Dagsordenens punkt 15-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag onsdag
den 6. oktober 1999
Og vi
går nu videre til punkt 15, og det er forslag til Landstingstillægsbevillingslov
II 1999, og der er det Landstingsmedlemmet for Økonomi og Handel, der skal
forelægge.
Josef
Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:
Jeg
skal på Landsstyrets vegne fremsætte forslag til Landstingstillægsbevillingslov
II for 1999. Lovforslaget indeholder ændringer til bevillinger,
tekstanmærkninger og tjenestemandsstillinger. Det samlede resultat af forslaget
viser en forbedring i år på 1.622.000 kr., såfremt lovforslaget bliver
vedtaget. Hvorefter underskuddet kan nedsættes 53.534.000 kr. til 51.912.000
kr.
Indholdet
af TB II, indholdet kan kort beskrives som bestående af, for det første øgede
indtægter og budgetforbedringer, for det andet øgede driftsudgifter, især inden
for Sundhedsvæsenet, og endelig for det tredie tekniske ændringer og
formalisering af finansudvalgsbevillinger.
Det
øgede udgiftsbehov skyldes især en fortsat vækst i driftsudgifterne, specielt
inden for Sundhedsvæsenet, hvor der søges samlede efterbevillinger på niveauet
30 mio. kr. i Landsstyrets forslag til Finansloven for år 2000 er der dog en
vis udstrækning taget højde for denne stigning.
Det
øgede behov på Sundhedsområdet skyldes især en kraftig stigning i nedsendelser
til behandling i Danmark, bl. a. som følge af den dårlige bemandingssituation.
Som det i øvrigt fremgår af Landsstyrets forslag til Landstingslov om Grønlands
Hjemmestyres budget, foreslår Landsstyret en opstramning af den økonomiske
styring bl. a. med den konsekvens, at der, når loven er trådt i kraft ikke vil
blive fremlagt forslag til tillægsbevillingslove i det pågældende finansår.
På
indtægtssiden kan det med tilfredshed konstateres, at der fortsat er opdrift i
skatte- og afgiftsindtægterne. Denne stigning afspejler bl.a. det positive
forhold, at der er en rimelig vækst i aktiviteterne i vores samfund. Der søges
i år en samlet forhøjelse ag bevillingerne på 39,5 mio. kr. Virkningerne i
budgetsoverslagsårene vil blive nærmere vurderet i forbindelse med behandlingen
af finansloven for år 2000.
På
udgiftsområdet er en stor del af forslagene af teknisk karakter, forstået på
den måde, at der f.eks. er tale om budgetneutrale rokeringer mellem konti eller
anlægsprojekter. Vedrørende de enkelte forslag til ændringer henvises iøvrigt
til budgetbidragene. De største ændringer skal dog kort kommenteres i det
følgende.
På de
administrative konti udmøntes den resterende negative budgetregulering på 12,4
mio. kr., og der søges 5 mio. kr. til dækning af yderligere driftsudgifter i
EDB-afdelingen bl.a. som følge af drift af netværket samt i forbindelse med
reorganiseringen af området. Landstingets Finansudvalg har fået sagen forelagt
særskilt.
På det
sociale område søges en forhøjelse med 1 mio. kr. af bevillingen til Nordisk
Delpension. På folkeskoleområdet foretages budgetneutrale ændringer med henblik
på at styrke aktiviteten på Ilinniarfissuaq, mens der søges yderligere godt 3
mio. kr. til vidtgående specialundervisning. Til Ilisimatusarfik søges en
forhøjelse på 850.000 kr.
På
anlægsområdet søges der udmøntninger fra renoveringspuljen og forskellige
budgetneutrale rokeringer. De samlede bevillinger til anlægsprojekter er i 1999
er på ca 750 mio. kr. Da der er uændret samlet negative budgetreguleringer på
ca. 129 mio. kr., er der således netto anlægsbevillinger på ca. 644 mio. kr.
Landsstyret
finder ikke anledning til at foreslå udmøntninger af negative
budgetreguleringer, da der samlet set har en størrelsesorden som det forventes
vil være muligt at udmønte ved regnskabsafslutningen. Forslaget til
tillægsbevillingen II indebærer iøvrigt, at der på driftsreserven vil være et
beløb på 6.661.000 kr. På budgetteknisk reserve vil der være 30 mio. kr., idet
kontoen foreslås nedsat med ca. 7 mio. kr.
De
nærmere forudsætninger for den budgettekniske reserve er beskrevet i
budgetbidraget. Den samlede virkning DAU-resultatet vil herefter blive en
forbedring på 1.622.000 kr., så det samlede underskud i 1999 bliver på
51.912.000 kr. I forslaget til Tillægsbevilling II, er ud over forslag til
ændring af bevillinger også medtaget forslag til tekstanmærkninger, som er vist
i bilag II.
Med
disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til behandling i Landstinget og
anbefale, at det herefter overgives til behandling i Landstingets Finansudvalg.
Mødeleder:
Tak, vi
går nu over til patiernes og Kandidatforbundets ordførere, først er det Per
Berthelsen, Siunut, der får ordet.
Per
Berthelsen,
ordfører for Siumut:
Vi har
fra Siumut følgende bemærkninger til forlag til Landstingstillægsbevillinglov
II 1999. Indledningsvis finder vi de øgede driftudgifter beklageligt, især
inden for Sundhedsvæsenet. Vi finder det nødvendigt, at være forbeholden imod
eventuelle højere udgifter og vi indstiller, at man snarest muligt undersøger
opstramning af økonomistyringen, som kan medvirke til nedbringelse af
driftudgifterne.
Målet
må være, at udarbejde realistiske budgetter og planer. Vi er fra Siumut bekendt
med den svære situation i Sundhedsvæsenet, og vi har tidligere tilkendegivet
vilje til at løse problemerne, men der skal sættes en grænse.
M.h.t.
indtægterne har vi med tilfredshed konstateret stadig stigning i skatter- og
afgiftsindtægter, som afspejler vækst i aktiviteterne og dermed samfundets
økonomi.
M.h.t.
udgiftsområdet finder vi det kritisabelt, at der søges 5 mio. kr. til
tillægsbevilling til edb-afdelingen, og vi kan ikke komme uden om, at
udgifterne skal dækkes, hvorfor vi godkender det, men lignende tilfælde vil
blive afvist i fremtiden.
I den
forbindelse glæder vi os til indførelse af en budgetlov, som vil indebære
systematisering og koordinering af budgetprocedurer i økonomistyring, og dermed
vil kunne nedbringe eller helt undgå overskridelser af budgetter, som førnævnt.
I
forbindelse med besparelsesrunder, ser vi gang på gang en besparelse på
medarbejdersiden i den offentlige administration og i offentligtejede
virksomheder, det er ikke exceptionelt, men fra Siumut vil vi indstille, at
sådanne besparelsesrunder gennemføres med hensyntagning til medarbejdernes
funktioner og arbejde og at dette sker med klart sigte på, ikke at skulle
forringe serviceniveauet over befolkningen.
Uden at
komme ind på enkeltheder, tager vi de øvrige bemærkninger til efterretning og
vi tilslutter os forslaget.
Med
disse kommentarer vil vi fra Siumut indstillet, at forslaget overgives til
behandling i Finansudvalget inden 2. behandling.
Og så
er det Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson, Atassut.
Her ved
1. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov nr. II for 1999,
har vi fra Atassut følgende bemærkninger.
Først
konto 13.01.02 Hjemmestyrets Edb-afdeling.
Om den
konto siger Landsstyremedlemmet i sin forelæggelse, at merudgiften på 5 mio.
kr. er opstået som følge af drift af netværket, samt en reorganisering af
området. I budgetbidraget skrives det, at der for 3,2 mio. kr. vedkommende er
tale om afledte driftsudgifter, efter etablering af et landsdækkende
edb-netværk og at udgifterne ikke kunne opgøres til behandling af Finansloven
for 1999. For. 1,4 mio. kr. vedkommende er der tale om en ubetalt regning
primært fra 1998.
Bortset
fra, at der afgives to indbyrdes forskellige forklaringer på behovet for en
tillægsbevilling, så fremgår det ikke, at pengene for de fleste vedkommende
allerede er brugt. Uanset hvilke fæle ord man pakker en ansøgning ind i, så er
det ikke lovligt, at anvende landskassekroner uden bevillingsmæssig dækning.
Der
findes en 3. forklaring på denne pludselige bevillingsbehov. Og den forklaring
er afgivet overfor Finansudvalget, da man umiddelbart før samlingen skulle have
en bevilling igennem her og nu, fordi sagen ikke tålte den udsættelse, der
ligger i, at herværende tillægsbevillingsforslag, først bliver ophøjet til lov
i slutningen af oktober måned.
Og
behovet for 3,2 mio. kr. til drift af rutenet her det i forklaringen til
Finansudvalget, og jeg citerer "..fra januar er iværksat drift af det nye
rutenet, uanset at dette ikke er medtaget på Finansloven for 1999, denne operer
kun med anlæg i 1999 og først drift i år 2000. Hvilke drift må anses for
nærmest uopsigeligt og medføre en samlet udgift i 1999 på 3,2 mio. kr., hvoraf
de 2,4 mio. kr. er udløst på nuværende tidspunkt, og det var den 1.
september," citat slut.
Om
behovet for 1,4 mio. kr hedder det i redegørelsen til Finansudvalget og jeg
citerer "..Ved en økonomi gennemgang er der fremkommet en regning fra
Orakel baseret på en række fakturaer fra 1998 på 1,4 mio. kr. forefaldende til
betaling", citat slut.
Og i
redegørelsen til Finansudvalget hedder der sig som forklaring, at der fra den
tidligere ledelse var genereret sådanne forpligtigelser, at det ikke vil være
muligt, at opsuge alle disse i det tilbageværende budget.
Hertil
er der at sige, at dette ville ikke have været lovligt. Man kan ikke igangsætte
en ubevilget drift af et rutenet, ved at flytte lidt rundt på de forskellige
konti i afdelingen. Skal man tro teksten i budgetbidraget, og det skal vi jo,
så har man bare brugt pengene, og tager det som en selvfølge, at pengene kan
bevilges nu - efter de er brugt - fordi man ikke kunne nå det på Finansloven
for 1999.
Hverken
den ene eller anden forklaring beskriver et lovligt forløb. Fra Atassut ønsker
vi en grundig redegørelse for de mildest talt bizarre og indbyrdes modstridende
forklaringer på dette bevillingsbehov i Hjemmestyrets Edb-afdeling.
Hvem
viste hvad hvornår ? Hvem har det politiske ansvar ? Og hvem har det økonomiske
ansvar?
Konto
20.10.12. Der hedder bankforsyning.
Og det
budgetbidrag, skal man nok læse igennem et par gange, før det i alt sin
groteske enkelthed bliver klart, hvad sagen drejer sig om.
Indtil
1. januar 1999 betalte Grønlandsbanken til Royal Greenland 2,725 mio. kr. om
året, for at få udført sine bankforretninger på posthusene i 9 af vores byer.
Fra den 1. januar 1999, ville Grønlandsbanken ikke længere betale, for at få
udført sine bankforretninger på disse 9 posthuse.
Man
ville tværtimod have 3 mio. kr. om året, for at tillade at PostGreenland
fortsatte med at udføre Grønlandsbankens bankopgaver på de 9 posthuse.
I
budgetbidraget hedder det, at forhandlinger om en ny aftale gik i stå og at
postvæsenet siden har udført de pågældende serviceydelser overfor
Grønlandsbankens kunder uden af modtage betaling herfor fra Grønlandsbanken.
Det
kommer i 1999 til at koste PostGreenland knap 1,4 mio. kr. Grønlandsbanken har
for resten af året indvilget i at betale 400.000 kr. for at få udført sine
bankforretning på de 9 posthuse. Og i henhold til dette budgetbidrag forventes
det, at vi fra Landskassen vil bevilge de sidste 963.000 kr.
Grønlandsbanken
der gennem de sidste mange år har ført sig frem som fortaler for en fri
konkurrence og det private initiativ, ejes for hovedpartens vedkommende af 3
store banker; Den Danske Bank, Unibank og BG-bank og Hjemmestyret har via
NUNA-fonden også en aktiepost i banken.
Mellem
ejerne er der indgået en aktionæroverenskomst, der forbyder aktionærerne at
udøve konkurrerende bankvirksomhed i Grønland. Denne aftale er næppe, hvad
loven ellers kræver anmeldt til Konkurrencenvnet, men effekten er klar:
Grønlandsbanken har et defaktum monopol på bankbetjening i Grønland og dette
monopol vil de nu indskrænke til kun at omfatte de mest lukrative områder af
landet, når det gælder lokalt bankbetjening.
Det gør
navnet Grønlandsbanken til en falsk varebetegnelse, banken burde skifte navn
til hovedstadsbanken Nuuk eller måske endnu bedre Monopolbanken. Et monopol
forpligter, man må tage det sure med det søde. Det kan godt være, at der i de 9
byer ikke er penge i en mængde, som Grønlandsbanken finder det lukrativt nok at
beskæftige sig med.
Men
borgerne i de 9 kommuner er medejere af Landskassen som har mange penge, at
flytte rundt med og en god del af disse penge er på den ene eller anden måde
placeret i Grønlandsbanken.
Vi vil
fra Atassut naturligvis være med til at sikre, at der fortsat kan være
bankbetjening på posthusene i de 9 byer. Vi vil også gerne bevilge de
nødvendige penge, hvis det ikke kan være anderledes. Men vi vil ikke gøre det
uden, at det får konsekvenser for Grønlandsbankens øvrige forre3tninger med det
grønlandske samfund og her først og fremmest placeringen af Landskassens
midler.
Og så
mener vi iøvrigt, at andre pengetanke, pensionskasser, og fonde med
bidragsydere fra de 9 kommuner og landet i det hele tage bør tage deres
arrangementer med banken op til en kritisk revision. Hvorfor skal vi forvente,
at der for eftertiden smides 3 mio. kr. om året fra Landskassen, for at sikre
at Grønlandsbanken som ene bank i grønland kan nå ud til sine kunder ?
Konto
60.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatiske.
Der
søges om 8,5 mio. kr. til dækning af en regning fra Rigshospitalet som man
havde overset, fordi den var klipset sammen med en anden regning, sikken en
forklaring. Landskassen er ikke en bingoklub eller en idræftsforening.
Forklaringen holder simpelthen ikke.
Af
anden vej og også via en redegørelse til Finansudvalget har vi fået oplyst, at
3-4 mio. kr. af dette beløb kan henføres til konkrete behandlingsforløb. Det
drejer sig måske om 300 til 400 patienter, der har fået udstedt billetter, der
er udstedt af anden vej, de har boet på Grønlænderhjemmet og der har været
andre udgifter, som ikke indgår i regningen fra Rigshospitalet.
Denne
såkaldte forglemmelse fortæller, at der simpelthen ikke har foregået denne
løbende afstemning af udgifterne til patientbehandling i Danmark ellers ville
fejlen ikke kunne opstå.
Vi går ud
fra, at der bliver taget grundigt fat på dette problem i Landstingets
Revisionsudvalg.
Og
engang til på denne samme konto. Der søges desuden på denne konto om 16,5 mio.
kr. som begrundes som et reelt og uafviseligt merforbrug. Det interessante ved
ansøgningen er begrundelsen for merforbruget. Der står i budgetbidraget, og jeg
citerer ". En væsentlig faktor bag merbevillingsønsket er den dårlige
bemandingssituation for visse speciale ved Dronning Ingrids Hospital",
citat slut.
Det
rejser et vigtigt spørgsmål. Hvis det er så svært at skaffe tilstrækkelig
kvalificeret personale til Dronning Ingrids Hospital, at man i perioder må
sende patienter til Danmark. Hvordan forestiller man sig så, hvad situationen
vil være, den dag vi har 2 regionssygehuse,, der efterspørger den samme
specialiserede arbejdskraft ? svaret må være, at situationen vil forværres.
Endnu flere patienter må sendes til Danmark, p.g.a en endnu dårligere
bemandingssituation alle 3 steder.
Og
konklusionen må være, at vi ikke skal etablere 2 regionssygehuse med hver sit
akutkiruiske beredskab.
Med
disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til Finansudvalget
forinden 2. behandling her i salen.
Den
næste taler er Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.
Da Finansloven
for 1999 blev vedtaget sidste år balancerede Landskassens indtægter og
udgifter. Forslaget fra nærværende Landstingstillægsbevillingslov II vil hvis
den vedtages i sin nuværende ordlyd fører med sig et minus på omtrent 52 mio.
kr. på trods af flere indtægter end budgetteret for året 1999.
Landskassen
indtægter både via skatter og afgifter stiger i følge forslaget, dette er
glædeligt ikke mindst stigningen i skatteindtægter er tegn på en bedre økonomi.
På en måde kan vi glæde os over, at der igennem de stigende afgiftsindtægter
til Landskassen, så skabes økonomi til vores økonomi.
På den
anden side skaber det stof til eftertanke, at pengene ruller let og elegant
lige ned i Landskassen p.g.a. alkohol- og tobaksforbruget. Forbrug eller
overforbrug af disse har store følger for folks sundhed og samfundets økonomi.
Således hører omsorgssvigtet børn og ulykkelige familieliv med i dette billede.
Der betales en stor pris p.g.a. alkoholen, nu må det være slut !
Endnu
engang vil vi opfordre Landsstyret til at udarbejde en strategi for at
nedbringe alkoholforbruget til det halve.
De
voksende udgifter har flere vidt forskellige begrundelse. F.eks. At
driftsudgifterne er steget, og der er til projekter finansieret, som der ikke
nøje er planlagt. Fejltagelserne er ikke bare ærgerlige, men også irriterende,
ligesom det belaster samfundsøkonomien. Vi må i det mindste lære af vores
fejltagelser.
I Inuit
Ataqatigiit mener vi, at det er meget vigtigt, at vi fremover skal have
finansiering, der er velovervejet og som er velplanlagt. Efter den konkrete
samlede vurdering vil vi kommentere nogle af de enkelte ansøgninger til dækning
af udgifter.
I
forhold til ansøgningen til sundhedsvæsenet har vi følgende kommentarer.
I Inuit
Ataqatigiit mener vi, at det er på tide, at melde ærligt og åbent ud til
befolkningen, at vi må regne med store udgifter til sundhedsvæsenet, sålænge
forholdene ser ud som i dag.
Indtil
en omstrukturering har fundet sted og indtil der er fundet en løsning på
personaleproblemet og indtil prioriteringsdiskussionen er afsluttet vil der
være behov for ca. 700 mio. kr. De alvorlige problemer er ikke af ny dato og
selvom vi ved, at der er blevet arbejdet på, at finde løsninger er det vores
opfattelse i Inuit Ataqatigiit, at de der tidligere har haft ansvaret, har
orienteret befolkningen, som om løsningen af problemerne var lige på trapperne.
Disse
falske forhåbninger vandt genklang og førte enddog med sig, at man troede fuldt
ud og fast på, at det ville betyde et stop i udgiftsstigningen. Sådan ser virkeligheden
ikke ud og vi er nødt til at erkende, at en løsning af problemerne ikke er lige
på trapperne. At udgifterne er så høje er tegn på, at patientbehandlingen
fortsætter og at der har behov for behandling ikke svigtes.
I Inuit
Ataqatigiit mener vi, at indtil prioriteringsdebatten afsluttes med klare
konklusioner, og indtil de forhold vi nævnte tidligere har fundet deres
løsning, så må befolkningen have vished for, at hvis de bliver syge, vil de
have mulighed for behandling.
De høje
udgifter til sundhedsvæsenet skyldes tildels vores usunde livsstil. Mange
behandlingsbehov opstår p.g.a. alt for stort alkoholforbrug. Vi må alle gøre os
anstrengelser på, at nedbringe udgifterne.
Vi
voksne må være forbillede og leve en sund levevis på alle områder, gå videre
til vores børn, så vil udgifterne falde. Der er brug for penge til forbedring
af børns vilkår, til styrkelse af vores åndelige og kulturelle værdier og til
at løse det store boligproblem.
Vi er
helt klar over, at en af grundene til behovet for yderligere bevilling til
sundhedsvæsenet er en ubetalt regning til Rigshospitalet, som skulle have været
betalt allerede sidste år. Ansvaret er hos Landsstyret fra sidste valgperiode.
Noget sådan må absolut ikke ske igen, derfor bør den såvel administrative som økonomiske
styring have en høj kvalitet. Vi vil gerne høre, hvad Landsstyremedlemmet for
Sundhed har foretaget sig, for at undgå noget sådan i fremtiden.
Det er
vigtigt, at sætte alle kræfter ind på hele omstruktureringsarbejdet og
prioriteringsdebatten. Vi vil opfordre Landsstyremedlemmet hertil.
Endvidere
er det vores ønske, at nogle af ressourcerne bruges til at arbejde med de mere
langsigtede målsætninger.
Der
søges bevilling på 5 mio. kr. til Edb-afdelingen, da det viser sig, at nogle af
de aktiviteter, der er foretaget, uden først at sikre sig en økonomisk
bevilling, mener vi, at der er god grund til, at rette en stærk kritik.
Ligeledes
er en ubetalt regning grund til, at der søges flere midler. Sådanne forhold,
hvor ansatte har tilsidesat deres ansvar vil vi ikke uden videre acceptere, vi
mener derfor, at man må placere ansvaret eller ansvarerne.
Mens vi
taler om Edb-afdelingen vil vi spørge Landsstyremedlemmet om sikringen for år
2000 problematikken er gennemført i hele Hjemmestyret.
M.h.t.
hovedkonto 20.10.12 Bankforsyningen er kendt af alle, at bankforsyningen er
samfundets varetagelse af landets eneste bank. Dette monopol er efter Inuit
Ataqatigiits opfattelse forbundet med en forpligtigelse. Forskelsbehandling i
bankforsyningen, afhængig af borgerne bosiddelse synes ikke at være
tidssvarende.
Penge
der ejes og tjenes af hele samfundet også i bygder og byer uden Monopolbankens
filial må betragtes som under et, og således er med til opretholdelsen og
omfanget af Monopolbankens ind- og udlånskapital.
Det er
derfor dybt beklageligt at Grønlandsbanken ikke længere vil være med at betale
bankforsyningen i bygder- og byer uden bankens filial.
Ud fra
lovforslagets budgetbidrag fremgår det, at Landsstyret er igang med initiativer
for at rette op på problemet. Med hensyn til den fremskredne tidspunkt på året
efterlyser Inuit Ataqatigiit Landsstyrets vurdering af, hvad befolkningen kan
vente af mulig udgang på disse initiativer.
En
anden hovedkonto som skaber stof til eftertanke er 40.10.13 Vidtgående
specialundervisning i Folkeskolen.
I løbet
af de sidste 5 skoleår er antallet af skoleelever med behov herfor steget fra
306 til 426. Selvom der kan være flere forskellige grunde til antallet er
steget må vi stille os det spørgsmål, hvad er det tegn på ?
For de
i det mindste en tilfredsstillende behandling, når man tænker på psykologer og
skolepsykologer, der er ansat i PPR og at der også er vakancer i perioder. En
helhedsløsning, hvor familien inddrages til at støtte barnet i skolen, i
fritiden og i hjemmet vil sikre, at barnet udvikler sig optimalt ud fra sine
forudsætninger.
Med
disse ord lader vi Landstingstillægsbevillingsloven overgå til viderebehandling
i Finansudvalget. Tak.
Den
næste ordfører er Kandidatforbundets Mogens Kleist, værsgo.
Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet
vil udtale følgende til forslag til Landstingstillægsbevillingslov II 1999.
Til
tillægsbevillingsforslaget har vi følgende kommentarer. Vi har konstateret en
stigning i udgifterne for Hjemmestyrets Edb-afdeling, idet der atter var fundet
regninger til en værdi af 1,4 mio. kr., hvor afregning er nødvendigt samt en
tillægsansøgning til yderligere driftsudgifter til Edb-afdelingen.
Kandidatforbundet
ønsker, at problemerne i Hjemmestyrets Edb-afdeling søges løst snarest muligt,
idet der er gået flere år, uden at problemerne er løst, og der foretages en
vurdering af de ansvarliges dispositioner.
Sundhedsområdet
mangler ca. 30 mio. kr. i år, hvor der blev peget på, at antallet af patienter,
der bliver sendt til Danmark er øget. Ja det er meget vel tænkeligt, at dette
er tilfældet, men Kandidatforbundet vil påpege, at nedsendelse af patienter bør
organiseres bedre, således at det sikres, at der ikke sker overskridelse af de
bevilgede midler ved styring af udgifterne.
Der var
fundet en regning til sundhedsvæsenet på 8 mio. kr. Fra Kandidatforbundet skal
vi udtale, at vi vil opfordre til, at der sker bedre opfølgning på behandlingen
af de nedsendte patienter og at vi endvidere kraftigt opfordre til, at der sker
en stramning af styringen af regnings forholdene. Vi ønsker således, at
regningen på de 8 mio. kr. bliver undersøgt nærmere.
Der er
en tillægsbevillingansøgning på yderligere 2,3 mio. kr. vedrørende mangel på
læger samlet i hele landet. Fra Kandidatforbundet skal vi udtale, at manglen på
læger på kysten nu søges løst gennem en samlet indsats både fra Landsstyret og
lægekredsforeningen, idet disse problemer er store. Befolkningen i flere byer
melder deres utryghed vedrørende dette forhold gennem pressen.
Kandidatforbundet
vil henstille, at der forud for forskellige pengeindsamlinger bevilges beløb
fra Landsstyret, idet vi ved at der årligt gives tilskud til disse forskellige
formål. Vi skal erindre om, at Landsstyreformanden gav en check til Flygtningehjælpen
uden at der lå en godkendelse fra Finansudvalget. Disse forhold bør bringes i
orden.
Vedrørende
renovering og anvendelse af gamle KGH-pakhuse vil vi fra Kandidatforbundet
henstille, at sagen undersøges nærmere, især m.h.t. eventuelt anvendelse af de
gamle pakhuse til kontoformål, således at Danmarkskontoret på sigt eventuelt
kan flytte.
M.h.t.
Illumissiarfik skal vi udtale, at vi forstår tillægsbevillingsansøgningen fuldt
ud, idet de forskellige krav var søgt efterlevet ud over uddannelsesforholdene,
er kravene blevet forøget, og de uddannelsessøgendes vilkår er blevet forbedret
ved køb af edb-udstyr.
Ud over
udgifter til Grønlænderhjemmet er der en tillægsansøgning på 1,5 mio. kr. vi er
tilfredse med dette under forudsætning af, at udgifter til patienthoteller m.v.
bliver formindsket på længere sigt.
Vi skal
fra Kandidatforbundet udtale, at de meget store problemer med Hjemmestyrets edb
i uddannelsessystemet, der endnu ikke er løst, ønsker vi fra Kandidatforbundet
bliver løst snarest muligt.
M.h.t.
skatteindtægter kan vi se, at indtægterne for 1999 bliver større, Vi ved at
befolkningen bliver påført afgiftforhøjelser hvert år, ja vi er jo nok endda
ved at være vandt til, at det sker hvert år.
M.h.t.
renoveringsforholdene vil Kandidatforbundet udtale: Ved etablering af
anlægsfonden er der fremover adskillelse mellem budgetbidrag og
tillægsbevillingsansøgninger, og dette anser vi som en forbedring.
Der
bliver jo hvert år ikke forbrugt mange millioner kroner, og disse midler kunne
have været anvendt i byer, hvor der ikke var afsat midler til forskellige
arbejder og derved mister kommunerne mange penge, de ellers kunne have haft som
indtægter.
Vi vil
ikke kommentere yderligere ved rokeringerne, som Finansudvalget har givet sin
støtte til.
Med
disse korte bemærkninger vil vi indstille, at forslaget inden 2. behandlingen
bliver henvist til udvalgsbehandling.
Ja her
er det så Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en
besvarelse.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg
skal besvare de forhold, der vedrører netop mit område, og det er økonomien og
jeg regner med, at de andre landsstyreområder, også vil kunne komme med
besvarelser, der vedrører deres områder.
Først
er der fra Kandidatforbundet påpeget de gamle KGH-pakhuse. Renovering hvor
Grønland også deltager, således at vi kan få samlet vores initiativer i
forholder til IO. Grunden til at Landsstyret har besluttet, at støtte det, så
er der gennem flere år, har der været samarbejde i de Vestnordiske lande, hvor
man under møderne har og at det er på tide, at Landsstyret mener, at vi
benytter lejligheden til at gøre vores intentioner til virkelighed.
Vi
mener, at det er vigtigt, at de Vestnordiske landes erhverv indenfor
hvalfangst, turisme og andre ting bliver behandlet der.
Mogens
Kleist fra Kandidatforbundet lyder som om han er lidt i tvivl om, hvordan man
skal forholde sig m.h.t. Hjemmestyrets Danmarkskontor i København. I
tekstanmærkninger for denne konto står der, at Danmarkskontoret ikke længere
benyttes, må man regne med, at Danmarkskontoret kan flytte til de gamle
KGH-pakhuse, såfremt renoveringen kommer på tale.
En af
de ting man kommer ind på omkring TB II er bankforholdene, er at man har søgt om
lidt over 900.000 kr. til dette formål. Det er korrekt som Atassuts ordfører
var inde på, at Grønlandsbanken har indgået aftale med postområdet, om at
betale 3 mio. kr. til betjening af de byer hvor der er filialafdelinger.
Og
Grønlandsbanken har ønsket at opsige denne servicekontrakt, men fortsætter dog
med at betale 400.000 kr. til formålet. Det er en lidt rodet problematik.
Hjemmestyret ejer ikke Grønlandsbanken 100 %. Den kører efter
forretningsmæssige principper. Derfor kan den ikke tvinges til at drive
forretninger på de områder, der ikke er rentabel for den, uanset at vi har
aktier i Grønlandsbanken, så kan vi ikke anmode bestyrelsen om at drive
forretning, hvor det ikke er rentabelt.
Som det
blev sagt fra Inuit Ataqatigiit og Atassut, så kan man synes, at det er rigt,
at omsætningen i Grønland skal vurderes under et, såfremt det skal være
forskelsbehandling ved at man får bankbetjening afhængig af, hvor man bor i
Grønland, så synes det at ære forkert. Vi kan selvfølgelig prøve, at lokke
Grønlandsbanken, men vi kan ikke tvinge Grønlandsbanken til at lave denne
service.
Der er
alligevel indgået en servicekontrakt, der i mindre omfang kan drive
bankfunktion i yderdistrikterne og bygderne. KNI Pilersuisoq betaler omkring 4
mio. kr., således at yderdistrikterne og bygderne kan betjenes m.h.t. bank. Men
disse penge betales ved en form for krydssubsidering.
Landsstyret
mener, at man ikke kan fortsætte på den måde, og vi kan måske komme med en god
nyhed. På denne tid af året fortsætter vi forhandlinger for at få løst
problemerne. Landsstyreområdet for Økonomi og Handel har en forhandling med
flere banker. Vi har forhandlinger med Sparbank Vest, som også kendes her i
Grønland, som arbejder på, at få filialafdeling her i Grønland, men det
vigtigste er, at bankbetjeningen i yderdistrikterne og i bygderne, at der
etableres en varig ordning fra år 2000, og at vi er igang med forhandlinger med
flere banker, for her er der ikke tale om en enkelt bank. Der er så to banker,
der har afgivet tilbud i denne forhandslingsrunde.
Fra
Siumut kommer man ind på, for det første m.h.t. til banken, så siger Siumut, at
så er det vigtigt, at de forhandlinger, der kommer til at gælde for år 2000
fortsætter, og formålet er, at enhver borger har mulighed for at have en
rentebærende konto og kan hæve af sin konto, hvilket som helst sted i Grønland,
det er en af vores primære formål og for det andet så skal der også være
mulighed for almindelig bankservice de steder, hver der ikke er, det indgår
også i vores forhandlinger. Vi vil også opnå, at man går bort fra dette
krydssubsidering i forbindelse med bankbehandlingen af yderdistrikterne og
bygderne.
Men
Landstinget må så godkende de midler, der skal til, og jeg kan ud fra
bemærkninger se, at man er opmærksom på det.
Siumuts
ordfører var inde på, at man ikke nedbringer medarbejderne i forbindelse med
sparerunderne. Vi kan jo ikke sådan uden videre afskedige 40-50-60 medarbejdere
under en sparerrunde. Det er nødvendigt, at tilpasse medarbejdernes antal i
forhold til de arbejdsopgaver man har.
Og ikke
mindst i forbindelse med valget i år, har man været inde på, at man har de 300
mio. kr. til drift her i Hjemmestyret. Landsstyret har allerede på nuværende
tidspunkt nedbragt beløbet med 25 mio. kr. og her er det så 12,5 mio. kr. man
søger om. Arbejdet fortsætter men man skal henholde sig til aftalerne med de
forskellige organisationer, og Landsstyret afdækker så forholdene her i
hjemmestyreadministrationen og arbejdet henstillinger vil vi afvente i
Landsstyret. Vi vil gerne finde frem til en rationaliseret driftsmåde, der er
tilpasset forholdene her.
M.h.t.
Edb-området regner jeg med, at landsstyremedlemmet for dette område kommer med
en besvarelse.
Edb-anlægget
skal jo gerne være et redskab til at rationalisere arbejdet, men vi har følt, at
det i visse tilfælde ikke er tilfældet.
Atassuts
og Inuit Ataqatigiits ser sig tilbage i tiden, og påpeger de fejl, der er
begået. Det kan være fejl, der vedrører edb-anlægget og det kan være regninger,
der ikke er betalt i sundhedsvæsenet og med rette. Det har vi bemærket, og vi
må også lære af fejlene, men det er også vigtigt for Landsstyret, ja det er
rigtigt, at man må se tilbage i tiden, men vi må jo også ikke ende med, at vi
kun fokuserer på tiden tilbage, men vi kan blive enige om, at vi kan lære af de
fejl, der er blevet begået.
Jeg
skal som Landsstyremedlem for Økonomi sige omkring sundhedsområdet, at man har
indført nye undersøgelsesmetoder og det er godt, at man har kunne diagnosticere
de sygdomme, som vi hidtil ikke har kunne finde frem til ved sådanne
undersøgelser, og uanset om det kommer til at koste samfundet, så er det er en
pligt, ligesom Inuit Ataqatigiit var inde på, at de syge skal behandles.
Det
harmonerer jo også med det lægeløftet, der bliver afgivet når læger bliver
færdiguddannet, det skal vi også tænke på.
Den
næste taler er Landsstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, værsgo.
Alfred
Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed.
Ja tak.
Som Landsstyremedlem for Økonomi har bemærket omkring forslag til
Landstingstillægsbevillingslov II for 1999, så vil jeg også komme med
yderligere bemærkninger og komme med forklaringer omkring de forskellige tal,
der blev fremhævet her.
Først
så vil jeg som Landsstyremedlem for Sundhed sige, at vi i Landsstyret har den
målsætning, at Sundhedsvæsenets service får en god og solid styring og jeg
håber at Landstinget her under efterårssamlingen og inden samlingen er omme, at
vi kan fremlægge vores planer omkring sundhedsvæsenet.
Hidtil
foregår styringen omkring sundhedsvæsenet ud fra de behov der er, således at
patienter også efter lægelig skøn kan udføres de behandlinger, der er
nødvendige. Landsstyret er selvfølgelig interesseret i, at Sundhedsvæsenet
service er god og at styringen er god også når man ser å den samlede bevilling
og det er et område, som vi i Landsstyret skal være opmærksomme på.
Men der
er visse ting, vi ikke kan have indflydelse på fra Landsstyret, og det er de
patienter, man er nødsaget til at sende til behandling i Danmark efter lægelig
skøn og det er netop disse ting, som vi i Landsstyret ikke har nogen
indflydelse på, for lægerne har så afgjort, hvornår en patient har behov for
behandling.
Derfor
er det et af de områder, vi har haft svært ved at styre indtil nu. Derfor er vi
i Landsstyret spændt på, hvilke stilling Landstinget vil tage i forbindelse med
vores planer omkring det fremtidige sundhedsvæsen i Grønland.
Hvis vi
fortsætter med den drift vi har nu kan vi nok ikke komme uden om yderligere
bevillinger til sundhedsområdet i længere tid. Men såfremt bevillingerne skal overholdes,
så må vi tage beslutning om, hvilke rammer der skal stikkes ud her i
Landstinget-
Siumuts
ordfører var også inde på, at der i driften af sundhedsvæsenet, at man ikke kan
servicere ubegrænset, at der må være en grænse et sted, og jeg vil generelt
sige til partiernes ordførere sige, at det er den konto til nedsendelse af
patienter til Danmark og jeg vil komme med følgende tal. I 1995 er der 53 mio.
kr. både til Island og Danmark. I 1996 er der patientnedsendelse til både
Island og Danmark over 60.800.000 kr. I 1997 over 63 mio. kr. og i 1998 skal
jeg lige tilbage til de 8,5 mio. kr. som vi har drøftet, men uden disse, så er
der 68 mio. kr., således at vi i 1999 eller 1998 regner med at det 92 mio. kr.
og det er rigtigt det partierne har påpeget, at patienter, der skal sendes til
behandling i Danmark, det er korrekt, at udgifterne har været stigende. Denne
stigning er vi fortsat opmærksom på i Landsstyret og vil være det fremover.
Jeg vil
også lige understrege i forhold til partiernes ordførere. Først til Siumuts
ordfører. Vedkommende kom ind på, at styringen af hjemmestyret ikke altid er
lige nemt, og at man ønsker en stram økonomisk styring indenfor sundhedsvæsenet
og at man baner vejen frem til, at nedbringe udgifterne.
Ja jeg
har været inde på, at det er Landsstyrets håb, at man i forbindelse med denne
efterårssamling og inden afslutningen af denne samling vil kunne fremlægge
vores planer på dette område.
Jeg vil
også sige tak til, at Siumuts ordfører siger, at Siumut ønsker at være med til,
at baner vejen for smidige løsninger.
Til
Atassuts ordfører omkring nedsendelse af patienter til Danmark, hvor man har
været nødt til at betale en regning på 8,5 mio. kr. til Rigshospitalet. Vi vil
være med til, at det bliver undersøgt nøjere og vi synes at det er på sin
plads, at i har taget det standpunkt.
Og
Atassuts ordfører var også inde på, at det er meget svært at rekruttere
speciallæger til sygehuse, hvordan vil man kunne rekruttere når vi etablere
yderligere regionalsygehuse ? Det er på ingen måde Landsstyrets intention, at
man forringer sundhedsvæsenets servicering - tværtimod.
Vi har
videreført arbejdet ud fra den stillingtagen Landstinget har taget.
Vi skal
om ikke så lang tid også tage stilling til etableringen af regionsygehusene. VI
forestiller os ikke i Landsstyret, at det sker således, at de to rigionsygehuse
i Sydgrønland og NordGrønland resulterer i, at man kommer til at mangle flere
kirurger i Dronning Ingrids Hospital.
Vi har
jo regnet med, at disse speciallæger kommer til at samarbejde i Grønland og
ikke i konkurrence med hinanden.
Mange
af udgifterne i sundhedsvæsenet skyldes beklageligvis selvforskyldte sygdomme.
Og vi i Landsstyret lægger meget vægt på, at man også forebygger sådanne
forhold, således at de sparede midler kan bruges til andre områder, ligesom det
blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Narup, det e vi opmærksom på,
og jeg håber, at andre partier i Landstinget også vil være med at komme med
forslag omkring forebyggende indsats.
Og
m.h.t. omstrukturering af sundhedsvæsenet som jeg har været inde på, det vil
jeg blot endnu engang nævne, at såfremt vi begynder at styre sundhedsvæsenet
alene p.g.a. økonomien, så er der nogle negative effekter der, det vil jeg blot
minde om. I Landsstyret arbejder vi således, at vi bruger bevilgede midler på
en fornuftig måde.
Og til
Kandidatforbundets Mogens Kleist, hvor han påpeger, at man skal organisere
nedsendelserne til Danmark på en bedre måde, således at man ikke overskrider
bevillingerne dertil. I Landsstyret er vi selvfølgelig også interesseret i,
hvilke overvejelser Kandidatforbundet har på dette område, hvordan man
organisere nedsendelserne på en bedre måde. Der er fastlagt retningslinier for
disse nedsendelser og ud fra lægelig skøn, så er der også ledsagelse, i de
tilfælde det skønnes nødvendigt. Vi vil også være åbne overfor forslag fra
jeres side på dette område.
Patienter
man er nødt til at sende til behandling i Danmark er det område Landsstyret
gerne vil have større indflydelse på, men alligevel ikke har mulighed for det.
Vi har lægemangel, vi ´har sygeplejerskermangel og vi har jordermodermangel.
Jeg har i går orienteret Sundhedsudvalget omkring disse ting, hvorfor jeg ikke
vil komme nærmere ind på det her i denne omgang. Tak.
Den
næste der komme med en besvarelse er Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise
Skifte Lennert.
Lise
Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Uddannelse.
Først
til Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup, hvor man efterlyser, at den
udvidede undervisning i Folkeskolens overbygning, hvor elevtallet er blevet
større, om hvad det er for noget, hvilke tegn det er på, og der kan jeg som en
kort orientering nævne, at man ikke har afdækket det nærmere, men lederne af
PPR har i deres foreløbige vurdering nævnt, om årsagen til forøgelsen af børnene
er, at man har hjemtaget handicappede børn fra Danmark og som en konsekvens af
det, så er dem, der er blevet sendt til Danmark blevet færre og det har så
betydet, at selv har måtte løse problemerne heroppe i Grønland og det er noget
vi har mærket i løbet af de sidste 5 år .
Og en
anden årsag kan være, at PPR i løbet af disse år også er blevet dygtigere
gennem videreuddannelser og afholdelse af kurser, således af de har kunne
opfange de forskellige børn med problemer, og som efterfølgende har kunne3 opsnappe
disse børn, på et tidligere tidspunkt.
Og et
andet problem kan være, at der er blevet flere børn med omsorgssvigt hjemme. Og
PPR Region Nord , der har man noteret, at når man har 100 elever, så er der 55
% af dem der kræver specialundervisning, det er medfødte handicaps og 20 % har
årsag i levevilkårene, der forårsager, at de er nødt til at have
specialundervisning, og de resterende 25 % er så en sammenkædning af disse 2
årsager.
Og
Mogens Kleist fra Kandidatforbundet efterlyser de forskellige problemstillinger
vedrørende edb og ønsker at man finder e n løsning på det snarest, og i den
forbindelse kan jeg nævne, at i den forrige uge, der har man brugt 5
arbejdsdage, hvor man så har haft nedlukket edb-afdelingen, for at ligesom
rense ud og komme ud af problemet.
Og den
næste der får ordet er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, værsgo.
Jonathan
Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg
skal lige komme med en tilføjelse vedrørende edb, idet vi også under
finanslovsforslaget var inde på det, her i forrige uge, hvor jeg nævnt de
forhold der startede i 1993 vedrørende edb og som fortsatte i1995, det er
Politisk-Økonomisk kontor, der har udarbejdet disse, de var ikke blevet
gennemført på en tilfredsstillende måde, men jeg stoler på medarbejderne, hvor
jeg er overbevist om, at vi nu kan komme over problemerne.
Jeg har
været inde på det allerede, det er jo ikke nogen nyhed for
landstingsmedlemmerne, det der vedrører edb, især for dem, der har fulgt med i
det i flere år. Vi er ved at finde en løsning.
M.h.t.
år 2000 problematikken, vi kan ikke se nogen problemer, forberedelserne er gået
sådan, som det skal foregå, og det har vi også nævnt på et tidligere tidspunkt.
M.h.t.
brugerundervisning på edb og planlægningen af disse foregår efter planen og der
er det også nødvendigt, at vi også holder øje med afdelingen.
Hjemmestyret,
KNI og Tele og andre store virksomheder, har jo selv deres egne edb-afdelinger,
som kører på en tilfredsstillende måde, og vi vil også finde en
tilfredsstillende løsning på Hjemmestyrets eget område.
Hvem
der er ansvarlig for det, der har vi allerede sendt en 4-siders forklaring til
Finansudvalget, allerede i september måned, hvor vi har redegjort for de
forskellige problemstillinger vedrørende edb-chefen, dem skal vi ikke snakke om
her fra talerstolen, idet man også kan hente disse oplysninger igennem
udvalget. en vi er ved, at færdiggøre denne problemstilling.
Og
m.h.t. de andre ordførerindlæg, så skal jeg m.h.t. tilskud til
flygtningeindsamlingen, det er jo det vi altid har gjort siden Hjemmestyret
blev indført, og såfremt Kandidatforbundet er imod det, så kan de jo foreslå,
at man ikke længere gør det, men Kandidatforbundet kan stole på, at vi vil være
imod dette forslag.
Og den
næste taler der har bedt om at få ordet er Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson, Atassut.
Ja det
er nødvendigt, at gøre Landsstyreformanden opmærksom på, at det her ikke
primært er noget med edb at gøre, det har noget med det at gøre, at man bruger
penge, der ikke er bevilget, det har noget med det at gøre, at man afgiver en
forklaring til Finansudvalget, en anden forklaring i budgetbidraget og en
tredje forklaring i forelæggelsesnotat, det er ganske alvorligt efter Atassuts
opfattelse, det har intet med edb at gøre.
Det er
tilfældigt, at det ligger i edb-afdelingen, der i forvejen har en masse
fuldstændig ubehjælpsomme problemer.
Og fra
Kandidatforbundet har Mogens Kleist bedt om, at få ordet. Og derefter er bliver
det så Landsstyremedlemmet for Økonomi Josef Motzfeldt. Men først Mogens
Kleist.
Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
M.h.t.
edb, så er der gået flere år. Hvem er det der er ansvarlig for det ? Hvad
hjælper det, hvis vi blot bliver ved med at bevilge pengene, uden at man har
fundet en løsning, nu er man ved at komme ind til år 2000.
Og til
Alfred, jeg har set og hørt grønlændere som blot opholder sig i
Grønlænderhjemmet uden at få deres operationer. Og hvad er årsagen til det, det
er fordi man ikke har fundet en dag operationen skal gennemføres på
Rigshospitalet.
Og jeg ved
godt, at der også er patientledsagere når man sender patienter ned, men jeg
tror, at vi vil kunne finde en bedre løsning, såfremt man finder en mere smidig
løsning og jeg har mødt flere, der har været nedsendt til Danmark to gange om
året, uden at de bliver opereret.
Men til
Jonathan skal jeg nævne, at man først bør sikre, at pengene er bevilget fra
Finansudvalget, vi har ikke noget imod, at man giver tilskud til forskellige
indsamlinger.
Og nu
til Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, værsgo.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
I min
første besvarelse, så har Kandidatforbundet ligesom beklaget sig over, at
indtægterne fra skatter og afgifter stiger. Dertil skal jeg sige, at vi regner
med merindtægter på ca. 40 mio. kr., som bliver fremlagt her ved dette
lovforslag.
25 mio.
kr. kommer ind ved merindtægter ikke fordi vi har hævet skatten, det er fordi
borgerne har tjent mere og derved betalt mere i skat. Det synes jeg er en
glædelig ting, fordi det synes at vise, at borgerne har større indtjening, og
dertil bør man også minde om, at når Landskassen får nmerindtjening uden at
hæve skatten, så kommer, der næsten det dobbelte af det til kommunerne. D.v.s.
at Landskassen får ca. 25 mio. kr., så vi må regne med at kommunerne får ca. 50
mio. kr. i merindtægter.
Idet
merindtægter er 9,5 mio. kr. ved importafgifter , f.eks. ved import af biler og
snescootere og til motorafgift regner man med ca. 500.000 kr. Merindtægterne
ved stempelafgift er på ca. 2 mio. kr. og ensfragtprissystemet har indbragt 2,5
mio. kr. D.v.s. at der er importeret flere vare til Grønland.
Derfor
må man kunne sige, at man ikke har fået disse indtægter bare ved at lægge
afgift på.
M.h.t.
nedsendelse af patienter. Vi må prøve på, at se de fejl de er begået, hvor man blandt
andet har indgået en aftale med Rigshospitalet og at patienter, der efter
nedsendelse har måtte vende hjem , uden af blive opereret, vi må se på, hvordan
vi kan få det rettet op, det er Landsstyremedlemmet for Sundhed igang med at få
løst.
Om
sådan en forgæves rejse skal betales af os eller om det er Rigshospitalet, der
skal bekoste denne, det er sådanne ting vi også skal have løst.
Og
m.h.t. edb-området, så vil jeg til Landsstyreformandens redegørelse sige, at
der hører en masse papirer til, hvorfor jeg vil indstille, at Finansudvalget
også gør det færdigt i forbindelse med 2. behandlingen.
Ja der
er flere forskellige forklaringer, og man må finde et kompromis og i og med at
Kandidatforbundet også har medlem i dette udvalg, så synes jeg ikke, at der er
nogen gr5und til, at vi drøfter det videre her i Landstingssalen, og det vil
være på sin plads, at det bliver færdigt drøftet i udvalget.
Vi
behandler i dag forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999, den
sidste i vores historie, såfremt Budgetloven som vi behandlede i går under
denne samling, så vil bevillinger via Tillægsbevillingsloven blive en historie
og vi undgå derved alle disse diskussioner, der foregår her i Landstingssalen.
Og jeg
skal minde om, at i finde det utilfredsstillende med det svar i har fået, så
kan man rette henvendelse til Landsstyremedlemmet for Økonomi eller for
Sundhed.
WOg så
er det Jørgen Wæver Johansen uden om partiordførerne.
Jørgen
Wæver Johansen, Siumut.
Vedrørende
forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999. Der har jeg bemærket
under Landstingets behandling, at Finansudvalget skal være vågen overfor nogle
ting, som landstingsmedlemmerne har nævnt som er følgende: For det første edb
og bankservicen og merforbruget i sundhedsvæsenet, ligesom Siumut var inde på
personalesituationen.
Og jeg
skal lige nævne, at det som Kandidatforbundet har uddelt skriftligt, det
Kandidatforbundet var inde på, ikke er helt korrekt, hvor jeg citerer ".at
Landsstyreformanden gav en check til flygtningshjælpen, uden at der lå en
godkendelse fra Finansudvalget", og det er ikke helt korrekt, fordi
Finansudvalget godkendte det, men Finansudvalget påpegede det, fordi man lovede
disse penge, uden af Finansudvalget først godkendte det, men de blev først
udbetalt efter at Finansudvalget havde godkendt det, og det skal vi ikke
diskutere mere om.
Og der
er ikke flere der har bedt om, at få ordet., undskyld Mogens Kleist, da det er
tredje gang, så skal det være ganske kort.
Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
I min
fremlæggelse har jeg vist nok glem en ting, som Josef Motzfeldt var inde på.
M.h.t. skatteindtægterne kan vi se, at indtægterne for 1999 bliver større. Vi
ved, at befolkningen bliver påført afgiftsforhøjelser hvert år, ja det er jo
afgifterne til biler, tobak m.m.
Og til
Jørgen Væver, så vil jeg nævne, at vi ikke er uenig med dig, men er enig med
dig, men såfremt man kan finde en løsning, så kan vi eventuelt blive enige om,
at Landsstyreformanden kan få en bemyndigelse uden om Finansudvalget, til at
bevilge penge til indsamlinger.
Lars
Karl Jensen, 3. næstformand i Landstinget.
Og
dermed er vi nu færdig med punkt 15 "Forslag til
Landstingstillægsbevillingslov II for 1999" og inden den bliver 2.
behandlet skal den behandles i Finansudvalget
Og
inden vi går videre med dagsordenspunkterne, så har Landsstyret skriftligt
anmodet om, at de fremsætter et forslag til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om indførselsafgifter, og Landstingets formand vil indstille, at
forslaget bliver godkendt og således, at den bliver taget med under dette
punkt, og såfremt Landstinget går ind for det, så vil forslaget blive omdelt.
Samtidigt
skal vi indstille, at vi i henhold til forretningsordenen § 38, der kan i så
behandle forslaget, er man enig i dette forslag, der er ingen der er imod
forslaget, hvorefter forslaget nu kan omdeles.
Og så
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, der skal fremlægge
forslaget. Vi skal anmode de medlemmer, der ikke er her i Landstingssalen om at
indtage deres pladser her, værsgo Josef Motzfeldt.