|
Dagsordenens punkt 114-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, torsdag den
28. oktober 1999
Min begrundelse for forslaget er
følgende. Ja vores tunger er ved at blive trætte. I Landstingsforordning nr. 5
af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste
klasser, står der blandt andet. § 2 stk. 1, inden udløb af hvert kalenderår,
fastsætter Landstinget forsørger indtægten for tildeling at uddannelsestilskud.
§ 4 stk. 1. tilskuddet tilkommer eleven. Tilskuddet udbetales uden ansøgning
fra den, der faktisk forsørger eleven. I § 4 stk. 2 står der, at tilskuddet
udbetales månedsvis bagud i 10 måneder i hvert skoleår. I måneder, hvor eleven
ikke har været studieaktivt bortfalder støtten.
D.v.s. at i de ældste klasser
fra 9. klasse og opefter, får elverne, et offentligt månedlig tilskud, men
sådan at tilskud ikke skal ydes, såfremt eleven har forsømt sin skolegang i et
bestemt antal timer. Det er godt nok, idet der derved nok sikres mod en
pædagogisk effekt, nemlig at hvis du vil have tilskud, så pålægges du en
forpligtigelse.
Det jeg anser som uretfærdigt,
og som bør rettes er, at alle elever ikke behandles ens, men at tilskuddets
udbetaling er afhængig af forældres indtægt, forudsat eleven har passet
skolegangen, selvom eleven har passet sin skolegang, kan der ikke betales
tilskud, p.g.a. forældrenes indtægter.
Jeg foreslår derfor, at hvis
elver der passer deres skolegang, så tilfalder tilskuddet alle elever. Tak.
Tak til Augusta. Så er det
Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, der kommer med en besvarelse til
forslaget.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Ordningen med skoletilskud til
elever i folkeskolen ældste klasser stammer helt tilbage fra 1978, hvor
ordningen blev indført ved et Landsråds vedtægt. På baggrund af
Socialreformkommissionens betænkning fra 1981 blev ordningen ved vedtagelsen af
landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 revideret.
Formålet med tilskudsordningen
er blandt andet, at hjælpe forældre økonomisk, så de ikke af økonomiske grunde
motiveres til at tage deres børn ud af skolen. Ordningen har således det
socialpolitisk formål, at sikre, at børn af forældre, der har vanskelige
økonomiske vilkår, får samme muligheder for at følge skolegangen, som børn af
mere velstillede forældre. Risikoen for af børn af bedre økonomisk
bedrestillede forældre, tages ud af skolen af økonomiske grunde anses som så
lille, at det ikke skønnes behov for tilskud til disse forældre. Såfremt alle
elever i folkeskolens ældste klasser skal have tilskuddet, vil det derfor være
i strid med forordningens socialpolitiske formål.
Desuden vil det forudsætte, at
der enten tilføres betydelige midler, eller at ydelsen til den enkelte elev
reduceres.
Når forslagsstilleren foreslår,
at indtægtsreguleringen skal ophæves er det efter Landsstyrets opfattelse
udtryk for en misforståelse med formålet med ordningen, og en misforståelse af,
hvad tilskuddet skal bruges til.
Forordningens § 4 stk. 1,
fastslår, at tilskuddet tilkommer eleven. Dette er imidlertid ikke udtryk for,
at der er tale om en form for lommepengeydelse eller anden ydelse til den
enkelte elevs fri rådighed. Med den efterfølgende præcisering af, at tilskuddet
skal udbetale til den, der faktisk forsørger elven, er det således
tydeliggjort, at der er tale om en ydelse, som skal være en del af familiens
samlede forsørgelsesgrundlag. Det er herefter op til forældrene at vurdere,
hvorledes tilskuddet bedst kommer barnet eller den unge til gode.
At dette resultere i, at nogle
børn får penge til fri rådighed, kan ikke undgås, men selv om tilskuddet tilkom
alle elever, ville der stadigvæk være forskel på, hvor meget de enkelte elver
har til rådighed, idet der stadig vil være nogle forældre, der giver pengene
videre til barnet eller den unge, eller andre der bruger pengene til tøj eller
andre fornødenheder til barnet eller den unge.
Landsstyret kan derfor ikke
tilslutte sig forslaget, og skal på den baggrund indstille, at forslaget ikke
vedtages.
Landsstyret kan afslutningsvis
oplyse, at det er hensigten, at ordningen tages op til revision i forbindelse
med folkeskolereformen. Tak.
Og vi går over så over til
partiernes ordfører. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører,
Siumut.
Forslag til landstingsbeslutning
om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling
år 2000 om ændring af landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud
til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der kan
ydes tilskud uanset forsørgers indtægt, det drejer sig om forslag fra
landstingsmedlem Augusta Salling.
Fra Siumut vil vi til alle tider
medvirke til initiativer, der har til formål, at fremme lige behandling og lige
vilkår for alle børn, og vi har da også kæmpet for dette i vores deltagelse i
Socialreformkommissionen blandt andet ved at foreslår en stærk indsats for, at
alle forstår børns rettigheder.
Vi har også opfordret
Landsstyret til, at revurdere vilkårene for skolebørn og forældrene blandt
andet hvad angår boligsikringsordningen. Henvendelse om tilskudsgivning til
elever, reguleret efter forsørgerens indtægter verserer stadigvæk. Det er vi
opmærksom på fra Siumut. Derfor ser vi frem til landsstyremedlemmets bebudede
initiativ til løsning af problemet, i forbindelse med reformering af
skolevæsenet, idet Atuarfitsialak også har det budskab, at alle elever skal
behandles ens.
Derfor ønsker vi fra Siumut, at
det her omhandlede emne revurderes i forbindelse med den brede debat, der skal
finde sted i år 2000. Grundlag for lovgivningen af 1978 er let forståelige og
rimelige, og fra Siumut sætter vi spørgsmålstegn ved, om vi skal videreføre
denne ordning.
I Siumut arbejder vi for,
ligebehandling af børn og det skal vi bruge år 2000 til. Fra Siumut er vi også
rede til, at værd med til, at bane vejen for, at borgerne kan sørge for sig
selv, uden at blot regne med offentlig hjælp. Fra Siumut har vi forhåbning om,
at der kan opnås gode resultater, på baggrund af Socialreformkommissionens
indstillinger om Atuarfitsialak samt arbejdsmarkedsreformen.
Med disse bemærkninger skal vi
fra Siumut opfordre Landsstyret til, at revurdere hele tilskudsområdet, og
arbejde videre med det i samarbejde med KANUKOKA, o vi ønsker de personer, der
skal arbejde videre med sagen god arbejdslyst.
Vi siger tak til Ruth, og så er
det Finn Karlsen, Atassut
Finn Karlsen, ordfører,
Atassut.
Forslag til landstingsbeslutning
om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling
år 2000 om ændring af landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud
til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der ydes
tilskud uanset forsørgers indtægt.
Atassut har følgende korte
bemærkninger til landstingsmedlem Augusta Sallings forslag, om at der til
elever optaget i folkeskolens ældste klasser ydes tilskud uanset forsørgernes
indtægter.
Atassut har altid haft som en af
sine politiske målsætninger, at det grønlandske samfund skal behandles ens.
Derfor skal vi fra Atassut sige, at vi fuldt ud støtter forslaget fra
landstingsmedlem Augusta Salling. Forslagets hensigter er meget tydelige,
nemlig at de ældste elever i folkeskolen vil kunne få ydet en støtte, uden at
der bliver taget hensyn til forældrenes indtægter. Den nuværende ordning er
nemlig den, at elevers hvis forældre overskrider den laveste indkomstgrænse
ikke får støtte.
Hvis forslaget som Atassut
støtter bliver godkendt, så vil det formodentlig betyde, elever uanset om
forældrene har meget lave indkomster eller høje indkomster, vil begynde at
passe deres skolegang meget bedre. For de bliver nemlig klar over, at hvis de
passer deres skolegang, ja så vil de få fuld støtte udbetalt. Derfor er det på
tide, at ordningen bliver politiske gransket, fordi forordningens formål er, at
forældre der har lave indtægter får støtte.
Men hvordan kan man sikre, at
forældre med lave indkomster får støtte, når deres bør der går i skole kommer
for sent. Derfor kan man jo ikke sige, at ydelsen er til støtte for dem, der
har de laveste indkomster.
Atassut ser det som meget
vigtigt, at hvis denne støtte ordning fortsat skal gælde, så skal den gælde ens
for samtlige elever i folkeskolen. Disse elever er nemlig på nippe til at
begynde på højere uddannelser eller erhverv, som også skal behandles ens, fordi
de uanset om forældrene har høje eller lave indkomster, selv skal til at
begynde, at tjen til lives ophold.
Det skal under denne sag, ikke
undgås at blive nævnt, at den meget omtalte støtte til børn, virkelig bliver
brugt til det rette formål, som også under forårssamlingen også blive
omfattende drøftet her i salen, foranlediget af landstingsmedlem Vittus
Mikaelsen ønske om debat om børnetilskud, som også blev støttet fra samtlige
landstingsgrupper. Dengang lovede man også, at der her til efteråret vil
fremlægge forslag, men som vi nu kan se, forelægger der indtil nu ikke nogen
fremlæggelser.
Alligevel vil vi fra Atassut
sige, at der ikke er stor forskel på den under forårssamlingens fremlagte
forslag fra Vittus Mikaelsen, og den nuværende forslag for Augusta Salling, så
hvis man tidligere har støttet det første forslag, vil man nok få
vanskeligheder ved, at afvise det nærværende forslag.
Hvis forslaget bliver godkendt,
så mener vi ikke, at det vil være nødvendigt med mange flere økonomiske midler
for fravær eller komme for sent, bliver allerede fratrukket eller bortfalder.
Det kan dog måske alligevel
betyde flere udgifter i de tilfælde skoleeleverne begynder at passe bedre på
deres skolegang eller undgår sågar, at komme for sent. Hvis det bliver
tilfældet, så vil vi blive meget stolte. Hvis forslaget bliver godkendt, så vil
det selvfølgelig betyde ændring af forordningen.
Med disse bemærkninger støtter
vi forslaget fra landstingsmedlem Augusta Salling, og indstiller, at de øvrige
partier og Kandidatforbundet, ligeledes støtter forslaget.
Så er det Olga Poulsen på vegne
af Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Augusta Salling
Atassut har fremsat ændringsforslag vedrørende uddannelsesstøtte til elever i
folkeskolens ældste klasser.
Reglerne er stadfæstet i
forordningen fra 1982 vedrørende uddannelsesstøtte til de ældre elever. I følge
den får elever fra 9. klasse og opefter, der bor hjemme, får udbetalt støtte
månedlig, hvis de passer undervisningen. D.v.s. hvis de ikke har forsømt mere
end 10 timer ulovligt. Uddannelsesstøttens størrelse ydelses efter forsørgers
skattepligtige indkomst. For nuværende hvis forældres indkomst er under 252.485
kr.
Inuit Ataqatigiit vil erindre om
uddannelsesstøttens grundlag, der siger, at man vil undgå at elever stopper
uddannelsen på grundlag af forældrenes lave indkomster. Inuit Ataqatigiit
mener, at det er nødvendigt, at enhver kan gå i folkeskolen med et godt
udbytte, og at familiens indkomst ikke skal være til grund, for at gå ud af
skolen for tidligt. Der må ydes støtte til dem der har mest behov.
De faktiske forhold er jo
således, at der er store forskelle på forældrenes indkomster, og det er
nødvendigt, at ujævne i den retning. For at eleverne skal have mere lige vilkår
er det samfundets opgave, at støtte de mindrebemidlede. Derfor går vi imod
Augusta Sallings forslag og går ind for, at ordningen kører videre i sin
nuværende form.
Tak til Olga. Så er det Loritha
Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Forslag til
landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på
Landstingets forårssamling år 2000 om ændring af landstingsforordning nr. 5 af
28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste
klasser, således at der ydes tilskud uanset forsørgers indtægt. Vi skal fra
Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til landstingsmedlem Augusta
Sallings forslag.
Som vi førhen fra
Kandidatforbundet har givet bemærkninger om ældste klasse eleverne i
folkeskolen, at der er meget vigtigt med tilskud til dem alle, da det er meget
vigtigt, med ligelige forhold for eleverne.
Som et eksempel kan vi nævne
eleverne i de gymnasiale uddannelser m.v., der bor hjemme, bestemmes eventuelt
tilskud til Danmark af forældrenes indtægtsforhold, hvor ved visse elever ikke
kan få tilskud på grundlag af forældrenes indtægt. Derved bliver elever nødt
til, at tage arbejde uden for skoletiden, uanset at deres lektier er meget
tidskrævende.
På den anden side kræver vi af
elverne, at de skal bestræbe sig på, at komme videre i skolegangen, og få en
højere uddannelse, da landet har behov for dem i fremtiden. Derfor vil vi med
god forståelse med forslaget give støtte til forslagsstilleren. Måske kan der
spørges, hvorfra vi skal hente pengene. Forud for dette har vi udtalt, at de
ældste elever bør have en ensartet behandling, vi vil knytte den bemærkning til
sagen, ved at spørge, om de højere indtægtsklasser får tilskud til deres
huslejeudgifter ?
Vi ved jo allesammen, at visse
ægtepar kan have en årsindtægt på i alt op til 500.000 kr Jeg hører indimellem
folk udtale sådan, vi behøver ikke at få tilskud, da vi selv har råd til det,
giv tilskuddene til de forældre der har mindre råd.
Selvom alene tænker på denne
gruppe, så må man hente pengene der, og det vil vi gerne have bliver undersøgt.
I denne forbindelse skal det ikke forstås derhen, at vi er ude efter de
bedremidlede, men at hente pengene der, vil være på sin plads, og ikke så
virkelighedsfjern, og på den måde, kan man også behandle vores børn, mere
ligeligt.
Selvom det er fristende med det
samme, at godkende tilskud til alle ældste skoleelever, mener vi dog i
Kandidatforbundet, at de økonomiske muligheder først bliver undersøgt, til at
begynde med.
Til sidst vil vi bemærke, at
selvom Landsstyret er imod forslaget, vil vi dog understrege, at såfremt
børnene skal være med i samarbejdet om Atuarfitsialak, som bliver en realitet,
så må man kunne behandle dem ensartet, for derved kan man også animere dem til
at arbejde med i sagen.
Dermed mener vi i
Kandidatforbundet, at de ældste elever bør blive behandlet økonomisk ens, uden
at skele til forældrenes indtægtsforhold.
Vi siger tak til Loritha. Å er
det Landsstyremedlemmet for Forskning og Kultur, Lise Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Siumuts ordfører Ruth Heilmann
kommer ind på, at Landsstyret er igang med en samlet vurdering af de
forskellige tilskud til børn og familier, og det har vi også tage med i vores
landsstyrekoalition om, at lave en reform indenfor de forskellige tilskud.
Til Atassuts ordfører, selvfølgelig
er det, Atassut siger, at såfremt de vil passe deres skolegang, så vil de få
det fulde tilskud. Det er et stort spørgsmål om vi skal bruge det som lokkemad,
for at vores børn skal gå i skole. Som sagt er denne ordning fra 1978, og ikke
længere tidssvarende, hvorfor vi i landsstyrekoalitionen har satses på, at der
indføres en tidssvarende ordning, den er ikke længere tidssvarende. Intentionen
er at støtte de mindrebemidlede, og da det ikke længere er tidssvarende har vi
taget en beslutning om, at tage en ny vurdering, hvor vi skal prøve, at vi skal
prøve, at finde frem til en mere tidssvarende ordning. Tak.
Og så er det forslagsstilleren.
Augusta Salling,
forslagsstiller, Atassut.
Tak. Først siger jeg tak for
bemærkningerne af Landsstyret, partierne og Kandidatforbundet. Jeg vil også
rette en tak til Siumuts ordfører om, at man behandler skolebørn ens, hvorfor
de også anmoder Landsstyret om, at komme med en ny vurdering til
forårssamlingen.
Atassut og Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til Atassuts og Kandidatforbundets fulde støtte og jeg så må bare
tage Inuit Ataqatigiits modstand til efterretning, da jeg ikke kan gøre noget
ved det.
Man har ydet disse tilskud, så
forældrene ikke tager børnene ud af skolen. Og det viser, at det slet ikke
længere er tidssvarende, og da Landsstyret lover, at man vil fremkomme med
noget til forårssamlingen, så glæder jeg mig til, at de fremkommer med noget på
dette tidspunkt.
Så er det Lars Sørensen uden om
Inuit Ataqatigiits ordfører.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Flere talere har været inde på,
at alle børn skal behandles ens. Jeg vil meget gerne have oplyst, hvilke
udgangspunkt man bruger, når man siger, at alle børn skal behandles ens. Er det
en af økonomisk ligebehandling man tænker på? Man glemmer sommetider nok, at
man ikke kan behandle alle børn ens, fordi vi som forældre har ansvaret, indtil
vores børn kan selv eller bliver myndige.
Derfor kan man heller ikke
ligestille alle børn ens økonomisk, men i forslaget satser man på, at forældre
der i forvejen har råd til det, at de får yderligere tilskud til det. Inuit
Ataqatigiit ligger vi vægt på, at børn skal have det så ens, så vidt muligt,
hvorfor vi helt klart siger nej til forslaget. Vi har jo forsørger pligten
indtil børnene bliver 18 år, og det må man også tage med i befragtning.
Siumuts ordfører Ruth Heilmann
kom blandt andet ind på, at ordningen er etableret i 1978, og at det er på
tide, at man revurderer ordningen. Inuit Ataqatigiit mener, at det ikke er et
spørgsmål om, om det er fra 1978 eller 1999, det kan ikke være det, der er
afgørende.
Vi må også komme ind på, at
borgernes vilkår er blevet endnu mere ulige, bl.a. efter fisken forsvinden,
d.v.s. de mindrebemidlede har det hårdere, hvorimod de velstillede har det
endnu lettere. Derfor mener jeg, at man politisk må arbejde henimod, at vi selv
må se på os selv, for som sagt, så kan vi ikke opnå en fuldstændig ligestilling
mellem alle børn, fordi vi alle hver for sig, har en forpligtigelse som
forældre, men vi må politisk søge hen og prøve, at behandle alle så vidt muligt
ens, og det vil være mest passende for samfundet.
Og når man taler om, at alle
skal have lige vilkår, så går man altid ud fra økonomien, jeg synes, at man
skal til at komme bort fra den holdning, alt i mens vi taler om solidaritet, er
vi også med til at forbedre de velstilledes vilkår, lad os komme bort fra den
holdning, og give de mindrebemidlede en større støtte.
Tak Lars Sørensen, og den næste
er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit,
Det bliver ganske kort, fordi
jeg er helt enig i Lars's bemærkninger. Vi må kunne se os landstingsmedlemmer,
for vi har de penge, som vi giver til skolebørnene, og såfremt vi taler om
ligestilling, og vi så skal fordele til langt flere børn, så må vi kunne med
det samme se, at de penge, som så bliver udbetalt bliver meget lille, således
at de børn, som har mindrebemidlede forældre, vil så også komme til at mangle
penge til tøj m.m.
Det er os der tjener
tilstrækkeligt, vi kan købe tøj til vores børn, men arbejdsløse og andre
mindrebemidlede, som ikke har råd til at købe tøj til deres børn, det er dem vi
skal hjælpe, os der tjener penge nok har ikke behov for dem, sagt direkte.
Vi siger tak til Olga, så er det
Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Jeg skal blot lige
understrege, at vi i Siumut ønsker, at tilskuddene set under et, skal
revurderes af Landsstyret, og således også fremsætte noget. Selvfølgelig kan vi
ikke komme til at behandle børnene ens, også fordi det er meget forskellige
vilkår, vi forældre også har.
Om vi har rigelig eller levet i
knaphed, og om vi er lykkelige eller mindre lykkelige, det skal vi ikke blande
sammen, men det vi tænker på er, at det er det offentliges tilskud, vi skal
revurdere, det er mange år siden, det var i 1978, hvorfor man dengang, også har
givet som en slags lommepenge til børnene, og den gælder stadigvæk, og det er
hverken forældrene eller børnene tilfredse med, således at det nogle gange
ender med tvistigheder i skolerne, og det er sådanne forhold forældrene vil
komme væk fra, men jeg tro, at det bedste ville være, at såfremt man ser på de
forskellige tilskudsformer, således at man drøfter det hele under et, og det
glæder jeg mig til.
Vi siger tak til Ruth, og det er
Vittus Mikaelsen uden om Siumuts ordfører.
Vittus Mikaelsen,
Siumut.
Tak. Man kan slet ikke
sammenligne forholdene i 1978 med i dag. Bemærkningen om de mindrebemidlede,
hvem er det ? Et ægtepar, der tjener 150.000 kr. og har to børn i
daginstitution, de skal også betale noget til husleje. Denne billigste plads i
daginstitutionen er omkring 250 kr. for de mindrebemidlede, så har de mulighed
for at få hjælp, såfremt de er i en økonomisk situation. De andre har ikke
muligheden for det.
Og jeg at vi i vores diskussion,
må prøve på at adskille, hvad det er, det drejer sig om, er det børnene eller
er det forældrene, man vil hjælpe. Vi begynder at blande tingene sammen, når vi
taler om det.
Af forslaget fremgår det helt
klart, at der altid mærkbart i de helt unge, at de føler sig forskelsbehandlet,
og der er gået 22 år siden 1978. Dengang var det sociale netværk noget helt
andet end i forhold til i dag, det skal vi også huske på.
Vi siger tak til Vittus. Så er
det Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen,
Kandidatforbundet.
Og jeg mener, at vi skal
adskille helt klart de mindrebemidlede og de mere velstillede, men vi må have
en mere tidssvarende tankegang, det er blevet indført for mange år siden, og
dengang var reglen noget helt andet, specielt indenfor det sociale område,
hvorfor jeg mener, at de ting, som vi taler om, er de unge skolesøgende unge
mennesker, og jeg er helt enig med Vittus i, hvem er de mindre bemidlede ?
De har mange gode muligheder
indenfor sociallovgivningen. De betaler ikke til daginstitution, heller ikke til
fritidsfaciliteter, de har bedre mulighed for at få støtte, men der er forældre
med mellemindkomster, selvom begge forældre arbejder, har de svært ved at
tilgodese, de behov der er, og samtidigt må forsørge deres børn.
Her må vi tænke os godt om, og jeg
er glad for, at man vil tage det op til fornyet vurdering, og jeg mener, at det
er meget vigtigt, at det sker, og i den vurdering må man ikke forskelsbehandle
mellem forskellige grupper, og vi glæder os til, at deltage i den videre debat,
når der forelægger noget omkring dette punkt.
Og Landsstyremedlemmet Josef
Motzfeldt, og derefter Lars Sørensen, for 2. gang, hvorfor det skal være for en
kort bemærkning.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Når man taler om, at det
offentlige skal behandle alle ens, og at man skal have gode vilkår, det er to
forskellige ting man taler om, hvor man blandt andet også ligger til grund for,
at nogle forældre, nogle gange, skændes om, at nogle børn ikke får tilskud.
Jeg mener, at uanset om vi er
her eller bor i andre lande, det er vores pligt, at kunne hjælpe de svageste i
samfundet, og det bør være noget som vi er inde på. Vi drøfter ikke betaling
til børneinstitutionerne på nuværende tidspunkt, hvad angår de fysiske ting, så
kan det offentlige hjælpe med det, men hvad angår lykke, så er det vores egen
private sag, men det vi så skal gøre noget ved, det er de ydre forhold, som vi
bør kunne prøve på, at gøre ensartet.
Og så er det Lars Sørensen, men
han frafalder. Der er ikke flere på talerlisten, hvorfor man, Godmand Rasmussen
har markeret, Atassut uden om ordføren.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Det er ikke fordi jeg altid vil
have det sidste ord med, men det jeg vil gerne give støtte. Jeg er fuldstændig
enig med IA's ordfører Lars Sørensen, fordi når han siger, at vi skal arbejde
for, at børn får lige vilkår, og såfremt vi skal behandle børnene ens, så skal
vi heller ikke forskelsbehandle dem, det er meget meget vigtigt.
Og jeg vil heller ikke undlade,
at nævne, at folk med højere uddannelse, og som derved også får en stor
indtægt, vi skal ikke straffe deres børn, de bør have samme tilskud som alle
andre, såfremt vi skal behandle børnene ens, så skal vi heller ikke
forskelsbehandle dem, det er forældrene, som gennem deres anstrengelser, de har
opnået, det skal vi respekterer, vi skal ikke komme med løftede pegefingre
overfor dem, ved at straffe deres børn.
Jeg ved godt, at man også, at vi
heller ikke skal lade det være afgørende, hvor man er født henne. Lad os
respekterer forældrene, at de igennem deres egne anstrengelser har opnået gode
stillinger, og derved også får en god indtjening, dem skal vi respekterer. Vi
skal blot respektere dem, fordi de uden at bebyrde samfundet, men støtte dem,
på enhver en måde.
Og så er det Lars Sørensen.
Lars Sørensen, Inuit
Ataqatigiit.
Jeg tror at Godmand har
misforstået mig, for vi forældre har jo et ansvar til at opdrage vores børn, og
på en anden måde, og det kan vi ikke komme uden om, og jeg har allerede sagt,
at man ikke kan behandle børnene ens, fordi vi har forskellige indtægter,. Der
er nogle som kun har en årsindtægt på 20.000 kr. om året, men der er andre der
har over millionindtægter, og derfor kan vi ikke sige, at får de udbetalt ens,
så har vi opnået en ensbehandling af børnene.
I Inuit Ataqatigiit understrege
vi hele tiden, at vi skal skabe lige vilkår for børnene og det er det vi
arbejder for, og jeg undrer mig altid, at man begynder at snakke om, at man
straffer børnene på nogen måde, det er jo ikke, at straffe børnene.
Men det er ud fra det, at vi allesammen
skal bære vores del af byrden, at vi så på den måde også skaber muligheden for,
at hjælpe de svageste. Jeg undrer mig nogle gange, når man ligger nogle ord i
munden på børnene, og får dem til at tænke, fordi det er os, der har ansvaret
for vores børn, indtil de fylder 18 år, og såfremt man siger disse
bemærkninger, så er det nok det, at man kommer til at undre sig mest over.
Os der har været børn i 1978, og
hvor vi nu er ved, at gå ind i år 2000, og vi der har børn nu, forholdene har
jo ikke ændret sig, de mindrebemidledes børn bliver jo på nogen måde
undertrykt, og dermed skaber problemer. Såfremt man skal komme over det, så må
vi arbejde for, at udjævne skævhederne. Skævhederne skaber utryghed, og det har
så også grundlag i, at børnene også får problemer, fordi der er forældre der
har forskellige vilkår, at leve under, og det skal man også huske på, her ved
debatten.
Og så Olga, for en meget kort
bemærkning, og efter Olga, Hans Enoksen
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Grunden til at jeg har bedt om
ordet er, at jeg føler, at jeg er nødt til at sige til Godmand. Godmand bør
vide, vi kan ikke på nogen måde straffe, og det er heller ikke hensigten med at
straffe her, fra Landstinget.
Vi vil gerne undgå, at børn af
mindrebemidlede, der ligesom bliver misundelige på de velstilledes børn, skal
have noget, det er dem, vi gerne vil hjælpe. Vi vil ikke på nogen måde være med
til at straffe nogen.
Vi siger tak til Olga, så er det
Hans Enoksen, uden om Siumuts ordfører.
Hans Enoksen, Siumut.
Et fremgår, at et absolut
flertal har sagt nej til forslaget, så synes jeg, at debatten bør standses på
nuværende tidspunkt.
Det må være vores
forpligtigelse, at hjælpe de mindrebemidlede forældre, velstillede børns
forældre, lad dem, forsørge deres børn selv, derfor kan jeg slet ikke være enig
i, at der i forvejen har rigeligt, skal have støtte, det vil være den bedste
måde, at vi giver disse midler til børn af mindrebemidlede forældre.
Tak til Hans, så er det
Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Som forslagsstiller i 1978, der
vil jeg lige bemærke, at den blev vedtaget, så skyldes det, at unge der ikke
har muligheder, for at bo på kolleger, bor hjemme hos deres forældre, at man
har ville give bedre mulighed for disse.
Denne ordning vil vi revidere i
Landsstyret. Dengang var man slet ikke inde på uddannelsessøgende eller andre,
så derfor er der al mulig grund til, at man revurderer denne ordning endnu
engang.
Og afsluttende bemærkninger skal
vi hører fra forslagsstilleren, Augusta Salling.
Augusta Salling,
forslagsstiller, Atassut.
Tak. Jeg har ikke spor imod, at
komme med afsluttende bemærkninger. Jeg mener, at der er fremkommet helt klare
holdninger, men jeg er lidt i vildrede m.h.t. Siumuts ordfører, at du siger, at
Siumut er aldeles imod, for jeg forstod Siumuts budskab således, at man må tage
denne sag op til fornyet vurdering, hvorfor at man viderebehandler denne sag.