Dagsordenens punkt 45-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. Mødedag, onsdag den
27. oktober
Forslaget punkt 45, dvs.Vestnordisk
Råds rekommendation om, at der afholdes seminar for kvindelige parlamentarikere
i de Vestnordiske lande samt repræsentanter for ligestillingsudvalg eller råd,
kvindeorganisationer og evt. andre, der beskæftiger sig med ligestilling. Det vurdere
vi i Atassut som en god ide og skal henstille til Grønlands Landsting om at
tilslutte sig forslaget.
På seminaret blev vi grønlandske
delegater til tilder forundrede over de budskaber, der fremlægges af kvinderne
i de nordatalantiske øgrupper, idet udtalelserne især fra andre end grønlandske
deltagere kan være svære at finde i Grønland og kan derfor være svære at
vurdere.
Dog vurderer vi kvindeseminaret
som en god mulighed for at kvinderne snakker sammen og udveksler erfaringer,
hvorfor vi vil foreslå over for Landstinget, at man tilslutter sig
henvendelsen.
Såfremt Landstinget tilslutter
sig henvendelsen og såfremt at Lagtinget på Færøerne og Altinget i Island
ligeledes tilslutter sig henvendelsen, igangsættes et større
planlægningsarbejde og derfor håber vi på, at den grønlandske kvindelige
delegation udpeges så vidt muligt ved at partierne, foreningerne og andre får
lige mange repræsentanter i delegationen.
Og med hensyn til punkt 46, der
har vi så følgende bemærkninger. Vi få mænd, der overværede kvindeseminaret på
observatørstatus og med kun lidt adgang til talerstolen, blev forundrede over,
hvor stor uligheden mellem kvinder og mænd er, især uden for Grønland. Det
siger jeg ikke, fordi jeg vil ophøje debatten i Vestnordisk Råd, men fordi jeg
mener at den grønlandske delegation har hørt nogle ting, som de blev forundrede
over uden for seminarområdet.
Derfor har vi fra Grønland
tilsluttet os, at de pågældende lande skal holde et fællesmøde, såfremt man
ønsker at opnå en god ligestilling mellem mænd og kvinder. Volden mod kvinder i
Grønland er ikke en sjældenhed og det må bekæmpes på kraftig vis. Der er nok
mange aspekter i kravet om ligestilling og disse kan først komme frem under et
seminar.
Det synes at være nødvendigt at
synet på og aflønningen af kvinder på arbejdsmarkedet bør organiseres på en
mere ligedigt i de Vestnordiske lande, da kvinderne også flytter til disse
lande ved indgåelse af ægteskaber, således at man derved sikrer at det ikke får
en alt for anderledes behandling.
Skønt vi mener til stadighed, at
de grønlandske kvinder tager del i beslutningsarbejdet inden for politik på
lige fod med mændene, vil vi dog give mulighed for eventuelle klager om
ulighed. Endvidere peges der også på informationsniveauet til kvinder og om
kvinder, de videnskabelige arbejder, samt kvindernes vigtige plads inden for
familielivet, som vi kender så godt til herhjemme som oplagte emner til
debatforslag.
Efter at have gennemgået disse
og fundet dem egnede til fællesdebat, tilslutter vi i Atassut henvendelsen. Og
til punkt 47. I kender jo godt overskriften, hvorfor jeg ikke læser det op.
Denne fremgangsmåde ser man alvorligt på i de nordiske lande, især inden for
sproget, hvorfor man har til formål at der opnås større forståelse på de
nordiske sprog.
Man kom ind på, at man ikke vil
bruge det engelske sprog for at fordi man ventuelt skulle forstå hinanden på
norsk, svensk og dansk, men så kan jeg lige tilføje, at når kvinderne talte
deres eget sprog, så var det overhovedet ikke til at forstå, men fra Atassut ønsker
vi ikke kun at henvise denne metode til de højere uddannelser, men også til
folkeskolen, alt efter de muligheder man eventuelt måtte have.
Derfor skal vi fra Atassut ikke
tøve med at tilslutte os Rådets rekommendation om beslutning og skal således også
henstille over for de andre partier, at man tilslutter sig. I Atassut mener vi
helt bestemt, at den øgede samarbejdsvilje mellem de Vestnordiske lande, som er
kommet til udtryk gennem de seneste år, støttes godt af Grønland. Et godt
samarbejde, som er blevet stærkere gennem de seneste år, må vurderes at få en
positiv indflydelse inden for erhverslivet, trafikområdet og kulturlivet i de
kommende år og derfor tager vi i Atassut godt imod forslaget og går ind for
den.
Mødeleder:
Tak, så er det Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit:
Olga Poulsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak, forslag til
Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds
rekommendation om at henstille til Færøernes Lagting, Islands Alting og
Grønlands Landsting, at der afholdes seminar fro kvindelige parlamentarikere i
de Vestnordiske lande, samt repræsentanter for ligestillingudvalg eller råd,
kvindeorganisationer go eventuelt andre, der er beskæftiger sig med
ligestilling, samt forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget
tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 4 fra 1999 om, at der
udarbejdes en Vestnordisk handlingsplan om ligestilling.
Og til disse to har vi følgende
bemrkninger fra Inuit Ataqatigiits side. Inuit Ataqatigiit mener, at det er
vigtigt med alle former for ligestilling, at vi arbejder seriøst i retning af,
at kvinder parlamentarisk også skal være ligestillede, også i forhold til mænd,
det viste vi tydeligt ved sidste valg.
I det Vestnordiske landes
samarbejdemiljø vil vi også med i samarbejdet, hvor vi har mulighed derfor,
inklusive ligestillingsspørgsmål, og vi mener at forskellige samarbejdsemner
kan få gode resultater gennem Vestnordisk Råd. Derfor tilslutter vi os de
Vestnordiske Råds rekommendationer nr.2 og nr. 4 til en Landstingsbeslutning.
Og med hensyn til det sidste
punkt, punkt 47, og i den forbindelse har vi så følgende bamærkninger. Inuit
Ataqatigiit mener, at det er vigtigt at vore unge får uddannelsesmuligheder og
det er også vigtigt for os, at de får forskellige muligheder, hvorfor vi
tilslutter os Vestnordisk Råds rekommendation nr. 8.
Mødeleder:
Tak, også er det Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Tak, forslag til
Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds
rekommendation nr. 2 i 1999 om at henstille til Færøernes Lagting, Islands
Alting og Grønlands Landsting, at der afholdes seminar for kvindelige
parlamentarikere i de Vestnordiske land, samt repræsentanter for
ligestillingsudvalg eller råd, kvindeorganisationer og eventuelt andre, der
beskæftiger sig med ligestilling samt forslag til Landstingsbeslutning om, at
Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 4 om, at der
udarbejdes en handlingsplan om ligestilling.
Det er så en beslutning fra den
9. juni med en ændring fra den 1. november 1996, og til det har vi så fra
Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Først vil vi understrege fra
Kandidaforbundet som værende vigtigt, at samarbejdet i de Vestnordiske lande
skal stabiliseres og anvendes bedst muligt for at sikre nytten til os
allesammen og derfor vil vi støtte en tilslutning til de her omhandlende to
rekommendationer fra de Vestnordiske lande.
I disse år bliver der stadigvæk
flere kvinder, der beskæftiger sig med og blnder sig i politik og uden tvivl
bliver debatten om ligestilling mellem mænd og kvinder mere og mere klar.
Derfor er det ikke så mærkeligt at kvinderne nu også er fremkommet med deres
ønske om forbedring af deres mangel på et ikke bare politisk debatforum, men også
om deres manglende debat om forenings- og organisationsarbejde med deltagelse
fra hele Vestnorden.
I Kandidatforbundet kan vi godt
forstå kvindernes henvendelse om også at være med i det politiske arbejde og
være medansvarlige. Derfor forstår vi fuldt ud deres henvendelse om tiltag til
initiativer på fuld og ikke bare navn ligestilling og giver vores støtte til
det.
Vi ved jo allesammen at der kan
være mange hindringer i vejen for at kvinderne kan blande sig i og have indflydelse
i politik, da enhver må kunne forstå at ikke mindst kvinderne ikke kan undværes
i pasningen af hjemmet og i opdragelsen og pasningen af børnene under deres
opvækst.
Og derfor skal vi fra
Kandidatforbundet tilkendegive, at vi i god forståelse for at kvinderne i det
vestnorlige norden stræber efter at få dannet en klarere grundlag for deres
målrettede indsats og støtter med dette gode tiltag med disse ganske vist korte
bemærkninger. Og med hensyn til punkt 47, der har vi så følgende.
Forslag til Landstingsbeslutning
om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 8 i 1999
om initiativer til forbedrede adgang for studerende fra Færøerne, Grønland og
Island til usddannelsesinstitutioner i de Vestnordiske lande. Fra Kandidatforbundet
vil vi komme med følgende bemærkninger til sagen.
I kandidatforbundet er vi klart
interesseret i, at det Vestynordiske samarbejde bliver stabiliseret og
forbedret på alle områder, som jeg allerede har udtalt under de forud
behandlede punkter.
Vi vil derfor fra
Kandidatforbundet fult ud støtte forslaget om en undersøgelse af mulighederne
for eller hindringerne for gennemførelse af studier for studenter i de andre
nordiske landes uddannelser og herunder også andre uddannelseforløb for andre
ikke akademiske elever eller studerende, da vi mener at en udvekslingsorden af
de studerende og andre uddannelseforløb i lighed med udvekslingsordningen
mellem Færøerne og Island, og det samme også for Grønland vil være en
forbedring af samarbejdet mellem de nordiske lande er værd at tilstræbe, ikke
mindst da det er en meget positiv tanke under hensyn til landenes mange
erhvevsmæssige muligheder og i erindring om at de nordiske lande i levevis og
deres erhvervsmuligheder er tæt på hinanden.
Med disse ganske vist korte
bemærkninger skal vi henstille til Landsstyret, at det arbejder positivt videre
med forslaget fra medlemmerne i det Vestnordiske Råd.
Mødeleder:
Tak, også er det
Landstingsformanden, der kommer med en besvarelse.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand:
Ja tak, som formand for
Grønlands delegation har jeg god grund til at være taknemmelig her, idet
rekommendationerne nr. 2, 4 og 8, det det drejer sig om i de rekommedationer er
noget, som man har vedtaget i august her i sommer, og nu har partierne og Kandidatforbundet
og fra Landsstyret på udmærket vis fået støtte og det skal så viderebringes,
sådan at de forskellige Landsstyreområder, det er Landsstyremedlemmet for
Sociale anliggender og Arbejdsmarked og Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse og Forskning.
Jeg vil ligeledes orientere om,
at man på Vestnordisk Råds møde i august, der er foregået i Island, vil blive
fortsat på Færøerne.
De rekommendationer, der er
fremlagt i 2, 4 og 8 er ikke alene de ting, som vi har beskæftiget os med, og
jeg vil ligeledes orientere om, at man i Vestnordisk Råds årsmøde 1999, som
blev afholdt i august i Island, vedtog en række rekommendationer, syv af disse
har baggrund i de anbefalinger, som blev fremført af deltagerne på Vestnordisk
Råds kvindekonference i Thorshavn, som afholdtes i juni i sommer. Og disse er
følgende.
1. Rekommendation til
regeringerne, Landsstyrene om initiativer til at øge kvinders andel i politik.
Rekommendation til parlamenterne om styrkelse af det kvindepolitiske samarbejde
i Vestnorden. Rekommendation til regeringerne og Landsstyrene om styrkelse af
kvinder og kønsrelateret forskning i Vestnorden. Rekommendation til
regeringerne og Lansstyrene om, at der udarbejdes en Vestnordisk handlingsplan
om ligestilling.
Rekommendation til regeringerne og
Landsstyrene om oprettelse og udbygning af barselsordninger i de Vestnordiske
lande. Rekommendation til regeringerne og Landsstyrene om fælles initiativer
til at bekæmpe vold mod kvinder i de Vestnordiske lande og endelig,
rekommendation til regeringerne og Landsstyrene om forbedring af kvinders
stilling på arbejdsmarkedet i Vestnorden.
Vi har med hensyn til
rekommendation 2, at den skal forelægges for Landstinget, hvilket vil ske i
dag, at rekommendation 4 skal rettes til Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse og forskning, således at det også kan fremlægges i forbindelse med
Forårssamlingen.
Og vi har således fremlagt disse
rekommendationer om at tiltræde, hvilket man har gjort. For de øvrige 5
rekommendationer, vedkommende har delegationen fundet, at de som nævnt bør
underkastes en nærmere vurdering, før de eventuelt fremlægges for Landstinget.
Derfor skal jeg også til orientering oplyse, at vi til Forårssamlingen i år
2000, vender tilbage til disse andre fem nævnte rekommendationer.
Og med disse bemærkninger siger
jeg tak til partiernes, Kandidatforbundets og Landsstyrets venlige støtte.
Mødeleder:
Tak, Landsstyremedlemmet for
Kultur,Uddannelse og Foskning, Lise Skifte Lennert, kommer med
yderligere bemærkninger.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse og Forskning:
Med hensyn til punkt 47, der har
jeg lige disse bemærkninger. Vedrørende rekommendation nr. 8, der er jeg glad
for at samtlige partier og Kandidatforbundet støtter denne rekommendation, men
jeg bemærker, at Atassut i sin fremlæggelse har efterlyst noget, der siger at
man ikke kun ønsker at henvise denne metode til de højere uddannelser, men
ønsker, at man også skal kunne bruge det i folkeskolen.
Og til det skal jeg jeg lige
understrege, at Landstinget her i marts 1999 har på baggrund af de
rekommendationer der er pågået der, der er det på Islands ansvarsområde at man
skaber muligheder for at komme med i kontakt med hinanden gennem internettet,
således at der oprettes en særlig database, hvorfor vi regner med, at man i
informationsteknologien kan gode resultater, og det er så en af de ting, vi
håber på, vi vil få god mulighed inden for de nærmeste par år.
Mødeleder:
Også er det Landsstyremedlemmet
for Sociale anliggender og Arbejdsmarked, der ønsker at komme med en
besvarelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale
anliggender og Arbejdsmarked:
Med hensyn til punkt 46, har jeg
korte bemærkninger og det er, at vedrørende ligestilling. Ud fra Landstingets
beslutning og Landstingets Formandsskabs beslutning, i Landsingets Formandsskab
har tilsendt os de fornødne papire, så vil vi påbegynde arbejdet og skal i
samme åndedrag tilføje at de forskellige ting på Island og Island, der har vi
allerede forbindelse med disse og hvorfor vi med det samme kan påbegynde
sagsarbejdet omkring disse.