholde begivenheden. Det er jeg
lidt skuffet over, jeg havde ellers forestillet mig, at man ville fejre 20 års
jubilæet for Hjemmestyrets indførelse på en lidt mere markant måde, men lad det
være det, det er nok på forhånd bestemt.
Vi har
på et tidligere tidspunkt også været inde på videnscentre, hvor man også her
fra talerstolen har nævnt, at man blandt andet kan bruge arktisk station i
Qeqertarsuaq til sådanne formål. Vi ved jo, at tidligere landstingsmedlemmer
har været inde på, samle viden og at man går mere og mere væk fra, at tage
beslutningerne fra centralt plan.
M.h.t.
fri telefon under vores møder er et gode, som er nødvendigt, men grunden til at
jeg sætter spørgsmålstegn ved det, at landsstyremedlemmerne virkelig har behov
for at have fri telefon hele året rundt. Det vil være på sin plads, at visse,
også opgiver det, i forbindelse med deres selvangivelse. Der har jo været stor
mediebevågenhed omkring disse ting, og også omkring fri biler.
Jeg
nævner disse ting ikke mindst for at mindske den store kløft mellem folkevalgte
og borgerne. Disse beslutninger er taget på et tidligere tidspunkt, hvor vi
ikke deltog og jeg mener, at vi må vende tilbage til disse forhold, når vi
begynder, at drøfte aflønningsforholdene, fordi jeg ikke mener, at vi
lønmæssigt set bør placeres bedre.
Og jeg
er glad for at Landsstyremedlemmet for Fiskeri har meddelt tilbage på et
tidligere tidspunkt, hvad det angår.
Så er
det Ruth Heilmann uden for ordførerrækken og derefter er det Hans Enoksen.
Ruth Heilmann, Siumut.
Tak.
Der er en ting jeg skal understrege, at det Atassut har været inde på, at
Siumut ikke har kunne skabe 7.000 arbejdspladser. Jeg mener at Jørgen Væver
Johansen Siumuts ordfører har nævnt det meget korrekt. Vi vil påtage os
ansvaret, og det vil vi gøre, og såfremt vi hjælper hinanden, og gennem
samarbejde, der mener jeg så, at vi kan skabe disse arbejdspladser.
Man
siger også, at i Sisimiut er arbejdsløsheden faldet så meget, at der kun er ca.
100 arbejdsløse, selvom der har været rigtigt mange arbejdsløse i de foregående
år. Og i Ilulissat siger man, at der ikke er arbejdsløshed, hvor man henter
arbejdsløse fra andre byer, hvor der er arbejdsløshed.
Jeg ved
ikke, hvor mange varige arbejdspladser si har fået, og jeg tror, at
Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked også vil fremkomme med disse tal.
Jeg
sætter stor vægt på, at turismen er rubriceret som den tredje sølje i erhvervsudviklingen,
i de steder, hvor der har været tilbagegang i fiskeriet, både i byer og bygder,
der skal der skabes udvikling og såfremt de bliver vejledt af Greenland Tourism
på en positiv måde, så mener jeg, at også gennem bygdebeboernes egen
deltagelse, der kan man få sat gang i udviklingen af turismen, hvor man
ovenikøbet kan standse affolkningen af bygderne, og her er det nødvendigt, at
man også finder nogle trafikmæssige løsninger og i trit med udbygningen af
lufthavnene, der er det også nødvendigt, at lufthavnene også kommer, at kunne
løse en del af problemet.
Jeg
tror ikke at det blot er en del af løsningen, fordi der bør være en
helhedsløsning. Og jeg tror også, at Siumuts ordfører sagde det meget klart,
fordi man kan komme til, at tjene penge på det, og såfremt vi så sætter pengene
i arbejdet, så vil det så betyde, at vi kan komme til, at skabe arbejdspladser,
hvilket også betyder, at Grønland på den måde bliver rigere.
Og jeg
tror også, at vi bør støtte SULISA i højere grad, under hensyntagen til, at
SULISA udfører sit arbejde på en god måde.
Og den
næste taler er Hans Enoksen Siumut uden om partiordførerne.
Hans
Enoksen, Siumut.
Jeg
mener, at incitamentet til at have arbejde går i den forkerte retning. F.eks.
sætter man begrænsninger i indtjeningen. Hvis du har under 128.000 kr. så får
du boligsikring og nogle der ellers gerne vil have arbejde, stopper blot for at
opnå boligsikring. Man må kunne lave en ordning, således at den siger, at
såfremt du opnår så og så mange, at såfremt du opnå 170.000, så opnår du nogle
goder, og derved kan man lade indgå incitamentet for at arbejde i dette. Fordi
jeg på den måde, selv hjælper mig selv.
Det er
meget positivt, at tale om ungdomstjenester, men den skal omorganiseres. Der er
ellers gode muligheder for udvikling inden for kommunen, men der må ikke laves
konkurrence for .... ordninger, og det har så kostet mange penge for samfundet.
I og
med, at disse ungdomstjenester ikke må konkurrere så udliciterer man arbejdet
til meget dyre priser.
Og
derudover er der m.h.t. NUKA A/S , så kan man ikke indhandle havkat, ørreder,
torsk, selvom der er mange jollefiskere ude i bygderne, det må vi have lavet om
på - snarest muligt.
Og
eksempelvis forstår jeg det derhen, at man prøver at begrænse
indhandlingsmulighederne i bygderne. Jeg kommer til et indhandlingssted og vil
købe ørreder, så bliver der sagt, ja du kan købe disse ting, men kun hvis du
køber for 150 kr., fordi så går jeg bare hjem, fordi jeg kan jo ikke købe så
mange ørreder, bare for at skaffe til aftensmaden.
Mindstemålet
er 1 kilo ørreder og derved begrænser man også indhandlingsmulighederne, det er
ligesom om man sætter begrænsninger for indhandlingen for bygdebeboerne.
Selskabet
udvikler sig på en god måde, men der er for mange unødige begrænsninger. Her kan
vi blot tænke på NUKA A/S, Royal Greenland, KNI Pilersuisoq forholdene omkring
disse ting, som mærkes kedeligt, f.eks. har NUKA A/S ikke mulighed for at låne
fiskekasser, selvom det hele ejes af samfundet.
Sådanne
forhold bør der rette op på snarest muligt fra Landsstyret. Jeg er også glad
for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at de er lydhøre, så må vi sige
til dem, at de skal være mere lydhøre f, for at få rettet op på de skæve
forhold i samfundet. Tak.
Og den
næste taler er Godmand Rasmussen. Og efter Godmand Rasmussen så er der
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, værsgo.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Det
bliver ganske kort for mit vedkommende. Og jeg vil gerne lige melde, at man skal
ikke kunne tale til sig selv, fordi jeg hører selv lidt dårligt, så har jeg
svært ved at høre talerne fra talerstolen.
Det er
jo første gang jeg er med i sådan en åbningsdebat og jeg troede ellers, at det
I har taget som en vane, jeg mener ikke, at man bør have sådan en åbningsdebat,
fordi der er mange ting, vi vil vende tilbage i vores behandling af de
forskellige forslag. Vi kunne have brugt meget af tiden på en meget nemmere
måde, men lad os nu komme til sagen.
Først.
Landsstyreformanden sagde i sin åbningstale og kom med sådan en slags løftede
pegefingre, men heldigvis kom Inuit Ataqatigiit ind på det kort, nemlig hash.
Ungdommen i dag er i dag af hashen.
IA
brugte svage mennesker, så må hele ungdommen, i hele Grønland blevet svag. Hashen
bliver solgt åbent, lad os gøre noget ved sagen. Vi må ikke sætte vores lid til
dem der kommer ude fra, lad os hjælpe hinanden og støtte hinanden, såfremt vi
ikke skal miste alt form mange unge mennesker.
Og man
kom også ind på en anden ting, nemlig arbejdsmarked og uddannelse, hvor man
ligesom er kommet 20 år tilbage. For nylig så vi Qanaroq, at den øverste
direktør, der sagde, at Hjemmestyrets administration og grønlandiseringen af
det er et af de største problemer.
Jeg
tror ikke på det, fordi vi må indrømme, hvem er det der ikke har bestået sin
uddannelse. Man har ikke udnyttet sine forpligtigelser fuldt ud, og det er
sådanne nogle ting, vi skal være vågne overfor. Når man siger, at der er nogle,
der ikke kan arbejde, og at der er nogle, der er dovne, det er ikke tilfældet.
Jeg har et eksempel. Der er ca. 1.500 skibbere med uddannelsesbevis, hvor mange
bliver brugt. Hvor mange HK-uddannede bliver ikke brugt i Danmark. Vi må komme
væk fra denne laden stå til og manglende støtte, den må vi komme væk fra,
såfremt vi skal gøre noget ved grønlandiseringen.
Under
debatten her kom man også frem med Disco. Og der skal jeg sige det kort. Første
gang jeg kom til talerstolen, sagde jeg, at jeg ærer dem mennesker, der kan
indrømme deres fejltagelser. Såfremt du har taget fejl, så må du indrømme det,
eller måske også har overset nogle fejl, det kan godt være, at man så har
overset nogle fejl.
Men
m.h.t. KNR TV, der er jeg fuldstændigt enig med dig her i, og til en anden
Siumutter, skal jeg lige komme med en besvarelse. Hun ligger vægt på skabelsen
af arbejdspladser, det tror jeg ikke er rigtigt. Når man ligger vægt på, at
skabe arbejdspladser, så skal man også støtte bestræbelserne på det.
Jeg
husker hvad der skete, da vi havde taxavognmændene på dagsordenen, du støttede
ikke punktet. En anden ting er Katuaq, som Landsstyreformanden var inde på det.
Det er rigtigt nok, at nye oplevelser også giver noget nyt, men etableringen af
Katuaq, giver også fejl, og der blev det også nævnt, at Katuaq også skulle være
for resten af borgerne i Grønland, men det er ikke tilfældet.
Men jeg
skal lige minde om, at det vi nu drøfter er åbningsdebatten og hvilke politiske
mål der er, hvorfor jeg ikke mener, at det er på sin plads, at enkelte partier
begynder, at kommentere hinanden.
Den
næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi
har ikke været inde på trafikforholdene, og vi har selvfølgelige nogle
overvejelser omkring disse ting og vi kommer tilbage til det.
Der er
flere ting som vi ikke har været inde på, hvor blandt andet omkring miljø og
affaldshåndteringen. Jeg skal minde om i forbindelse med lufttrafikken, så er
det ligesom om, at såfremt man skal vurdere om lufttrafikken, skal være den
eneste måde man skal bygge bro, så må man nøje vurdere specielt i forbindelse
med sommertrafikken, så er det sådan at skibene simpelthen er booket op, og der
er lange venteliste, at mange ikke kan tage med.
Det er
spørgsmålet om lufttrafikken virkelig kan dække hele dette store behov, og det
er en af de ting man også må nærmere undersøges og fra Inuit Ataqatigiit ligger
vi vægt på, at såfremt man vil tage en beslutning, så må man også se på de
konsekvenser, der kommer efter en sådan beslutning.
M.h.t.
udskydelsen af landingsbanen i Paamiut, så må vi også sige, at vi i Inuit
Ataqatigiit ligger vægt på, at der igangsættes undersøgelser omkring, hvor vi
kan hente midlerne, for at opnå, at man ikke udskyder landingsbaneanlæggelsen i
Paamiut.
Og i
forbindelse med koordineringen af landingsbaneanlæggene og såfremt vi vil
udskyde nogle af planerne, vil det også have en økonomisk konsekvens og Inuit
Ataqatigiit vil gerne have det med i undersøgelserne.
Vi er
fuldstændigt enig i Siumuts ordfører omkring NATO, omkring Færøerne har anmodet
om, hvor meget den danske stat får ind med NATO medlemsskabet og Inuit
Ataqatigiit vil gerne have undersøgelsen igangsat omkring det.
Og
afslutningsvis vil jeg blot medtage, at de byer, der er arbejdskraftsmangel, så
er boligmanglen også stor, uanset hvor meget man bygger nyt, så bliver det ædt
om af andre der mangler bolig, hvorfor vi gerne vil have vurderet, om visse
fabrikker, der er beliggende i byer, hvor der er boligmangel, kan flyttes til
byer, hvor der er boliger nok i forvejen. Tak.
Og den næste
er uden for partiordførerne, og det er Olga Poulsen, og efter Olga er det
Vittus Mikaelsen og Ruth Heilmann, der har bedt om ordet.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil
komme ind på Landsstyremedlemmet for Uddannelses bemærkninger, omkring vigtigheden
af 3-sprogethed, det støtter vi fra Inuit Ataqatigiit, men påpeger kraftigt, at
vores eget sprog skal vedligeholdes, værnes om, og vi skal have undersøgt om de
undervisningsmaterialer, hvor meget af det er på grønlandske og hvor mange
grønlandske bøger, der er i de forskellige biblioteker og hvor mange bøger af
grønlandske forfattere bliver sendt til de forskellige biblioteker.
Og vi
skal jo også støtte vores forfattere mere, således at vi også kan bruge det til
udbredelsen af forståelsen for vores eget sprog.
Og
m.h.t. Otto Steenholdt og Atassut, han siger til Inuit Ataqatigiit, at Inuit
Ataqatigiit har fået en højredrejning omkring muligheden for at købe boliger.
Jeg mener ikke, at man kan sige det på den måde, men her i fremgår Inuit
Ataqatigiits evne til at tage tingene op til vurdering og det er nødvendigt, at
samfundet også tager den vurdering, der er mange, der er i stand til at købe
deres egne boliger, og dem må man også udnytte.
M.h.t.
teaterloven, så har det længe været et ønske fra teaterfolk, at denne lov
træder i kraft, og jeg mener, at man eventuelt kan placere en teaterskolen ude
på kysten. Jeg er enig i, at Katuaq kun er for meget beregnet for
Nuuk-borgerne. Katuaq må i større omfang benytte de forskellige skuespil fra
andre steder.
Og
dernæst er det så Vittus Mikaelsen, værsgo.
Vittus
Mikaelsen, Siumut.
Her
under debatten i forbindelse med åbningsdebatten, der mener jeg, at jeg bør
komme med mit indskud. Vi er allesammen interesseret i, at børnene får den
bedst mulige skolegang, her under debatten er der ingen, der har været inde på
manglen på lærere i yderdistrtikter og bygder.
Som et
eksempel kan jeg nævne, at jeg plejer ikke, at være rundt omkring på kysten,
men ser man på bygderne i Amassalik kommune, der har vi 5 kommuner, og fra
90'erne, så var der 3 af dem helt uden uddannede lærere, hvorfor vi sagtens kan
forestille os, at de forældre der bor der, ligesom mig og dig, de har også
behov for, at deres børn bliver undervist, og derfor mener jeg, at man bør
undersøge bygdeforholdene mere omfattende.
Man har
flere gange været inde på, at landets fremtidige ressource er børnene, hvorfor
skal vi blive ved med at overse dem, når det er os der er landets største
lovgivende myndighed. Tak.
Og nu
uden om partiernes ordførere, Ruth Heilmann, værsgo.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg er
lidt i vildrede m.h.t. Godmand Rasmussens bemærkninger omkring taxavogmændene.
Så vidt jeg husker, at vi respekterer, at Landsstyret siger, at dialogen med taxavognmændene
er gået igang, hvorfor vi håber Landsstyret fremkommer herom, her i
Landstinget.
At jeg
ikke skulle støttet hans bestræbelser på, at etablere arbejdspladser, der vil
jeg afvise, for jeg støtter skabelsen af arbejdspladser på alle områder. Jeg
anser at skabelse indenfor turisterhvervet er vigtigt, fordi der fra
Kandidatforbundet bliver sagt, ar man ligesom har lagt mere vægt på
festligholdelsen af 1000-året for Leif den Lykkeliges ankomst til Grønland og
at man eventuelt kan bruge midlerne til forøgelse af bestræbelserne indenfor
turistområdet.
Men det
er jo netop formålet, for de mange turister, der vil se disse begivenheder vil
komme og det er derfor at man har planlagt det, såfremt vi begynder at beskylde
hinanden for sådanne ting, så vil løbe fra vores valgløfter.
Vi må
hjælpe hinanden, der er mange gode forslag, f.eks. elementbyggeri, der bliver
lavet en reklame om, at vi skal købe grønlandsk, og der er flere områder, hvor
vi kan samarbejde og fremme disse ting.
Og jeg
vil benytte lejligheden til at sige, at Atassuts bemærkninger omkring
råstoffer, ligesom man er træt af at vente på, at der skal ske noget, det vil
jeg modsige. Og Otto, du har været politiker i mange år, og skal man arbejde
som politiker, så skal man være tålmodigt, og man må blive ved med at reklame
for råstofområdet, og arbejde for at flere ønsker, at få en teknikker- eller
ingeniøruddannelse for en fremtidig uddannelse indenfor råstofområdet og jeg
håber, at Atassut vil være med til disse bestræbelser.
Og
således må vi afslutte vores debat i dag, der er ikke flere, der har ønsket
ordet, nå Landsstyreformanden har ønsket at komme med afsluttende bemærkninger,
værsgo.
Jonathan
Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg
mener, at jeg må benytte muligheden for at komme med afsluttende bemærkninger,
og der er flere ting, som jeg ikke har kunne komme ind på.
Jeg har
aldrig meddelt, at jeg ville skabe 7000 arbejdspladser, og det blev medtaget
her, og jeg vil heller ikke stoppe åbningsdebatten og det har jeg heller ikke
foreslået.
Omkring
de ting omkring NATO, det har jeg ikke svaret på, fordi der blev ønsket, at man
undersøger disse ting nøjere. Jeg skal meddele, at NATO ikke har nogen base her
i Grønland, militærbaserne er a,merikanske, i og med, at vi ikke har nogle
natobaser, så er de eneste vi kan indgå dialog med - er amerikanerne, og vi har
jo store problemer med dem.
Arrangementerne
omkring Leif den Lykkelige er Grønland ikke alene om at arrangere, det er
Island og færøerne, der også har bekostet til disse ting. Vi har også med
Landstingets godkendelse givet tilskud. I Greenland Tourism, så er det
Benedicte Thorsteinsson, der står for dette projekt, og får udmærkede
resultater, som vil komme frem næste år, og som satser på turisme.
Grønland
bliver jo også bakket op som turistland fra de nordiske lande, og det er en
stor glædelig ting og det vil jeg så lige bemærke i forhold til Anthon.
Og lad
mig også lige bemærke, at vores samarbejdspartnere inden for forskningen, så er
det Arktisk Station og Københavns Universitet. Den ejes af København
Universitet, hvorfor man har henvist til samarbejde med Arktisk Station i
forståelse med Københavns Universitet, og opnå gode resultater.
Og jeg
skal til Otto Steenholdt lige bemærke, omkring forskerpark og nogle taler om
universitetspark, dette arbejde har pågået, og det er en pålagt i Landsstyret.
Det blev fremsat af Konrad Steenholdt for 2 år siden, hvorfor den har figureret
på de finanslove der har været, og såfremt man er imod, så har de der er imod
dette projekt, at gøre deres indsigelser i forbindelse med behandlingen af
Finansloven.
Og vi
håber at behovet, der er fremkommet her, bliver opbakket i forbindelse med
behandlingen af Finansloven og jeg mener, at det vil skabe gode tilbud til
vores unge.
Jeg vil
afslutningsvis bemærke, at jeg har deltaget i en sådan debat i 20 år, og det
har så været mærkbart, at såfremt det skal bruges som et termometer, hvordan
situationen ligger, og på den måde se, hvordan situationen er, og der er behov
for en sådan debat, som vi ikke kan undvære.
Vi har
i dag allerede bemærket, hvor interesserne og partiernes interesser ligger,
hvorfor vi skal bruge den næste måned til forhandlinger, og i og med, at vi
skal bruge den til forhandlinger, så har den været et fingerpeg om, hvordan
situationen ligger, både for mig og for de forskellige udvalg, som kommer til
at arbejde, hvorfor sådan en debat er nødvendigt, derfor vil jeg rette en tak
til Jer allesammen, for Jeres deltagelse og lyttere og ikke mindst aktive
deltagere.
Johan
Lund Olsen, Landstingsformand.
Tak.
Således er vi igennem vores åbningsdebat og i morgen tirsdag den 28. september,
så starter mødet kl. 13.00 her i Landstingssalen, hvor vi skal behandle punkt
14 "Forslag til Landstingsfinanslov år 2000", 1. behandling.
Og før
vi afslutter mødet helt, at m.h.t. udvalgsmøderne, så henviser jeg til de
omdelte skrivelser, hvor det fremgår på hvilke tidspunkter, de forskellige
udvalg holder møder.
Og
således har vi været igennem dagsordenen for i dag.
bevilges
midler til renovering af veje i de enkelte byer.
Jeg
håber, at forslaget vil blive modtaget positivt i Finansudvalget.
Og den
næste er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Forslag
i forbindelse med Finansloven år 2000 konto 00001. I det vedlagte papir fremgår
det, at jeg foreslår, at der ansættes 2 direktører i Landstingets Bureau, begge
placeret i lønramme 40.
Landstingets
formand meddelte 28 april 1999, meddelte til Landstinget, og efterfølgende
mediebehandling fremgår det, at en sådan udformning er betænkelig. Det har
samtlige partier og Kandidatforbundet, hvis man sidestiller personaleoplæggene,
så er det betænkeligt, fordi man under valgkampen har fremsat ting, der ligger
omkring, at vi skal have bedre ordninger omkring disse ting.
Med
dette i mente ved vi, at Landsstyret har bestræbelser på, at nedbringe
administrationsudgifterne og har igangsat en undersøgelse heraf. Og det er
meget passende tiltag, i de år, hvor Grønland har ...
Vi er
bekendt med, at Landstingets Bureau trods sit lille personale, søger at løse sine
opgaver på bedste vis og det gør de da også. Derfor synes det unødvendigt og
også fuldstændigt upassende, at have 2 direktører ansat i Bureauet, der endda
er normeret i vores lands højest betalte lønrammer, mens landet er igang med
store besparelsesforanstaltninger på en og samme tid.
På
baggrund heraf, skal jeg foreslå, at der ikke bliver normeret 2 sidestillede
stillinger i Landstingets Bureau i lønramme 40 i Finansloven. Sagt med andre ord,
Landstingets Bureau bør kun have en direktør, der er ansat i lønramme 40,
ligesom det er tilfældet med at Grønlands Hjemmestyre kun har en
administrerende direktør.
Efter
som Landstinget er øverste lovgivende forsamling i vores land, vil det være naturligt,
såfremt Landstingets direktør også behersker vores grønlandske sprog og at der
ud over direktøren er ansat en kontorchef eller afdelingschef i lønramme 37,
som tidligere.
Jeg
skal understrege, at jeg igennem dette forslag på ingen måde siger hen i mod en
svækkelse af serviceringen af det samlede Landsting. Men derimod, at der
indføres rationaliseringer i en periode, hvor der skal spares samt, at der
findes frem til en koordineret struktur i Bureauet.
Dette
synes, at være tiltrængt, idet opgavefordelingen for nuværende er sådan, at
udvalgsbetjeningen er henført under direktørens ansvarsområde, mens aktiviteter
i tilknytning til Landstingssalen er henført til landstingssekretæren.
Denne
opgavefordeling er uhensigtsmæssigt, den vil ikke alene gøre tingene mere
komplicerede, men vil blot føre til kompetencestridigheder mellem 2 direktører,
dette bør undgås. Tak.
Og nu
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der fremlægger forslag til
Finanslov 2000 på Landsstyrets vegne.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Som
Landstingsformanden sagde, skal jeg på Landsstyrets vegne hermed fremlægge
Forslag til Finanslov for år 2000.
Finanslovsforslaget
bærer præg af, at vi i dag står overfor en økonomisk situation, der
nødvendiggør en opbremsning i Landskassens udgifter. Vi skal foretage en stram
prioritering af hvilke nye initiativer, vi kan igangsætte.
Vi
oplever i dag en voksende gældsætning i nogle af de hjemmestyreejede selskaber,
en begrænset udvikling indenfor vores hovederhverv fiskeriet og en stadig
faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er derfor
vigtigt, at vi holder igen på udgifterne og er opmærksomme på nye
indtægtsmuligheder.
Finanslovsforslaget
indeholder balance mellem indtægter og udgifter og er således et udtryk for en
fastholdelse af det tidligere Landsstyrets overordnede finanspolitiske
målsætninger. Men finanslovsforslaget er samtidig første skridt på vejen mod en
række reformer, der vil præge den politiske dagsorden i denne valgperiode.
Jeg vil
nu opsummere hovedpunkterne i finanslovforslaget på både indtægts- og
udgiftssiden. Herefter vil jeg kort fortælle om nogle af Landsstyrets
reformplaner.
Indtægterne
i år 2000 forventes i alt at udgøre 4,458 mia. kr. Heraf udgør bloktilskud fra
staten og fiskeriaftalen med EU omkring to tredjedel og skatter og afgifter
omkring en tredjedel.
Landsstyret
og den danske regering har som bekendt indgået en aftale, som sikrer
Landskassen et bidrag fra den danske stat til renoveringer af bygningsmassen i
Grønland. Aftalen sikrer, at Grønland i hvert af de næste 4 år modtager en
ekstra bevilling på 50 mio. kr.
På
skatteområdet har Landsstyret fremlagt forslag om en ændring af landstingslov
om indkomstskat, som skal behandles i morgen. Forslaget indeholder bl.a. en
forhøjelse af beskatningen af fribil, som forventes at kunne indbringe et
årligt provenu på 4 mio. kr. til Landskassen og 12 mio. kr. til kommunerne. De
økonomiske konsekvenser for Landskassen af den foreslåede lovændring er
indarbejdet i finanslovsforslaget.
Nu vil
jeg fremhæve en række hovedpunkter på udgiftssiden i finanslovsforslaget.
Til
anlæg og anlægsudlån foreslås afsat i alt 793 mio. kr. Heraf foreslås de 452
mio. kr. anvendt til nyanlæg, mens de resterende 341 mio. kr. foreslås anvendt
til renoveringsopgaver.
I
forhold til de tidligere års finanslove har landsstyret valgt at opprioritere
renoveringsindsatsen. Dette sker bl.a. på den baggrund af den rapport, som
Renoveringsudvalg vedrørende Bygningsrenovering i grønland har udarbejdet. Rapporten
vurderer, at der er behov for at afsætte op til 4 mia. kr. til renovering i
løbet af de næste 15 år.
Til
tydeliggørelse af den særlige renoveringsindsats har Landsstyret valgt at
oprette en særlig renoveringsfond. En del af renoveringsmidlerne i denne fond
er endnu ikke udmøntet på konkrete projekter.
Det er
en forudsætning for statens medfinansiering af renoveringer, at Hjemmestyret
udarbejder et sektorprogram, der bl.a. skal dokumentere, at renoveringsplanerne
levet op til visse miljømæssige krav. Midlerne i renoveringsfonden foreslås
derfor først udmøntet i forbindelse med, at Hjemmestyret udarbejder dette
sektorprogram til forelæggelse for Miljøstyrelsen.
Landsstyret
forventer dog til 2. behandlingen af finanslovforslaget at stille forslag om,
at der fra renoveringspuljen udmøntes midler til voksenuddannelse og
specialarbejderkurser, for at uddanne hjemmehørende arbejdskraft til
renoveringsopgaverne. En forøget uddannelsesindsats skal bidrage til, at vi
selv kan besætte mange af de ekstra job, som renoveringsarbejdet vil kræve,
Byggeriet
af 1. etape af de regionale landingsbaner er nu ved at være færdigt, hvilket
betyder, at behovet for anlægsbevillinger til trafikområdet falder. Det har
derfor været muligt for Landsstyret, at foreslå en række andre anlægsprojekter
gennemført.
Landsstyret
foreslår således, at der igangsættes en forundersøgelser af mulighederne for
fremover at kunne forsyne Narsaq og Qaqortoq med energi fra et vandkraftsværk i
Qorlortorsuaq.
Desuden
foreslås etableret en universitetspark, som kan samle flere af de eksisterende
uddannelser i Nuuk på en lokalitet. Det er Landsstyrets forventning, at der kan
findes eksterne bidragsydere til en væsentlig del af den samlede byggesum på
ca. 150 mio. kr.
Bygningen
af landingsbanen i Paamiut foreslås udskudt indtil videre. Landsstyret finder
det vigtigere, at fremme erhvervsmæssige aktiviteter i Paamiut kommune. Det
foreslås derfor, at der oprettes en reserve på samlet 30 mio. kr. i perioden
2000-2003 til fremme af nye aktiviteter i Paamiut kommune, herunder et
etablering af et handicapcenter. En forbedring af trafikbetjeningen i Paamiut i
den mellemliggende periode, ligger ligeledes til grund for Landsstyrets
stillingtagen.
Nu vil
jeg overgå til at kommentere driftsudgifterne i finanslovsforslaget.
De
samlede driftsudgifter i finanslovsforslaget beløber sig til 3,982 mio. kr.
Landsstyrets har på driftssiden valgt især at satse på at fremme
undervisningsområdet og sundhedsområdet. For at skaffe midler til disse nye
initiativer, har Landsstyret valgt at spare på erhvervsområdet, bl.a. på
erhvervsstøtteordningen, tilskuddet til vareforsyning og tilskuddet til
Greenland Tourism A/S......