|
Dagsordenens punkt 69-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, tirsdag den
26. oktober 1999
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Det
er i medfør af forretningsordenen for Grønlands Landsting § 30, stk. 3
fremsætter jeg herved følgende beslutningsforslag.
Forslag
til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges forslag at fremsætte
forslag på Landstingets forårssamling om, at afgiften på gevinstgivende
automatspil ændres fra at være en fast afgift pr. automat til at være en afgift
på bruttospilleindtægten.
Brugen
af automatspil - de såkaldte "enarmede tyveknægte" - minder i højeste
grad her i landet om brugen af tilsvarende spil i de danske spillekasinoer.
I
Danmark er minimumsatsen for afgiften af indtægten ved spil i spillekasinoer 45
% af bruttospilleindtægten. Bruttospilleindtægten er som udgangspunkt det
beløb, hvormed spilleindsatserne overstiger gevinsterne.
Da
det er åbenbart er muligt at drive en sådan virksomhed i Danmark med en afgift
på 45 %, skal jeg foreslå, at også afgiften på gevinstgivende automatspil,
bliver på 45 % af bruttospilleindtægten.
I
Finansloven er der budgetteret med, at afgiften på automatspil vil indbringe
13,5 mio. kr.
Jeg
er sikker på, at mit forslag ikke alene vil indbringe det budgetterede beløn,
men også yderligere midler, som passende kunne anvendes til almen nyttige
formål, såsom idræt, børne- og ungdomsformål, sportsanlæg, forskning,
handicaporganisationer, sociale-, kulturelle- og forebyggede formål m.v.
Således
er det nærliggende at foreslå, at de midler, som måtte indhentes ud over de
budgetterede på konto 24.11.17 Automatspilafgift, kunne tilfalde den pulje, som
bliver afsat til konto 40.14.13 Tilskud til fritids- og kulturvirksomhed.
Afslutningsvis
skal jeg nævne, at grunden til, at jeg fremsætter et beslutningsforslag, og
ikke et lovforslag er, at jeg er helt klar over, at der er forskel på, om en
afgift er en fast afgift eller en afgift på omsætningen. Jeg tænker her især på
kontrolbeføjelserne og straffebestemmelserrne.
Hvis
mit forslag bliver vedtage, er Landsstyret således nødt til at fremsætte
forslag til ny lov om afgift på automatspil. I dette forslag skal Landsstyret
foretage de nødvendige ændringer i kontrolbeføjelserne og
straffebestemmelserne.
Med
disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige
behandling.
Ja
tak, så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en
besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Landstingsmedlem
Jørgen Wæver Johansen har stillet forslag til landstingsbeslutning om, at
Landsstyret pålægges til forårssamlingen år 2000, at fremsætte forslag til
ændring af landstingslov om afgift på automatspil.
Forslagsstilleren
har begrundet sit forslag med, at der i Danmark opkræves en minimumsafgift på
45 % af bruttospilleindtægten ved spil i spillekasinoer. -
Bruttospilleindstægten er som udgangspunkt det beløb, hvor med
spilleindsatserne overstiger gevinsterne.
Forslagsstilleren
finder, at en gennemførelse af det stillede forslag ikke alene vil indbringe
det budgetterede beløb på 13,5 mio. kr. men også yderligere, som passende kunne
anvendes til almennyttige formål, såsom idræt, børne- og ungdomsarbejde, anlæg,
forskning, handicaporganisationer, socialt-, kulturelt- og forebyggende arbejde.
For
så vidt angår den del af forslag, der vedrører ændring af landstingslov om
afgift på automatspil, skal det bemærkes, at den gældende ordning for
opkrævning af afgifter på automatspil er både enkel og forudsigelig, eftersom
afgifterne kan fastsættes og opkræves uden hensyntagen til, hvor meget der
bliver spillet henholdsvis udbetalt i gevinster. Da ordningen ikke forudsætter
kendskab til spilleomsætning m.v. er det mulig på et objektivt grundlag, at
opkræve den endelige afgift forskudsvis, hvorved tabsrisikoen for Landskassens
minimeres.
En
ordning som den foreslåede forudsætter omvendt kendskab til den faktiske
spilleomsætning og de faktiske udbetalte gevinster, hvorfor man ved en
omlægning vil være nødsaget til at acceptere en tidsmæssig forskydning af
indbetalingstidspunktet, hvis der fortsat skal opkræves endelige afgifter,
alternativt introducere en ny ordning med forskudsvis opkrævede foreløbige
afgifter, såfremt man ønsker samtidigheden opretholdt. En opgivelse af
samtidigheden vil øge tabsrisikoen for Landskassen, medens etablering af en ny
ordning med forskudsvis opkrævning af afgifter vil fordyre ordningen og dermed
mindske den eventuelle merindtægt, som måtte følge af omlægningen.
Generelt
vil en omlægning som den foreslåede øge incitamentet til at foretage kontrol,
idet man ikke, hvad enten der etableres en ordning med bagud betalte endelige
afgifter eller en ordning med forskudsvis betalte foreløbige afgifter, på samme
måde som i dag vil have hånd i hanke med hvad der foregår. En intensiveret
kontrol indsats vil alt andet lige øge de offentlige udgifter, og dermed
reducere den eventuelle gevinst, som måtte følge af omlægningen.
Det
kan imidlertid ikke afvises, at de gældende afgiftssatser, selv efter den
sidste afgiftsforhøjelse, der som bekendt var på 200 %, er for lave, men en
sikker udtalelse herom forudsætter et noget fyldigere talmateriale, end det,
der på nuværende tidspunkt, hvor den fulde virkning af den sidste lovændring
endnu ikke har udspillet sig, kan fremskaffes.
Der
ses imidlertid ikke at være nogen naturlig sammenhæng mellem ønsket om at
forhøje de gældende automatspilsafgifter og ønsket om at indføre "den
danske kasinoordning", der fundamentalt adskiller sig fra den gældende
grønlandske afgiftsordning.
På
et spillekasino, må der således som udgangspunkt kun spilles roulette, baccarat
og black jack, og det er disse spil, kasinoafgiftsordningen er møntet på - og
ikke de gevinstgivende spilleautomater, der kan opstilles i tilknytning til et
spillekasino.
At
de på et spillekasino opstillede gevinstgivende automatspil i høj grad minder
om de i Grønland opstillede "enarmede tyveknægte" er derfor ikke så
interessant, når henses til, at det tikke er disse spil, kasinoordningen er
møntet på.
I
Danmark er der godkendt i alt 6 spillekasinoer, som er underlagt kontroller,
der er enkle at gennemføre. I Grønland er der p.t. 240 spilleautomater, spredt
over hele landet, med et ganske andet kontrolindhold.
Med
hensyn til afgiftsniveauet i Grønland, finder Landsstyret anledning til at
fremhæve, at automatspilafgiften efter den gældende ordning ikke står alene,
idet der, ud over automatspilgiften, svares 15b % i lotteriafgift af præmierne
samt mellem 35 og 44 % i indkomstskat af overskuddet, afhængig af hvilken
kommune man bor i. Når henses til automatspilafgiften er fradragsberettiget
efter skattelovens § 17 stk. 1, vil en forhøjelse af afgiften alt andet lige
betyde et tilsvarende fald i den skattepligtige indkomst med deraf følgende tab
i skatteprovenuet for Landskassen og de grønlandske kommuner.
Med
disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne foreslå, at
landstingsmedlemmets forslag overgives til Skatteudvalget med henblik på
udvalgets mere principielle og detaljerede behandling, forinden Landstinget
træffer en beslutning.
Og
vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det på
vegne af Siumut, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Vi
skal fra Siumut knytte følgende bemærkninger til forslaget fra landstingsmedlem
Jørgen Wæver Johansen om forhøjelse af afgiften for spilleautomater.
Vi
ved alle at automatspil er meget udbredt her i landet, hvilket resulterer i, at
enkeltpersoner er storforbrugere af spilleautomaterne, hvorfor nogle kan siges
at være i gåseøjne "misbrugere". Dette betyder at anvendelse at
gevinstgivende automatspil er meget høj, hvilket giver ejerne af
automatapparaterne en høj indtjening.
Fra
Siumut støtter vi forslagsstillerens begrundelser, idet vi mener, at forhøjelse
af afgiften på gevinstgivende automatspil, vil indbringe flere indtægter til
Landskassen, og merindtægten kan anvendes til fritidsaktiviteter, idræt, børne-
og ungdomarbejde og aktiviteter for de ældre, hvorfor vi fuldt ud støtter
forslagsstillerens begrundelser for sit forslag.
Med
disse bemærkninger skal vi bede Landsstyret om, at forelægge forslag til
Landstingets forårssamling, som kan forelægges Landstingets, i samarbejde med
Landstingets Skatte- og afgiftsudvalg. Tak.
Og
den næste er Atassuts ordfører, og det er Daniel Skifte.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem
Jørgen Wæver Johansen Siumut henstiller til Landstinget om, at beslutte på
baggrund af § 30 stk. 3 i Landstingets forretningsorden, at Landsstyret
pålægges at fremsætte et lovforslag over nærværende emne til forårssamling.
Landsstyremedlemmet
for Økonomi pegede på flere forskellige forbehold i sit svarnotat, f.eks. at
skøn der kan komme øgede indtægter gennem afgiftspålæg, kan eventuelt
merindtægter, bringes ned på grund af en fordyrelse af ordningen, således som
Landsstyret fremførte i deres svarnotat, ligesom der er forskel på de 6
kasinoer i Danmark og de 240 automatspil i Grønland, og kan ikke sammenlignes
med hinanden i det kontrollen af disse er helt anderledes i den nuværende
ordning.
Derfor
skal vi fra Atassut tilslutte os, og stemme for Landsstyrets henstilling,
d.v.s. at punktet først bør behandles af Skatteudvalget, før Landstinget tager
stilling til dette, således at der knyttes en bedre argumentation til punktet,
ligesom det vil få en grundig behandling. Tak.
Og
så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem
Jørgen Wæver Johansen har fremsat til landstingsbeslutning om, at Landsstyret
pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling år 2000 om, at
afgiften på gevinstgivende automatspil ændres.
Begrundelsen
til forslaget er, at der i Grønland i lighed med Danmark, hvor gevinst fra
spilleautomater bliver pålagt mindst 45 % afgift før skat.
Inuit
Ataqatigiit støtter Landsstyrets forslag om, at videresende forslaget til
behandling i Skatteudvalget, da der er store tekniske spørgsmål, da forslaget
skal vurderes meget grundigt.
Med
disse korte bemærkninger anbefaler vi, at forslaget går videre til
Skatteudvalget til behandling.
Og
så er det Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra
Kandidatforbundet forstår vi udmærket forslaget om, at der indføres en afgift
på bruttospilleindtægten, i stedet for den nuværende afgift pr. spille automat,
og vi vil støtte forslaget.
Baggrunden
for vores støtte fra Kandidatforbundet til forslaget er, at enhver form for
hasardspil ikke hører med til vores daglige fornødenheder, og at der må
foretages et eller andet for at rette op på et forhold, der i visse tilfælde,
helt kan tage grebet om et menneske..
Forslagsstilleren
anfører i sit forslag, at såfremt forslaget bliver tiltrådt, vil der komme en
merindtægt årligt på mere end 13,5 mio. kr. til Landskassen, ligesom forslagsstilleren
også nævne, at de indkomne afgifter herefter kan anvendes til almennyttige
formål, f.eks. til arbejdet med idræt, samt almen arbejde for og forebyggende
arbejde for børn og unge.
Fra
Kandidatforbundet kan vi godt forstå Landets behov for økonomiske midler, for
det er blevet nødvendigt at hente penge, der hvor de kan hentes, og hvor det
kan blive nødvendigt at søge pengene, hvor de kan findes, og derfor skal vi fra
Kandidatforbundet minde om igen, at vi ikke skal vare vores arbejde med forværring
af samfundets vilkår til følge.
I
Kandidatforbundet mener vi ikke, at vi ved en forhøjelse af spilleafgiften, får
større vanskeligheder med at drive skatteindtægten ind, for m.h.t. afgiften
bliver der på nuværende tidspunkt betalt 15 % i afgift og at såfremt vi
forhøjer denne afgift til 35 % ikke behøver i større omfang, at have bange
anelser hermed.
Med
disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at forslaget bliver
bearbejdet videre at Landsstyremedlemmet for Handel og Økonomi til et egentlig
forslag til Landstingets dagsorden til førstkommende forårssamling.
Så
har forslagsstilleren bedt om at få ordet igen.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Først
siger jeg tak til partiernes, Kandidatforbundets og Landsstyremedlemmets
bemærkninger, og jeg kan forstå, at en del af partierne støtter mit forslag, og
at man også ønsker, at forslaget først behandles i Skatteudvalget, forinden det
bliver fremsat som forslag.
Derfor
tak til jeres bemærkninger, ud fra min evne til at tælle kan jeg forstå, at
flertallet ønsker at forslaget først skal behandle i udvalg, hvorefter man så
kan tage stilling til forslaget, det har jeg ikke noget imod, da jeg udmærket
ved, at når den først er blevet grundigt behandlet i et udvalg, formodentlig
vil udvalget tage en beslutning om, at fremsætte et forslag, i lighed med mit
oprindelig forslag.
Og
jeg har også i Landsstyrets svarnotat bemærket, at man ligesom på skønbasis
siger, at man måske kommer til at tabe penge på det, men når man f.eks. vil
indføre nyordninger, så kommer man uvægerlig ind i nye forhindringer, og det er
så vidt heller ikke noget nyt. Selvfølgelig regner jeg med, at når
Skatteudvalget har afgivet sin betænkning, så vil man gå igang med at
gennemføre dette arbejde.
Landsstyremedlemmet
for Handel og Økonomi har bedt om ordet for yderligere bemærkninger.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem For Økonomi og Handel.
Indledningsvis
skal jeg understrege, at Landsstyret i princippet ikke afviser forslaget om, at
fremlægge forslag til forårssamlingen, men vi mener, at vores grundlag for
principbeslutning, for i dag, mangler.
Blandt
andet Siumut foreslår, at Landsstyret og Skatteudvalget i samarbejde afdækket
problematikken. Atassut foreslår at det sker i Skatteudvalget, og Inuit
Ataqatigiit foreslår, at Landsstyret går igang med afdækkende arbejde, og at
det er Skatteudvalget, der foretager dette arbejde, og at Landsstyret så
udarbejder et forslag derefter.
Men
inden vi tager endelig stilling til det, så ved jeg, at man ikke vil efterligne
den danske afgiftspolitik her, fordi vi har en rationel ordning her i Grønland,
men Kandidatforbundet har vist nok ud fra en misforståelse om, at det kan være
at Kandidatforbundet har misforstået omkring 15 % afgiften. Ethvert automatspil
skal afgiftsbelægges med 60 %, 60.000 kr. , mens gevinsterne beskattes med 15
%.
Derfor
skal jeg foreslå, at Skatteudvalget går igang med det afdækkende arbejde, og
det finder vi mest passende fra Landsstyrets side, og når udvalget har meldt
deres stillingtagen efter undersøgelser, så vil man se om man anmoder
Landsstyret, om ændring af det fremkomne ændringsforslag, eller om man afviser
forslaget derefter. Og det er den procedure, vi skal følge i Landsstyret, og
jeg mener, at det er konklusionen af denne debat.
Mads
Peter Grønvold, og Daniel Skifte har bedt om ordet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Det
kan godt vær, at jeg har sagt det meget utydeligt, men det jeg tænkte på, det
er gevinsten på automatspil, der beskattes med 15 %, og såfremt man forhøjer
denne afgift til 35 %, da regner vi ikke med, at det vil skabe større
problemer.
Og
så Daniel Skifte.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Fra
Atassut skal vi blot lige understrege, at det er ligesom man ikke er helt enig,
hvor Atassut indstiller, at skatteudvalget først afdækker problemet, hvorefter
Landsstyret så overtager sagen.
Og det er klart at
Kandidatforbundet siger noget som kan misforstås, hvor man også var inde på, at
man skal forhøje afgiften fra 15 % til 35 %, men jeg forstår, at
forslagsstilleren ikke har noget imod, at forslaget først bliver afdækket i
Skatte- og afgiftsudvalget, hvorfor jeg håber, at ender på denne måde.