|
Dagsordens punkt 13-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
23. mødedag, søndag d. 11.
november 2001
(3. behandling)
Finansudvalgets formand har anmodet
om at fremsætte betænkningen.
Mikael Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut:
Det er etresumé af Finansudvalgets
betænkning, jeg skal fremlægge nu.
Landstingets Finansudvalg har under
behandlingen bestående af
Landstingsmedlem Mikael Petersen,
formand, Siumut.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup, næstformand, Inuit Ataqatigiit.
Lanstingsmedlem Simon Olsen,
Siumut.
Landstingsmedlem Augusta Salling,
Atassut.
Landstingsmedlem Mads-Peter
Grønvold, Kandidatforbundet.
Landsstyret har til 3. behandlingen
af Finanslovsforslaget fremsat 67 ændringsforslag. Landsstyret oplyser, at
overskudsmålet i 2002 vil være 34,3 mio. kr. efter Landstinget har fremsat
ændringsforslag, som konsekvens af vederlagsloven. Overskudsmålet fastholdes på
40 mio. kr. i budgetoverslagsårene.
Såfremt Landstinget vedtager
samtlige Landsstyrets ændringsforslag fremsat til 3. behandlingen af forslag
til Finanslov 2002, øges Landskassens driftsudgifter imidlertid med ca. 30 mio.
kr. i 2002, medens driftsudgifterne i budgetoverslagsårene stiger med godt 14
mio. kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004 og godt 9 mio. kr. i 2005. I konsekvens
heraf øges Landskassens driftsudgifter samlet set med ca. 47 mio. kr. i 2002,
44 mio. kr. i 2003, 44 mio. kr. i 2004 og 40 mio. kr. i 2005 i forhold til det
oprindeligt fremsatte Finanslovsforslag. Dertil skal lægges de
bevillingsmæssige konsekvenser af vederlagsloven, som årligt beløber sig til
8,6 mio. kr.
Finansudvalget har i sin betænkning
til 2. behandlingen af Finanslovsforslaget anbefalet en betydelig
tilbageholdenhed for såvidt angår forslag, som øger Landskassens
driftsudgifter. En række af de driftsudgiftsforøgende ændringsforslag foreslås
finansieret gennem reduktion af anlægsbevillingerne og Finansudvalget skal
gentage sin advarsel her imod.
Landsstyret foreslår finansiering
af andre udgiftskrævende ændringsforslag gennem en nedbringelse af
driftsreserven. De frie midler på driftsreserven vil herefter udgøre 15 mio.
kr. i 2002 og 5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Landsstyremedlemmet
for Økonomi har oplyst, at der i år 2000 blev rokeret, d.v.s. forbrugt 55,9
mio. kr. fra driftsreserven, mens der i 2001 frem til den 26. oktober er
rokeret 105,7 mio. kr.
Landstingets Finansudvalg kan ikke
anbefale, at ændringsforslag finansieres gennem en nedbringelse af
driftsreserven til det foreslåede niveau.
Der er næppe grundlag for at
antage, at de uforudsete udgiftsbehov i de kommende år vil være markant mindre
end de 2 foregående år. En driftsreserve af en så beskeden størrelse som
foreslået, må derfor nødvendigvis indebære, at uforudsete udgiftsbehov i
betydeligt omfang ikke vil kunne tilgodeses.
Det er i Finanslovsforslaget
endvidere forudsat en række betydelige besparelser i de kommende år. Og dette
nødvendiggør en særdeles stram udgiftsstyring.
Finansudvalget kan ikke indstille alle
Landsstyrets ændringsforslag til vedtagelse. Et enigt Finansudvalg fremsætter
en række ændringsforslag, der tilgodeser Landsstyrets udgiftsønsker for 2002,
men ikke for budgetoverslagsårene. De pågældende udgiftsønsker vil således fra
2003 skulle indgå i den samlede prioritering.
For to forslags vedkommende har
Finansudvalget endvidere betinget sig, at udmøntningen af bevillingerne først
kan ske efter forelæggelse for Finansudvalget. Formålet hermed er, at give
Landsstyret mulighed for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, som sikrer en
samfundsøkonomisk forsvarlig anvendelse af Landskassens midler.
For Aaqas vedkommende, kan dette
ske gennem en dokumentation for behovet for en udvidelse af institutionen og
for planlægnings- og sagsstyringssystemets vedkommende gennem dokumentation
for, at den valgte løsningsmodel er den bedst egnede.
Samlet indebærer Finansudvalgets
ændringsforslag en besparelse i budgetoverslagsårene med 8,9 mio. kr. i 2003,
8,7 mio. kr. i 2004 og 10,8 mio. kr. i 2005. Disse midler foreslås placeret på
driftsreserven.
Landsstyremedlem for Økonomi
Josef Motzfeldt (IA):
På Landsstyrets vegne vil jeg
hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkningen til 3.
behandlingen af forslag til Finanslov 2002.
Landsstyret deler Finansudvalgets
bekymring om de stigende driftsudgifter. Finansudvalget har i sin betænkning
fokus på bevillingen på driftsreserven både i 2002 og budgetoverslagsårene. Jeg
skal i den forbindelse bemærke, at Landsstyret ved udarbejdelsen af forslag til
Finanslov 2003 vil genvurdere størrelsen af driftsreserven.
Finansudvalget har fremsat tre
ændringsforslag til tekstanmærkninger og seks ændringsforslag til bevillinger
her ved 3. behandlingen af Finanslovsforslaget. Ændringsforslagene til
tekstanmærkninger omhandler aktieindskud, landsdækkende institutioner og
planlægnings- og sagsstyringssystemer. Finansudvalgets seks ændringsforslag til
bevillinger omhandler Administrationsdirektoratet, Grønlands Naturinstitut,
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Asiaq og driftsreserven.
Landsstyret fremkom med sine
bemærkninger til Finansudvalgets forslasg til tekstanmærkning om aktieindskud
ved behandlingen af beslutningsforslaget om aktiekapitalindskud i Royal
Greenland A/S og Nuka A/S. Landsstyret kan tilslutte sig Finansudvalgets
ændringsforslag nr. 192 til tekstanmærkning om aktieindskud.
Landsstyret kan endvidere tilslutte
sig Finansudvalgets ændringsforslag nr. 193 og 194 om tekstanmærkninger om
landsdækkende institutioner til tekstanmærkning til planlægnings- og
sagsstyringssystemet.
På Landsstyrets vegne vil jeg komme
med en række bemærkninger til de fem ændringsforslag til bevillinger fra
Finansudvalget. Finansudvalget har indstillet, at bevillingen til
Administrationsdirektoratets administration forhøjes med 1,3 mio. kr. i 2002
til tolkestillinger og tolkekurser. Finansudvalget foreslår ingen forhøjelse i
budgetoverslagsårene, hvor en eventuel styrkelse af tolkefunktionen kan indgå i
den samlede prioritering i udarbejdelsen af forslag til Finanslov 2003.
Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til tolkefunktionen til
efterretning.
Finansudvalget har indstillet, at
bevillingen til Grønlands Naturinstitut forhøjes i 2002 med 1,2 mio. kr. til
videnskabelige undersøgelser af store hvaler og med 1,4 mio. kr. til
videnskabelige undersøgelser af hellefisk i Østgrønland. Finansudvalget
foreslår ingen forhøjelse i budgetoverslagsårene.
Det er Finansudvalgets forventning,
at projekternes videreførelse i 2003 og fremover må finansieres gennem
kompenserende besparelser. Landsstyret skal hertil bemærke, at
Naturinstituttets bestyrelse har undersøgt muligheden for kompenserende
besparelser indenfor egen ramme. Indprioriteringen af projekterne om hvaler og
hellefisk kan føre til nedprioritering af videnskabelige
undersøgelser af andre arter, som
har en større økonomisk betydning for Grønland, som f.eks. rejer eller krabber.
Der er derfor risiko for, at Naturinstituttet kun kan gennemføre de
videnskabelige undersøgelser af store hvaler og hellefisk i 2002. Men
undersøgelserne bliver mere almindelige, hvis undersøgelserne foretages over en
årrække. Derfor er flerårige undersøgelser at foretrække.
Det er dog sådan, at kvoterne for
hvalfangst bliver fastlagt af den Internationale Hvalfangstkommision i 2002 for
en periode på op til 5 år.
Ved at foretage en tælling af store
hvaler i 2002 vil Grønland vise velvilje til at fremskaffe de nødvendige data
til de kommende års forhandlinger om hvalkvoter.
Undersøgelser af hellefisk er blevet
foretaget en længere årrække, indtil Naturinstituttets bestyrelse valgte at
stoppe projektet på grund af de stigende oliepriser i 2001. En undersøgelse af
hellefisk i 2002 kan dermed blive en fortsættelse af undersøgelser, der
tidligere er foretaget og bidraget til dokumentation af bestandene ved
Østgrønland. Dermed øges muligheden for at få et økonomisk udbytte af disse
bestande. Landsstyret kan derfor stemme for Finansudvalgets ændringsforslag nr.
196 og 197 om Grønlands Naturinstitut.
Landsstyret vil også bruge 2002 til
overvejelser om muligheden for at finansiere projekternes videreførelse i 2003
og fremover.
Finansudvalget har indstillet, at
bevillingen til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur forhøjes med 1,6 mio.
kr. i 2002 og hvert af budgetoverslagsårene til en styrkelse af direktoratets
anlægsafdeling. Landsstyret har søgt om en yderligere forhøjelse af
bevillingerne i budgetoverslagsårene, og det er Finansudvalgets opfattelse, at
stillingtagen til yderligere bevillinger må afvente de erfaringer, som høstes i
2002.
Landsstyret kan tilslutte sig
Finansudvalgets ændringsforslag nr. 198 om Direktoratet for Boliger og
Infrastruktur. Landsstyret vil naturligvis blive nødt til at planlægge
oprustningen af anlægsafdelingen ud fra en forventning om, at forhøjelsen af
bevillingen i 2003 og fremover bliver på 1,6 mio. kr. Landsstyret vil derfor
nøje overveje, hvordan man indenfor den givne ramme bedst muligt styrker
anlægsafdelingen.
Finansudvalget har indstillet, at
bevillingen til hovedkonto 74.94.02 Asiaq, forhøjes med 300.000 kr. i 2002 til
dens fortsattet medvirken i klimaprogrammet på Forskningsstationen Sadenberg.
Finansudvalget foreslår ingen forhøjelse i budgetoverslagsårene, da
Finansudvalget finder, at projektet bør indgå i den samlede prioritering i
2003.
Landsstyret vil søge at indarbejde
bevillingen til klimaprogrammet i Finanslovsforslaget i 2003, da Grønlands
adgang til EU’s forskningsprogrammer vil være afhængige af Hjemmestyrets egen
forskningsindsats. Dermed kan Landsstyret stemme for Finansudvalgets
ændringsforslag nr. 199.
Finansudvalget foreslår som
konsekvens af sine indstillinger, at driftsreserven forhøjes med 8,9 mio. kr. i
2003, med 8,7 mio. kr. i 2004 og med 10,8 mio. kr. i 2005. Også dette
ændringsforslag kan Landsstyret tilslutte sig.
Til slut vil jeg gerne takke
Finansudvalget for det grundige arbejde med Landsstyrets forslag til Finanslov
for 2002. Finansudvalget har ydet en stor indsats for at fortsætte den
overordnede linie, som Landsstyret lagde op i forslaget til Finanslov 2002.
På trods af mange ønsker om
aktivitetsudvidelse er det lykkedes at fastholde et overskud på 34,3 mio. kr. i
2002 og på 40 mio. kr. i hvert af de følgende år.
Det er positivt, at der i den
nuværende situation er overskud på Hjemmestyrets finanser. Men vi må samtidig
konstatere, at der er mørke skyer i horisonten. Et internationalt økonomisk
tilbageslag er under opsejling. Det vil også kunne få konsekvenser i Grønland i
de kommende år i form af lavere eksportindtægter og dermed lavere
skatteindtægter og risiko for et fald i beskæftigelsen. For at gardere os mod
en sådan udvikling er vi nødt til at budgettere med et overskud, og
Finansudvalget har arbejdet ihærdigt for at fastsætte et markant overskud. Det
er glædeligt, at Landsstyret og Finansudvalget har trukket i samme retning om
hovedlinierne i finanspolitikken. På den baggrund er Landsstyret indstillet på
at stemme for de indstillinger, som Finansudvalget er kommet med.
Landstingsmedlem Simon Olsen
(S):
Indledningsvis vil vi gerne fra
Siumut understrege, at vi under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget her i
Tinget den 1. oktober har nævnt, at vi vurderede de fremlagte Finanslovsforslag
som meget åbent og helt ualmindelige, og der har efterfølgende vist sig at være
rigtigt, som det fremgår af lovforslagets endelige behandling.
For det første er vi fra Siumut
glade for, at Landsstyret og Finansudvalget med deltagelse fra alle partier og
Kandidatforbundet med fælles forståelse og enighed nu fremlægger en betænkning
til 3. behandlingen, der har en balance i det økonomiske mulighed der er, og
heraf fremgår det, at der ikke skal ske stigninger af skatte og afgifter, og
det vurderer vi som vigtigt for samfundet fra Siumuts side.
Som vi tidligere har sagt i
forbindelse med Finanslovsforslagets behandling, så har vi flere gange nævnt,
at de mange forskellige politiske mål, at disse kan blive realiseret og
udformet med udgangspunkt i en fælles flertalsindstilling i Landstinget. Vi kan
således her i forbindelse med den nuværende og alvorlige af
Finanslovsforslaget, ikke mindst i behandlingen i Finansudvalget, så kan vi i
Siumut ikke undgå at være tilfredse med, at mange af Landstingets interesser nu
er blevet samlet i enighed og her blev anbefalet til en endelig godkendelse.
Til 3. behandlingen har Landsstyret
fremlagt en hel del økonomisk tunge ændringsforslag, men som vi i samfundets
videre udvikling ikke kan komme udenom. Under den endelige behandling af disse
blev der fra vores side selvfølgelig sagt mange ord, men som sædvane en fælles
indstilling og til gavn, ligesom det forholder sig sådan, hvis vi ser hele
Landstinget under et.
Vi skal fra Siumut sige, at vi er
glade for, at der fremlægges bevillinger til løsning af de alvorlige
fiskerimæssige problemer i Grønland, således vil der tages skridt mod den rette
kurs, d.v.s. skridt, der er hensigtsmæssige for vores mål omkring en rentabel
drift indenfor fiskeri og produktionen.
Endvidere er vi fra Siumut
tilfredse med, at der indenfor bygge- og anlægsområdet, at man nu skal til at
gå igang med en bedre driftsplanlægning og projektering, således at man styrker
og opnår bedre resultater af de givne bevillinger på bygge- og anlægsområdet.
Og endelig skal vi nævne, at vi i
fuldt omfang støtter Landsstyrets bredere tiltag indenfor bygge- og
anlægsområdet.
Nu skal fragtraterne for såvidt
ændringerne indenfor fragtratesystemet af gods realiseres ved at enprissystemet
ophører. Vi håber fra Siumut, at den nye ordning, hvor man forventer vil
medføre mindstepriser, at den vil blive realiseret, også med hensyn til bygder
og yderdistrikter.
Med hensyn til de
uddannelsessøgende, skal vi sige, at vi fuldt ud støtter de nuværende
hensigter. Selvfølgelig skal vi deltage videre i arbejdet indenfor nye
ordninger indenfor uddannelsesområdet og at disse realiseres i de kommende år.
Vi vil fra Siumut i denne
forbindelse ikke undgå særligt at fremhæve, at vi bifalder, at man søger at man
giver mulighed for videreudvikling af vandkraftværker, således at etableringen
af et vandkraftværk i Tasiilaq vil blive påbegyndt i 2002.
Med hensyn til trafiksystemet
forstår vi, at Landsstyret agter at forelægge en redegørelse om en reform af
den fremtidige flytrafikstruktur, og vi vil i henhold til redegørelsen fra
Siumut i den kommende tid deltage i arbejdet omkring en reform af
trafiksystemet, der såvidt muligt skal tage udgangspunkt i, at vi skal have et
trafiksystem, som befolkningen har råd til at bruge.
Til sidst skal vi fra Siumut sige,
at vi ikke kan undgå at være tilfredse over, at der som konsekvens af flere
lovreformer under nærværende samling nu også skal ske tilpasninger, som også
medfører økonomiske konsekvenser, ikke mindst med hensyn til den gældende
bloktilskudsordning til kommunerne.
Med disse bemærkninger skal vi fra
Siumuts side rette en tak til Landsstyret, til Landstingets medlemmer, udvalg
og ikke mindst Finansudvalget, embedsmænd og andre berørte for vores gode
samarbejde i forbindelse med Finanslovsarbejdet.
Og vi skal afslutningsvis meddele,
at vi i fuldt omfang godkender den nu indstillede Finanslovsforslag for 2002 og
for overslagsårene.
Landstingsmedlem Augusta Salling
(A):
Vi vil fra Atassuts side gerne give
vores tilslutning til Finansudvalgets betænkning. Vi er tilfredse med, at
Finansudvalget har udarbejdet sin betænkning uden at gå væk fra hovedlinierne i
de oprindelige forslag. Dette er meget vigtigt, hvis vi skal skele til vort
lands økonomiske situation, og der er kroner til, at vi hindrer, at
driftsudgifterne fortsat stiger.
Vi er fra Atassut også glade for,
at Finansudvalget atter engang påpeger, at man skal passe på med, at man ikke
bruger anlægsudgifter og driftsudgifter, og vi kan fra Atassut få den tanke om,
at vi har grund til at være forsigtige.
For at kunne dække
ændringsforslagene har man beskåret en del af driftsreserverne, og vi vil fra
Atassut tage til orientering, at Landsstyret for året 2000 bemærker, at
eventuelle ekstra udgifter ikke vil blive større end driftsreserverne, og at
disse udgifter gerne skal dækkes af allerede bevilgede midler.
Til 3. behandlingen har Landsstyret
fremsat 67 ændringsforslag til Finansudvalgets behandling, og vi er fra Atassut
tilfredse med, at ændringsforslagene er grundigt behandlet i Finansudvalget på
trods af, at den givne periode til behandling af forslagene har været relativt
kort.
For såvidt angår de under 2.
behandlingen afviste forslag, og som er blevet genfremsat til 3. behandlingen,
har Finansudvalget foreslået, at bevillingerne kun skulle gælde for 2002. Det
giver vi vores tilslutning til fra Atassut, idet vi fra Atassut i forbindelse
med 2. behandlingen gik fuldstændig med på Finansudvalgets formål i sin
vurdering, således at vigtigheden af opgaverne fik ikke modspil, men for at
undgå, at driftsudgifterne fortsat stiger imødegås, hvorfor det er nødvendigt,
at man vurderer tingenes nødvendighed.
Derfor går vi fra Atassut ind for,
at Finansudvalgets vurdering af de vigtigste opgaver sikres, at de ikke bliver
standset.
Eksempelvis kan vi sige, at vi
finder det nødvendigt, at man gennemfører tællinger af de store hvaler, idet
det betragtes, at denne tælling vil få stor betydning for vores
forhandlingssituation, for såvidt angår hvalkvoterne, hvorfor vi fra Atassut
støtter, at der gives bevilling til dette i år 2002.
Uden at gå ind i alle detaljer går
vi ind for Finansudvalgets betænkning. Dog skal det bemærkes, at vi i
forbindelse med ændringsforslag nr. 33 og 34, at vi vil stemme imod, og skal i
den forbindelse henvise til de i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til
Landstingslov om indkomstskatter vores bemærkninger til 2. behandlingen af
Skatteudvalgets betænkning, hvor vi har fremsat en mindretalsudtalelse.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup (IA):
Til 3. behandlingen af
Finanslovsforslaget er der blevet behandlet mere end 60 ændringsforslag. Der er
ca. 10 ændringsforslag der er blevet behandlet særskilt, forhandlet om, der
heldigvis har resulteret i enighed.
Hvis man skal gå ud fra de
spørgsmål, der er kommet frem gennem pressen er det tydeligt, at en del borgere
står uforstående overfor, hvorfor man har udsat den endelige behandling af
Finanslovsforslaget til i dag.
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi
klart meddele, at vi har været en del af baggrunden for udsættelsen fra fredag
til i dag. Og vi har kun én begrundelse herfor, at vi gerne ville være med til
at sikre en tilfredsstillende og sober sidste behandling af
Finanslovsforslaget.
Det har ikke været let at skulle
bedømme og vurdere ændringsforslagene. Og det skal bemærkes, at en del af
finansieringen til driftsudgifterne skal ske ved flytning af anlægsmidlerne.
Inuit Ataqatigiit finder det
vigtigt, at en godkendelse af finansieringsforslagene skal have baggrund i en
fælles prioritering. Endvidere finder vi det vigtigt, at en prioritering skal
være tydeliggjort allerede under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget, ikke
kun som en prioritering i de forskellige aktivitetsområder, men også som en
prioritering indenfor de enkelte sager.
Ved bedømmelsen af
ændringsforslagene har Inuit Ataqatigiit haft baggrund i tanken og vigtigheden
af en fælles prioritering. Derfor går vi ind for Finansudvalgets
ændringsforslag til finansieringsforslagene.
En anden ting man skal være
opmærksom på er, at en del af midlerne i driftsreserven, der til 2002 ikke
allerede er lagt til side, beløber sig til 15 mio. kr. Og dette vil medføre en
strammere styring, og dette kan kun sikres ved, at Landsting og Landsstyre går
i samme spor.
Selvom hovedkonto 20.50.10
driftsreserven i løbet af året fyldt op igen ved flytning af midler, finder vi
hos Inuit Ataqatigiit det vigtigt allerede nu at meddele, at vi er klar til en
streng og stram styring af midlerne, og at vi agter at arbejde videre i den ånd
i Finansudvalget.
Vi har følgende bemærkninger til
ændringsforslagene til finansieringsforslag: Til Administrationsdirektoratet,
så er vi enige i en bevilling på 1,3 mio. kr. i 2002 til
Administrationsdirektoratet. Disse midler skal bruges til oversættelser og til
kurser til tolke og oversættere. Vi skal opfordre Landsstyret til, at man
bruger næste år år 2002 til planlægningen af styrkelsen af brugen af det
grønlandske sprog i Hjemmestyretst administration. Og deri forestiller vi os,
at det vil være på sin plads, at man også har baggrund i den sprogpolitiske
redegørelse. Det siger vi, selvom redegørelsen som lovet endnu ikke er blevet
omdelt til Landstinget. Og vi har allerede under 2. behandlingen af
Finanslovsforslaget efterlyst denne redegørelse. Og vi vil atter engang her
efterlyse denne redegørelse og samtidig ...til, at denne omdeles snarest.
Der har været en ansøgning om
midler til en forøgelse af personalet i Direktoratet for Boliger og
Infrastruktur, og fra Inuit Ataqatigiit kræver vi også endvidere, at man har en
bedre styring af bygge- og anlægssiden, hvorfor vi vil være med til en godkendelse
af en merbevilling på 1,6 mio. kr. til Direktoratet i 2002. Vi er enige med
Finansudvalgets vurdering i, at der allerede nu ikke kan bevilges flere midler
til forøgelse af personalet i overslagsårene, da bevillingen sker udenfor
prioriteringen, hvorfor vi finder det yderst vigtigt, at man i fremtiden tager
udgangspunkt i de erfaringer, der indhøstes i 2002.
Vi har her i efteråret i en meget
høj grad behandlet spørgsmål i Landstinget, der er meget vigtige for samfundet
der vedrører fiskeriet. Inuit Ataqatigiit vurderer, at man har opnået
tilfredsstillende resultat af drøftelserne og forhandlingerne, der til tider
har været tunge, og som har været holdt i Landstingsudvalgene mellem Landsting
og Landsstyre samt mellem de relevante organisationer og de folkevalgte.
Vi mener, at forskellige ting har
vist, at der er lagt grund for en målrettet udvikling indenfor fiskeriet. En
vilje til at tage det næste skridt vises ikke mindst gennem de bevillinger, der
er godkendt via Finansloven. Hvis man medtager bevillingerne til Royal
Greenland A/S og Nuka A/S samt bevillingerne til tilskud til
sælskindsindhandlingspriserne, så er man ved at sikre en bevilling på i alt 317
mio. kr. til fiskerierhvervet via Finansloven, selvom det kun er en del af de
samlede bevillinger.
Landsstyret har til 2002 ansøgt om
en bevilling på 500.000 kr. til en udstilling i forbindelse med Hendes Majestæt
Dronning Margrethes besøg i Belgien. Inuit Ataqatigiit mener, at en fokusering
i udlandet i Grønlands erhvervsliv og kultur bør prioriteres. Og vi regner med,
at erhvervslivet vil finde det på sin plads, at man er medfinansierende,
ligesom vi endvidere vil understrege, at kulturelle tiltag efter vores
opfattelse ikke kun skal gøres, når Hendes Majestæt Dronning Margrethe eller
hoffet skal på officielle besøg i udlandet eller hertil.
Vores kulturliv kan kun på vegne af
os vise deres bedste ansigt udadtil, hvis deres vilkår til stadighed bliver
forbedret til det bedre end i dag.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi
opfordre Landsstyret til, at de med start i 2003, at de opretter en ny konto i
Finansloven til formål, som vi nu drøfter her, da man bestemt må regne med, at
sådanne tiltag i fremtiden ikke vil blive færre, men derimod vil stige i
omfang.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at
der ved Landsstyrets ændringsforslag bliver muliggjort og sikret, at der sker
en tilbygning til døgninstitutionen Aaqa. Dog skal vi understrege, at vi er
enige i ændringsforslaget til bemærkningerne, som Finansudvalget er fremkommet
med. Det er nemlig meget vigtigt med en god begrundelse af, hvilket klientel
tilbygningen er målrettet. Inuit Ataqatigiit finder det endvidere vigtigt, at
planlægningen sker i tæt samarbejde mellem Socialdirektoratet og
Sundhedsdirektoratet.
Vi har med glæde konstateret, at
der vil blive taget skridt til en privatisering af værftet i Nuuk. Vi skal
opfordre Landsstyret til, at man opnår deltagelse fra Nuup Kommunea i denne
forbindelse, ligesom der i andre byer har været vigtigt med kommunalt
deltagelse og ansvar i forbindelse med værftsprivatiseringerne.
Da vi under Landstingets 2.
behandling af Finanslovsforslaget efterlyste Inuit Ataqatigiit en forøgelse af
driftsudgifterne i 2002 for Meeqqat Illuat. Det viser sig, at dette ikke er
blevet fulgt, og det finder vi meget besynderligt. Vi er bekendte med, at
ventelisten mindst tæller 50 børn, der venter på at komme ind på en
døgninstitution. Vi har drøftet behovet for hjem og afhjælpning af vanrøgtede
børn. Det koster penge at hjælpe og behandle disse børn for kommunerne og
Hjemmestyret. Og i dette vigtige spørgsmål er KANUKOKA’s placering meget
uforståelig, lige som om de vil spænde ben for, at problemet bliver afhjulpet.
Hvad er det der sker? For hvem og hvorledes skal de fire nye pladser man i
adskillige år med glæde har ventet på bruges?
Alle vore ønsker har ikke kunnet
realiseres. Selvom dette er beklageligt mener vi, at vi på en måde, der ikke
kan misforstås overfor Landsstyret har meddelt vore ønsker og krav til de
opgaver, der vil blive behandlet i de kommende år. Vi regner med og ønsker
inderligt, at vore ønsker vil blive hørt.
Med hensyn til den økonomiske
situation i Grønland er der mange forhold, der skal rettes. Under drøftelsen af
Finansloven ønsker Inuit Ataqatigiit, at ytre, at vi mener som én af de første
ting, der skal rettes op på, at de vedrører byggeriet. Vi mener, at vi bør
prioritere, at vi søger at holde kvadratmeterpriserne i byggeriet i ave, samt
at man spreder bygge- og anlægsaktiviteten mere geografisk.
Vi godkender de opnåede
resultater, og tager dem til efterretning.
Vi har nået til det punkt,
vi har nået ved samarbejde, og i den forbindelse ønsker vi at takke vore
kolleger i landstinget og landsstyret, og ikke at forglemme vore dygtige
medarbejdere i Landstingets bureau, som med engagement har udført deres arbejde,
ikke mindst også ønsker vi at takke tolkene.
I denne arbejde, der er ved
at være tilendebragt, er man bekendt med at Landsstyremedlemmet for Økonomi,
har en koordineret fumktion i Landsstyret. Og vi kan forestille os, hvor svært
dette til tider kan være, for pågældende. Og vi skal Inuit ataqatigiits side
bemærke at vi ønsker at stå bag kravet fra Landstyremedlem for Økonomi, om en
omhyggelig styring.
Med disse bemærkninger skal
vi meddele at vi ønsker at stemme for indstillingen fra Landstingets Finansudvalg.
Landstingsmedlem Mads
Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Efter at have gennemgået
finansloven, så har vi følgende bemærkninger. Først så mener vi at det er på
tide at ændre på måden at udarbejde finansloven på. Det kan vi ikke komme uden om,
såfremt det skal arbejdes grundigt, så mener vi at vi bør kunne bruge længere
tid til det. Og ser vi arbejdet her i efteråret, så kan vi se at der har været
så mange, aldrig har der været så mange ændringsforslag. Nogle gange kommer
ændringsforslagene med meget kort tidsfrist. Men såfremt arbejdet skal gøres
grundigt, så må Landstingets og Landsstyrets formandskab arbejde for at man
bruger længere tid til det. Vi synes at det er meget vigtigt at man er grundig
i sit arbejde, hvorfor det er nødvendigt at ændre på hvordan møderne
tilrettelægges.
Vi må fra Kandidatforbundet
sige at udvalgets arbejde også har betydning for Grønlands økonomi, og vi synes
at det er betænkeligt fra Kandidatforbundet at driftsudgifterne stiger, for
eksempel ser vi på Naturinstituttet, så har man været nødsaget til at man giver
et ekstra tilskud, og vi mener at det er betænkeligt at man i forbindelse med
anden behandlingen, så ser vi at man skulle være varsom. Der skal man være
varsom med at driftsudgifterne stiger, og idet man også regner med at
driftsudgifterne i 2002 stiger med ca. 30 mio. kr.. Og denne forventning
stemmer ikke overens med Landstingets og Landsstyrets intentioner om at
formindske driftsudgifterne, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side, vi ønsker
at prøve på at holde udgifterne så små som muligt. Og det er også udefra
behovet man kan prioritere sine opgaver.
Og ser vi på Grønlands
økonomi, så er det meget vigtigt at man inden for rigsfællesskabet bør kunne
bære i flok.
Og ser vi på
renoveringsopgaverne indenfor skoler og boliger, så mener vi at man bør kunne
afsætte flere midler til det. I Kandidatforbundet havde vi ellers håbet at, man
skulle indføre mindstepriser på det kystnære rejefiskeri, men det har desværre
ikke blevet godkendt. Nok fordi, det politiske arbejde ikke har været
tilfredsstillende. Og fra Kandidatforbundet skal vi opfordre til at, at man
skal prøve på gældssaneringen indenfor det kystnære rejefiskeri.
Med hensyn til Royal
Greenland A/S og kapitalindskuddet, så håber vi at priserne også, det vil
betyde at priserne stiger.
Afslutningsvis skal vi takke
finansudvalgets gode arbejdsindsats, og vi vil også takke medarbejderne for den
gode service de har ydet os. Og med disse bemærkninger går vi ind for
finanslovsforslaget, her i forbindelse med tredje behandlingen.
Landstingsmedlem Per
Berthelsen, løsgænger.
Ved tredje behandlingen af
finansloven for 2002, vælger jeg at fremkomme med nogle overordnede
betragtninger vedrørende Landsstyrets måde at informere på i almindelighed. Og
det sene tidspunkter Landstinget ofte bliver informeret på, i visse vigtige
sager i særdeleshed. Disse forhold gør at arbejdsbetingelserne er yderst
uholdbare, og efterlader meget lidt til Landsstyrets kapacitet og evner, til at
varetage deres opgaver på betryggende vis.
Jeg vil med disse indledende
bemærkninger tage konkret udgangspunkt i nogle at de beslutningsforslag, vi har
behandlet under denne samling.
En artikel fra
Atuagagdliutit / Grønlandsposten den 8. november 2001, kunne man læse at der
vil blive bygget 34 færre selvbyggerhuse, i bygder og de mindre byer,
nedprioriteringer, højprioriterede anlægsplaner og renoveringsopgaver, først og
fremmest skoler, hvilket jeg mildest talt finder absurd, og totalt uholdbart.
Samt besparelser på det kommunale arbejdsløshedsprojekter for de mindste
kommuner, med høj ledighed, som for eksempel Qaanaaq. Alt dette som prisen for
at få en universitetspark, bygget til en bestemt dato, og øgede driftsudgifter,
såsom vederlagsloven. Se det er Landsstyrets tvivlsomme måde at prioritere på,
og dette undrer jeg mig over af 2 årsager.
Da jeg sad i Kultur- og
uddannelsesudvalget som næstformand, spurgte vi ofte Landsstyremedlemmet for
Kultur og Uddannelse, om der er råd til både "den gode skole" og
universitetsparken. Hver gang spørgsmålet blev rejst, fik udvalget den samme
svar, at der både var råd til "den gode skole" og universitetsparken.
Dette blev udtalt uden nogen form for dokumentation, i form af at kunne
fremskaffe en oversigt over den samlede prioritering på Landsstyremedlemmets
fagområde. I dag kan vi konstatere at kultur og uddannelsesudvalget ikke har
spurgt forgæves. Og det er er bare ærgerligt, og set i bagklogskabens ulidelige
lys, at udvalget ikke krævede en samlet prioritering på Landsstyremedlemmets
fagområde, forud for en godkendelse af etableringen af en universitetspark. Men
dette ligger delvis i den meget uheldige magt, der ligger i en gruppe – og
partipres.
I dag kan jeg ligeledes
undre mig, hvorfor den nuværende kultur – og uddannelsesudvalg ikke har
afkrævet svar fra Landsstyremedlemmet for Kultur og uddannelse, hvad der menes
med at, der nu ikke er råd til begge dele.
Et eventuelt fra
Landsstyremedlemmet om at, vi i øjeblikket har en dårlig økonomi duer ikke, da
vi under forårssamlingen allerede var klar over den begyndende dårlige økonomi.
Hvad er din forklaring Fru Lise Skifte Lennert, som Landsstyremedlem for
Kultur, uddannelse og forskning, til dette? Dette spørgsmål kunne man for så
vidt også stille til Inuit ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, Siumuts Ruth
Heilmann, hvoraf førstnævnte måske har mulighed for at svare.
Og til Kultur – og
uddannelsesudvalgets medlemmer kan jeg spørge, hvor har i ikke stillet
spørgsmål Landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse, hvorfor der nu ikke er
råd til begge dele nu. Det er et demokratisk problem at Landstinget kommer så
sent ind i lovgivningsprocessen som ovennævntes sag viser. Landstinget,
herunder udvalgene har simpelthen ikke mulighed for at sætte sig ordentligt ind
i forslagen. Hvis eksempelvis Kultur – og uddannelsesudvalget på et tidligere
tidspunkt, havde fået indsigt i den samlede prioritering, kunne den endelige
indstilling måske have set anderledes ud. Det var ikke sikkert at Landstinget
ville acceptere ovennævnte besparelser på at, få etableret en universitetspark.
Landsstyrets dårlige vane
med at fremkomme med oplysninger så sent som muligt i lovgivningsprocessen, er
yderst yderst uheldig. For vi må nok erkende at det nævnte langt fra er et
enestående eksempel. Vi diskuterede jo nu blandt andet et forslag om
kapitalindskuddet til Royal Greenland A/S og Nuka A/S, hvor Landstinget først
har fået beslutningsforslaget, sidst her i denne her uge. Jeg har en kraftig
formodning om at, Landsstyret har været vidende om problematikken i lang tid.
Det er kritisabelt at Landstinget ikke på et tidligere tidspunkt er blevet
informeret om dette.
Et andet område som
efterhånden er ved at være helt klassisk er at Landsstyret fremkommer med
utrolig mange ændringsforslag, til henholdsvis anden – og tredje behandling.
Herefter skal Landstinget så på utrolig kort tid tage stilling til forslag, som
har store økonomiske konsekvenser.
Undskyld mig Hr.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, hvorfor al denne hastværk med
lovgivningen?
Til sidst kan de undre mig
at mine kolleger i Landstinget ikke reagerer med mere, end de små bjæf, de
fremkommer med, på det der til tider tangerer til lovsjusk. Jeg undrer mig
over, og sender en bøn om at, vi snart fjerner os fra den form for arbejdsgang,
idet den kun vil lede os alle én vej, nemlig nedad på alle områder, måske med
undtagelse af Landstingets medlemmer og Landsstyrets medlemmer, som jo har
sikret sig en plads, således at de kunne opleve samfundets nedture i Nanoq
Class.
Med disse overordnede
bemærkninger, skal jeg meddele at, jeg nødtvunget vil tilslutte mig de øvrige
Landstings godkendelser af finansloven for 2002, men samtidig dermed må jeg
erkende at dette må gøres med et ufravigeligt krav om en uvildig undersøgelse,
undersøgelse af det forhold der kører i Royal Greenland A/S, sådan som Atassut
også tidligere har givet udtryk for. For er der noget der med et brag kan
knække vores økonomi, på et øjeblik, så er det med sin gældspost på pt. Ca. 3
mia. kr., mere end halvdelen af vort lands bruttonationalprodukt, hvoraf 60 %
er et bloktilskud, også tillader man sig endda at snakke om selvstændiggørelse.
Det virker mildest talt ude af proportioner, i forhold til virkeligheden, som
om det er vores opgave at skulle vildlede befolkningen, og ikke vejlede denne,
det kan jeg ærlig talt ikke være med til. Tak.
Ordfører Ole Lynge, Inuit
ataqatigiit.
Den næste er Otto
Steenholdt, men han er ikke til stede i salen. Også er det landsstyremedlemmet
for økonomi Josef Motzfeldt, der kommer med en besvarelse til partiernes
ordførere. Derefter er det Finansudvalgets formand, men først Josef Motzfeldt.
Landstyremedlem for
økonomi Josef Motzfeldt, Inuit ataqatigiit.
Jeg siger tak for de faldne
bemærkninger. Jeg har ganske korte bemærkninger til indlæggenden, og jeg
forventer at, efter Finansudvalgets øjenbemærkninger, fremkommer med min
bemærkninger som afsluttende bemærkninger.
For så vidt angår, så har
Landstinget under nærværende forsamling godkendt omfattende ændringer, og jeg
vil her i den forbindelse sige, det er vigtigt at Landsstyret har arbejdet
indenfor det af Landstingets fastsatte tidsfrister. Levet op til
afleveringspligterne, som fastsat i forretningsordenen, hvorfor Landsstyrets
arbejde. Så har vi i denne forbindelse fundet det vigtigt at vi overholdt de
forskellige formalier, der har været.
Også hvad angår en ændring
af søfragtsområdet, og Siumut bemærkninger om, ønske om billigere priser på
fragtområdet. Så skal jeg sige at vi i vores arbejde for et øget økonomisk
selvstændighed, så må vi sikre, så har man efterlyst mere kostægte priser. For
så vidt angår søfragtsområdet og containeseringen med mere. Det er vigtige
elementer i dette område, hvorfor vi i forbindelse med produktion og transport
af fragtområdet, så er det vigtigt at man sikre vore eksportører, for eksempel
billigere muligheder for at eksportere, selvom vores havnefaciliteter ikke alle
kan bruges til containesering. Vi kan ikke vente til at alle havne bliver egnet
til cintainesering.
Men det er vigtigt, hvorfor
vi også under første behandlingen over vores ændringsforslag til anden
behandlingen, så har vi allerede under første behandlingen fremlagt meldinger,
om hvad vi agtede at foreslår til anden behandlingen, hvorfor Landstinget og
ikke mindst Landstingets finansudvalg allerede på forhånd, ved hvilke ændringer
der kunne forventes. For eksempel har der til anden behandlingen været fremsat
117 ændringsforslag, hvor omkring 100 af dem allerede har været varslet,
omkring omrokeringer, finansieringer med mere, som følge af blandt andet
afstedkommet af Landsstyrets ændrede ressortfordeling, det var en melding til
Atassut.
I forbindelse med et samlet
prioritering, på trods af det, så kan vi også komme ind på at, vi ikke kan
komme uden om at, nævne at Landstinget under deres efteråerssamling, så har
Landstingsmedlemmer fremsat adskillige forslag, som også vil have økonomiske
konsekvenser, og disse kan gå ud over vores prioriteringer, Ændring af
mindstepriser, bevillinger på kirkeområdet, vederlagsområdet, det kan også
afstedkomme af at Landsstyrets prioriteringer bliver lidt skævt.
Inuit ataqatigiits ordfører
opfordrede også os til at, der skulle oprettes en særlig konto vedrørende
kulturområdet, til formål som á la det der skal ske til næste år, til sommer.
Hvor der bliver bevilget midler til en udstilling, i forbindelse med hendes
majestæt Dronning Margrethes besøg i, hvilken så skal der i denne forbindelse
via forskellige Landsstyreområder, vil erhvervslandsstyreområdet,
landsstyreformandsområdet, kulturområdet, så mener jeg at disse direktorater
samarbejde, og eventuelt til finanslovsforslaget 2003, kunne overveje en sådan
konto, til sådanne formål.
Vedrørende værftet i Nuuk,
kom Inuit ataqatigiits ordfører ind på dette. Det er rigtigt at andre kommuner,
i forbindelse med en privatisering af værfterne har været deltagere, aktive
deltagere i privatiseringerne, og at de på denne baggrund, at vi har stillet
skrappe krav. Vi mener at vi til stadighed har haft kontakter til Nuup
kommunea, og vi har ni i Landsstyret på baggrund af henvendelser fået
orientering om at, kommunalbestyrelsen her i Nuuk, forinden nærværende måned,
skal drøfte nærværende punkt, på deres møde.
Vedrørende Meeqqat Illuat,
de problemer der har været, heromkring finansieringen, så spurgte Inuit
ataqatigiit hvor KANUKOKA, kommunernes sammenslutning, var i denne forbindelse,
og jeg skal sige at, for så vidt angår vores medfinansieringer mellem
kommunerne og hjemmestyret, og et budgetsamarbejdet, så er der en aftale, der
på dette område, og denne budgetaftale har ikke fungeret tilfredsstillende, i
den seneste tid. Men nu forventer jeg at, vi har igangsat et nyt samarbejde, og
ligesom den også får medlemmer fra Hjemmestyret og KANUKOKA. Vedrørende… så er
der aftalt at, der skal indledes drøftelser af forholdene, vedrørende
finansiering af daginstitutionerne.
Til kandidatforbundet, så
beklager de sig over de mange ændringsforslag, så skal jeg sige at Landsstyret,
at der er en mulighed for at, i forhold til vores forretningsorden, som
tidligere sagt, så har de fleste ændringsforslag allerede varslet, ændringsforslag
der vil komme til anden – og tredje behandling. Kandidatforbundet sagde at,
spurgte til vedrørende bevillinger til naturinstituttet, men som sagt, så har
vi fra Landsstyrets side sat at, Naturinstituttet selv har måttet stoppe sine
undersøgelser af hellefiskebestanden, på grund af stigende oliepriser, men da
der til stadighed er behov for undersøgelser af hellefiskebestanden, ikke
mindst i østkysten, så er der behov for at hellefiskebestanden bliver
undersøgt, for at undgå, også for at sikre vores forhandlingsposition, overfor
for eksempel islændingerne.
Olieprisernes stigning, vi
har således søgt midler, således at dette kan dækkes. Vi har erfaret i årets
løb at, der var for så vidt angår vores internationale forpligtelser at, der
var behov for en ansøgning og at, der ikke var en vej udenom, hvis vi skal
forsikre vores forhandlingsposition.
For så vidt angår
driftsudgifternes stigning, med 30 mio. kr. til næste år, så blev dette påpeget
fra Kandidatforbundet, men jeg forventer at disse også er blevet drøftet i
Finansudvalget, på hvilket grundlag det skyldes. Da det primært skyldes ønsker
fra Landstinget. Det skal jeg lige erindre om.
Og endelig sagde
kandidatforbundet at det for så vidt angår statens bevilgede midler, at de bør
ansøge staten om yderligere midler til renovering. Forholdene er i dag sådan,
og ejg håber også at Kandidatforbundet også har bemærket dette, at vore bygge –
og anlægsbranche har svært ved at følge op, at så vil vi også i år til
stadighed også erfare at vi kommer tilbage og at, vi ikke udfører al de
aktiviteter, som vi har planlagt, fordi vores bygge – og anlægsbranche ikke kan
følge med. Der er nogen begrænsninger, hvorfor vi mener at statens bidrag til
området, det er et resultat som Landsstyret har opnået, som vil blive
genforhandlet inden slutningen af 2003, og revurderes.
For så vidt angår
mindsteprisordningen, som kandidatforbundet også gentog, så skal jeg sige at,
så Landstinget nok ikke undgået at bemærke at, vi fra Landstinget allerede har
godkendt 34 mio. kr. direkte til fiskerierhvervet. Til udskiftning af
fiskeriflåden, til udskiftning af den forældede fiskeriflåde. Hvor der også er
blevet nedsat et udvalg, inden det såkaldte Enoksen-udvalg, hvorledes det
fremtidige system kan være, for eksempel om hvordan man også kan forholde sig
til den gældsætning, der er indenfor den kystnære fiskeriflåde.
Vedrørende
Universitetsparken Ilimmarfik, så har Landstinget allerede taget deres
beslutning herom. Men på trods af det, så har Landstinget stadigvæk mulighed
for at følge en anden stilling. I vil på et senere tidspunkt erfare hvordan
vores arbejde med at arbejde for eksternt finansierede sker, og det har
Landstinget allerede vist på forhånd, således at hvis man ikke får
tilstrækkeligt kapital udefra til universitetsparken, så kan vi risikere at vi
ikke, at vi kommer til udskyde universitetsparken.
Vedrørende at Landsstyret
forhaler oplysninger, vedrørende Royal greenland A/S til finansudvalget, så
skal jeg sige at Landsstyrets oplysninger vedrørende Royal Greenland A/S, så
vidt muligt, så er disse straks blevet afleveret til relevante udvalg, efter
den politiske behandling der har været i Landsstyret.
Talen om mange
ændringsforslag har jeg allerede bemærket, men jeg skal også sige at, om det er
min pligt at sige at jeg ikke, så mener jeg at, så kan jeg sige til den
løsgående demokrat Per Berthelsens bemærkninger sige at, hans bemærkninger er
et hån mod Landstinget og Finansudvalget, som jeg ikke på nogen måde kan
acceptere.
Befolkningen snakker om
selvstyre, vel ment at de næste skridt i Landsstyret, så siges det at det er,
hvis befolkningen skal videre, det prøver jeg på, udfra de forudsætninger vi
har, og det forventer jeg også at Landstinget og Landsstyret er for.
Nærværende forslag til
Landstingsfinansloven under tredje behandlingen er noget som et Landsting og
Landsstyre har været fælles om, og jeg siger tak for den støtte der har været
fra Landstingets side, for den opbakning der har været.
Ordfører Ole Lynge, Inuit
ataqatigiit.
Så er det udvalgets formand
Mikael Petersen, og derefter Godmann Jensen, men først mikael Petersen.
Landstingsmedlem,
Finansudvalgsformand Mikael Petersen, Siumut.
Først vil jeg på vegne af
finanslovsudvalget takke for den gode modtagelse finans eller betænkning der er
afgivet fra Finansudvalget, idet samtlige partier, Kandidatforbundet og
løsgængerne, har idet det også har modtaget dette godt, og også rost arbejdet.
Og jeg er også glad for den besvarelse Landsstyret har givet, idet jeg mener at
vi efterhånden i flere år har deltaget i Finansudvalget, det jeg nævne at man
har i forbindelse med tredje behandlingen af Finansloven, der er det jo også
meget forskelligt hvordan man tager imod dette lovforslag, og jeg synes at den samlede
modtagelse, loven nu har fået, og der må jeg sige at der er blevt velmodtaget.
Og det er heller ikke underligt, fordi det er et enigt udavlg der har afgivet
en betænkning, og inden for den store betænkning, så er der kun et eneste
mindretalsudtalelse der vedrører skatte, eller der vedrører skat. Og tænker vi
på at der er over én mia. kr., så er det også et godt resultat vi har opnået,
og enighed vi også har opnået, når der er så mange ting der har været på tale.
En anden ting jeg vil
kommentere er arbejdet der har pågået, og i den forbindelse der vil jeg lige
understrege at, et videre arbejde i Finansudvalget, der skal vi også snakke om
rpincipper der ligger bag Finansudvalget, og i den forbindelse så er de
tidsfrister vi også få, det er også noget vi skal have vurderet nærmere.
Som man ved, så har
Finansudvalget fået et stort ansvar, ved forskellige lovændringer inklusive
budgetlove. Og de konsekvenser denne lov omgås har, og det stiller som sagt
store krav til Finansudvalget, ligesom man også bliver nødt til at bruge en
masse tid på det. Og derfor vil Finansudvalget i den kommende tid, også være
noget som at, som også vil være at vurdere, ligesom at vi også har bebudet
overfor Formandskabet, at vi gør det, lige som også at Landsstyret for det at vide.
Og hermed meddeler jeg så
overfor tingets medlemmer at, vi vil se på nogle forbedringer for
Finansudvalgets arbejde, og man kan så også være sikker på at, man forbereder
Finansudvalgsarbejdet, hvilket vil også indebære at Landstingsarbejdet generelt
også vil blive forbedret. Alle ønsker kan ikke blive opfyldt, og man kan heller
ikke opfylde alles ønsker på én gang. Og det gælder også får Landstingets
arbejde.
Vi er i gang med sidste
behandling af Finansloven og den ligger til grund for, vil også få indflydelse
på befolkningens økonomi. Og det er derfor det er vigtigt, som flere
Landstingsmedlemmer også har været inde på, og det samme gælder Landsstyret. At
udarbejdelsen af Finansloven, om det er drift, om det er anlæg, så skal der god
prioritering til.
I vores arbejde i
finansudvalget har vi også dette som udgangspunkt, og hvorfor jeg med det samme
kan sige at, Finansudvalgets prioritering, så ser man på samfundsøkonomien. Og det
kan man ikke komme udenom, såfremt man skal servicere befolkningen på den
bedste måde. Og derfor må man så også se på samfundsøkonomien som helhed.
Afslutningsvis vil jeg sige,
som jeg også var inde på at, man ikke kan få alle sine ønsker opfyldt, og der
mener jeg at, ved udarbejdelsen af Finansloven, som vi nu er ved at færdiggøre,
så har der været mange ting der været talt om, hvor man har prøvet på at finde
den bedste løsning, men det er det vi nu er gået i gang med, især indenfor
fiskeri og fiskeindustrien, og de følgeerhverv der er.
Som Inuit ataqatigiits
ordfører sagde det, så ser erhvervene, så er fiskeindustrien og fiskeriet, og
de løsninger som Landstinget også har stillet imod, de indeholder et beløb på
op mod 320 mio. kr.. Da landstingssamlingen startede, der sagde Finansudvalget
også at, man vil bruge omkring 300 mio. kr. til fiskeri erhvervet, og det er så
også gået i opfyldelse, og jeg synes også at det viser at man vil komme med en
løsning, så vil man så også gøre det. Og Landsstinget har kunnet se at de
skulle finde en løsning på fiskeriområdet, og det har Landstinget så også
gjort. Og vi er nu ved at færdiggøre denne handling, ved at bevilge over 300
mio. kr. til fiskerisektoren.
Og med disse bemærkninger og
uden at medtage alle andre ting, som vil være til gavn for samfundet, så er jeg
glad for, set under et at, man har kunnet opnå så store enighed omkring
Finansloven, hvorfor jeg ikke vil undlade at takke medarbejderne,
embedsmændene, tolkene / oversætterne for deres store indsats. Og ligesom alle
andre, også udenfor denne her sal, som også er kommet med inspiration m.m., og
ikke mindst Landsstyret. Dem vil jeg også gerne takke for, efor et godt
samarbejde, og Landstingets Finansudvalg, og Landsstyret har nogen gange
arbejdet i døgndrift. Vi har skrevet til hinanden, med meget mere. Og den,
hvorofr vi også vil takke for den gode samarbejdsvilje der har været. Til slut
en tak til Finansudvalgets medlemmer for det gode samarbejde, der er blevet
ydet i udvalget.
Landstingsformand, Ordfører
Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.
Den næste er Godmann Jensen,
du har 2 minutter.
Landstingsmedlem Godmann
Jensen, Atassut.
At jeg tager ordet skal ikke
ses at, vi står udtrykt som splittet i vores parti, men jeg personligt har
allerede under første behandlingen stillet op for folk, et spørgsmål som jeg
også her vil kommentere. Spørgsmålet drejer sig om at Landstinget allerede
under efterårssamlingen i 2000, besluttet at der skulle etableres at
aktivitetshus i Upernavik. Et kombineret hal og aktivitetshus, som der er meget
stort behov for, som også kommunen har arbejdet for at få realiseret længe, men
og som Landstinget ellers godkendte under efterårssamlingen 2000, men som
desværre i nærværende Finanslovsforslag ikke er blevet indarbejdet.
Jeg har eller forventet at
der til anden behandlingen eller tredje behandlingen, på en eller anden måde
banet vej for at dette blev realiseret. Det er ikke taget ud fra den blå luft,
Landstinget har faktisk allerede besluttet at, sådanne et aktivitetshus kunne
etableres, hvorfor jeg finder det beklageligt at vi har arbejdet. Jeg synes som
om at vi har arbejdet omsonst fra kommunalt hold. Som for eksempel vil jeg
nævne at i forbindelse med arbejdet omkring en sådan etablering af et
aktivitetshus mellem de ansvarlige, så har vi haft møder med adskillige
ansvarlige politikere, og samarbejdet med dem, mellem Landsstyremedlemmer,
Landstingsmedlemmer, i forbindelse med arbejdet omkring en etablering af en
aktivitetshus, hvorfor jeg afslutningsvis blot vil sige at , overfor Finansudvalget,
jeg vil opfordre til at, Finansudvalget også forfølger dette videre, og de
tager op til Upernavik og indleder drøftelser. Jeg forventer at aktivitetshuset
bliver realiseret.
Landsstyremedlem for
Kultur, Uddannelse og Forskning Lise Skifte Lennert, Siumut.
Indledningsvis til Inuit
Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup, vedrørende deres bemærkninger til
administrationsdirektoratet, så opfordrer de til at man bruger år 2001, til
planlægning af styrelsen af brugen af det grønlandske sprog i Hjemmestyrets
administration. Og ligesom de også efterlyste den sprogpolitiske redegørelse,
som endnu ikke er omdelt. Til Asii Chemnitz Narup kan jeg sige at den bliver
politisk behandlet i Landsstyret i næste uge, hvorefter den vil blive omdelt,
og fremsendt til Landstingets medlemmer. Og jeg håber at dette ske i slutningen
af næste uge.
Derudover kom, til
løsgængeren Per Berthelsen, skal jeg til orientering sige at Landsstyret i
forbindelse med der uddannelsespolitik, at de prioriterer uddannelsesområdet
omfattettende, og at man, Landstinget har allerede stillet positivt overfor
"den gode skole" og universitetsparken. Landsstyrets arbejde gået på
baggrund af beslutninger i Landstinget, lige Landsstyremedlemmet for Økonomi
allerede har udtalt at, Landstingets har ønsket at, man på baggrund af arbejdet
omkring tilvejebringelse af fondsmidler. Dette lykkes ikke fuldt ud, at
Landstinget stadigvæk har mulighed for at tage en anden beslutning, hvorfor jeg
gerne vil præcisere dette. Hvorfor jeg skal præcisere at Landsstyrets arbejde
foregår i respekt for Landstinget beslutninger.
Dette fondraising foregår
netop i øjeblikket, for den måde som det bør foregå. Hvorfor det er beklageligt
at per Berthelsen sætter spørgsmålstegn ved Landstingets politik på området. Da
arbejdet jo foregår på Landstingets beslutninger.
Indenfor mit ansvarsområde,
så mener jeg at vi allerede har givet det nødvendige oplysninger til
Landstinget, og at Landstinget har taget beslutninger på denne baggrund, og
vores videre arbejde foregår i respekt for Landstingets beslutninger.
Landstingsformand,
Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.
Inden vi går videre, skal
jeg sige at vi skal til at gå til afstemning, hvorfor jeg skal anmode de
medlemmer der er udenfor salen, om at indfinde sig. Så er det Jakob Sivertsen,
udenfor ordførerrækken, 2 minutter.
Landstingsmedlem Jakob
Sivertsen, Atassut.
Vedrørende forslaget,
forslaget i landstingsfinanslov, så er der foreslået, eller afsat 36,5 mio9. kr.
til sælskindsindhandlingsprisen, og det siger jeg tak for, da man derved sikrer
at disse primært vil være til fordel for erhvervsfangerne, i yderdistrikterne.
Jeg vil her benytte anledningen, til at stille spørgsmål til
Landsstyremedlemmet for fangst, for så vidt angår hvor meget erhvervsfangerne
kan forvente for de sælskind de indhandler fra næste år. Der har som sagt sket
et stort prisfald, som har ramt fangerne hårdt, hvorfor, fordi der så vidt
muligt bør undgå at problemerne fortsætte også næste år.
Landstingsformand,
Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.
Så er de Daniel Skifte,
udenfor ordførerrækken, 2 minutter.
Landstingsmedlem Daniel
Skifte, Atassut.
Det er bare generelle
bemærkninger, som jeg gerne vil fremkomme. Vi skal nu til at godkende et
forslag til Finanslov for 2002, og det er godt i sig selv. Men fra Atassuts
side vil jeg også sige at vi ikke har fået alle vore krav opfyldt. For eksempel
vil jeg nævne at vores ønsker om flere midler til indhandlingstilskuddene, men
jeg vil ikke starte et nyt debat.
Og jeg skal blot sige at jeg
er glad for følgende. At vi har i dag drøftet et kapitalindskud til Royal
Greenland A/S, hvor man har fulgt vores krav, og det er jeg også meget glad
for. Jeg er, på trods af det vil jeg også sige at, der grund til at sige tak
for vore medarbejdere, oversættere m.m., og Landstingsmedlemmer. At vi fra
Atassuts side siger tak overfor disse, selvom det ikke er på sin plads, så vil
jeg dog også nævne at jeg finder det på sin plads at der grund til at sige
speciel tak til Atassuts landsstyregruppe, for deres gode rolle under
oppositionen af nærværende samling.
Afslutningsvis vil jeg også
sige tak for Finansudvalget, for dets omfattende og grundige arbejde.
Landstingsformand,
Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.
Jeg skal lige erindre om at
der også er mulighed for indlæg efter afstemningen, for afsluttende
bemærkninger til at sige tak. Vi skal primært drøfte forslaget til Finanslov.
Så er de Per Berthelsen, løsgænger, 2 til 2 minutter.
Landstingsmedlem Per Berthelsen,
løsgænger.
Først til
Landsstyremedlemmet for økonomi , eller Finansudvalgets formand, så siger jeg,
så vil jeg ikke kommentere det yderligere, men, til, jeg også er glad for
Finansudvalgets formands bemærkninger.
Til Landsstyremedlemmet for
kultur, uddannelse og forskning, så har jeg ikke fået et klart svar. Men som
sagt så er jeg glad for, jeg vil gerne sige tak for nærværende samling.
Landstingsformand,
Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.
Så er de Anthon Frederiksen,
udenfor ordførerrækken, 2 minutter.
Landstingsmedlem Anton
Frederiksen, Kandidatforbundet.
Finansudavlgets betænkning
har også visse, indeholder også visse advarselssignaler, hvor vi mener at man
også bør være årvågen overfor forskellige forhold, og passe på at man stopper
driftsudgifterne, som blandt andet resulterer i at man sparer på
uddannelsesområdet. Og det finder jeg betænkeligt, men skal også sige at for så
vidt angår ændringsforslaget 136 og vedrørende dagsordensudvalgets betænkning,
at jeg vil stemme imod disse forslag.
Landstingsformand,
Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.
Så er de Landsstyremedlem
for Bolig og infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen, og derefter er det
Landsstyremedlemmet for økonomi.
Landsstyremedlem for
Bolig og infrastruktur Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jeg har også nogen
kommentarer, eller jeg vil gerne sige tak til partiernes, Kandidatforbundets og
andre ordførere. Men der er én ting der, man kunne misforstå¨, og det er noget der
er blevet nævnt fra en løsgængers side. Og med hensyn til finansieringen af
selvbyggerhuse, det har sine forskelligige årsager, først fra ’95 til 2001, så
var 46% af husene endnu ikke
færdiggjorte og der må vi så også have en bedre måde, at køre på. F.eks
vejledninger og kontrol, som nu varetages af INI. Det skal så ændres og de
Kommuner, som har mulighed for det, så må det også kunne udføre den kontrol der
er.
Og mht. en udsættelse af
renoveringsopgaver, det er ikke korrekt - tværtimod. Så er nogle af de midler
afsat til renovering med det formål, at man udnytter kapaciteten, således at
det bliver spredt ud til flere byer. Således at man på et tidligere tidspunkt
kan påbegynde renoveringen af flere skoler eller endnu flere skoler.
Og mht. Atuarfitsialak, så blev der
spurgt, der meddelte undertegnede og Landsstyremedlemmet for Økonomi, at
hvordan man ville udføre renoveringsopgaverne i det kommende år. Hvorfor vi så
vil komme med, fremkomme med en plan hertil foråret. Tak
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Så er det Landsstyremedlemmet for
Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen.
Hans Enoksen , Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst
og Bygder (Siumut):
Tak. Fra Atassut, Jakob Sivertsen
stillede et spørgsmål om jeg kan sige, hvor stor, hvor meget sælskindene vil
koste. Jeg kan ikke sige, hvor meget det kommer til at koste, men da det er
KNAPK, man skal komme med forhandlinger med KNAPK, så kan vi først efter
forhand, efter forhandlingerne, så kan man få aftalt priserne.
Og til sidst vil jeg lige
understrege, at det ikke kun er Atassut det gør, der bekymrer sig om
sælskindene, men at alle andre partier også arbejder ihærdigt indenfor området.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi.
Josef Motzfeldt , Landsstyremedlemmet for Økonomi (Inuit
Ataqatigiit):
Det er finanslovsforslaget, som
Landsstyret tog op i midten af August, det er Landsstyret der blot skal komme
med forslaget og det er Landstinget der så endelige godkender den. Og
finansloven, der er det også i Landstinget og i Landsstyret, der passer på
Grønlands "pung", men der har været rationaliseringer.
Og mht. enspris eller ordningerne
indenfor søfragt, der er der tilskud på ca. 30 mio. kr. og Landstinget har også
godkendt 34 mio. kr. til de kystne af fiskeri.
Og derudover, så er der 31,9 mio.
kr. i ESU.
Og derudover, så skal vi hellere
ikke undlade, at bemærke at Royal Greenlands priser stiger, fordi mellemste
størrelse, der stiger med 1,50 øre for det små rejer og således, at man på den
måde kan lande mest muligt til anlæg, landanlæggene og det betyder så en større
indtægt på fiskerne på op mod 14 mio. kr.
Ved en boligreform, hvor højeste
indkomst var på 128.000 kroner for at opnå boligsikring, det er blevet forhøjet
og det betyder så, at det kommer til være omkring på 50 mio. kr., som man dem
med større indtægt skal betale for.
Alle disse ting hyar været
nødvendige, således at vi også kan være solidariske overfor hinanden. Fra
Landsstyret side har vi lagt vægt på, at der skal vi ikke altid sammenligne os
med forholdene i udlandet. Vi har valgt, at bo i Grønland, hvorfor vi også skal
koncentrerer os om forholdene heroppe. Også i den økonomiske politik.
Solidaritet har også været
grundenpilen i finanslovsarbejdet, at vi har sat, at vi også skal være mere
selvstændige, det er også et mål i sig selv, selvom nogen siger, at det er fri
fantasi, men fantasi er så også noget i den sidste ende kan realisere og virkeliggøre.
Vi skal vær især i vores job og uddannelse med meget mere selv tage et ansvar.
Der bliver flere ældrer, der må vi
også sikre at de får bedst mulige forhold indenfor den økonomi, som økonomien
tillader. Men det er samfundens opgave, at have tage sig af deres ældre og de
svage af og af børnene. Og det er også noget, som angår driftsudgifter. Vi må
være på forbedret på det og også tænke på længere sigt. Og det er jo så også
noget vi har arbejdet for i Landsstyret og vi kan bemærke, at vi nu er kommet
til enighed, hvad loven også viser.
Men vi har stadigvæk udgangspunkt i
bloktilskuddet og EU´s fiskeribetaling for fiskerne.
Og vi må også kende de ting, som vi
også har indflydelse på, nemlig at vi skal fohandle med staten allerede til
næste år og den skal så være færdig til marts 2003. Og det er så også en slags
eksamen vi kommer ud for med staten, når vi forhandler. Også fordi de viser,
hvordan vi styrer vores penge. Det får også indflydelser på vores forhandlinger
med staten. Og de får også indflydelse på vores forhandlingerne med KANUKOKA
vedr. bloktislkuddene til Kommunerne. Alle, alt har indflydelse på det vi
foretager os.
Med disse bemærkninger vil jeg
sige, at finansloven er nu ved at blive vedtaget. Der mener jeg, at Landstinget
i samarbejde med Landsstyret, der må vi vurdere det som at være
tilfredsstillende arbejde der er blevet udført. Det er ikke sådan, at vi så er
færdige nu her efter den 11. november, men alle de indtryk tager vi med også
for at videreudvikle dem efterhånden.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordtyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Og den næste der har bedt om at få
ordet er Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jonathan Motzfeldt , Landsstyreformand (Siumut):
Som tillæg til de øvrige
Landsstyremedlemmernes bemærkninger skal jeg sige, at vi for såvidt angår
bemærkningerne, om den hastværk er er lovgivning, som en ordfører kom ind på,
så skal jeg sige, at vi i år i forbindelse med vores lovgivningsarbejde, så har
det også været sådan, at vi har ... forhandlet om en privatisering af KNI, som
også har haft indflydelse på finanslovsarbejdet.
Disse forhandlinger omkring en
privatisering af KNI, som også skal, også har haft sammenhæng med Royal
Greenland, så har ... uden at bruge det som undskyldning, så skal jeg sige, at
Landsstyret også har brugt deres tid på dette i respekt for tidligere
beslutninger her i Tinget.
Vedr. vores ansigt udadtil, så
mener jeg, at vi også må passe godt på vores image, som også
Landsstyremedlemmet for Økonomi var inde på, at det er nødvendigt, at vi også
har midler dertil. Vi tror på, at Grønland er meget kendt i udlandet. Det er
den ikke. Der er der endda nogle dansker, som ikke ved Grønland ser ud, hvordan
forholdene i Grønland er, hvorfor der tilstadighed er behov for oplysning om
Grønland og erhvervslivet i Grønland.
Undertegnede plejer altid at sige,
at alt det vi bruger indfører vi fra udlandet. Vi lever i verdens største ø med
en meget spredt befolkning, men der er følgende store driftudgifter, hvor vi
deles om udgifterne med den Danske Stat og det må vi også huske på fremover.
Procent .... procenter om at 66%
..., det må vi væk fra ... procenter. Vi er i rigsfælleskab med Danmark, hvor
har et særstatus med Hjemmestyret og det er det grundlag, som vi bør arbejde
videre udfra.
Vi kan hellere ikke sammenlignes
med Færøernes Hjemmestyre. F.eks har Færingerne halv så mange udgifter, f.eks
til kirker. Der er mange forhold, som vi kan sammenligne med, som f.eks så er
vi ikke kun verdens største ø, men har også af den grund store driftudgifter.
Afslutningsvis skal jeg sige, at
jeg er glad for, at vi på Landsstyrets vegne nu lykkes os at få godkendt at,
jeg ved ikke hvorfor partierne har kommet ind på det, også mit eget parti,
Siumut, men er blevet i Landsstyret blevet pålagt, at der skal være balance mellem
indtægt og udgifter, at der ikke skulle ske stigninger af skatter og afgifter
og det har vi også realiseret. Vi er nærværende forslag, jeg mener, at jeg bør
være glad for det på befolkningens vegne.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Der er ikke flere der har bedt om
ordet, hvorfor vi kan gå videre til afstemningerne.
Et enigt finansudvalg har
indstillet 6 af Landsstyrets ændringsforslag til forkastelse, så 61
ændringsforslag til vedtagelse.
Der, vi skal, ... om finansudvalgets
ændringsforslag der udvalgets betænkninger er betegnet med numrerne 192, og fra
195 til 200. Såfremt Landstinget tilslutter sig disse ændringsforslag
bortfalder Landsstyrets ændringsforslag, som i finansudvalget betænkning er
betegnet, som nummer 122 og fra 181 til 185.
Derfor skal vi stemme om
finansudvalgets to ændringsforslag der er i udvalgets betænkninger er betegnet,
som nummer 193 og 194.
Med disse ændringsforslag knytter finansudvalgets
betingelser til det af Landsstyrets ændringsforslag der i udvalgets betænkning
er betegnet, som ændringsforslag nummer 164 og 174. Derpå stemmer vi om 2
ændringsforslag som et flertal i udvalget har indstillet til vedtagelse.
Et mindretal bestående af et
repræsentanten for Atassut indstiller disse ændringsforslag til forkastelse.
Disse ændringsforslag opført i finansudvalgets betænkning, som numre 133 og
134.
Bagefter stemmer vi om Landsstyrets
ændringsforslag, som i finansudvalgets betænkning er betegnet med numrerne, nr.
123 til 132, 135 og fra 137 til 180 og fra 186 til 191, som et enigt
finansudvalg har indstillet til vedtagelse.
Og endelig skal vi stemme om det
ændringsforslag, som er en konsekvens af vederlagslovens vedtagelse for inden
afstemningen om det samlede finanslovsforslag. Det derjer sig om Landsstyrets
ændringsforslag, som i finansudvalgets betænkning er betegnet, som nummer 136
og Landstingets 2 ændringsforslag, som er vedlagt betænkningen fra Landstingets
udvalg for forretningsorden.
Så kan vi gå over til afstemning.
Jeg skal anmode om, at for det første, jeg vil anmode dem der stemmer for
finansudvalgets ændringsforslag nummer 192 og fra 195 til 200 om at rejse sig.
31. Samtlige tilstedeværende. Der er ikke nogen der er imod, ligesom der heller
ikke nogen der har undladt at stemme.
Og så går vi videre. De der stemmer
imod, de der stemmer for finansudvalgets ændringsforslag nummer 193 og 194
bedes rejse sig. 31. Samtlige tilstedeværende. Der er ikke nogen der stemmer imod,
ligesom der ikke er nogen der har undladt at stemme.
Så skal vi stemme de, Landsstyrets
ændringsforslag som et flertal i finansudvalgets har indstillet til
godkendelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nummer 133 og 134
bedes rejse sig. 25.
De der stemmer for Landsstyrets
ændringsforslag bedes rejse, altså numrerne 133 og 134 bedes rejse sig. Jeg vil
anmode dem der hverken stemmer for eller imod om at rejse sig. Der er 7 der har
stemt imod, således har alle afgivet deres stemme.
Så stemmer vi om Landsstyrets
ændringsforslag, som et enigt finansudvalg har indstillet til vedtagelse. De
der stemmer for Landsstyret ændringsforslag nummer 123 til 132, 135, fra 137
til 180 og 186 til 191 bedes rejse sig. 31. Samtlige tilstedeværende. Der er
ikke nogen der stemmer imod, ligesom der heller ikke er der har undladt at
stemme.
Så skal vi stemme om de
bevillingsmæssige konsekvenser af vederlagsloven. De der stemmer for
Landsstyrets ændringsforslag nummer 136 og Landstinget 2 ændringsforslag bedes
rejse sig. 19.
De der stemmer imod Landsstyrets
ændringsforslag nummer 136 og Landstingets 2 ændringsforslag bedes rejse sig.
10. De der hverken stemmer for eller imod bedes rejse sig. 1. Således er vi
også ... denne ændringsforslag.
Og til sidst skal vi stemme om de
samlede forslag til finanslov for 2002, som de herefter foreligger. De der
stemmer for forslaget bedes rejse sig. 28. Er der nogen der er imod. Det er der
ikke. Er der nogen der hverken for eller imod? Det er der ikke.Og dermed er
behandlingen af de sidste punkt på dagsorden under landstingets efterårsamling
2001 afsluttet.
Og inden jeg kommer med mine
afsluttende bemærkninger, så synes jeg at det er på sin plads, at give
partiernes ordfører muligheden for at komme med afsluttende bemærkninger.
Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen , Siumuts ordfører:
På vegne af partiet Siumut vil
herved afslutningen af denne samlingen kome med en tak til Tingets medlemmer,
embedsmændende, finansudvalget, formandskabet, partisekretærerne.
Efterårssamlingen her har været kørt på fuldt drøn og det har man allerede
regnet skulle ske, men man har også vist et stort samarbejdsvilje. Og det vil
jeg gerne takke for fra partiet Siumuts vegne. Vi beskytter vores mål og det er
også helt på sin plads, men på mange områder har vi også måttet gå på
kompromis, hvilket vi også kan glæde os over. Jeg håber, at vi i fremtiden også
vil stå mere sammen, således at vi på den bedste måde kan arbejde for
samfundets borgere.
Jeg vil gerne sige tak til
embedsmændene, fordi de har ydet en stor indsats og service overfor Tingets
medlemmer. I har brugt rigtig meget tid, hvor I har måttet have familien
nedprioriteret og I har så også vist vilje for at løse samfundets problemer,
hvilket jeg også på vegne af Siumut vil takke for.
Og jeg vil også takke de
grønlandske folk, selvom vi ikke har kunnet opfyldt alle ønskerne, da det er
begrænset midler vi har. Men jeg håber, at det også vil, det dog vil betyde, at
vi har opnået nogle forbedringer for nogen stedkommende, selvom der har været
ført mange utilfredse toner har der også været, men på vegne af partiet Siumut,
så vil jeg vurdere samlingen her for at være god, således at partierne
Kandidatforbundet og Løsgængerne også kan arbejde for det bedste for samfundet
og med disse bemærkninger vil jeg gerne ønske Jer en god hjemrejse og hils
jeres familier. Tusind tak.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Tak. Så er det Daniel Skifte,
Atassut.
Daniel Skifte , Atassuts ordfører:
Jeg har allerede sagt tak på et andet
tidspunkt, så skal jeg ikke gentage hvad jeg har tidligere har sagt, men jeg
vil blot gentage, hvad jeg har sagt. Men på trods herfor mener jeg, at der
grund til anledning til at sige tak til de medarbejdere, som fast har været
hernede. F.eks. repræsentanter for præsten, som jeg mener, også mener bør
fortjener et tak.
Jeg vil også sige tak til
Landsstyret. De siger også tak til fra Atassut. Politik er, i politik, så kan
man ikke undgå at komme op at skændes, men politiks formål, det er at komme til
forståelse med hinanden og det mener jeg at vi har opnået herunder nærværende
samling.
Det samme også gælder også
formandskabet, som vi også siger tak til. Jeg ønsker Landstingets medlemmer at
de kommer godt hjem og hils jeres familier. Og vi håber at I får en god efterår
og vinter og at det også får en god jul. Tak.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Så er det Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlemmet for Økonomi. Inuit Ataqatigiits formand.
Josef Motzfeldt , Inuit Ataqatigiits ordfører / formand:
Vi skal arbejde på baggrund af
samfundets og befolkningens interesser. De er dem der vurderer os i vores
arbejde. Det er dem , hvis de er utilfredse med vores arbejde får vi besked
herom ved stemme... og det må sige tak for, fordi det er, det medfører at vi er
ansvarlige overfor vores vælgere. Vi er blevet valgt at være landets lovgiver
og vi skal såvidt muligt også sørge for, at vores baglandet får baggrunden,
får, hvorfor vi har taget den og den beslutning og det finder vi vigtigt. Det er
vores pligt, at sørge for, at vores beslutninger også kommer frem til
befolkningen.
Vi har, vi er i Inuit Ataqatigiit
glade for, at et flertal i Tinget bisidder den nødvendige vilje til, at komme
til at mødes og samles om synspunkter, uanset at vi er uenige om forskellige
spørgsmål og det viser blot vores menneskelighed.
Vi arbejder ikke for hurtigt
berømmelse, som folkevalgte de ikke et arbejde, arbejde, det er ikke det
vigtigste i et arbejde som folkevalgt. Jeg mener, at er på sin plads. Vi siger
tak til alle. Vi glæder os til at se jer igen.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Så er det Anton Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anton Frederiksen , Kandidatforbundets ordfører:
Tak. Jeg vil gerne udtrykke tak til
de, for det første til vores betjente og til de 2 ombudmænd, rigsombudsmanden
og vores egen ombudsmand.
Jeg siger også tak til vores
embedsmænd og vores tolke / oversættere også selvfølgeligt jer,
Landstingsmedlemmer. Til dem der har fuldt med udefra kysten og endelige til
Landsstyret. Mange tak for det samarbejde vi har haft under nærværende
samlingen og ønsker at I som Landsstyremedlem også udfører jeres arbejde godt
fremover.
Mange tak for vores
efterårssamlingen.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Så er det Landsstyreformanden
Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt , Landsstyreformanden (Siumut):
Jeg vil også på det samlede
Landsstyrets vegne sige tak til de gode samarbejde der har været under
nærværende samlingen.
Vi har ellers, vi har et
Landsstyrearbejde, samarbejde omkring en koalitionsaftale mellem Siumut og IA,
som vi skal følge, men det er ikke kun de to partier der arbejder her i Tinget.
I dag har vi også oplevet i forbindelse med lovgivningsarbejde for såvidt angår
finansloven set at der kan etableres et bredt samarbejde til glæde for
Grønlands bedste på mange områder.
Selvom Grønland er en del af
Danmark der går sin egen vej, så mærker vi vores stort indflydelse forholdene
vores omverden har. Det har også blevet påvist i år. Ufreden kommer også,
bemærker vi også, fordi vi også herunder samlingen har drøftet vores beredskab.
Men det vigtigste for mig at sige
nu er, at sige, at vi tilstadighed skal arbejde med baggrunden for at tjene
befolkningens bedste, således at hvis ikke disse har sted at bo, at disse har
et arbejde og at disse har en god uddannelse og at det på den baggrund er, med
den ånd at vi tilstadighed skal arbejde her i salen.
Jeg er også glad for, at vi i år,
ikke mindst under efterårssamlingen har vedtaget en hel del lovgivning på vores
vigtigste erhvervsområder, men også har drøftet og taget beslutninger der skal
sikre at vi tilstadighed kan leve af de ressourcer der er og hvor vigtigt det
er at vi beskytter vores ressourcer.
Jeg vil også sige ... tak alle jer
også til vores embedsmænd og ikke mindst til jer, Landstingsmedlemmer og ønsker
jer en god efterår og en god jul, selvom der er lang tid endnu. Vi siger også
tak til formandskabet.
Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit
Ataqatigiit):
Tak fra formandskabet side vil jeg
også gerne sige tak til Landsstyrets og Landstingets medlemmer, hvorfor, jeg
vil gerne på vegne af formandskabet få lejligheden til at takke medlemmerne af
Landstinget og Landsstyret for den intensivt arbejdsindsats der er braget de
sidste 3 måneder fra forslag til finanslov for 2002 forelog indtil lovens
endelige vedtagelse i dag.
Vi ønsker ligeledes, at udtrykke en
tak for den fleksibilitet og forhandlingsviljet der har braget denne samling. I
har dermed medvirket til et værdigt forløb af den demokratiske projekt til
fastdækkelse af de kommende års rammer for den politik der vil blive ført her i
landet fremover.
Endvidere vil vi gerne takke den
loyale og hårdtarbejdende medarbejderstab i Landstingets administration og
Landsstyrets direktorater for deres aldrig svigtende stor arbejdsindsats. Disse
medarbejders indsat er forudsætning for et effektivt og vellykket politisk
arbejde.
Denne samling har givet anledning
til forskellige folkelige demonstrationer og minde tilkendegivelser. Selvom der
selvfølgelige kan være delte meninger om baggrund for sådanne tilkendegivelser
vil jeg ikke undlade, at fremhæve dette som et stærkt bevis på at demokratiet i
Grønland er i et ... god gænge.
Det er et demokratisk sundhedstegn,
når ungdommen engagerer sig i det politiske liv og udtrykker deres meninger og
holdinger. De lover godt for Grønlands fremtid.
Med disse ord erklærer jeg hermed
Landstingets efterårssamlingen 2001 for afsluttet.