|
Dagsordenens punkt 78-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, torsdag den
28. oktober 1999
Jeg skal hermed på Landsstyrets
vegne fremlægge "Aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede
Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og
forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande" til
Landstingets udtalelse.
Statsministeriet har efter
anmodning fra Udenrigsministeriet forelagt spørgsmålet om Danmarks ratifikation
omfattende Grønland til udtalelse for Grønlands Hjemmestyre.
Udenrigsministeriet har
besluttet, at fremsætte forslaget til folketingsbeslutning om ratifikation af
aftalen på næste folketingssamling i efteråret 1999, men tidspunktet afhænger
dog af, hvornår der ligger svar fra Grønlands og Færøerne. Grønlands
stillingtagen til aftalen har afventet aftalens oversættelse til grønlandsk.
FN's 3. Havretskonference
anerkendte i 1975 princippet om kyststaters rettigheder over naturressourcerne
ud til 200 sømil, de såkaldte eksklusive økonomiske zoner. Dette princip blev
senere bekræftiget i FN's Havretskonvention af 1982.
I dag befinder ca. 90 % af
verdens fiskebestande sig i farvande der er under national jurisdiktion. Efter
indførelse af eksklusive økonomiske fiskerizoner opstod der imidlertid et
betydeligt pres på ressourcerne på det åbne hav, p.g.a. en stigende
overkapacitet i fangstledet. På FN's konference om udvikling og miljø i Rid De
Janero i 1992 tog man på canadisk initiativ spørgsmålet op om fiskeri på det åbne
hav.
I handlingsplanen fra denne
konference agenda 21, blev der anført, at forvaltningen af fiskeressourcerne på
det åbne hav ikke var tilfredsstillende. FN's efterfølgende konference om
fælles fiskebestande og stærke vandrende fiskebestande, som blev afsluttet i
1995 mundede ud i den aftale, der i dag foreligger til Landstingets udtalelse.
Aftalen indeholder
retningslinier for det internationale samarbejde om forvaltningen af fiskeriet
i internationalt farvand m.h.p. at sikre en sammenhængende og bæredygtig
forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande.
Disse er bestande som vandrer
mellem økonomiske zoner og det åbne hav, eller som flytter sig over større
områder af det åbne hav og økonomiske zoner.
Med aftalen præciseres retten
til fiskeri i internationalt farvand, og samtidigt underrstreges
forpligtigelsen for både kyststater og fjernfiskenationer, at medvirke til og
samarbejde om
forvaltningen af de pågældende
bestande.
Aftalen omfatter endvidere
vigtige elementer i fiskeriforvaltning, der i blandt videnskabelig rådgivning,
dataindsamling, bevaringsforanstaltninger, herunder anvendelse af
forsigtighedsprincippet, og kontrol og supplere hermed Havretskonventionen.
Flagstaten pålægges større
forpligtigelse til at kontrollere egne fartøjers fiskeriaktiviteter i
internationalt farvand, blandt andet ved at gøre fiskeriet betinget af en
særlig autorisation og til at samarbejde med andre stater om kontrol med
fiskeriaktiviteter.
Aftalens krav om, at bevarelses-
og forvaltningsforanstaltninger for fiskeriressourcerne på det åbne hav og i de
tilgrænsende nationale farvande, skal være foreneligt, er meget vigtigt, for at
undgå, at det ene regelsæt ikke underminere det andet.
Aftalens bestemmelser herom
tager udgangspunkt i, at man har at gøre med fiskebestande, som har deres
udbredelsesområde, både i nationalt og internationalt farvand.
Fiskeriforvaltningen på det åbne hav skal tage hensyn til kyststaternes
forvaltningstiltag, indenfor de økonomiske zoner, og ikke undergrave disse.
I henhold til aftalen skal
parterne samarbejde enten direkte eller gennem regionale eller subregionale
fiskeriforvaltningsorganisationer, om forvaltningen af fælles og stærkt
vandrende fiskebestande.
Igen er dette et vigtigt aspekt
i aftalen, idet der er tale om internationalt farvand, hvorfor internationalt
samarbejde er essentielt. Aftalens bestemmelser indebærer, at kun de stater,
der har reelle interesser i fiskeriet kan kræve at blive medlem af en sådan
organisation. Der er imidlertid ingen automatisk sammenhæng mellem retten til
medlemskab og adgangen til fiskeressourcerne. Ressourceadgangen afgøres på
grundlag af organisationens egne kriterier, som i stor grad favoriserer
kyststaterne og etablerede interesser.
For Grønland er de to vigtigste
fiskeriforvaltningsorganisationer i denne sammenhæng NAFO, Den
Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation og Den Nordøstatlantiske
Fiskerikommision NIAFC. Af central betydning er endvidere aftalens bestemmelser
om håndhævelse og kontrol under lokale- og regionale forvaltningssystemer.
Aftalen bekræftiger flagstatens
hovedansvar for at sikre en forskriftmæssig fiskeri, men har også bestemmelser
om adgang for andre stater end flagstaten til at iværksætte håndhævelse og
kontroltiltag af internationale bestemmelser. Parterne har således i følge
aftalen en generel adgang til at borde og inspicere fiskefartøjer fra andre
aftaleparter på det åbne hav.
Der lægges samtidigt op til, at
flagstaten og den inspicerende part skal samarbejde om, at følge op på
håndhævelsen af reglerne. Det at aftalens regler repræsentere en begrænsning af
princippet om eksklusiv flagstatskompetence på fiskeriområdet, indebærer
således en folkeretlig nyskabelse.
Reglerne om håndhævelse
forstærkes yderligere af aftalens obligatoriske og bindende bestemmelser om
fredelige bilæggelse af tvister. Havretskonventionens procedure for bilæggelse
af tvister finder her anvendelse på aftalens parter, uanset om de har
ratificeret Havretskonventionen.
Alt i alt repræsentere aftalen
et internationalt gennembrud for tanken om forsvarlig forvaltning af fælles og
stærkt vandrende fiskebestande. Samtidig fastslår den, at der skal tages
berettiget hensyn til kyststaternes interesser, når disse bestande skal
reguleres.
Derfor er der for
Landsstyreområdet for Erhverv ikke tvivl om, at aftalen beskytter grønlandske
interesser bedre end selve Havretskonventionen. Aftalen vil formel træde i
kraft når mindst 30 stater har ratificeret den. Pr. 3. august 1999 havde 23
stater ratificeret aftalen. Danmark har endnu ikke ratificeret
Havretskonventionen, men der er intet til hinder for, at en ratifikation af
aftalen finder sted, forud for ratifikation af selve Havretskonventionen.
Med disse bemærkninger skal jeg
på Landsstyrets vegne overlade aftale om gennemførelsen af bestemmelserne om De
Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1998, vedrørende bevarelse
og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande til
Landstingets udtalelse.
Og nu er det Siumuts ordfører,
Hans Enoksen.
Hans Enoksen, ordfører,
Siumut.
Tak. Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til den forelagte aftale om bevarelse af og forvaltning
af fælles fiskebestande og stærke vandrende fiskebestande.
Bevarelse af fælles fiskebestande
og stærkt vandrende fiskebestande er meget vigtigt for os alle, og vi må fra
Grønland, også være med i initiativet i så henseende. I Siumut ligger vi
afgørende vægt på et ethvert initiativ der har til formål at bevare og forvalte
de nævnte levende ressourcer på en forsvarlig måde.
Fra Siumut støtter vi, at
aftalen ligger op til fælles forvaltning af bestandene i forbindelse med
udnyttelsen af de levende ressourcer. I denne forbindelse må vi deltage aktivt
på baggrund af den videnskabelige rådgivning, på baggrund af den viden man er i
besiddelse af. Det er meget vigtigt, at vi på denne måde viser, at vi tager
medansvar på området. Fra Siumut skal vi give udtryk for, at bevarelsen af
fiskebestandene er helt afgørende for vores fiskere. Derfor må vi også kunne
viser omverdenen, at vi også vil deltage aktivt i bevarelsen af
fiskebestandene.
I disse år sker der en meget
hurtigt udvikling i det internationale fiskeri. Derfor er det meget vigtigt, at
begrænse overfiskeriet, og overvåge, at dette ikke finder sted.
Fra Siumut støtter vi derfor det
forelagte fuldt ud, som har til formål at bevare fiskebestandene og forvalte
disse forsvarligt.
Med disse bemærkninger giver vi
fra Siumut vores fulde støtte til Landsstyrets forslag til udtalelse.
Den næste er Godmand Jensen,
Atassuts ordfører.
Godmand Jensen,
ordfører, Atassut.
Først skal jeg med beklagelse
meddele at punktet EM/99 og 78, har vi modtaget som nr. 40, hvorfor vi er
kommet til at bytte lidt om på tingene og det beklager vi.
Efter at have nærmere have
undersøgt Landsstyrets fremlæggelse til udtalelses til De Forenede Nationers
Havretskonvention af 10. december, skal vi fra Atassut med følgende korte
bemærkninger, tilkendegive, at vi fuldt ud støtter udtalelsen fuldt ud.
Vi er godt klar over, at
nutidens grønlandske fiskere i stigende grad ikke kun fisker uden for Grønlands
kyst, men også internationalt farvand. Det er meget vigtigt, at vi fortsat
støtter og arbejder for de tiltag, for at bevare og forvalte fælles
fiskebestande og de stærkt vandrende fiskebestande.
For at gennemføre bestemmelsen
og efter at have nærlæst Landsstyrets fremlæggelse vil vi give udtryk for
Atassuts støtte til fremlæggelsen fuldt ud.
Og nu Inuit Ataqatigiits
ordfører, Ole Lynge.
Ole Lynge, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit vil uden alt
for mange bemærkninger tilslutte sig Landsstyrets opfordring til at underskrive
bestemmelserne i Havretskonventionen. Bevarelse, forvalt og udnyttelse af
fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande kan der efter Inuit
Ataqatigiits ikke herske tvivl om, at bestemmelserne vil give Grønland mulighed
for et godt værktøj, for en mere smidig kontrol.
Og den næste er Mads Peter
Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold,
ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet
komme med følgende korte udtalelse til gennemførelse af bestemmelserne i De
Forenede Nationers Havretskonvention af december 1982, vedrørende bevarelse og
forvaltning af fælles fiskebestande og stærke vandrende fiskebestande.
I aftalen er der nævnt
forskellige vigtige styringsorganer, f.eks. rådgivning ud fra resultater af
videnskabelige undersøgelse, samt indsamling af data, initiativer til
bevarelsesforanstaltninger m.v., og der er ingen tvivl om, at disse vil være
til gavn.
Fra Kandidatforbundet finder vi
det meget vigtigt, at deltagelse af vort land i arbejdet med
bevarelsesforanstaltinnger af fiskearter verden over, bliver sikret, for vort
land. Kun nationer der har primært interesse i fiskeriet kan efter
konventionens bestemmelser blive medlem af konventionen, derfor er det
nødvendigt, at vort land bliver medlem af en sådan organisation.
Endvidere må vi huske på, at
vort land er medlem af to vigtige fiskeriorganisationer, f.eks.
samarbejdsorganisationen indenfor fiskeriet i Nordvestatlanten, og Kommissionen
for fiskeri i Nordøstatlanten. Disse organisationer er meget vigtige for fort
land.
M.h.p. bevaring af fiskearter
har i landet, og da vores fiskeriflåde f.eks. allerede har ret til at fiske i
internationale fiskeriområder, vil vi kræve, at Landsstyremedlemmet for
Fiskeri, at bane vejen for, at vi tiltræder omhandlede konvention.
Med disse bemærkninger meddeler
vi vores støtte til det, der bliver fremlagt fra Landsstyret.
Og nu skal Landsstyremedlemmet
for Erhverv komme med svar til partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
På Landsstyrets vegne er jeg
glad for, at der fra samtlige partier meldes ud, at man gennemfører denne
aftale
Og jeg bemærker ligeledes, at
Kandidatforbundet kræver, at man er opmærksom på bevarelse af fiskebestande, og
at man allerede på nuværende tidspunkt igangsætter initiativer på det område.