|
Dagsordens punkt 17-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag,
mandag den 8. oktober 2001
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til næringslov i Grønland. Forslaget er en revision af den gældende lov fra 1984 med de ændringer Landstinget vedtog på Landstingets forårssamling 2001.
Ud over at have revideret loven er den nugældende landstingslov om restaurations- og hotelvirksomhed med videre som handler om næringsvirksomheder som restauratør og hotelvært skrevet ind i loven. På denne måde sammenskrives to gældende love til en ny lov. Dette er i hel tråd med Landsstyrets politik om regelforenkling.
I arbejdet med revision af bestemmelserne har deltaget repræsentanter for erhvervsorganisationer, de grønlandske kommuners landsforening og centraladministrationen, for at give loven en så bred behandling som muligt. Landsstyret skal speciel rette en tak til deltagerne uden for Hjemmestyret, for at de har kunne afse tid til arbejdet med denne ret komplicerede lov. Næringsloven drejer sig om retten til at drive næring, altså retten til at udbyde tjenester til andre mod betaling.
Hvor de tidligere næringslov angik helt specielle erhverv lægger der nu op til, at vilkårene skal være gældende generelt, altså omfatte blandt andet også advokater, revisorer og andre tilsvarende, der udbyder tjenester mod betaling. Dette er et nyt princip, men efter Landsstyrets opfattelse et godt princip. Overfor samfundet er der ikke nogen forskel på de grundlæggende betingelser for retten til at drive virksomhed som håndværker, vognmand eller revisor, dog er der i særlovgivningen særlig uddannelse og forsikringskrav for advokater, revisioner og andre særlige grupper.
De grundlæggende regler i næringsloven er altså ens for dem alle, de specielle krav findes stadig i særlovgivningen. Ud over ens behandling af alle former for næring afskaffes kravet om næringsbrev. Dette forventes at blive en administrativ lettelse. Alle der driver selvstændig virksomhed skal allerede tilmeldes Grønlands Erhvervsregister, og derfor er dobbeltregistreringen med næringsbrev blevet overflødig.
Næringsbrevene kan stadig fås, og det kræves stadig i enkelte andre love, men det er ikke længere et krav i Næringsloven. Såfremt loven vedtages, så forventes ændringer i andre love, hvor der i dag er krav om gyldigt næringsbrev, efterfølgende ændret. Endelig nedsættes kravet om bopæl i Grønland til næringsdrivende fra de gældende 2 år som barer det at have bopæl i Grønland. Efter Landstingets fjernelse af bopælspligten for bestyrelsesmedlemmer for aktie- eller anpartsselskaber registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med Landstingets forårssamling 2001 nedsættes kravet om bopæl til andre næringsdrivende. Hermed ligestilles enkeltmandsvirksomheder med selskaber.
Generelt forventes forslaget at medføre, at det bliver lettere at tiltrække investeringer og knowhow udefra.
Idet jeg skal henvise til lovforslaget og bemærkninger til dette, skal jeg hermed på Landsstyrets vegne overlade lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.
Og så går vi over til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Først er det Simon Olsen, Siumut.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland. Fra Siumut bifalder vi den øgede konkurrencesituationen indenfor handel og privatiseringen, hvor Landsstyret i takt med den øgede globalisering har bemærket myndighedernes krav bliver formindsket omkring registrering af forskellige virksomheder indenfor handlen. Det er blevet overflødigt med kravet om næringsbrev.
Således vil en af Landsstyrets politik om regelforenkling blive realiseret, og som også vil være til gavn for kommunerne. Endvidere hvor de tidligere næringslove angik helt specielle erhverv lægges der nu op til, at vilkårene skal være gældende generelt, således indeholder loven mange områder. Alligevel kræves der stadigt i enkelte andre love næringsbreve, vil der endnu mod betaling af gebyr midlertidigt udstedes næringsbreve, det vil sige at krav om næringsbreve vil blive afskaffet i takt med, at det ikke længere figurer i andre love.
Fra Siumut godkender vi lovforslaget og som nævnt tidligere bifalder vi, at det bliver en administrativ lettelse.
Og den næste der får ordet er Godmand Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Vi vil fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til forslaget til landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland, som blev forelagt under Landstingets forårssamling 2001, og efteråret 2001. Lovforslaget blev behandlet i foråret 2001, hvor det af flere blev vurderet, at der skulle foretages revision af formuleringen. Landsstyret har hermed fremlagt en tilpasset forslag til landstingsloven, hvor forslaget under behandlingen i år 2001 blev udformet i henhold til de krav, der blev stillet der.
Vi er i Atassut af den opfattelse, at lovforslaget er helt udarbejdet, idet vi har lagt mærke til, at lovforslaget er udarbejdet således, at landanlæggene samt private næringsdrivendes muligheder er udtænkt med respekt. Vi har ligeledes gjort opmærksom på, at lovforslaget er udarbejdet, således at det er let forståeligt og forenklet for forbrugerne.
Med disse korte bemærkninger skal vi i Atassut meddele vores tilslutning til lovforslaget, der her 1. behandles.
Og den næste der får ordet er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har bemærket, at forslag til landstingslov om næringsvirksomhed fremsat af Landsstyret er en følge ændring af den ændring, der blev foretaget under forårssamlingen. Inuit Ataqatigiit finder det overordentligt vigtigt, at fremme erhvervslivet i vort land. Tiltag til etablering af nye arbejdspladser er et mål i disse år, som også er nødvendigt.
Inuit Ataqatigiit mener, at en af vejene er lettelse af driften i erhvervsforholdene. Ved udarbejdelse af ændringsforholdene er det sendt til høring til erhvervsorganisationerne, KANUKOKA samt centraladministrationen. En af de markante ændringer ved ikrafttrædelse af nærværende lov vil være afskaffelse af næringsbrev blandt andet for at undgå dobbeltregistrering og administration.
Da Inuit Ataqatigiit er enig i, at administrationens arbejde skal reduceres, hvor det er muligt er vi forstående overfor forslaget. Dog har vi i denne forbindelse bemærket, at politimesterembedet i sit høringssvar har sat spørgsmålstegn ved om lovforslaget er i overensstemmelse med Grundloven. Derfor anbefaler Inuit Ataqatigiit, at spørgsmålet undersøges nærmere af Erhvervsudvalget inden en endelig vedtagelse. Derudover anbefales det desuden, at undersøge de af Arbejdsmarkedsdirektoratet fremsendte punkter. Da Loven er vigtigt for erhvervslivet er det fra Inuit Ataqatigiits side ønskeligt med en så fuld bearbejdelse som muligt.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit anbefale, at lovforslaget bliver drøftet i Erhvervsudvalget inden 2. behandlingen. Tak.
Den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet har vi nøje undersøgt forslaget, og skal hermed fremkomme med følgende bemærkninger.
I de seneste år har vi ikke kunne undgå, at tilpasse nogle love, således at det bliver smidigere at følge disse, og derfor er vi i Kandidatforbundet tilfredse med denne tilpasning. Og således er det en smidiggørelse i lovgivningen, idet man nu har samlet forskellige love, der gælder for forskellige erhverv, og vi bemærker, at Landsstyret stiler efter en smidigere lovgivning, og man har også hørt erhvervsorganisationerne, KANUKOKA og andre. Og vi er i Kandidatforbundet tilfredse med denne høring.
Og hvad angår håndværksfagene, vognmænd eller revisorer, der vil det betyde en lettere måde at følge loven på, hvorfor vi i Kandidatforbundet er tilfredse med, at man nu også har indført .., vi mener, at man bør se nærmere på kravet om bopælspligt, således at det også kan betyde skatteindtægter, og vi mener, at det ville være en fordel. Og årsagen til at vi siger dette er, at når vi ser på Royal Greenlands bestyrelse, så er der flere der bor udenfor Grønland af bestyrelsesmedlemmerne. Man vil måske kunne regne ud, at såfremt alle bestyrelsesmedlemmer boede i Grønland, så ville bestyrelsesarbejdet måske være bedre.
Men vi forventer, at sagen bliver behandlet i relevant udvalg inden 2. behandlingen.
Og den næste er Landsstyreformanden med en besvarelse af partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, idet de hilser lovforslaget velkomment, idet de siger, at denne forenkling har været nødvendigt, også fordi det er korrekt, at vi har alt for mange administrative opgaver, og denne lovændring betyder en stor lettelse administrativt.
Og fra Atassut bliver det nævnt, at sagen er blevet godt udarbejdet, og det takker jeg for, og det er også korrekt, at man har været meget omhyggeligt med arbejdet. Og Inuit Ataqatigiit siger som Maliinannguaq nævnte, så er der flere spørgsmål der skal uddybes nærmere, og som Mads Peter Grønvold var inde på, så er jeg enig i, at det kan blive udvalgsbehandlet.
Hvad angår bopælspligt her i Grønland, hvor kravet har været 2 år bopælspligt, og det har været påpeget blandt andet af arbejdsgiverorganisationerne, hvor man har anset det for at være en bremse for at opstarte nye virksomheder, hvorfor man gerne ville have det væk, og så har man så også brugt dispensationer. Man har fra 1984 til i år, og så ud fra de erfaringer man i den forløbne periode har indhøstet, så har vi villet lette administrationen, og således også åbne muligheden for ekstern finansiering ude fra, hvorfor vi nu er gået væk fra 2 års bopælspligten.
Og jeg siger tak for den venlige velkomst sagen har fået, idet den vil blive udvalgsbehandlet inden 2. behandlingen. Tak.
Og jeg skal sige, at det er blevet ønsket, at sagen inden 2. behandlingen bliver sendt til Erhvervsudvalget til behandling, og det vil jeg gerne henvise til. Og dermed er behandlingen af punkt 17 færdig nemlig forslag til landstingslov om Næringsvirksomheder i Grønland, hvorefter vi nu er færdig med 1. behandlingen, og efter en udvalgsbehandling vil vi vende tilbage til punktet.