|
Dagsordenens punkt 35-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. Mødedag, onsdag den
27. oktober
Asii Chemnitz Narup,
formand for Socialudvalget.
Betænkning vedrørende forslag til
ændring af landstingsforordning om offentlig pension afgivet af Landstingets
Socialudvalg.
Landstingets Socialudvalg har
efter 1. behandlingen af ændringsforslaget om offentlig pension gennemgået
forslaget med bemærkninger.
Til brug for sine behandling af
ændringsforslaget, har udvalget modtaget et notat for Direktoratet for Sociale
Anliggender, som redegør for indholdet af parternes høringssvar, samt i vor høj
grad disse er blevet indarbejdet i det endelige forslag.
Endvidere fremgår det af
notatet, at forslaget blev sendt til høring den 14. juli 1999 hos
berøringsparter med høringsfrist den 9. august 1999. Endvidere er KANUKOKA
fremkommet med en række oplysninger, som udvalget har gjort brug af i sin
behandling af forslaget.
Et enigt Socialudvalg skal
indledningsvis bemærke, at udvalget finder det positivt, at hensigten med
ændringsforslaget er at præcisere og justere § § § 24, 29 og 31, for derigennem
at styrke borgernes retssikkerhed.
Udvalget har behandlet de
enkelte bestemmelser, og skal her til knytte følgende bemærkninger.
Et enigt udvalg tilslutter sig
den foreslået præcisering af § 24, således at kommunalbestyrelsen alene kan
træffe beslutning om administration af offentlig pension samt personlig tillæg.
Et enigt udvalg tilslutter sig
ligeledes, at hjemlen til at indkomstregulere ægtefæller eller par med den
foreslåede bestemmelse § 29 stk. 3, nu vil fremgå af loven og ikke af
budgetbidraget til Finansloven.
Udvalget har mere indgående
drøftet den foreslået ændring af § 31. Udvalget er klar over, at den foreslåede
ændring er afstedkommet af en uoverensstemmelse mellem den grønlandske og
danske version af den nugældende forordning.
Udvalget finder dog alligevel
foranledning til at fremkomme med følgende bemærkninger til § 31 stk. 1, der
blandt andet vedrører hvor stor en procentsats, der udbetales af pensionen til
en person, som flytter til en socialdøgninstitution, her drejer det sig om 20 %
af pensionen, der udbetales.
En enlig pensionist får således
udbetalt 1.480.20 kr.pr. måned og et par får udbetalt 2.200 kr. pr. måned,
dertil kommer muligheden for at søge om personlig tillæg til helt eller delvis
betaling af enkeltudgifter til briller, beklædning, bohave, særlige
hjælpemidler m.v.
Udvalget skal her gøre opmærksom
på, at der her kan være tale om en meget uensartet behov afhængig af, om der er
tale om en ung førtidspensionist eller alderspensionist. Udvalget skal derfor
opfordre Landsstyremedlemmet til, at undersøge mulighederne for mere fleksible
ordninger på dette område.
Endvidere skal udvalget opfordre
til, at der sikres en mere ensartet praksis for tildeling af disse ydelser.
Udvalget stiller her
spørgsmålstegn ved, om ovennævnte beløb er tidssvarende. Det er udvalgets klare
ønske, at Landsstyret m.h.p. udarbejdelse af finanslovsforslag år 2001,
igangsætter en målrettet undersøgelse vedrørende muligheden for ændring af de
eksisterende ydelser på området.
Udvalget skal endvidere opfordre
Landsstyremedlemmet til, i samarbejde med kommunerne og Utoqqaat Nipaat, også
at undersøge egenbetalingen for en alderdomshjem og plejehjemsplads, samt
betaling for hjemmehjælp for personer, som oppebærer tjenestemands- og
enkepension eller andre pensionsformer.
Denne gruppes egenbetaling er
forholdsmæssig større end personer, som udelukkende modtager offentlig pension,
hvilket Utoqqaat Nipaat har påpeget i forbindelse med arbejdet omkring
Socialreformkommissionen.
I forbindelse med forhøjelsen af
aldersgrænsen for alderspensionen fra 60 til 63 år, har udvalget erfaret, at
Landsstyremedlemmet ikke har sørget for, at foretage de nødvendige
konsekvensrettelser i forhold til landstingsforordning om hjælp til personer
med vidtgående handicap. Der er derfor opstået hul i lovgivningen i forhold til
personer med vidtgående handicap i alderen 60 til 63 år.
Udvalget skal af hensyn til
borgernes retssikkerhed stærkt at opfordre Landsstyremedlemmet til hurtigst
muligt, at få bragt denne sag i orden.
KANUKOKA har overfor udvalget
klart understreget alvoren i de manglende konsekvensrettelser.
Afslutningsvis skal udvalget
knytte en komme kommentar til den manglende ikrafttrædelse bestemmelse.
Udvalget har fået oplyst at Landsstyremedlemmet til 2. behandlingen vil
fremsætte et ændringsforslag vedrørende ikrafttrædelse bestemmelsen.
Med disse bemærkninger indstiller
et enig udvalg, at forslag til ændring af landstingsforordning om offentlig
pension, overlades til Landstingets viderebehandling, i den form forslaget har,
når Landsstyret har fremsat sit ændringsforslag.
Og jeg kan meddele, at
medlemmerne i Socialudvalget er følgende;
Landstingsmedlem, Ruth Heilmann,
Siumut
Landstingsmedlem, Godmand
Rasmussen, Atassut, som suppleant
Landstingsmedlem, Vittus
Mikaelsen, Siumut
Landstingsmedlem, Loritha
Henriksen, Kandidatforbundet
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup,
Inuit Ataqatigiits, udvalgsformand. Tak.
Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked, Mikael Petersen kommer nu med en besvarelse til
betænkningen.
Mikael Petersen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Det er glædeligt, at et
enig Socialudvalg har tilsluttet sig Landsstyrets forslag om ændring af
landstingsforordning om offentlig pension. Som nævnt under 1, behandlingen, er
det fremsatte forslag en naturlig følge af, at Landsstyret er blevet opmærksom på
behov for enkelte justeringer i pensionsforordningen.
Landstingets Socialudvalg har
herefter afgivet betænkning til 2. behandlingen af forordningsforslaget til
ændring af landstingsforordning om offentlig pension.
Et enigt Socialudvalg bemærker
indledningsvis, at udvalget har fundet det positivt, at hensigten med
ændringsforslaget er, at præcisere og justere § § § 24, 29 og 31, for
derigennem, at styrke borgernes retssikkerhed
Landstingets Social udvalg har i
sin betænkning afslutningsvis henledt opmærksomheden på et behov for
præcisering af ikrafttrædelse tidspunktet for forordningens ændring. Der
fremsættes derfor vedlagte ændringsforslag til forordningsforslaget til forslag
til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension,
således at forslaget får præciseret ikrafttrædelse tidspunktet, nemlig 1.
november 1999.
Landstingets Socialudvalg har
endvidere mere indgående drøftet den foreslået ændring af § 31 stk. 1.
Socialudvalgets betænkning,
giver derfor anledning til indledningsvis at bemærke, at den foreslået ændring
af § 31, stk. 1 alene vedrører den forkerte henvisning til § 27 stk. 1, i den
danske udgave, der rettelig skal være til § 28 stk. 1. Forslaget ændrer ikke på
det indholdsmæssige og dermed retstilstanden.
Socialudvalget har i forbindelse
med en mere principiel debat omkring indholdet af § 31 stk. 1, fundet det
væsentligt at fremkomme med bemærkninger til størrelsen af den procentsats på
20 % af højeste pensionsbeløb, som pensionen reduceres til, når en pensionist
flytter til en socialdøgninstitution, hvor det offentlige afholder udgifterne
til opholdet.
Socialudvalget henleder
opmærksomheden på, at der kan være tale om meget uensartet behov for, hvor
stort et beløb en pensionist behøver til sin rådighed til varetagelse af
personlige behov, afhængig af om der er tale om en ung førtidspensionist eller
en alderspensionist.
Udvalget opfordre
Landsstyremedlemmet til at undersøge mulighederne for en mere fleksibel ordning
på dette område. Landsstyret skal henlede opmærksomheden på, at der i
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 om social
førtidspension, personlig tillæg og modregning i pensioner §§ 5-9, findes
bestemmelser der gør, at kommunalbestyrelsen kan bevilge personlig tillæg efter
en individuel behovs vurdering, også til personer der opholder sig på social
døgninstitution, jvf. § 9 stk. 2.
I forhold til det fremsatte
ønske, kan det blandt andet ud fra et socialstatistisk betragtning være mere
interessant at få belyst de forskellige kommuners praksis på området. Men som
reglerne er i dag, er det et kommunalt anliggender, hvorvidt en pensionist skal
have suppleret sin pension med personlige tillæg.
Det er Landsstyrets opfattelse,
at reglerne i forhold til den af Socialudvalget rejste problemstilling, er
ganske fleksible, og faktisk tilgodeser det individuelle behov, en pensionist
kan have for eventuelt supplerende hjælp.
Socialudvalget har tilkendegivet
et ønske om, at Landsstyret igangsætter en målrettet undersøgelse vedrørende
muligheden for ændring af de eksisterende regler. M.h.p. en mere ensartet
praksis for tildeling af personlige tillæg.
En fastsættelse af objektive
kriterier for modtagelse af f.eks. personlige tillæg, eller en forhøjelse af 20
% grænsen m.h.p. at skabe en mere ensartet praksis, vil blandt andet betyde en
større landskasseudgift, samt betyde, at det bliver vanskelige at tilgodese
specifikke individuelle behov.
Socialudvalget opfordrer
endvidere Landsstyremedlemmet til, i denne samarbejde med kommunerne og
Utoqqaat Nipaat, undersøger egenbetalingen for opholdet på
socialdøgninstitution, plejehjem endvidere, for personer der oppebærer
tjenestemand eller enkepension, eller andre pensionsformer, idet denne gruppes
egenbetaling er forholdsmæssig større end de pensioner, som udelukkende
modtager offentlig pension.
Til dette skal bemærkes, at det
fremgår af landstingsforordningens § 31 stk. 3, at såfremt en pensionist har
skattepligtig B-indkomst, så opkræves der helt eller delvis betaling for
opholdet på socialdøgninstitution. Betalingen må dog ikke overstige 60 % af
indkomsten efter skat, og pensionisten skal tillige kunne råde over et beløb,
på mindst 20 % af højeste pensionsbeløb.
Efter som tjenestemandspension
og enkepension eller andre pensioner end offentlige pension er skattepligtig
B-indkomst, jvf. forordningen s § 29 stk 1. betyder det, at pensionister som
ved siden af deres offentlige pension oppebærer tjenestemand- eller
enkepension, opkræves helt eller delvis betaling for opholdet på den
socialdøgninstitution.
Synspunktet hviler på en
rimelighedsbetragtning om, at de der har lidt mere, må bære en tungere del af
byrden, og derfor skal betale lidt mere for opholdet.
Fastsættelse af egen betaling
for ophold på socialdøgninstitution er endvidere et kommunalt anliggender,
hvorfor Landsstyret ikke har noget ønske om at blande sig. Landsstyret vil dog
gerne tilkendegive en interesse for at se nærmere på kommunernes praksis,
m.h.p. en vurdering af om pensionisternes vilkår generelt er meget uens på
dette område.
Socialudvalget har endelig uden
at det har betydning for dette forslags substans peget på noget centralt i
forhold til handicapforordningen, i forbindelse med at aldersgrænsen for
modtagelse af alderspension den 1. januar år 2000 hæves fra 60 til 63 år.
Landsstyret er opmærksom på, at der af hensyn til gruppen af 60 til 60 årige
vidtgående handicappede, skal ske en ændring af handicapforordningen hurtigst
muligt, hvorfor Landsstyret har til hensigt, at fremsætte forslag til ændring
på forårssamlingen år 2000.
I lighed med et enigt
Socialudvalg indstiller jeg herefter af forslaget overlades til Landstingets
viderebehandling i den form som forslaget har.
Vi går nu over til partiernes
ordfører, og her er det Siumuts ordfører Ruth Heilmann, som den første.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Vi er fra Siumut tilfredse med
betænkningen fra Landstingets Socialudvalg. Det er glædeligt at Socialudvalget
har medtaget alle vores bemærkninger med i betænkningen, som vi har bragt frem
i udvalget, og som vi prioriterer højt.
Fra Siumut finder vi det
afgørende at relevante organer og interessenter høres, og at der i en så vigtig
sag som denne, er helt p sin plads, at man har medtaget KANUKOKA's helt klare
understregning i alvoren, af de manglende konsekvensrettelser, hvor man opfordrer
til, at hurtigst muligt at få bragt denne i orden.
Det er nemlig kommunerne som
servicere de ældre på tætteste hold, og det er kommunerne der ved mest om de
ældres vilkår, og som følger de ældre på tætteste hold. Det har længe været et
problem for kommunerne, at ældre med vidtgående handicap ikke længere kan
serviceres efter forordningen, når de fylder 60 år.
Som eksempel kan vi nævne, at
kommunerne overtager hele byrden for ældre med vidtgående handicap i plejehjem.
Fra Siumut støtter vi ønsket om, at forhøje aldersgrænsen for modtagelse af
alderspension fra 60 til 63 år. Det er kærkomment at Landsstyret vil fremsætte
forslag til ændring på forårssamlingen år 2000, efter Landsstyret ikke kunne nå
at fremsætte ændringsforslag under denne samling, og vi glæder os til
Landsstyrets kommende initiativ.
I forbindelse med udmøntningen
af Socialreformen har vi fra Siumut hele tiden ønsket, at tage ældre med på råd
i bestræbelserne på at forbedre deres vilkår. Fra Siumut ønsker vi, at
fastholde de ældre på arbejdsmarkedet længst muligt, når de har vilje og
helbredet til det. For der er stærkt behov for folk med erfaring, og fordi de
ældre bliver sundere og ældre.
Året for ældre 1999 er ved at
være forbi, og år 2000 skal være året for børn i Grønland. Fra Siumut skal vi
takke alle de ældre, der har givet os, så mange glæder, og vi vil ikke undgå at
rose Utoqqaat Nipaat, for det enorme stykke arbejde de yder, og de har virkelig
været medvirkende til at de ældre er blevet mere synlige i samfundet.
Etableringen af en ældreforening
for ældre for Nuuk, må være stor opmuntring for ældre, og fra Siumut vil vi
lykønske de ældre med deres nye ældreforening.
Med disse bemærkninger vil vi
fra Siumut indstille sagens til 3. behandling i den foreliggende form. Tak.
Og den næste er Atassuts
ordfører Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen,
ordfører, Atassut.
Atassut har følgende
bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om offentlig pension.
Atassut har drøftet ovennævnte
forslag vidtgående, ligeledes har den været til genstand for drøftelse i
udvalget i flere omgange, blandt andet returnere til gruppedrøftelse. Det er
ikke mærkeligt, at vi i Atassut har set stort på, opnåelse af en
tilfredsstillende, har prioriteret på opnåelse af en tilfredsstillende løsning,
og heldigvis lykkes det tilsidst for udvalget at nå til enighed, eller i samråd
har accepteret ændringsforslagene.
Atassut skal derfor uden
yderligere og andre bemærkninger meddele sin støtte til partiernes og
Kandidatforbundets enhed, om at forordningsforslaget i den udseende bliver
sendt til videre behandling.
Og jeg skal lige nævne den
nærværende ordførerindlæg blev skrevet i går, hvor vi først modtog svarnotatet
samme formiddag. Vi skal med beklagelse nævne, at Landsstyrets svarnotat af 25.
Oktober er kommet meget sent, men vi vil fremkomme med yderligere bemærkninger.
I Atassuts politik tager vi
altid højde for det enkelte individs behov, og vil altid gøre det. Og derfor
fastholder Atassut disse bemærkninger, som udvalget blandt andet også er kommet
med, at beboerne i de offentlige døgninstitutioner får 20 % mere i pension, da
vi ved at pågældende med følgende svær sygdom, har stort behov for en større
indtægt.
Atassut holder fast ved, at en
førtidspensionist, ikke skal føle sig mindreværdigt. Derfor skal vi fra
Atassuts side opfordre Landsstyrets til, at finde en mere passende løsning. Det
er klart at disse mennesker har større behov for en sådan behandling.
Landsstyremedlemmet har i svarnotat
henvist til § 31 stk. 3, og derfor opfordrer flertallet i udvalget med
efterfølgende ændringsforslag, at tidligere tjenestemænd eller
tjenestemandsenker samt samlevende ikke får større udgifter når de kommer til
alderdomshjem eller døgninstitutioner, i forhold til andre med almindelig
pension eller alderspension, da vi ved, at de får en lang større husleje i
forhold til dem, selvom vi ved, at de har tvungen pensionsopsparing, mens de
havde tjeneste.
Hvorfor skal de så have lagt
større udgifter ? Det er jo dobbeltmoralsk at behandle dem der har arbejdet
stabilt og troværdigt, på denne måde. Og det finder Atassut uacceptabelt.
Landsstyremedlemmet har følgende
bemærkning. At ægtefæller eller samlevende i ægteskabslignende forhold
indkomstreguleres på baggrund af parrets samlede skattepligtigede indtægter, og
derfor synes Atassut, at det er betænkeligt, om det ikke er dem, som ligesom
begrænser, tilkaldte medarbejdere udefra, og det er den tak de får, og dermed
er vi meget utaknemmelige.
Derfor opfordrer vi
Landsstyremedlemmet om, at finde en bedre løsning uden at ramme de pågældende.
Og med disse bemærkninger
henviser vi forslaget til de rette instanser til vurdering igen.
Og den næste der får ordet er
Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Med henvisning til vores
bemærkninger til 1. behandlingen af forslaget til landstingsforordning om
ændring af landstingsforordning om offentlig pension, fremsat af
Landsstyremedlemmet for Social Anliggender, skal vi hermed igen sige, at vi vil
støtte forslaget.
Endvidere vil vi bemærke, at vi
støtter ændringsforslaget til landstingsforordningen til at være gældende fra
1. november.
Landstingets Socialudvalg har i
sin betænkning påpeget, at ældre der bor i døgninstitutioner, får forskellige
vilkår, f.eks. når det gælder egen betaling. Derudover ønsker man, personlig
tillæg der kan variere fra kommune til kommune skal være mere ensartede.
Landsstyremedlemmet har i sin
svar bemærkning ytret ønske om, at der bør sættes en undersøgelse igang, for at
klarlægge kommunernes fremgangsmåde. Inuit Ataqatigiit støtter tanken om en
undersøgelse, for på den måde vil vi have bedre grundlag for at vurdere bedre,
hvorvidt de ældre på døgnpleje har forskellige vilkår.
Landstingets Socialudvalg har i
sin behandling af ændringsforslaget fået klarlagt, at den lovmæssige
beskyttelse af multihandicappede mellem 60 og 63 år, er blevet meget ringe, der
skyldes berettigelse til at modtage sociale ydelser for handicappede, har den
øvre grænser på 60 år og berettigelse til at modtage offentlig pension er
blevet forhøjet til at gælde fra det 63 år. Det synes vi er beklageligt, og
uacceptabelt, hvorfor vi hermed skal rette en kraftigt henstilling til
landsstyremedlemmet, at han skal arbejde på, at der snarest lavest ændring af
landstingsforordning nr. 7 af den 3. november 1994 vedrørende social ydelser
til multihandicappede.
Med disse bemærkninger henviser
vi ændringsforslag til landstingsforordningen til at være gældende fra den 1.
november, til 3 behandlingen i den nuværende form.
Og den næste er
Kandidatforbundets ordfører, Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Til forslag til
landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension
har vi fra Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.
Vi er glade for, at det vi har
påtalt er blevet drøftet indgående i udvalget. Vi skal ligeledes takke
KANUKOKA's for, at vi er blevet orienteret grundigt ved et møde med dem, således
at udvalget har fået en god forståelse for vores bud.
Vi skal henvise til de forhold
der blev drøftet under sagens 1. behandling, og de forhold vi har nævnt, da vi
klart har udtalt, og har haft bud om, at vi ellers havde ventet andre forhold,
der trænger til ændringer, men vi var meget skuffede over, at der kun blev
forelagt nogle rettelse.
Af det foreliggende svarnotat
kan vi nu se, at Landsstyret af udvalget bliver opfordret til, at når de
påbegynde arbejdet med ajourføringsarbejdet, og eventuelle ændringer i lovens
indhold, indkalder udmelding fra kommunerne og ....Nipat, og en sådan
fremgangsmåde vil være hensigtsmæssigt, da det vil resultere i, at der kan
komme et resultat, som alle kan være tilfredse med, ud fra et sådan samarbejde.
Endelig er det glædeligt at
høre, at Landsstyret i deres svarnotat anfører, og lover, at de vil være vågen
for betydelige snarlige ændringer m.h.t. de 60 til 63 årige pensionsforhold til
forelæggelse under landstingets samling under forårssamlingen år 2000.
Vi skal være parat til med
glæde, at være med i samarbejdet omkring dette punkt.
Med disse bemærkninger vil vi
fra Kandidatforbundet stemme for, at sagen går videre til 3. behandlingen i sin
foreliggende form, og dermed også stemme for det, her under 2. behandlingen.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en yderligere
besvarelse.
Mikael Petersen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Først vil jeg gerne sig tak
for den støtte fra partierne og Kandidatforbundet for det ændringsforslag, der
er fremsat, således at det kan gå videre til 3. behandling. Men jeg har nogle
præciseringer i forhold til nogle af bemærkningerne.
For man kom ind på nogle
forhold, som slet ikke vedrører ændringsforslaget. Udvalget har i sin
betænkning anmodet forskellige forhold undersøgt nøjere, hvilket vi har
besvaret. Og jeg synes at visse bemærkninger fra nogle af ordførerne bør
kommenteres.
Og jeg kan meddele, at jeg har
været til samråd i Socialudvalget, hvor man har været inde på de forskellige
forhold, og jeg har på vegne af Landsstyret meddelt til udvalget, at man er
igang med revision af reglerne omkring handicappede, og reglerne omkring
pension, da de har relation til hinanden, hvor man også først skal vurdere,
økonomiske konsekvenser af eventuelle ændringer.
Landsstyret har taget højde for,
på hvilken måde det får indflydelse på handicappede med ændringen af
alderspensionen fra 60 til 63 år. Landstinget har anmodet Landsstyret om, at
man arbejder henimod, at handicappede med pension, bibeholder deres
handicappension, uanset om de er kommet over den alder, man når med offentlig
pension.
Aldersgrænsen for at få pension
bliver flyttet fra 60 til 63 år fra år 2000, Landstinget kan nå at bearbejde
også de økonomiske konsekvenser inden man kommer med ændringer. Derfor må jeg
tilbagevise påstanden om, at landsstyremedlemmet ikke har taget højde for det,
men det er en omfattende opgave, og konsekvens beregningerne er også
omfattende, og disse ting bliver også medtaget i den gruppe, der beskæftiger
sig med pensionsforhold, og derfor vil jeg tilbagevise påstanden om, at jeg som
landsstyremedlem ikke har gjort noget på dette område.
Og der skal jo også være
rimelige balance, således at man går væk fra, at man udslynger nogle
beskyldninger, her fra talerstolen, uden grund.
Her i Landsstyrets svarnotat,
understreger vi, at vi vil undersøge sagen. Når lovgrundlaget ikke er ændret,
så kan vi ikke røre ved kommunernes kompetenceområder og uanset hvad Atassut
siger på det område, så vil jeg ikke røre ved kommunernes kompetenceområder,
såfremt jeg gør det, så vil jeg overtræde loven.
Det kommer ikke mig ved, at man
bruger talerstolen, ligesom man er fornærmet over, at ens pårørende er
behandlet forkert. Vi kan ikke sådan bare ændre det hele, der er nogle ting,
som skal undersøges først, og visse af disse ting er følsomme punkter, så jeg
synes at sådanne beskyldninger, i forbindelse med dette punkt, og at man hele
tiden vender tilbage til de ting, man har drøftet før, er at fordreje faktiske
forhold.
Lad os udføre vores arbejde ud
fra faktiske forhold, og så undersøge disse ting nøje.
Og Godmand Rasmussen har bedt
om, at få ordet yderligere, Atassuts ordfører. Og jeg skal minde om, at vi om
ikke så lang tid, skal gå til afstemning, hvorfor fraværende
landstingsmedlemmer bedes indtage deres pladser her i Landstingssalen.
Godmand Rasmussen,
ordfører, Atassut.
Tak. Ja, jeg synes det bliver
mærkeligere og mærkeligere. Landsstyremedlemmet sagde, at vi havde anmodet om,
at undersøge, det eneste vi har bedt om, en nærmere undersøgelse. Grunden til
at jeg kommer herop igen, at Landsstyret har fuldstændigt ret i, at vi har haft
samråd med ham, men vi har ikke set nogen besvarelse fra hans side og først i
går blev hans besvarelse omdelt, for det er rigtigt, at vi har haft samråd med
dig, men dine svar fremkom først i går.
Vi har lagt os fast på den
vending der bliver brugt, at synspunktet hviler på en rimelighedsbetragtning
om, at de der har lidt mere, må bære en tungere del af byrden, og derfor skal
betale lidt mere for opholdet, ja det er jo rigelig de betaler. Det vi
efterlyser er, at pensionister de opsparer til pension, og når de så får ophold
i døgninstitution, så betaler de betydelige mere i forhold til andre, der ikke
har tjenestemandspension.
Og mange ældre som har været
tjenestemænd være sig ved, at tage ophold på socialdøgninstitution, fordi de
kommer til at betale meget mere, og et enigt udvalg er også enig i den
betragtning, og det undrer mig meget, et enigt udvalg mener, at de 20 %, man
reducerer pensionen med, og udbetaler, det er for lidt.
Vi i Atassut har sagt klart, om
man har muligheder for at videreundersøge, således at man ikke rammer for
hårdt, det kan være at man finder frem til en anden mulighed, og det er det, vi
fra Atassut mener, at en ung person, der bliver ramt af sygdom, det må være
svært for ham, så vil han lide afsav, fordi han får lidt i forhold til hvad han
tidligere har fået. Men vi vil ikke have at procentsatsen skal være tårnhøj,
men den skal være rimelig, i forhold til det man har haft før, og vil være
glade for, på disse personers vegne, såfremt det kan lade dig gøre.
Og jeg mener, at vi er så
forfærdelig meget uenig på nogen punkter. Det vi gerne vil nå frem til er at
tjenestemandspensionister betaler det samme som andre pensionister. Når en
tidligere tjenestemand kommer på alderdomshjem, så får han meget lidt udbetalt
i pension, og derudover betaler han meget af sin pension, det er derfor vi
siger, at mennesker, der har udført deres arbejde igennem lang tid, om det så
er rimeligt, at de skal betale så meget, når de bliver ældre.
Jeg må stoppe her, foreløbig,
tak.
Udvalgets formand Asii Chemnitz
Narup har bedt om ordet.
Asii Chemnitz Narup,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg bemærker mest ved
Landsstyrets svarnotat, hvor det er vi kan finde en kompromisløsning, i forhold
til Socialudvalgets medlemmer, og Landsstyret. Jeg er glad for at
Landsstyremedlemmet agter at undersøge de forskellige forhold i de forskellige
kommuner, jeg tror, at det vil være meget interessant, for os allesammen, om
hvordan man administrerer de forskellige forordninger og love på området.
Og disse undersøgelser vil klart
afdække hvilket meget forskelligartede forhold de forskellige pensionister har,
hvorfor jeg på udvalgets vegne gerne takke for, at i agter at foretage en
undersøgelse, fordi vi har brug for de rigtige oplysninger, der er brug for.
Og til den tid, når vi har
erfaret og forstået hvordan de forskellige love og forordninger bliver administreret,
så kan vi til den tid igen drøfte forslaget, men selvfølgelig skal vi også være
påpasselig over de forskellige ting, vi skal være vågne overfor, og det samme
med, at alle borgere skal behandles ens, men på den anden side, at kommunerne
selvfølgelig også har selvstyre, det skal man selvfølgelig også respektere. Men
nogle gange, så resultere kommunernes selvstyre i, at borgerne bliver behandlet
uens.
Men lad os nu se på
undersøgelsesreultaterne og så tage debatten op igen, og jeg skal igen understrege,
at socialudvalget og Landsstyremedlemmet, flere gange har haft samråd med
hinanden, op til flere gange, og vi blev enige om, at vi også skal samarbejde
om, prioriteringen af de forskellige tiltag, der skal være.
Og jeg skal også sige, at vi er
glæder os til dette samarbejde, fordi der er behov for, at vi kan fortsætte,
fordi der er mange opgaver indenfor den sociale sektor, der skal udføres, også
som et resultat af Socialreformkommissionens arbejde. Og jeg tror vi skal se
mere på de positive ting, de er nået i deres arbejde.
Så er det Inuit Ataqatigiits
ordfører, der har bedt om at få ordet igen, og det er Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Jeg tror Atassuts ordfører, at
vi fra vores parti også må påpege Atassuts ordfører. Fordi må jo understrege,
når vi vil jo ikke straffe vores ældre i vores sociale arbejde, men vi må
understrege, at når vi så tager som et eksempel, at når en ældre er på en
alderspension, så koster det ca. 300.000 kr. pr. person, at have på et alderdomshjem,
og derudover må man heller ikke glemme, at de ældre, som har
tjenestemandspension, der har de som regel ca. 3.500 kr. når alle regninger er
betalt, og så får man jo også en almindelig pension, som ikke er mindre end
1.000. kr., hvorfor en tjenestemand, som bor på et alderdomshjem igennemsnit
har ca. Mellem 4-5.000 kr. udbetalt.
De ældre plejer at sige, at de
bør behandles mere ens, og det er jo også helt på sin plads, men de
forhenværende tjenestemænd, de må jo også bære deres del af byrden i samfundet,
således at de ældre som kun har en alderspension, således at de kan få lidt
flere penge udbetalt, og jeg tror, at ved serviceringen af de ældre, så snakker
vi alt for ofte om pengene, såfremt vi skal servicere de ældre på en god måde,
så må vi også service dem på en sikker måde.
Efter min mening så er det det,
der er det vigtigste. Den servicering de får på alderdomshjemmet skal være
sikker, vi må også kunne give hjælp til de ældre, som bliver boende i deres
hjem, og det kan vi først opnå, når vi allesammen bærer vores del af byrden.
Såfremt man ikke kan opnå det,
så bliver det ligesom i gåseøjne "en død servicering". Når man siger,
at man straffer de ældre, så synes jeg det er fordreje de faktiske forhold. Når
vi kun snakker om pengene, så må vi jo heller ikke glemme de arbejdsløse i
Grønland, dem kan man tage som et eksempel. De får kun ca. 1.500 kr. om
måneden, og det skal de leve for.
Men den offentlige folkepension,
bliver udbetalt til de ældre, det er 1.500 kr., og det skal de jo hverken bruge
til husleje eller købe deres mad, og den arbejdsløse skal jo betale sin mad, ud
fra de 1.500 kr., som de får fra det offentlige, og såfremt vi allesammen skal
bære vores del af byrden, så må der ske en mere ensartet udbetaling, hvorfor vi
må støtte Landsstyrets udtalelse, også fordi når befolkningens forhold bliver
for forskellige, så er det, vi for alvor får problemer, hvorfor det er
naturligt, at dem der kan bære deres del af byrden også gør det.
Så er det uden om
Kandidatforbundets ordfører, så er det Mogens Kleist og til det skal jeg lige
sige, at i henhold til vores forretningsorden, så ved 2. behandlingen, så får
partiernes ordfører, 2. gange lov til at få ordet, men først Mogens Kleist.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Jeg mener ikke, at der er nogen
uenighed omkring forhøjelsen af pensionsalderen fra 60 til 63 år.
Men vi ved, at vores ældre
bliver meget forskelligt behandlet. Jeg selv har arbejdet i et pensionskontor i
flere år, og ved, at det kan være meget forskelligt, hvad de får, måned til
måned, der er mange der får 0 kr. i grundbeløb, men der er så stor forskel fra
kommune til kommune, at Nuuk ældre i forhold til ældre på kysten, så har de det
meget bedre, i andre kommuner kan de ældre lige få pengene til at slå til, i
visse kommuner får pensionisterne ingen personlige tillæg.
Og i Nuuk kommuner er der en
grænse op til 5.000 kr., mens det i andre kommuner er 5.000 kr. til ægtepar, og
hvis i ikke tror på det, så kan i spørge Nuuk kommune. I Sisimiut kommune, er
der en grænse op til 3.000 kr., derfor er der jo forskel fra kommune, og jeg
mener, at man ellers kan diskutere disse beløb langt, men for at slå det fast,
så ligger det helt klart, at der er meget stor forskel fra kommune til kommune.
Og her er det Kandidatforbundets
ordfører for 2. gang, og jeg skal endnu engang gentage, at partierne kan få
ordet 2. gange i forbindelse med en 2. behandling.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg mener, at man må tage til
takke med, at man i samarbejde med kommunerne undersøger forholdene. Når vi så
har fået det afdækket, så har vi først grundlag til, at debattere det.
Vi ved endnu ikke, hvad det
munder ud i, og derfor mener jeg, at vi kommer til at diskutere forgæves,
såfremt vi ikke har noget grundlag, at gå ud fra.
Nu har Landsstyremedlemmet
lovet, at man undersøger disse ting i samarbejde med kommunen og ......Nipat.
Ja vi kan blive ved med at tale om, at der er forskel fra kommune til kommune,
men vi håber, at vi kan arbejde henimod, at vores ældre får mere ensartede
forhold.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og derefter skal vi til afstemning.
Mikael Petersen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg vil ikke kommentere de andre
yderlige, men i forhold til Atassuts ordfører, skal jeg undersøge, at man
påstår, at de først modtog Landsstyrets svarnotat mandag, der til skal jeg
bemærke, at vi først fik betænkningen fra udvalget i løbet af søndagen, så har
vi har måtte arbejde meget hurtigt, for at komme med besvarelsen.
Der ligger som sagt meget
indholdsrige spørgsmål, som vi mener skal undersøges først, og det er derfor vi
har ønsket, at man udsætter behandlingen af dette punkt, med en dag, og jeg
skal endnu engang understrege, at man også lige ser på den tid, vi er nødt til
at bruge. M.h.t. andre, skal jeg blot endnu engang understrege, at vi i vores
besvarelse understregede, at for at kunne vurdere forholdene i kommunerne, så
vil vi igangsætte en undersøgelse, så derfor mener jeg, at der ikke er noget vi
kan skændes om.
Som sagt skal vi snart til
afstemning, men jeg kan se, at der er en der har bedt om ordet uden om Siumuts
ordfører, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Siumut.
Tak. Jeg mener ikke, der er
noget Landsstyret kan gå i gang med at undersøge. Ser vi på kommunernes økonomi,
så kan man ikke sidestille forholdene i Kangaatsiaq og Nuuk, og såfremt
forholdene skal rettes op, så må man komme med store tilskud fra det
offentlige.
Det er det i kommer til at nå i
undersøgelsen, og jeg støtter principiel Godmand Rasmussen bemærkninger, jeg er
også enig i at der skal være solidaritet, men at der er enkelte der bliver
overbebyrdet, så meget kan jeg ikke være med til, men såfremt der skal være
solidaritet, så skal der også være mere ligelig fordeling af denne solidaritet.