|
Dagsordens punkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
18. mødedag,
torsdag den 25. oktober 2001
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Jeg skal i dag på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Landstinget. det tragiske terrorangreb på New York og Washington og de efterfølgende begivenheder viser os i al sin gru, at vi ikke har nogen mulighed for at isolere os for omverdenen, og at de internationale begivenheder påvirker os alle.
Vort land er ikke direkte berørt af krig og terror, og står ikke overfor en umiddelbart, konkret trussel. Men Grønland er på godt og ondt en del af verdenssamfundet, og derfor deler vi de vilkår med andre samfund, at vi står overfor en ny, global trussel som kun kan bekæmpes i fællesskab. Den tænkemåde, at vi kan gemme os for de internationale udviklinger og være ligeglade med dem hører til i kolonitiden, da vort land hverken havde rettigheder eller forpligtigelser internationalt. Terrorangrebet på Usa har skabt en ny sikkerhedssituation, hvor gamle fjender former nye alliancer i kampen mod terroren. Derfor må vi analysere den nye situation nøje, og være parat til at lægge gamle fjendebilleder bag os.
Landsstyret har under hele krisen stået i tæt og løbende kontakt med den danske Regering, og har modtaget god og behørig information om den hastige udvikling. Kampen mod terror kan ikke vindes med ét slag, men det vil være en lang og sej kamp, som udkæmpes på mange fronter - ikke kun de militære. Landsstyret er enig med den danske Regering i, at kampen mod terrorismen ikke er eller må blive en religionskrig. Landsstyret vil derfor også fremover følge situationen nøje i tæt samarbejde med den danske regering.
Den ændrede sikkerhedssituation i verden efter den 11. september stiller også krav til Grønland. Statsministeren bebudede i sin åbningstale til Folketinget, at der vil ske opstramninger og justeringer i dansk lovgivning som en reaktion på terrortruslen. Der er allerede sket en opstramning af bestemmelserne vedrørende flysikkerhed, der også har fået en direkte indvirkning på flytrafikken internt i Grønland. Vi kender endnu ikke det konkrete indhold af de bebudede lovændringer, men må forvente, at dette vil kræve, at der sker tilsvarende opstramninger og justeringer i dele af grønlandsk lovgivning. Landsstyret deltager i arbejde med Rigsmyndighederne omkring beredskabet i Grønland.
Hvad angår spørgsmålet om missilforsvar er der heller ingen tvivl om, at begivenhederne den 11. september og den efterfølgende udvikling har haft afgørende indflydelse på amerikanernes opfattelse af trusselbilledet, og dermed deres vurdering af behovet for et raketskjold.
Som det vil være bekendt, godkendte det amerikanske Senat i begyndelsen af oktober et lovforslag, der også økonomisk baner vejen for etablering af raketskjoldet. Det er ikke muligt at vurdere, om dette indebærer, at tidspunktet for en amerikansk henvendelse om anvendelsen af Thule-radaren er rykket nærmere. Bush-administrationens revurdering af missilskjoldsplanerne foreligger således endnu ikke. Men jeg vil endnu engang slå fast, at Landsstyrets holdning i denne sag er uændret. Nemlig, at vi ikke tager stilling til spørgsmål førend der foreligger en konkret henvendelse fra amerikansk side. Den danske Regering har imødekommet vort krav om at sidde med ved bordet, hvis der skal drøftes konkrete planer omkring Thule. Der er løbende, gensidigt kontakt mellem Landsstyret og Regeringen i denne sag, og jeg vil sikre, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg bliver holdt behørigt orienteret.
Som det fremgår af den omdelte Redegørelse har Landsstyret i sine udenrigspolitiske initiativer fokuseret på, hvordan grønland bedst muligt varetager sine nære interesser på den internationale scene. Hvis vi vil undgå tungmetaller i vores fangstdyr, må vi påvirke beslutningerne, der hvor de træffes. Og det er i dag internationalt! Hvis vi vil sikre vores eksportinteresser, må dette ligeledes ske i de internationale handelsfora !
i har bestræbt os på, at den Udenrigspolitiske Redegørelse tydeliggøre denne sammenhæng, t Landsstyret er internationalt aktiv på de områder, hvor de nære grønlandske interesser varetages bedst muligt. Det er mit ønske, at dagens udenrigspolitiske debat medvirker til at gøre denne sammenhæng endnu tydeligere.
Der er i Redegørelsen lagt særligt vægt på, hvordan den udenrigspolitiske indsats er skruet sammen, altså hvordan vi prøver at få vores indsatser til at understøtte hinanden bedst muligt i indsatsen i forskellige internationale fora, såsom Arktisk Råd, Nordisk Ministerråd, EU, WTO og FN. En sådan sammenhængende indsats kan altid blive forbedret. Det håber jeg, at debatten i dag vil medvirke til.
Som grundlag for en sådan debat har vi i år forsøgt at opbygge Redegørelsen, så der er en tydelig sammenstilling mellem de udenrigspolitiske målsætninger, de ressourcer og de resultater, der opnås. Derfor er det mit ønsker, at vi kan få de politiske partiers tilslutning til den udenrigspolitiske prioritering og partiernes bidrag til, hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu bedre.
Under sidste års udenrigspolitiske debat diskuterede vi Landsstyrets bud på, hvordan Grønland skal imødegå de udfordringer og trusler, som globaliseringen medfører. Vi kunne konstatere, at flere og flere af Landsstyrets ressortområder bliver markant påvirket af beslutninger, der træffes internationalt.
De udfordringer og de problemer, som Landsstyret skal løse, deler vi på en række områder med vores naboer i øst og vest. Derfor er den overordnede linie, at direktoraterne indgår i samarbejde, hvor der er gevinster ved, at der løftes i fællesskab, frem for at hvert enkelt land løfter opgaverne hver for sig. Et sådant internationalt samarbejde udspringer ofte af et fælles geografisk eller kulturelt udgangspunkt – enten på samarbejdsområder, hvor der rent fysisk er tale om et fællesanliggende, som f.eks. fælles fiske- eller fangstbestande, eller på områder, hvor der er tale om en fælles type problemer, fordi der er tale om fælles vilkår. Det er f.eks. tilfældet indenfor sundhedsområdet.
Som en illustration af en konkret udenrigspolitiske indsats, vil jeg gerne fremhæve det nordatlantiske samarbejdet om havpattedyr i NAMMCO, hvor Grønland varetager sine vitale interesser for en fornuftig udnyttelse af havpattedyr.Som det fremgår af Redegørelsen, er det Landsstyrets interesse at arbejde for en rationel forvaltning, bevarelse og optimal udnyttelse af levende ressourcer i havet i overensstemmelse med de almindeligt accepterede internationale retsprincipper, som er fastsat i FN’s Havretskonvention. Det er et ønske at øge samarbejdet inden for forskning vedrørende havpattedyr og deres rolle i det økologiske system, hvor det er hensigtsmæssigt.
Herudover ønsker Landsstyret fortsat fokus på spørgsmål om følgerne af forurening af havene og andre negative afledte effekter af menneskeskabte aktiviteter. Ved samarbejdet i NAMMCO tilstræbes udvikling af forvaltningsprocedurer, der tager hensyn til forholdet mellem havpattedyrene og andre levende ressourcer i havet. Derved sikres en effektiv bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af havets ressourcer under behørig hensyntagen til de behov, som kystsamfundene og de oprindelige folk har. Landsstyret prioriterer også et igangsat projekt om anvendelsen af den viden, der besiddes lokalt og i fangererhvervet.
Det forventes, at Grønland med det fortsatte samarbejde med andre NAMMCO-lande kan opnå øget forståelse for, at Grønland er et af de eneste lande, hvor man driver fangst og jagt som et egentligt erhverv.
I NAMMCO giver den udenrigspolitiske indsats helt konkret det resultat, at fælles bestande fordeles. Samtidig øges forståelsen på længere sigt for Grønlands ret til en bæredygtig udnyttelse af havets fornybarre naturressourcer. Og dette er til direkte gavn for fangererhvervet. Lad mig tilføje, at en helt grundlæggende forudsætning for den internationale forståelse er, at vores udnyttelse rent faktisk er bæredygtig, og at vi kan dokumentere dette.
Denne type af nære interesser, som retten til fangst og retten til giftfri fangstdyr kan kun sikres ved et internationalt arbejde. Spørgsmålet er så i hvilke internationale fora, Grønlands interesser løftes bedst. Svaret er ikke at satse ensidigt på enten den ene eller den anden internationale organisation, men derimod at satse på et samspil mellem organisationerne.
Landsstyret har målrettet forsøgt at udvælge et sådant netværk af internationale organisationer, hvor Grønlands interesser varetages enten direkte af Landsstyret eller i samarbejde med de danske myndigheder for at løse de problemer, som kræver internationale løsninger.
Ud fra denne tankegang redegjorde jeg ved sidste års udenrigspolitiske debat for Grønlands udenrigspolitiske initiativ Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension. Det helt overordnede formål er at omsætte Grønlands arktiske placering mellem det nordlige Amerika og EU’s Nordlige Dimension til konkret indflydelse. Grønland skal selv, i samarbejde med vore naboer, sætte dagsordenen for løsningen af de problemer, som kræver internationale løsninger. Det er Landsstyrets målsætning at skabe en platform, hvor Grønland effektivt kan varetage sine interesser i et partnerskab med EU i et fornuftigt samspil med det eksisterende arktiske og nordiske samarbejde.
Siden sidste udenrigsdebat har Landsstyret arbejdet for, at Danmark under sit EU-formandskab 2002 er med til at løfte Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension. Som sagt er det blevet besluttet, at der under det danske EU-formandskab skal afholdes en EU-konference i Grønland 23.-25. juli, hvilket sker inden for rammerne af EU’s Nordlige Dimension, hvor blandt andet det Arktiske Vindue skal konkretiseres. Som bidrag til denne konference har Landsstyret udarbejdet EU-rapporten An Arctic Window in the Northern Dimension (Et arktisk vindue i den nordlige dimension), der indkredser de arktiske elementer i EU’s Nordlige Dimension.
Det væsentlige for Grønland i denne konference er at få cementeret, at arktiske hensyn skal inddrages i EU’s politikker og andre foranstaltninger. Det er en afgørende landvinding for Landsstyrets mulighed for at varetage Grønlands interesser direkte overfor EU. Samtidig får vi også EU som partner, når de arktiske interesser skal varetages i andre internationale fora.
Uden at der er en direkte sammenhæng, er timingen mellem EU-konferencen i Grønland og de forestående fiskerimidtvejsforhandlinger med EU i 2003 værdifuld for Grønland. Det er som bekendt EU-Kommissionens holdning, at en del af den betaling, vi har fået for fiskeriaftalen, skal finde et andet grundlag – primært om konkrete programsamarbejder. Landsstyret har, med deltagelsen i Northern Periphery Programme og i en række programmer på uddannelsesområdet, taget fat på dette arbejde.
Det er Landsstyrets målsætning, at EU med konkretiseringen af Det Arktiske Vindue bliver en konstruktiv partner, der løbende vil støtte grønlandske og arktiske interesser. Ikke alene fordi der med en ihærdig udenrigspolitisk indsats er skabt en politisk goodwill over for Grønland, men fordi Det Arktiske Vindue skal præge EU’s udvikling af en arktisk politik.
Landsstyret har i EU-rapporten lagt vægt på netop de emner, der udspringer af EU’s i forvejen vedtagne Nordlige Dimension. Lad mig med det samme slå fast, at EU’s Nordlige Dimension og udviklingen af en egentlig arktisk EU-politik er en løbende proces. Emnerne i Landsstyrets EU-politik er således ikke udtryk for det endegyldige resultat, men er udtryk for det konkrete skridt, der vurderes at være opbakning til på nuværende tidspunkt.
Hvis der er opbakning til denne konkretisering af Det Arktiske Vindue, er grundlaget lagt til, at f.eks. fremtidige EU-programmer udformes så de også inddrager relevansen for Grønland, og at EU i sin lovgivning automatisk vil inddrage arktiske hensyn i sin interne høringsprocedure. Det kan måske lyde abstrakt, men det er faktisk væsentligt for vores eksport, at f.eks. EU's veterinære bestemmelser udformes på en måde, der ikke forhindrer grønlandsk markedsadgang i praksis. Hvis Landsstyrets strategi lykkes, har vi et godt udgangspunkt for, at der også fremover kan skabes sådanne konkrete resultater.
Derfor er det mig magtpåliggende at understrege dette: Det er vigtigt for Grønland for os alle, at EU-konferencen 23.-25. juli næste år bliver en succes. Det er et ganske stort arrangement, som Landsstyret er gået i gang med at planlægge. Men et så stort arrangement kan kun blive en succes, hvis vi alle sammen fra hver vores position bidrager positivt. Landsstyret overvejer løbende, hvordan Grønlands interesser i den igangsatte proces bedst muligt understøttes af Landsstyrets engagement i de andre regionale organisationer som Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd.
Landsstyret arbejder for, at EU bliver fast observatør i Arktisk Råd. Det vil sikre, at EU løbende forholder sig til arktiske problemstillinger. Og det vil igen bevirke, en øget chance for at EU støtter grønlandske synspunkter, som eksempel i forhold til USA i relation til udnyttelse af havpattedyr.
Landsstyret har målrettet arbejdet for, at Nordisk Ministerråd udviklede et forslag til Arktisk Samarbejdsprogram. Fra 2003 vil det arktiske samarbejde i Nordisk Ministerråd blive skilt ud fra nærområdestrategien. De nordiske samarbejdsministre har udtrykt positive tilkendegivelser overfor en fremtidig opprioritering af det arktiske samarbejde. Det vil fra grønlandsk side kræve gode konkrete projekter.
Vores opgave bliver altså at udfylde de rammer som det arktiske ministerrådsforslag giver os. Udover det arktiske ministerrådsforslag vil der på Nordisk Råds session i næste uge være diskussion om det fremtidige nordiske samarbejde. Det kommer på et for Grønland godt tidspunkt. Vi skal tænke over vores placering og rolle i det nordiske samarbejde efter snart 18 års medlemskab, Grønland når som nordisk medspiller myndighedsalderen til næste år, netop som Nordisk Råd fejrer 50 år.
Vort nordiske arbejde er placeret i spændingsfeltet mellem det globale og det lokale. Det nordiske samarbejde er globalt, fordi det bruges som platform i internationale organer - f.eks.. i forhold til EU, og med Nordisk Ministerråds observatørstatus i Arktisk Råd også i forhold til det arktiske samarbejde. Grønland har her en enestående position som brobygger mellem Europa og Arktis. Det nordiske samarbejde er samtidig lokalt, fordi mange aktiviteter - også herhjemme - er nordiske. Vi tænker bare ikke altid over det, fordi det nordiske samarbejde er så integreret i vort daglige arbejde. Der er ingen tvivl om, at vi - hvis vi ellers forstår at udnytte de muligheder som samarbejdet giver os - kan få åbnet døre til mange muligheder for Grønland. Men det kræver som alt andet udenrigspolitisk arbejde, at vi gør en indsats.
En forudsætning for, at Grønland selv kan fastholde og udvikle velfærdsamfundet er, at Grønland sikrer sig solide indtægter gennem eksporten. Derfor er det vigtigt, at eksporten sikres konkrete gunstige handelsvilkår. Det kæmper Landsstyret for blandt andet i Verdenshandelsorganisationen WTO, hvis rettigheder og forpligtelser Grønland er omfattet af.
Ved at være omfattet af disse WTO-rettigheder er Grønland også omfattet af en række WTO-forpligtelser. Landsstyrets arbejde med at bringe Grønlands lovgivning i overensstemmelse med dette regelsæt i WTO skrider planmæssigt frem. Administrationen er sammen med Udenrigsministeriet og et advokatfirma specialiseret i WTO-forhold ved at vurdere de lovområder og økonomiske støtteordninger, der er omfattet af WTO-reglerne. Efter en grundig overvejelse vil Landsstyret beslutte, hvordan Grønland på en klog og afbalanceret måde kan opfylde WTO-forpligtelserne og bringe lovgivning og støtteordninger i overensstemmelse med WTO-reglerne.
Rammerne for Verdenshandelen har en direkte påvirkning på Grønland. Derfor er det vigtigt, at de fremtidige rammer for Verdenshandelen bliver udformet på en måde, der tager hensyn til vilkårene i Arktis.
Afsluttende vil jeg sige, at Grønland er en del af verdenssamfundet. Det er vi, fordi verden kommer til os, selvom vi måtte vælge at vende den ryggen. Men hvad der er endnu vigtigere: Hvis Grønland vender ryggen til verden, går vi glip af mange muligheder. Muligheder, der er nødvendige, hvis vi vil udvikle vores Hjemmestyre mod et selvstyre.
Jeg håber, at jeg med denne forelæggelse har givet en forståelse af, at Grønlands internationale engagement er en fremskudt varetagelse af vores nære interesser. Det er en udbredt opfattelse, at udenrigspolitik er noget svævende. Det er mit håb, at denne fremlæggelse har vist, at varetagelsen af Grønlands interesser på udenrigsområdet er solidt og jordnært funderet. Lad mig understrege, at denne varetagelse er en dynamisk proces. Det, der var en fornuftig indsats sidste år, er det ikke nødvendigvis i år eller på længere sigt. Derfor skal vi ved fælles hjælp til stadighed tilpasse brugen af vores ressourcer på det udenrigspolitiske område.
Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.
Tak. Vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, (S):
Fra Siumut byder vi den Udenrigspolitiske Redegørelse som er fremsat af Landsstyreformandens velkommen, og vi er tilfredse med den..
Fra Siumuts har vi gennem de seneste år ønsket at Grønland havde en klarere udenrigspolitiske, og med hensyn til sikkerhedspolitikken har vi altid ønsket at Grønland placerede sig mere klart, og har også ønsket at man gjorde sig lidt mere klar med hensyn til de rettigheder man havde.
Og i Siumuts mener vi at Landsstyret er begyndt at realisere disse ønsker, og igennem Landstinget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg udvikler man disse tiltag tilstadighed, og vi mener også, at man tilstadighed baner vejen for den danske samarbejde, og at man også tilstadighed udvikler det. Men vi skal ikke være tilfredse med det, fordi vi tilstadighed har mange opgaver, som vi skal have løst i samarbejde med den danske regering.
Inden jeg kommer med kommentarer til Landsstyreformandens indholdsrige redegørelse, så skal jeg først gøre opmærksom på Siumuts mål i forbindelse udenrigspolitikken.
Grønland skal selv deltage for at fred og folks egen medbestemmelse..
Og med hensyn til sikkerhedspolitikken skal Grønland selv deltage i arbejdet.
Internationalt set skal Grønland også udvikle sig inden for de muligheder der er indenfor fiskeri, fangst, økonomisk, handelsmæssigt, industrielt, arbejdsmarkedsmæssigt og uddannelsesmæssigt.
Grønland har store arbejdsopgaver i de kommende år. Den hurtigere internationalisering er vi ved at komme ind i, og Grønland oplever store forandringer inden for det handelsmæssige og økonomiske område. Med hensyn til de store arbejdsopgaver skal Grønland være beredt således at man inden for det samarbejde kan være med smidig
Siumut vil også styrke og bevare samarbejdet med vore frænder Inuit blandt andet gennem en velorganiseret ICC, der står stærkt i den internationale forum. Siumut forsvarer ICC’s hovedformål: At styrke samarbejdet i den arktiske Inuit, at forsvare den arktiske miljø, at fremme Inuits rettigheder og interesser ved internationale forum, samt at deltage i en stram og en i helhed politisk og socialpolitik i arktis.
Siumut lægger vægt på at videreføre og modernisere den nordiske samarbejde også gennem Nordisk Råd. Og Siumut ønsker at Grønland får større indflydelse i den nordiske samarbejde med hensyn til miljøets beskyttelse, en bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer samt en større kompetence i Nordatlanten. Derfor ønsker Siumut at Grønland får en selvstændig repræsentant i Nordisk Råd.
Siumut lægger vægt på samarbejdet i Arktiske råd. Og det er Siumuts mening at der i samarbejdet i Arktiske Råd skal drøfte problemer, som befolkningen i Arktis møder, ud over de principielle drøftelser om miljøet.
Siumut ønsker at Grønland får en selvstændig repræsentant i Europarådet. Det er Siumuts overbevisning, at det er vigtigt med sådan et tiltag, for i Europarådet behandles menneskerettigheder i de enkelte lande i Europa og i Europa som helhed.
Siumut lægger vægt på samarbejdet i IWC og i NAMMCO. Det er Siumuts opfattelse, at det principielt er vigtigt at markere, at det hører som en af vores kendetegn som grønlændere og for vore fæller i Arktis, er, at vi lever af pattedyr på land og i havet og ønsker ikke at leve uden dem. Derfor er det især væsentligt, at levende ressourcer, der er helt afgørende for vores eksistens, også i fremtiden til gavn for alle forvaltes bæredygtigt. Derfor vil det altid være væsentligt at lade forstå for resten af verdenen, at disse er grundlæggende for mange menneskers økonomi med udgangspunkt i vores erfaringer, viden og levemåde - åndeligt, kulturelt og økonomisk.
Det er Siumuts ønske at Grønland i sit handel med andre lande styrker sine politiske interesser og muligheder gennem en velorganiserede initiativer med enkelte lande og med flere lande samlet. Siumut ønsker, at Grønland skal deltage aktivt i verdenshandelen under WTO. Endvidere ønsker Siumut, at Grønlands handelsmæssige interesser i andre lande sikres ved at Grønland forbliver omfattet af verdenshandelsorganisationen WTO’s rettigheder og forpligtelser, for her at drage nytte af disse klare fordele.
Siumut ønsker at udbygge Grønlands samarbejde med EU, uden at have som mål at Grønland bliver fuldgyldigt medlem af EU. Endvidere ønsker Siumut at samarbejdet mellem EU og Grønland sker på lige vilkår.
Siumut lægger vægt på deltagelse på arbejdet i Permanent Forum for Oprindelige Folk under FN. Det Økonomiske og Sociale Råd nemlig ECOSOC, som Grønland lagt et stort arbejde i, er et råd. Rådet har ret til indenfor Rådets kompetence at drøfte forhold omkring oprindelige folk, herunder økonomiske forhold og samfundets udvikling, kulturelle forhold, miljøforhold, uddannelsesforhold, sundhedsforhold og menneskerettigheder. Siumut ønsker at Grønland får en repræsentant i dette forum, der skal være koordinerende led for oprindelige folk og lande, som er medlem af FN.
Siumut støtter medlemskabet i NATO i samarbejdet om freden. Gennem Grønlands og Danmarks medlemskab i NATO deltager man som en bro for kontakten mellem Nordamerika og Europa.
Siumut ønsker at på grund af Grønlands centrale geografiske stilling i Arktis i større omfang får indflydelse i verdenssamfundets udvikling. Og derfor ønsker Siumut at Grønland får et selvstændigt repræsentantskab i FN, ligesom Siumut endvidere ønsker, at Grønland kommer til at deltage i Danmarks møder med NATO.
Siumut ønsker at der gennem en styrkelse i FN og NATO etableres en beslutningsdygtige arbejdsgrupper, der forsvarer en mere ligelig international bekæmpelse og efterlevelse af gældende love.
Det er Siumuts opfattelse at verdenssamfundets fælles byrde må være ligeværdig med et lands egen fælles byrde. De væsentligste problemer kan kun overkommes gennem en samarbejde på tværs af landegrænser.
I Landsstyreformandens indledning af sin redegørelse understreger han det nuværende ikke helt betryggende sikkerhedsmæssige forhold, som er opstået efter terroristernes angreb på USA og således den vestlige verden.
Vort land er ikke direkte berørt, men alligevel står vi som verdensborgere overfor en trussel, sådan en fremlæggelse af Landsstyreformanden er vi i Siumut helt enige i, og er således enige i, når han siger, og jeg citerer "at terrorangrebet på USA har skabt et nyt sikkerhedssituation, hvor gamle fjender former nye alliancer i kampen mod terroren. Derfor må vi analysere den ny situation nøje, og være parat til at lægge gamle fjendebillede bag os.", citat slut.
Denne nye situation en ny krig, som kun har været romanagtigt for verdenssamfundet er nu blevet en realitet, og det kan vi i Grønland ikke lade som om det ikke eksisterer, derfor må vi sammen med vores rigsfællesskab Danmark som medlem i NATO deltage i kampen.
Vi skal fra Siumut understrege at vi med Danmarks justeringer af sikkerheds- og forsvarsmæssige love, der berører Grønlandske forhold, skal deltage i arbejdet for at sikre at vi kan leve trygt i Grønland og i Arktis.
I Siumut har vi samme opfattelse som Landsstyret, at det med hensyn til spørgsmålet om missilforsvar at der ikke er ingen tvivl om at amerikanernes opfattelse og behov for realisering i den seneste tids sikkerhedsmæssige begivenheder er blevet styrket, for eksempel siger Landsstyreformanden at det amerikanske senat i begyndelsen af oktober godkendte et lovforslag, der også økonomisk baner vejen for etablering af raketskjold.
I Siumut er vi tilfredse med når Landsstyret klart slår fast, at Landsstyrets holdning om NMD – MD ikke er ændret, det vil sige at vi ikke tager stilling til spørgsmålet førend der foreligger en konkret henvendelse fra amerikansk side, og vi har bemærket og bifalder det, at hvis der skal drøftes konkrete planer om Pituffik at den danske regering har imødekommet, at Grønlands Landsstyre kan med ved bordet, og det er også helt på sin plads, at det bliver sådan.
Vi skal fra Siumut understrege, at de seneste mange sikkerheds- og forsvarsmæssige begivenheder ude i verdenen ikke har ændret vores meninger om MD, hvor vi fortsat mener at inddragelsen af radaren i Thule kun kan accepteres ud fra følgende:
1. Enhver ordning skal ikke bruges som middel til angreb på andre lande, men skal alene bruges som et beredskab.
2. Enhver ordning skal ikke skade verdensfreden, og det skal stormagterne, d.v.s. USA og Rusland i forståelse med Kina, først have sikret, før der eventuelt kan ske en ændring eller erstatning af ABM-traktaten.
Som det vil være bekendt af alle har vi fra Siumuts side for flere år siden fremsat krav om at moderniseringen af den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951, skal ske med deltagelse af Grønland, og det er Siumuts opfattelse, at hvis der sker en henvendelse om MD, og der indledes forhandlinger om en aftale, så må Landsstyret også grundigt undersøge om aftalen af 1951 også kan fornys.
Endvidere er vi i Siumut tilfredse med at Landsstyreformanden selv vil sikre, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg bliver holdt behørigt orienteret.
Vi må fra Siumut sige at Udenrigspolitiske Redegørelse, som forelægges til Landstinget ved efterårssamlingen bliver bedre og bedre ikke alene indholdsmæssigt, men også i redegørelsens sammenhæng, således at den bliver gjort tydeligere.
Ved at benytte Grønlands egne muligheder udbygges Grønlands udenrigspolitiske interesser hensigtsmæssig, og det fremgår helt klart i nærværende redegørelse. Og fra Siumuts side finder vi det som væsentligt, at forskellige direktorater indgår i samarbejde og løfter opgaver på deres interesseområder, ikke mindst med vores nære naboer og f.eks. i de nordiske lande.
Sådan en udvikling vil have stor betydning og indflydelse i det interne udvikling, og med henblik på at denne udvikling ikke skal stoppe men skal have større indvirkning, skal vi fra Siumut opfordre til, at forskellige Landsstyreområder i deres samarbejde med andre lande også skal bane vejen for at Landstingets udvalgs interesser, i større omfang end tilfældet er i dag, skal følge med og delagtiggøres i samarbejdet, og ligeledes skal Landstingets formandskab også bane vejen for at dette kan fuldføres.
Fra Siumuts side forstår vi at Landsstyret i deres prioritering af opgaver fremhæver følgende, nemlig arbejdet indenfor Arktisk Råd, arbejdet indenfor Nordisk Ministerråd, ligesom de arbejde der pågår indenfor EU, WTO og FN.
Selv om der er mange væsentlige forhold i redegørelsen, som vi kunne komme med bemærkninger til, skal vi også henvise til vores bemærkninger under åbningsdebatten, vi vil her primært komme med bemærkninger om forholdet til EU samt til verdenshandelsorganisationen.
Vi er ikke medlem af EU, og fra Siumut sider er det heller ikke planen, at vi skal blive medlem af det. Men, vi har et godt samarbejde med EU gennem en god fiskeriaftale. Men at vi også på anden måde gerne vil samarbejde med EU bliver tydeliggjort i Landsstyreformandens redegørelse, og man siger også, at der er muligheder for at udvide samarbejdet, således at vi også kan arbejde for, at blive behandlet som OLT-medlem. Og støtter Landsstyrets arbejde for at opnå større samarbejde indenfor forskning, uddannelse og miljøområdet med mere, fordi vi er overbevist om, at EU’s interesse for samarbejde med vort land ikke bliver mindre, men tværtimod bliver interessen større.
Hvis vi uden at blive fuldgyldigt medlem af EU skal blive ligeværdige samarbejdspartnere med EU gennem en aftale om partnerskab, skal man selvfølgelig i første omgang arbejde for i forståelse med hinanden om samarbejdets form og formål, og derfor bifalder vi fra Siumuts side Landsstyrets målsætning om skabe en platform, og det er Landsstyreformandens store initiativ af realiseringen af Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension. Og derfor er det hensigtsmæssigt at Danmarks EU-formandskab i 2002 skal udnyttes og ikke middelmådigt, friskt arbejde for at Grønland og Det Arktiske bliver bedre kendt.
Fra Siumut side skal vi sige, at vi er fuldt enige med at Landsstyret arbejder for at der under det danske EU-formandskab skal afholdes en EU-konference i Illulissat 23. – 25. juli 2002. Og her i har vi også fra Siumuts side fremsat som Landsstyreformanden fik støtte i under det nordiske møde i Rejkvavik, som også senere blev støttet under Helsinki- mødet, nemlig det Arktiske Vindue, og der er det på sin plads, at man fortsætter dette initiativ i EU.
Vi skal fra Siumuts side fremsætte som et ønske, at der også i denne arrangement vil kunne arrangeres med budskabet om 1000 årige arktiske udvikling for Grønland og det grønlandske samfund.
Fiskeriaftalen med EU vil udløbe i 2006 og midtvejsevalueringen i 2003, da det er EU-kommissionens opfattelse at de penge som Grønland gennem fiskeriaftalen får skal funderes på en anden måde.
Vi er ved at nærme os de aftaler som opnås ud fra andre ordninger ved de kystnære fiskeri, og således er vi ved at nærme os en anden aftaleordning med EU, og måske kan nogen af os sige, at det så ikke vil være bedre, hvis vi blev fuldgyldige medlem af EU.
I dag eksporterer vi størsteparten af fiskeproduktionen til EU-medlemmer, og med hensyn til fisketrawlernes og produktionsanlæggenes kvalitet efterlever vi EU-kravene, og dette skal endnu fortsætte, da det jo også har en stor økonomisk betydning for Grønland. I Siumut er vi af den opfattelse at de fiskekvoter fra vores havområde, som vi i dag sælger til EU, således at vi i fremtiden selv skal fiske hele kvoten gennem en gennemgribende nyordning af vores fiskerflåde, lige som vores havgående flåde allerede formår det i dag.
I Siumut er vi ikke i tvivl om, at vi i fremtiden kan indgå en alsidig partnerskab med EU med fordel til EU og for Grønland, som ikke danner hindringer for udviklingen af Grønlands handel med andre lande, men set under et vil være til gavn for Grønlands økonomi, og for dets videre udvikling i verdenssamfundet. Vi tror på at dette kan realiseres uden at Grønland bliver et fuldgyldigt medlem af EU. Hvis man i fremtiden vil fremsætte spørgsmålet om Grønlands medlemskab i EU, så vil vi i Siumut være med til at stilling til det.
Hvis Grønland økonomisk skal blive selvbåren og bevare velfærden i samfundet, så er det nødvendigt, at vi i verdenssamfundet skal deltage aktivt i verdenshandelen, og skal formå at forny os. Og derfor er vi i Siumut glade for at Landsstyret understreger, at det arbejde med at bringe Grønlands lovgivning i overensstemmelse med regelsættet i WTO skrider planmæssigt frem.
Men i Siumut vil vi ikke alene se på, at arbejdet på at bringe lovgivningen i overensstemmelse med regelsættet WTO, men vi lægger også vægt på at få vurderet og sammenlignet Grønlands interne afgiftspolitik med andre landes afgiftspolitik. Endvidere skal internationale samarbejdsaftaler d.v.s. regionale samhandelsaftaler eksempelvis i Europa, EU og i Nordamerika, nemlig NAPTA, der skal deres ordninger om fællestilskud til varer de producerer, og det kan jo ikke uden tvivl skabe ulige vilkår for landenes konkurrence på lige vilkår. Eksempelvis så kan vores fåreholderes eksport prismæssigt ikke konkurrere med europæiske landmænds stort anlagte ikke gennemsigtige eksportstøtte fra deres grise og kvæg.
Vi vil benytte denne lejlighed, og takke de mange mennesker, forskellige organisationer, de forskellige virksomheder i Grønland om de er ejet af Grønlands Hjemmestyre eller om de er ejet af private og kommunerne med deres løbende samarbejde med andre lande eller for deres tidsbestemte samarbejder med andre lande.
De grønlandske deltagere i verdenshandlen igennem uddannelse, teknik, forskellige informationssøgning, kulturelt, idræts og på mange andre områder, er den bedste måde, at omverden får et større kendskab til Grønland, og det grønlandske samfund, som vi i det politiske arbejde behørigt må støtte.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyreformandens Udenrigspolitiske Redegørelse med tilfredshed til efterretning, og ønsker Landsstyret held og lykke med deres videre arbejde. Tak.
Og den næste der får ordet er Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, (A):
Tak. Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til Udenrigspolitisk Redegørelse. Vi bemærker i Atassut, at Udenrigspolitisk Redegørelse i forhold til tidligere år nu er delt op i 2 omfattende afsnit, og man har dermed fremlagt en redegørelse indeholdende væsentlige spørgsmål. Man kan sige, at næsten alt er taget med også små ting.
Vi vurderer dette som en god og grundig historisk redegørelse på 150 sider. Denne metode er ny, og man kan som et eksempel nævne, at der m.h.t. et relevant område bliver bevidst om, hvor meget tid en embedsmand bruger til et bestemt arbejdsområde.
Dette vil være et godt hjælpemiddel ikke mindst med henblik på længere sigt, også med hensyn til de kommende finansieringer så er det grunden til, at vi i Atassut har vurderet nærværende redegørelse som en solid og velfunderet redegørelse.
I Atassut anser vi det som vigtigt, og at det er en god måde, at der afholdes årlige Rigsmøder mellem statsministrene i Grønland, Færøerne og Grønland. I forbindelse med dette Rigsmøde er det i sig selv godt, at det drøftes blandt andet om vi overhovedet blot skal følge landene med OLT-ordning i fremtiden eller om vi skal have mere tættere kontakter til EU ikke mindst med hensyn til spørgsmål om sikkerhedspolitiske karakter.
Men i Atassut finder vi det vigtigt, at befolkningen i vort land deltager, og også tager stilling til så vigtige og omfattende spørgsmål. Derfor ønsker vi i Atassut, at såfremt befolkningen skal deltage i drøftelserne af spørgsmålene på et velfunderet grundlag og tage stilling, så må men igennem Landsstyret valgte en ny form for oplysning der er bedre end hidtil.
Atassut er af den opfattelse, at for så vidt angår vores samhandel med EU, og ikke mindst i forbindelse med spørgsmål om sikkerhedspolitik, at man fortsat bør prioritere vores muligheder for salg af grønlandske produkter uden for mange handelshindringer.
Efter terroristangrebene på New York og Washington og siden at USA indledte sin krig mod Afghanistan, så har det vist sig, at det er nødvendigt, at vort land helt klart er i en situation, vi ved at føle os som verdensborgere, også er nødt til at tage stilling til begivenhederne omkring os. Vi kan ikke efter vores fordomme gå videre og overse og skjule de gruopvækkende begivenheder, når vi dagligt har set alle begivenhederne f.eks. via tv.
Det er ikke længere nok, at sige, at der aldrig har været krig i Grønland, og at vi som folk sætter pris på fred og tryghed, og at vi ikke skal blande os i de nogle gange sørgelige og uhyggelige omkring i Verden. Nej vi må erkende, at vi ikke længere kan afvise Danmark og EU, og de andre lande som de har et tæt samarbejde med, d.v.s. USA, så anser vi landet som en beskyttende stat i tilfælde af krig.
Atassut er af den opfattelse, at vi skal udnytte de forhold bedre, også med hensyn til det fortsatte salg af fisk, sælskind og andre produkter. Nu er på tide, at der sættes fokus på samhandlen med andre lande i nærværende årtusinde.
De førnævnte alvorlige begivenheder gør det klart, at vi nu er forpligtet til, at vi politisk som medborgere er nødsaget til at tage stilling til, og løse de forhold, som vi ellers har anset for at være umulige. Det vil så sige beslutninger omkring forhold om opgradering af Thule-radaren. Beslutningen kan måske ske i den nærmeste fremtid hurtigere end forventet selvom andre skulle mene noget andet. derfor mener Atassut, at det grønlandske folk som et ansvarligt folk skal tage stilling nu, hvis det ikke skal tages ved næsten i dette spørgsmål.
Atassut mener, at befolkningen inden de tager stilling til spørgsmålet som et ansvarligt folk skal vurdere og have klare svar på følgende spørgsmål:
Hvis der udbryder krig, hvem skal så forsyne Grønland med el, varme, varer, medicin med mere ?
Når vi i Atassut diskuterer disse forhold tilsidesætter vi ikke andre, men diskuterer med udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse, ligesom vi tager stilling som en del af den vestlige verdens politik. Danmark, EU, Forsvarsunionen NATO og USA er med i den vestlige forsvarsalliance og skal selvfølgelig forsyne os med materiel og sikre, at vi kan forsynes med materiel, medicin, varer og andet, hvis vi kommer ud for en krisesituation som krig.
Vi mener også, at vi skal vurdere vores forhold til Danmark, og de øvrige nordiske lande i dette lys. I pågældende spørgsmål er det ikke spørgsmålet om Grønland har et Hjemmestyre eller selvstyre. Af Landsstyrets politik overfor nævnte lande er i Atassuts ånd, så støtter vi de fremsatte synspunkter fuldt ud.
Vi vurderer de politiske intentioner bag Det Arktiske Vindue som tilfredsstillende, og vil gerne udtale, at det fortjener ros, hvilket vi også støtter fuldt ud. Atassut mener også, at Grønlands forbilledlige samarbejde med de såkaldte vestnordiske lande, d.v.s. Island og Færøerne burde være klargjort bedre i redegørelsen. F.eks. afholdte de pågældende lande i Island denne sommer, hvor emnet blandt andet var fangererhvervet, hvor mange interessant synspunkter kom frem.
Konkrete mødeaktiviteter med de pågældende lande burde have været beskrevet bedre i redegørelsen, f.eks. ved et mere koordineret samarbejde mellem Landstingets Formandskab og Udenrigskontoret. Vi i Atassut vurderer, at det er vigtigt, at EU-politikkerne burde inddrages mere i de førnævnte emner. For det er vigtigt for Grønland, at have gode forhold, hvis Grønland fortsat skal have bedre resultater i samhandlen og fiskeriaftalen med EU. Derfor ikke mindst efter Landsstyreformandens gode benarbejde, så er Grønland i centrum når EU holder topmøde her i Grønland i 2002, og det glæder os meget at høre.
Endvidere skal vi fra Atassut som noget vigtigt, og efter vores nøje vurdering, nævne det som vigtigt, at mødet vil få en positiv udgang for Grønland. Da planlægningen af mødet vil blive omfattende skal vi fra Atassut meddele, at vi vil samarbejde omkring mødets planlægning efter vores bedste evne, også i forhold til vores ungdom, da vi er klar over, at de kan snakke flere sprog. Selvfølgelig regner vi også med, at vores kultur vil blive fremvist under mødet.
Vi har også i Atassut kunne mærke Landsstyrets mere positive holdning overfor EU i dag end tilfældet var i 80'erne, hvilket vi har kommenteret flere gange, for det ser vi som noget positivt og som noget naturligt, når disse udmeldinger kommer i vore dage. Atassut mener, at dette er positivt, og at har grund til at glæde os over dette skridt.
I den lange og omfattende redegørelse bliver Grønlands og Danmarks forhold til andre vigtige internationale organisationer berørt, som er meget vigtigt for Grønlands handel og samarbejde. Jeg vil som eksempel kun nævne følgende. Vores repræsentationer i Bruxelles, Ottawa, Arktisk Råd, Nordisk Ministerråd, De Forenede Nationer, WTO, NAFO, NASCO, IWC og NAMMCO. Man kan selvfølge nævne andre organisationer der er vigtige for Grønlands erhverv og levevilkår her i landet.
Vi er i Atassut tilfredse med de klare de klare politiske initiativer indenfor udenrigspolitikken og sikkerhedspolitikken. Da vi drøftede Landsstyreformandens åbningstale påpegede vi, og satte spørgsmålstegn ved de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der er for vores lands vedkommende, hvis der udbrød krig eller opstod en verdensomspændende krisesituation.
Dengang blev spørgsmålet blot besvaret med, at disse forhold var Danmarks ansvarsområde, kort og godt. Og det var vi meget skuffede over. Men nu har der fra Landsstyrets side taget initiativer indenfor området, ligesom der er nedsat en aktionsgruppe. Vi er i Atassut tilfreds med, at man har taget initiativ, og det glæder vi os meget over.
Med disse ord, så støtter vi i Atassut Landsstyreformandens omfattende redegørelse og tager den til efterretning.
Vi siger tak til Daniel Skifte, og den næste er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, (IA):
Idet vi tager Landsstyreformandens redegørelse vedrørende Grønlands udenrigspolitiske forhold til efterretning, ønsker vi at opfordre Landstinget til en principiel debat og en nøje vurdering af Grønlands Hjemmestyres styring af de udenrigspolitiske forhold som helhed.
Skal vores nuværende udenrigspolitik i fremtiden fortsætte som hidtil, eller hvordan skal den se ud?
Inuit Ataqatigiit må sige, at redegørelsen i år, den 9'ende i rækken af årsredegørelser, er meget nøje blevet udarbejdet af embedsmændene, hvor det vises hvorledes, og hvor kræfterne bruges i dag. Dog har den ingen nævneværdig budskab på længere sigt om mere indflydelse fra Grønlands side, hvad udenrigspolitikken angår. D.v.s. at mulighederne indenfor vores nuværende myndighedsområder udnyttes optimalt, og at man sandsynligvis venter på udspil fra Selvstyrekommissionen desangående.
Vi har endvidere bemærket, at da redegørelsen er udarbejdet inden verdenssituationen ændrede sig radikalt den 11. september, indeholder den ikke noget budskab om den nuværende verdenssituation. Dog bemærkede vi, at Landsstyreformanden i sin fremlæggelse kom med nogle udtalelser om situationen efter den 11. september. Og vi er enige med ham i hans udtalelse om, at hvad der sker ude i verden, i høj grad også vedrører os, at vi ikke kan gemme os for de internationale forviklinger, og at hvis vi opfører os som om, vi er ligeglade, er den opførsel mere passende til kolonitiden.
Inuit Ataqatigiit mener, at tiden er inde til, at alle vi politikere pointerer vores evne til selvstændighed, hvad angår udenrigspolitiske forhold. Nu bør vi påbegynde en klar fastsættelse af formål, mål og hovedindhold i udenrigspolitikken, blandt andet. ved trykte publikationer med de klare mål som indhold.
I stedet for at sidde med hænderne i skødet, er tiden nu inde til, at vi kommer med klare udmeldinger om vores udenrigs- og sikkerhedspolitik med hensyn til de udstukne linier indenfor Rigsfællesskabet, hvad angår udenrigsmærssige forhold.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi ikke blot skal følge den danske regerings metoder, men at vi benytter vores ret til selv at komme med egne meninger som et selvstændigt folk. Vi er medborgere i verdenssamfundet, hvor man endog i vores land har placeret en af de vigtigste militærbaser, og derfor har vi også pligt til at komme med klare udmeldinger.
Militærbasen befinder sig her i landet, hvad der sker der og konsekvenserne deraf vil ramme os, og derfor skal vi sammen med danskerne ytre vore meninger om denne militærbase, uden at vi bare venter på, at danskerne gør det for os. Det er vores bestemte mening, at det er på sin plads, at vores mening som det første skal være grundliggende i fremtidige dispositioner angående militærbasen.
Inuit Ataqatigiit mener, at den vigtigste pligt hos Landstinget må være at definere det nationale værdigrundlag i vores udenrigspolitik, hvor vi understreger, hvad vi finder vigtigt som et folk.
Det grønlandske folk er nemlig et folk:
Der sætter pris på fred
- Der er vokset op med hjælpsomhed
Der står på egne ben ved at samarbejde
- Der ikke har for vane at straffe
Der ikke accepterer krig
- Der mener, det ikke er nok at være egoist eller selvstændig
Der har styrke i fællesskabet
- Der har baggrund i bofællesskabet
Der er frie mennesker
- Der har arvet rødderne til landet, og ikke mindst
Der er hjælpsomme.
Der må efter Inuit Ataqatigiits opfattelse være overensstemmelse mellem udenrigspolitikken, og hvad man finder vigtigt som et folkeslag, idet troværdigheden findes der. Og i forbindelse med vore bestræbelser for at opnå selvstyre, anser vi det for meget vigtigt, at man i stedet for at vedblive at indføre skik og vaner udefra, der kan virke fremmedartede for den grønlandske befolkning, udnytter hvad vi selv ejer og værner om.
Grønlands Hjemmestyre har et mål om at opnå selvstyre indenfor rigsfællesskabet. Efter Inuit Ataqatigiits mening, skal man fortsat understrege FN’s, som i går havde deres dag, nemlig FN’s bestemmelse i 1966 om selvbestemmelsesret, som Landstinget skal huske på, ikke kun overfor den danske stat, men også i forbindelse med vores indtræden i verdenssamfundet, der sker i disse år, og det lyder som følger:
"Alle folkeslag har ret til selvbestemmelse. I kraft af denne kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling."
Vi forestiller os, at hvad angår kontakten indenfor Rigsfællesskabet mellem vores selvstyre og staten skal der være udgangspunkt i følgende principielle holdninger:
1. I Rigsfællesskabet bør man på det kraftigste respektere grønlændernes selvbestemmelsesret på alle områder.
2. Man må respektere vores frihed som et folk.
3. I den samfundsmæssige opbygning bør solidaritet være udgangspunktet.
4. Fællesansvaret skal understreges, blandt andet. med udgangspunkt i følgende:
Fællesskab, ligeberettigelse, gensidig respekt, samarbejde, retfærdighed samt at give et godt eksempel.
Inuit Ataqatigiit har altid respekteret vigtigheden af solidaritet blandt verdensbefolkningen. I overmorgen den 27. oktober vil man markere dagen, blandt andet. ved at demonstrere mod krig og diskriminering på grund af hudfarve.
Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse har Grønlands Hjemmestyre nu en berettiget mulighed for at flytte selvbestemmelsesretten angående udenrigspolitikken fra København tilbage til Nuuk, også henset til de begivenheder i verden, der lige er sket.
Indenfor Rigsfællesskabet er der tre forskellige folk, og det er danskerne, færingerne og grønlænderne. Med baggrund i FN’s bestemmelser og ud fra menneskerettighederne, ejer de omtalte folk alle retten til selvbestemmelse, som de har fået ved fødslen. Vi respekterer danskernes og færingernes selvbestemmelsesret angående udenrigspolitiske forhold, og mener at den grønlandske befolknings selvbestemmelsesret ligeledes skal respekteres.
Hvis vi kigger på vort eget land i Hjemmestyrets navn, gælder det stadig indenfor de områder, som vi endnu ikke har myndighed over, at vi ikke har ansvaret heller ej rettighederne. Her mener vi selvfølgelig de ansvarsområder, vi i forbindelse med Hjemmestyrets indførelse endnu ikke har overtaget, såsom udenrigs- og sikkerhedspolitikken, domstolene med videre.
Inuit Ataqatigiit har følgende visioner udover de allerede eksisterende, i forbindelse med Grønlands status blandt de store nationer:
1. En underskrivelse af en gensidig aftale med Danmark om selvstyre. Man må prøve at opnå en pagt. Vi må bort fra vores nuværende status som Danmarks børn, der endnu ikke kan klare sig selv. Det er nødvendigt seriøst at prøve at opnå status som ligeværdige voksne i forhold til Danmark. Det er nødvendigt med en fuldstændig overtagelse af de udenrigs- og sikkerhedsmæssige forhold. Deriblandt ved at udstikke nye samarbejdsformer med danskerne.
2. Man må have det formål at oprette et Landsstyreområde for udenrigs- og sikkerhedsforhold.
3. Forsvarsaftalen fra 1951 mellem danskerne og amerikanerne, der nu er meget forældet, bør ændres. Den er udarbejdet under kolonitiden, vi har aldrig godkendt den, og det er nu blevet højest nødvendigt med medindflydelse i forsvarsspørgsmål i Grønland.
Inuit Ataqatigiit mener, at en ordning med blot et tillæg til aftalen, som danskerne mener, ikke kan accepteres, og at det ikke passer med et folks bestemmelsesret over dets eget land. I denne forbindelse mener vi, at der må tages initiativ til at få oversat aftalen fra 1951 til grønlandsk til offentliggørelse.
4. Man må prøve at opnå en direkte kontakt med udlandet. Her må samarbejdet med den danske stat revideres, og man må have et formål om at oprette repræsentationer, der befinder sig her i Grønland.
5. Den fremtidige inspektion af Øst- og Nordgrønland ved hjælp af Sirius samt inspektionen af vore farvande bør blive vores eget ansvar, uden at vi må sætte så meget lid til andres hjælp. Men spørgsmålet er, om sådanne inspektionsopgaver bør varetages af militært personel.
Og med hensyn til fremtiden må en af debatemnerne være, om Grønland bør have sine egne militærenheder. Og her er det nødvendigt at kigge på vore stammefrænder i Canada med deres inspektionspersonel, der kaldes Rangers, som en af mulighederne.
6. Vi må samarbejde med stater, som bygger på en fri associationsmodel.
7. Vi må etablere kontakt med FN som et selvstyrende land.
8. Vi må prøve at opnå medlemskab i Europarådet. Europarådet har ikke direkte relation til EU, men er et organ, der fremmer demokrati og forsvarer og styrker grundlæggende rettigheder. Desuden har det det formål at fremme og udvikle de økonomiske- og samfundsmæssige forhold i medlemslandene. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiits side, at vi har grund til at søge medlemskab i Europarådet, henset til vores levevis og vores kontaktflade udadtil i dag. Vi er vidende om, at dette undersøges af Selvstyrekommissionen.
At USA’s syn på forsvar med missiler, NMD der nu er blevet omdøbt til MD, sagtens kan modbevises, blev bevist med enhver som vidne den 11. september. I angrebet blev der i stedet for missiler brugt knive som våben. Dog ved vi, at USA umiddelbart derefter påbegyndte anlæg i Alaska til brug for MD, samtidig med at USA’s senat og repræsentanternes hus afsatte midler, der mildt sagt ikke kan betragtes som småpenge, til udvikling af missilforsvaret.
Der var i sommer forlydender om, at der var åbnet op for danske virksomheder til at tjene penge på missilforsvarsprojektet, ved Udenrigsminister Mogens Lykketofts accept. Der er i Alaska påbegyndt anlæggelse i forbindelse med missilforsvarsprojektet, hvad bliver det næste? Inuit Ataqatigiits klare udmelding om missilforsvarsprojektet er stadig den samme, og det er at spørgsmålet om MD ikke skal sammenfattes med andre spørgsmål, og at det derfor ikke skal blive en politisk studehandel. Med begivenhederne den 11. september som bevis ønsker vi at opfordre De Forenede Stater og andre lande til følgende:
- Missilforsvarsprojektet bør stoppes, da det blot er en narresut;
- Pengene bør bruges til bedre formål, det kan bedre betale sig;
- Man bør respektere ABM-traktaten om nedrustning;
- Slyngelstater bør man prøve at forhandle med, med gensidig forståelse som våben og hjælpe dem i udviklingsarbejdet;
- Man bør følge FN’s udtalelse om missilforsvaret.
Ifølge meningsmålingen, der har været kørt i år, er flertallet af befolkningen i Grønland imod missilforsvarsprojektet. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der er en sammenhæng mellem demokrati og udenrigspolitikken, for vi ved, at det er blevet svært at skelne mellem forholdene i hele verden som helhed, forholdene i de enkelte lande og på den anden side de internationale forhold.
Folks bestemmelsesret gælder ikke kun indenfor landets grænser, på den anden side bliver det mere mærkbart, at det også berører forholdene udenfor landets grænser, som det blev bevist i det skete den 11. september. Da Inuit Ataqatigiit allerede har tilkendegivet vore begrundelser for vor modstand mod missilforsvarsprojektet, skal vi ikke gentage dem her, men vil kun understrege een af begrundelserne.
Den 12. september holdt det danske Folketings Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg, med deltagelse fra Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg i USA et møde med en militærekspert med speciale i missilforsvar, og det skete i Washington. Der blev det klart udmeldt, at man må regne med, at Grønland ikke vil have vetoret mod moderniseringen af radaranlægget i Pituffik med det formål at udbygge missilforsvaret.
USA’s præsident ønsker en revidering af ABM-traktaten med det formål at realisere missilforsvarsprojektet. Men hvis der sker en revidering, er det spørgsmålet, om ABM-traktaten fortsat kan betragtes som en aftale om nedrustning. Med en ændring af aftalen er der alvorlig fare for, at der sker en ny oprustning. Inuit Ataqatigiit mener, at vi bør være meget årvågne overfor dette. For hvis vi finder det vigtigt med fred og nedrustning på Jorden, skal vi være med til at bane vejen for dette på alle mulige måder.
Inuit Ataqatigiit er meget ked af, at den af Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg arrangerede høring i Nuuk, der var planlagt til den 30. oktober, er blevet udsat. En høring, der har været planlagt i et halvt år, hvor oplægsholderne allerede er inviteret, og hvor der allerede er afsat midler til projektet, er blevet opgivet. Vi mente ellers, at en sådan høring i Grønland er nødvendigt som aldrig før, da USA allerede har afsat mange midler til deres projektet.
Da Inuit Ataqatigiit anser det for vigtigt med en debat om missilforsvaret, skal vi, som vi ønskede sidste år, endnu engang opfordre til, at der laves en avis om MD, således at der gives mulighed for et debatforum. Der kan f.eks. de forskellige partiers meninger fremsættes, og der kan orienteres om det nuværende stade. Om det skyldes venlighed, skal det være usagt, men vi kalder stadig USA’s planer om raketter og radarer for et forsvar. Dette selvom USA selv ikke kalder det for et forsvar.
Den 11. januar i år skriver USA’s Rumkommando i sin rapport blandt andet følgende: I den kommende tid vil USA gennemføre operationer til, fra, i og igennem rummet til støtte for sine nationale interesser både på jorden og i rummet, således at på den måde, at have denne mulighed vil give USA. en meget stærkere afskrækkelse og, i en konflikt, en ekstraordinær militær fordel. Formanden for den kommission, der udarbejdede denne rapport er den nuværende forsvarsminister i USA, Donald Rumsfeld.
Længe før dette havde Rumkommandoens publikation Long Range Plan af 1998 bl.a. følgende formulering: Skønt internationale aftaler og lovparagraffer begrænser nogle af LRP’s d.v.s. Long Range Plan’s initiativer og ideer, vil vore muligheder i rummet fortsætte med at udvikle sig, efterhånden som vi tager os af disse juridiske, politiske og internationale bekymringer. Afstanden mellem rige og fattige stater vil øges - og skabe regionale uroligheder. Og De Forenede Stater vil forblive den eneste stat, som er i stand til at udøve magt globalt.
Og nu til EU. Redegørelsen som helhed peger klart på et bestemt mål, og det er, at det er vigtigt, at EU’s initiativer peger i retning mod det Arktiske Vindue. Dette er Inuit Ataqatigiit enige i, men ønsker samtidig, at man bl.a. tager udgangspunkt i de fælles arktiske mål, som også er blevet vedtaget i Landstinget førhen.
Inuit Ataqatigiit mener nemlig, at det er nødvendigt seriøst vedblive at prøve at nå de for de arktiske lande vigtige mål, som på foranledning af ICC er blevet iværksat. Der blandt andet handler om folks rettigheder til fangst, handel og produktion, og anser det for vigtigt at vedblive at understrege disse mål.
Vi er ikke uvidende om debatten om EU’s fremtid. Man kan regne med, at EU bliver Europas Forenede Stater, ligesom USA allerede er det. På nuværende tidspunkt er EU i gang med at stramme op om en fælles militær- og sikkerhedspolitik. Vi kan selvfølgelig ikke prøve på at påvirke EU’s fremtid, da vi står udenfor. Dog mener vi, at EU’s og Grønlands uafhængige samarbejde er en udvej. Derfor vil vi opfordre Landstinget allerede nu til at tænke på en politisk aftale eller en fælleserklæring vedrørende det såkaldte Arktiske Vindue. Og hvis det kan lade sig gøre, at give Landsstyret tilladelse eller bemyndigelse til allerede nu at påbegynde en undersøgelse af, om en sådan aftale kan realiseres.
Inuit Ataqatigiit mener følgende om terrorisme:
Det grønlandske folk må med een stemme på det kraftigste modsætte sig, at enkeltpersoner som Osama bin Laden eller enkelte stater udøver terrorisme. Terrorisme er en forbrydelse, og enkeltpersoner eller enkelte stater bør aldrig nogensinde udøve terror efter forgodtbefindende.
Som vi også sagde under åbningsdebatten, har vi alle en pligt til at bekæmpe den stadigt stigende terror i verden, som endog overstiger vores forestillingsevne, og vi må prøve at tage initiativ til alle mulige udveje til bekæmpelse af denne.
For at udjævne den store forskel i forholdene blandt de forskellige lande, udover forskellene i vilkårene for borgerne i de enkelte lande, finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at vores land er med i bestræbelserne. Blandt andet. gennem Verdenshandelsorganisationen WTO samt FN’s forum for oprindelige folk Permanent Forum.
Inuit Ataqatigiit mener, at hvis man vil prøve at vende situationen ved at tage det onde ved roden, må man samlet prøve at udjævne de store skel mellem de rige og de fattige. Vi mener desuden, at man ved bekæmpelsen af terrorismen ikke fokuserer på strid om nationalitet og religion.
Det har ikke undgået nogens opmærksomhed, at USA desværre ignorerer sine forpligtelser overfor de andre medborgere i verden, der er fastsat gennem internationale aftaler d.v.s. at;
- USA har endnu ikke betalt hele sin gæld til FN’s hovedkvarter samt til de organisationer, der hører ind under der og;
- USA vil ikke underskrive en international aftale, den såkaldte Kyoto-aftale, om bekæmpelsen af forureningen på verdensplan og;.
- Desuden er USA for nylig ekskluderet af Menneskerettighedskommissionen p.g.a. sin tilsidesættelse af sine forpligtelser.
Disse kan betegnes som blandt andet at være skyld i den omfattende tvivl om den grundliggende fordragelighed blandt landene og de forskellige folk. Vi må alle arbejde hen imod en bedre verden at leve i, for hver eneste dag dør der 19.000 børn af sult og nød her på jorden, og derfor ønsker Inuit Ataqatigiit at sige klart, at den eneste modgift mod terror er forståelse, udvikling og uddannelse, og da min taletid er ved, at være til ende, så vil jeg give mine afsluttende bemærkninger.
Man skal bemærke, at vi allerede i vores indledning sagde, at Inuit Ataqatigiit tager den Udenrigspolitiske Redegørelse til efterretning, og at vi er enige i håndteringen af de allerede igangværende store opgaver. Dog skal vi understrege, som vi allerede har sagt, at vi mener, at udover dette er tiden inde til en nøje vurdering her i salen ud fra, hvad der for nyligt skete ude i verden.
Da passivitet og ydmyghed ikke må være vejen i fremtiden på baggrund af det skete, har vi også pligt til som medborgere i Verdenssamfundet til at være med i værdisættelsen. Vi skal være med, selvom vi endnu ikke har fuld bestemmelsesret over Udenrigs- og Sikkerhedspolitikken. Ethvert folkeslag, der værdsætter fred, samarbejde og medansvar har pligt til at være med, også vi.
Således har vi fremsat vore bemærkninger til Udenrigspolitisk Redegørelse.
Den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet. Når Mogens Kleist har fremsat sine bemærkninger holder vi middagspause, men nu til Mogens Kleist.
Mogens Kleist, (K):
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Landsstyreformandens forelæggelse af den Udenrigspolitiske Redegørelse. Vi vil fra Kandidatforbundet tage redegørelsen til efterretning, men har dog i den forbindelse følgende bemærkninger til de i redegørelsen berørte parter.
Som Landsstyreformanden var inde på i sit forelæggelsesnotat, så har terrorangrebene på New York og Washington gjort, at vores verdensbillede er et helt andet i dag end hvad det var før 11. september. Jeg var selv i Washington da det skete, og har således derigennem haft det tæt inden på angrebet, og vi føler nu, at Verden ligesom er blevet mindre. Sagt med andre ord, at hvis vi skal sammenligne vort land med andre lande, så er det spændende at vurdere, hvordan vort lands situation er udenrigspolitisk. Selvom vort land er stort, selvom vor Verden er stor, så er den blevet meget mindre.
Selvom vi i Grønland ikke har fuld kompetence på det udenrigspolitiske område, så er vi dog i den senere tid blevet høringspart i forhold og sager, der er af afgørende vigtighed for vort land, og det er vi meget glade for fra Kandidatforbundets side.
For så vidt angår Thule-radaren, så er vi også glade for, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg også er begyndt at blive hørt og rådført i meget stort omfang end hidtil, hvor vi blandt andet har deltaget i forskellige høringer og forhandlinger i USA og i Danmark. vi har f.eks. været i Washington D.C. i perioden fra den 10.-15. september til en høring som dog måtte indstilles på grund af de tragiske begivenheder, ligesom vi også på et lidt senere tidspunkt skulle have været i Moskva, men som også blev indstillet, da Usa indledte sin jagt på Osama bin Laden i Afghanistan, men vi vil dog fra Kandidatforbundet opfordre til, at man ufortrøden fortsætter sit udenrigspolitiske arbejde.
Landsstyreformanden sagde i sit forelæggelsesnotat blandt andet, at vi må følge mere med i hvad der sker på den udenrigspolitiske området, og det er vi fuldt ud enig i fra Kandidatforbundets side. Hvis vi skal følge med i Verden omkring os, så må vi også huske på, at vi bør og skal tilpasse os forholdene i vores omverden.
Vores kontakter til udlandet er blevet langt større og langt bredere end tidligere, ikke kun på grund af vores samhandel, men også på grund af en langt række andre områder, og hvis vi skal udvikle os økonomisk og kulturelt, så er det stadigvæk nødvendigt, at vi øger vores samarbejde med udlandet.
Vi er ikke længere medlemmer i EU, men på trods af det arbejder Landsstyret for, at vi har et fortsat tæt og forbedret samarbejde med EU ved at vi skal udnytte de muligheder der ligger i EU bedre end hidtil, for så vidt angår økonomisk støtte til forskellige projekter.
Landsstyreformanden kom også ind på det Arktiske Vindue, og EU konferencen i Illulissat, og vi finder disse forhold meget vigtige ikke mindst hvis vi ser på, at vi også i den periode skal indlede vores halvvejs forhandlinger med EU om fiskeriaftalen, hvorfor det er meget nødvendigt, at EU-konferencen kan blive en succes, hvilket også sker midt i Danmarks formandskabsperiode i EU.
Andre hovedområder, hvor vi samarbejder er Arktisk Råd, Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd, EU, WTO, De Forenede Nationer, NAMMCO, Det Arktiske Vindue, ICC, Den danske Stat med mere.
Hvis vi kikker på råstofområdet må vi sige, at der i verden omkring os stadig er stor interesse for råstofefterforskningen i Grønland. Selvom store råstofvirksomheder nogen gange kan være lidt tilbageholdende, så er det vigtigt, at vi til stadighed søger at øge interessen for råstofvirksomhed i Grønland som Råstofdirektoratet gør forbilledligt, og det har bl.a. resulteret i, at vi nu med interesse følger med i det lovende guldfund i Nanortalik, ligesom der omkring Kangerlussuaq er spændende muligheder omkring diamantudvinding. Derfor skal vi sige, at vi finder Råstofdirektoratets arbejde for at skabe interesse for Grønlands råstoffer støtteværdigt, og at de udfører et godt stykke arbejde.
Det er vigtigt, at vi til stadighed tilpasser os forholdene omkring os. Men det er også nødvendigt, at vi fra tid til tid tager denne stilling til vurdering, ikke mindst, hvis vi kigger på i år, så har vores verdensbillede ændret sig radikalt efter 11. september, hvorfor det er spændende at se, hvad der vil komme, for så vidt angår Thule-radaren i Pituffik, da amerikanerne synes at have udvidet deres planer og gjort dem mere omfattende efter 11. september, hvorfor vi fra Kandidatforbundet gerne vil opfordre til, at der sker en mere omfattende debat i befolkningen om Thule-radaren. Vi må samarbejde omkring befolkningen i en så vigtig sag for Grønland. Og vi håber, at befolkningen også bruger medierne bedre i forbindelse med denne debat.
For så vidt angår det arktiske vindue i EU’s nordlige dimension, og at man derigennem skaber et øget samarbejde omkring forskning og på andre områder, så skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at disse forstærkes, og som et eksempel kan vi nævne, at der kan etableres et godt samarbejde, f.eks. omkring Arktisk Teknologisk Center i Sisimiut. For så vidt angår det nordiske samarbejde, vil vi også fra Kandidatforbundet opfordre til, at samarbejdet styrkes, ikke mindst i forhold til EU, og i arbejdet for, at EU etablerer en klar arktisk politik, hvorfor det er nødvendigt, at vi i denne sag samarbejder nærmere med de nordiske lande.
For så vidt angår verdenssamhandelorganisationen VTO, at der er strenge krav, som VTO opstiller, men hvis vi skal være en del af verdenssamfundet, så er det også nødvendigt, at vi opstiller vore regler, således at de kommer mere i overensstemmelse med VTO’s regler. Men det er også lige så vigtigt, at VTO får mere klare beskeder om, hvordan forholdene er i Arktis. Vi er glade for, at der er blevet etableret en Permanent Comite mellem for så vidt angår forsvarsområderne, og at vi mener, at dette også bør udbygges i fremtiden.
For så vidt angår EVC, skal vi sige, at der er behov for, at der bliver skabt større forståelse for vort lands hvalfangst, som er af vigtighed for vores placering som et oprindeligt folk.
Vi finder, at OLT-aftalen er en ganske god aftale, ikke mindst hvis vi kigger på den gældende fiskeriaftale. Men vi vil dog gerne opfordre til, som vi tidligere har sagt, at vi ønsker et øget samarbejde på det forskningsmæssige område med EU, hvorfor vi er glade for, at Landsstyret har igangsat initiativer i denne retning.
For så vidt angår ILO, Den Internationale Arbejdsorganisation, skal vi sige, at vi ikke vil høre vitterligt meget fra Landsstyrets repræsentant dér, og vil gerne høre, hvordan status er i denne forbindelse fra denne talerstol, hvorfor vi gerne vil Landsstyrets formand om, hvordan vores repræsentants situation, og hvad pågældende laver i ILO.
For så vidt angår vores repræsentation i Bruxelles arbejde og hidtidige arbejde, så er vi glade for det arbejde, der er blevet udført. Og vi skal opfordre til, at de fortsætter det gode arbejde de har udført. Der er ikke ret lang tid til nytårsforhandlingerne for så vidt angår fiskeriaftalen, og vi venter spændt på, hvad dette vil resultere i, ikke mindst med hensyn til den økonomiske side og vores afgiftsfrihed.
Kandidatforbundet er meget glad for, at der er indledt et tættere samarbejde med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, et samarbejde, som vi ikke havde forventet tidligere. Og vi forventer, at der på længere sigt indledes et tættere samarbejde.
Vi skal fra Kandidatforbundet udtale, at vi fra Kandidatforbundet ærgrer os over, at man vil lukke repræsentationen i Ottawa, da Canada jo ligger et stenkast over på den anden side af sundet, og det er derfor ærgerligt, at vores repræsentation lukkes, da vi mener, at der er behov for et øget samhandel med Canada. Men vi er dog glade for, at Royal Arctic Line har et samarbejde med canadiske rederier omkring forsyning fra Canada ad søvejen. Men vi har dog ærgret os over, at man vil stoppe de ugentlige beflyvninger mellem Grønland og Canada, og vi vil derfor spørge Landsstyret, om hvordan de vil sikre kontakterne til Canada ad luftvejen fremover, ligesom vi også i den forbindelse også vil spørge, hvad med kontakterne ad luftvejen til Island, og hvad Landsstyret agter at gøre ved det fremover.
Vi venter spændt på, at Selvstyrekommisionen, den af Landstinget og Landsstyret nedsatte Selvstyrekommissionens arbejde. Vi ved godt, at vi ikke kan blive selvstændige i en håndevending, men det er vigtigt, at vide, at hvis vi skal blive mere selvstændige i fremtiden, hvad det så er, vi skal være vågne overfor.
For så vidt angår forsvarsaftalen mellem Danmark og USA, kommer vi senere ind på, og dertil vil jeg henvise til vore bemærkninger på et senere tidspunkt.
Afslutningsvis skal vi sige, som tidligere sagt, at vi tager redegørelsen til efterretning. Vi er blevet en del af verdenssamfundet, og i det fremtidige arbejde, så er det en spændende tid vi går i møde udenrigspolitisk. Afslutningsvis vil vi gerne sige tak til vores repræsentanter i udlandet, ingen nævnt, ingen glemt, men vi vil også takke vores medarbejdere i Udenrigskontoret for deres omfattende arbejde for at sikre vort land udenrigspolitisk. Med disse bemærkninger, tager vi fra Kandidatforbundet Landsstyrets redegørelse til efterretning.
Ole Lynge, Landstingsformand (IA):
Der er én vi mangler fra ordførerrækken, vi mangler Otto Steenholdt i ordførerrækken. Men som sagt under mødets indledning, har vi pause fra kl. 12 til kl. 13, hvorefter det er Otto Steenholdt, der kommer på talerstolen kl. 13.00. Således er mødet foreløbigt afbrudt.
Før pausen, var vi i gang med pkt. 11, udenrigspolitisk redegørelse, og efter Landsstyreformandens forelæggelse, så har Siumuts, Atassuts, Inuit Ataqatigiits og Kandidatforbundets ordførere fremlagt deres ordførertaler fremlagt deres ordførertaler, og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, Landstingsmedlem (A):
Det er glædeligt, at vi kan tage nogen forskellige standpunkter og vurdere det, der er blevet forelagt. I løbet af året, har vi selv været nysgerrige og samlet de ting vi har erfaret. Og når vores visioner så får mulighed for at blive realiseret, så takker man hinanden. Og det er det, der er sket i dag. Og udfra det, så synes jeg ikke, at redegørelsen har indeholdt nogen nyheder. Jeg skal ikke gøre min tale lang, fordi jeg vil gå udenomssnakken. Jeg skal ikke starte mine bemærkninger med at sige: "Løsgængeren mener", alle disse bemærkninger vil jeg undlade. Men til at starte med, så må jeg sige, at Landsstyreformandens redegørelse overfor Landstinget desværre for mit vedkommende ikke indeholder noget nyt. Det skete, som vi også har kendskab til, også nogen tragiske ting, dem genfortæller man. Og det evigt tilbagevendende spørgsmål er, hvordan vi selv uden om Danmark kan reagere, uden at vi hele tiden skal begrænses. Vi har diskuteret meget om Thule, vi har rejst meget vedrørende Thule, men vi er nu kommet så langt, uden at vi ved, hvad der så skal gøres, og blot siger, at vi venter på at få en henvendelse. Vi vil så blive ved med at vente, og så må vi så bruge det danske ordsprog, der siger, at mens græsset var ved at gro, så døde hoppen, eller hestenes mor. Og mens vi ventede, så har vi så erfaret, at man så er gået ind for, at man skal videreudvikle Thule. Og det er svært at kommentere redegørelsen, fordi der i den danske redegørelse, side 3 står, at Landsstyreformanden ønsker at partierne skal samles om redegørelsen, således at de samlet kan gøre den på en bedre måde. Og det betyder så, at os løsgængere og måske også Kandidatforbundet, som ikke er et parti, derfor venter man så ikke, at vi kommer med vores kommentarer.
NAMCO taler man meget om, loven over for EU og EU’s møde, der skal afholdes i Grønland, det må man sige er et kig ind af det arktiske vindue.
Og med hensyn til det nordiske samarbejde, så må jeg minde om, da vi drøftede vore fangernes problemer med at sælge deres sælskind, så opfordrede man til, at man eventuelt kunne bruge vore folketingsmedlemmer til at gøre denne problematik kendt i det internationale samfund, eventuelt gennem Nordisk Råd eller Vestenorden. Selvfølgelig er vi alle sammen interesserede i at gøre vores eksport større. Og VTO har også nogen regler, som har nogen regler, og de må overbevises om, at vi må kunne sælge vores varer, som stammer fra havpattedyr. Det kan godt være, at der er mange, der mener, at det udenrigspolitiske område blot svæver i det uvisse.
I disse tider, hvor vi har problemer med Grønlands økonomi, så venter vi blot på at få støtte udefra. Og med hensyn til, hvad USA vil gøre med Thule, så svæver det også stadigvæk i det uvisse. Men heldigvis, så støtter EU også i en vis udstrækning, men vore fangstdyr sæler, hvaler, laks og mange andre vil vi jo gøre brug af i større udstrækning, men der er nogen, der holder øje med os udefra, og selvom vi så kræver noget yderligere, så kan vi ikke opnå noget, fordi det stadigvæk svæver i det uvisse. Vi kommer til at have en større debat her, og uden at opnå nogen resultater, så er det blot som en underholdningseftermiddag. Og selvom vi også er kommet med mange bemærkninger om dette punkt, som vi drøfter nu, så ved jeg ikke, hvor mine bemærkninger så er havnet hen, og hvordan de så har gjort nytte af. Også fordi det stadigvæk svæver i det uvisse. Men det er alligevel noget vi i større grad bestræber os på at opnå noget udadtil, nemlig at Grønland som selvstændig enhed kan udføre sin udenrigspolitik uden først at rådspørge sig hos Danmark. Og det er noget vi i større udstrækning bør anstrenge os for at opnå.
Efter min mening, så synes jeg, at redegørelsen ikke indeholder noget nyt for mit vedkommende, men til trods herfor, så vil jeg meddele, at jeg tager det til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):
Til det i formiddags fremlagte, så skal vi nu til at kommentere ordførernes bemærkninger, og jeg skal kommentere både partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren, idet jeg mener, at flertallet har hilst redegørelsen på en positiv måde. Og med hensyn til de opgaver, der allerede er blevet ført med hensyn til udenrigspolitikken, der har vi så mulighed for at føre politikken videre.
Med hensyn til de bemærkninger, der er kommet fra partierne, så vil jeg gerne sige tak for den støtte, der er blevet givet os med hensyn til Mikael Petersens bemærkninger og det samme med hensyn til de andres bemærkninger. Og en af de ting som Siumut understreger er det gode samarbejde, der pågår med de nordiske lande og i Europarådet og i andre regi. Med hensyn til Europarådet, så er der menneskerettighederne og at man eventuelt kan have en repræsentant dér, således at man i de enkelte lande i Europa også, der opfordrer man til, om Grønland kan få en repræsentant dér. Det skal vi undersøge, idet jeg mener, at det er noget, som er positivt.
Med hensyn til redegørelsens spændende indhold, som også er blevet kommenteret, drejer sig om MD, det nuværende MD, og der skal jeg præcisere, og det vil jeg også sige som en besvarelse til Otto Steenholdt, at mulighederne for at Grønland kan få medindflydelse, det er en stor arbejdsopgave, der ligger dér. Han siger, at mens græsset groede, så døde hoppen eller hestenes mor. Det er et dansk ordsprog, der bliver brugt her, og til Otto Steenholdt vil jeg sige, at til det du har sagt som jeg vil kommentere under ét, så skal man også passe på med, at man ikke bruger udenlandske ordsprog, f.eks. musen og elefanten, der går hen over en bro. Vores forestillingsevne er også anderledes, vores omgivende verden er helt anderledes end os, det er helt andre leveforhold. Der er krige overalt, nogle som nogen gange kommer til at se ud som religionskrige. Og vi føler, som om de nærmer os hele tiden.
Med hensyn til 11. september og den opvågning man fik den morgen rystede alle rundt omkring i verden. Og den rystede også folk i Grønland. Og derfor er det os 60.000 mennesker blandt milliarder af mennesker, og når vi så tænker på os, så er det noget vi hver morgen og hver aften bør takke Skaberen for, at vi ikke har de samme forhold.
Med hensyn til, at det er noget der skal beskyttes, hvor vi så som den eneste har at give disse bestræbelser er Thule-radaren. Verdensfreden arbejder nogen for hver eneste dag. Og det man håber på i Grønland, at radaranlægget deroppe, som fra det ene øjeblik til det andet kan nedlægges, det er vores bidrag. Og Siumuts ordfører sagde det klart, at som medlemmer af NATO, der er Grønland også medlem, der er det også én måde vi kan opfylde vores forpligtelser på for at bevare verdensfreden. Og det er noget vi må glæde os over.
Siumuts ordfører og IA’s ordfører kom ind på aftalen fra 1951, og inden, der skal jeg sige, at jeg er glad for og bemærker, at hvad angår MD, så støtter man Landsstyrets udtalelse fra 1999, hvorfor når amerikanerne lægger noget på bordet og vi også kan sidde med ved bordet, så kan vi spise af den samme lagkage og være med til at vurdere det hele. Og jeg skal understrege, at Landsstyret holder fast ved, at man igennem forhandlinger, det er den vej vi har valgt. Og når man ser på lagkagen på den måde, som vi skal flokkes om, så er der med hensyn til forsvarsaftalen fra 1951, og er der nogen ting, der skal tilpasses og er der behov for ændringer, så vil vi ikke være tilbageholdende med at sige det. Og såfremt det også er nødvendigt at gøre up to date, så vil vi heller ikke være tilbageholdende med at fremhæve det.
Otto Steenholdt siger, at der er blevet afholdt en masse taler, som ikke har medført noget. Det er de problemer vi også har været med til, også gennem Landsrådet. Der er gået mere end 30 år, d.v.s. der er ikke sket nogen ændringer med hensyn til forsvarsaftalen fra 1951. Der bruger danskerne deres mulighed for at være enerådende. Men en ting er nødvendigt, det er, at Grønland, Danmark og USA bør indgå en forsvarsaftale. Det er noget man bør nå. Om det så bliver os eller om det bliver nogen andre, fordi Grønland bør kunne forsvares, og også fordi vi er medlemmer af NATO, så må vi regne med, at det bliver opfyldt. Og derfor er jeg glad for de bemærkninger vedrørende det fra de to partiers side.
Og en anden ting jeg er glad for er, som Atassut bl.a. også kom ind på, nemlig det handelsmæssige, også fordi jeg kommer ind på det handelsmæssige på et senere tidspunkt. Først skal jeg nævne Atassuts bemærkninger vedrørende Vestnorden, som jeg også er enig i. Og den interesse, der selvfølgelig er omkring disse, det ligger i, at Landstingets formandskab skal komme med en redegørelse om disse ting, hvorfor vi kan vende tilbage til dette. Og også fordi man drøfter disse ting under dette regi.
Og så er der to andre ting jeg vil komme ind på. Maliinannguaq Markussen Mølgaard spørger om vi har behov for, at efterfølge FN’s konventioner og også skal støtte disse. Og det er selvfølgelig også helt på sin plads. I 1999 kom der en udtalelse fra FN om man i 1999 og 2000, der var det så størstedelen af EU’s medlemmer, bl.a. Danmark, der undlod at stemme, og på den måde, så har man ikke villet hindre noget med hensyn til ABM-traktaten, men det vil kunne kommenteres af de lande, som er involveret i det.
Med hensyn til de spørgsmål med hensyn til Canada og flyforbindelser. Det er også noget, som Landsstyret også er med til at undersøge. Og det som Kandidatforbundet også kom ind på, det er noget man er ved at undersøge for at se på mulighederne for at lade det fortsætte, og at vi får en mere fortløbende forbindelse med Island. Det er nogle af de ting, som jeg havde ønsket at præcisere.
Og Atassut kom også ind på, som jeg heller ikke vil undlade at kommentere, nemlig, idet de til sidst sagde, at vi var inde på det sikkerhedspolitiske område, som vi også drøftede under åbningstalen. Med hensyn til den daglige sikkerhedspolitik, såfremt der sker noget drastisk, der sker det i det koordinerende arbejde med udenrigskontoret her i Grønland, og der er de initiativer, som den danske regering opstarter, der er der så de forskellige lovtilpasninger, der er påkrævet, dem har regeringen allerede taget stilling til, således at de bliver fremlagt overfor Folketinget, og det vil så også blive sendt til høring hos os, således at vi også får mulighed for at kommentere disse.
Med hensyn til EU skal jeg sige, at jeg er glad for, at Atassut vurderer vores dialog med EU som positiv og nødvendig, ligesom Siumuts ordfører også klart sagde det. Man skal ikke være i tvivl om, at Landsstyret ikke blot vil råbe op, men gerne vil arbejde gennem de rette politiske forbindelser og opnå de resultater man gerne vil opnå. Ved at man blot kommer med nogle drastiske opråb, så opnår vi ikke de resultater, men gennem et stabilt og fortløbende arbejde og er med til at tage de beslutninger, der er nødvendige for at tage, dem har man også større tillid til udefra. Det er også den vej, som Landsstyret også går. Og denne arbejdsmetode, med hensyn til udenrigspolitikken, vil fortsætte.
Med hensyn til EU er det rigtigt, som Siumuts ordfører og andre også var inde på, det drejer sig om OLT. Og den forskelsbehandling vi så har fået, fordi vi meldte os ud af EU, og det er aldrig blevet rettet op på, men det er det, som Landsstyret gerne vil rette op på, således at vi bliver behandlet på lige fod med andre OLT-lande. Og det er netop én af de opgaver, som pågår netop i disse dage. Og uanset om man siger, at noget der svæver i luften, så er det rigtigt, at det arktiske vindue, som vi har fremsat fra Landsstyrets side og den arktiske dimension fra EU’s side, det er noget man arbejder på at møde. Og den danske udenrigsministers redegørelse, så vil det arktiske vindue være det centrale under mødet i Ilulissat. Det er et stort skridt for Grønlands vedkommende og et vigtigt skridt, og det er så samtlige politikere, om det er Kandidatforbundet, løsgængere eller andre partier, så er det noget, som bør udnyttes af de grønlandske politikere, således at Grønlands interesser på længere sigt kan få en løsning på det. Det er noget jeg ser frem til og håber på at Landstinget her også udfra den redegørelse jeg fremkommer med her i dag, at de så vil tage opgaven op til sig som noget, som man virkelig vil arbejde for. Og det er noget vi i hvert fald vil gøre.
Med hensyn til udenrigshandelen, så skal jeg nævne, at et land med hensyn til sin handel, som prøver på at skabe grundlag for sin eksistens. I Grønland, hvor vores produkter bliver solgt overalt i verden, og med hensyn til WTO, der er det også nødvendigt, at vi også er med i denne organisation, og at Grønland selv, uden at vende verden ryggen til, men i samarbejde med det, også udfra det forhold, der eksisterer, så må man også fremme samhandelen, selv samhandelen med Kina, hvor Kina nu også er med i WTO, så prøver man så også ad den vej at skabe nogen løsninger.
Og med hensyn til de vigtige ting, så kan jeg heller ikke undlade at nævne, at man også med hensyn til vores forbrug af ressourcerne og NAMCO’s mulighed for også at have et medansvar, dem anser man for at være vigtige, og det vil også blive brugt under den næste dialog. Men vores udnyttelse og at det skal være bæredygtigt, det er også noget man holder øje med udefra. Alt hænger sammen, og Grønlands ansigt udadtil, som Maliinannguaq på Inuit Ataqatigiits vegne, der bemærker jeg bl.a. også, at IA’s ordfører siger, at man bør tænke på, at en udenrigs landsstyreområde bør være noget man på længere sigt må tænke på. Men det er så ud fra det omfattende arbejde under erkendelse af det store arbejde, der er, også fordi de selv har formandskabet i Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Med hensyn til de meldinger, som Inuit Ataqatigiit er kommet frem med, det er omfattende, og jeg glæder mig til at vende tilbage til det, når kommissionens betænkning er kommet frem, og jeg er overbevist om, at det vil være noget vi vil vende tilbage til, og det vil være omfattende. Og jeg er overbevist om, at vi så vil vende tilbage til det. Og jeg håber, at ordføreren vil acceptere det, at vi så vender tilbage til det.
Men én ting vil jeg lige præcisere, nemlig Atassuts spørgsmål om, hvordan Grønland bliver forsynet med el m.m.m., såfremt der opstår en krig. Det er ikke underligt, at sådanne spørgsmål kommer frem, når vi aldrig selv har oplevet krig i vort land. Dem der har oplevet 2. verdenskrig, har også oplevet og vil også kunne genkende sådanne spørgsmål, når de bliver fremført. Og med hensyn til energiforsyningen, vareforsyningen, medicin m.m.., der er vi bundet til udlandet i stor udstrækning, og der må vi så også sige, at mange mennesker vil kunne nikke genkendende til sådanne spørgsmål. Og såfremt Grønland bliver isoleret udefra, Atlanterhavet er jo et stort hav, så er det næsten helt sikker, at det bliver Canada og USA, som ligger nærmest som vi kommer til at have forbindelse med. Og det er sådan som verdensbilledet ser ud i dag. Og selvom jeg gerne vil komme med en kort besvarelse, så gør jeg det lidt længere, men jeg skal sige, at jeg set under ét er glad for, at man har hilst denne redegørelse velkommen.
Mogens Kleist, Landstingsmedlem (K):
Vi siger tak til Landsstyreformandens sidste beretninger. Der kan ikke tages en beslutning under en redegørelse, og jeg siger derfor tak til det svar, som Landsstyreformanden er kommet med til vores bemærkninger.
Men IA’s ordfører kom i deres ordførertale ind på, hvor de sagde, at vi ikke blot skal følge den danske regering, men at vi benytter vores ret til at komme med vores egne meninger som et selvstændigt folk. Men vi skal alle følge det danske riges grundlov. IA’s ønsker kan først opnås, hvis vi ændrer grundloven, fordi vi ikke har kompetence over udenrigspolitiske anliggender. Og hvis grundloven skal ændres, så må det via det danske Folketing.
IA sagde også i deres ordførerindlæg vedrørende Pituffik, at vi ikke må bruge den i en politisk handel. Hvad så, hvis der bliver krig? Hvem er det så, de skal forsvare os? Er det Danmark? Jeg mener ikke, at IA er realistiske. Hvis der opstår krig, så er det selvfølgelig amerikanerne, der skal forsvare os. Det må vi også huske.
For så vidt angår den udsatte høring, som IA ærgrede sig over var udsat, det er vi ikke. Vi forstår godt baggrunden for udsættelsen, ikke mindst set i lyset af de amerikanske angreb på Afghanistan, hvorfor vi har stor forståelse for, at høringen er blevet udsat p.g.a., at en del af dem, der skulle have været med ikke kunne komme. Vi finder det helt på sin plads, at høringen afholdes, når forholdene er blevet mere roligere.
IA kom også ind på Kyoto-protokollen, hvor de ligesom prøvede på at lægge skylden over på USA, men det vil vi ikke gøre her. Men jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet går ind på de trafikale forhold, flyforbindelser til Canada og Island, og at han fremkom med bemærkninger herom. Vi har i vores forelæggelse lagt vægt på at komme ind på det spørgsmål, som der ikke er kommet nærmere ind på i redegørelsen, hvor vi stillede forskellige spørgsmål. Vi spurgte bl.a. om, hvorfor vi altid skal importere varer fra Danmark, når vi kan importere dem fra Canada. Vi må også allerede indstille os på, at vi kan ændre vores samhandelsvaner og ruter i forbindelse med krig. Vi efterlyser derfor et øget samarbejde med Canada på det handelsmæssige område. Det var også derfor vi sagde, at Royal Arctic Line har åbnet den rute, en fragtrute.
Vi lagde også vægt på, at vi må gøre noget mere ud af vores situation og gøre mere rede på vores synspunkter i forbindelse med hvalfangstspørgsmålet.
Vi ved, at verdenssituationen er blevet ændret efter 11. september. Det vedrører også Pituffik, og vi finder det vigtigt, at man også tager befolkningen med på råd. Der skal også til debat ude blandt befolkningen i medierne om, hvordan vi forholder os rent sikkerhedspolitisk efter 11. september. Vores verdensbillede er blevet ændret, hvorfor det også er vigtigt, at befolkningens meninger høres.
Vi har også efterlyst, at man arbejder mere for at nedbryde handelsændringer. Vi ser frem til de kommende EU-forhandlinger, og venter spændt på, hvilke resultater Landsstyret vil opnå, ligesom vi også fra vores side gerne vil sige, at for så vidt angår den nuværende fiskeriprotokol, der løber til 2006, at vi også forinden sikrer, at man politisk søger at opnå, at vi får den bedst mulige EU-aftale til størst glæde for Grønland. Og jeg glad for, at Landsstyremedlemmet har taget godt imod vores forslag. Siumuts ordfører, Atassuts ordfører, IA’s ordfører vil jeg ikke komme ind på, og skal blot sige, at .....
Vi håber, at de planlagte initiativer og de allerede igangsatte initiativer, at disse nøje følges af det relevante udvalg, og at man løbende orienterer Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, for så vidt angår de igangværende og påtænkte initiativer.
Mikael Petersen, Landstingsmedlem (S):
Til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens indlæg, inden jeg går ind på dem, vil jeg gerne lige sige tak for Landsstyrets besvarelse af vores indlæg, da det af Landsstyreformandens svar fremgår, at han klart har besvaret vores spørgsmål med klare svar, for så vidt angår vores spørgsmål om MD og vores holdning herom, hvor Landsstyret er enige i vores synspunkter, og vi skal i den forbindelse fra Siumut sige, at vores fremsendte bemærkninger, som måske ikke kan siges at være en nyhed, men som måske kan være en retningsgivende pil. Det er for så vidt angår forsvarsaftalen af 1951, at så har vi til stadighed krævet, at dette blev revurderet, og at vi følger dette op, og vi har i vores indlæg peget på, hvordan dette kan gøres ved at, hvis der kommer en konkret henvendelse fra den amerikanske regering omkring MD, at når dette sker med ønske om en udbygning af Thule-radaren i denne forbindelse, at vi i forbindelse med disse drøftelser fra Grønlands side også må være forberedt på, at kræve, at dette selvfølgelig vil indebære, at forsvarsaftalen af 1951, som på flere områder ikke er passende til tidens Grønland, at denne for enhver pris bør fornys og revideres.
Heldigvis er forholdene i dag sådan, at vi følger så meget med i verdenssituationen, at vi til stadighed også får øget vores muligheder for at følge med i omverdenen, hvor endda vores Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg kan tage til NATO’s hovedkvarter i Bruxelles og føre drøftelser. Sådanne skridt kan man ikke blot forbigå i tavshed, men vil kunne bane vej for, at man i fremtiden, at der i udlandet kommer større forståelse for de problemer, der er i Grønland og de ønsker, der er fra Grønlands side. Vi skal ikke gætte os frem, det er vi ved at komme væk fra ved at få en mere fast grund under fødderne i vores udenrigspolitik. I denne forbindelse, skal vi bruge de forskellige internationale fora der er indenfor vores samarbejdsområder, hvor vi giver vores mening til kende, og alle disse vil i sidste ende være til vores bedste, således at vi også giver et bedre fundament til, at Landsstyret kan føre drøftelser på et langt sobert og bedre grundlag.
Vi har som en lovgivende forsamling pligt til, til stadighed at støtte Landsstyret og ikke mindst indenfor det sikkerhedspolitiske område, hvorfor jeg er meget glad for Landsstyreformandens besvarelse af vores indlæg i forbindelse med, hvad næste skridt bliver i forbindelse med forsvarsaftalen.
Vedrørende en selvstændig grønlandsk repræsentation i Europarådet og vores ønske om en undersøgelse af området, og jeg er glad for, at Landsstyreformanden også tager godt imod det, og jeg vil i den forbindelse gerne præcisere, at efter hvad vi har erfaret i Siumut, så har Europarådet jo fungeret i ganske mange år. Så er Europarådet primært et organ, der tager sig af menneskerettigheder. Vi er et lille folk, der er en del af verdenssamfundet med vores eget land og særlige kendetegn. Vi har et direkte samarbejde med Europa, hvor vi endda er en del af et europæisk land, hvorfor vi for så vidt angår vores menneskerettigheder personligt og som folk, at vi må vurdere disse forhold nærmere. Hvis vi bliver medlemmer af Europarådet, så får de europæiske lande også folk, for at vurdere, hvordan forholdene er for så vidt angår de grundliggende menneskerettigheder i Grønland, og at de er med til denne vurdering. Og det vil også give os en del mere i vores fortsatte arbejde med henblik på øget selvstændighed. Jeg er derfor glad for, at man fra Landsstyrets side vil tage denne sag op og indlede arbejdet.
Derudover har vi også fremsat en del, som ikke er blevet besvaret af Landsstyret direkte, for så vidt angår WTO, men jeg forventer selvfølgelig, at andre landsstyremedlemmer også vil komme ind på disse spørgsmål, fordi de hører ind under deres ressortområder, og jeg håber derfor, at disse kan besvare vores spørgsmål, da vi også klart anbefalede og opfordrede til, at forskellige lande, som også er medlemmer af WTO og ikke-medlemmer, at de for så vidt angår deres afgiftsbeliggelser, at vi undersøger deres afgiftspolitik, og at vi vurderer disse, og at vi også vurderer, om disse er hensigtsmæssige for Grønland, og om hvor forskellige forholdene er. Alle disse forhold og undersøgelser vil være en hjælp for vores fremtidige afgiftspolitik, ikke mindst for så vidt angår vores import.
Derudover vil jeg også præcisere, at vi også opfordrede til, at man indenfor EU for så vidt angår deres støtteordninger til deres fødevareproducerende erhverv, at deres tilskudsordninger er vidt forskellige end de ordninger vi har her i Grønland, ligesom også forholdene er helt anderledes i Nordamerika indenfor NAFTA, hvor man til deres fødevareproducenter har en anderledes form for tilskud for at sikre, at eksportpriserne kan nedsættes. Det ved vi f.eks. i EU for så vidt angår landbrugsprodukter.
Det er sådanne forhold, der bør undersøges nærmere, for hvis vi skal konkurrere med udlandet, så må vi også kende de andre landes forskellige afgiftspolitikker på området, fordi disse også rammer os, bl.a. fordi at vi på grund af alt, alt for lave priser på f.eks. importeret oksekød, at vi ikke kan afsætte vores egen lammekød. Sådanne forhold bør også vurderes på Landsstyrets initiativ, således at vi fra Landstingets side kan lovgive hensigtsmæssigt.
Til Atassuts ordførerens indlæg vil jeg gerne sige, at i Atassuts indlæg på side 4 det grønlandske, så er der noget, som jeg har studset over, hvorfor jeg gerne vil stille et spørgsmål til Atassut. Det vedrører afsnittet om forholdet til EU, hvor der i det sidste afsnit står: Jeg har forstået det således, at man ikke vil sige klart, hvad det er man vil, men blot siger, at man er enig i Landsstyrets initiativer for at styrke samarbejdet med EU, og at det er noget .... I var lige ved at sige, at Grønland bør blive fuldgyldigt medlem af EU. Jeg vil gerne spørge, om det er rigtigt. Et sådan spørgsmål er meget alvorligt, og som vi også bør kunne drøfte uden at være bange for noget her fra denne talerstol. Det skulle undre mig, hvis Atassut har forsøgt at skjule en sådan holdning. Hvis man ikke siger sine meldinger klart ud, så kan vi kun gætte på, hvad det er man egentlig mener. Og det opnår man jo som sagt ikke noget ved.
Til Atassuts afsluttende bemærkninger vedrørende det sikkerhedspolitiske forhold og hvis der opstår krig, om vi er klar. Det har vi også bemærket, at Atassut har fremsat sådan spørgsmål også sidste år også i forbindelse med den udenrigspolitiske redegørelse. Dengang og Atassuts bemærkninger i dag, så sagde han, at Atassuts spørgsmål blot blev besvaret med, at disse forhold er Danmarks ansvarsområde. Jeg må sige, at Atassuts formand Daniel Skifte også er medlem af Landstingets Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg, hvorfor vi også vedrørende dette forhold har haft et samråd med Landsstyreformanden, og at vi fik afleveret et omfattende skriftligt materiale vedrørende det beredskab, der eksisterede, og hvilke planer der var for fremtiden. I sådanne sager, så kan man ikke klare en sådan sag i en håndevending, og det har vi stor forståelse for fra Siumuts side. Men vores debat i dag, så har Atassut og Udvalget allerede fået klarere oplysninger herom, hvorfor jeg mig undrer mig lidt over Atassuts bemærkninger i dag, hvorfor jeg mener, at det er på sin plads fra Siumut at påpege det, da vi har fået de oplysninger, som er blevet efterlyst fra Landsstyret i forbindelse med samrådet.
Til Inuit Ataqatigiits forskellige og indholdsrige bemærkninger, og som er i overensstemmelse med vores udenrigspolitiske mærkesager. Jeg vil selvfølgelig ikke komme ind på selv, hvor vi er enige, men vil dog lige kommentere deres bemærkninger omkring Pituffik og Thule-radaren og om MD, at Inuit Ataqatigiit efterlyser en øget debat i samfundet. Det ønsker vi selvfølgelig også, men det skal ikke altid være sådan, at vi herfra salen ligesom tvinger befolkningen til at drøfte det. Vi har haft omfattende debatter om MD på politisk plan, ligesom også befolkningen er i deres fulde ret til frit at drøfte det. Jeg mener også, at vi også kan ty til pressen, hvis vi skal have en øget debat. Lad os arbejde ud fra de realiteter, og tage stilling til MD ud fra de faktiske forhold. Jeg vender tilbage på et senere tidspunkt.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Landstingsmedlem (IA):
Tak. Først til partiernes ordførere. For lidt siden blev det nævnt, at man skal have nogen til en folkelig debat. Bl.a. Atassut sagde meget klart, at netop dette spørgsmål, nemlig MD, hvor der blev sagt, at såfremt vi ikke skal tages på sengen, så er det på tide, at man tager dette spørgsmål op. Og Kandidatforbundet siger også, hvor de opfordrer til, at man også drøfter Thule-radaren blandt befolkningen. Og deri ligger vores meldinger om dette punkt, fordi vi ærgrer os over, at den høring, der skulle have været sket vedrørende MD, den er desværre blevet udsat på grund af den nuværende verdenssituation. Det har vi fuld forståelse for. Men vi føler, at behovet aldrig har været større, også fordi planerne allerede er så fremskredne og de inviterede gæster ellers allerede havde bebudet deres ankomst, på nær én, som var i tvivl om, hvem de skulle sende som repræsentant. Men det er ikke det vi skal snakke om, idet det allerede er blevet udsat. Men i Udvalget anser vi det for højest nødvendigt, at denne høring bliver gennemført. Og jeg håber, at det er noget der kan realiseres til næste år. Og det er også nødvendigt, at de forskellige informationer ikke blot bliver sagt her i salen, men at de også bliver sagt blandt befolkningen, fordi det kendskab vi har bør også kunne gives videre til befolkningen, og da vores kendskab til MD også er begrænset, så er det også nødvendigt, at vi får nogen meldinger udefra.
Og til Siumuts ordfører skal vi også sige, at vi på mange punkter er enige i Siumuts bemærkninger, idet man bl.a. også siger, at det er nødvendigt, at vi har større indflydelse på verdenssamfundets udvalg, og at Grønland får en selvstændig repræsentant i FN, der er mange ting vi kan blive enige om. D.v.s. Siumut og os.
Og med hensyn til Mogens Kleists bemærkninger, fordi han kritiserer Inuit Ataqatigiit, og siger, at det ikke ligger under vort ressortområde på grund af grundloven og derfor ikke engang behøver at sige noget om det. I Inuit Ataqatigiit synes vi, at denne debat er noget, som angår vores fremtid, og derfor er det også vigtigt, at vores politiske mål og vores visioner kommer klart frem, og at det så klart kommer frem blandt befolkningen. Og det er denne mulighed vi har udnyttet og er så kommet frem med vores visioner og vores ønske om medindflydelse. Og det er så denne mulighed vi har udnyttet. Det skal jo ikke være sådan, at fordi grundloven siger sådan og sådan, så skal vi bare stiltiende acceptere det. Hvis vi ikke kommer med nogen klare meldinger, så opnår vi ikke nogen resultater.
Og vi blev også kritiseret og siger, at det lyde som om vi beskylder USA med hensyn til Kyoto. Det er også udenrigspolitisk stof, nemlig Kyoto-aftalen. Der er heller ikke noget til hinder for, at vi også kommer ind på det. Det er jo ikke sådan, at fordi vi ikke har noget afgørende at skulle have sagt vedrørende udenrigspolitikken, at vi så stiltiende skal acceptere det. Men det er nogen meldinger om de faktiske forhold og ikke blot se på det ensidigt, men kommentere de ting, som også fordi vi gerne vil være med i debatten, fordi vi også er en del af verdenssamfundet, også fordi vi er hjemsted for én af verdens vigtigste militærbaser. Også selvom vi ikke selv har ansvaret for det, så må vi komme med vores meldinger med hensyn til vores ønsker for at opnå fred.
Og med hensyn til det, skal jeg også nævne med hensyn til fremtiden. Vi har allerede fra starten af klart og som de eneste sagt, at vi er imod missilforsvarstankerne MD. Og det vil vi også blive ved med at sige, også fordi missilforsvaret også vil bane vejen for en ny oprustning i verden, og derfor synes jeg også, at det er helt nødvendigt, at man er vågne over for sådanne problemer. Men på nuværende tidspunkt, så ved vi ikke efter Clinton om, hvilke visioner Bush har med hensyn til MD. Og til den tid, såfremt vi bliver spurgt, så vil vi selvfølgelig også til den tid være med til en nøje vurdering. Men sådan som det ser ud nu, så har vi ikke ændret vores standpunkt.
Vi vil gerne sige tak til Landsstyreformandens besvarelse, og jeg kan godt forstå, at han på stående fod ikke kan besvare alle vores meldinger, også noget af det har stor berøringsflader til Selvstyrekommissionen. Men fordi vi gerne vil fremkomme med vores visioner om i vores mål for at opnå større selvstændighed indenfor udenrigspolitikken, og såfremt vi ikke kommer med nogen klare meldinger, så kan dem, der arbejder med det heller ikke arbejde fremadrettet. Man kan godt sige, at vi måske har taget for stor en mundfuld, men enhver som har et ønske eller har et krav, underdriver heller ikke i sine meldinger. Og der har vi så lagt vægt på at komme med nogen klare meldinger.
Til sidst, så har vi i vores arbejde i Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget, der vil jeg også gerne som formand for udvalget sige tak til medarbejderne i Bruxelles, Danmarkskontoret og Udenrigskontoret for deres omfattende arbejde, som de har udført i det forløbne år. Til trods for, at I er få mennesker, så har I opnået gode resultater.
Og jeg skal også nævne, at vi i udvalget startede sidste år med at tage partiernes ordførerindlæg og taget de vigtigste, og taget dem videre til Landsstyreformanden, og det har vi så bemærket, at der er stor tilfredshed omkring.
Og jeg vil også gerne sige tak til Landsstyreformanden, fordi den danske udenrigsminister også løbende orienterer os sammen med det danske udvalg for Sikkerhedsudvalg. Og jeg bemærker også, at vi har et tæt samarbejde med tilsvarende udvalg i Danmark. De kommer også hertil i udvalget, således at Sikkerheds- og Udenrigsudvalget også kommer til at drøfte de meldinger, som Grønland kommer med, ligesom de mål, som Selvstyrekommissionen også har været inde på. Men selvfølgelig vil vi så også medtage de tanker, som partierne også har fremført. Og det danske udvalg, når de skal rejse til udlandet, så har de så også efterkommet vores ønske om, at når de under deres rejse kommer til at berøre Grønlandsrelaterede ting, så tager de også os med, selvom det var en traumatisk oplevelse, vi havde under vores sidste rejse i USA. Men vi ærgrer os lidt over, at vi endnu ikke har set udenrigsministeren endnu, fordi han før i tiden har deltaget under behandlingen af dette punkt her i salen. Men på grund af nogen forskellige årsager er han så hindret i at deltage. Men jeg håber, at han næste gang vil deltage, fordi det er vigtigt, at de øverste myndigheder også får at høre, hvilke meldinger, der kommer indenfor de Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske emner. Men det bliver spændende at se, hvordan vores næste debat om udenrigspolitiske redegørelse vil komme til at gå, og det bliver også spændende at se, hvor lang Selvstyrekommissionen er kommet med sit arbejde. Og vi har jo også nogen ønsker og visioner, sågar at vi på et tidspunkt kan komme til at kalde Landsstyreformanden for præsident.
Ole Lynge, Landstingsformand (IA):
Jeg vil sige et par ord på vegne af Vestenordens parlamentariske Samarbejdsråd, hvor jeg er formand, på baggrund af, at Atassuts formand Daniel Skifte efterlyste, at det Vestnordiske samarbejde havde fået en så uklar placering i udenrigspolitisk redegørelse, og hvorfor dette ikke var med.
Grønland har 6 medlemmer i det parlamentariske Samarbejdsråd, som består af 18 parlamentarikere fra Grønland, Island og Færøerne, og det er et parlamentarisk samarbejdsråd, som har en særlig status, og vi ved, at det udenrigspolitiske område er Landsstyreformandens ressortområde, hvorfor deres sekretariater også er klart adskilte. Vi har kun én medarbejder fra Grønlands side til at servicere os. I den sidste tid har vi også overvejet, om at man i forbindelse med den udenrigspolitiske redegørelse kunne fremkomme med et lille notat om arbejdet i Vestenordens parlamentariske Samarbejdsråd. Men jeg skal sige, at det som også er udtrykt, har fungeret samarbejdet meget tilfredsstillende. Som det blev udtalt af Daniel Skifte, så har Vestenordens parlamentariske Samarbejdsråd markeret fangererhvervets år. Det skete ved et møde i Island, hvor der blev fremført forskellige interessante papirer og synspunkter. Og som ønsket har jeg stor forståelse for, at man i forbindelse med de udenrigspolitiske debatter i fremtiden kommer ind på alle områder, således at vi også kommer ind på det Vestnordiske område. Men jeg vil da også sige som et eksempel, at Vestenordens parlamentariske Samarbejdsråd afholdt sit årlige møde 11. september i Nuuk her i år midt under terrorangrebet på New York. Men på grund af vores begrænsede sekretariatsmæssige funktion, kan jeg kun love, at vi til forårssamlingen skal fremkomme med oplysninger fra rådet overfor Landstinget.
Det parlamentariske Samarbejdsråd fremkommer med rekommandationer, som bliver fremført overfor de pågældende landes regeringer, og der har hidtil ikke været problemer med at realisere rekommandationerne. Det kan i den forbindelse også siges, at år 2002 skal være trafikkens år, hvor man fokuserer på de trafikale forhold, der er mellem de Vestnordiske lande, ligesom hensigten også er, at vi i 2003 skal fokusere på sundhedsområdet i det Vestnordiske område.
Der skal selvfølgelig være tættere kontakter mellem Landsstyrets sekretariat og Landstingets Bureau, men vi har før Landstingets samling ikke kunnet nå at fremkomme med vores synspunkter om det Vestnordiske samarbejde, således at dette kunne indgå i Landsstyreformandens redegørelse. Men jeg vil da også benytte nærværende anledning til at udtale, at jeg mener at kunne sige, at Landstingets repræsentanter i rådet også i perioden har haft et forbilledligt samarbejde.
Daniel Skifte, Landstingsmedlem (A):
Til Landsstyreformandens svar og til partiordførerne har jeg et par bemærkninger. Først til Landsstyreformandens svar til partiernes indlæg. Det siger jeg tak for. Vi er tilfredse med besvarelserne, ikke mindst, at han til sidst bl.a. sagde, at vi ikke kan opnå noget ved at råbe op, men at vi arbejder stille og roligt frem. Det er jeg meget enig i, for det stemmer meget overens med vores arbejdsform i Atassut. Og det siger jeg mange tak for.
Til partiordførerne. Først til Siumuts indlæg, så er vi på flere områder enig med Siumut, men sætter dog spørgsmålstegn ved en del af deres bemærkninger. Vi er enige i, at Siumut f.eks. siger, at vi i samarbejde med Danmark er medlemmer af NATO, og at man finder dette nødvendigt. Det har vi også peget på i vores ordførerindlæg, hvorfor vi er enige på dette område.
For så vidt angår forsvarsaftalen af 1951, så vurderer Siumut dette område. Vi er ikke kommet ind på dette område, fordi at vi drøfter punktet senere i dag, netop om forsvarsaftalen. Det er derfor vi ikke kom ind på det i vores ordførerindlæg. Jeg mener principielt, at vi må selvfølgelig udnytte mulighederne og revidere forsvarsaftalen.
Til Siumuts spørgsmål. Vores spørgsmål til Siumut, så siger de bl.a. i deres indlæg, at de efter at have berørt forholdet til EU. Jeg mener, at Siumuts bemærkninger om EU og vores muligheder for selv at opfiske vores fiskebestand, så vil vi vurdere dette nærmere. Vi får fra EU 319 mio. kr. på årsbasis, og de videre forhandlinger og de videre forhold til EU vil vise, hvor meget vi kan få på den måde. Deri skal lægges, at vi har afgiftsfrihed for så vidt angår vores eksport. Derfor er vi ikke uenige i Siumuts bemærkninger om EU, men mener, at de må vurderes nærmere.
Til Kandidatforbundet, tager vi det meste til efterretning, og skal sige, at vi er enige i, at vi bør øge samarbejdet med EU. Vi er også enige i, at Kandidatforbundet melder, at der blandt befolkningen er behov for en øget debat om Thule-radaren. Ja, det er et faktum, men vi skal ikke have en debat for debattens skyld, men vi ønsker også, at der skal være et øget oplysningssted til befolkningen, således at befolkningen har et bedre grundlag til at drøfte f.eks. MD-planerne.
At man ønsker et øget brug af EU-midlerne, f.eks. til Arktisk Teknologicenter, så må disse forhold selvfølgelig undersøges, og vi bør derfor finde ud af, hvilke muligheder der er.
Til Kandidatforbundets ordførerindlæg har betænkeligheder ved én af deres bemærkninger, nemlig forholdene til Canada, at de ønsker en øget samhandel. Selvfølgelig skal vi have et tættere samarbejde med vores stammefrænder og udnytte de muligheder der er. Men i denne forbindelse er det også meget vigtigt at vurdere, hvilket jeg finder meget vigtigt, at vi har store hindringer i vores forsøg på at handle med Canada og deres afgiftsbelægninger f.eks. af vores eksport, så må vi først blødgøre disse forhold. Vi skal have afklaret skatteforholdene til .... hvor vi sætter spørgsmålstegn til Kandidatforbundets bemærkninger herom.
Til løsgængeren Otto Steenholdts bemærkninger, tager vi disse til efterretning, men vi er ikke enige med ham i når han siger, at der ikke er noget nyt i redegørelsen. Det er vi ikke enige i. Der er en hel del nyheder i redegørelsen. Det er et omfattende arbejde, og det er en god og sober redegørelse, der er blevet udarbejdet. Det kan godt være, at Landsstyreformanden i sin forelæggelse har brugt for lidt til at koncentrere sig om selve redegørelsen, men vi har ikke taget udgangspunkt i forelæggelsesnotatet, men har taget udgangspunkt i selve redegørelsen. Hvis man læser det hele fra A til Z, så viser det sig, at det er et ganske sobert arbejde, der er blevet udført. Og vi er også glade for Landsstyreformandens forelæggelse.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører og de forskellige holdninger, der kommer frem dér, så skal jeg sige, at jeg håber, at man ikke misforstår mig, og at jeg angriber Inuit Ataqatigiit. Men vores politiske holdninger er forskellige, hvorfor jeg vil på denne baggrund vil bemærke IA’s ordførerindlæg. Jeg bemærker, at Inuit Ataqatigiit i deres ordførerindlæg ikke har koncentreret sig om selve redegørelsen, men har taget udgangspunkt i den sidste tids begivenheder og koncentreret sig om USA, MD og terrorisme og brugt flere sider på det. Det bemærker vi. Men jeg bemærker også, at det for så vidt angår løbende sager kom ind på løbende sager, som f.eks. at man til stadighed arbejder for et øget selvstændighed. Det er svært at komme uden om, men det er jo også en del af det nuværende Landsstyrekoallisionsarbejde, som vi i Atassut er enige i. Men lad os vente på, hvad Selvstyrekommissionen fremkommer med. I denne forbindelse vil jeg også sige, og sætte spørgsmålstegn ved, at IA i deres grønlandske ordførerindlæg på side 4 øverst udtalte, at de stadigvæk føler sig som et barn af Danmark. Personligt undertegnede, så har jeg aldrig opfattet mig som et barn af Danmark. Vi er i rigsfællesskab med Danmark, og personligt, så opfatter jeg mig selv som et barn af Grønland, selvom jeg er kommet godt op i årene. Det kan godt være, at ungdommen har en følelse, men min grønlandske identitet og mine grønlandske følelser, så er jeg ikke enig i, at vi skal føle os som et barn af Danmark.
Jeg er ligeledes ikke enig i, og det er selvfølgelig på grund af vores politiske grundholdninger, at vi bør diskutere, om vi skal have et forsvar. Jeg mener, at dette spørgsmål er lidt far out. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg bemærker, at man er ret negativ overfor USA. Det bemærker vi. Men jeg respekterer selvfølgelig, at partierne selvfølgelig har forskellige grundholdninger. Det skyldes også fordi, ikke kun vedrørende USA, men også vedrørende EU, at så får man lyst til at spørge, hvad så hvis vi vender dem ryggen? Altså USA og EU. Hvilket land skal vi så samarbejde med? Vi kan ikke lukke os ude af verden.
Med disse bemærkninger til Mikael Petersens spørgsmål vedrørende EU, at vores bemærkninger burde have været klarere, ikke mindst i forbindelse med vores bemærkninger om EU, om Atassut ønsker, at vi skal blive medlemmer igen. Dertil skal jeg sige, at vi fastholder, hvad vi har sagt. Jeg mener, at det er velovervejede ord og er passende i forbindelse med det punkt vi drøfter. Vi har også senere i dag et punkt, der vedrører vores forhold til EU. Vi er venlige overfor EU, men vi siger også, at vi respekterer og er enige i Landsstyrets nuværende initiativer på EU-området. Og det bør være ganske klart.
Jeg skal også sige, at vi for så vidt angår det Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg, så er jeg medlem af udvalget. Det er jeg glad for. Men vi skal også huske på, at vi også er forpligtede til tavshed, når der er tale om sikkerhedspolitiske spørgsmål. Landsstyreformanden siger heller alt, fordi man heller ikke skal sige alt.
Til Maliinannguaq Markussen Mølgaard vedrørende Atassut, så skal jeg præcisere, at vi ikke én eneste gang ..... Vedrørende ..... Hvis vi kom ind på i vores ordførerindlæg .... spørgsmål om, hvordan vi skal forsynes, hvis der opstår en krigssituation, uden at der kom et klart svar.
Otto Steenholdt, Landstingsmedlem (At):
Først lad mig begynde med IA’s bemærkninger som koncentrerer sig om amerikanernes tilstedeværelse og deres missilforsvar og der er jeg som regel enig med dem. Og det er også tilfældet i dag.
Men jeg vil gerne lige spørge ordføreren idet vedkommende siger at det grønlandske er nemlig nogen og også nævner 11 punkter, men det 6. der siger, der mener at det ikke er nok at være selvstændig. Om det så, det vil sige at det nok mere at det nok ikke er nok at være egoist, nærmere end selvstændig, om det er det der virkelig menes.
Og med hensyn til Daniel Skiftes bemærkninger skal jeg ikke blot nævne det, og med hensyn til overvågning at det grønlandske farvande skal jeg ikke komme nærmere ind på idet deres bemærkninger tyder på lad os selv foretage overvågningen og lad det blive betalt af det danske rige.
Men til landsstyreformanden vil jeg sige, at det er korrekt at der er blevet sagt mange ord, og der er foretaget mange rejser, men det er kun meget lidt vi har opnået.
Vi har drøftet meget om Thule-fangerne og deres ønske om at få suveræniteten over deres fangstområde, men det er ikke tilfældet. Men vi har udnyttet deres lufthavn og vi har villet gøre mere brug af deres flyvebase, men til turister med mere, men det har vi så heller ikke kunne opnå. Vi har ikke måttet bruge det.
Har man virkelig undersøgt om luftrummet over Thule om det så kan bruges uden begrænsninger fra Grønlandsfly. Er man ved at lave begrænsninger for Thule således at det så vil betyde at man skal til at flyve omveje for overhovedet at komme til Qaanaaq? Men det jeg også var inde på, at landsstyreformanden nogen gange råber op i enighed med os, uden at man har nogen konkrete resultater. Men jeg håber ikke man misforstår dem.
Men det jeg gerne vil sige, at såfremt vedkommende kan hjælpe os for at få en større andel i samhandlen på verdensbasis således at VTO støtter os i større udstrækning til trods for deres regler også tillader os med hensyn til handel med havpattedyr.
Jeg plejer ikke at være glad for at lige så snart man snakker om Thule, så snakker man så snakker man om kommende verdenskrige med mere. Men jeg er glad for en talers indlæg om hvad der skete under 2. verdenskrig, hvor USA forsynede Grønland og jeg regner med at det også er noget der fortsætter.
Men det jeg gerne ville rette til Maliinannguaq, vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, kom til enighed også i folketingets mødesal, hvor jeg selv var formand, at der skal være et godt samarbejde mellem disse 2 ens udvalg og at de også skulle have mulighed for at rejse i udlandet.
Det var noget vi indgik en aftale om, for at opnå et godt samarbejde.
Men jeg forstod det sådan at under den sidste rejse til USA så var det danske medlemmer af udenrigsudvalget, så var det så blevet sagt at der kun måtte være 2 deltagere med fra Grønland. Så står der i følge denne aftale, at der skal være ens vilkår for det grønlandske og det danske udvalg.
Og til Mikael skal jeg nævne, at vi tilstadighed venter på at få en henvendelse fra USA og nogen rygter har vi også hørt, om at de ikke engang behøver at rette en henvendelse til os. Men såfremt der kommer en henvendelse så er det den der skal besvare henvendelsen, den danske regering. Det er endnu engang en understregning af at vi ikke har noget at skulle have sagt.
Og til bemærkningerne om at Atassut ellers gerne ville være medlem af EU, men ikke blot siger det klart. Det er jeg meget glad for at høre. Derfor vil jeg til Atassut sige, lad være med at holde det tilbage, sig det højt når landsstyret engang kommer i mindretal, så skal vi nok få vores ønsker opfyldt, men det svar blev ikke besvaret, fordi det vist nok drejede sig om punkt 71, som vi drøfter senere i dag.
Til Ole Lynges landstingsformandens bemærkninger var det lidt svært at høre, fordi det var svært at lytte til hans bemærkninger, men det jeg kunne høre var jeg stort set enig i.
Og Atassut siger, at man ikke skal råbe op og der tænker jeg, at Atassut er lidt for stille som en oppositionspartner eller som opposition. Det er for stille, der kommer for lidt kritik også med hensyn til debatten vedrørende Thule.
Man siger at man ikke skal debattere blot for debattens skyld men også have noget oplysende element om det.
Men med hensyn til store udenrigspolitiske redegørelse, der har man jo ikke mulighed for at læse det hele med så kort varsel, især når man er alene. Men derfor er jeg også glad for at man i selve redegørelsen, det der bliver taget frem der, så tager man det vigtigste og det er så på den baggrund at jeg har sagt at den ikke indeholder noget nyt. Og det er så på den baggrund at jeg har sagt, at den ikke indeholder noget nyt.
Men det er også helt korrekt at dem der gerne vil anses som grønlændere, lad dem blive set som grønlændere og ikke som børn af Danmark.
Men jeg undrer mig over at Atassut ikke er kritisk overfor USA og idet jeg også husker, at alle i fuld enighed ønskede at få fornyet forsvarsaftalen. Men jeg håber ikke de nu har vendt sig denne stillingtagen.
Også udenom partiordførerne fra IA:
Johan Lund Olsen, (IA):
Det var ikke meningen, at jeg ville blande mig, men det er nu set efter Kandidatforbundets ordfører også påpegede mig, at grundloven som Mogens Kleist også kom i på, at den danske grundlov fra 5. juni 1953. Det er også korrekt at den gælder for rigsfællesskabet for Danmark, Færøerne og for os i Grønland. I §19 og i §20 står der hvem der har ansvaret for udenrigspolitikken.
Men til det skal jeg lige nævne at grundloven har eksisteret i mere end 150 år og som sidst blev ændret som førnævnt i 1953 og denne grundlov er også noget som skal tilpasses til de faktiske forhold. Den er også smidig.
Også et eksempel som forhåbentlig er forståelig og som Mogens Kleist også ville kunne forstå den: I mange år siden hjemmestyret blev indført i 1979, så er der nogen der har troet at retsvæsenet ikke er blevet overført til Grønland på grund af grundloven. Men den opfattelse er ikke længere gældende også ud fra den vurdering der er sket i retsvæsenkommisionen.
Det er sådan at retsvæsenet kan overgives til Grønland undtagen højesteret, men resten kan overføres til Grønland.
Og som førnævnt grundloven er også smidig til de faktiske forhold i dag og hvorfor det ikke skal være umuligt at hvad det udenrigspoliske angår og det sikkerhedspolitiske angår, at man så også overføre noget af et ansvarsområde til Grønland ud fra de bestemmelser der står i § 19 og § 20.
Man bør prøve på at opnå det, og det er også det man arbejder for i selvstyrekommissionen og Mogens Kleist er jo også medlem af det på vegne af Kandidatforbundet, hvorfor det er lidt ærgerligt at når Mogens Kleist selv er medlem, ikke har kendskab til hvor smidig grundloven er indrettet. Og jeg vil gerne opfordre ham til at han også følger med i det eller mere fyldestgørende bør følge med i det arbejde der pågår der.
Og jeg vil heller ikke undlade at komme ind på at man i andre lande, hvor der også er rigsfællesskab, der skaber man også tilsvarende muligheder med hensyn til sikkerheds- og udenrigspolitiske forhold, hvor et land før har været en koloni, der giver men så også ansvaret videre til disse. Vi har en masse eksempler som vi også åbent drøfter i selvstyrekommisionen og det burde ikke har forbigået Mogens Kleist opmærksomhed.
For eksempel New Zealand og Cook Islands på den anden side af jorden og det er så også en ordning med et rigsfællesskab, også selvom de er rigsfællesskab med hinanden, så er ansvaret for sikkerheds- og udenrigspolitiske nævn. Der har man så også overgivet et ansvar til Cook Island, hvor de så også har et direkte ansvar.
Og et andet land man kunne drage ind som et eksempel er Puerto Rico som er en del af USA. Og selvom det er i rigsfællesskab med USA, så har Puerto Rico også selv et stort ansvar indenfor sikkerheds- og udenpolitiske områder.
Det er blot nogen små eksempler og jeg skal gentaget at grundloven, det vil sige Danmarks grundlov fra 1953 er så smidig udformet og tilpasset til forholdene at man har ellers sagt at retsvæsenet ikke kan overgives til grønlands ansvarsområde, men det er tilfældet, det kan gives til grønlands hjemmestyres ansvarsområde, og det har også været drøftet i retsvæsenkommisionen.
Men det spørgsmål er viljen, og viljen og den politiske vilje til at gennemføre noget og der konkludere jeg, at Mogens Kleist ikke har den vilje.
Og den næste der får ordet er:
Josef Motzfeldt, (IA):
Før krig for 11. september og 11. september så mener jeg, at jeg bør fremkomme med en nærmere forklaring.
Terrorisme, som det den 11. september så har dette et hel anden holdning end det vi plejer at opfatte som krig. Det var ikke en krigshandling, det var ikke et bestemt land der udførte angrebet ligesom man heller ikke angreb for at besætte et andet land. Uanset hvor mange soldater man har og hvor mange moderne våben og patroner har, så kunne dette ikke have været undgået og kan ikke undgås. At snakke om eget land og have eget forsvar efter 11. september må siges at være forældet.
Det der skete den 11. september er ikke et ønske for at fremme politiske krav. Terroristernes ønske ved angrebet var, at angribe et statsstruktur som det ikke kunne accepterer.
Vi i dette land respekterer også at man skal forhandle sig igennem for at opnå sine mål, men i dette spørgsmål, hvem er det vi skal forhandle med. Vi har ingen vi kan forhandle med. Vi kan ikke true terroristerne eller deres lande, fordi de eksisterer jo ikke.
Vietnam-krigen, Kuwait-krigen, Golfkrigen, disse krige var krige mellem stater selvom de var vidt forskellige. De forskellige lande kan true hinanden med, at hvis de ikke gør, så gør vi sådan. De terrorister som vi nu bekæmper, så kan vi ikke true dem med at besætte deres lande.
I den nye form for krig er det at have eget land ingen værdi. USA kan besætte Afghanistan, men hvad hjælper det når Bin Laden og hans kompagnere har et netværk der er vidtstrakt, hvis man ikke samtidig gør op med hele hans netværk.
Vi kan ikke bekæmpe terrorisme med at øge vores lands forsvar, men det vil blot animere til mere terrorisme. Terrorister har ingen selvstændige hjemlande og behøver ikke at bruge kræfter til at forsvare et hjemland. De kan flytte deres hovedkvarter fra land til land. Vi kan ved øget forsvar kun ikke forhindrer at terrorismen florerer.
Vi kan forfølge terrorismen ved at følge deres planer, deres økonomiske transaktioner med mere og det bør ske ved et samarbejde. Vi bør kunne true dem til at komme frit frem i lyset for at tage fra dem, det de har nu. Da Bin Ladens religion er forskellig, må vi overbevise de folk som kan tro på ham og dette arbejde bør ikke ske på krigsmarkerne. Vi kan ikke bruge militær magt, det kan vi kun gøre ved at forbedre levevilkårene i gensidig forståelse for egne kulturer og ved holdningsbearbejdelse.
Vi skal ikke opfatte islam som en fjende. Holdningsbearbejdelse er vejen frem, det er det eneste våben, hvorfor Kandidatforbundets ordførers spørgsmål om hvem der skal forsvare os, når der bliver krig. Det er der ingen menig i, krigen er i gang men vi har ingen våben i vores kamp. Men vi fører vores krig på holdninger.
Så er der Mogens Kleist for en ganske kort bemærkning:
Mogens Kleist,
(K):
Til IA’s sidste ordfører skal jeg nævne, at når krigen breder sig, hvad der sker. Vi ved godt krigen sker dernede og vi er ikke kommet her for at snakke om Osama Bin Laden med mere.
Til Johan kan jeg godt sige grundloven og grundloven og grundloven, et er Johans kendetegn. Selvfølgelig skal vi tilpasse os på længere sigt også med henblik på de overtagelser eller de ting som Grønland kan overtage.
Og til Daniel Skifte skal jeg nævne at vi er alt for canadiske, det er de muligheder vi på længere sigt har, som vi efterlyser.
Og det ser ud som om at Siumuts ordfører i sin indledning også fokuseres sig om at lad os få de midler, som vi kan få fra EU, hvor det næsten lyder som om at de ærgre sig over, at de kommet ud fra EU.
Og landsstyreformanden siger også at vi skal vise overfor EU, at vi kan, og for mig kan jeg kun konkludere det som om at vi foretog en fejl da vi kom ud fra EU.
EU har nogen forskellige udviklingsfonde. Med hensyn til 51-aftalen skal jeg ikke komme ind på det. Men med hensyn til Kyoto, der skal jeg til IA’s ordfører at uanset hvad vi gør, så kan vi ikke påvirke USA. Hvad gør de andre stater, så stor en magt har USA.
Men det jeg gerne ville sige, at såfremt krigen breder sig, hvem er det så der skal beskytte os? Kommer det danske militær for at beskytte os? Og det er vigtigt også at tænke på sådanne ting. Hvordan er vi placeret såfremt der opstår en krig? Danskerne kommer ikke herrejsende 3.200 km for at beskytte os. Og i henhold til NATO-aftalen så er det USA der skal beskytte os, og derfor kommer EU til at forstå nu, da russerne er sat ude af spillet at det er USA.
Den næste der har bedt om at få ordet er:
Mikael Petersen, (S):
Ganske kort da det er 3. gang.
Først skal jeg nævne til Kandidatforbundets ordfører.
For at starte med det sidste. Med hensyn til EU, vi er ikke medlemmer og vi meldte os ud af EF i midten af 70'erne og det har Siumut også samarbejdet med, især IA. Hvorfor vi må sige til Kandidatforbundet, at vi gennem en god fiskeriaftale så betaler EU det som EU betaler for fiskeriaftalen.
Det er ikke noget som har relation til en betaling eller medlemskabsbetaling.
Men den aftale gælder til 2006, men der sker en midtvejsevaluering i 2003, men gennem en udbygning af samarbejdet, så kan vi også være med til uden af vurdere det, at vores land med store havområder som er placeret mellem USA og Amerika?????
Vi vil ikke afgive vores suverænitet til en organisation, men det er sådanne muligheder for selv at tage en medbestemmelse vil vi tabe, såfremt vi meldte os ind.
Og med hensyn til løsgængeren skal jeg nævne selvom han ikke er til stede lige nu. Vi får også direkte henvendelser fra USA, det kan ingen holde skjult.
Sidst for eksempel da landsstyreformanden fik et direkte svar eller brev fra præsidenten hvor han blandt andet blev inviteret til morgenmad sammen med andre statsoverhoveder. Det blev også drøftet meget indgående blandt mange folketingsmedlemmer.
Rigsfællesskabet vokser og der skal jo også udvikles, ansvarsområderne ændre sig indenfor rigsfællesskabet og den gensidige forståelse og når vi så også udvikler, så er vi overbeviste om at vi også direkte kan føre dialog med USA uden at ændre på rigsfællesskabet.
Selv i Arktisk råd hvor landsstyreformanden også bliver sendt som repræsentant på vegne af rigsfællesskabet. Og der er det så der sker at man uden ændre på rigsfællesskabet og i gensidig forståelse med hinanden, der kan det ske på sådanne ting.
Det kan også ske indenfor det sikkerhedspolitiske område. Og indenfor handel så kan det også ske på samme måde indenfor handel. Vi er ikke bundet på hænder og fødder af Danmark og såfremt man kan opnå ligeværdighed indenfor rigsfællesskabet, så kan man også opnå sådanne ting.
Også er det:
Daniel Skifte (A):
Jeg vil heller ikke undlade at takke for den redegørelse som landstingsformandens Ole Lynges bemærkninger vedrørende Vestnordisk samarbejde. Men vi ved, at der ikke er sket en redegørelse til landstinget og det er det vi har påpeget også fordi det vedrører udenrigspolitikken.
Vi ved godt at landsstyreområdet og landstingsområdet er 2 særskilte ting og det er derfor vi også i vores bemærkninger sagde og efterlyste og kom med et forslag om dette punkt og derfor er vi glade for at både Jonathan Motzfeldt og Ole Lynge gerne ville tage det op og vurdere det nærmere. Og det er vi glade for, således at vi også bør informeres om det der sker blandt landstinget.
Og til Otto Steenholdts bemærkninger om at vi råber for lidt op. Til det skal jeg nævne, at selvom Otto Steenholdt har råbt op i 18 år uden at det har resulteret i nogen større ting især når man tænker på medindflydelse.
Derfor er vores politik på den måde blevet ændret til det at
vi sammen med befolkningen også kommer med oplysninger overfor befolkningen og
dermed håber på at opnå de resultater vi gerne vil opnå. Men det er også et
spørgsmål om hvordan medierne eller journalisterne tager disse ting op og i
hvor stor udstrækning man gerne ville citerer sådanne ting. Men jeg er tilfreds
med den placering vi har nu, hvorfor jeg ikke vil kommentere Ottos kritik af
Atassut nærmere.
Dernæst er det
Maliinannguaq M. Mølgaard, (IA):
Det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Til Atassuts ordfører skal jeg nævne at vi ikke anser os som ikke børn af vort land. Det er korrekt at vi sagde, at vi anser os selv som børn af Danmark og det har sin udgangspunkt i at vi ikke har noget at skulle have sagt indenfor sikkerheds- og udenrigspolitikken. Okay, vi bliver hørt, men der er ingen der behandler os som voksne i det område. Det skal ikke forstås på den måde.
Og vi føler os så meget som grønlandske børn, at vi ønsker at hele ansvaret bliver overført til os. Og man bliver ved med at gentage at vi er imod USA. Vi er ikke imod USA, men på den anden side vil vi heller ikke blot være tilskuere til at USA begår nogen fejl. Når vi føler at de har begået nogen fejl.
Vi skal ikke være tilbageholdende med at komme med kritik, blot fordi det er en stormagt. Vi må kunne kritisere det, når vi føler, at det har begået nogen fejl. Man siger også at det blot er nogle drømme, det vi tænker på indenfor det militære område. Jeg er overbevist om at det er på sin plads, at man også tager disse ting med i helhedsvurderingen.
Og med hensyn til Ottos bemærkninger vedrørende militæret, der blev der også sagt næsten enslydende. Hvorfor kan vi gennem en ny aftale ikke få råd til at få en slags militær til at varetage overvågningsopgaver.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke engang i hvor stor udstrækning Danmark drager nytte af Thule-basen. Der er ingen der har villet give os et svar. Det er derfor sådanne ting også bør undersøges.
Og afslutningsvis så er jeg glad for at der er nogen der har fået nogen kildrende fornemmelse ved at læse vores bemærkninger. Hvor nogen også siger at vi ikke kan gøre noget ved Kyoto-aftalen og USA’s udtræden af det. Det er rigtigt, vi kan ikke gøre noget, men vi kan være med til at gøre noget og vi kan heller ikke blive ved med at blive betegnet som drømmere. Vi bliver nødt til at tænke på vores fremtid og vi må væk fra denne tilbageholdenhed og se sig selv som en der ikke selv kan.
Anders
Andreassen, (S):
Og så er det Landsstyreformanden der kommer med en yderligere besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):
Jeg har ingen kommentarer til partiernes bemærkninger til hinanden. Vi har ikke i forelæggelsesnotatet kommet ind på om vi nu skal være medlem af EU eller ej. Vi ved nu at det er en faktum at vi ikke er medlemmer af EU og lever under med de samme forhold som vi har som andre ikke EU-lande, vores eneste mulighed er i dag at vi kan indgå en fiskeaftale, hvilket vi har gjort, men resten af vores forhold til EU beror på den såkaldte OLT-ordning, hvor vi ikke fuldt ud har de koder som gælder for andre OLT-lande og det er det vi prøver at løse.
Derfor er der heller ikke nogen som helst grund til at sige, at det vi siger er, at vi mener at EU ikke gør nok for Grønland som en tidligere koloni af Danmark indenfor EU’s forskellige programmer for oversøiske lande og territorier, hvor EU har forskellige programmer herfor og det er der ikke noget odiøst i. I vores redegørelse af forelæggelsesnotatet kom jeg ikke nærmere ind på forsvarsaftalen af 51, fordi vi har et punkt senere på dagen i forbindelse med drøftelsen af punkt 73.
Vedrørende beflyvning og eventuelle problemer omkring beflyvning af Thule Air Base i forbindelse med beflyvning af Qaanaaq, så mener jeg ikke at det er et problem, det var en bemærkning til Otto Steenholdt, hvis der er en krigs situation så er forholdene selvfølgelig anderledes, hvor vi har nogle aftaler som vi har forpligtet os til, men jeg forventer ikke at en eventuel krigs situation skaber problemer for trafikken i Grønland.
Jeg vil ikke komme ind på Taleban og Bin Laden, da jeg ikke i min redegørelse er kommet ind på det, men skal dog i den forbindelse sige at jeg har bemærket at der i det stor hele er tilfredshed med redegørelsen, ligesom de initiativer der skal igangsættes og de initiativer der er i gang støttes både i forhold til EU, Artic Council og på andre områder, hvor Grønland har interesser. Vi må ikke glemme at sådanne kontakter gerne skulle plejes hverdag, hvorfor jeg er glad for at man fra Kandidat forbundet sagde tak til vores medarbejdere. De er godt nok ikke mange, men de udfører et stort og godt stykke arbejde her i vores Udenrigskontor, i vores repræsentationer i Bruxelles og Ottawa, selv om de er få, så udfører de deres arbejde til vores fulde tilfredshed, ligesom vi også har et forbilledligt samarbejde med det danske udenrigsministerium, hvor man i samarbejde prøver på at løse de problemer og de initiativer som der er blevet igangsat. Og der skal heller ikke herske tvivl om, at forholdene efter 11. september for så vidt angår at vores Indenrigskontor, at vi har måttet flytte vores servicering af kommunerne til et andet kontor fordi de arbejder skal være omkring beredskabet har været så omfattende og dette er blevet orienteret om til Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.
Det har taget meget af vores tid situationen efter 11. september, hvor vi har udarbejdet beredskabsplaner m.m. og der skal ikke herske tvivl om at vi vil bruge alle vores ressourcer til at udføre det arbejde i forbindelse med planlægning af EU-konferencen i Ilulissat, således at vi også der igennem kan vise Grønland frem på bedste vis. Det glæder vi os allerede til og ser frem til EU-konference. Dem der vil være sure, lad dem om det.
Anders
Andreassen, (S):
Således er vi færdige med drøftelsen af punkt 11, udenpolitisk redegørelse.