Dagsordenens punkt 14-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, onsdag den
20. oktober 1999
Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.
Jeg
har fremsendt to forslag, som jeg har anmodet om bliver medtaget i forbindelse
med finanslovsforslagsbehandlingen.
Først
er det udbygning af alderdomshjemmet. Budgetteringen har vist, at denne
udvidelse af alderdomshjemmet vil koste 3,6 mio. kr. og jeg har derfor
foreslået, at halvdelen af de 3,6 mio. kr., d.v.s. 1,8 mio. kr. bliver afsat i
Finansloven, da kommunen skal betale halvdelen.
Jeg
skal udtale, at det skaber store problemer, at alderdomshjemmet i Narsaq i dag
er blevet for lille, og blevet for gammel, og da nogle politikere har været
inde og set det, så håber jeg, at mit forslag bliver medtaget.
Det
næste er, at der bygges en daginstitution i Narsarsuaq. Narsarsuaq er et
lufthavnsområde, der alene bebos af personer med arbejde. Den bygning der i dag
anvendes som daginstitution, beboerne har også børn, og har behov for
daginstitution, som kun er midlertidig, som ved nærmere vurdering ikke vil
kunne klare, at blive godkendt til daginstitution. Den er meget lille og
opfylder ikke de betingelser, der er.
F.eks.
er der kun et toilet, der er ikke et kontor, og der er heller ikke plads til de
nødvendige redskaber til daginstitutioner. I dag er der 15 børn og selvom der
kun er plads til 8-9 børn. Og jeg må bemærke, at den midlertidige
daginstitution p.g.a. sin størrelse sker, at børnene bliver meget tit syge, og
at der er fare for at virusinfektioner kan spredes meget hurtigt, og jeg ved,
at der er vilje til at afsætte midler der til. Hvorfor jeg håber, at mit
forslag får opbakning.
Den
næste er Hans Enoksen.
Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut.
Jeg
har stillet forslag om fremskyndelse af etableringen af vandforsyningsanlæg i
Kangersuatsiaq, da behovet er meget stort, hvilket jeg vil fremlægge her.
Jeg
har stillet forslag om fremskyndelse af etableringen af vandforsyningsanlæg i
Kangersuatsiaq, da behovet er meget stort. Vandforsyningen sker i dag ved, at
der hentes vand uden for byen, hvor transporten nogle gange medfører risiko for
ulykker. Sådanne forhold bør løses snarest og bygdebefolkningens forsyning af
vand, sker i dag ved at transportere dunke i joller, hvor der kan opstå risiko
for ulykker i søgang,
M.h.t.
disse forhold skal jeg indstille, at etableringen af vandforsyningsanlæg
fremskyndes til år 2000, for derved at sikre en tilfredsstillende
vandforsyning, også fordi der er stort behov herfor blandt bygdebefolkningen.
Tak.
Og
den næste er Per Rosing Petersen,
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Jeg
har stillet følgende forslag i forbindelse med behandlingen af Finanslov 2000.
Forslag til prioritering af renoveringen af vandledninger samt minihalbyggeri i
Kangaatsiaq kommune under prioriteringen af anlægsopgaverne i Finansloven.
I
de seneste mange har det af finanslovene fremgået, at der i anlægsopgaverne
blandt andet har været forslag om iværksættelse af ovennævnte opgaver, som
siden er blevet udsat. Endvidere har Kangaatsiaq kommune fremsendt klager,
desangående og kommunen fremsender atter en klage.
Finansudvalget
har været på besøg i Kangaatsiaq kommune, og har set, at det er nødvendigt, at
især de to opgaver bliver optaget på Finansloven.
Derfor
stiller jeg forslag om, at ihvertfald renovering af vandledningerne samt
minihalbyggeriet i Kangaatsiaq kommune bliver prioriteret og optaget på
Finansloven.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Og
det er Forretningsordensudvalget betænkning, jeg skal fremlægge.
Landstinget
udvalg for Forretningsorden har under behandlingen bestået af
Landstingsmedlem
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, som formand
Landstingsmedlem
Anders Andreassen, Siumut
Landstingsmedlem
Lars Karl Jensen, Siumut.
Landstingsmedlem
Finn Karlsen, Atassut
Landstingsmedlem
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Landstinget
udvalg for Forretningsorden har på sit måde den 16. oktober 1999 behandlet 2
følgende ændringsforslag til forslag til Finanslov for år 2000.
Forslag
fra landstingsmedlem Olga Poulsen om, at årsværkoversigten under hovedkonto
01.01.01 Landstingets Bureau, ændres således, at det i forslagets
årsværksoversigt 2 normerede stillinger i bevillingslønramme 40 for år 2000,
samt for budgetoverslagsårene ændres til 1 normerede stilling og
bevillingslønramme 40 og at den anden stilling ændres til 1 kontorchef eller
afdelingschef i bevillingslønramme 37 for år 2000 og budgetoverslagsårene.
Og
forslag fra Landstingets delegation til Vestnordisk Råd om, at bevillingen
under hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd, forhøjes med 50.000 kr. i år 2000
samt i budgetoverslagsårene, således at bevillingen i år 2000 samt i
budgetoverslagsårene herefter udgør 200.000 kr. Budgetbidraget er vedlagt
betænkningen.
For
så vidt angår ændringsforslag nr. 1 til hovedkonto 01.01.01. Landstingets
Bureau, skal i flertal i udvalget bestående af repræsentanterne fra Siumut,
Atassut og Kandidatforbundet indstille, at ændringsforslaget, ikke vedtages og
at det oprindelig forslag til Landstingsfinanslov år 2000 om, at der er
normeret 2 stillinger i bevillingslønramme 40 fastholdes.
Et
mindretal i udvalget bestående af repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit
indstiller, at ændringsforslaget vedtages. Mindretallet er af den opfattelse,
at oprettelsen af to-sideordnede stillinger i landets højeste lønramme, landets
nuværende økonomiske situation taget i betragtning er i konflikt med de
politiske ønsker, om en slank og effektiv administration, og at en opdeling i
to-sideordnede enheder tillige, vil være begrænsende for en effektiv opbygning
og udnyttelse af Bureauets samlede ressourcer.
Forsåvidt
angår ændringsforslag nr. 2 til hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd, skal et
enigt udvalg indstille, at ændringsforslaget vedtages.
Med
disse bemærkninger overlades udvalgets betænkning til Landstingets behandling.
Og
den næste der skal fremlægge er Finansudvalgets formand Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, formand for Finansudvalget, Siumut.
Jeg
vil gerne anmode om, at forkorte min fremlæggelse, og det er blevet vedtaget.
Og
indledningsvis skal det oplyses, at Landstingets Finansudvalg, som nu skal
fremlægge sin betænkning, at der så også har været følgende medlemmer af
Finansudvalget under behandlingen af forslaget.
Landstingsmedlem
Jørgen Wæver Johansen, Siumut, formand
Landstingsmedlem
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem
Anders Nilsson, Atassut
Landstingsmedlem
Per Berthelsen, Siumut
Landstingsmedlem
Per Rosing Petersen, Siumut
Finansudvalgets
betænkning omfatter 8 afsnit.
Landstingets
Finansudvalg har til fremlæggelse af sin betænkning til 2. behandling af
Landstingsfinanslov for år 2000 valgt at fokusere på udvalgte centrale punkter
i betænkningen, fremfor at gengive betænkningen i sin helhed.
Afsnit
1 og 2 fremlægges derfor i deres helhed, mens afsnittene 3, 5, 6 og 9
fremlægges i en forkorte udgave og afsnit 7 udelades. Afsnit 4 omhandler
Landstingets Formandskabs ændringsforslag fremsat til 2. behandlingen. Dette
har i henhold til Landstingslov om Landsting og Landsstyret ikke været
behandlet i Finansudvalget, men i udvalget for Forretningsordenen, og skal
derfor ikke omtales i nærværende sammenhæng.
Formandskabets
ændringsforslag og udvalget for forretningsordenens indstilling er vedlagt
betænkningen som bilag.
Endelig
har udvalget foruden Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov behandlet og
afgivet udtalelse om en række medlemsforslag.
Landsstyret
fremsatte på Landstingets møde tirsdag den 28. september 1999, forslag til
Landstingsfinanslov for år 2000. Landstingets Finansudvalg har efterfølgende
gennemgået lovforslaget grundigt.
Landsstyret
har den 10. oktober 1999 fremsendt 62 ændringsforslag. Finansudvalgets
indstillinger til ændringsforslagene fremgår af betænkningens afsnit 8.
Landstingets
Formandskab har endvidere henvist fem forslag fra Landstingets medlemmer til
behandling i Finansudvalget. Udvalgets indstillinger til forslagene fremgår af
betænkningens afsnit 8.
Landstingets
Formandskab har fremsat én ændringsforslag til 2. behandlingen.
Ændringsforslaget og Formandskabets betænkning herom indgår som afsnit 4 i
betænkningen..
Finansudvalget
kan generelt tilslutte sig Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for år
2000. Finansudvalget kommentarer til lovforslaget uddybes under de
"Generelle bemærkninger" og "Finansudvalgets bemærkninger i
øvrigt" - betænkningens afsnit 2 og 3.
Udvalget
har med tilfredshed noteret sig, at medlemsforslag i konsekvens af det
fremsatte "Forslag til Forretningsorden for Grønlands Landsting",
fremover skal have en sådan formulering, at de egner sig til behandling i
Landstingssalen.
Finansudvalget
har følgende generelle bemærkninger til Landstingets 2. behandling af forslag
til Landstingsfinanslov for år 2000.
Udvalget
ser det som et led i en positiv udvikling, at lovforslaget er udfærdiget i god
tid fra Landsstyret. Det konstateres af udvalget, at Landsstyrets arbejde med
at gennemføre en ny budgetlægningsprocedure har båret frugt.
Udvalget
ønsker at fremhæve kvaliteten af den debat, som fulgte fremlæggelsen af forslag
til Landstingsfinanslov for år 2000. Den bar i højere grad end tidligere præg
af et for det samlede Grønland.
Med
henblik på at styrke den parlamentariske proces, har udvalget i år besluttet at
indhente bemærkninger til lovforslaget fra Landstingets fagudvalg. Det har ført
til værdifulde bemærkninger, som udvalget har haft glæde af i arbejdet med lovforslaget.
Udvalget skal derfor på baggrund af de første erfaringer opfordre til, at
processen etableres fast. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at det vil
kaste endnu mere af sig, hvis fagudvalgene får lejlighed til at diskutere de
for dem relevante områder i lovforslaget på et tidligere tidspunkt, end det har
været tilfældet i år.
Det
fremlagte forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 præsenterede ved 1.
behandlingen et DAU-resultat på nul. Landsstyret har ti l 2. behandlingen af
lovforslaget fremsat 62 ændringsforslag, som efterlader et uændret
DAU-resultat.
Landsstyret
lægger i sit lovforslag op til forandringer af de eksisterende strukturer. Det
skal udmønte sig i reformer bl.a. inden for områderne husleje, fragt og ydelser
fra Nukissiorfiit.
Finansudvalget
tilslutter sig Landsstyrets initiativ og imødeser de konkrete reformudspil med
stor interesse.
Landstinget
godkendte på efterårssamlingen 1998, at udskyde lufthavnen i Paamiut et år.
Finansudvalget er fortsat af den opfattelse, at der er samfundsøkonomisk ræson
i at igangsætte byggeriet, hvorfor udvalget med tilfredshed noterer sig, at
Landsstyret blandt ændringsforslagene til 2. behandlingen har valgt at søge
bevilling til lufthavnen i Paamiut med igangsætning år 2001. Finansudvalget så
dog helst, at landingsbanen i Paamiut blev igangsat allerede i år 2000 - og
gerne ved at benytte alternativ finansiering.
Finansudvalget
betragter dette som endnu et skridt mod etableringen af et overordnet,
énstrenget trafiksystem. Det første afgørende skridt blev taget i september, da
Landsstyret fik godkendt en ansøgning om helikopterbeflyvning i Uummannaq og
Upernavik distrikter.
Finansudvalget
bemærker, at Landsstyret har søgt særskilt bevilling med henblik på analyse af de
samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med yderligere landingsbanebyggeri.
Udvalget skal opfordre Landsstyret til også at medtage Illulissat og Aasiaat i
analyserne af de samfundsøkonomiske konsekvenser - med henblik på en eventuel
forlængelse af landingsbanen i én af byerne. Endvidere bør analysearbejdet
forholde sig til anlæggelse af grusbaner.
Det
tages for givet, at Landsstyret sikrer sig, at vurderingen af de
samfundsøkonomiske konsekvenser omfatter en vurdering af alternative
finansieringsformer.
Der
er fra Finansudvalgets side ikke tvivl om, at Arctic Umiaq Lines
udbygningsplaner kan henføres til en forventning om, at en to-strenget
trafikstruktur fortsat vil opretholdes - og dermed tilskuddene til
virksomheden. Arctic Umiaq Lines bestyrelse kan således træffe økonomisk
rationelle beslutninger på baggrund af en forventning om fortsat tilførsel af
tilskud.
Det
er Finansudvalgets opfattelse, at de store tilskud til den interne trafik kan
nedtrappes i takt med overgangen til et overordnet, én-strenget trafiksystem.
Det bør derfor tilkendegives over for Arctic Umiaq Line, at virksomheden må
forvente nedtrapning af tilskuddene i de kommende år, således at man sikrer
sig, at virksomheden ikke træffer beslutninger ud fra forventninger, der ikke
er basis for at indfri.
Det
er udvalgets vurdering, at der fortsat vil være behov for skibstrafik - bl.a. i
Diskobugten og i Sysgrønland.
Det
har længe været overvejet, at Grønlands Hjemmestyre burde købe aktierne i
Grønlandsfly A/S fra den danske Stat. Udvalget skal foreslå, at Landsstyret
overvejer en anden løsning, nemlig at Grnlands Hjemmestyre frasælger sin
aktiepost. Grønlands fly A/S vil så komme til at konkurrere på lige fod med
øvrige udbydere - og diskussionen om konkurrenceforvridning fra Grønlands Hjemmestyres
side vil blive irrelevant.
Finansudvalget
skal opfordre Landsstyret til - allerede på nuværende tidspunkt - at overveje
hvad man ønsker sig af fremtiden med hensyn til vare- og godstransport til og
fra Grønland. Grønland betaler i dag flere gange verdensmarkedsprisen for Royal
Arctic Line A/S's ydelser - hjulpet godt på vej af den meget fordyrende
omstændighed, at vi ønsker at bruge egne skibe til transportopgaven over
Atlanten.
Når
aftalen med Aalborg Havn løber ud i 2006, vil det derfor være en god íde, om
Landsstyret har gjort sig alternative fragtmuligheder klar, så markedet
eventuelt kan åbnes for andre udbydere. Det skal ses i lyset af, at Royal
Arctic Line A/S på et tidspunkt vil have behov for at supplere, udskifte eller
renovere fragtflåden. Hvis der findes alternative fragtmuligheder til
væsentlige lavere priser, ser Finansudvalget ingen grund til ikke at undersøge
og eventuelt benytte disse, idet vi så undgår unødvendigt store, nye
investeringer og gældsætning i Royal Arctic Line A/S.
Finansudvalget
finder anledning til at fremhæve, at der er et presserende behov for at
revurdere opgave-byrdefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. I
samme anledning bør den kommunale udligningsordning tages op til en grundig
revision, idet Finansudvalget går ind for bevarelse af solidaritetsprincippet
og da det er udvalgets opfattelse, at der er store forskelle i kommunernes
indtægtsmuligheder.
Ved
samme lejlighed bør det undersøges, i hvilket omfang, det er muligt at
overdrage yderligere ansvar og kompetence til den kommunale selvforvaltning.
Kriterierne
for tildeling af tilskud under formålskonto 20.05 bør generelt revurderes. Der
er sket store forandringer siden kriterierne blev fastlagt. Forandringer som
betyder, at kommunerne i videre udstrækning selv er i stand til at varetage en
lang række opgaver.
Erfaringerne
viser, at kommunerne anvender deres bloktilskud til andre formål end tiltænkt,
hvis man benytter de objektive kriteriet som rettesnor. Det er kommunerne i
deres gode ret til. Det rejser imidlertid det spørgsmål om ikke kriterierne har
overlevet sig selv. Ønsker Grønland en solidarisk fordeling af bloktilskud bør
bloktilskuddet fordeles efter de reelle behov, og forskelle der gør sig
gældende kommunerne imellem.
Det
er således Finansudvalgets klare indstilling, at kriterierne bør revurderes. I
konsekvens heraf, må de velstillede kommuner forberede sig på, at bidrage til
forbedringen af vilkårene i de kommuner, hvor udviklingsmulighederne, og dermed
evnen til at etablere et bæredygtigt økonomisk grundlag i udgangspunktet er
færre. Finansudvalget skal i samme anledning gøre opmærksom på muligheden for
at tildele bloktilskud regionsvis, i stedet for til de enkelte kommuner.
Kommunernes
økonomi er i dag så god, at Landsstyret bør overveje hvilke områder, man kan
overdrage til kommunal selvforvaltning. Endvidere bør det overvejes, om
kommunerne i videre udstrækning skal gives lovhjemmel til i større grad end i
dag også selv at bidrage til finansieringen af f.eks. større anlægsarbejder.
Under
efterårssamlingen 1998 tilsluttede Landstinget sig Revisionsudvalgets
indstilling om, at vederlag og honorarer for bestyrelsesarbejde udført af
embedsmænd ansat under Landsstyret, skal tilfalde Landskassen, idet
bestyrelsesarbejdet er at betragte som en del af det ordinære
ansættelsesforhold som embedsmand under Landsstyret.
Det
tidligere Finansudvalg bemærkede dette i betænkningen afgivet til Landstingets
2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for 1999. Finansudvalget er i
dag fortsat af denne opfattelse og indstiller, at Landsstyret udarbejder det
nødvendige ændringsforslag til 3. behandlingen, således Landstingets beslutning
efterkommes med virkning fra 1. januar år 2000.
Det
er Finansudvalget opfattelse, at der er behov for en styrkelse af
Bestyrelsessekretariatet, idet sekretariatet - som repræsentant for ejeren -
har tilsynspligt med de hjemmestyreejede virksomheder. Behovet for en styrkelse
kommer sig desuden af de samfundsøkonomiske vitale engagementer, som disse
virksomheder er part i. Her kan nævnes fiskeriet, men også de serviceaftaler,
der er indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og virksomhederne.
Virksomhederne
anvender relativt store midler på rådgivning og i forbindelse med fremlæggelse
af regnskaber og advokatbistand i almindelighed. I dag står denne indsats i
kontrast til de ressourcer, som Grønlands Hjemmestyre som ejer, lægger i at
kontrollere selskabernes aktiviteter.
Bestyrelsessekretariatet
bør i konsekvens heraf udvide staben af medarbejdere med de fornødne kvalifikationer,
så de er klædt på til, på sagligt og velfunderet vis, at analysere, vurdere og
holde kontrol med de nettostyrede virksomheder og de hjemmestyreejede A/S'er.
Udvalget
indstiller, at styrkelsen af Bestyrelsessekretariatet finansiers delvis ved hjælp
af de bestyrelseshonorarer, som i medfør af det oven for nævnte, foreslåede
ændringsforslag fra Landsstyret til 3. behandlingen tilføres Landskassen.
Udvalget
tilslutter sig udmeldlingen vedrørende overskud, som ejerne udsendte ved Royal
Greenlands generalforsamling i 1998. Udvalget antager, at udmeldingen om
forventningerne til overskud tillige omfatter de øvrige hjemmestyreejede
aktieselskaber,
Finansudvalget
er endvidere enig med Landsstyret i, at Grønlands Hjemmestyre ikke garanterer
for de hjemmestyreejede selskabers lån, medmindre der foreligger en konkret
forpligtigelse.
Det
er udvalgets opfattelse, at banker og internationale långivere fejlagtigt kan
være bragt i den tro, at långivning til de hjemmestyreejede selskaber kan
betragtes som "sikre" lån i den forstand, at Grønlands Hjemmestyre i
sidste instans altid vil træde til, og indfri aktieselskabernes eventuelle
misligeholdte lån, hvilket kan havde den uheldige konsekvens, at banker og
internationale långivere går ind og kreditvurdere Grønlands Hjemmestyre fremfor
det hjemmestyreejede selskab, som søger optagelse af lån til finansiering af
sine aktiviteter.
Herved
er der fare for, at den forretningsmæssige risiko overvæltes på Grønlands
Hjemmestyre.
Hvis
de hjemmestyreejede selskaber skal agere på kommercielle vilkår, så finder
Finansudvalget det på sin plads, at understrege, at ansvaret for selskabernes
drift og forpligtigelser er placeret éntydigt i selskaberne.
Grønlands
Hjemmestyre skal dog have mulighed for at vælge at garantere for lån, men det
må ske efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Grønlands
Hjemmestyre kan ikke forpligtes på forventninger alene.
Finansudvalget
finder det væsentligt at understrege, at de hjemmestyreejede selskaber fortsat
nyder fuld opbakning fra Grønlands Hjemmestyre.
Udvalget
er endvidere opmærksom på et styringsmæssigt problem i de nettostyrede
virksomheder. Det er i dag i gåseøjne "bedre" for de nettostyrede
virksomheder, at producere et 0-resultat end et overskud, idet overskud leder
til, at Grønlands Hjemmestyre revurdere virksomhedernes tilskudsbehov.
Virksomhederne har således et uhensigtsmæssigt incitament til at skjule et
budgetteret overskud - eksempelvis gennem en forandring af
afskrivningsprincipperne.
Da
Landskassens midler er et fælles anliggende, skal Finansudvalget opfordre til,
at centraladministrationen og de underliggende institutioner ved indkøb af
varer og tjenesteydelser forpligtes til at afsøge det lokale marked. Denne
forpligtigelse ligger i logisk forlængelse af "Køb grønlandsk"
kampagnen.
Finansudvalget
indstiller, at Landsstyret udformer en tekstanmærkning vedrørende indkøb til
centraladministrationen såvel som de underlæggende institutioner. Af
tekstanmærkningen skal det fremgå, at Landsstyret pålægger parterne at indhente
flere og heraf mindst ét lokalt tilbud ved indkøb af varer og tjenesteydelser -
i det omfang det måtte være muligt.
Endvidere
er det Finansudvalgets forventning, at Landsstyret sikrer den - på
konkurrencemæssige vilkår - bedste forretning af Landskassens likvide
beholdninger.
Finansudvalget
noterer med tilfredshed, at Landsstyrets forslag til tekstanmærkning til
formålskontiene 40.11, Erhvervsskoler og 40.12, Højere undervisning åbner
mulighed for, at institutionerne kan overføre uforbrugte midler til det
følgende finansår. Institutionerne får incitament til at holde igen på
forbruget, således de kan spare op til større investeringer uden at være
begrænset af finansårets afslutning.
Landsstyret
har for nylig indledt samarbejde med Nuup Kommuneat om de videre planer for
udbygningen af Qinngorput. Finansudvalget forstår, at samarbejdet allerede fra
begyndelsen har vist sig konstruktivt, og det er Finansudvalgets klare
forventning, at samarbejde vil kaste positive resultater af sig.
I
parternes konstruktive dialog indgår også de videre planer for "Lille
Slette" i Nuuk. Landsstyret og Nuup Kommuneat er indstiller på at finde en
integreret løsning på de to væsentlige opgaver.
Det
er væsentligt for udvalget at fremhæve parternes gensidige vilje til at
koordinere indsatsen og arbejde sammen om at find en løsning, som sikrer en
integreret løsning på boligproblematikken.
Finansudvalget
tilslutter sig Landsstyrets oprettelse af en anlægs- og renoveringsfond. Den
hermed forbundne koncentration af ekspertise og økonomiske midler forventes at
sikre en samlet, overordnet prioritering af kommende anlægs- og
renoveringsopgaver. Dermed modvirkes den senere tids tendens til overophedning
i bygge- og anlægssektoren med øgede kvadratmeterpriser til følge.
Finansudvalget
noterer sig med tilfredshed, at Landsstyret er opmærksom på at opdelingen i en
anlægs- og en renoveringsfond kan lede til indbyrdes konflikt i den regionale
fordeling af midlerne, medmindre der sikres en tværgående koordinering. Det er
derfor Finansudvalgets forventning, at Landsstyret sikrer den tværgående
koordinering mellem anlægs- og renoveringsopgaverne, således prioriteringen af
anlægs- og renoveringsmidler sker under ét.
Landsstyret
står som garant for, at den overordnede koordinering - og dermed en
stabilisering af planlægningen - indfinder sig. Finansudvalget tager det i den
sammenhæng for givet, at arbejdsmarkedets parter inddrages i
koordineringsopgaven i det omfang de kan bidrage til at sikre en sådan
stabilisering af anlægs- og renoveringsplanlægningen.
Finansudvalget
er på sine udvalgsrejser blevet bekendt med forhold, som bør prioriteres på
anlægsbudgettet. Der er i dag flere kommuner, som er i stand til at yde de
fornødne 50 % finansiering til opførelse af stærkt tiltrængte
børneinstitutioner. Endvidere har Kangaatsiaq kommune ved flere lejligheder
påpeget, at kommunen på anlægsområdet er blevet forbigået. Derfor er det med
glæde, at Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret har fremsat
ændringsforslag til 2. behandlingen, hvoraf det fremgår, at der søges midler
til opførelse af en minihal samt et særligt tilskud til Kangaatsiaq, således
kommunen kan få en aldersintegreret institution.
Der
søges en bevilling på samlet 28 mio. kr., som fordeler sig på 8 mio. kr. i år
2000, 10 mio. kr. i år 2001 og 10 mio. kr. i år 2002 til Universitetsparken i
Nuuk. Hvad midlerne specifikt skal anvendes til, fremgår ikke af
budgetbidraget.
Finansudvalget
skal bringe Landsstyret i erindring, at der ikke er truffet beslutning i Landstinget
om etablering af en Universitetspark, og finder det på denne baggrund det
betænkeligt, at Landsstyret søger 28 mio. kr. til projektet, før der foreligger
en vedtaget anlægslov for en Universitets- eller Forskerpark.
Finansudvalget
finder i lighed med Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, at Landsstyret
bør undersøge sammenhængen mellem den fysiske planlægning og de
uddannelsesmæssige behov, før Landsstyret tager stilling til Universitets-
ellers Forskerparken.
Det
fremgår af hovedkonto 40.12.24, Forskerpark, at Landsstyret er i færd med, at
udarbejde et egentlig beslutningsgrundlag, hvorfor det er Finansudvalgets
forventning, at Landsstyrets afventer udarbejdelsen samt Landstingets
tiltrædelse af en anlægslov, før det søges om særskilte anlægsbevillinger til
formålet.
Finansudvalget
indstiller på denne baggrund, at Landsstyret udarbejder et ændringsforslag til
3. behandlingen af lovforslaget, således at den ansøgte bevilling under
hovedkonto 84.40.13 rokeres til anlægsreserven.
Finansudvalget
foreslår, at Landsstyret udformer en tekstanmærkninger, som bemyndiger
Landsstyret til med godkendelse af Landstingets Finansudvalg, at udmønte
bevillingen, såfremt der foreligger en tiltrådt anlægslov.
Det
er Finansudvalgets opfattelse, at Landsstyret bør tage initiativ til at
etablere en målrettet indsats mod landets store alkoholproblem. Efter en
årrække med stilstand er forbruget påny begyndt at stige. Som udgangspunkt er
det derfor Finansudvalgets klare forventning, at Landsstyret formulerer en alkoholpolitik,
som efterfølgende udmøntes i konkrete handlingsplaner.
Det
er ganske nærliggende, at problemstillingen tages op i nærværende betænkning.
Set ud fra en økonomisk synsvinkel, lægger et umådeholdent alkoholforbrug
beslag på ressourcer, som kunne være anvendt til alternative og konstruktive
formål. Som situationen er i dag, belastet sundhedssektoren af de sygdomme, som
følger med et stort forbrug af alkohol. Også det sociale system belastes af
uarbejdsdygtige mennesker og et skræmmende stort behov for pleje af børn, hvis
forældre ikke er i stand til at tage vare på barnet på forsvarlig vis.
Kommunerne
har også en interesse i at få alkoholforbruget minimeret. Alkohol er
afgiftspålagt, og afgiften tilfalder Landskassen. Derved kanaliseres en
mærkbart del af den kapital, som kunne have cirkuleret lokalt, ud af
kommunerne.
Finansudvalget
afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin
viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på
området, som snarest udmøntes i konkret handling.
Finansudvalgets
bemærkninger til enkelte hovedkonti i forslag til bevilling, er jeg nu kommet
til, og det har så følgende indhold.
Finansudvalget
har i sin betænkning gjort bemærkninger til en række af de fremsatte forslag
til bevilling, idet følgende skal følgende særligt fremhæves.
Hovedkonto
10.13.13 Aktieindskud
Finansudvalget
finder det væsentligt, at den afsatte bevilling er tilstrækkelig til at fastholde
Nuna Minerals A/S's ejerandel i Nalunaq-projektet - også for det tilfælde, at
en ekstra kapitaltilførsel måtte være nødvendigt.
Hovedkonto
13.01.02 Hjemmestyrets EDB-afdeling
Finansudvalget
forventer, at Landsstyreformanden i forbindelse med omstruktureringen af
afdelingen holder udvalget løbende orienteret om ændrede forudsætninger såvel
som nye tiltag.
Hovedkonto
13.02.02 Efteruddannelsespulje
Det
er Finansudvalgets opfattelse, at brugen af midlerne fra denne pulje bør
revurderes. Finansudvalget skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på
rapporten fra PLS Consult.
Hovedkonto
13.02.10 Betaling for bolignumre
I
forbindelse med den kommende huslejereform skal Finansudvalget ytre ønske om,
at Landsstyret overvejer om de hjemmestyreejede virksomheder kan gives mulighed
for at købe de personaleboliger, som de i dag lejer af Grønlands hjemmestyre.
Alternativ
bør de hjemmestyreejede virksomheder betale de kostægte priser for leje af
boligerne, således merudgiften ikke væltes over på Grønlands Hjemmestyre.
Hovedkonto
23.13.10 Vareforsyning
Finansudvalget
anser det for væsentligt, at lokale købmænd bevarer den traditionelle adgang
til at købe ind fra KNI Pilersuisoq A/S's engroslager med henblik på at sikre,
at de i udgangspunktet ikke stilles ringere end KNI Pilersuisoq A/S's lokale
butikker.
Det
forudsættes fra Finansudvalget, at der i forbindelse med en nedsættelse af
bevillingen er taget højde for, at bygderne - service og udbudsmæssigt - ikke
stilles ringere end før nedsættelsen.
Hovedkonto
30.01.01 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, administration
Finansudvalget
er efter samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked blevet bekendt med, at direktoratets tilsyn med kommunerne er
ganske mangelfuldt. Udvalget skal kraftigt opfordre til, at den overordnede
tilsynsmyndighed tages alvorligt og at Landsstyret overvejer, hvorledes det
overordnede tilsyn med kommunerne udføres bedst og mest effektivt.
Hovedkonto
30.10.22 Aja, Nuuk
Der
er i dag et tilbud - MATU-projekter - til i gåseøjne "uanbringelige"
drenge. Finansudvalget er bekendt med, at der er et akut behov for et lignende
tilbud til unge i gåseøjne "uanbringelige" piger.
Finansudvalget
indstiller, at der straks tages hånd om det akutte problem.
Finansudvalget
skal endvidere indstille, at der arbejde for en helhedsløsning for gruppen af i
gåseøjne "uanbringelige" unge og at problemet betragtes som en
hastesag af høj prioritet.
Hoved
konto 30.12.09 Førtidspension
Finansudvalget
finder det tankevækkende, at der afsættes store midler til denne ordning.
Udvalget er af den opfattelse, at en stor del af de førtidspensionerede rent
faktisk er i stand til at yde en aktiv indsats på arbejdsmarkedet til gavn for
samfundet og ikke mindst - dem selv.
Det
skal derfor endnu engang anbefales, at Landsstyret revurdere
opgave-byrdefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne på dette
område. Den nuværende ordning har den uheldige konsekvens, at kommunerne har
økonomisk konsekvens til at lade deres borgere førtidspensionere. Det må
ophøre.
Anbefalingen
skal ses i sammenhæng med kommentarerne under de generelle bemærkninger, hvor
udvalget fremhæver, at Landsstyret bør overveje at lægge flere opgaver ud iden
kommunale selvforvaltning. Tiden er moden til, at kommunerne selv påtager sig
et større ansvar.
Hovedkonto
30.13.10 Handicapforsorg i Danmark
Finansudvalget
skal opfordre til intensivere undersøgelserne af de muligheder, der måtte være
for at hjemtage handicapforsorgen fra Danmark. Der ligger mange arbejdspladser
i dette projekt, og med den rette planlægning burde det være muligt at etablere
en tilsvarende forsorg i Grønland.
Finansudvalget
henholder sig til de positive erfaringer med hjemtagningen af de handicappede,
som Elisibannguaq-projektet i Maniitsoq er et forbilledligt eksempel på.
Erfaringerne fra dette velplanlagte og velgennemførte projekt bør kunne
inspirere Landsstyret i tilrettelæggelsen af en fremtidig hjemtagning af
handicapforsorgen fra Danmark.
Finansudvalget
skal dermed også gøre Landsstyret opmærksom på, at hjemtagningen bør forløbe
parallelt med den nødvendige opkvalificering på personalesiden, jf.
kommentarerne til hovedkonto 30.13.11 Handicapkurser, og det er dem jeg nu er
kommet frem til.
Hovedkonti
30.13.11 Handicapkurser
Det
fremgår af budgetbidraget, at bevillingen primært anvende til kursusafholdelse,
herunder internatkurser for støttepersoner og/eller sagsbehandlere.
I
konsekvens af de anførte bemærkninger under hovedkonto 30.13.10,
Handicapforsorg i Danmark, skal Landsstyret opfordres til, at undersøge
mulighederne for at opkvalificere det pædagogiske grundlag i forbindelse med
hjemtagningen af handicapforsorgen, således de personalemæssige
flaskehalsproblemer kan minimeres.
Dette
må betragtes som en forudsætning for at hjemtage handicapforsorgen, hvorfor
Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til snarest at komme med et udspil,
der lægger op til den nødvendige uddannelsesmæssige indsats.
Hovedkonto
30.16.11 Arbejdsløshedsbekæmpelse
Det
er Finansudvalget holdning, at de bevilgede mandetimer, også skal kunne
anvendes til udvidelse af vejnettet i bygderne samt anlæggelse af andre
infrastrukturelle opgaver - herunder f.eks. fodboldbaner.
Finansudvalget
indstiller, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til 3. behandlingen af
forslag til Landstingsfinanslov for år 2000, hvoraf det fremgår, at
mandetimerne kan benyttes i overensstemmelse med ovenstående bemærkninger til
hovedkontoen.
Hovedkonto
40.11.18 Fiskeriindustriskolen
Landstingets
Finansudvalg skal foreslå, at Grønlands Hjemmestyre og erhvervslivet
samarbejder om denne institution, herunder i fællesskab etablerer det
kapitalmæssige grundlag for dens virke.
I
konsekvens heraf vil erhvervslivet få større indflydelse på skolen, herunder
tilrettelæggelse af uddannelserne og produktudvikling i skolens regi.
Udvalget
skal opfordre til, at Landsstyret i samme anledning indleder samarbejde med de
vestnordiske lande om bl.a. koordinering af uddannelser samt i almindelighed
udveksler erfaringer.
Hovedkonto
40.14.22 Grønlands Kulturhus (Katuaq)
Det
er Finansudvalgets vurdering, at det er muligt og ønskelig, om den
landsdækkende formidling af Katuaqs aktiviteter prioriteres højt.
Landsstyret
kan eventuelt overvejer at indgå en serviveaftale med KNR om omfanget af public
service forpligtigelsen - herunder forpligtigelsen til at videreformidle
Katuaqs aktiviteter til resten af landet.
Hovedkonto
50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind
Finansudvalget
er efter samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv blevet bekendt med, at
Landsstyret er inde i overvejelser om alternative afsætningsmuligheder for
sælskind. Endvidere blev udvalget gjort bekendt med, at Landsstyret arbejder
for at højne kvaliteten af de indhandlede sælskind. Udvalget bifalder begge
initiativer og ser med forventning frem til Landsstyrets udspil.
Hovedkonto
52.12.01 Turisme
Det
er Finansudvalgets klare forventning, at de betingelser, som udvalget stillede
i forbindelse med forårssamlingen her i år i 1999, Tillægsbevillingslov I
bliver indfriet gennem fremlæggelsen af en fyldestgørende redegørelse, som
Landstinget kan tage stilling til inden 3. behandlingen af forslag til
Landstingsfinansår for år 2000.
Med
hensyn til hovedkontiene 60.10.03, 60.10.04, 60.10.10, 60.10.13, 60.11.05
Patientbehandling i udlandet, somatiske, Patientbehandling i udlandet
psykiatriske, Dronning Ingrids Hospital, Grønlænderhjemmet i Danmark,
Fællesudgifter, evakueringer m.v. og med hensyn til disse konti, er det
Finansudvalgets opfattelse, at disse hovedkonti bør underordnet en fælles,
strategisk ledelse, som kan tage sig af de problemstillinger, som går på tværs
af hovedkontiene. Det bør ske snarest af hensyn til fleksibiliteten i
sundhedsvæsenet- En øget fleksibilitet vil bidrage til en generel styrkelse af
mulighederne for en fornuftig prioritering af ressourcerne.
Finansudvalget
skal derfor anbefale, at Landsstyret overvejer muligheden for en sammenlægning
af disse konti under én.
Finansudvalget
ser gerne, at Landsstyret allerede til 3. behandlingen fremsætter et sådan
ændringsforslag, eller ved tekstanmærkning sikrer sig bemyndigelse til på et
senere tidspunkt - med godkendelse af Finansudvalget- at sammenlægge kontiene.
Det
tages for givet, at de enkelte hovedkonti ikke er underbudgetterede.
Hovedkonti
83.30.10 Institutioner for børn og unge
Det
undrer Finansudvalget, at den afsatte bevilling er så beskeden, når man
sammenligner med kommunernes store behov for nye institutioner. Tager man
kommunernes ønsker i betragtning og deres ønske om at medfinansiere
institutionerne efter den gældende 50/50 ordning, ser det ud til at være et
behov, der ikke kan indfries med den afsatte bevilling.
Hovedkonto
87.71.35 Vandkraftundersøgelser.
Med
hensyn til etablering af vandkraftværker i Qorlortorsuaq og Tasiilaq, er det
Finansudvalgets holdning, at Landsstyret bør undersøge hvilke alternative
finansieringsformer, der kan anvendes.
Hovedkonto
87.72.14 Forsøgsbyggeri
Finansudvalget
finder det rigtigt, om en del af bevillingen under denne hovedkonto anvendes
til forsøgsbyggeri, som er tilpasset de særlige arktiske forhold - deriblandt
forsøgsbyggeri med grønlandsk fremstillede materialer, eksempelvis SIKU-blokke.
Finansudvalget
skal bede Landsstyret overveje, om den ansøgte bevilling er tilstrækkelig til
at opfylde de i budgetbidraget anførte intentioner.
Og
betænkningens afsnit 5, og det er Finansudvalgets bemærkninger til udvalgte
dele af Landsstyrets ændringsforslag til bevilling i forslag tril
Landstingsfinanslov for år 2000.
Landsstyret
har som nævnt tidligere fremsat en række ændringsforslag til bevilling under 2.
behandlingen. Jeg skal i de følgende fremkomme med følgende bemærkninger til enkelte
af disse.
Ændringsforslag
nr. 3. Hovedkonto 10.14.17 Rigsfællesskabskommission.
Landsstyret
har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en
bevilling på 650.000 kr. de bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene
fordeler sig med 0,7 mio. kr. i år 2001, 0,0 mio. kr. i 2002 og 0,0 mio. kr. i
år 2003. Bevillingen påtænkes anvendt til dækning af udgifterne for en
Rigskommission, som ønskes nedsat med henblik på at se mulighederne indenfor
hjemmestyreordningen efter i sømmene.
Finansudvalget
indstiller at bevillingen vedtages.
Finansudvalget
hilser ændringsforslaget velkommen og regner med at samtlige politiske partier
bliver repræsenteret.
Ændringsforslag
nr. 43 Hovedkonto 73.10.01Samfundsøkonomisk betydning af landingsbaner
Landsstyret
har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en
forhøjelse af bevillingen med 2.000.000 kr. i år 2000 til dækning af udgifter
til en undersøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved yderligere
landingsbanebyggerier. Forslaget har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i
budgetoverslagsårene.
Finansudvalget
indstiller at forhøjelsen vedtages.
Finansudvalget
skal i forbindelse med indstillingen opfordre Landsstyret til at undersøge
hvilke muligheder, der eksisterer for anlæggelse af grusbaner generelt, samt
mulighederne for at forlænge landingsbanerne i Illulissat henholdsvis Aasiaat,
som en integreret del af de samfundsøkonomiske analyser.
Finansudvalget
tager det for givet, at Landsstyret - som en del af disse undersøgelser -
vurderer mulighederne for alternative finansieringsformer, herunder muligheden
for en eventuelt helhedsløsning på området.
Ændringsforslag
nr. 45. Hovedkonti 83.30.10 Institutioner for børn og unge
Landsstyret
har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en
forhøjelse af bevillingen med 2.300.000 kr. i år 2000 til finansiering af
Grønlands Hjemmestyres andel af en aldersintegreret institution. Forslaget har
ingen bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene. Den ansøgt
forhøjelse skal ses i sammenhæng med hovedkonto 87.11.02, Kangaatsiaq Kommune.
Finansudvalget
indstiller at forhøjelsen vedtages.
Ændringsforslag
nr. 46. Hovedkonti 84.40.14 Møde- og forsamlingshuse
Landsstyret
har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en
forhøjelse af bevillingen med 1.500.000 kr. i år 2000 til etableringen af en
minihal i Kangaatsiaq,. De bevillingsmæssige konsekvenser i
budgetoverslagsårene fordeler sig med 3,0 mio. kr. i år 2001, og 0,0 mio. kr. i
2002 og 0,0 mio. kr. i år 2003.
Finansudvalget
indstiller at forhøjelsen vedtages.
Ændringsforslag
47. Hovedkonti 86.60.01. Sundhedsvæsenet, anlæg
Landsstyret
har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en
forhøjelse af bevillingen med 5.000.000 kr. i år 2000. De bevillingsmæssige
konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 3,0 mio. kr. i 2001, minus
- 1,0 mio. kr. i 2002 og minus - 7 mio. kr. i år 2003. Forslaget indebærer rokeringer
fra projektnr. 100.47.017, Sygehus i Aasiaat til projektnr. 120.47.019, Sygehus
i Illulissat. Endvidere ønskes anlægstaksten på projektnr. 060.46.009,
Laboratorium, DIH ændret.
Finansudvalget
skal meddel, at udvalget udskyder sin stillingtagen til efter 2. behandlingen.
Under
samråd med Landsstyremedlemmet for Sundhed, Kirke, Miljø og Natur er
Finansudvalget blevet bekendt med, at Landsstyret ønsker at ændre status for
sygehuset i Illulissat, således det bliver regionssygehus.
Det
fremlagte forslag er efter Finansudvalgets opfattelse utilstrækkeligt belyst,
Endvidere er det Finansudvalgets opfattelse, at der ikke er klarhed om,
hvorvidt den lovmæssige hjemmel til regionalisering er tilstede.
Finansudvalget
skal derfor opfordre Landsstyret til at finde en afklaring af det lovmæssige
grundlag. Endvidere forventer Finansudvalg, at Landsstyret - når det lovmæssige
grundlag er afklaret - fremsætter et budgetbidrag, som forholder sig til
konsekvenserne af den foreslåede rokering - herunder udspecificerer hvilke
aktiviteter bevillingen møntes på, og hvilke planlagte aktiviteter som - i
medfør af rokeringen - må sættes i bero.
Ændringsforslag
nr. 54. Hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur
Landsstyret
har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en
forhøjelse af bevillingen på hovedkontoen med 0 kr, i år 2000. De
bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 15,8
mio. kr. i 2001, 39.3 mio. kr. i 2002 og 40,3 mio. kr. i 2003. Bevillingen er
møntet på etableringen af Paamiut lufthavn.
Finansudvalget
indstiller at forhøjelsen vedtages.
Finansudvalget
noterer sig med tilfredshed, at Landsstyret har valgt at prioritere denne anlægsopgave
med igangsætning år 2001. Finansudvalget så dog helst, at etableringen af
landingsbanen i Paamiut blev igangsat allerede i år 2000. Dette kan ske ved
hjælp af en beskeden lånoptagelse.
Af
betænkningens afsnit 6, som vedrører Finansudvalgets bemærkninger til udvalget
af Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i forslag til
Landstingsfinanslov for år 2000.
Landsstyret
har fremsat en række ændringsforslag til tekstanmærkning til 2. behandlingen,
jeg skal nævne en enkelt af disse.
Ændringsforslag
nr. 60.Til formålskonto 50.90 Aktieselskaber
Landsstyret
foreslår, at Landsstyret bemyndiges til at afgive en garantierklæring til
ekstern långiver i forbindelse med en driftskredit på højst 12 mio. kr. til
Puisi A/S til Puisi A/S.
Finansudvalget
indstiller, at tekstanmærkningen vedtages.
Finansudvalget
kan alene indstille tekstanmærkningen til vedtagelse, fordi Finansudvalget har
tillid til, at Landsstyret i kraft af sit medejerskab af PUISI A/S holder
kontrol med, at de personer, der leder projektet, kan indfri de opstillede
forventninger, og fordi udvalget må gå ud fra, at Landsstyret i forbindelse med
nærværende forslag til tekstanmærkning har foretaget en grundig kreditvurdering
af Puisi A/S.
Finansudvalget
skal dog med en vis undren beklage, at et selskab med en så stor egenkapital
ikke kan optage lån på kommercielle vilkår.
Landstingets
Formandskab har henvist 5 medlemsforslag til behandling i Landstingets
Finansudvalg, og generelt for forslagene gælder det, at forslagene berører
områder, der indgår i en samlet prioritering, som forestås af Landsstyret,
hvorfor udvalget skal anbefale, at forslagsstillerne fremover tager kontakt til
det pågældende Landsstyreområde, såfremt prioriteringerne ønskes fremmed.
Og
med hensyn til samtlige landsstyre ændringsforslag, de er ikke blevet nævnt
allesammen på engang, men Finansudvalget indstiller, at de ændringsforslag, som
ikke er blevet nævnt, der indstiller Finansudvalget at de bliver vedtaget, og
m.h.t. de andre ændringsforslag, som jeg nu har nævnt, der skal jeg blot meddele,
at med disse bemærkninger overlades Finansudvalgets betænkning til Landstingets
behandling.
Og
nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med
Landsstyrets svar til Finansudvalgets betænkning.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
På
Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalget fremlæggelse af
betænkning til 2. behandling til forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.
Det
er glædeligt, at Finansudvalget generelt kan tilslutte sig, såvel finanslovsforslaget
for år 2000, samt hovedparten af de ændringsforslag, som Landsstyret har
fremsendt til 2. behandlingen.
Indledningsvis
vil jeg kort kommentere Finansudvalgets generelle bemærkninger.
Landsstyret
finder det glædeligt, at Finansudvalget kan tilslutte sig behovet for reformer
på blandt andet huslejeområdet, fragtområdet og forsyningsområdet. Landsstyret
e desuden glade for, at Finansudvalget bakker op om Landsstyrets udmelding om
de hjemmestyreejede aktieselskabers lånoptagelse.
Landsstyret
finder det vigtigt, at der sker en kommerciel kreditvurdering af de
hjemmestyreejede selskabers låneansøgninger. Det er derfor vigtigt, at
långiverne ikke har den opfattelse, at Hjemmestyret garantere for lån i disse
selskaber, med mindre, at hjemmestyret har udstedt en egentlig garanti eller
afgivet erklæring om servicekontrakter o.lign.
For
at skabe større klarhed om Hjemmestyrets forpligtigelser, har Landsstyret netop
sendt en orientering til Finansudvalget, og Udvalget til Revision af
Landskassens Regnskaber om Hjemmestyrets kontraktsmæssige forpligtigelser,
udstedte erklæringer samt koncessioner til aktieselskaber.
Landsstyret
konstaterer med tilfredshed, at Finansudvalget ser positivt på Landsstyrets
planer om, at ændre styringen af anlægsområdet. Disse planer er en del af
Landsstyrets forslag til Budgetlov, som vi skal behandle senere i dag.
Finansudvalget
opfordrer i sine generelle bemærkninger til Landsstyret, om at arbejde henimod
en én-strenget trafiksystem, som baserer sig på fly. Landsstyret vurderer, at
der er mulighed for besparelser på traikområdet, ved en samordning af
trfiksystemet. Landsstyret er dog af den opfattelse, at der må laves en række
analyser, der skal vurdere i hvilket omfang, der skal benyttes fly, og i hvilke
omfang, der stadig skal benyttes skibe.
Som
en del af et sådan grundlag har Landsstyret til finanslovsforslagets 2.
behandling stillet forslag om, at der afsættes 2 mio. kr. i år 2000 til
afdækning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af yderligere
landingsbanebyggerier.
Landsstyret
vil gerne imødekomme Finansudvalgets anmodning om, at overveje hvad man ønsker
sig af fremtiden med hensyn til varer- og godstransport til og fra Grønland.
Der er dog allerede i dag iværksat overvejelser om den fremtidige
godstransport, ved at Landsstyret senere på denne samling fremlægger
ensfragtredegøerelsen.
Det
er dog Landsstyrets vurdering, at et vitalt område, som godstransporten til og
fra vores land, ikke kun bør bero på overvejelser internt i Landsstyret, men at
dette også skal foregå i en åben og konstruktiv dialog med Landstinget og
resten af befolkningen.
Landsstyret
ser derfor frem til Landstingets behandling af ensfragtredegørelsen kommer til
at ske på en konstruktiv og fremadrettet måde, således at Landsstyre får nogle
klare signaler om, hvilken udformning rammerne for godstransportområdet, til og
fra vores land fremover kan have.
På
det kommunale område, vurderer Finansudvalget at der er et behov for at
revurdere opgave- og byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret. Landsstyret
er enig med Finansudvalget i, at den nuværende byrdefordeling, ikke indeholder
tilstrækkeligt incitament til at styre udgifterne. Eksempelvis er det
uhensigtsmæssigt, at kommunerne tildeler førtidspension, mens Hjemmestyret står
for hovedparten af finansieringen. Landsstyret vil under
bloktilskudsforhandlingerne i år 2000 med KANUKOKA arbejde med at forbedre
incitamentstrukturerne, f.eks. i forbindelse med førtidspension.
På
baggrund af den generelt forbedrede økonomi i kommunerne vil Landsstyret
overveje, at stille krav om, at kommunerne i højere grad bidrager til
finansieringen af fælles opgaver.
Landsstyret
er som Landstinget er orienteret om under efterårssamlingen 1998 i samarbejde
med KANUKOKA igang med at udarbejde et nyt bloktilskudssystem. Det nye
bloktilskudssystem, vil bygge færre objektive kriterier end det nuværende, og
giver som udgangspunkt samme fordeling som den nuværende.
På
baggrund af Finansudvalgets tilkendegivelser om en øget udligning mellem
kommunerne vil Landsstyret i forbindelse med den nye forhandlingsrunde med
KANUKOKA arbejde for, at der også sker en revision af skatteudligningssystemet.
Et
andet centralt element i de kommende bloktilskudsforhandlinger bliver de
stigende skatteindtægter, specielt i de velstillede kommuner. Disse stigninger
i skatteindtægterne kan efter Landsstyrets opfattelse blandt andet anvendes til
større kommunalt medfinansiering af påtrængende bygge- og anlægsopgaver.
Finansudvalget
foreslår i betænkningen, en opprioritering af Bestyrelsessekretariatet, og at
Landsstyret embedsmænds bestyrelseshonorarer skal tilfalde Landskassen.
Landsstyret vil fremkomme med en samlet stillingtagen til disse spørgsmål til
3. behandlingen af finanslovsforslaget.
Finansudvalget
bemærker i betænkningen, at der ikke i Landstinget er truffet beslutning om, at
anlægge en universitetspark. Landsstyret skal i den forbindelse bemærke, at
anlægsarbejder i Grønland, normalt vedtaget i forbindelse med finanslovene, og
kun undtagelsesvis ved en anlægslov, og at etableringen af en universitetspark
ikke nødvendiggør en særlig anlægslov.
Derudover
er det hensigtsmæssigt, at når skal søges fondsmidler, at projektet er
synliggjort på Finansloven. Landsstyret vil derfor til 3. behandlingen overveje
en løsning, hvor Landsstyret kun kan udmønte bevillingen efter godkendelse i
Finansudvalget, og som sagt for fremtiden synliggøre, at der søges fondsmidler
til formålet.
Finansudvalget
i betænkningen stillet mange forslag og kommet med mange spændende
tilkendegivelser. På baggrund af antallet af forslag, er det ikke muligt for
mig, at forholder mig til dem alle i dette svar, en række af forslagene vil dog
indgå i Landsstyrets i det videre arbejde, dels på kort sig frem til 3.
behandlingen af finanslovsforslaget, dels på længere sigt blandt andet i
forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven for 2001.
I
det følgende vil jeg kommenterer nogle af de tilkendegivelser fra
Finansudvalget, som har særlig bevillingsmæssig betydning.
Landsstyret
har stillet et ændringsforslag om en række rokeringer mellem sundhedsvæsenets
anlæg og at anlægstakten fremskyndes. Ændringerne skal gøre det muligt, at fra
2001, at begynde en regionalisering af sygehusvæsenet i det nordlige Grønland,
med Illulissat som regionscenter.
På
baggrund af Finansudvalgets bemærkninger agter Landsstyret imidlertid til 3.
behandlingen af finanslovforslaget, at stille forslag om, at alle
anlægsaktiviteter på sundhedsområdet med relation til regionalisering af
Nordgrønland overføres til de udisponerede anlægsreserver. Midler til anlæg i
forbindelse med regionaliseringen kan efterfølgende tilbageføres til
sundhedsvæsenets anlægsplan.
Tilbageførslen
kan ske med godkendelse fra Finansudvalget, når det lovmæssige grundlag er
afklaret, og at der er udarbejdet en mere detaljeret anlægsplan. Det skal
understreges, at Landsstyret finder det væsentligt, at der i år 2000 påbegyndes
en ændring af de bygningsmæssige ramme, så der fra år 2000 kan igangsættes en
regionalisering af sundhedsvæsenet. Landsstyret mener ikke, at vi har råd til
at fortsætte med den nuværende struktur i sundhedsvæsenet.
Regionaliseringen
kan medvirke til, at vi får råd til at behandle flere i Grønland for de samme
ressourcer.
Finansudvalget
opfordre også Landsstyret til at undersøge mulighederne for, at hjemtage handicapforsorgen
fra Danmark. Om dette kan jeg oplyse, at Landsstyret arbejder med planer om, at
etablere en institution i Paamiut, der kan hjemtage en del af vores
handicappede medborgere. Landsstyret har som udgangspunkt valgt at undersøge
mulighederne i Paamiut, idet der som bekendt er mange ledige boliger i byen
samt stor arbejdsløshed.
Etableringen
af en eventuelt handicapinstitution, forudsættes ske ved brug af de midler, der
er afsat til erhvervsudvikling i Paamiut kommune. Der skal foretages et
grundigt analysearbejde inden aktiviteterne kan sættes i værk. Det er derfor
ikke muligt for Landsstyret, at stille et konkret forslag til
finanslovsforslaget 3. behandling.
Landsstyret
har indstillet ændringsforslag om, at der foretages en undersøgelse af den samfundsøkonomiske
betydning af anlæggelse af flere landingsbaner. Finansudvalget ønsker i den
forbindelse, at Landsstyret som en del af undersøgelserne vurderer mulighederne
for alternative finansieringsformer.
Landsstyret
finder det imidlertid i første omgang væsentligt, at få afklaret de
samfundsøkonomiske virkninger. Hvis Landstinget på baggrund af disse
undersøgelser, ønsker at anlægge flere landingsbaner, kan finansieringsformen
derefter afklares. Det er dog vigtigt allerede nu at fastslå, at uanset finansieringsformen,
skal landingsbanerne i sidste ende betale af flypassagerne eller Landskassen.
Finansudvalget
har bemærket, at der under anlægsbevillingen til Grønlands Lufthavnvæsen er
afsat midler til en boligblok i Narsarsuaq. Disse midler skal naturligvis ikke
anvendes før der er sket en afklaring af fremtiden for Narsarsuaq. Såfremt
Landstinget ønsker det, vil Landsstyret til 3. behandlingen af
finanslovsforslaget kunne stillet forslag om, at disse midler overføres til de
udisponerede anlægsreserver, således at yderligere anlægsopgaver i
overensstemmelse med Finansudvalgets anbefalinger afventer en afklaring af
Narsarsuaqs fremtid.
Landsstyret
har til 2. behandlingen stillet ændringsforslag om, at Landsstyret bemyndiges
til at afgive en garanti på 12 mio. kr. overfor Puisi A/S's långiver. Puisi A/S
har forinden søgt, at få en driftskredit på kommercielle vilkår. Långiver har
imidlertid foretaget en vurdering af selskabets økonomi og anmodet om, at
Hjemmestyret på baggrund af sit medejerskab af Puisi A/S stiller garanti. Dette
viser, at Puisi A/S ikke kan finansieres på kommercielle vilkår. Landstinget
skal derfor være opmærksom på, at en garanti til Puisi A/S er risikofyldt.
Hvad
angår de 5 medlemsforslag er der henvist til behandling af finanslovsforslaget
kan jeg oplyse, at Landsstyret er enig i Finansudvalgets indstillinger.
Om
landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag om prioritering af aktiviteter i
Kangaatsiaq, kan jeg oplyse, at Landsstyret er meget opmærksomme på
situationen, og at Landsstyret har stillet ændringsforslag omkring både
aktivitetshus og en daginstitution - med et særligt hjemmestyre tilskud.
Med
disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til debat i Landstinget og ønske
Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde frem til 3. behandlingen
af finanslovsforslaget. Tak.
Og
nu går vi så over til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører Per
Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Fra
Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning
vedrørende forslag til Landstingets Finansår for år 2000.
Vi
er tilfredse med, at finanslovsforslaget er blevet udarbejdet tidligere i år i
forhold til tidligere år, og vi håber, at denne praksis vil fortsætte fremover.
Ligeledes er vi glade for, at de forskellige udvalg ha haft mulighed for, at
udtale sig om forslaget, denne arbejdsform åbner op for helhedsvurdering i
forbindelse med arbejdet for samfundet og bør fastholdes. Det eneste kritisable
er, at henvendelsen herom kom meget sent.
Fra
Siumut har vi med tilfredshed bemærket, Finansudvalgets tilkendegivelser
vedrørende anlæggelse af lufthavn i Paamiut, og støtter udvalgets
tilkendegivelser.
Fra
Siumut støtter vi også Finansudvalgets tilkendegivelser om mulighederne for
alternativ finansiering, total finansiering samt den såkaldte
projektfinansiering, idet vi mener, at man må undersøge de forannævnte til
bunds og endelig hvis nødvendigt, at optage mindre lån. Vi skal også nævne, at
ideen om, at foretage en helhedsvurdering af lufthavnenes samfundsøkonomiske
virkning er værd at overveje.
Fra
Siumut finder vi Finansudvalgets overvejelser om alternativ struktur omkring
den havgående trafik meget interessante, idet det fremgår klart, at man stiler
mod økonomiske lettelser for vores land.
Vi
skal heller ikke undlade, at nævne, at vi fra Siumut, at vi finder det
presserende med snarlig nyvurdering af byrde- og opgavefordelingen mellem
Hjemmestyret og kommunerne.
I
Siumut mener vi, at det er meget nødvendigt, at opprioritere
Bestyrelsaessekretariatet, idet bemandingen af posterne med relevante faglige
kvalifikationer, kan fremme hurtigere reaktioner fra de forskellige
virksomheder, hvilket kan være med til at spare penge.
Og
vi finder det meget interessant, at Finansudvalget foreslår, at honoraret fra
Hjemmestyrets bestyrelsesmedlemmer kan tilfalde Landskassen, hvilken kan være
med til at finansiere varetagelsen af bestyrelsesposterne.
Finansudvalget
ønsker placering af Landskassens likvide midler, hvor de forrentes bedst
muligt. I Siumut er vi ganske enig i dette, idet de likvide midler på mange
måder, først kan begynde at arbejde til gavn for samfundet.
I
Siumut er vi glade for, at de tidligere drøftet muligheder for større boligbyggeri
i Nuuk, i Qinngorput og "Lille Slette" nu synes at være ved, at tage
endelig form i samarbejde med Nuuk Kommuneat. Imidlertid skal vi fra Siumut
understrege, at vi ligger meget vægt på, at denne plan ikke resulterer i
ændring eller reduktion af planerne og mulighederne i andre kommuner.
Selvom
vi har nævnt det i andre sammenhænge, skal vi i Siumut, også i denne omgang,
udtrykke vores glæde over, at der er planer om etablering af en anlægsfond, til
fordel for nyanlæg og renoveringer. Vi er ikke i tvivl om, at dette vil være
til god gavn og vil få effektfuld virkning for hele samfundet.
Blandt
de mange forslag i betænkningen som vi er enig i, skal vi fra Siumut ikke
undlade at udtrykke vores glæde over, at Kangaatsiaq nu kan se frem til en
minihal og daginstitution, hvilket sager, har været nogle af Siumuts
mærkesager.
I
Siumut er vi glade for, at planerne om etablering af en Universitetspark nu kan
fortsætte. Der er nu skabt klart grundlag for samarbejdet med udenlandske
pengeinstitutioner, og fra Siumut ønsker vi dem, der skal finde sådanne
finansieringskilder, held og lykke.
Vi
kan naturligvis knytte flere generelle bemærkninger til mange af
Finansudvalgets helhedsvurderende forslag i sin betænkning om
finanslovsforslaget for år 2000. Men inden vi går over til de enkelte konti,
skal vi tilkendegive, at vi er helt enig med Finansudvalget, når udvalget
forventer, at Landsstyret vil forelægge en konkretiseret spirituspolitik, hvor
man klar kan se konsekvenserne. Fra Siumut ser vi frem til en sådan konkret
forslag.
Herefter
skal jeg i alt korthed knytte bemærkninger til de enkelte konti.
I
Siumut er vi glade for det foranlagte fra Finansudvalget vedrørende vore
kulturhus Katuaq. Der er allerede faldet mange ord om, at dette hus skal være
udfarende center for alt kulturelt aktivitet, og det er på tide, at udmønte de
mange ord i konkret handling, ved fastsættelse af tilskudsbeløb. Fra Siumut
hilser vi Finansudvalgets positive vilje hertil, og vi støtter også
Finansudvalgets forslag om samarbejdsaftale mellem KNR og Katuaq vedrørende
udsendelser fra Katuaq. En sådan aftale behøver ikke koste mange penge, men vil
tværtimod være til megen glæde for hele landet..
Fra
Siumut støtter vi Finansudvalgets tilkendegivelser om, at bygderne ikke vil få
ringere vilkår, hvad angår service- og vareforsyningen i kølvandet af
bevillingsreduktionerne.
I
Siumut er vi også enig i afsættelse af bevilling til en Rigskommission og i den
forbindelse er vi helt enig i, at samtlige grønlandske partier bør være
repræsenteret. Man kan jo betragte kommissionens opgave, som værende
forberedelse til Grønlands fremtidige selvstændighed, og det er meget vittigt,
at igangsætte dette arbejde i god tid.
Til
slut skal vi fra Siumut vedrørende konto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, anlæg,
udtale at vi er enig i Finansudvalgets tilkendegivelser. Finansudvalget sætter
nemlig spørgsmålstegn ved, om den lovmæssige hjemmel til regionaliseringen er
til stede. Fra Siumut støtter vi fuldt ud Finansudvalgets opfordring til
Landsstyret.
Med
disse bemærkninger skal vi takke Finansudvalget for det foranlagte smukke
arbejde, og skal indstille, at forslaget undergives behandling i
Finansudvalget, forinden 3. behandlingen her i salen. Tak.
Og
den næste er Atassuts ordfører, Anders Nilsson.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Her
ved 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov år 2000, har vi fra
Atassut følgende bemærkninger.
Landsstyremedlemmet
siger i sit svarnotat, at Landsstyret vil komme med en samlet stillingtagen til
et bestyrelsessekretariat og bestyrelseshonorarer i forbindelse med 3.
behandlingen. Her er det nødvendigt at minde om, at for såvidt angår
bestyrelseshonorarer, så har Landstinget allerede på efterårssamlingen sidste
år, taget stilling til dette spørgsmål. Bestyrelseshonorarer skal føres tilbage
til Landskassen.
Atassut
støtter tanker om en revision af den kommunale skatteudligning. Der er meget
stor forskel mellem de forskellige kommuners indtægtsmuligheder. Vi finder det
nødvendigt, at de stigende skatteindtægter og underudnyttede skattemuligheder i
de velstillede kommuner, i forhold til de dårligststillede kommuner, inddrages
i en større kommunal medfinaniering af påtrængende bygge- og anlægsopgaver. Og
vi forstår, at Landsstyret vil forhandle med KANUKOKA om dette spørgsmål, og
det støtter vi fra Atassut.
Universitetsparken.
Det er rigtigt, at anlægsarbejder normalt vedtages i forbindelse med
Finansloven. Det gælder husbyggeri og anlæg af veje og lignende, hvor
anlægsopgaven er veldefineret og overskuelig.
Men
for større og mere komplekse anlægsopgaver, er det nødvendigt og rimeligt med
en egentlig anlægslov. Det brugte vi ved de 7 landingsbaner, og det skal vi
også bruges til den påtænkte Universitetspark. Forslag til anlæg af en
Universitetspark, bør fremlægges, behandles og eventuelt vedtages i en særskilt
anlægslov.
Vi
er i Atassut tilfredse med Landsstyremedlemmets udmelding om, at midler til
regionalisering, vil blive placeret i de udisponerede anlægsreserver, indtil
det lovmæssige grundlag for regionaliseringen er afklaret, og indtil der er
udarbejdet en mere detaljeret regionaliseringsplan.
M.h.t.
den aktuelle plan, om at etablere et regionssygehus i Disco-bugten, så har vi
fra Atassut tidligere udtrykt vores skepsis. Og vi håber, at det pusterum, der nu
bliver, også vil blive brugt til noget kreativt eftertænksomhed.
Atassut
tilslutter sig at midler til den planlagte boligblok i Narsarsuaq overføres til
de udisponerede anlægsreserver, og der afventer en afklaring af Narsarsuaqs
fremtid. Det må dog ikke blive en syltekrukke, det er vigtigt for befolkningen
i såvel Narsarsuaq, som Kangerlussuaq, at der snarest tages en beslutning om de
to lufthavnes fremtid, og at der så handles derefter.
Vi
har desværre endnu til gode, at se Landsstyrets forslag til de nye og højere
takter for el og vand. I Atassut finder vi det uheldigt, at dette forslag skal
trykkes igennem, som et ændringsforslag til 3. behandlingen af
finanslovsforslaget. Det betyder, at vi i Landstinget kun får mulighed for, at
sige ja eller nej til det færdige forslag, det er ikke en fremgangsmåde der er
værdigt i et demokratisk samfund. Derfor skal vi fra Atassut nu benytte
lejligheden til at henstille, at det kommende forslag til nye takster, kommer
til at skelne mellem el og vand til erhvervsformål og el og vand til
privatforbrug.
For
el og vand til erhvervsformål ønsker vi, at der indføres kostægtepriser, i dele
af landet, hvor de kostægtepriser er lavere end de nugældende takster. Og for
resten af landet ønsker vi , at de nugældende takster bibeholdes for
erhvervslivet.
Og
med erhvervslivet mener vi ikke kun fiskeindustrien, men erhvervene i al
almindelighed,. Også værksteder, butikker og hoteller m.v.
For
det private forbrug, der kan vi godt i en overgangsperiode, accepterer, en
højere solidariske ens pris for hele landet.
Afslutningsvis
skal vi fra Atassut udtrykke vores påskønnelse til såvel Landsstyre som de
øvrige medlemmer af Landstinget, over det betydelig løft i kvalitet og
konstruktiv samarbejde, der er kommet i arbejdet omkring Finansloven.
Med
disse bemærkninger tilslutter vi os den fremlagte betænkning og skal overlade
det videre arbejde til Finansudvalget, forinden 3. behandlingen her i salen.
Og
den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med
henvisning til vores bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af
finanslovsforslaget for år 2000, har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger
til forslagets 2. behandling.
Vi
har med tilfredshed bemærket, at samtlige udvalg i Landstinget inden 2.
behandlingen har vurderet og fremlagt bemærkninger, hvor finanslovsforslaget
omtaler deres interesser. Derved bliver finanslovsforslaget behandlet bredt af
samtlige landstingsmedlemmer. En sådan fremgangsmåde burde praktiseres i
fremtiden.
Inuit
Ataqatigiit støtter generelt finanslovsforslaget, inklusive Landsstyrets
ændringsforslag. Vi støtter bestræbelserne på, at få balance i indtægter og
udgifter. Vi er positivt stemt overfor Finansudvalgets anbefalinger. Til vores
store tilfredshed har Landsstyret taget Landstingets ønsker og anbefalinger
alvorligt, således at de har flere vigtige ændringsforslag til 2. behandlingen.
Anlæggelse
af lufthavn i Paamiut som ellers blev foreslået at skulle udsættes i 2 år, er
nu kommet på bordet igen, hvor man nu vil fortsætte arbejdet, og foreslår, at
der afsættes penge af til år 2001. Vi er glade for, at man har lyttet til Inuit
Ataqatigiits landstingsgruppe og ikke mindst indbyggerne i Paamiut.
Mens
vi er igang med at tale om anlæggelse af en lufthavn i Paamiut vil vi komme med
bemærkninger til trafikforholdene generelt.
Når
vi ser på de faktiske forhold i dag ved vi, at Landskassen bruger mange penge i
tilskud til trafikken, både lufttrafikken og skibstrafikken. Tilskuddet bruges
til at holde billetpriserne nede, således at man undgår alt for høje priser.
Inuit
Ataqatigiit mener, at det er naturligt, at Landstinget vil revurdere
tilskuddene til erhvervslivet. Vi ønsker, at der foretages en status over
trafikken og trafikforholdene og at det skal undersøges, hvordan fremtidens
trafikstruktur skal organiseres. Efter vores menig skal man prøve at opnå, at
fly- og skibstrafikken koordineres smidigt, at de ikke konkurrere med hinanden,
men sætter et samarbejde igang.
Et
andet punkt som vi har bemærket særskilt er to anlægsopgaver i Kangaatsiaq, som
man ønsker bevillinger til nu, 4,5 mio. kr. til en minihal og 4,6 mio. kr. til
en børneinstitution. Det er helt naturligt, at der skal bevilges penge til
disse to formål. Indbyggerne vil således i nær fremtid få mulighed for, at
dyrke indendørs idræt og have et samlingssted til forskellige formål samt
bygning af en børneinstitution, vil uden tvivl blive et kærkomment og nyt
islæt, som vil styrke indbyggernes sociale liv, psykisk såvel fysisk.
Finansudvalget
nævner i sin betænkning, at det er på tide, at fordeling af Hjemmestyrets og
kommunernes arbejdsopgaver og byrdefordeling i dag skal til nyvurdering. Denne
udmelding støtter vi.
Inuit
Ataqatigiit har især de seneste år påpeget, at kommunernes indtægtsmulighder er
meget forskellige, og vi har til gengæld efterlyst en nyordning. En ordning der
har til formål, at udviklingen i kommunerne bliver mere jævnbyrdigt. Vi har
forstået, at en sådan tanke i princippet støttes af Landsstyret, og vi er glade
for, at man har sat sig det mål, at skatteudligningen, skal fordeles på ny
måde, når bloktilskuddet skal forhandles med KANUKOKA til efteråret.
Nu
når vi er igang med, at tale om en mere jævnbyrdig udvikling kommunerne
imellem, fristes man til at spørge, om det ikke er naturligt, at tage den
enkelte borgers skatteforhold med i denne debat.
Vi
har som de eneste i forbindelse med 1. behandlingen af finanslovforslaget,
efterlyst Landsstyrets klare og utvetydige mål med alkoholpolitikken. Vi er
glade for, at et enigt Finansudvalg i sin betænkning, efterlyser udmeldinger om
netop det emne. Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at man i forbindelse med en
kommende alkoholpolitik tager stilling til, fra hvornår
Qaasifik/Alkoholbehandlingscenteret kan overtages af Grønland. Man foranlediges
til at tro, at der i dag er så mange alkologer, at vi kan være selvforsynende
med dem.
I
forbindelse med renoveringer har Inuit Ataqatigiit bemærket, at
Socialdirektoratet ikke har søgt om bevillinger. Det undrer os lidt, idet Socialreformkommissionen
i sin betænkning, særskilt har nævnt, at mange døgninstitutioner er meget
nedslidte. Ligeledes gælder det kirkerne. Finansudvalget har i sit samråd med
Landsstyremedlemmet for Kirke fået at vide, at der ikke er søgt bevillingerne,
da rapporten om renoveringsbehovet for kirkerne, endnu ikke er færdiggjort
fuldt ud. Under samrådet drøftede man , at der i bemærkningerne til
finanslovsforslaget kan afsættes midler til vedligeholdelse af kirkerne, idet
kirkerne skal prioriteres, kan Inuit Ataqatigiit allerede meddele, at hvis
Landsstyret skulle søge om bevillinger vil vi være venlig stemt, for en sådan
realistisk ansøgning.
I
forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget har i fra Inuit
Ataqatigiit meddelt at personaleforholdene og tiltag i forbindelse med regional
sygehuse, og når man har debatteret prioriteringsspørgsmålet til ende, kan man
først lægge realistiske budgetter for fremtiden.
Vi
vil være med til at finde løsninger til sådanne vanskelige sager. Vi ønsker
ikke, at der sker unødigt forsinkelser. Derfor mener vi, at det er meget
frustrerende, at Landsstyret i sin ansøgning i forbindelse med anlægsopgaver
til regionalisering af sundhedsvæsenet, ikke er enige om, hvilke lovgrundlag
man skal arbejde ud fra.
Derfor
er det nødvendigt, at der findes en gensidig forståelse til 3. behandlingen af
lovforslaget.
M.h.t.
kommende Universitetspark, mener Inuit Ataqatigiit, at det er naturligt, at
Landsstyret vil fremkomme med yderligere redegørelser i forbindelse med 3.
behandlingen. Det er jo yderst vigtigt, at man i så store anlægsopgaver har
klart lovgrundlag.
Vi
har nogle bemærkninger til flere hovedkonto.
I
forbindelse med konto 10.14.17 har vi meddelt, det vedrører nedsættelse af en Rigskommssion,
at Landsstyret har sat initiativer i gang i forbindelse med oprettelse af
kommissionen for Rigsfællesskabet. Inuit Ataqatigiit har igennem flere år
påpeget nødvendigheden af, at det er på høje tid, at det bliver nødvendigt, at
analysere hjemmestyreordningen. Derfor er vi meget interesseret i at høre
nærmere om Landsstyrets tanker om oprettelse af en kommission. Hvilket
beføjelser og begrænsninger, skal en sådan kommission have ?, hvilket formål
skal der være ?, hvem skal sidde i kommissionen ?, hvor mange medlemmer og hvor
meget skal befolkningen involveres ?
Hovedkonto
20.05, Tilskud og bloktilskud. Som tidligere nævnt mener vi, at det er
nødvendigt at finde en anden ordning til tilskud til kommunerne og ikke mindst
principperne i uddeling af tilskud. En fælles og klar ordning, der har grundlag
i behovsspørgsmål.
Hovedkonto
22.13.10, Vareforsyning. Inuit Ataqatigiit kongstanke er, at service af
vareforsyningen til bygderne ikke skal blive ringere.
Hovedkonto
30.01.01, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Finansudvalget
har i sit samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender drøftet
Hjemmestyrets pligt til at føre tilsyn med kommunerne. Det blev gjort klart, at
man ikke anså denne funktion for tilfredsstillende. Vi vil opfordre
Landsstyremedlemmet, at han tager skridt til at få en bedre ordning, så man i
fremtiden opnår bedre resultater.
Hovedkonto
30.10.22 Aja, Nuuk. Da det er åbenlyst, at man mangler institutionspladser til
omsorgssvigtede unge piger, er det yderst nødvendigt, at man fremskynder en
ordning til det alvorlige problem. Desuden skal vi opfordre til, at
arbejdsvilkårene til personalet for omtalte unge, og ikke mindst deres
lønforhold snarest skal tages initiativ til, at få bragt i orden. Hvis der ikke
er andre muligheder, skal der i en overgangsperiode benyttes ekstern konsulent.
Hovedkonto
30.12.10, Arbejde med handicappede i Danmark, 30.13.11, Afholdelse af kurser
for handicappede. Vi er tilfredse med, at Landsstyret fortsætter sine planer
med, at få sendt vores handicappede landsmænd i Danmark tilbage til Grønland.
Det vigtigste for at få succes er, at der er lavet en god planlægning. Inuit
Ataqatigiit vil gerne få klarhed over, om man stadig har planer om Paamiut som
hjemsted, i forbindelse med hjemsendelse af patienterne.
Man
skal tænke på, at arbejdet med vores multihandicappede, der allerede er i
Grønland, endnu trænger til stor udvikling. Med disse udtalelser henviser vi
til brevet til Landstinget fra forældre til børn, anbragt i Ivaaraq.
Og
jeg skal lige spørge, om vi også skal kommentere Landstingets Bureauet, ja det
skal vi.
Hovedkonto
01, Landstingets Bureauet. Ja vi går videre. Inuit Ataqatigiit vil på baggrund
af betænkningen fra Landstingets Forretningsudvalg komme følgende præcisering.
Udvalget har taget stilling til 2 ændringsforslag, konto 01.10.13 Det
Nordatlantiske Samråd og konto 01.01.01 Landstings Bureauet.
Vi
stemmer for en forhøjelse af bevillingerne til den første konto. Vi er dog
imod, at Landstingets Bureauet skal have to direktører fra år 2000 i lønramme
40. Vi er vidende om, at Landstingets Bureau på trods af få medarbejdere i dag,
arbejder for at få et godt resultat og gør det i praksis. Derfor mener vi ikke,
at man under sparebestræbelserne skal have to direktører i Landstingets Bureau,
til den højeste lønramme i Grønland.
En
af grundene til, at vi ikke støtter tanken om, at få afsat to direktører, er at
samtlige partier og Kandidatforbundet under forårets valgkamp, krævede og
lovede, at landets administrationer skal være tilpasset til de grønlandske
forhold, og skulle køre mere rationelt. Samtlige i Inuit Ataqatigiits
landstingsgruppe stemmer imod flertallets henstillinger i betænkningen. Men vi
vil gerne fortsætte samarbejdet, i respekt for flertallets beslutning.
I
forbindelse med 2, behandlingen skal vi komme med følgende vurdering. 2.
behandlingen af lovforslaget viser, at vi i respekt for behovet i Grønland har
taget en retning i udviklingen, der tilgodeser dette behov. I Inuit Ataqatigiit
mener vi, at man nu kan effektivisere arbejdsprocessen i sagen, og at vi gerne
vil foreslå, at man igangsætter planlægningen allerede fra næste år.
Og
den næste er Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi
skal fra Kandidatforbundet med henvisning til vores udtalelser i forbindelse
med sagens 1. behandling komme med følgende udtalelser til sagens 2.
behandling.
Inden
jeg vil afgive bemærkninger til de enkelte ressortområder, vil jeg komme med
følgende generelle bemærkninger til finanslovsforslaget i sin helhed.
I
Kandidatforbundet mener vi, at såfremt vores lands økonomi skal vendes mod en
positiv retning, må administrationen af Grønland søges organiseres på en mere
hensigtsmæssig måde i forhold til landets forhold., for administrationen af
Grønland har i mange år, dels været drevet af en efterligning af de europæiske
metoder, og deres skikke. Disse må nu søges rettet henimod, de reelle forhold
her i landet.
Derfor
skal vi fra Kandidatforbundet på det kraftigste opfordre til, at grønlændere
vises mere tillid, og får mere efteruddannelse i sit arbejde, m.h.p. at vi kan
begrænse antallet, af et efterhånden meget stort antal tilkaldt arbejdskraft,
der bevirke en meget stor udførsel af kapital her fra landet.
Der
skal jo, at i fiskefabrikken i Illulissat, at man agter at lukke fabrikken om
en kort periode, med det resultat, at mange bliver arbejdsløse. Endvidere mener
vi i Kandidatforbundet, at såfremt dette skal kunne realiseres, må Hjemmestyret
have en klar politik, i forbindelse hermed.
Et
sådan ønske om en målsætning er på ingen måde et udtryk for, et ønske om
forskelsbehandling af mennesker eller et ønske om en raceadskillelse. Formålet
med dette er kun, at man må se, at komme ud over, at der dels er endnu alt for
mange grønlændere kun bliver betragtet, som tilskuere til den udvikling der
sker, og også bliver betragtet som tjenende ånde.
Der
er efterhånden gået over 20 år, da man sagde, at grønlændere kan selv, og
grønlændere skal selv råde over deres land. Disse ord må ses at blive
realiseret. Der er ingen usikre stiger eller farvande at færdes i, ligesom der
ikke er noget at være bange for. Det vi behøver er kun mere tillid og mere
bedre målrettet uddannelse.
Grønlændere
der stiler efter stillingen, som leder de steder de bliver ansat eller bliver
uddannet i, bør vejledes bedre, og tilsynet og vejledningen i de forskellige
direktorater bør varetages bedre.
Vi
er klar over, at det endnu er nødvendigt med tilkaldt arbejdskraft i fremtiden,
men anvendelsen af tilkaldt arbejdskraft må ikke blive en rutinemæssig
procedure, en normal måde, at ordne tingene på. Det er meget dyr og svækker
tildels den grønlandske befolkning. Derfor er det nu nødvendigt, med en ganske
klar arbejdskraftspolitik, og først da kan en sådan politik vise vejen til
nedbringelse af de mange udgifter.
Ikke
mindst er det også her nødvendigt, at lette vilkårene for de unge under
uddannelse og videreuddannelse, da der endnu er alt for mange unge mennesker,
der afbryder en uddannelse midt i der hele, og vi må spørge os selv, hvorfor
der er så mange der gør det.
Ja
i Kandidatforbundet må vi regne med, at der et eller andet sted, må der være
noget galt, som snarest muligt bør rettes op. Såfremt vi ikke gør det, må vi i
samfundet endnu i mange år have mangel på uddannede personer.
Såfremt
man under hensyn til landets økonomiske forhold, skal opnå en bedre drift af
landet under hensyn til økonomien, må vi kunne anvende de af landets egne
ressourcer på en bedre måde, f.eks. ved, at man mere målrettet anvender og støtter
SIKU-blok ved opførelsen af boliger m.v., for at kunne opnå, at de økonomiske
midler kommer til at cirkulere bedre og med større effekt her i landet.
Ikke
mindst bør uddannelse, og her sær m.h.t. de håndværksmæssige fag søges
tilpasset landets egne forhold, og f.eks. kan vi spørge os selv, hvorfor skal
vi kunne tale dansk for at tage en uddannelse til tømre.
I
Kandidatforbundet mener vi, at der i en af brancheskolerne bør kunne være
mulighed for uddannelse af udelukkende enkeltsprogede elever. En sådan mulighed
vil også kunne medvirke til begrænsning af tilkaldt arbejdskraft.
Vi
mener ligeledes i Kandidatforbundet, at kravene til et ansættelsesforhold her i
landet må kunne tilpasses forholdene her i landet.
Såfremt
man skal kunne opnå, at begrænse det økonomiske forbrug her i landet, må
forholdene i dag, og de anvendte metoder blive ændret, for det er ikke nok, at
godkende indtægt- og udgiftssiden i et budget,
Vi
mener i Kandidatforbundet, at også forhold inden for økonomien, der kan
medvirke til begrænsning inden for udgiftssiden, og som derefter kan få positiv
virkning, også skal kunne medtages i debatten.
I
Kandidatforbundet har vi med glæde konstateret, at Finansudvalget i forbindelse
med arbejdet med budgettet, er begyndt med høring hos de relevante udvalg i
forbindelse med de relevante dele af budgettet.
Indførelse
af en sådan arbejdsform har ikke alene skabt en mulighed for et nærmere
samarbejde mellem de forskellige landstingsmedlemmer, men vi er ikke i tvivl
om, at en sådan arbejdsform også vil kunne medvirke til en bedre servicering af
samfundet, som helhed. Derfor mener vi, at Finansudvalget dermed har indført en
arbejdsform, der bør kunne udvikles, og er meget støtteværdigt.
Fra
Kandidatforbundet vil vi minde om igen, at vi fastholder, at vores holdning om,
at befolkningens efterhånden almindelige vilkår ikke skal blive forværret. Og
dette skal forstås således, at befolkningens daglige vilkår, som udgifter til
boligleje, elektricitetsforbrug samt vand med mere, ikke skal blive tungere, at
skulle bære, og derfor er vi slet ikke enig i de planlagte forhøjelser af
ydelserne indenfor disse områder, og at man m.h.t. landets nuværende økonomiske
situation, og ikke mindst m.h.t. renoveringsopgaverne indenfor boligområdet,
hvor man har behov for mindst over 4 mia. kr..
Og
vi vil kraftigt sætte et spørgsmålstegn ved, om Landskassen på nuværende
tidspunkt og i de nærmest følgende år, vil fortsætte med at anlægge
landingsbaner til fastvingende fly.
Allerede
på nuværende tidspunkt er folk begyndt at tale indbyrdes om de planlagte
forhøjelser for land og elektricitet, og også måske også kommende forhøjelser
indenfor boligområdet. Disse er jo planlagt, uanset at alle partierne, uanset
sidste valgkamp fremturede med, at befolkningen økonomiske vilkår ikke skulle
blive forværret i løbet af nærværende valgperiode, og ikke mindst, at de
mindrebemidlede ikke skal rammes.
På
nuværende tidspunkt er alle disse løfter blevet brudt, og såfremt udgifterne
til elektricitet og vand bliver forhøjet, vil hele samfundet blive ramt. Kort
sagt har Landskassen på nuværende tidspunkt ikke råd til, at anlægge
landingsbaner til fastvingende fly. Lad os vente med disse og lad os først
sætte mennesket i centrum.
For
et par dage siden havde vi en debat om børnenes vilkår her i salen, og vi
husker allesammen, hvor højt vi sætter denne samfundsgruppe. Selvom man alene
tænker på denne gruppe, må vi huske på, at vi elles kan anvende og have råd til
mange udgifter alene til denne gruppe, og uanset at vi allesammen taler om, at
denne gruppe er vores fremtid, at børnene er vores største rigdom.
Hvorfor
forstår vi så ikke endnu, at vi må hjælpe andre ? Hvorfor skal vi ikke bevilge
penge, først til den gruppe, for at kunne opnå, at de i fremtiden kan vokse op
i tryghed ?
Man
skal huske på, at da man i 1995 godkendte planen om anlæggelse af landingsbaner
til fastvingende fly, lovede man blandt andet, at helikopterne S-61 ville blive
udrangeret med udgangen af 1999, og at man derved allerede ville spare 70 mio.
kr. årligt, og at billetpriserne ville falde. Hvor er alle disse ønsker, for
billetpriserne er absolut ikke faldet, og det har været nødvendigt her i salen,
at godkende, at S-61 helikopterne fortsat skal anvendes i de følgende flere år,
efter udgangen af 1999.
Sådanne
forhold og uddannelse, der skaber falske forhåbninger hos befolkningen har vi
hørt før, men lad os først nu igen tage opgaverne op vedrørende befolkningen,
og her ikke mindst opgaverne omkring børnene først.
Nye
anskaffelse af ting vi stræber efter kan øges, og intensiveres, når vi har
sikres os kræfterne til det, og har fået en sikre økonomi, at basere os på. I
udviklingen bør mennesket stå i centrum, for der står i den hellige skrift, at
mennesket er det vigtigste af alle skabninger.
Kommunerne
der ønsker sig landingsbane eller ønsker at forlænge en eksisterende bane bør
selv kunne udføre dette arbejde, gennem andre finansieringsmuligheder, og
Landskassen bør først og fremmest sørge for de nødvendige udgifter til
menneskene.
Fra
Kandidatforbundet er vi meget skuffede over, at landstingsmedlemmernes ønsker
fra efterårsmødet 1998 om, at Landsstyret skal sørge for hjemmestyreansatte
bestyrelseshonorarer skal tilfalde Landskassen, og at det endnu ikke er blevet
besørget.
For
ikke så længe side, erfarede vi via pressen, at Landsstyret har truffet en
aftale med Nuuk Kommuneat om fremtidig byggeri. Men i pressen erfarede vi også,
at Landsstyret ikke har overholdt deres dels af aftalen, at Landsstyreformanden
i et tv-interview i forbindelse med hervednævnte, at Nuuk Kommuneat selv, ved
en forhøjelse af skatteprocenten kan tage disse opgaver op, vil vi fra
Kandidatforbundet påpeget dette som værende helt uden for skik og aftaler
mellem hjemmestyret og kommunerne.
Da
Landsstyret efter at have trukket aftale med kommunerne, må slet ikke senere
forsøge at påvirke kommunernes fastsættelse af sin skatteprocent. Jeg er ikke i
tvivl om, at Landsstyreformanden selv kan forestille sig, at en kommunens
fastsættelse af sin skatteprocent ikke vil påvirke sin egen pengepung synderlig
meget, men Landsstyreformanden må huske på, at vi også har medmennesker, der må
arbejde hårdt i deres erhverv for overhovedet at kunne følge med, og at der
findes personer, der af alle kræfter forsøger at følge med i betalingen af
deres boligudgifter, men som alligevel indimellem kommer bagud med betalingen
af deres boligudgifterne.
Derfor
vil vi fra Kandidatforbundet kraftigt opfordre Landsstyret til, at de bliver
mere forsigtige m.h.t. At respektere kommunernes frihed til selvstændigt, at
kunne fastsætte deres skatteprocenter.
I
Kandidatforbundet har vi med glæde mærket os, at Landsstyret endelig har taget
Kangaatsiaqs kommunes vanskeligheder med idrætshal og børnedaginstitution op,
da jeg på Kandidatforbundets vegne på tidligere tidspunkter flere gange har
omtalt disse problemer.
Fra
Kandidatforbundet vil vi ligeledes støtte Finansudvalget i opfordringen il
Landsstyret om, at Landsstyret tager tiltag i forbindelse med bekæmpelsen af
spiritusproblemet.
I
forbindelse med uddelingen af midler til kommunerne fra bloktilskuddet skal vi
fra Kandidatforbundet opfordre til, under hensyn til kommunernes selvstændige
varetagelse af anlægsarbejder og selvstændighed, at man ikke glemmer, at
Landsstyret egenhændigt uddeler midlerne henover hovedet på Kommunernes
Landsforening, da flere kommuners økonomiske situation er meget let påvirkelig.
Til
sidst vil vi udtale, at vi vil stemme for vedtagelsen m.h.t. Finansudvalget
indstillinger, og at vi vil stemme for m.h.t. flertallets stillingtagen i
betænkningen vedrørende Landstingets Forretningsorden. Men at vi på nuværende
tidspunkt kun vil stemme imod m.h.t. Landsstyrets ændringsforslag nr. 48 og 54,
der vedrører anlæggelse af landingsbaner for fastvingende fly i Paamiut. Og der
er allerede omdelt et skriftligt ændringsforslag på forhånd.
Med
disse korte bemærkninger vil vi henstille, at sagen inden 3. behandlingen går
til drøftelse i Landstingets Finansudvalg.
Og
jeg vil læse ændringsforslaget op, dette forslag er omdelt. Indhold i bestemmelserne
i forretningsordenen vil vi fra Kandidatforbundets side vedrørende 48 og 54
foreslå,, i og med at Landskassens økonomiske ikke er den bedste, og ikke
mindst m.h.t. renoveringsopgaverne inden for boligområdet, hvor man har behov
for mindst 4 mia. kr., vil vi kraftigt sættes spørgsmålstegn ved, at
Landskassen på nuværende tidspunkt og i de nærmeste følgende år, vil fortsætte
med at anlægge landingsbaner til fastvingende fly.
Ja.
tak. Og de to næste talere er Tommy Marø uden om Siumuts ordfører og Anders
Andreassen, ligeledes uden om Siumuts ordfører. Derefter er det
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel vil komme med besvarelse til
partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Tommy Marø, Siumut.
Tommy Marø, Siumut.
Først
til landstingsmedlem Finn Karlsens forslag om en udvidelse af alderdomshjemmet
i Narsaq, og at man i Narsarsuaq bygger en daginstitution, der har
Finansudvalget afslået forslaget om, at det gøres i år 2000, og i den
forbindelse synes jeg, at Finansudvalget bør revurdere sagen, forud for 3.
behandlingen.
I
forbindelse med alderdomshjemmet, der må vi også vide, at i forbindelse med
folk bliver ældre og ældre i Grønland, så er behovet for ældreinstitutioner meget
store. Og såfremt udskydelsen bibeholdes, så vil problemet bliver større
overalt i Grønland.
Og
m.h.t. daginstitutionen i Narsarsuaq, og der mener jeg også, hvor
forslagsstilleren Fin Karlsen sætter til grund for sit forslag, at der kun må
være o+p til 8 børn i de nuværende lokaler, der er lejet til brug som
børneinstitution, men forslagsstilleren siger klart, at man har op til 14 børn
i denne daginstitution, og jeg mener, at man bør vurdere forslagene mere
indgående i Finansudvalget. Tak.
Og
som før nævnt er det Anders Andreassen, som er den næste i talerrækken.
Anders Andreassen, Siumut.
Til
Inuit Ataqatigiits ordfører, for at der ikke skal være misforståelse her i
salen, og der skal jeg lige nævne, at Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz
Narup nævnte, at hovedkonto 01.01.01 Landstingets Sekretariat, og at der skal
være to direktører, når vi siger direktør, så er det direktører man tænker på,
men i finanslovsforslaget side 41 i den grønlandske udgave, der står det klart,
at hovedkonto 01.01., der er der 1 direktør, og derudover er der en
landstingssekretær. Men hvad angår aflønning af disse, så er det ens aflønning
for disse to. Når vi siger en Pissotaq på grønlandsk, så er det 1 direktør man
tænker på, men her må vi tænke på, at det er to forskellige arbejdsopgaver, der
skal løses.
Og
den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der
kommer med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg
skal prøve på, at lade være med at kommentere de enkelte medlemmer, men
kommentere partierne som helhed. Tusind tak for det meget store og indgående
arbejde, der er blevet lavet af både partierne og Kandidatforbundet.
Hvad
angår administrationen må vi fra Landsstyrets side nævne, at vi nu har
påbegyndt lederudviklingen, og det man er blevet enig om, at
centraladministrationen i Grønland, der skal man have et personale, der passer
til samfundet. Og i 1997 under efterårssamlingen, hvor man også drøftede det,
så drøftede man også personalesammensætningen i centraladministrationen, og så
har man så undersøgt, hvilke arbejdsopgaver der er, og ud fra det, så er der så
udarbejdet nogle indstillinger til Landsstyret, som Landsstyret så gradvis vil
tage, for at få den realiseret, enkeltvis eller trinvis, og det er så på sin
plads, at man informere landstingsmedlemmerne, efterhånden som tingene udvikler
sig, og bliver ændret.
Og
m.h.t. en forhøjelse af huslejebetalingerne, der er det Landsstyrets hensigt,
at der bliver fremsat et forslag til foråret, og m.h.t. forhøjelse af priser på
el og vand, der må man også se på produktionsstedernes betaling og
befolkningens betaling, og der er det så hensigten, at tilpasse dem, det er
blevet meddelt ad landsstyremedlemmet for Infrastruktur, og jeg mener også at
det er vigtigt, at man samtidig med, at man siger, at man ikke vil mærke ret
meget til ændringer, hvor man så samtidig også bliver ved med at sige, at vi
skal løfte i flok.
Vi
har brug for 4,5 mia. kr., hvert år, nogle af dem er lovpligtige, ud fra de
landstingslove, der er udstukket, og såfremt vi ikke skal stå i stampe, så må
vi fortsætte vores anlægsopgaver, og vi skal jo også få det hele til at
balancere sammen, og det er vi ikke blinde overfor.
Jeg
synes, at denne debat her i eftermiddag, også er et godt bevis for det. Og når
der ikke er bygget rigere og når der ikke er erhvervsudvikling, så må vi ikke
tro, at vi kan føre Grønlands Økonomi på den måde.
Det
man bør efterlyse er, det som befolkningen også har løftet flok, for at opnå de
forbedringer man ønsker sig. Sålænge man ikke ved, hvor meget man agter at
ændre på det, så bør man ikke med det samme bruge hælene, for at hindre en
finansiering af slidte vandledninger, nedslidte elværker, og alle sådanne ting,
hvor man siger, at man har brug for 100 mio. kr., for at elværkerne som er
nedslidte. I dag er der afsat 44 mio. kr., hvorfor der fortsat er behov for 60
mio. kr.
Men
det som Landsstyret agter at kunne inddrive, har et beløb på ca. 30 mio. kr.,
således at resten kan hentes fra renoveringsfonden, som staten er
medfinansierende, ligesom kommunerne også er det.
De
foreløbige beregninger viser fra Landsstyret, der agter vi kun, at det er
vandprisernme som skal forhøjes. Der er ca. 19.900 husstande, og der er det så
en fordyrelse på ca. 40-50 kr. om måneden. En pakke smøger koster i dag 50 kr.
Når
det er sådanne nogle forbedringer, som familierne, så skal være med til, at
betale ca. 40-50 kr. af om måneden, hvorfor skal det så gøres så ondt, når det
er forbedringer for hele samfundet.
Og
m.h.t. forhøjelse af elpriserne, der er det sådan i henhold til
landstingsloven, at såfremt man skal ændre priserne, så skal Landsstyret få
Finansudvalget til at godkende det, og m.h.t. elpriserne, så er det kun
Landsstyret, der alene kan tage beslutning om det.
Ved
telefonregningerne, der var det før Finansudvalget, der skulle godkende det, og
så er det nu op til selskabet, at kunne gøre det. Vi prøver på, at arbejde ud
fra de regler, som er blevet udstukket for os.
Når
man hele tiden siger, at Grønland ikke hår råd til, at have udviklingen med,
men skal man tænke på de forskellige tiltag der er behov for; behov for
alderdomshjem, behov for børneinstitutioner, det er jo ikke kun driftsudgifter
vi har behov for, men Landsstyret vil bane vejen for, at vi har lige vilkår,
det skal ikke være sådan, at fordi vi allerede har, så behøver de andre ikke
have, det er en lidt for gammeldags tænkemåde.
Og
det man var inde på, at man skal løfte i flok, som flere partier også var inde
på, ligesom kommunerne også skal tage deres del af ansvaret, det er noget vi
skal forhandle med KANUKOKA om, vi ved at de enkelte kommuner holder enkeltvis
møder med Landsstyret, ligesom vi også har afholdt med Nuuk kommunalbestyrelse
her for nylig, m.h.p. en udvidelsesmulighed for Nuuk by, og det kan jeg
bevidne, at det møde er blevet holdt, også allerede dengang, før jeg blev
medlem af Landsstyret.
Og
m.h.t. ændringsforslagene 48 og 54. Ændringsforslag nr. 48 har ikke noget med
lufthavnen, men en hjemtagelse af handicappede, således at vi nu kan forberede
hjemtagelsen af disse, såfremt Anthon Frederiksen ikke er interesseret i at
hjemtage en masse arbejdspladser, så er det bare ærgerlig for Anthon
Frederiksen, og det betyder så, at vi skal afsætte midler til udvidelse af
arbejdspladser, en øgning af uddannelsesmulighederne m.m. Det er Anthon
åbenbart ikke interesseret i.
Men
m.h.t. Universitetsparken, og Atassuts ordfører sagde det klarest, at det ikke
kun er almindelige boligblokke vi giver bevillinger til eller lovgivning om, og
det koster vistnok 1 mia. kr., men dengang vi skulle lave et stort
vandkraftværk i Buksefjorden ved Nuuk, der havde Landstinget ikke svært ved at
lave en lovgivning herom, men nu er det en Universitetspark til ca. 150 mio.
kr. man tænker på, men det er jo ikke strengt nødvendigt, og det er heller ikke
det vi står stædigt fast ved, men de 28 mio. kr., som man ansøger om, dem skal
man først sætte til side, fordi man først skal bruge dem, når Finansudvalget
har givet tilladelse til det.
Men
m.h.t. takster på el og vand, hvor Anders Nilsson var inde på det, at man gør
det ude om Landstinget, at det ikke er demokratisk, men vi har jo en lov der
siger, hvem der skal spørges og hvem der ikke skal spørges, og skal man snakke
om demokrati, så må man også kunne snakke om demokratiet ud fra den lovgivning
der eksisterer.
Og
til Atassuts ordfører, hvor man var inde på, at man i stedet for de forhøjelse,
så bør erhvervet betale det det koster, når det er under den normale pris, den
billigste elpris er 89 øre, og erhvervslivet betaler 56 øre med kilo watt,
d.v.s. der er ingen der betaler den reelle pris, og 1 kubikmeter vand, der
koster det det billigste sted 10,50 og produktionsstederne betaler kun et eller
andet beløb og 86 øre, undskyld tolken hørte ikke beløbet.
Og
m.h.t. de penge man gerne vil hente 70 eller 30 mio. kr., der ved jeg ikke
hvordan man ellers skal kunne hente pengene, i henhold til Atassuts forslag.
M.h.t.
bestyrelsesmedlemmerne i selskaberne og deres honorarer og der vil Landsstyret komme
med et kompromisforslag, forud for 3. behandlingen, og det er nok det Siumut
også har være inde på, og ligeledes Inuit Ataqatigiit, hvor man betale 14-15
mio. kr. eller det skal sætte ned med 14-15 mio. kr. til servicekontrakterne,
og det er jo det man er gået væk fra, at man skulle sætte det ned fra 46 til 31
mio. kr.
Der
er en aftale mellem Hjemmestyret og KNI, det kan vi ikke gøre, men på den anden
side kan vi hente de 15 mio. kr. ved en højere beskatning af det overskud KNI
har, og det er det vi har indgået med KNI, indenfor rammeaftalen, og det vil vi
så gøre i forbindelse med fornyede forhandlinger om med KNI, når den nuværende
udløber.
M.h.t.
Inuit Ataqatigiits og Siumuts bemærkninger om, at vi må revurdere
trafikstrukturen, jeg tror godt, at der er grundlag for det, og før i tiden var
det jo en to-strenget trafikstruktur til vands og i luften, man skulle basere
trafikstrukturen på. Men efter at vi har etableret flere landingsbaner for
fastvingede fly, så er der jo ændret statistiske oplysninger, der så eksisterer
nu, hvorfor Landsstyret ud fra det, så skal have afdækket de nye ting.
Jeg
kan forstå, at samtlige partier, Atassut, Siumut, Inuit Ataqatigiit er enige i,
at det skal være mere ligeligt for kommunerne, m.h.t. den manglende lovhjemmel for
regionalisering af sygehusene, og det er vi vidende om i Landsstyret, hvorfor
vi den 14. oktober skrev til Formandskabet for Landstinget, og forklarede
hvorfor vi har gjort det, og begrundede, hvorfor vi har stillet dette forslag,
hvorfor det også vil blive taget med i den samlede vurdering, og hvor vi så
håber på, at Landstingets Formandskab vil tage det, som sin opgave, at
fremlægge disse tal, som i allerede har fremskaffet.
Og
m.h.t. de andre ting, som Inuit Ataqatigiits andre bemærkninger, dem skal jeg
ikke kommentere yderligere, fordi de andre landstingsmedlemmer skal komme ind
på, men at Finansudvalget skal udarbejde sin betænkning på et tidligere
tidspunkt, det ved vi fra Landsstyrets side, at man arbejde med dette forslag,
i løbet af meget kort tid, og dermed også bruger nat og dag, men det skal vi
fra Landsstyrets side ikke blande os i, men jeg synes alligevel godt, at det er
noget man bør arbejde efter.
Men
m.h.t. en Rigsfællesskabskommission, der er jeg glad for, at man hilser dette
forslag velkommen, og vi er igang med, at arbejde med et kommissorium, for
denne kommission, og m.h.t. sammensætningen, der vil det også blive fremlagt
overfor Landstinget.
Og
den næste der får ordet er Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg
har følgende tilføjelser til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Jeg vil også
først udtrykke min tilfredshed med det stade, vi har nået i forbindelse med 2.
behandlingen, som giver os godt grundlag, for vores videre arbejde, og der er så
et par punkter, jeg gerne vil kommentere.
Først
med hensyn til selskaberne, og medlemmerne, at man ikke tager Hjemmestyrets
medarbejdere ind i bestyrelserne. Det har vi såvidt muligt fra Landsstyrets
side haft kontrol med. I et så lille samfund, så kan det sommetider være svært,
at finde frem til egnede personer, hvor man også i visse situationer kan
fristes til at hente folk udefra.
Det
det drejer sig om her er tillidsposter, og at man bliver udpeget, fordi man
anses som egnet til en sådan opgave. Det ansvar der ligger der i, og arbejder
man i det selskab, så er det selskabets interesser man tager udgangspunkt i, og
at man arbejder for selskabets interesser. Det er sådanne ting, vi har
beskæftiget os med, og der er jo sket stramninger, hvilket også er sket i
overensstemmelse med de pålæg og henstillinger der er.
Vi
har selv valgt at bruge edb, og de problemer der er startet siden 1992 inden
for området, har vi såvidt vi har kunne se, så har det været svære end
forudsat, men jeg er glad for, at ordførerne kom ind på, at de er tilfredse
med, Landsstyrets måde at takle problemerne på, og vi skal så vidt muligt
udføre dette arbejde, i overensstemmelse med de krav fremføres.
Vi
har haft Hjemmestyre i 20 år, som Landsstyremedlemmet for Økonomi har været
inde på, og der er en del af os, der kan mærke, at arbejdet har været
tilfredsstillende, og at der generel tilfredshed blandt befolkningen, men at
tiden synes at være inde til, at man kommer med forbedringer.
Det
er rigtigt, at vi er i gang med forbedringstiltagene, og det vil blive fremlagt
på et tidspunkt, i dette arbejde sigter man jo henimod optimalt udnyttelse af
selvstyreordningen, således at det er interessant, at det synspunkt man kom ind
på, at samtlige partier kan få en repræsentant i den kommende Rigskommission,
og således håber jeg også, at de ting som skal tages op, vil blive taget op i
mindelighed og i forståelse med hinanden og fremadrettede formål.
Og
til allersidst vil jeg også komme ind på kommunernes økonomiske situation, set
fra Kommunernes Tilsynsråd, er det glædeligt, at kommunerne ikke længere har
gæld til Landskassen. Vi respekterer kommunernes selvstændighed i høj grad, det
er jo en naturlig ting, og det er ikke på nogen måde forbudt, at kommunerne i
selvstændighedens navn, og ved optimal udnyttelse af økonomien, varetager deres
forpligtigelser, f.eks. også i Nuuk.
De
ting vi har påpeget fra Landstinget, baner vejen for større selvhjulpenhed, og
vi mener også, at de velstillede kommuner, bør tage større initiativer. Man er
i den sammenhæng bange for, når man nævner Nuuk, man er bange for, man kan
forsinke planerne i andre kommuner, der er ikke tilfældet, de andre kommuners
forpligtigelser bliver set også i den sammenhæng, og taget hensyn til.
Og
nu er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og
derefter er det Per Berthelsen, Siumuts ordfører.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Der
er flere bemærkninger vedrørende det sociale område, bl.a. Også fra Inuit
Ataqatigiits ordfører, og andre partier og Kandidatforbundet. Jeg skal ikke
komme ind på de, der er blevet besvaret fra Landsstyremedlemmet for Økonomi,
der vil jeg koncentrerer mig om, de der egentlig vedrører Landsstyremedlemmet
og Landsstyreområdet for Sociale Anliggender.
Først
kom Inuit Ataqatigiit blandt andet også ind på, at Landsstyreområdet ikke har
søgt midler til renovering eller forbedringer, og selvfølgelig ved jeg ikke,
hvor man har fået disse oplysninger fra, såfremt disse oplysninger stammer fra,
så er de forkerte oplysninger, man har fået.
Og
jeg skal understrege, at man forbindelse med den store renoveringsrunde, så har
man under vurderingerne, fået undersøgt de forskellige institutioner, og der er
94 daginstitutioner, kommuner ejer 72 og Hjemmestyret ejer 22, de har være med
i vurderingsrunden. Disse vurderinger har vist, og jeg skal også lige bemærke,
at døgninstitutionerne er med.
Vurderingerne
viser, at der er behov for 37,5 mio. kr. til renovering. Man regner med, at der
er behov for 8,5 mio. kr. for Hjemmestyrets egne institutioner. Der er 25
alderdomshjem og der er pågået undersøgelser og vurderinger, men på nuværende
tidspunkt, er det lidt svært endnu, at sige, hvor stort behovet er, fordi der
er behov for nøje vurderinger hos os og hos kommunerne, men vi må vide hvor
behovet ligger i renoveringsopgaverne og nybyggeriet.
I
Uummannaq, Aasiaat og Maniitsoq står for tur i forbindelse med renoveringen af
alderdomshjemmene.
Vi
kan sige, at når man ser det over en årrække, så har Tasarsuaq, Qaanaaq og Kangaamiut
fået gennemført nybyggeri af alderdomshjem.
Og
m.h.t. Narsaq som Tommy Marø kom ind på, skal jeg understrege i den
forbindelse, at alderdomshjemmet i Narsaq Kommuneat, at man har udliciteret
dette arbejde, men grundet, at der er behov for øgelse af bevillingen, må man
udskyde det. Man er gang med, at se på det. Vi regner med, at man kan komme
over det problem de nærmeste dage.
M.h.t.
daginstitutioner, og behovet for nybygninger og renovering, den varetager vi
selvfølgelig i samarbejde med kommunerne. Vi har i samarbejde med
Anlægsstyrelsen, prioriteringen er taget fra vores side, og Anlægsstyrelsen har
ansvaret for prioriteringen inden for Finansloven, og når samarbejdet
igangsættes, så fremgår det helt klart, hvilke områder, hvor der skal bygges,
og at der sker efter nøje planlægning.
M.h.t.
døgninstitutioner for børn og unge, der bruger vi hvert år, 2 mio. kr. til
vedligeholdelse, hvilket også bliver benyttet flittigt, men det aktuelle behov
er 4 mio. kr. til renoveringer.
Inuit
Ataqatigiit ind på Ivaaraq det er en døgninstitution for handicappede, den
trænger til renovering, og vi håber, at denne opgave kan igangsættes i den
nærmeste fremtid. Der er sket licitation, hvor vi først lige skal have
undersøgt nøjere de tilbud, der er fremkommet, og vi regner med, at opgaverne
kan igangsættes, såvidt muligt, snarest muligt.
M.h.t.
Paamiut, der blev spurgt om man fortsat satser på Paamiut, som sted for
institution for handicappede, der er anbragt i Danmark. Der er ikke sket
ændring i Landsstyrets holdning, hvad det angår, man fastholder denne plan, og
jeg går stærkt ud fra, i og med at Paamiut Kommuneat har støttet det, at man
går igang med undersøgelserne når man har vedtaget bevillingerne vedrørende
Paamiut Kommuneat indenfor det område.
I
den forbindelse skal jeg også sige, at man i forbindelsen med 1. behandlingen,
at Landsstyret har været inde på det, i forbindelse med 1. behandlingen.
Døgninstitution
Aja, Nuuk, det er såkaldte uanbringelige børn, hvor Finansudvalget indstiller,
at der hurtigst muligt må søges, at finde en løsning, det er specielt m.h.t.
Matu-projektet. Ja, Finansudvalget har i samråd med mig været inde på det, at
der er behov for, at der også skal være et projekt vedrørende uanbringelige
unge piger.
En
indstilling siger, at der skal søges fundet en hurtig løsning hurtigst muligt.
Ja det vil vi også satse på, men fra Landsstyret må vi så se på, hvor hurtigt
vi kan få gennemført det, men jeg håber, at de alvorlige problemer der ligger
bag, kan blive løst hurtigst muligt, også den personalemæssige side af sagen.
M.h.t.
vores handicappede i Danmark, er der også en del bemærkninger, her vil jeg ikke
undlade, at understrege, at der allerede i forårssamlingen, der har Landsstyret
allerede fremsat de initiativer vi har omkring hjemtagelse af disse
handicappede, og jeg er glad for, at Finansudvalget endnu engang kom med
opfordring omkring dette, også selv om jeg har været inde på det, i forbindelse
med samrådet med Finansudvalget.
Jeg
skal nævne, at der er igangsat initiativer omkring vores betalinger vedrørende
Vestsjællands Amts ydelser, det er 70 mio. kr., og at man forbedrer
planlægningen af dette område. Budgetlægningen pågår i samarbejde med
Vestsjællands amt, og man er igang med at forbedre dette tiltag.
Og
vi har også planlagt praktikophold for vores medarbejdere eller for
uddannelsessøgende indenfor det sociale område, praktikophold i de
institutioner vi benytter i Danmark, specielt for handicappede, for at de å den
måde, også får kendskab til de handicappede, der med tiden vil komme tilbage
til Grønland.
Vi
regner med, at konkrete aftaler omkring økonomien og personalet, giver et godt
grundlag for en kommende hjemtagelse af de handicappede, og at man inden årets
udgang, kan underskrive en ny aftale herom.
I
den sammenhæng regner vi også med, at have dialog med Socialministeren i
Danmark, omkring den rapport om de handicappede, således at vi også medtager
fordeling af forpligtigelserne.
Og
ås m.h.t. tilsynet med kommunerne, så har jeg på et tidligere tidspunkt
allerede nævnt, at vi i vores kontrol med kommunernes varetagelse bør være
bedre. Hvis vi ser frem i dag, så vil de ansvarsområder blive ændret, og i
Landsstyret regner vi med, at vi på den måde vil få større mulighed for, at
føre tilsyn. D.v.s. at ansvarsområdet for børn og unge og de handicappede
bliver ændret, og således at Socialdirektoratets forpligtigelse med tilsyn med
kommunerne kan indfries på en bedre måde.
Ja
tak. Og den næste er Siumuts ordfører Per Berthelsen, og jeg skal minde om, at
ordførerne har ret til to omgange på talerstolen, og derefter Finn Karlsen som
forslagsstiller.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Da
vi talte om anlæggelse af Paamiut-lufthavn, så er der lige noget jeg skal
reagere over, Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narups bemærkninger.
Det
lyder som om, at det er IA, som er dem som har været primusmotor, for at det nu
går sådan, som det går nu. Det er jo slet ikke tilfældet. I sagen her har
samtlige medlemmer af Finansudvalget, der står bag, undtagen Kandidatforbundet.
I
den forbindelse vil jeg som afslutning bemærke, at denne talerstol ikke skal
bruges som en slags mindesten eller monument, for et bestemt parti, for det kan
ikke være tilfældet.
Og
som før nævnt, så er det forslagsstilleren, Finn Karlsen.
Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.
Først
vil jeg gerne takke landstingsmedlem Tommy Marø, fordi han fuldt ud støtter
minde forslag, men efter min opfattelse, så har jeg ud fra Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender erfaret, at man ikke direkte har afslået udvidelsen af
alderdomshjemmet.
Men
m.h.t. anlæggelse af en børneinstitution i Narsarsuaq, som Finansudvalget har
afslået, det er jeg skuffet over, hvorfor jeg ligesom Tommy Marø gerne vil
anmode Finansudvalget om, igen at vurdere sagen inden 3. Behandlingen, fordi
man ud fra de argumenter jeg har brugt, kan se hvor stort problemet er.
Og
når vi skal 3. behandle finanslovforslaget, at Finansudvalget inden da har
revurderet forslaget.
Og
den næste der står for tur er Landsstyremedlem Simon Olsen, og derefter er det
Landsstyremedlemmet for Miljø, Sundhed og Kirke.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Inuit
Ataqatigiit har anmodet om, at man overvejer tiltagene omkring
alkoholforbruget. I Landsstyret har man i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA
prøvet at løse denne opgave, også i samarbejde med de eksisterende
samarbejdspartnere på området.
Og
så m.h.t. hovedkonto 12.01. Turisme, side 21 i den grønlandske. Finansudvalget
henviser til, at udvalget i forbindelse med TB1 for 1999, anmode om en
redegørelse vedrørende Greenland Tourism A/S /Grønlands Turistråd. Landsstyret
har allerede for et stykke tid siden afleveret en redegørelse om Greenland
Tourism A/S/Grønlands Turistråd.
I
denne redegørelse har Landsstyret fremkommet med svar på de af Finansudvalget
rejste spørgsmål. Redegørelsen er omdelt til Tingets medlemmer, og sat på som
dagsordenspunkt 68.
Landstingets
Formandskab har dog valgt, kun at omdele redegørelsen til Landstingets
medlemmet og ikke bringe den på Tingets dagsorden. Landsstyret har taget til
efterretning, at der ikke fra Formandskabets side har været ønsket om en
mundtlig behandling her i salen.
Og
så m.h.t. formålskonto 50.09 Erhverv nr. 3 side 25 i den grønlandske.
Finansudvalget behandler i sin betænkning afgivet til 2. behandlingen af
forslaget for Finanslov år 2000, støtte til generationsskifter. Finansudvalget
peger på, at generationsskifter i virksomheder bør ske på markedsvilkår.
Desuden vurderer udvalget, at Landstinget ikke bør støtte en markedsmæssig
ubegrundet gældsætning blandt personer, der overtager virksomheder som følge af
generationsskifte. Landsstyret er enig i disse synspunkter.
De
eksisterende ordning til fremme af generationsskifter er således netop kun
beregnet på tilfælde, hvor et generationsskifte er ved at blive gennemført, men
bliver nødlidende p.g.a. udefrakommende forhold. Dette kunne eksempelvis være i
forbindelse med at den tidligere ejer, d.v.s. sælgerne dør.
For
at der kan udløses en garanti kræves det, at der foreligger en gennemarbejdet plan
for generationsskiftet. Desuden forudsættes det, at der udfra en økonomisk
vurdering vil være fornuftig og ansvarlig, at videreføre processen med
generationsskiftet.
Ordningen
med garantistillelse fra Hjemmestyret til nødlidende generationsskifter, trådte
i kraft 1. januar 1999, den er en del af regelsættet om finansieringsstøtte til
landbaseret erhverv i landstingslov nr. 20 af 30. oktober 1998, der blev
vedtaget af Landstinget under efterårssamlingen 1998. Som del af forarbejdet
til lovgivningen blev der udarbejdet en betænkning om støtte til de
landbaserede erhverv. Anbefalingerne om, at alene yde støtte til nødlidende
generationsskifter blev i betænkningsarbejdet netop sat i forbindelse med de
samme tanker, som fremføres af Finansudvalget.
Udvalget
der udarbejdede betænkningen fandt således ikke, at det var en offentlig
opgave, at sikre en privat sælger en pris, som ligger ud over den
markedsmæssige pris.
Den
gældende ordning for garantistillelse for generationsskifter er udformet sådan,
at den ikke forrykker markedsforholdene. Den siger kun på, at sunde
generationsskifter, skal fortsætte på trods af uforudsete omstændigheder.
Garantistillelse bliver derfor kun aktuelt, når udefrakommende forhold påvirke
et generationsskifte. Tak.
Og
så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
I
Finansudvalget betænkning side 21 og 22 er der indstillinger omkring 5
hovedpunkter, det er 60.10.03, 60.10.04, 60.10.10, 60.10.13 og 60.11.05. Og
hvor de henstiller, at disse hovedkonti bør underordnet en fælles, at altså at
Landsstyret overvejer muligheden for en sammenlægning af disse konti under et.
I
den forbindelse vil jeg blot understrege, at disse 5 konti, bortset fra 60.10.13,
de bliver styret fuldt ud fra Direktoratet, at de er flyttet fra Direktoratet
for Sundhed til Dronning Ingrids Hospital, og jeg vil på Landsstyrets vegne,
spørge samtlige partier og Kandidatforbundet, at det der skal finansieres om
styringen skal ske efter behov eller om styringen sker efter bevillingerne i de
kommende år.
Og
så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, Lise Lennert
Skifte, derefter Landsstyremedlemmet for Økonomi
Lise Lennert Skifte, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse
og Forskning.
Landstingets
Finansudvalgs betænkning har jeg 4 punkter indenfor hovedkonto 40, som jeg
specielt vil bemærk. De konti som Finansudvalget kommer med bemærkninger om,
vil jeg lige komme med nogle understregninger, og det synes jeg er nødvendigt.
Først
er det konto 40.11.10, Fåreholderskolen. Finansudvalget vurderer, at
fåreholderskolen med fordel kunne flyttes til Narsaq, og udvalget ønsker en
vurdering af dets formål og virke.
Driften
af fåreholderskolen sker i tæt samarbejde med Upernaviarsuk-forsøgsstationen,
derfor vil det kunne begrænse samarbejdet med Upernaviarsuk, såfremt
fåreholderskolens flyttes.
Og
Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Erhverv har igangsat en undersøgelse om
Upernaviarsuk-skolen og fåreholderskolen kan indgå endnu et tættere samarbejde,
man har endda taget sammenlægning af disse to ting i overvejelserne, såfremt
fåreholderskolen bliver flyttet til Narsaq, så vil dog også opstå et behov for
boliger, for de uddannelsessøgende.
Derefter
konto 40.11.18, Fiskeriindustriskolen. Der foreslås, at erhvervslivet og ATI,
skal indgå samarbejde. Dertil har jeg følgende bemærkninger. Arbejdet styrkes
igennem brancheudvalgene, og ATI har repræsentant i brancheudvalget, således at
man allerede har etableret et tæt samarbejde.
Såfremt
erhvervslivet samarbejder med finansieringen gavne videreførelsen af ATI, men
jeg skal gøre opmærksom på. At fiskeriindustriskolen er en landsdækkende skole
indenfor fiskeriområdet, det er ikke en specifik skole, indenfor enkelte
områder, indenfor fiskerisektoren.
I
forbindelse med at man udveksler erfaringer med de vestnordiske lande, der kan
jeg sige, at
der
allerede eksisterer et samarbejde indenfor rensdyravl, fåreholderavl og at man
igangsætter et samarbejde indenfor for fiskeriindustriområdet.
Konto
40.12.13, Kunstskolen. Finansudvalget skriver, at man tager det for givet, at
Landsstyret ikke har planer om at flytte Kunstskolen, de næste 4 år. Her skal
jeg orientere om, at der er nedsat udvalg mellem forskellige instanser, som ser
på hvilke initiativer, der kan skabes indenfor Katuaq.
Skriftlige
forslag vedrørende brugen af Katuaq, vil blive udarbejdet. Udvalget vil i sin
udarbejdelse af forslag medtage, om Kunstskolen skal flyttes til Katuaq, fordi
det var en af formålene med etableringen af Katuaq, men ud fra de eksisterende
forhold har man fundet frem til en midlertidig løsning, og det er en af de
ting, som udvalget skal vurdere, og når udvalget har vurderet disse, vil dette
tilgå Nuuk Kummunea og Hjemmestyret, som ejer af Katuaq.
Og
konto 40.14.22 omkring Katuaq. Finansudvalget siger, at Landsstyret eventuelt
kan overveje, at indgå en serviceaftale med KNR om omfanget af public service
forpligtigelsen. Denne tanke er ellers støtteværdigt, men om det kan realiseres
er jeg i tvivl om, som bekendt i Landstinget, så kan Landsstyret ikke blande
sig i, hvordan KNR planlægger sine pårogrammer. Det er fastsat ved en
landstingsforordning og det kan Landsstyret ikke lave om uden videre, uanset om
det drejer sig om Katuaq.
Og
fra Kandidatforbundets Anthon Frederiksens bemærkninger i forbindelse med 2.
behandlingen, og hans bemærkninger omkring uddannelse, har jeg følgende
bemærkninger.
I
forbindelse med reformen indenfor erhvervsuddannelsen, så har frafaldsprocenten
blandt de uddannelsessøgende, så har man igangsat en undersøgelse om den høje
frafaldsprocent, og det sidste om, at man giver mulighed for de enkeltsprogede.
Vi ville omgå uddannelsespolitikken, såfremt vi ville overveje et sådan tiltag,
idet vi har taget den retning, også ved anbefalinger omkring ...... iveq, at en
af de vigtigste formål i fremtiden skal være, at vores børn og unge skal være
tresproget, hvorfor tanken om, at etablere en uddannelsesinstitution for
enkeltsprogede, det vil nok være, at skabe falske forudsætninger, men det vil
jeg ikke komme nærmere ind på, for vores intentioner er, at vores børn og unge,
skal have mulighed for at lære 3 sprog. Tak.
Og
den næste er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen
Ulrich-Lynge, derefter er det Anton Frederiksen.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og
Infrastruktur.
Jeg
bemærker, at man i forbindelse med flyvepladsanlæggelsen i Paamiut, der skal
den igangsættes i år 2001, og så er der mulighed for at gøre den færdig, enten
i år 2003 eller 2004. Men det vi nu har mulighed for, det er at den kan
færdiggøres i 2004, men det kan bedre betale sig, at den bliver færdiggjort i
år 2003, hvorfor man indenfor Landsstyret igen skal vurdere hele sagen.
Og
m.h.t. Nuuk, så er det sådan, at vi er i færd med, at finde midler, fordi der
er ca. 200 boliger, der hedder 60-40, hvor Hjemmestyret betaler de 60 og
kommunen de 40, de skulle have været bygget i .............., men vi er ved at
finde nogle andre muligheder, for at gøre det. De 60 bliver ligesom sikret som personaleboliger
for selskaberne og kommunen er ved, at undersøge om de yderligere 60 kan bruges
som personaleboliger for kommunen, således at man på den måde 60 % af de 120
eventuelt kan bruges til byggemodning til kloak, el og vejbygning, og der vil
eventuelt komme et ændringsforslag inden 3 . behandlingen.
Og
der er også en del midler til trafikformål, og jeg glæder mig til, at man
nærmere drøfter disse i Trafikudvalget. Tak.
Og
så er det Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen, for 2. gang. Og
derefter er det Otto Steenholdt. Men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først
skal jeg beklage, at man Landsstyret ikke kommer med yderligere bemærkninger
omkring arbejdsløshed og midlertidig lukning af fiskeindustrier. Vi ved, at der
er mange medarbejdere, der arbejder i Illulissat by, er sendt hjem, og at de
ikke kan få arbejde, for resten af året.
Når
man sender så mange arbejdere hjem, så kan man ikke komme uden om, at det får økonomiske
konsekvenser, for hele samfundet. Derfor har vi ellers opfordret Landsstyret
om, at gøre noget ved denne problematik. Det er en venlig henvendelse, fordi
det vedrører økonomien i allerhøjeste grad.
Landsstyrets
forslag nr. 48, ud fra det papir, der i Finansudvalgets betænkning nr. 48 konto
87.11.01, det vedrører på ingen måde handicappede i Danmark. Derfor er det
nødvendigt, at man også henviser til de korrekte punkter, såfremt der skal
gives rigtig informationer, og jeg kan heller ikke se, om der er noget nævnt
omkring handicappede i forbindelse med landingsbanen i Paamiut.
Jeg
er selvfølgelig glad for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi kommer ind på
stramning omkring personalesituationen, og at der er igangsat
uddannelsesinitiativer. Vi glæder os over, at følge med i disse initiativer,
såfremt der er igangsat sådanne initiativer, ikke fordi jeg ikke tror på det.
Landsstyremedlemmet
for Uddannelse kom også med noget, man bliver glad over. Vi ved at
undersøgelserne er igangsat, men det er på tide, at man gør det færdigt, men
m.h.t. udelukkende grønlandsksprogede, der mener jeg, at Landsstyremedlemmet
også bør tænke på de arbejdsløse, som er 12-13 % af arbejdsstyrken.
Det
er dem, der er på en eller anden måde ikke har en uddannelse, og flertallet af
dem er næsten udelukkende grønlandsksprogede. Når der er så stor arbejdsløshed,
og såfremt der skal skabes arbejdspladser, og nedbringe brugen af tilkaldt
arbejdskraft, der mener jeg, at man på den nærmeste fremtid, der mener jeg, at
mange ikke har mulighed for, at gå igang med en uddannelse, fordi de kun har et
sprog.
Såfremt
man skal give dem muligheder, så må man som jeg f.eks. sagde inden for
håndværksarbejdet, så spurgte jeg, om det er nødvendigt at lære det danske
sprog, for at uddanne sig til tømre. Det kan være, at det er nødvendigt. Man
behøver jo ikke tale dansk til sin hammer eller sav, når han skal bygge et hus.
Vi
må spørge Landsstyremedlemmet for Økonomi om vores økonomiske formåen.
Landsstyret prøver at finde midler, blandt andet ved forhøjelse af skatte og
afgifter, og nu har man også planer om, at forhøje el- og vandpriserne og
muligvis huslejen.
Når
vi har behov for midler, og ikke mindst når vi ved at vi mangler 4 mia. kr.,
til renovering af skoler, og mange andre ting, så hvad hjælper det, at man
udover vores behov, vi siger ikke, at vi skal standse byggeriet, men vi siger
bare, at vi skal vente lidt med landingsbaneanlæggene, og få åbnet op for
kommunernes egen mulighed for at anlægge disse landingsbaner, og jeg har helt
klart sagt, at de kommuner der selv har mulighed for det, selv kan etablere
landingsbaner ved alternative finansieringsmuligheder.
Såfremt
vi havde disse 4 mia. kr., og havde vi ikke behov for alle de store
renoveringsopgaver, så kan vi jo sagtens bygge, og forlænge alle de
landingsbaner vi har behov for. Men hvor ligger børnene og mennesket i den
sammenhæng ? Jeg ved, at flere politikere, siger ligesom noget vigtigt, men når
vi så begynder at tale om nogle forskellige ting, så bliver de dyre projekter
endnu mere spændende, selvom vi taler om, at børnene er vores fremtid, og at
det er vores vigtigste ressource.
Vi
må først tilgodese, og finansiere deres behov, og mennesket vil nok heller ikke
tage skade, fysisk og psykisk selvom vi bremser lidt i udviklingen, og dermed
sagt, at mennesket er det vigtigste blandt alle skabninger.
Og
som sagt er det Otto Steenholdt, uden om Atassuts ordfører, og derefter er det
Paninnguaq Olsen.
Otto Steenholdt, Atassut.
Landsstyremedlemmet
for sagde i forbindelse med produktionsstederne og el- og vandpriser, og da jeg
lyttede til dem, så forstod jeg det sådan, at Landsstyrekoalitionen har i
sinde, at bibeholde det de har planlagt.
Sidste
år afholdt Royal Greenlands repræsentantskab Generalforsamling, hvor samtlige
partier og Royal Greenlands repræsentanter samlet skrev om ,at skrinlægge disse
planer, og påpegede nogle forskellige ting, blandt andet om, at
produktionsstederne kan komme ud for problemer, hvor man så også var bange for,
at der vil komme flere arbejdsløse, og såfremt det ikke skete, så sagde de
sågar, at sådanne økonomiske problemer, kan komme til at betyde, at
indhandlingspriserne vil falde.
Når
erhvervets repræsentanter, arbejdere inklusive indtrængende anmoder om sådanne
ting, og jeg formoder, at Landsstyret også har modtaget brevet, og jeg har
allerede lovet, at minde om denne henvendelse, hvilket jeg også gør, også fordi
samtlige partier også har repræsentanter her, og det er jo en samlet
henvendelse.
En
anden ting jeg gerne vil stille spørgsmål om er til Landsstyreformanden, der
desværre ikke er her salen, om den store boligmangel der er i Nuuk, om at man
vil gøre noget ekstraordinært for Nuuk kommune, er det nået man nu er ved at gå
væk fra, og det er noget man også efterlyser fra Nuuks borgmesters side, selv
den avis, der er udkommet i dag, fortæller også, at folk sågar er begyndt at bo
i containere.
Når
boligmanglen er så stor og Landsstyret også har lovet, at man i samarbejde med
Nuuk kommune vil komme over problemerne, det kan gå være at der er noget jeg
har overset, men jeg vil gerne spørge, om man har taget højde for det i
økonomien, fordi man gennem Landsstyreformanden har sagt, at man gerne vil
samarbejde med Nuuk kommune om, at komme problemerne med boligmanglen til livs,
og om man så kan gentage det man har lovet overfor Nuuk kommune. Tak.
Og
den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen udover Inuit Ataqatigiits ordfører,
og efter det, er det Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup.
Paninnguaq Olsen,
Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet
for Kultur og Uddannelse har været inde på, at det bliver svært at lave en
serviceaftale mellem Katuaq og KNR, fordi KNR selv kan bestemme sin
programflade, men der er jo håb om, at man eventuelt kan indgå en aftale.
F.eks.
i vores kommune, som vores egen kommune betaler, så har vi arrangeret noget,
som skal ske den 26., 27. og 28. november, og jeg har allerede været inde på,
at Finansudvalget i sin betænkning anmoder om, at man er åbent overfor denne
mulighed.
O
jeg mener også at man inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget af
Finansudvalget, at man også tager med, at kommunen, Hjemmestyret eller
kommunen, eventuelt etablerer en fond, således at de kulturskatte man har rundt
omkring på kysten, de når ikke frem til KNR, og vi hører jo hele tiden, at de
forskellige kulturelle initiativer i byerne, de forbliver i byerne, uden at
kunne spredes, og det er også noget vi mærker, når vi arbejder med sådanne
ting.
Og
såfremt man skal opnå noget mere på kysten, så bør man kunne stile efter at
kunne etablere en fond, og det vil jeg gerne anmode Finansudvalget om også at
tænke på i forbindelse med den mellemliggende behandling inden 3. behandlingen.
Og
så er det Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup og efter det, så er
det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der står for tur.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I
forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget, der har vi allerede på
det tidspunkt efterlyst Landsstyrets alkoholpolitik. Den dag var der ikke en
eneste reaktion på vores henvendelse, derfor er jeg glad for, at Siumut og
Kandidatforbundet i forbindelse med 2. behandlingen, netop efterlyser dette
sammen med os.
Det
kan være, at vi på den måde, at vi bliver hørt. Skal Simon Olsens bemærkninger
omkring det betragtes som erklæring fra Landsstyret om, at det er Landsstyrets
erklæring om, at gå igang med dette arbejde. Det er for os meget vigtigt, at vi
får lovning på dette område.
Anthon
Frederiksen kom allerede i indledningen ind på, at man skal forbedre børnenes
vilkår, og at man skal udvikle Grønland med mennesket i centrum. Ja der i er vi
meget enige med dig, efter vores mening er der i finanslovsforslaget også
udmøntet disse ting, bl.a. de beslutninger omkring anlæg af en minihal og en
daginstitution i Kangaatsiaq.
Selvom
disse ting kan være meget små, at glæde sig over, så må vi glæde os over de
ting, for vi har opnået et resultat, og Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender lover, at de omsorgssvigtede unge piger, også vil blive tilgodeset.
Det er sådanne små ting, man må tage imod med glæde.
Anthon
Frederiksen sagde, at såfremt man ville udvikle samfundet med mennesket i
centrum, og derfor er imod anlæggelse af landingsbane i Paamiut, netop med den
baggrund har været enig i anlæggelse af landingsbane i Paamiut.
Når
vi ser tilbage i årene, så er Paamiut affolket, fordi erhvervsmulighederne er
blevet reduceret. Forældre der ikke længere har haft mulighed for at arbejde,
flytter t il andre byer, med mulighed for at få arbejde. På den måde bliver
børnene rødder revet op, og er det sundt for børnene, nej det er ikke
tilfældet.
Nu
er der igangsat en udvikling, der giver forhåbning indenfor erhvervsområdet, og
Paamiuts affolkning er blevet mindre, og det betyder, at børnene har større
mulighed for, at blive der, hvor de har deres rødder, og således bliver
forhåbningerne også større ved at man etablerer en landingsbane således, fordi
det giver bedre muligheder for erhvervsudviklingen. Det er en af vejene til at
forbedre forholdene for vores børn.
Man
kommer ind på Aduafigialek, det har det formål, a t give børnene bedre forhold,
og andre tiltag har også virkning på børnene, også med mennesket i centrum.
Derfor
kan vi blive enige om disse formål, men vi er ikke enige om, hvilke veje vi
skal gå for at nå disse formål.
Nu
er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen. Derefter er det
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Fra
Kandidatforbundet kom man ind på lukningen af fabrikken i Illulissat. Der
bliver lavet en fiskemelsfabrik, og Landsstyret vil drøfte initiativerne i den
nærmest fremtid, og det er et spændende tiltag, som sker i morgen.
Omkring
mulighederne for prisforhøjelser på el og vand, der har vi forbrugerudvalg,
hvor de større virksomheder har repræsentanter, og det er således meget
spændende, hvad der komme ud af de kommende dages initiativer.
Vi
kan ikke forbigå budskabet om, at forbruget af alkohol igen er stigende, og vi
kan ikke komme uden om hurtigere initiativer på dette område.
Så
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt, og derefter
er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
M.h.t.
kommunernes betalingsevne, og tanken om, at de kan deltage mere med i anlægsopgaverne,
som Finansudvalget fuldt ud støtter, det er noget vi bør glæde os over, således
at dem der har bedre mulighed, det er dem man tænker på. Således at man finder
en løsning, for at kunne løfte i flok.
Og
ud over de forskellige anlæggelse af børneinstitutioner m.m., og jeg synes at
det vil være meget sundt for samfundet, såfremt kommuner der evner det, kan
deltage i større grad, end i dag.
Og
m.h.t. omkostningerne, vi bruger jo ca. 4,4 mia. kr., hvoraf ca. 3 mia. kr.
bliver brugt til drift, og ca. lidt over 1 mia. kr. til anlægsopgaver,. Det man
ved her fra salen er, at det man sætter til driftsudgifterne, det bliver sat
for, at bliver der, såfremt man ikke sætter nogle begrænsninger for det.
Og
når vi har knapt 4 mia. kr. og kun 700 mio. kr. til anlæg, og at man tænker på,
at anlægsopgaverne sker efter en fordelingsnøgle, det skal jeg lige minde
Kandidatforbundets ordfører om. Vi kan jo ikke bruge alle vores midler til
driftsudgifter. Anlæggelse af lufthavnene betyder også indtægter, både for kommuner
og Landskassen, og de 700 mio. kr. vi bruger til anlæg, betyder skatteindtægter
både for kommuner og Landskassen.
Og
m.h.t. Paamiut kommune, som Anthon Frederiksen, også må have bemærket, så er
der 2 mio. kr. i år 2003, 8 mio. kr. og samtidig med han siger, at vi skal
uddanne for a begrænse antallet af tilkaldte. I ændringsforslaget står der, at
man fastholder de 2 mio. kr. og i 2001 der skal man også fastholde de 10 mio.
kr. i år 2002, fra 10 til 2 mio. kr. og i 2003 til 0.
Og
i min besvarelse til Finansudvalget betænkning, der nævnte jeg, at såfremt der
skal laves institutioner for handicappede, så regner man med, at man vil kunne
gøre det fra hovedkonto 11.01, det kan godt være, at det har været lidt svært
at forstå, men man regner med, at det er noget der kan bruges til hjælp, for de
handicappede, hvor overskriften kun er Paamiut.
Og
m.h.t. Otto Steenholdt, der er kommet med det budskab fra de forskellige
virksomheder, når der sker udfra noget gætteri, hvor Landsstyret endnu ikke er
kommet med nogle tal, så er det bare ærgerlig, at man reagere på noget, som har
udgangspunkt i gæt.
Det
man kan regne med er, at Royal Greenlands vicedirektør var inde på, at man kan
komme til at fyre op til 500 personer, det passer ikke rigtigt sammen. Efter
nuværende regnskaber er der til fiskeproduktionsstederne, og til
plastikfabrikken, så er det en rabat på over 80 mio. kr. man på årsbasis giver
til disse steder.
Og
ved middagstid i dag, så sagde Landsstyremedlemmet for Infrastruktur til
Finansudvalget, at man regner med, at det vil være en indtægt på ca. 30 mio.
kr. De 18 mio. kr. til fiskefabrikker og plastikfabrikken, og jeg regner med,
at til fiskefabrikkerne hos Royal Greenland, så vil de nok have en merudgift på
ca. 10 mio. kr., selvom de ikke betaler den hele pris, men det er jo
Landstinget, der skal tage en beslutning om det.
Men
en stor virksomhed, der har en omsætning på 3 mia. kr., det er meget meget
betænkeligt, når de siger, at de vil gå nedenom og hjem, hvis de får en
merudgift på ca. 10 mio. kr., og når vi alene tænker på de bemærkninger, som
Otto Steenholdt er kommet med, så må vi jo også sige, at enhver virksomhed
bliver nødt til, at tilpasse sig til dagens forhold. Kan de ikke tilpasse sig i
deres drift til dagens forhold, men det må bestyrelsen selv tage stilling til,
det er ikke noget jeg kan tage en beslutning om.
Men
med hensyn til vores aftale med Nuuk kommune, hvor man siger, at man er ved at
løbe væk fra aftalerne, hvor Otto Steenholdt sagde, at koalitionen jo gerne
skal vare i 5 år, og såfremt man ikke har råd til disse 200 mio. kr. til
byggemodning, men som førnævnt, har vi også haft en meget god dialog med
kommunen, ud fra den evne kommunen selv har. Og det har jo været frugtbart, og
jeg tror heller ikke, at man har nået, at være bange for. Allerede sidste år
har Landsstyret også det daværende Landsstyremedlem for Økonomi, hvor han
allerede dengang sagde, at såfremt der skal byggemodnes der, så må kommunen
betale de fleste udgifter til det.
Og
derfor er det møde, der vistnok foregik enten den 9. eller 7. oktober, der
etablerede Hjemmestyret og Nuuk kommune en arbejdsgruppe, som skulle komme med
et forslag om, hvilke initiativer, der skal tages op, og hvordan finansieringen
skal være.
Og
den næste der får ordet er Lars Sørensen, ud over Inuit Ataqatigiits ordfører,
og derefter Godmand Rasmussen.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Kandidatforbundet
siger blandt andet,. At man også skal anlægge landingsbaner, under kommunernes
muligheder for, at selvstændigt at tage beslutning herom. Paamiut er blevet den
førende indenfor produktion af krabber/kammuslinger. Ligeledes har man på
baggrund af kommunens mulighed for selv at tage beslutning om, startet værftet
i Paamiut og vi regner med, at det vil resulterer i flere arbejdspladser.
Ja
mennesker skal være centrum i udviklingen. M.h.t. Paamiut har vores unge og
børn, vores børn kom hjem som mestre, i forbindelse med sportskonkurrence. Jeg
prøver at illustrere den service vi gør i kommunen, også m.h.t. vores ældre, så
har vi også arrangeret et dagcenter for de ældre, som kommunen egenhændigt har
arrangeret.
Og
Anthon Frederiksen kom ind på, at Landsstyret bør realiseret deres løfter til
Nuuk Kommuneat. M.h.t. Paamiut Kommuneat, så har vi siden 1998 har haft
håndslag på realiseringen af landingsbane, men vi er selvfølgelig kede af, at
det ikke er blevet realiseret. Men jeg er glad for, at man har vilje til at
tage det op til revurdering.
Da
Anthon Frederiksen blev medlem af Finansudvalget, der kan jeg som eksempel
nævne en Paamiut borger og en Nuuk borger, ud af de 10.000 kr. de får om
måneden, så må vi sige, at Paamiut borgerens reelle indkomst, på forhånd er 300
kr. mindre end Nuuk borgeren. Fordi vi via skatterne prøver at servicere
borgerne bedst muligt.
For
eksempel hvis Nuuk Kommuneat forhøjer skatteprocenten med 3 %, så ville det
kunne indbringe mindst 42 mio. kr., og det ville hvert år betyde, 45 nye
boliger, hvert år. På den måde kan man også opnå via de indtægter vi får fra
skatter af disse 10.000 kr. som før nævnt.
Man
kan ikke komme uden om, at borgerne også opfordre noget. Udviklingen er blevet
så skæv i Grønland, at de mindrebemidlede kommuner er blevet de kommuner, hvor
skatteprocenten er højest.
De
kommuner hvor udviklingen sker hurtigst, er der hvor skatten er lavest. Sådan
en udvikling kan ikke fortsætte. I de lande som vi sammenligner os med,
harmonerer ikke denne udvikling, og såfremt man vil opnå en god service, så må
skatteprocenten også være høj.
Det
er på ingen måde tilfælde ti Grønland. Og det blev også fremdraget helt klart,
og jeg er glad for, at Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA er igang med at
finde løsninger, for sådanne forhold.
Vi
kan ikke opdele borgerne i Grønland i A- og B-hold. Vi vil allesammen være med
i udviklingen, også vi Paamiut borger, vil også gerne være med i udviklingen,
og vi har viljen til det, såfremt vi får muligheden for det.
Og
den næste er Godmand Rasmussen uden om Atassuts ordfører. Efter Godmand, så vil
jeg give Per Berthelsen, Siumuts ordfører og Anthon Frederiksen for ganske
korte bemærkninger.
Godmand Rasmussen,
Atassut.
Jeg
kommer herop, fordi jeg er i tvivl, fordi jeg vil komme med nogle korte
spørgsmål. 2 landsstyremedlemmer kom med modsigende besvarelser,
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Landsstyremedlemmet
for Økonomi siger, at han kom ind på nogle tal 52 mio. kr. og 10-12 mio. kr ,
men Landsstyremedlemmet sagde blandt andet, at man har igangsat mulighederne,
men at der ikke er opnået nogle resultater. Hvordan skal det forstås.
Vi
har på et tidligere tidspunkt advaret om prisforhøjelse på el og vand og
husleje. Og jeg vil gerne gentage denne advarsel. Igår kom der en fax, at der
er 119 personer, der er blevet arbejdsløse, og som formodentlig ikke vil kunne
få arbejde resten af året,
Det
viser allerede, at det er hvem skal bære deres forpligtigelser m.h.t.
boligudgifter, el og vand, det er så kommunen der nå bære det. Vi kommer til at
så i en meget farlig situation, fordi kommunerne vil blive ramt meget hårdt. I
er ikke dumme, og i bør overveje det meget nøje inden 3. behandlingen, fordi
der kan findes flere løsninger.
Man
kom sågar ikke ind på forhøjelsen af ølpriserne, det er netop en af disse ting,
der er skyld i at der sker misbrug af børn i Grønland. Og man kom gentagne
gange ind på, og som jeg gerne vil spørge om. Man taler meget om spiritus i
denne sammenhæng.
Det
er kedeligt, at Landsstyremedlemmet for erhverv ikke er her nu, for jeg vil
ellers gerne spørge, fordi han i sin valgkamp har sagt, at spirituspriserne
skal nedsættes. Det kan ellers være fristende, til at komme med flere
kommentarer, men jeg vil ikke forlænge debatten.
Det
kan være, at jeg vil komme med mere omkring disse ting i forbindelse med 3.
behandlingen, og jeg vil uden yderligere bemærkninger støtte Lars i hans bemærkninger
omkring Paamiuts landingsbane. Jeg mener, at det er en positiv retning man har
taget.
Men
jeg anmoder om, at man overvejer disse ting, og jeg vil gerne have besvarelse
på, hvilke Landsstyremedlem der har ret. En siger, at der er undersøgelse, en
anden nævner konkrete bemærkninger. Det vil nok blive besvaret af
Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Og
som sagt er den næste Siumuts ordfører Per Berthelsen for 3. gang, derfor
ganske korte bemærkninger, og derefter Anthon Frederiksen, ligeledes med en kort
bemærkning, når han kommer på talerstolen for 3. gang.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Der
er som om vi holder møde i kommunalbestyrelsen. Det synes jeg, at vi skal få
begrænset dette, men jeg vil også reagere som borger og kommunalpolitiker.
Først
vil jeg sige tillykke til IA's nye repræsentant for vedkommende repræsentant
her, også fordi vedkommende ko med meget smukke tanker omkring kultur. Jeg står
ikke her for at støtte Nuuk kommune, men jeg har god forståelse for Otto
Steenholdt synspunkter, og jeg synes at det er meget modigt, at stå frem og
sige det.
For
her siger han klart, at hovedstaden og Nuuk kommune, også er en del af
Grønland, og det kan være meget svært i f.eks. lukkede kredse, at man har den
opfattelse, at Nuuk kommune er uden om hele Grønlands system.
Nuuk
kommune er hovedstaden i Grønland og den største by i Grønland, og vi må også
acceptere, at det er den kommune i Grønland, og vi skal jo som Landsting
arbejde for hele Grønland, og dermed indgår Nuuk også som en vi skal arbejde for.
Det skal ikke opfattes som om, at jeg kun taler som kommunalpolitiker.
Men
vores fælles, og jeg vil gerne understrege fælles ansvar for, at vi skal
arbejde for hele Grønland.
Og
det er lige nøjagtig 2 minutter. Og Anthon må også hold sig inden for de 2
minutter. Jeg synes, at vi allesammen må erkende, at enhver uanset om man er en
virksomhed, familie, at såfremt man ikke har penge, så kan man ikke få det, man
ellers ønsker, og det er begrænset, hvor meget man kan få.
Derfor
taler man hele tiden om prioritering, ikke for at tale om Nuuk kommune, men det
er et nærliggende eksempel, hvor der blev sagt, at boligmanglen er så stor i
Nuuk kommune, at nogle af borgerne sover i opgangene, bor i containere, såfremt
vi skal tage et landspolitisk synspunkt, hvad er så vigtigere, er det
landingsbaner eller er det borgerne, der er nødt til at sove i opgangen.
Jeg
synes at mennesket bør være centrum i denne sammenhæng. Hvis dog forståelse for
dette synspunkt.
Og
Kandidatforbundets Loritha Henriksen får også ordet uden om Kandidatforbundets
ordfører. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. Og det er jo ved, at
være tiden, at vi skal holde afstemning.
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Jeg
har ellers en rettelse. Det er rigtigt at vi er valgt på landsplan, og derfor
skal arbejde for hele landet.
Derfor
synes jeg ikke, at det er nødvendigt, at man nævner forskellige bynavne. Der er
også mange børn i Nuuk med store problemer. Hovedstaden i Nuuk har store
boligproblemer Vi gør hvad vi kan for at få løst problemer, og der sker jo
mange anbringelser uden for hjemmet
Ja
såfremt vi skal arbejde med mennesket i centrum, så må vi fokusere først og
fremmest på mennesket. Vi har ikke noget i mod Paamiut, men der er visse steder
på den langstrakte kyst, hvor behovet er betydelig større.
Og
det er Landstingets Finansudvalgsformand, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, formand for Landstingets
Finansudvalg, Siumut.
Først
vil jeg sige en tak til samtlige partier og Kandidatforbundet på
Finansudvalgets vegne, fordi de vurderer, at vi har arbejdet grundigt, og at de
er tilfredse med det vi har udført.
Ligeledes
har jeg med glæde bemærket, at man er tilfredse med den ændring i proceduren,
at man har inddraget andre relevante udvalg, og jeg synes, at det er en
naturlig ting, man gør.
M.h.t.
Asiis forslag omkring vores forretningsgang, at betænkningen af Finansudvalget
bliver udarbejdet øjeblikkelig når finanslovsforslaget foreligger. Det har vi
drøftet i Finansudvalget og vil satse på det i fremtiden
M.h.t.
fiskeriindustriskolen, der mener jeg, at Landsstyremedlemmet for Kultur har
misforstået det, der blev foreslået fra Finansudvalget. Vi har ikke ment, at
forholdene skal fortsætte. Vores baggrund for forslaget, at man skal komme med
nytænkning, og finde andre løsningsmuligheder. Her er det de offentlige og de
forskellige selskaber omkring fiskeri, igennem deres samarbejde, at man
undersøge tiltag, der er til gavn for samfundet, det er ikke, så man synes, at
det er nok, at brancheudvalgene er med det. Men vi efterlyser nytænkning i den
sammenhæng.
Også
m.h.t. Upernaviasuk eller fåreholderskolens bygnings flytning til Narsaq, der
vil jeg i den forbindelse nævne, at det største problem ligger nok ikke i, at
der er mangel på kollegiepladser til disse, og da kollegiepladsproblemerne kan
forestille sig løst i samarbejde med kommunerne, disse uddannelsessøgende er
ikke så mange.
Flere
fåreholdere har været inde på, at de i forbindelse med deres forsøgsordninger,
er længere fremme end Upernaviasuk forsøgsstation. Derfor har vi også ønsket,
at der bliver taget vurdering om forsøgsstationen Upernaviasuks fremtid.
Med
hensyn til revurdering af Finn Karlsens forslag, så kan vi selvfølgelig tage en
revurdering, men det er ikke alene Narsaq og Narsarsuaq, der har behov.
Eksempelvis kan jeg nævne, hvor vi selv har været, det er Ittoqqortoormiit, der
er 26-27 i en daginstitution, selvom der kun er plads til 5 børn, og oven i
står ca. 55 % af førskolebørnene skrevet på ventelisten, og i Finansudvalget
har vi regnet med, at Landsstyret har vurderet, hvor behovet er størst, og det
må man selvfølgelig gå ud fra, efter vores mening.
Derfor
har vi foreslået, at man i forbindelse med prioriteringen, at kommunerne kan
rette henvendelse i forbindelse med ønskerne om ændring i prioriteringerne.
Til
landstingsmedlem Otto Steenholdt, der vil jeg henvise til de ting, som vi har
medtaget i vores betænkning, m.h.t. vores henvisninger. Jeg vil gerne henvise
til vores bemærkninger omkring initiativerne vedrørende "Lille
Slette" i Nuuk. Jeg håber at i alle sammen på et tidspunkt, får mulighed
for, at sætte jer ind i bemærkningen, og der blev også der nævnt, at man ikke
har haft mulighed, for at tage stilling til alle de ting, som står i Finansudvalgets
betænkning.
Og
jeg vil også sige tak for behandlingen af denne betænkning.
Og
nu er det Otto Steenholdt, for en meget kort bemærkning, og derefter er det
Ruth Heilmann, ligeledes for en kort bemærkninger, og derefter må vi så tager
afsluttende bemærkninger, således at Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel
kommer med afsluttende bemærkninger, da vi har grundlag for at holde en
afstemning.
Otto Steenholdt, Atassut.
M.h.t.
mit spørgsmål omkring løfterne til Nuuk kommune, hvor Landsstyremedlemmet for
Økonomi siger, at det er baseret på gæt, et gæt, men jeg må siger, at de ting,
som jeg har hørt, det er fra pålidelige kilder, og det er ikke nogen rygter, at
man er igang med at overveje prisforhøjelser.
Derfor
vil jeg gerne sige til Landsstyremedlemmet for Økonomi. De der har føling på
pulsen i industriområdet, siger at det kan have meget uheldige konsekvenser for
industrien. Det er det jeg gerne vil have forståelse for.
Jeg
forstår ikke Per Berthelsens bevæggrunde, det kan være, at han støtter mine
bemærkninger. Det jeg finder er mærkeligt, at Siumuts borgmester, siger at de
har fået løfter, som man ikke har fået indfriet. Det kan være, at det er løse
rygter.
Og
jeg vil gerne have bekræftet, at Landsstyreformanden, at såfremt Landsstyret
selv har sagt, at Landsstyreformanden har givet løfter, og såfremt det kan
bekræftes, så vil jeg være glad, eventuelt igennem Landsstyremedlemmet for
Økonomi.
Og
den næste er Ruth Heilmann, som anmodes om, at komme med korte bemærkninger, og
derefter er det så Landsstyremedlemmet for Økonomi og derefter igen
Landsstyreformanden.
Ruth Heilmann,
Siumut.
Vi
har været inde på Royal Greenlands midlertidige lukning på 2 måneder i
Illulissat. Det er en meget alvorlig situation, men vi har da også mange gange
brugt denne talerstol, omkring situationer ved Royal Greenlands pludselige
lukninger af virksomheder. Det skaber arbejdsløshed.
Og
jeg vil minde om, at 200 mennesker er eksempelvis blevet arbejdsløse i én by,
såfremt der er 17 byer, hvor mange arbejdsløse er det så på hele kysten på
årsbasis. Jeg synes, at man også skal tage disse ting i betragtning, og at man
i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget medtager muligheden
for kurser og andre opgraderende tiltag for de <arbejdsløse.
Her
er det vores opgave, at fordeling opgaver og byrder på et mere ligelig
grundlag, og jeg er glad for, at man af hensyn til Kangaatsiaq har åbnet op for
nogle muligheder, og ligeledes med Paamiut. Det har også været til stor gavn
for Maniitsoq, at en 5.6 arbejdspladser har haft stor virkning for kommunen.
Når kommunerne får sådanne muligheder giver det lyst til at arbejde videre.
Og
m.h.t. forhøjelse af elpriserne, det har jeg ikke været glad for, fordi at man i
takt med privatisering af Amutsiviit ikke harmonerer med, at man forhøjer disse
priser.
Så
må vi for at begrænse diskussionen hertil, og når Landsstyremedlemmet for
Økonomi er kommet med afsluttende bemærkninger, så kommer Landsstyreformanden,
også med sine afsluttende bemærkninger, hvorefter vi går til afstemning,
hvorfor jeg anmoder de fraværende medlemmer om at indtage deres pladser her i
Landstingssalen.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Der
er flere som har været op på talerstolen. Jeg skal starte med Godmand
Rasmussen. Landsstyret fastholder den metode de har brugt, med at ville
forhøje, når Landsstyremedlemmet for erhverv har været inde på det, som
vedrører det som Otto Steenholdt er medlem af, nemlig bestyrelsen, jeg ved godt,
at der er igangsat nogle undersøgelser, men Landsstyret mener ikke, at verden
vil gå under, når man realisere, de forhøjelser man har påtænkt sig.
Og
nogle af talerne, bruger en hovedstad, ja det er rigtigt, at Nuuk er den
største by, men om det er e n hovedstad, det er svært at sige. Jeg ved ikke,
hvem der ikke har ville acceptere Nuuk by som en del af Grønland, man var inde
på, at man var nødt til at hjælp Nuuk kommune i dens boligsituation, og jeg kan
ikke se, at man ikke acceptere det.
Og
det var man også inde på fra Kandidatforbundets side. Det er rigtigt, at
boligmanglen i Nuuk ikke er hel ny, og en del af det, har årsag i, at de fleste
af dem der er flyttet til Paamiut, er flyttet her til Nuuk. Der har før været
mere end 4000, nu er der knap 1900, og det samme gælder for de forskellige
byer, rundt omkring på kysten, og det er sådan noget, vi kan imødegå, når vi
udvikler infrastrukturen i Grønland.
Men
folks kærlighed til landet, deres vilje til at arbejde for deres land, og
beholde deres nuværende boliger, det er dem vi ikke vil minimere, det er noget
vi gerne vil udbygge, også ved at udbygge rundt omkring på kysten.
Og
Finansudvalgets formand skal jeg sige, om man kan udarbejde finanslovsforslaget
fra et tidligere tidspunkt, det er godt at i har behandlet det i
Finansudvalget, ja men vi har jo også allerede drøftet det i Landsstyret, men
jeg er glad for, at man også er glad for det fra Finansudvalgets side.
Til
Otto Steenholdt skal jeg sige, at forholdene i dag, som Landsstyret tager
udgangspunkt i, når man gerne vil forhøje nogle priser, og det er som før
nævnt, der bruger man jo før 80 mio. kr. til de forskellige produktionssteder,
og vi må regne med at det er ca. 60 mio. kr., der tilfalder Royal Greenland.
Og
siger man, at det er 12 mio. kr., som Royal Greenland så vil miste, hvorefter
man så vil fyre 500 personer, så må man så regne med, at en arbejder tjener ca.
24.000 kr. om året, og det tror jeg ikke på kan være rigtigt.
Og
forholdene i dag er sådan, at f.eks. krabber bliver solgt for 8 kr. kiloet, og
deraf er de 2,60 kr. som Hjemmestyret giver som tilskud. De private indkøber
krabber for mere end 10 kr. pr. kilo, og det er også sådanne ting man skal se
på, og vi afholder jo også møder med disse.
Og
til den sidste taler, til Ruth Heilmann, skal jeg bemærke, at vi jo snakket
erhvervsstrukturen her i Grønland, hvor man også drøftede, at de der
midlertidige bliver fyret fra fabrikkerne, at de så skal beskæftiges i den
periode, det er jo ikke noget, vi skal beskæftige os med, det er jo et tilbageblik,
det er jo ikke. Vi prøver hele tiden kun at snakke om de negative ting, vi må
jo også huske på de ting, som drejer tingene til den positive retning, og det
har jeg også været inde på, på et tidligere tidspunkt i dag.
Jeg
mener også, at Finansudvalgets betænkning, som de forskellige partier og
Kandidatforbundet er medlemmer af, og der synes jeg, at der er noget, der tyder
på, at man gerne vil have tingene til at dreje sig i den positive retning.
Og
så er det Landsstyreformand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Ja
vi har allerede været inde på, at vi er glade for, at omkostningerne kan dækkes
uden at man har forhøjet skatteudgifterne, således at man på den måde, ikke har
bebyrdet de mange mennesker skattemæssigt.
Selvfølgelig
er de bemærkninger, der er faldet vedrørende Nuuk, der skal jeg blot sige, at
vores samarbejdsaftale med Landsstyrekoalitionen, det forpligter os, også
m.h.t. Nuuk, og det er selvfølgelig noget der skal efterleves.
Der
har sidste år, der har daværende Landsstyremedlem for Økonomi og undertegnet
holdt møde med Nuuk, da vi så drøftede med Nuuk kommune, så har vi lovet, at vi
vil efterleve vores pligter, og såfremt man så også støtter det her fra salen,
så kan vi opnå et resultat.
Der
har været et landsstyreskifte, men til trods for det, så har man også ville se
specielt på Nuuk, i den nye Landsstyrekoalition. Og i den forbindelse skal vi
sige, at vi allerede er opmærksom på, at Nuuk er den by, som har en høj
indtjening, hvorfor vi ikke kan være imod, at ville være med til at udvikle
byen.
Og
uden at vi på den måde overbebyrder resten af Grønland, som Lars Sørensen også
helt rigtigt var inde på, at vi her i byen, og såfremt kommunen bestemmer, at
vi vil betale mere, så skal vi heller ikke ligge skjul på, at vi er parat til
at betale mere.
Og
i samarbejdet skal vi også huske på, at det ikke er noget nyt, at man har
planer om, at ville udvikle en by til i Qinngorput. Og man må også regne med,
at byen vil udvikle sig i den retning, og vi skal nok bære vores egen del af
byrden, og byen skal også nok selv bære sin del af byrden, og det er jo en
fordeling, som er meget normalt
Og
vi bemærker jo også hele tiden, når man taler her fra talerstolen, at vi er
tilbøjelig at snakke om de enkelte byer af gangen, men som før nævn skal man
heller ikke glemme, at det er begrænset her, hvad landet kan bære økonomisk,
hvorfor vi nogle gange har måtte ændre på vores planer
M.h.t.
Nuuk, så har det nye Landsstyre, inklusive det nye Landsstyremedlem for
Boliger, som han også før har være tinde på, at m.h.t. Nuuk, så skal man komme
væk fra, det årlige slagsmål om hvor mange boliger der skal bygges, men man
skal komme med langsigtet planlægning, f.eks. for 10 år, således at man på den
måde kan finde en løsning, hvilket vi fra Landsstyrets side, også har været
inde på, at det vil vi gerne forhandle om. Og disse forhandlinger pågår, og
derfor kan man ikke sige, at man ikke har opfyldt det løfte man har givet til
Nuuk.
Nuuk
er jo også en by, som alle andre byer, som også har problemerne, men vi vil også
være med til at løse problemerne for Nuuk by. Tak.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Tak.
Og dermed skal vi så til at gøre debat færdig, m.h.t. Landstingsfinanslov for
år 2000, hvorefter vi nu kan begynde at foretage vores forskellige afstemninger.
Og
Siumuts ordfører kan få en meget meget ekstraordinært bevilling til at få et
par ord.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Ja.
Tak. Jeg mener ikke, at jeg skal behandles særskilt, fordi jeg allerede på et tidligere
tidspunkt har bedt om ordet, derfor siger jeg tak for den mulighed, for at
komme til talerstolen.
Inden
vi holder afstemning vil vi fra Siumuts-gruppe, komme med en bestemt meddelelse
vedrørende Finansudvalgets betænkning. Fra Siumut vil vi gå ind for
Formandskabets indstilling, hvorfor vi kan meddele, at vi uden videre kan svare
således, at Landstinget kun burde have en direktør på lønramme 40, men vi
følger Formandskabets indstilling.
Men
imidlertid vil vi gerne bemærke, at man går bort fra denne ordning ved næste
organisering, således at der kun er 1, der er placeret i denne lønramme 40,
således har jeg videregivet Siumut-gruppens bemærkninger til det.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Det
er på sin plads, at det bliver meddelt, fordi andre partier også har
tilkendegivet deres holdning til denne sag, Derfor skal vi holde afstemning.
Der
skal først stemme om de to forslag vedrørende aktivitetsområde 01, som
Finansudvalget ikke har behandlet, men som Landstingets Udvalg for
Forretningsordenen har afgivet indstilling til.
Først
stemmes om forslag fra landstingsmedlem Olga Poulsen om en ændring af
normeringsoversigten under hovedkonto 01.01 Landstingets Bureau, som et flertal
indstiller ikke vedtages, mens et mindretal i udvalget indstiller det vedtaget.
Det fremgår klart. De der stemmer for landstingsmedlem Olga Poulsens
ændringsforslag bedes rejse sig. 7. De der stemmer imod landstingsmedlem Olga
Poulsens ændringsforslag bedes rejse sig. 23. Således har samtlige
tilstedeværende afgivet stemme.
Dernæst
stemmes om ændringsforslaget vedrørende hovedkonto 01.10.13, Vestnordisk Råd,
som et enigt udvalg indstiller vedtaget. De der stemmer for ændringsforslaget
bedes rejse sig. 30.
Herefter
går vi over til at stemme om Landsstyrets ændringsforslag. Først stemmes om de
to ændringsforslag, som Finansudvalget ikke har formuleret en indstilling til,
idet der ikke er formuleret en indstilling fra Finansudvalget stemmes om hver
af disse to ændringsforslag særskilt, d.v.s. der skal stemmes om Landsstyrets
ændringsforslag, der i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 47.
De
der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag, det skal læses op. Det drejer sig
om sundhedsvæsenet anlæg, det skal jeg læse op i sin fulde ordlyd.
"Landsstyret har til 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for
år 2000 søgt en forhøjelse med bevillingen på 5 mio. kr. i år 2000 De
bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagene fordeler sig ved 3 mio. kr.
2001, minus - 1 mio. kr i år 2002 og - 7 mio. kr. i 2003. Forslaget indebærer
rokering fra projekt det er et nr. sygehuset i Aasiaat og projekt nr sygehuset
i Illulissat. Endvidere ønskes anlægstaksten på projekt nr. det og det
Laboratorium Dronning Ingrids Hospital ændret".
Finansudvalget
skal meddele, at udvalget udskyder sin stillingtagen til efter 2. behandlingen.
Det
fremgår også klart, og jeg skal så anmode de, der stemmer for Landsstyrets
ændringsforslag om at rejse sig 22. De der stemmer imod Landsstyrets
ændringsforslag bedes rejse sig 8. Således har samtlige tilstedeværende afgives
stemme.
Herefter
stemmes om Landsstyrets ændringsforslag i Finansudvalgets betænkning er
betegnet som nr. 48, og m.h.t. skal jeg bemærke, at Kandidatforbundet også har
anmodet om, at der bliver stemt om det særskilt, og det hedder:
"Landsstyret
har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanlov for år 2000 søgt om
en nedsættelse af bevilling på 0 kr. i år 2000. De bevillingsmæssige
konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 0 mio. kr. i år 2001,
minus - 8 mio. kr. i år 2002 og minus - 8n mio. kr. i år 2003"
Finansudvalget
indstiller, at Landsstyret til 3. behandlingen fremsætter et ændringsforslag af
hvilke det fremgår, hvilke aktivitet den resterende del af bevillingen under
nærværende hovedkonto er møntet på.
De
der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse. 17. De der stemmer
imod Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 12. Der er 1 i difference, er
der nogle der er gået. Jeg skal endnu engang spørge, de der stemmer imod
Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 12, hvem er det der mangler ? Ja.
Resultatet foreligger.
Kandidatforbundet
har i henhold til § 37 fremsat ændringsforslag, det skal vi også stemme om. Det
vedrører ændringsforslag nr. 54. Det er udbygning af landingsbanestruktur. Landsstyret
har til behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000, søgt om en
forhøjelse af bevillingen på hovedkonto med 0 kr. i år 2000. De
bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene, fordeler sig med 15,8
mio. kr. i 2001, 39,3 mio kr. i 2002 og 40,3 mio. kr. i år 2003. Bevillingen er
møntet på etablering af Paamiut-lufthavn.
Finansudvalget
indstiller, at forhøjelsen vedtages. De der stemmer for Finansudvalgets
ændringsforslag nr. 54 bedes rejse sig. 26. De der stemmer imod Finansudvalget
ændringsforslag nr. 54 bedes rejse sig. 4. Ja resultatet ligger klar.
Dernæst
stemmes om Landsstyrets ændringsforslag, der i Finansudvalgets betænkning er
betegnet, og lyt nu godt efter, som nr. 1-46 og nr. 49-53 og fra 55-62, fordi
vi lige nu har holdt afstemning om nr. 54, og som Finansudvalget indstiller til
vedtagelse.
De
der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag fra 49-53 og 55-62 bedes rejse
sig. 30. Det vil sige samtlige tilstedeværende har stemt for forslaget, således
er det, og overstået med denne afstemning.
Herefter
stemmes om det samlede forslag til Landstingsfinanslov 2000, i den nu
foreliggende form. De der stemmer for forslaget, i den nu foreliggende form
bedes rejse sig. 30. D.v.s. samtlige tilstedeværende har stemt for. Således overgår
forslag i den nu foreliggende form til 3. behandling, forinden da behandles
forslaget påny i Finansudvalget.
Og
hermed er vi endelig færdig med 2. behandlingen af punkt 14, hvorefter vi går
over til punkt 16, men først skal jeg lige orientere om, at det øjeblik vi er
færdig med mødet for i dag, så har I et tilbud om at spise umiddelbart efter
mødet.