Dagsordenens punkt 36-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, mandag den
25. oktober, 1999
Hans Enoksen, formand for Landstingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Betænkning
afgivet af Landstingets Arbejdsmarkedsudvalg vedrørende forslag til
landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om arbejdsformidling,
som jeg skal fremlægge her på udvalgets vegne.
Landstingets
Arbejdsmarkedsudvalg har under behandling bestået af
Landstingsmedlem
Hans Enoksen, Siumut, formand
Landstingsmedlem
Tommy Marø, Siumut
Landstingsmedlem
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet
Landstingsmedlem
Finn Karlsen, Atassut suppleant for Jakob Sivertsen, Atassut.
Landstingets
Arbejdsmarkedsudvalg har efter Landstingets 1. behandling af lovforslaget
gennemgået forslaget med bemærkninger.
Arbejdsmarkedsudvalget
har måtte konstatere, at det ikke i forordningsforslagets almindelige
bemærkninger oplyses, hvilke myndigheder og organisationer, Landsstyret har
hørt, forud for forordningsforslagets fremsættelse. Dette er en beklagelig
mangel.
Som
led i udvalgsbehandlingen har Arbejdsmarkedsudvalget, derfor indhentet kopi af
de afgivne høringssvar. Samtidig har udvalget fra Landsstyret modtaget et
notat, som kort redegøre for, indholdet af de høringssvar som Landsstyret har
modtaget. Endvidere indeholder notatet, en liste over de myndigheder og
organisationer, som Landsstyret har anmodet om, at afgive udtalelse. Notatet er
optaget som bilag i udvalgets betænkning.
Arbejdsmarkedsudvalget
har anmodet Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, om
nærmere at redegøre for de forsøgsordninger, som påtænkes gennemført med
hjemmel i forordningsforslaget. Landsstyremedlemmets svar er optaget som bilag
i udvalgets betænkning.
Et
enigt Arbejdsmarkedsudvalg tilslutter sig, at der skabes hjemmel for etablering
af de påtænkte forsøgsordninger.
Den
meget høje arbejdsløshed udgør en betydelig byrde ikke blot for det
samfundsmæssige, men også på det personlige plan. Det er derfor af afgørende
betydning, at skabe en fleksibel arbejdsformidlingssystem, som en ramme om et
effektivt samarbejde mellem såvel centrale som decentrale myndigheder, omkring
tilpasning af landets arbejdskraft, i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Den
påbegyndte arbejdsmarkedsreform er et udtryk for vilje til at skabe en sådan
afvikling af arbejdsmarkedssystemet til gavn for borgene og samfundet.
Arbejdsmarkedsudvalget er af den opfattelse, at den bestemmelse der foreslås
indsat i den gældende landstingsforordning om arbejdsformidling bør indsættes
efter § 20 som § 20 a. udvalget forventer, at Landsstyret fremsætter et
ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Landstingets
lovtekniske funktion har henledt Arbejdsmarkedsudvalgets opmærksomhed på, at
bemyndigelsen som led i forsøgsvirksomheden, at fravige landstingsforordningens
bestemmelser er meget upræcist.
Landstingets
lovtekniske funktion, har derfor anbefalet, at udvalget overvejer en ændring af
bestemmelsens ordlyd, således at det præciseres, hvilket af
landstingsforordningens bestemmelser, Landsstyret kan fravige som led i
forsøgsvirksomhed på arbejdsformidlingsområdet.
Arbejdsmarkedsudvalget
har anmodet Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked , om
at redegøre for, hvilke bestemmelser i den nuværende forordning, som
Landsstyremedlemmet påtænkes fraveget i led i forsøgsordninger.
Landsstyremedlemmet
har som svar tilskrevet udvalget som følger, citat begynder "For så vidt
angår spørgsmålet om hvilke bestemmelser, som forventes fraveget i den
nugældende ordning, skal det oplyses, at bestemmelserne er foreslået som en
ekstra sikkerhed, for at forsøgsprojekterne kan gennemføres på en fleksibel
måde. Direktoratet forventer derfor først at kunne udtale sig mere konkret om
en eventuel af forordningens bestemmelser, når projekt og handlingsplanerne
foreligger", citat slut.
Arbejdsmarkedsudvalget
finder det principielt betænkeligt, at give en så vidt rækkende og upræcis
bemyndigelse som forordningsforslaget ligger op til. Efter det for udvalget
oplyste, er Landsstyret på nuværende tidspunkt så langt i planlægningen omkring
forsøgsprojekterne, at de endelige projekter og handlingsplaner, forventes
udarbejdet primo december 1999.
Forsøgsprojekterne
må derfor være tilstrækkelige konkretiseret til, at en betydelig indsnævring
fra fravigelsesbemyndigelsen må kunne foretage, uden at være til hindring for
en fleksibel gennemførelse af projekterne. Arbejdsmarkedsudvalget skal derfor
opfordre Landsstyret til at fremsætte et ændringsforslag, hvor i det
præciseres, hvilke af landstingsforordningens bestemmelser, Landsstyrets
bemyndiges til at fravige i forbindelse med forsøgsordningerne.
Jeg
har nævnt navnene på udvalgets medlemmer, hvorfor jeg ikke skal gentage dem
her. Tak.
Og
nu kommer Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med
besvarelse til udvalgets betænkning.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Det
er mig en glæde, at Landstingets Arbejdsmarkedsudvalg har tilsluttet sig det af
Landsstyret i forlængelse af arbejdsmarkedsreformen, fremsatte forslag om
forsøgsordninger.
Som
anført under 1. behandlingen, der prioriterer Landsstyret, at forsøgsordningerne
sker i tæt samarbejde med KANUKOKA, de enkelte kommuner, KIIP, samt de af
ordningen berørte organisationer. Derfor er det for Landsstyret glædeligt, at
de her omhandlede samarbejdspartnere, også støtter nærværende forslag.
En
bedre udnyttelse af arbejdsformidlingerne, en løbende opkvalificering af den
aktive arbejdsstyrke, samt bedre muligheder for at de ledige kan komme tilbage
til arbejdsmarkedet er sigtet med sådanne initiativer.
En
for samfundet effektiv arbejdsformidling vil være medvirkende til, at vi
hensigtsmæssigt kan nedsætte behovet for tilkaldt arbejdskraft, således at man
også løbende opprioritere opkvalificeringen af den hjemmehørende arbejdskraft.
Derfor
kan Landsstyret ikke se hindringer for, at stk. 2 i forslaget udgår, idet dette
ikke vil være til hindring for en fornuftig gennemførelse af forsøgsordninger.
På baggrund heraf vil jeg herved i forbindelse med 2. behandlingen, fremsætte
forslag om, at der tilgår rettelser i paragrafferne, og herunder at forslagets
stk. 2 udgår.
Således
henstiller jeg, at Landsstyrets ændringsforslag bliver godkendt, og at man med
de pågældende ændringer henviser sagen til 3. behandlingen.
Og
inden vi går over til partiernes ordfører, så skal lige nævne, at Landstinget
nu ikke er beslutningsdygtigt, fordi der kun er 14 tilstedeværende af
medlemmerne, hvorfor jeg gerne vil anmode de fraværende medlemmer om at indtage
deres pladser, så vi kan foretage en afstemning.
Men
nu går vi så videre til partiernes ordfører, først er det Paaviaaraq Heilmann,
på vegne af Siumut.
Paaviaaraq Heilmann,
ordfører, Siumut.
Vi
skal fra Siumut henvise til vores bemærkninger fra 1. behandlingen af
ændringsforslaget til forordningen, og eftersom Landsstyret har medtaget
indstillinger fra Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning, indstillinger vi sagen
henvist til 3. behandling i den foreliggende form.
Den
næste er Atassuts ordfører, Finn Karlsen.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Atassut
har følgende korte bemærkninger i forbindelse med 2. behandlingen af
ændringsforslaget til forordningen.
Som
det første vil vi henvise til vores bemærkninger under 1. behandlingen.
Arbejdsmarkedsudvalgets udtalelser i forbindelse med høringen til
Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked før 2. behandlingen af
forordningsforslaget, støtter Atassut fuldt ud.
Som
noget nyt har vi bemærket, at Landsstyremedlemmet har lyttet godt til udvalgets
anvisninger, og har forsøgt at følge forslagene. Endvidere har vi bemærket, at
Landsstyremedlemmet i sit svar, klar har udtalt at arbejdsmarkedskontorerne
bliver bedre benyttet af virksomhederne, og at man betragter det som noget
vigtigt, at virksomhedsansatte får mulighed for at videreuddanne sig.
Ligeledes
skal det som noget vigtigt bemærkes, at genansættelse af arbejdsledige til
virksomhederne bliver prioriteret, hvilket vi i Atassut betragter som noget
vigtigt. Vi vil gerne gøre det klart, at vi er velkendte med arbejdsledige, som
ikke har været på arbejde i lang tid, tit fordi det er meget svært at starte på
arbejde igen.
Det
er derfor meget vigtigt, at de inden de begynder på arbejdet igen, at vi er
forberedt grundigt.
Med
disse bemærkninger vil vi stemme for, at ændringsforslaget til forordningen
bliver videresendt til 3. behandling i sin foreliggende form.
Og
nu er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi
vil henvise til Inuit Ataqatigiits bemærkninger i forbindelse med 1.
behandlingen af dette punkt.
Efter
1. behandlingen er det blevet klart, at forordningens struktur måtte undergå
nogle småjusteringer. Da dette er tilfældet, skal vi fra Inuit Ataqatigiit
godkende ændringsforslaget.
Vi
vil her opfordre Landsstyret til at trække på de erfaringer, de forskellige
arbejdsformidlinger i kommunernes regi har, i kraft af at de allerede kører
efter lignende reformer. For at sikre mest muligt succes med disse
forsøgsordninger, må personalenormeringen vurderes grundigt.
Vi
vil fra Inuit Ataqatigiit finde det passende, hvis forsøgsordningerne
påbegyndes i landets forskellige regioner.
Med
disse bemærkninger godkender vi fra Inuit Ataqatigiit, at ændringsforslag til
landstingsforordning om arbejdsformidling 3. behandles i den fremlagte form.
Og
den næste er Kandidatforbundets ordfører, Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra
Kandidatforbundet skal vi udtale, at forslag til landstingsforordning om
ændring af landstingsforordning om arbejdsformidling.
Fra
Kandidatforbundet skal vi udtale, at vi er glade for, at redegørelsen er ganske
klar og utvetydigt, hvilket vi er tilfreds med. Vi er overbevist om, at
forordningen i fremtiden vil være en god fordel, for alle i samfundet, fordi
derved kommer fremtiden til at se lysere ud for de arbejdsløse og for alle der
gerne vil have arbejde.
Endelig
går Kandidatforbundet ind for en nyredigering af paragrafferne og går ligeledes
ind for forslaget om, at borttage forslagets stk. 2. Med disse bemærkninger går
vi ind for forslaget fra Kandidatforbundet, her ved 2. behandlingen, og agter
at stemme for forslaget til 3. behandlingen.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Så
vidt jeg kan se er der ikke andre der har bedt om ordet, således at vi kan gå
til afstemningen. De der stemmer for, at forslaget i sin form til 2.
behandlingen går videre til 3. behandlingen bedes rejse sig 20. Således
samtlige tilstedeværende har stemt for det.