|
Dagsordenens punkt 64-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. Mødedag, onsdag den
27. oktober
Jeg har stillet forslag om udvidelse
af kommunernes finansieringsmuligheder, hvilket jeg skal fremlægge her.
Vi er vidende om, at Grønland i
dag står i en økonomisk trængt situation, og som følge heraf, går udviklingen
langsomt på visse områder, ligesom Landskassens likviditet er begrænset. Med
baggrund her i mener jeg, at kommunerne med likvide midler bør have mulighed
for at være medfinansierende i enhver form for erhvervsudviklingstiltag, vi kan
ikke stiltiende acceptere påstanden om, at kommunerne afskæres fra, at være
medfinansierende m.h..t. konkurrencesituationen, samtidigt med, at Landsstyret
gang på gang udtaler at kommunerne i stedet for at være afventende bør tage
initiativer til erhvervsudviklingstiltag, mens Landsstyret afskærer dem
mulighederne, når de endelig tager initiativer.
Vi ved, at det kun er
Landskassen der ikke har de fornødne midler. Derfor bør der åbnes muligheder
for at kommunerne kan finansiere etableringen af arbejdspladser, og det bør man
gøre ved at glemme frasen om, at kommunen ikke må konkurrere bag en lukket dør.
Lad os åbne for muligheder for
udvikling, for derved, at kunne give samfundet en bedre økonomisk mulighed, der
er ingen tvivl om, at en sådan løsning medfører en større omsætning i
samfundet, i stedet for blot at gemme pengene i bankerne. Sådan lyder mit
forslag . Tak.
Og Landsstyreformanden kommer nu
med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Med landstingslov nr. 22 af 11.
oktober 1994 har kommunerne fået mulighed for at investere i alle
erhvervsområder indenfor nærmere fastlagte rammer. Kommunens investering skal
være klart økonomisk og risikomæssigt afgrænset, og skal være drift- og
anlægsbevilget i det kommunale budget, således at investeringsmulighederne
hænger sammen med kommunernes økonomiske formåen.
Der kan anvendes 4 typer af
enten lån eller støtter.
For det første tegning af eller
køb af aktier eller anparter. En kommune må ikke indehave mere end 50 % af
aktierne eller anparterne.
For det andet, et indskud i form
af ansvarligt kapital eller indskud af ansvarlig lånekapital. Denne
investeringsform forudsætter, at der er tale om et aktieselskab eller
anpartsselskab.
For det tredje,
etableringsydelse er en mulighed. Etableringstilskud forudsætter, at dem som
modtager tilskuddet er i færd med at etablere en ny erhvervsaktivitet.
Og endelig garanti for lån i
finansieringsinstitut. Der er mulighed for kommunal tilskud til
erhvervsvirksomhed i form af kommunal garanti for lån i finansieringsinstitut.
Kommunerne må ikke investere i
projekter, virksomheder eller institutioner, såfremt investeringen vil forrykke
konkurrenceforholdet til allerede eksisterende virksomheder.. Sigtet med loven
er at skabe en nettotilgang af arbejdspladser i privat regi. Såfremt kommunen
ikke tager konkurrencehensyn kan det betyde, at kommunen ved sin
erhvervsinvestering åbner en virksomhed, mens en anden bliver nødsaget til at
lukke.
Med landstingslov nr. 20 af 30.
oktober 1998 om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv, er det fastslået
af Hjemmestyrets finansieringsstøtte er målrettet iværksættere og etablerede
virksomheder.
Også denne lov bygger på et
princip om, at støtte ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til de
eksisterende virksomheder. Ordningen er udformer som garantistillelse fra
Hjemmestyret for lån optaget i godkendt pengeinstitut, men indeholder også
mulighed for, at der kan ydes direkte tilskud til udvikling af nye produkter og
markedsføring af disse.
Erhvervsrådet har efter
anmodning fra Landsstyret på møde den 8. oktober 1998 drøftet forslaget om en
udvidelse af kommunernes investeringsmuligheder. Erhvervsrådet har vurderet at
adgangen til at yde en form for støtte eller direkte tilskud, er meget bred,
når der hemses til de forskellige støtteformer som loven allerede har åbnet
adgang for.
Erhvervsrådet har i vurderingen
lagt afgørende vægt på, at de hensyn der er lagt til grund for kommunernes
adgang er hensigtsmæssige. Erhvervsrådet kan derfor ikke anbefale, at kommunalt
skattefinansierede støtte anvende stil at forrykke konkurrenceforholdene blandt
erhvervsudøvere.
På baggrund af de hidtil
indhøstede erfaringer fra kommunerne har Landsstyret planer om, at intensivere
vejledningsindsatsen overfor kommunerne, herunder blandt andet om
konkurrenceproblematikken, for derved at præcisere hvilke hensyn, der bør ligge
til grund for vurderingen af denne problemstilling.
Landsstyret er af den
opfattelse, at der ikke skal tages initiativer til at udvide kommunernes adgang
til at finansiere erhvervsaktiviteter, men at kommunernes anvendelse af
reglerne nøjes følges.
Vi går nu over til partiernes
ordfører, først er det Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Vi skal fra Siumut knytte
følgende bemærkninger til forslag fra landstingsmedlem Hans Enoksen forslag om
forbedring af kommunernes støttemuligheder til erhvervsformål.
Siumut mener, at forslaget på
visse områder er støtteværdigt, men med udgangspunkt i Landsstyreformandens
svar mener vi, at de 4 støttemuligheder for kommunernes finansiering, som
Landsstyreformanden opregnede, må betragtes som tilstrækkelig i dag og må
fastholdelse.
Erfaringerne viser, at mange
kommuner dengang finansieringsmulighederne var mindre restriktive var kommet i
økonomiske udføre som følge af uerholdelige låntagninger, som belaster
kommunernes økonomi.
Vi ved at en række kommuners
økonomi er blevet bedre i dag, således at man kan sige, at kommunerne er blevet
bedre i stand til at foretage finansieringer. Men fra Siumut finder vi det
uacceptabelt at kommunerne på ny skulle fungerer som et slags pengeinstitutter,
men foretrækker, at de i dag fungerer i gåseøjne "som
fødselshjælpere".
Vi støtter Landsstyreformandens
tilkendegivelse om, at der gennemføres vejledning til kommunerne og borgerne om
optimalt udnyttelse af de nævnte 4 modeller.. Det er mærkbart, at der er behov for
dette, og det er værdifuldt, at de eksisterende muligheder udnyttes smidigt og
optimalt gennem smidigere og mere tilfredsstillende samarbejde gennem de
berørte instanser og personer.
Dette harmonerer også godt med
Finansudvalgets indstilling i forbindelse med 2. behandlingen af
finanslovsforslaget for år 2000, hvor det hedder, og jeg citerer
"Kommunernes økonomi er i dag så god, at Landsstyret bør overveje, hvilke
områder man kan overdrage til kommunal selvforvaltning. Endvidere bør det
overvejes, om kommunerne i videre udstrækning skal gives lovhjemmel i større
grad end i dag, også selv at bidrage til finansieringen af f.eks. af større
anlægsarbejder", citat slut.
Med disse bemærkninger har vi
fra Siumut knyttet kommentarer til Hans Enoksens forslag.
Og så er det Godmand Jensen,
Atassut.
Godmand Jensen,
ordfører, Atassut.
Medlemsforslag vedrørende
udvidelse af kommunernes erhvervsinvesteringsmuligheder. Der har vi så fra
Atassuts side følgende bemærkninger.
Vi kan godt forstå
landstingsmedlemmets forslag om at give de enkelte kommuners
erhvervsinvesteringsmuligheder. Men alligevel nu har kommunerne store
muligheder for at investere, samt finde kapital udefra, og har store
investeringsmuligheder ved at låne penge til udvikling.
Ved landsstyremedlemmets
svarnotat er det klart, at man giver kommunerne økonomiske og
investeringsmuligheder, men kommunerne har allerede mulighed for at investere
ved landstingslov nr. 12 af 11. oktober 1994.
Med disse bemærkninger vil
Atassut give forslagsstillerens og Landsstyremedlemmets svarnotat indstilling
til godkendelse.
Og så er det Inuit Ataqatigiits
ordfører, Ole Lynge.
Ole Lynge, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med forslag om
forbedring af kommunernes støttemuligheder til erhvervsformål, tilslutter Inuit
Ataqatigiit sig, og er tilfreds med svaret fra Landsstyret, der er blevet til
efter samråd med erhvervsrådet.
Ligeledes mener Inuit
Ataqatigiit, at de enkelte kommuners støttemuligheder til erhvervsformål, må
siger at være passende, men som det også fremgik af svaret, er det nødvendigt
med en intensiveret kampagne til nogle kommuners støttemuligheder eller at være
med i selskaber som aktiehavere.
Vi er vidende om, at enkelte
kommuner på kysten kan have den svaghed, de ikke har oprettet et erhvervsråd,
hvorfor det er nødvendigt at initiativer tages i samråd mellem nabokommuner
eller gennem regionale kommunale samarbejdsorganer.
Det er derfor vigtigt, at
nabokommuner kan stable et samarbejde på benene, da det er mærkbart at
ressourcer går til spilde nogle steder, i forgæves forsøg på erhvervsfremmende
foranstaltninger.
Inuit Ataqatigiit har ikke kunne
undgå at bemærke, at det er glædeligt, at flere kommuner i de seneste år har
kunne samarbejde, og har gennem samarbejdet heldigvis har fået succes og har
bevist at de kan skabe nye erhverv.
Og derfor tager Inuit
Ataqatigiit Landsstyrets svar til forslaget til efterretning.
Og så er det Kandidatforbundets
ordfører Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold,
ordfører, Kandidatforbundet.
I Kandidatforbundet finder vi
det på sin rette plads, at kommunernes økonomiske beføjelser bliver udvidet, da
realiseringen heraf er af interesse.
I Kandidatforbundet er det i
vores interesse, at kommuner med de nødvendige økonomiske midler kan være med i
fremme af erhvervene uden at vente på indsats fra Landskassens side, da det er
nødvendigt med stadig incitamenter til udvikling af erhvervene.
Når man ser på landets
økonomiske situation de seneste år, kan vi fra Kandidatforbundet ikke se det
som hensigtsmæssigt, at kommuner med sådanne muligheder stadig skal være
udelukkede, og vi mener derfor, at der må åbnes mulighed for, at kommuner med
økonomisk evne til at være med i fremme af erhvervene.
Fra Kandidatforbundet skal vi
anmode Landsstyret om, at bane vejen for en lovgivning om, at kommuner med
økonomiske muligheder, får mulighed for deltagelse i fremme af erhvervene,
fordi vi ved jo, at man ikke kan låne midler fra bankerne, såfremt man ikke har
en opsparing.
Og med disse bemærkninger
meddeler vi hermed vores tiltrædelse af forslaget. Tak.
Og så er det forslagsstilleren
der får ordet.
Hans Enoksen,
forslagsstiller, Siumut.
Tak. Mit forslag bliver jo ikke
fuldt ud vedtaget, men jeg er glad for at man nu gør kommunerne bedre opmærksom
på, de muligheder der allerede eksisterer.
Nogle af de ting, som vi mener
allerede eksisterer, der bliver de stoppet fra kommunernes tilsynsråd, f.eks.
at der ved 4 fremlæggelse, det viser sig nu, at vi har haft muligheder, så er
det så blevet stoppet af kommunernes tilsynsråd, og jeg vil være glad for, at
såfremt man redegøre nærmere for disse muligheder, og efterfølgende vil jeg
forfølge forslaget.
Men det er anstrengende når man
skal prøve på, at give tilskud til noget nyt, og selvom de eksisterende
erhverv, bør kunne hjælpes, selvom det sker på konkurrencevilkår. Vi ved jo, at
Hjemmestyrets midler bliver brugt til hjemmestyreejede virksomheder, og det
samme bør gælde for kommunerne. Tak.
Og så er det
Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt,
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Landsstyrets besvarelse uddyber
jo de forskellige muligheder, og jeg er glad for, at den bliver støttet.
Kommunernes mulighed for at
finansiere gælder det, at kommunerne skal betjene borgerne ens. Som
forslagsstilleren også har været inde på, så skal man holde øje med, at sådanne
investeringer ikke forrykker konkurrencen mellem de forskellige eksisterende
virksomheder. Og kommunernes tilsynsråd har den opgave, at holde kontrol med
disse ting.
Siumuts ordfører kom ind på, at
kommunerne skal fungere som fødselshjælpere, i forbindelse med opstart af nye
virksomheder. Når den nyfødte er kommet på ret køl, så kan kommunen så overlade
sin del til andre, der eventuelt kan være interesseret i det.
Og man mener derfor, at denne
ordning er en smidig ordning, forslagsstilleren Hans Enoksen har også haft til
hensigt, at man også kommer med en vejledning, som gør opmærksom på de
forskellige muligheder, der kan udnyttes bedre.