Dagsordenens punkt 39-1-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag onsdag
den 6. oktober 1999
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
På Landsstyrets
vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om ændring af Landstingslov om indførselsafgifter og det er
sådan.
Forslaget
har til formål, at fremskaffe øgede indtægter til Landskassen på årligt 18 mio.
kr. De 18 mio. kr. er indregnet i Landsstyrets forslag til Finanslov 2000 konto
24.12.10.
Det
sker først og fremmest ved et forslag om, at forhøje afgifterne på cigaretter
og andre tobaksvarer med 10 %. Denne forhøjelse forventes at indbringe omkring
16 mio. kr. årligt. Herudover foreslås, der ændringer i indførelsesafgifter for
biler, som forventes at indbringe omkring 2 mio. kr. årligt. Der foreslås
samtidigt en række ændringer i indførelsesafgifter på biler, som har til
formål, at sikre større konkurrencemæssigt neutralitet mellem forskellige
biltyper.
Det
foreslås for det første en afgiftsmæssig ligestilling mellem dieseldrevne og
benzindrevne biler. Det sker ved at afgifterne på alle biler til det gældende
niveau for benzindrevne biler.
Forslaget
begrundes blandt andet med, at der ikke findes hverken erhvervsmæssige-,
prismæssige, tekniske-, miljømæssige- eller sundhedsmæssige grunde, der taler
for, at disse biler afgiftsmæssigt skal behandles lempeligere end benzinbiler.
Fremover
bliver indførselsafgifter på alle personbiler, derfor en stykafgift på 50.000
kr. samt en afgift på 100 % af den del af bilens pris, der ligger mellem 50.000
kr. og 150.000 kr. Dertil kommer den særlige luksusafgift på 125 % af den del
af bilens pris, som overstiger 150.000 kr.
Der
foreslås for det andet en forhøjelse af afgifterne på varebil. Efter de
gældende regler betales der kun en stykafgift på 35.000 kr. for disse biler, og
50.000 kr. for benzinbiler. Det foreslås, at denne stykafgift suppleres med en
afgift på 50 % af den del af varerbilens pris, som overstiger 50.000 kr.
Forslaget begrundes med et ønske om, at formindske afgiftsforskellen på
personbiler og varerbiler.
Især
efter forhøjelsen af personbilafgifterne i oktober 1998 er denne afgiftsforskel
blevet urimeligt stort og giver en væsentlig tilskyndelse til at indføre
varerbiler til privatbenyttelse. Der har også været en væsentlig tilskyndelse
til at indføre dyre varerbiler, fordi afgiften har været den samme uanset
bilens pris.
Fremover
bliver indførselsafgiften for alle varerbiler en stykafgift på 50.000 kr. samt
en afgift på 50 % af den del af bilens pris, som overstiger 50.000 kr. For
varerbiler på over 4 tons foreslås der dog, at der kun skal betales
stykafgiften på 50.000 kr. Det samme vil gælde busser, kranvogne, tankvogne og
andre speciel indrettede arbejdskøretøjer.
Der
foreslås for det tredje em særlig regel om supplerende afgiftsbetaling, hvis en
varebil ombygges til en personbil efter den er indført til Grønland. Reglen går
ud på, at der i så fald, skal efterbetales en afgift svarende til
indførselsafgiften på personbiler.
Samtidigt
foreslås en lempelse af reglerne for indførelse af varerbiler. Lempelsen går ud
på, at alle varerbiler, som kun er indrettet med forsæde kan indføres til
varerbilsafgift. Det kommer også til at gælde selvom bilen oprindelig er en
personbil, som eksempelvis importøren i Danmark har omstruktureret til en
varerbil før udførslen til Grønland.
Det
foreslås endelig, at der indføres indførselsafgift på 15.000 kr. på vandscootere.
Hermed afgiftsbelægges vandscootere, ligesom det allerede er tilfældet for
snescootere og almindelige scootere, nemlig knallerter.
Lovforslaget
medfører kun ganske uvæsentlige administrative meromkostninger.
Med
disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne anmode om dispensation for
tidsfristerne og overlade forslaget om Landstingslov om ændring af
Landstingslov om indførselsafgifter til Landstinget med henblik på alle 3
behandlinger i dag.
Anders
Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
For god
ordens skyld skal jeg bemærke, at denne fremgangsmåde, at det er § 38 i vores
forretningsorden, hvor der står "Landstinget kan under ganske særlige
omstændigheder fravige det i § 9 , §33, §34, §35 og §36 angivne
tidsfrister", og det er det vi arbejder ud fra.
Inden
vi går over til 2. behandlingen, således har vi forelagt den ved 1.
behandlingen og jeg ved ikke om der er nogen bemærkning dertil, men den må
viderebehandles i skatteudvalget, og herefter må mødet afbrydes med en ½ time,
og arbejder 1. behandlingen, således sagen pågår til Skatteudvalget.
Og vi
starter igen omkring 15.45.
Anders
Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Mødet
genoptaget.
Vi
genoptager behandlingen af forslaget til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om indførselsafgifter, 1. behandling.
Først
går vi over til partiernes ordførere. Der er opstået tvivl, vi skal gøre
således, at vi først giver partiordførerne lejlighed til, at fremføre deres
bemærkninger, hvorefter Landsstyremedlemmer for Økonomi, hvorefter betænkningen
bliver forelagt i forbindelse med 2. behandlingen.
Man
ønsker, således at man først afgiver betænkning, betænkningen kan først afgives
i forbindelse med 2. behandlingen og dette her er fortsættelsen af 1.
behandlingen, hvorfor partiordførerne først skal have mulighed for at komme med
deres bemærkninger.
Først
er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans
Enoksen, Siumut.
Først
er Siumut i princippet enig i det fremlagte forslag, men vi vil gerne fremsætte
et ændringsforslag.
Siumut og
Inuit Ataqatigiit foreslår, at man forhøjer afgiften for vandscootere, det blev
foreslået, at afgiften skal være 15.000 kr., men vi foreslår, at den bliver
forhøjet til 30.000 og derefter er der i Siumut og IA, at man fremsætter
lovforslag, der vedrører begrænsning af indførsel af vandscootere. I forslagets
§ 1 stk. 6 ændres 15.000, således at der står 30.000 kr. Tak.
Og her
er det Augusta Salling, Atassut.
Augusta
Salling, Atassut.
Atassut
mener, at man skal være påpasselig med at lave afgifter, men Atassut er
ligeledes opmærksom på, at man skal holde skatterne nede, men vi ligger meget
vægt på, at det forslag, de er vedtaget i Landstinget, og som har økonomiske
konsekvenser, at man også sikrer sig den økonomiske konsekvens, hvorefter at vi
efter nøje drøftelse har besluttet, at gå indfor det fremlagte forslag.
Her
skal jeg minde om, at vi ikke har drøftet ændringsforslaget til dette
ændringsforslag.
Vi skal
nævne, at vi finder det på sin plads, at benzin- og solardrevne biler behandles
ens, fordi de forurener lige lidt, dermed finder vi, at der ingen grund er til,
at forskelsbehandle disse biltyper.
I
Atassut vil vi gerne have sikret, at forhandlingerne, der pågår mellem
Skattedirektoratet og taxaorganisationerne ikke bliver berørt af dette fremlagte
forslag.
Atassut
skal herved påpege, at man sikrer sig, at de budgettere midler bliver hentet
også uden at man forhøjer afgifter.
Så er
det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars
Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit
Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslag til Landstingslov om ændring
af Landstingslov om indførselsafgifters 1. behandling, og ligeledes i
forbindelse med fremlæggelse af Inuit Ataqatigiits og Siumuts forslag, der vil
vi gå indfor, at den går videre til sin 2. behandling i sin nu forelæggende
form, men forhøjelse af vandscootereafgiften.
Og så
er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads
Peter Grønvold, Kandidatforbundet
Kandidatforbundet
har ikke haft mulighed for at drøfte nærmere denne pludselig fremlagt forslag,
men vi har en klar politik, hvad angår afgiftsbelægning, således, at når der
skal forhøjes afgifter, så skal man tage hensyn til borgernes situationer, ikke
mindst m.h.t. private virksomheder.
Vi
taler jo hele tiden om, at man ikke må ramme de mindrebemidlede i samfundet,
men m.h.t. afgiftsforhøjelsen på tobak, så vil man også ramme de
mindrebemidlede i samfundet. Derfor er vi imod forslaget om afgiftsforhøjelse
omkring biler og tobak, men m.h.t. afgiftsbelægning af vandscootere, så er vi
enig i, at det sker. Vi har lagt os fast på 15.000 kr., men nu er det lige
pludselig foreslået 30.000.
Med
disse bemærkninger går vi forelagt vores holdning til Landsstyrets forslag til
ændring af Landstingslov om indførselsafgifter.
Så er
det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Først
til Atassuts bemærkninger omkring taxaorganisationer. Så har forhandlingerne
været gennemført i juli måned og partierne har videreført, at finde frem til
nogle prisnedsættelser for taxaorganisationerne, og parterne er igang med disse
forhandlinger og jeg regner med, at man går nærmere ind på det, på et senere
tidspunkt.
Og til
Kandidatforbundet, så er der sket afgiftsforhøjelser og ikke desto mindre også
steget på andre områder, og især m.h.t. biler og snescootere. Snescooterne kan
vi tage som et eksempel. Der er der snescootere, der er indført på nuværende
tidspunkt i forhold til sidste år stedet og indførsel af forskellige biler er
også stigende, både varebiler.
Selvom
der er sket afgiftsforhøjelser på tobak, så er tobaksforbruget steget, selvom
der også pågår kampagner imod tobaksforbruget, så er tobaksforbruget kun faldet
med 3 % hidtil.
Derfor
er det beklageligt, at det nøje overvejet forslag fra Landsstyret ikke bliver
bakket op fra Kandidatforbundet, og dertil skal blot bemærke, at Landsstyret i
forbindelse med fremsættelse af disse forslag har gennemført høring til
relevante parter.
Og nu
har Godmand Rasmussens, Atassut bedt om ordet uden for partiordførerne.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Landsstyret
og Landstinget har jo deres rettighed til at gøre en sådan ting, uden at spørge
befolkningen først, og det accepterer jeg. Men det der er blevet foreslået her,
det er jeg overhovedet ikke imod, selvom jeg er betænkelig ved det.
Men jeg
vil gerne benytte mig af et bestemt ord, hvor man også har været inde på, at
denne lov træder i kraft med det samme og når der skal se sådanne ting, det er
noget vi først har set netop nu, men det berører jo også erhvervslivet med
sådanne ting. Det ville have været godt, hvis der havde været mulighed for at
drøfte sådanne ting under lukkede møde, således at det kan ske i bedre
forståelse med hinanden, når sådanne ting skal vurderes, idet det jo har stor
indflydelse på samfundet, velafmærke hvis det kan behandles under lukkede
møder.
Men jeg
skal lige understrege, at jeg ikke er imod forslaget, hvorfor jeg også vil
stemme for.
Og
Mogens Kleist fra Kandidatforbundet har også bedt om at få ordet uden om
partiordførerne.
Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
Under
valgkampen her i vinter, så fremlagt Landsstyret, at man skal give de private
en chance.
Josef
Motzfeldt siger, at man er ifærd med at forhandle med taxaejerne, men hvad gør
de nu. De forhøjer afgifterne, det er jo at lukke deres muligheder, det er jo
en kovending man her foretager sig, såfremt lovforslaget her bliver vedtaget,
d.v.s. Man lukker af for flere taxavognmænd.
Hvorfor
skal vi ikke først se på os selv når vi skal finde besparelser. Vi kan godt
sige, at hvert eneste efterår, så bliver der store afgiftsforhøjelser, som også
har indflydelse på borgerne. Det er ligesom, at sige til dem, at da vi vil
indføre afgiftforhøjelser, således at jeres muligheder bliver mindre, det er jo
ikke at give de private en chance. Tak.
Og så
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg
siger tak til de bemærkninger, der er kommet. Først til uden om Atassuts
ordfører Godmand Rasmussens bemærkninger om, at sådanne lovforslag kan
behandles under lukkede møder.
Det
mener Landsstyret ikke vil være på sin plads, fordi vi kan ikke drøfte
lovgivningsinitiativer under lukkede møder, og sådanne afgiftsbelægninger
bliver jo behandlet af lovgivende forsamlinger her i landet og i andre lande,
og de ting man så gerne vil opnå ved afgiftsbelægning, der er det jo hensigten
af man skal have flere penge ind i kassen.
Men
såfremt det hele skulle behandles i løbet af 4 år, så ville man jo hamstre og
det er for at begrænse hamstringen, at man behandler sådanne ting. Men på den
anden side kan jeg godt forstå Godmand Rasmussens argumenter, men på den anden
side, kan man ikke behandle lovforslaget under lukkede møder, idet de skal
behandles åbent.
Til
Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, så ved jeg ikke om vedkommende har brugt,
at give de private en chance, men det er ikke de private virksomheder man
specielt vil ramme, men alle og enhver der gerne vil købe en bil.
Men som
før nævnt, så er indførslen af snescootere ikke blevet mindre, selvom afgiften
er blevet højere. Tak.
Og
Godmand Rasmussen, Atassut har bedt om at få ordet igen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Ja jeg
forstår godt den besvarelse som Landsstyremedlemmet for Økonomi er kommet med.
Ja men det jeg har taget det frem, således at man kan tænke på det.
Hvilken
uheldig side ville der være, hvis man behandler sådanne ting under lukket møde,
men det kunne jo være at man kunne finde en bedre løsning ? Men det jeg blev
forskrækket over, at jeg selv er ny her i salen. Det forslag er jo lige blevet
lagt frem på mit bord, hvorfor det har været svært for mig, at tage en
beslutning om det, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan det ikke lade
sig gøre, men jeg mener godt, at såfremt man gør det på den måde, så er det jo
heller ikke nogen hindring for at gøre det.
Jeg
skal lige minde om, at vi arbejder ud fra vores forretningsorden og de regler,
der er blevet udstukket der, og når man behandler lovforslag, så kan det jo
ikke behandles under lukkede møder.
Den
næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Tak.
Som formanden sagde det, så har landstingsmedlem Godmand Rasmussen mulighed for
at stille ændringsforslag til forretningsordenen for Grønlands Landsting,
såfremt han synes det bliver nødvendigt.
Landsstyret
kan ikke tage beslutningen om sådanne ting henover hovedet på
landstingsmedlemmerne, idet det jo er dem, der bestemmer, hvad
forretningsordenen skal indeholder.
Og den
næste taler er Otto Steenholdt.
Otto
Steenholdt, Atassut.
Og ser
man så på hele ændringsforslaget, så har man været inde på en stor forhøjelse
af vandscooterafgiften og det har vi ikke haft mulighed for at drøfte under
vores pause.
Og
vores ordfører var også inde på en efterlysning, af det man også var inde på
under åbningstalen og jeg mener ikke, at man er kommet med en klar besvarelse
og jeg mener, at vi bliver nødt til lige internt i partierne lige diskutere
forslagene, inden 2. behandlingen.
Og så
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi for yderligere besvarelse.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Hvad
angår taxavognmænd og andre der bliver nødt til at have en bil i forbindelse
med udøvelsen af deres erhverv, så har man vurderet det hele under et; tømre,
forretningsdrivende, smede som bliver nødt til at have en bil, det har man så
mulighed for, at de kan have en mindre afgift på deres bil.
Men
såfremt der er behov for, at holde en yderligere pause for partierne for at
gendrøfte det, det tror jeg, at mødelederen kan taget en beslutning om det.
Anders
Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Og der
er ikke andre der har bedt om, at få ordet, så kan vi så sige, at den nuværende
1. behandling nu er færdig og vi kan gå over til 2. behandlingen, hvorefter det
så er Skatteudvalgets formand, der skal fremlægge betænkningen, Per Berthelsen
Siumut, værsgo.
Per
Berthelsen, Siumut.
Betænkning
afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg vedrørende forslag til
Landstingslov om ændring af Landstingslov om indførselsafgifter afgivet til 2.
behandlingen.
Landstingets
Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af landstingsmedlem Per
Berthelsen formand, landstingsmedlem Hans Enoksen, Landstingsmedlem Lars
Sørensen, Landstingsmedlem Anders Nilsson Atassut som suppleant for
landstingsmedlem Daniel Skifte Atassut, landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
Kandidatforbundet.
Landstingets
Skatte- og afgiftsudvalg her på et fælles møde med Landstingets Finansudvalg
den 5. oktober 1999 og på to møder den 6. oktober 1999 behandlet forslag til
Landstingslov om ændring af Landstingslov om indførselsafgifter.
Landstingets
Skatte- og Afgiftsudvalg skal konstatere, at det merprovenue som ændringen af
Landstingsloven om indførselsafgift, som den forventes at medføre - er
indregnet i Landsstyrets forslag til Finanslov 2000.
Landsstyret
foreslår, at der sker ændringen i følgende afgiftstyper: cigaretter og andre
tobaksvarer, biler samt at der indføres afgift på vandscootere.
Ad)
cigaretter og andre tobaksvarer.
Landsstyret
foreslår en forhøjelse på 10 % på cigaretter og andre tobaksvarer. Denne
forhøjelse forventes at indbringe omkring 16 mio. kr.
Ad)
biler
Landsstyret
foreslår for det første, at indførselsafgiften på dieselbiler forhøjes til det
gældende niveau for benzinbiler, således at der sker en afgiftsmæssigt
ligestilling mellem disse biler og benzinbiler.
Landsstyret
foreslår for det andet, at hæve indførselsafgiften på varebiler, således at
afgiftsforskellen mellem varebiler og personbiler formindskes.
Landsstyret
foreslår for det tredje en særlig regel om supplerende afgiftsbetaling, hvis en
varebil ombygges til en personbil efter at den er indført til Grønland.
Landsstyret
foreslår for det fjerde en lempelse i reglerne for indførsel af varebiler,
således at biler, der kun er indrettet med forsæde, kan indføres til
varebilsafgift.
Landsstyret
foreslår endeligt regler om forretning af efterbetalingsbeløbet ved supplerende
afgiftsbetaling, forhåndstilsagn og visse redaktionelle ændringer i lovteksten.
Ændringen
af indførselsafgiften på biler forventes at indbringe omkring 2 mio. kr.
årligt.
Ad)
vandscootere
Landsstyrets
foreslår, at der indføres en stykafgift på 15.000 kr. Landsstyret har ikke
skønnet, hvor meget denne afgift ventes at indbringe.
Landsstyret
foreslår, at ændringen af Landstingsloven om indførselsafgifter skal træde i
kraft straks.
Et
flertal i Skatte- og Afgiftsudvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og
Atassut indstiller det forelagte forslag til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om indførelsesafgifter til vedtagelse i Landstinget.
Et
mindretal i skatte- og Afgiftsudvalget bestående af Kandidatforbundet
indstiller det forelagte forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov
om indførselsafgifter til forkastning af Landstinget. Mindretallet vil under 2.
behandlingen af forslaget nærmere begrunde indstillingen.
Men når
jeg kommer hertil skal jeg bemærke, at der bliver fremsat et ændringsforslag,
hvorfor jeg skal spørge Formandskabet om det ikke er ønskeligt, at
ændringsforslaget skal behandles i skatte- og Afgiftsudvalget til behandling.
Og vi
går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Hans
Enoksen, Siumut.
Hans
Enoksen, Siumut.
For det
første. Ændringsforslag til det fremlagte forslag. Landstingsgrupperne i Siumut
og Inuit Ataqatigiit er principielt modstandere af vandscootere i Grønland og
vil der for foreslår følgende: Forhøjelsen af vandscootereafgiften forhøjes til
30.000 pr. stk. Siumut og Inuit Ataqatigiit vender iøvrigt tilbage til
eventuelt forbud af vandscootere til Grønland senere.
Efter
at have sagt det, så er Siumut i princippet enig i betænkningen og går ind for
at forslaget går videre i sin foreliggende form til 3. behandlingen. Tak.
Den næste er Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
Tak. De
ting der bliver fremlagt her i forbindelse med dette lovforslag sker meget hurtigt
som sædvanligt, og jeg forstår ellers, at man lige skal vende tilbage til den i
udvalget.
Men
Siumuts ordfører fremsatte ændringsforslag om forhøjelse af
vandscooterafgiften, at den forhøjes til 30.000 pr. stk., og jeg forstår at de
fastholder dette ændringsforslag, hvorfor jeg ud fra vores ordførers
bemærkninger bemærke m.h.t. vandscootere. Det af Landsstyret foreslået 15.000
kr. afgift er Atassut enig i, og det ændringsforslag som Hans Enoksen fra
Siumut fremkom med, at det forhøjes til 30.000 kr. det vil vi stemme imod.-
Og hvor
man også blandt andet kom ind på, og jeg citerer ".Siumut og Inuit
Ataqatigiit vender iøvrigt tilbage til eventuelt forbud af vandscootere til
Grønland senere". Det er en af de muligheder vi tænker på her.
Det er
ligesom om man vil begrænse vores unges muligheder, hvorfor vi fra Atassut kun
støtter Landsstyrets forslag om afgift på 15.000 kr.
Så er
det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars
Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Fra
Inuit Ataqatigiit skal vi først sige, at flertallets bemærkninger i Skatte- og
Afgiftsudvalget, at vi går ind for disse.
Som
bekendt under Landstingets efterårssamling sidste år, forhøjede man afgiften på
tobak og biler, hvor forhøjelsen har det formål, at man vil begrænse importen
af både biler og tobak. Men der blev sagt, at dette formål ikke er indfriet,
hvilket blev sagt for nyligt, og vi har lige behandlet forslag til
Landstingstillægsbevillingslov II for 1999, hvor det blev bekræftet, at vores
forbrug af luksus ydelser, at der ikke er fald i vores luksus forbrug.
I Inuit
Ataqatigiit ved vi, at der vil blive fremsat forslag om tobaksfrie miljøer,
hvor man vil stramme op omkring reglerne, hvor man vil opnå, at man vil
begrænse det store tobaksforbrug i samfundet, såvidt muligt.
Vi ved
i Inuit Ataqatigiit, at man blot ved stramning af forordninger eller
afgiftsforhøjelser kan opnå nedsættelse af forbruget. Nu har vi fået mulighed
for, at intensivere behandlingen omkring spiritusmisbrug og tobaksmisbrug. For
der blev fra sundhedsvæsenets side sagt, at det store forbrug af tobak i
Grønland bevirker 5 dødsfald pr. måned.
I Inuit
Ataqatigiit har ligesom alle andre ment, at forbruget af diesel er lift mindre
forurenende end benzin, hvorfor afgifterne til dieseldrevne biler, synes efter
vores mening at have været på sin plads, men sådan er forholdene ikke. Det har
vist sig, hvorfor vi går ind for Landstyrets forslag om ligelig
afgiftsbelægning både på benzin- og dieseldrevne biler.
Da vi
går ind for resten af ændringsforslagene har vi ingen yderligere bemærkninger
og samtidigt skal vi også bemærke, at vi støtter udvalgets betænkning fuldt ud,
og her tænker vi på flertallets indstilling.
Og nu
er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads
Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Inden
2. behandlingen af punktet her, så er der et forslag om forhøjelse af
vandscooterafgiften fra 15.000 til 30.000 kr., der vil vi gerne foreslå, at det
bliver behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget, hvorefter vi så blot vil henvise
til vores bemærkninger under 1. behandlingen.
Så er
det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
På
vegne af Landsstyret, der vil jeg gerne takke for den positive behandling af
forslaget, og jeg er også glad for, at man også har behandlet dette i henhold
til forretningsordenen, hvorefter vi så også kan behandle forslaget færdigt i
dag.
Og jeg
skal lige minde om, at Skatte- og Afgiftsudvalget allerede var blevet
informeret om dette, og jeg regnede så også med at de også havde informeret
deres gruppe om det.
Men som
førnævnt, så regner vi med, at få 18 mio. kr. ind, hvor man på forhånd også har
regnet med en mindre nedgang i tobaksforbruget. Selvfølgelig arbejder
Landsstyret ikke på blot at forhøje afgifterne, men forslagene omkring
afgiftsforhøjelserne her, skal ses med nogle forskellige øjne m.h.t. sundhed og
at vi så også kan få flere pengemidler ind i Landskassen.
Derfor
vil jeg også set under et sige tak, for den positive modtagelse forslaget har
fået. Men til Atassut ordfører mener, at man prøver at lukke af for
vandscooterne, men jeg tror, at hvis man har det mindste kendskab til
vandscooterne, som man ved, så er det op til 70 % af brændstoffet som ikke
bliver forbrændt, og som blot forurener i det kolde vand, og til det forslag
her, så har vi taget udgangspunkt i det kendskab til vores eget klima, og jeg
vil endnu engang sige tak til den støtte forslaget har fået. Tak.
Anders
Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Der er
ikke andre der har bedt om, at få ordet og jeg skal lige nævne, at det er
blevet ønsket, at forslaget lige bliver vendt endnu engang i Skatte- og
Afgiftsudvalget, hvorfor vi lige foreløbig stopper mødet i 15 minutter,
hvorefter vi så efter det kan genoptage mødet.
Mødet
er midlertidigt afbrudt.
Anders
Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Mødet
genoptaget.- Og det er behandlingen af punkt 39. Forslag til Landstingslov om
ændring af landstingslov om indførselsafgifter, genoptagelse af 2.
behandlingen.
Og det
er Skatteudvalgets formand Per Berthelsen, der fremlægger Tillægsbetænkning.
Per
Berthelsen, Siumut.
Tillægsbetænkning
afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg vedrørende forslag til
Landstingslov om ændring af Landstingslov om indførselsafgifter afgivet til 3.
behandlingen.
Landstingets
Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af landstingsmedlem Per
Berthelsen Siumut formand, landstingsmedlem Hans Enoksen Siumut,
landstingsmedlem Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit, landstingsmedlem Anders Nilsson
som suppleant for landstingsmedlem Daniel Skifte Atassut og endelig
landstingsmedlem Mads Peter Grønvold Kandidatforbundet.
Udvalget
har efter 2. behandlingen igen behandlet forslaget til Landstingslov om ændring
af Landstingslov om indførselsafgifter.
Siumut
og Inuit Ataqatigiit stillede til 2. behandlingen af forslaget et
ændringsforslag om, at indførselsafgiften på vandscootere blev fastsat til
30.000 kr. pr. stk.
Et
flertal i Skatte- og Afgiftsudvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit
indstiller ændringsforslaget til forslaget Landstingslov om ændring af
Landstingslov om indførselsafgifter til vedtagelse af Landstinget, således at §
1 nr. 6 i nærværende forslag affattes således. I stk 1 indsættes som ny nr. 25
citat starter "Vandscootere pr. stk. 30.000 kr.", citat slut.
Et
mindretal i Skatte- og afgiftsudvalget bestående af Atassut og
Kandidatforbundet fastholder deres støtter til Landsstyrets forslag om en
afgift på vandscootere på 15.000 kr.
Det har
under forhandlingerne været fremme, at argumentet for forhøjelsen af afgiften
til 30.000 kr. skulle være hensynet til miljøet, idet vandscooterne skulle have
en dårlig brændstofudnyttelse og iøvrigt være til gene for erhvervsfiskerne og
fangerne.
Mindretallet
forstår de argumenter, som flertallet har fremført til støtte for
ændringsforslaget, men mener, at det skal løses igennem allerede eksisterende
muligheder, for begrænsning af vandscooternes færden gennem kommunale
vedtægter, og ved mijøcertifikater ved indførelsens, der dokumentere at
vandscooteren ikke forurener på en uacceptabelt omfang.
Vi
mener således og det skal lige understreges, at mindretallet ikke mener, at man
skal misbruge afgiftslovgivningen til miljø- og trafikregulering. Tak.
Og jeg
skal spørge om partiernes ordførere har nogle bemærkninger til
Tillægsbetænkningen. Det synes ikke at være tilfældet, undskyld. Så er det
Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Nu er
resultatet af udvalgets arbejde fremlagt og det synes at være, at uenigheden
kun består af det, der vedrører vandscootere, hvorimod der er enighed om
afgifter på biler og tobak og at der afholdes særskilt afstemning om afgiften
på tobak og biler og vandscootere.
Anders
Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Da der
ikke er andre, der har bedt om ordet, skal vi stemme om først
ændringsforslaget, og det er at vandscooterafgiften forhøjes fra 15.000 kr. til
30.000 kr. De der stemmer for dette forslag bedes rejse sig. 17. De der stemmer
imod bedes rejse sig. 12. Og de der undlader at stemme bedes rejse sig.
Vi må
stemme om igen. De der stemmer for, at afgiften forhøjes til 30.000 kr. for
vandscootere bedes rejse sig. 18 stemmer for. De der stemmer imod bedes rejse
sig 12. Det vil sige samtlige tilstedeværende her i Landstingssalen og der er
ingen der undlod om stemme.
Og
dernæst skal vi stemme om, Landsstyrets forslag, nemlig at vandscootere
afgiftsbelægges med 15.000 kr. pr. stk., og de der stemmer for dette forslag
bedes rejse sig. 12. Og de der stemmer imod bedes rejse sig 18. Det vil igen
sige samtlige tilstedeværende her i Landstingssalen. Og ingen har undladt at
stemme.
Og
således er det vedtaget, at afgiften på vandscootere sættes til 30.000 kr.
Og nu
skal vi stemme om, at forslaget går videre til sin 3. behandling i sin
nuværende udformning, de der stemmer for det bedes rejse sig. 26. De der
stemmer imod bedes rejse sig. 4. Således har samtlige tilstedeværende afgivet
stemme og ingen har undladt at stemme. Og således er den vedtaget i sin 3.
behandling.
Og nu
skal vi stemme om dette forslag i sin 3. behandling. De der stemmer for bedes
rejse sig. 18. De der stemmer imod bedes rejse sig 12. Der er heller ikke
ingen, der har undladt at stemme.
Således er forslaget
vedtaget i sin forelæggende form, og dermed er vi også færdig med behandling af
punkt 39.