|
Dagsordenens punkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag fredag 29.
oktober 1999
Landsstyret fremlægger hermed
Ensfragtredegørelsen til Landstingets behandling.
Landsstyret har udarbejdet redegørelsen
på baggrund af en forespørgsel på forårssamlingen 1999 om ændring af
ensfragtafgiften. Da ensfragtafgiften er en del af ensfragtsystemet og dermed
ensprissystemet, gives der i redegørelsen en beskrivelse af det nuværende
ensprissystem. Redegørelsen giver derfor anledning til en debat, der ikke kun
begrænser sig til ensfragtafgiftens størrelse.
Ensfragtafgiften er en afgift,
som pålægges søgods der transporteres til, fra og i Grønland. Afgiften pålægges
fragtraten med en årlig fastsat procentsats. I de seneste år har
ensfragtafgiften været fastsat til at udgøre 18,13 % af fragtraten, således at
en kunde, som i fragtrate betaler 1000 kr. også skal betale 18,13 kr. i
ensfragtafgift. Derfor har fragtraternes størrelse, også en direkte betydning for
hvad hver enkelt skal betale i ensfragtafgift.
I det nuværende fragtsystem og i
redegørelsen opereres der med fragter i 3 hovedkategorier. Den første er den
nordgående fra, som er søgods, der fragtes til Grønland fra andre lande. Den
anden er den sydgående fragt, som er søgods, der fragtes til og fra Grønland
til andre lande. Den tredje er den interne fragt, som er søgods, som fragtes
mellem byerne. Gældende for alle 3 hovedkategorier er, at de fragtes til, fra
og i Grønland af rederiet Royal Arctic Line. Den del af søgodset som primært
skal fragtes til bygderne bliver befragtet af Royal Arctic bygdeservice A/S.
Fragtraterne i det nuværende
system er bygget på således, at fragtraterne for den sydgående fragt er 40 % af
fragtraterne for den nordgående rute, d.v.s. at kunden skal betale 1000 for
fragt til Grønland, mens den samme fragt kun koster kunden 40 kr. at sende til
udlandet. Fragtraten for gods intern i Grønland er endvidere fastsat til 45 %
af fragtraterne på den nordgående rute. Igen viser regnestykket, at kunden som
betaler 100 kr. for fragt til Grønland, kun skal betale 45 kr. for samme fragt,
hvis den sendes fra f.eks. Narsaq til Sisimiut.
Fragtraten på den nordgående
rute er altså højest, og fragtmængderne er ligeledes højere end på de andre ruter.
Dette betyder at ensfragtafgiften på den rute udgør den største del, svarende
til 70 % af den samlede ensfragtafgift eller 52,2 mio. kr. ud af et samlet
provenu på 74,9 mio. kr. i 1998.
Der er således tale om, at
ensfragtafgiften virker som en tung afgift på vores import, og dette har
direkte betydning for omkostningsniveauet for industrien, bygge- og
anlægsbranchen og på forbruget generelt.
Landsstyret vil gerne bidrage
til omokostningsreduktioner Derfor har Landsstyret, som ændringsforslag til 2.
behandlingen af finanslovsforslagets for år 2000, foreslået en nedsættelse af
provenuet på ensfragtafgiften i år 2000 på 10 mio. kr. , og i hvert af
overslagsårene på 15 mio. kr. dette betyder, at ensfragtafgiften i forbindelse
med Landstingets 3. behandling af finanslovsforslaget for år 2000 foreslås
nedsat fra de nuværende 18,13 % til 15,69 %.
På vegne af Landsstyret kan jeg
oplyse Landstinget om, at det ikke er hensigtsmæssigt for år 2000, at ændre
ensfragtafgiften, således at den kan blive differentieret i forhold de 3
hovedkategorier, nord, syd og intern fragt, såfremt der fremover skal foretages
eksempelvis en reduktion af ensfragtafgiften på gods der transporteres til
Grønland, vil dette kræve en ændring af landstingsforordning nr. 16 af 30.
oktober 1992 om søtransport af gods, til, fra og i Grønland.
Redegørelsen viser også af
krydssubsidieringen indenfor godstransport er betydelig. I 1998 var
krydssubsidieringen inden for godstransporten 45,2 mio. kr og det er primært
den nordgående fragt, der krydssubsidiere den sydgående fragt.
Redegørelsen viser, at
prisstrukturen indenfor godstransport er kompliceret og uigennemskuelig.
Landsstyrets politik om større åbenhed og højere grad af gennemskuelighed ide
forskellige samfundsstrukturer, herunder også ensfragtsystemet, betyder derfor,
at der er et udstrakt behov for af fragtsystemet, skal blive mere enkelt. Vi
bør på sigt bevæge os bort fra den krydssubsidiering der findes i dag, og helst
på en sådan måde, at borgerne og erhvervslivet ikke stilles ringere.
Derfor er det for Landsstyret
vigtigt, at nedbringe betalingen for transport, og gennemføre en reform af
prissystemet, så der skabes en mere kostægte prisstruktur. Vi skal derfor i
debatten i dag have diskuteret, hvorvidt vi skal bibeholde det nuværende system
eller om vi skal arbejde os henimod mere kostægte priser.
Derudover bør vi også igangsætte
debatten om koncessionen af besejlingen af søgods, til og fra Grønland.
Det er Landsstyrets ønske, at vi
på sigt, skal have nedbragt fragtpriserne til en størrelsesorden, som afspejler
de reelle omkostningspriser, der er forbundet med denne form for transport.
Såfremt koncessionsforholdene på
atlantbesejlingen skal ændres, så er det dog også Landsstyrets holdning, at der
er flere forhold som bør undersøges nærmere, herunder de økonomiske
konsekvenser, en omlægning af europæisk destinationshavn vil have.
Hertil er knyttet diskussionen
en ensfragtafgiften. Skal ensfragtafgiften fremover ændres helt, delvist eller
inden for visse godstyper ? Kombinationsmulighederne er mange og risikoen for,
at vi gør systemet endnu mere kompliceret ved ændringer er stor ! Landsstyret
mener, at vi skal bestræbe os på at indføre et mere enkelt, gennemskueligt
system .
Med redegørelsen har vi også
fået en anledning til at føre en overordnet diskussion om det nuværende
ensprissystem. Såfremt vi på sigt skal blive mere økonomiske uafhængige af
bloktilskuddet til Danmark, er det påkrævet at vi får foretaget nogle
strukturelle ændringer. Disse strukturelle ændringer bør have en sådan karakter,
at vi får et system som er mere gennemskueligt og som samtidig medvirker til en
forbedret fordeling af vores knappe økonomiske ressourcer.
Som gennemgangen af
ensprissystemet i redegørelsen viser, kan vi med strukturelle ændringer skabe
et system som sikrer os mere kostægte priser for både virksomheder og borgerne
og opnå samfundsøkonomiske besparelser.
Som et oplagt eksempel herpå, er
de investeringer vi foretager. Krydssubsidieringen medfører, at vi i
investeringsplanlægningen ikke tager højde for de reelle udgifter ved
produktionen. Det medfører, at vi eksempelvis i placeringen af
energiforbrugende aktiviteter ikke tager hensyn til, hvor el produceres
billigst. Eller at der i det nuværende prissystem ikke er motivation til at
spare på vand og energi på steder, hvor der er vandmangel og energien er dyr at
producere. Manglerne ved denne incitamentsstruktur medfører et alvorligt
samfundsøkonomisk spild, som borgerne og samfundet nu betaler omkostningerne
til, uden at den enkelte har et reelt valg.
Den nuværende struktur med ens
priser og monopoler med politisk fastsatte priser på nogle områder, gør det
svært for nye iværksættere at komme igang og påvirke priserne. Som følge af
dette er virksomhederne inden for ensprissystemet ikke motiveret til at holde
omkostningerne nede og effektivisere, da det offentlige har fastsat prisen, og
er nødt til at dække et eventuelt underskud.
Det er derfor Landsstyrets
holdning, at det er nødvendigt at reformere prisstrukturen. Vi må indarbejde
nogle mere tidssvarende mekanismer, der kan sikre velfærdsgrundlaget i alle
byer og bygder. Der skal skabes mulighed for, at de reelle udgifter fremstår,
så vi i Landstinget bedre kan prioritere tilskuddene til de forskellige
områder. Desuden vil mere gennemskuelige mekanismer på bl.a. ensfragtsystemet
også gøre det muligt for os beslutningstagere, at foretage de nødvendige
strukturelle samfundsøkonomiske ændringer.
Som redegørelsen viser, er det
nødvendigt med stor indsigt på de enkelte områder og det er Landsstyrets
holdning, at der ikke skal ske en omlægning af ensprissystemet på én gang.
Afhængig af debatten i dag, vil der fremover skulle arbejdes på kulegravninger
af de forskellige områder, hvor der er krydssubsidiering og konkrete forslag om
ændringer i strukturen skal udarbejdes. Her forestiller Landsstyret sig, at
områder med telekommunikation-, energi- oh passagerområdet, samt prisstrukturen
indenfor fiskeindustrien kan blive emner som skal have samme form for
undersøgelse som hele ensfragtssystemet har haft til denne samling.
Inden Ensfragtredegørelsen
overlades til Landstingets behandling, skal jeg på Landsstyrets vegne fremhæve
de umiddelbare ændringer og overvejelser denne redegørelse giver. For det
første foreslår Landsstyret at ensfragtafgiften for år 2000 bliver nedsat fra
18,13 % til 15,69 %. Dette forslag vil Landstinget skulle tage stilling til ved
3. behandlingen af finanslovsforslaget for år 2000.
For det andet viser redegørelsen
nogle uhensigtsmæssigheder i vores fragtsystem. Disse uhensigtsmæssigheder bør
fjernes ved en reform af fragtsystemet. Desuden bør vi også fremover ved
Landstingets samlinger løbende diskutere og tage stilling til de andre
strukturelle ændringer som vores samfund skal igennem, hvis vi på sigt skal
blive mere økonomiske uafhængige.
Afslutningsvis skal jeg på
Landsstyrets vegne udtrykke det største håb for en god og fremadrettet debat i
dag. Med disse ord overlader jeg ensfragtredegørelsen til Landstingets
behandling.
Nu går vi over til partiernes ordførere,
først er det Paaviaaraq Heilmann, Siumut.
Paaviaaraq Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Uden at komme ind på
detaljerne skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til Landsstyrets
Ensfragtredegørelse med udgangspunkt i principielle betragtninger.
Fra Siumut skal vi
indledningsvis udtale, at vi er helt enig med Landsstyret i, at man må stile
imod, størst muligt åbenhed, og gennemskuelighed m.h.p. forenkling af
fragtsystemet. Vi forestiller os, at man kan på den måde kan opnå bedre
muligheder for enklere og mere rationel fragtordning, også hvad angår priserne.
OECD har jo også peget på denne mulighed i sin rapport om Grønland.
Når det er sagt skal vi fra
Siumut erklærer os enig i indførelse af kostægte fragtpriser, derfor er det
vanskeligt, at forestille os, at dette kan klares med et hug, idet det er
vanskeligt, at forudse konsekvenserne. I forbindelse med arbejdet på at opnå
enkelthed og gennemskuelighed, må man nok huske på, at aftalen om forsyning af
vort land fra Danmark og med Aalborg som basishavn udløber i år 2006, og
allerede nu må Landsstyret begynder at vurdere forlængelse af aftalen eller om
man skal arbejde på en hel ny løsning.
Her må man vurdere om der er
mulighed for billigere løsninger, herunder om forsyningen kan foregå på kostægteprise
og m.h.p. bedre og billigere forsyning, man må i dag betegne fragtpriserne som
høje, hvilket medfører høje varerpriser, og ikke mindst er medvirkende til høje
byggepriser på anlægssektoren.
Med i vurderingen må indgå om
det i fremtiden ville være billigere, at benytte Royal Arctic Line a/S i
forbindelse med atlantfragten. Vi befinder os jo geografisk imellem to
fastlande, som har god samhandel, og derfor er det værd at overvejer, at skibe
der passerer vort land mod nord eller syd kan passere ind af havnene her i
landet. Fra Siumut skal vi også nævne muligheden for, at Royal Arctic Line A/S
kan fusionere med andre udenlandske rederier.
Når dette er sagt, skal i fra
Siumut ikke undlade muligheden for etablering af en frihavn. Her tænker vi på,
at handelsskibe og trawlere, idet de passere os sydgående eller nordgående har
behov for forsyning af brændstof eller andet proviant. Hvis dette kan
realiseres, viol det skabe flere indtægter samt flere arbejdspladser.
I forbindelse med omtalen af
frihavnene skal vi heller ikke undlade, at nævne luftbårne muligheder, Her
tænker vi på fragtfly, som flyver frem og tilbage mellem de to fastlande. Disse
fly har også behov for tankning, og måske kan man forestille sig, udveksling af
gods via en atlantlufthavn. Her mener vi, at Kangerlussuaq er en oplagt
mulighed.
Fra Siumut mener vi også, at det
bør indgå i vurderingen om royal Arctic Bygdeservice A/S kan privatiseres eller
holde op med at være egne af det offentlige. Vi skal også minde om, at der
allerede i dag er muligheder, for de allerede eksisterende muligheder, igennem
forsyningsaftale med Royal Arctic Bygdeservice A/S.
I vores bemærkninger fremgår
det, at vi fra Siumut er åbent for en gradvis ophævelse af monopolstillingen
inden for skibsfragt, men dette kan ske fra år til år, da der er behov for
undersøgelse af konsekvenserne, før der tages stilling i denne sammenhæng.
I forbindelse med diskussionen
omkring skibsfragt, vil vi fra Siumut ikke undlade, at fremhæve problemerne
omkring fragt af fyldte og tomme sodavands- og ølflasker, da disse indtager
store lagre i byerne og bygderne, og at disse er meget pladskrævende i
befragtningen. I Siumut mener vi, at man må overveje en nyordning m.h.p. at
løse de mange problemer, omkring de tomme flasker. Her tænker vi på indførelse
af dåsemateriale, som efter brug, nemt kan sammepresses og dette vil være en
forenkling af fragtning, også hvad angår pladshensyn
Afslutningsvis er vi tilfredse
med, at Landsstyret agter at ujævne priser fra det nye år, idet Landsstyret foreslår
nedsættelse af fragtafgiften fra 18,13 % til 15,69 %. Med disse bemærkninger
har vi fra Siumut forelagt vores synspunkter omkring ensfragtsystemet, og
håber, at vores bemærkninger vil blive taget med i de videre overvejelser
omkring fragtsystemet.
Vi siger tak, og så er det
Atassuts ordfører, Anders Nilsson.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Ensfragtredegørelsen det er
tungt læsning. Der er så mange modstridende interesser, der er tilgodeset i
fragtpriserne, at arbejdet med at forklare og forstå systemet, bedst kan
sammenligne med det næsten umulige arbejde med at rede langlinier ud, der er
kommet i kludder i både kroge og indtørret rogn.
I Ensfragtsystemet indgår først
og fremmest resterne af et ensprissystem. Det var i gamle dage et fast princip,
at det skulle koste det samme i fragt, at få ting op fra Danmark, uanset
bostedet i landet.
Som nummer to har vi i nyere tid
indført et tilskud til intern fragt, for ikke at stille lokal produktion
ringere end import fra Danmark, når der er tale om salg af den lokale
produktion, til andre beboede steder i landet.
Som når tre, har vi indført en
fritagelse fra fragtberegning, d.v.s. tilskud til KNI Pilersuisoq, for den del
af deres varerimport der er i transit i deres lagre på vej ud i butikkerne.
Som nummer fire, har vi et meget
mere kompliceret tilskud til vores eksport ud i landet. Det nævnes i
redegørelsen, at prisen på fragt ud af landet, kun er på 40 % af prisen på
fragt til Grønland. Men dette sammenligningsgrundlag er kun indlysende i et
monopolsituation. For det er vedkendt, at der importeres et langt større
volumen end der eksporteres. Atlantskibene sejler mere eller mindre halv tomme
tilbage til Aalborg, og det betyder, at der er overskudskapacitet på ihvertfald
visse typer af fragt ud af landet.
Denne overskudskapacitet ville i
et frit marked blive udbudt til højest mulige pris, og den pris kan på visse
typer på fragt, meget vel vise sig, at være mindre end 40 % af
importfragtprisen.
Endelig har vi i systemet
indarbejdet en ensfragtafgift, der betaler alle disse tilskudsordninger og så
lidt til Landskassen.
Ensfragtafgiften er i sig selv
en mærkelig størrelse, den beregnes i forhold til fragtprisen og ikke i forhold
til værdien af det fragtede. Det betyder f.eks. at der betales lige meget i ensprisafgift
for en pose babybleer, som et dyrt digital fotografiapparat. Sådan er det, og
så er jeg ikke engang sikker på, at jeg ar det hele med, og har forstået det
korrekt.
Hvis vi kikker på udgiftsssiden,
så er det en meget vigtigt pointe Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel
nævner i sin forelæggelse, at krydssubsidieringen inden for mange områder
medfører, at vi i investeringsplanlægningen ikke tager højde for de reelle
udgifter ved produktionen.
Også den omfattende
krydssubsidiering der finder sted inden for befragtningen er med til at
forvride udviklingen i ustyrlige retninger. Det er Atassuts ønske, at den
krydssubsidiering bringes til ophør i aftalt tempo. Det kunne eksempelvis ske
trinvis over de kommende 5 år med en femtedel nedskæring om året. Det vil give
alle parter en glidende overgang til en omkostningsægte fragtberegning, det er
enkelt og alligevel er det ikke så enkelt endda, for som en konsekvens af
afviklingen vil der forventelig fremvokse et behov, for en ændring af
besejlingsmønsteret, såvel ind og ud af Grønland, som intern i landet.
Og så vil det nok stadig være
nødvendigt, at bevare et vis tilskud til nedsættelse af fragtomkostningerne i
de mindre steder, og de fjerntliggende steder i landet i forhold til den
midterste del af Vestgrønland.
Der er indtægtssiden. Af
Ensfragtredegørelsen fremgår det, at Landskassen i 1998 havde en nettoindtægt
på 31, 7 mio. kr. fra Ensfragtafgiften. Det betyder at en nedsættelse af
ensfragtafgiften automatisk vil medfører en indtægtsnedgang for Landskassen.
I det omfang der ikke kan findes
driftsmæssige besparelser, der modsvarer denne indtægtsnedgang, så vil det være
nødvendigt, at finde andre indtægter, og her vil det ikke være helt urimeligt,
at se på mulighederne for at erstatte ensfragtafgiften med en importafgift,
baseret på fakturaværdien af de importerede varer, i stedet for som nu, hvor
ensfragtafgiften på fragt inde i landet, reelt er en importafgift baseret på en
blanding af vægt og volumen.
Men også det er et forslag der
skal tænkes grundigt igennem, dels kan der være problemer i forhold til
omverdenen med en importafgift i en tid, hvor man opfatter importafgifter sold,
som handelshindringer. Dels kan det vise sig umuligt eller meget dyrt, at
etablere en generel importafgift.
Og det vil lade os tilbage med
de to traditionelle muligheder for indtægter til Landskassen, højere skatter
og/eller højere afgifter på udvalgte varegrupper.
Spørgsmålet er om vi vil til at
klare os selv, eller om vi fortsat vil leve på tilskud udefra ? Hvorfor kaste
os ud og ændrer noget som helst ? Det skal vi fordi det er nødvendigt, hvis vi
vil skabe et samfund i balance med sig selv, et samfund der ikke er totalt
afhængig af tilskud fra Danmark, og kortvarige fiskeriaftaler med EU.
Forudsætningen for udviklingen
af et selvbærende erhvervsliv i Grønland, det er en ophævelse af den massive
krydssubsidiering, der får Grønlands økonomi til at minde om alt for meget om
en garnlinie, der er gået i kludder, indtil linien er viklet ud, er vi henvist
til at tigge vores fisk hos den rige nabo.
Fra Atassut skal vi erklære
vores vilje og et åbent sind overfor alle forslag, der fører til en styrkelse
og udbygning af erhvervslivet. Afskaffelsen af den massive krydssubsidiering er
et nødvendigt skridt på vejen.
Vi siger tak, og den næste der
får ordet, er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er glade for,
at Landsstyret som lovet til Landstingets forårssamling, at fremkomme med en
redegørelse om de generelle afgifter til ensfragtsystemet.
Ved en gennemgang finder man ud
af, at redegørelsen indeholder mange forskellige informationer, og man kan ikke
undgå, at ligge mærke til, at redegørelsen er udarbejdet på professionelt.
Inuit Ataqatigiit støtter
landsstyret i deres initiativer til, at forskellige offentlige tilskud bør
blive mere klare, og deres tiltag på baggrund af det, så man på den måde i
fremtiden kan opnå, at Grønland bliver mere økonomisk selvstændigt, og hvor
meget vi selv kan gøre i forhold til resten af verden.
Derfor vil Inuit Ataqatigiit
opfordre til, at Landsstyret løbende vurderer i dets bestræbelser på, at gøre
de forskellige tilskud mere klare, og omstruktureringer ikke bare p.g.a. de
økonomiske tal, sådan som Landsstyret i sin redegørelse har lavet status over
ensfragtsystemet.
Ensprissystemet blev i sin tid i
starten af, begrundet med ønsket om, at driften ville blive nemmere og mere
rationel. Senere blev ensfragtsystemet bibeholdt, da man mente, at det var en
fordel m.h.t. en mere ligelig fordeling af indtægterne, og således gav folk fra
yderdistrikterne mulighed for at købe vare og service til samme pris, som de
fra de isfrieområder.
I 1950 blev KGH's monopol
ophævet, men man bibeholdt loven om KGH's forsyningspligt. Det resulterede i,
at KGH fik svært ved at betale de omkostninger, der var forbundet med
forsyningspligten. Problemet blev dog løst ved, at man ydede subsidier til
virksomhedens monopoler, der var i konkurrenceposition. Således blev
overskuddet fra atlanttrafikken, monopolvarer samt monopol på forsyning blev
brugt til at få balance i virksomhedens regnskaber.
Ensprissystemet bliver ligeledes
brugt i statens forhenværende virksomheder, så som i GTO og Grønlandsfly. Ved
Hjemmestyrets helt eller delvise og ved oprettelse af nye selskaber, blev
grundprincippet i ensprissystemet bibeholdt ved oprettelse af KNI,
TeleGreenland og Nukisiiorfiit.
Sidst blev ensprissystemet
omtalt i OECD's rapport fra maj 1999, og der i blev det påpeget, at det er
yderst vigtigt med en reform, da ensprissystemet giver skævheder. OECD
opfordrer i sin rapport til, at ensprissystemet bliver lavet om, så priserne
sættes så de synliggøre fremstillingsomkostningerne.
Inuit Ataqatigiit er ikke blind
for, at ensprissystemet er nemmere for de enkelte borgere, og at det sikrer, at
man kan føre en tilfredsstillende levestandard, om man bor i en større eller
mindre byer eller i yderdistrikter og bygder. D.v.s. ensprissystemet resulterer
i at beboer i bygder og yderdistrikter har mulighed for at have en levestandard
som ikke er meget anderledes end byboernes.
Ensprissystemet er på den måde
med til, at samfundet i bred forstand samt m.h.t. serviceydelser, får mere
ligelig indkomst, m.h.t. fastsættelse af de faktiske priser. Derfor er det
nødvendigt med en klar politisk vurdering, hvis ensprissystemet delvis bliver
afskaffet: Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at fremkomme
med en nyt oplæg til Landstinget gennem redegørelse for ensprissystemet, m.h.p.
at lave en reform for de enkelte områder, sådan som Landsstyret har gjort det
med en ensfragtredegørelse.
Inuit Ataqatigiit er også klar
over, at ensprissystemet i sin nuværende form giver os store begrænsninger
m.h.t. en mere smidig udenrigshandel. Det skyldes, at vi er for afhængig af
Danmarks bloktilskud til Grønland. Inuit Ataqatigiit mener, at der i fremtiden
bør det laves om.
Det er nødvendigt, at opnå at
Grønland kan lave samhandel med sine nabolande, og Inuit Ataqatigiit er ikke i
tvivl om, at vores samhandelpartnere i fremtiden bliver Canada og Island, det
kan man ikke komme uden om, når man tænker på Grønlands beliggenhed. Det kan
også bruges til en af vejene til at afskaffe ensprissystemet efterhånden i
fremtiden.
Inuit Ataqatigiit støtter
Landsstyrets bestræbelser på, at afskaffe ensfragtsystemet efterhånden. Derfor
tilslutter vi os Landsstyrets forslag om, at afgiften til ensfragtsystemet
nedsættes fra 18,13 % til 15,69 % fra år 2000, og det har en værdi for 10 mio.
kr i år 2000. Og vi støtter Landsstyrets ændringsforslag om, at der i alle
overslagsårene skal falde med 15 mio. kr. Da vi regner med at det kan resultere
i en direkte fordel for industri, bygge- og anlæg, og for de enkelte
forbrugere.
Inuit Ataqatigiit mener, at
priserne til fragten til søs, skal falde, og derfor vil vi opfordre Landsstyret
til allerede nu, at tage initiativer til at afskaffe monopol på transport til
søs efterhånden, og i den forbindelse skal man være varsom med, at beboer i
bygder og yderdistrikterne ikke får dårlige vilkår.
Inuit Ataqatigiit mener, at man skal
sætte kurs mod afskaffelse af ensprissystemet, og at det i fremtiden er
nødvendigt i bestræbelserne på, at komme væk fra den gældende tilskudsordning
til rentable og urentable virksomheder, så vi opnår rationelle og klare
forhold, uden at borgerne og erhvervslivet får dårligere forhold end i dag.
Derfor skal denne verserende debat udmøntes i, at der sættes analyser igang af
forskellige forhold, der senere skal forelægges til Landstinget.
Med disse bemærkninger tager vi
Ensfragtredegørelsen til efterretning.
Og Så er det Kandidatforbundets
ordfører Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Landsstyret har jo allerede
fremlagt det vi skal påpege, så vi gør det nogenlunde kort, og til
Ensfragtredegørelsen har vi så følgende bemærkninger til Landsstyrets
fremlæggelse.
Vi synes at det er en
interessant redegørelse vi har set i Ensfragtredegørelsen, og i rapporten der
er udarbejdet vedrørende det, for vi har jo brugt denne metode efterhånden i
mange år, og fra Kandidatforbundet skal vi melde, at det er på tide, at vi
mener, at det har udgangspunkt i de faktiske forhold.
M.h.t. at man nedsætter afgiften
fra 18,13 % til 15,69 %, der kan vi godt se nogle fordele idet. M.h.t. til de
store priser, der er, nemlig de store forskelle, fordi fragtprisen til Grønland
er meget høj, og det kender vi godt, og vi kender godt de konsekvenser det får
for de private næringsdrivende, og fra Kandidatforbundets side støtter vi, at
det bliver sat ned.
Og derudover er vi fra
Kandidatforbundets side åbne overfor, at man tilpasse de forskellige varer, som
bliver transporteret i Grønland, og det der bliver transporteret udefra.
Såfremt vi skal køre efter forretningsmæssige principper, så må vi ændre vores
metoder i dag, og uanset om varerne kommer ude fra, eller om de kommer her fra
Grønland. Der er mange fordele, der kan være for Grønlands økonomi.
M.h.t. mulighederne for at kunne
ændre forordningerne, skal vi sige, at det bør vurderes nøje af Landstinget,
således at man ser på både fordele og ulemper, fordi det kan jo have stor
indflydelse på handlen intern i Grønland, hvorfor det er vigtigt, at man også
hører de private næringsdrivende, ligesom man også skal høre foreningen af
private næringsdrivende i Grønland, bør høres.
I dag får både købmændene og andre
private næringsdrivende de fleste at deres varer udefra, og ser vi på Grønlands
økonomi og skal omsætningen være maksimalt her i Grønland., så må vi finde på
alle de positive sider, eller alt det vi kan have nytte af bedst muligt.
I den seneste tid har vi fået
henvendelser fra de private næringsdrivende, hvor nogle siger, at man begrænser
omsætningen, fordi det er så dyrt, at få transporteret varer, og fra
Kandidatforbundets side, skal vi sige, at såfremt vi skal fremme de forskellige
virksomheder, og såfremt vi skal have omsætningen i Grønlands, såfremt vi skal
lade omsætningen vokse i Grønland, så må vi også finde på løsninger sammen.
Nogle af ting man kan nævne er
at man kan sætte priserne ned, således at man kan få de forskellige materialer
billigere til Grønland, og kan vi sætte priserne ned til fordel for de
forskellige næringsdrivende, så vil det jo også have en positiv virkning for
Grønlands økonomi.
M.h.t at Landsstyret var inde
på, at der i stor udstrækning bliver brugt krydssubsidiering, m.h.t.
tilpasning, så må det også ske, indenfor det det offentlige driver. Det
offentlige må nedsætte det de driver, således at man også kan skelne dem fra
hinanden, ved at man gradvis nedsætter de forskellige tilskud, hvert eneste år.
En af de ting, som Landsstyret
har været inde på, er at såfremt vi skal lave en ændring, så er der nogle
forskellige ting, som vi skal være vågne overfor. Men vi må jo igennem en
tilpasning, og vi skal i denne tilpasning også være vågen overfor Grønlands
økonomi, men vi må jo prøve os frem og undersøge dem nærmere, og det gælder så
også el, vand og varmepriser.
Og uden at komme med nogle
længere redegørelse herfor, så tager vi Landsstyrets redegørelse til
efterretning.
Så er det Jørgen Wæver Johansen,
Siumut, der har bedt om ordet.
Jørgen Wæver Johansen,
Siumut.
Tak. Jeg er glad for, at
Landsstyret har fremsat en redegørelse om Ensfragtsystemet vedrørende mit
beslutningsforslag i foråret.
Jeg mener, at det er en glædelig
ting, fordi det fremgår, at ensfragtprissystemets prissubsidiering koster dyrt
for samfundet. Det er også glædeligt, at det fremgår for os allesammen, at
ensprissystemet, også bør ændres i fragtsystemet. Det må vi gøre, for at vi kan
være mindre afhængige af bloktilskuddet, også for at opnå, at Grønland får
større frihed i økonomisk henseende.
Jeg ved, at nogle vil sige, at
de på forhånd ved det, og at de allerede har sagt det, det er for så vidt i
orden, men forskellen er, at vores Landsstyre nu har gjort noget ved denne sag,
og vores allesammens bemærkninger, der støtter Landsstyret redegørelse, og så
kan Landsstyret ud fra partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, arbejde
videre fornuftigt med denne sag, for det er jo yderst nødvendigt, at vi får
ændret ensfragtsystemet, vi må udvikle vores land, ud fra de faktiske forhold,
og udnytte de givne ressourcer på en bedre måde, og jeg mener, at vi har taget
et vigtigt skridt i Grønlands udvikling, og jeg vil ønske Landsstyrets god
arbejdslyst i forbindelse med deres fremsættelse af de forskellige forslag, som
må være konsekvenser heraf.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Det fremgår at samtlige partier
og Kandidatforbundet, finder det nødvendigt, at man skal bort fra
krydssubsidieringen, og det samledes man om, og Landsstyret har jo også den
målsætning, og der blev også nævnt fra forskellig side, at det offentlige
deltager for meget i de forskellige aktiviteter, og såfremt vi skal kunne
nedtrappe vores deltagelse i de forskellige aktiviteter, er vi nødt til at
ændre forholdene.
En krydssubsidiering har jo
betydet en stor begrænsning i mulighederne og det har så bevirket, at rentable
ruter betaler for de ikke rentable ruter, det må vi bort fra. Det har været
nødvendigt, at komme med en redegørelse om ensfragtsystemet, og som sagt, vi
bliver opfordret til, at Landsstyret også på andre områder, fremkommer med
sådanne redegørelser, og Landsstyret er klar til at efterleve det, fordi vi
mener, at der er mange ting vi skal have indsigt i på samfundets vegne, og det
er jo også en pligt, vi har i Landsstyret..
Jeg kan i en vis grad give
Anders ret i, at det har været meget svært at komme med en sådan redegørelse,
fordi de ting vi skal redegøre for, virker meget kaotiske. Vi må have undersøgt
alle de forskellige ting, omkring de forældede ordninger, der eksisterer i dag.
Derfor regner vi med, at landstingsmedlemmerne i forbindelse med deres
vælgermøder, deres debatindlæg i forskellige blade, lader det gå videre til
samfundet, indholdet af redegørelsen.
Kandidatforbundets ordfører
siger, at de har fået nogle henvendelser om de ting som hersker, og jeg går
også ud fra, at redegørelsen giver mulighed for, at mogens Kleist også kan være
med til at gøre rede for de forhold.
Aftalen med havnen i Aalborg,
udløber år 2006, og indtil da må vi finde frem til en ordning, der giver størst
muligt udbytte i de næstkommende 6 år. Der blev bemærket fra adskillige, at man
også må bort fra Royal Arctic Lines monopol, det kan man også komme nærmere ind
på, man må også vide, at Royal Arctic Lines flåde koster over ½ mia. kr.
Såfremt vi skal slippe vores forpligtigelser før vi har afskrevet og
tilbagebetalt disse skibe, så står vi med en gæld til kreditinstitutionerne.
Det er ikke noget nyt, at Royal
Arctic Line kan indgå samarbejde med andre rederier. Dengang rederiet blev
etableret, så havde man planer om samarbejde med islandske MSKIB og CANARCTIC i
Canada, men man har ikke kunne opnå enighed, hvilket ar beklageligt, men derfor
behøver man ikke, at lukke helt af for denne mulighed. For på den måde kan vi
også efterhånden gå væk fra, at vi kun har samarbejde med Danmark, ved at der
indgår rederier fra andre lande, det er bestyrelsen der har denne opgave. Og vi
il på vegne af samfundet, som ejer, være opmærksom på dette.
Jørgen Wæver Johansen fremkom
med et forslag, hvor man så drøftede disse ting, hvor Landsstyret lovede at
undersøge sagen til næste samling,.
Og m.h.t. atlantlufthavnen i
Kangerlussuaq om man kan udnytte den bedre, det har det daværende
landstingsmedlem fremsat forslag om, hvorefter arbejdet startede, men jeg kan
ikke på nuværende tidspunkt ikke sige noget om det, men jeg vil have undersøgt,
hvorfor der ikke er kommet noget ud af dette forslag, fordi der er gået adskillige
år, siden forslaget blev fremsat.
Atassuts ordfører Anders Nilsson
gentog, at priserne er det samme på varer, der er fragtet til Danmark og byerne
i mellem Grønland, men prisen er med i atlantfragten, men jeg vil minde om, at
det er en fordel for alle, de der har behov for maskiner i bygderne, har haft
gavn af denne ordning indtil i dag
med hensyn til sydgående trafik,
at skibene sejler næsten tomme på vej sydover, og at man kan nedsætte priserne
på det, og jeg regner med, at rederiet, disse ting kan vi ikke rigtigt gøre
noget ved fra politisk hold, og denne overgangsordning, som tager 5 år, som
Siumut er inde på, vi starter nu med 10 og 15 mio. kr. og det vil så fortsætte
tilsvarende og jeg er glad for, at de 18,13 bliver nedsat til 15,63 og at det
får støtte fra alle side. Men som sagt fra Anders side, der har det kostet.
Bestræbelserne på at gøre
priserne gennemskuelige, jeg mærker, at der er tilfredshed om dette, fra
partierne og Kandidatforbundet. Såfremt vi skal etablere en meget krævende fabrik
eller virksomhed, at placere en sådan virksomhed, hvor det er svært, at skaffe
vand. Selvom vi betaler 2,15 pr. kubikmeter, så er der i visse byer og bygder,
så er der meget stor forskel på kilowatt prisen i de forskellige byer og
bygder.
Det der blev påpeget fra
Kandidatforbundet, at dette system har fungeret i lang tid, det er ikke kun
fordi det har fungeret i lang tid, at Landsstyret tager initiativ til, at den
bliver afviklet, men det er også m.h.p. at få afskaffet disse
krydssubsidieringen, som Landsstyret har arbejdet henimod, og jeg er ikke i
tvivl om, at Kandidatforbundet også vil støtte disse initiativer.
M.h.t. Royal Arctic Bygdeservice
har man været inde på muligheden for en eventuel overtagelse af private. Dertil
skal vi fra Landsstyrets side, at denne Bygdeservice har indgået
samarbejdsaftale med de to små rederier, og en privat varetager dette i
Sydgrønland med et mindre rederi, men den anden har desværre fået
vanskeligheder, der er materiel skade.
Jeg siger tak for, at man har
hilst redegørelsen velkommen og Jørgen Wæver Johansen har jo også ret i sit
forslag i, at vi har gjort hvad vi kunne for at løse denne arbejdsopgave, det
er blot den første i en række initiativer i den kommende tid.
Og Mogens Kleist,
Kandidatforbundet har bedt om ordet igen.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Jeg er glad for, at
Landsstyremedlemmet også har modtaget vores bemærkninger positivt, men der er
en ting vi efterlyser fra vores side.
Det er ikke kun Royal Arctic Line
og Landsstyret, der skal finde en løsning. Hvad så med de private handlende ?
Det er jo meget dyrt med kvadratmeterpiser, hvorfor det ? Det er fordi, at det
er så dyrt, at få fragtet materiale fra Danmark til Grønland, og det har jo
også en indflydelse der, hvorfor de private handlende også rundt omkring på
kysten, bruger den meget meget høje befragtning, og det samme gælder, når de
også køber varerne engros fra KNI, hvorfor vi også i den forbindelse bør høre,
de forskellige handlende og andre virksomheder.
Selvfølgelig støtter vi jeg,
fordi i vil nedsætte nogle procentsatser, men det har jo indflydelse på os
allesammen, når vi f.eks. køber varer, så kender vi godt de forskellige priser,
men der er jo også priser m.h.t. befragtningen af disse, hvorfor Landsstyret
også bør tænke på de forskellige handlende, og virksomheder, og høre dem, men
selvfølgelig støtter vi Jer i jeres forslag, men vi må høre de andre, fordi det
har indflydelse på dem.
Så er det Landsstyremedlemmet,
der kommer med en yderligere besvarelse.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Tak til Mogens Kleist. Jeg
forstår godt, hvad det er du mener nu. Jeg er ked af, at jeg desværre havde
misforstået, men det er som om, at Royal Arctic Line og Landskassen blot er ude
efter at få overskud, men alle har jo hidtid betalt 18,13 % og det er så denne
sats, der bliver sat ned, og det bliver så også en fordel for samtlige
forbrugere, og det vil så også eventuelt få indflydelse på de forskellige
handlende prissættelse af deres varer.
Anders Andreassen, 1.
næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke andre der har bedt
om at få ordet, hvorfor jeg skal sige, at punkt 19 Ensfragtredegørelsen nu er
færdig debatteret.