|
Dagsordens punkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag,
mandag den 8. oktober 2001
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til kongelig anordning om ændring af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har for de danske selskabers vedkommende gennemført en lempelse i den gældende årsregnskabslovs bestemmelser vedrørende afgift på selskabets ledelse i tilfælde af for sen indsendelse af årsregnskaber med videre til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For at disse lempelser også skal kunne omfatte de grønlandske selskaber, skal der godkendes en ændring af den anordning, hvorved den i Grønland gældende årsregnskabslov blev sat i kraft.
Indførelse af den samme lempelser for de grønlandske selskaber som de danske er i fuld overensstemmelse med Landsstyrets Struturpolitiske Handlingsplans anbefaling om løbende at ajourføre den grønlandske erhvervslovgivning. Forslaget medfører ingen omkostningen, tværtimod bliver afgiften for de grønlandske virksomheder for sent indsendelse af årsregnskab mindre.
Landsstyret anbefaler, at forslag til ændring af anordning godkendes. Såfremt forslaget godkendes vil lempelserne kunne træde i kraft for de grønlandske virksomheder med virkning for den 1. november 2001.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Først er det Lars Karl Jensen.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Til forslag om landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til forslag til ændring af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab fra 1997, og det indfører også en lempelse for de grønlandske selskaber som for de danske er i overensstemmelse med Landsstyrets politik, hvorfor vi fra Siumuts side går ind for Landsstyrets ændringsforslag.
Så er det Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
En ændring af visse selskabers aflæggelse af årsregnskab ved kongelig anordning som Landsstyret fremsætter med anbefaling skal vi fra Atassut give vores fulde tilslutning til forslaget. Det centrale i forslaget er en lempelse af den nuværende ordning, løbende ajourføring og opdatering af den danske erhvervslovgivning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Danmark.
Atassut mener, at det er positiv praksis med løbende ajourføring også af den grønlandske erhvervslovgivning. Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets anbefaling om forslaget til ændring af anordningen godkendes, herunder anordningens ikrafttrædelsesdato den 1. november 2001. Tak.
Den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har for de danske selskabers vedkommende gennemført en lempelse i den gældende årsregnskabers bestemmelser vedrørende afgift for selskabets ledelse i tilfælde af for sen indsendelse af årsregnskaber med videre til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det foreslås endvidere, at denne også skal træde i kraft for grønlandske selskaber.
Da Inuit Ataqatigiit anser dette for nærliggende, og som en tilpasning, så tilslutter vi os forslaget. Inuit Ataqatigiit har disse korte bemærkninger til ændringsforslaget til anordningen.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har for de danske selskabers vedkommende gennemført en lempelse i den grønlandske årsregnskabers bestemmelser, så har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Det er i tilfælde, at man indsender reviderede årsregnskaber med videre til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at det så indsendes inden der er seks måneder og tre uge inden årsregnskabets afslutning, men for statens selskaber eller andre selskaber, hor staten også er medejer, så skal årsregnskaber med videre sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fem måneder og tre uger efter årsregnskabets afslutning. I den forbindelse, så kan man se, at det ikke er tilpasset grønlandske forhold, idet ser man på Statens virksomheder, så ved vi jo allesammen, at Grønland har fået Hjemmestyre, som også er godkendt af Staten.
Og Kandidatforbundet ser derfor gerne, at der bliver redegjort for, hvad der egentlig menes med statsejede selskaber i ændringsforslaget til anordningen, da vi ikke regner med, at man her specielt tænker på KNI eller Royal Greenland. Men bortset fra det så går vi i Kandidatforbundet ind for lempelserne, der lægges op til i forslaget.
Men når der er tale om selskaber, der er hjemmehørende i Grønland, så vil vi ikke undlade at erindre Landsstyreformanden om det åbne brev af den 4. oktober, hvor i dette brev, som Grønlands Arbejdsgiverforening har skrevet nævnes blandt andet forhold omkring handel, arbejdsmarked, transport og industri, forhold som umiddelbart er svære at ignorere.
I brevet nævnes blandt andet, at ud af i alt 635 aktieselskaber og anpartsselskaber er de 149 gået ud af året med underskud, og endnu 75 af dem er gået ud af året med risiko for tab af hele egenkapitalen. 60 er enten gået i betalingsstandsning eller konkurs, og andre 87 er gået ud af året med et overskud på lidt over 1 mio. kr. Hvis oplysningerne fra HTS er korrekte, vil vi fra Kandidatforbundet anbefale, at forholdes undersøges, da brevet omtaler, at realiteterne er, at der er risiko for at hele 34 % af selskabsmængden vil oppebære enten restancer eller meget store restancer, og at kun 7 % vil gå ud med mindre eller næsten ingen restancer.
Vi er i Kandidatforbundet overbeviste om, at Grønlands Arbejdsgiverforening ikke kommer med løse floskler, og vi vil derfor inderligt anbefale, at Landsstyret igangsætter seriøse undersøgelse af de faktiske forhold inden det er for sent.
Selvom dette måske kan virke som et sidespring til et helt andet emne, så har vi fundet det nødvendigt at påpege disse alvorlige forhold. Men vi skal naturligvis gentage, at vi går ind for forslaget til ændring af anordningen om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab med videre, og vi regner naturligvis med, at vi får svar på de forespørgsel vi har stillet omkring de hjemmestyreejede selskabers status kontra de statsejede.
Med disse bemærkninger anbefaler vi, at punktet bliver behandlet i Lovudvalget inden det går videre til 2. behandlingen. Tak.
Og så er det Landsstyreformanden der kommer med en besvarelse til de bemærkninger, der er kommet.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Vedrørende ændringsforslaget om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., der er jeg glad for den støtte den har fået fra samtlige partier og Kandidatforbundet. Kandidatforbundet henviser til et åbent brev til mig, og jeg kan ikke på stående ford besvare spørgsmålet, men regner med at kunne besvare det når jeg modtager det omtalte brev.
Men det er lempelser, der er tale om, og der er det korrekt som Kandidatforbundet siger, at det krav et halvt år og tre uger, som nu er gældende, og i forhold til Staten er det fem måneder og tre uger. Men tænker vi på de statsejede, så er de i gåseøjne statsejede, så er det "Royal Greenland og KNI". Og med hensyn til, så er man i færd med at undersøge om noget af det kan privatiseres.
Men i den forbindelse med det omtalte brev, så vil jeg henvise til, at det vil kunne blive behandlet på et andet tidspunkt. Tak.
Der er ikke andre der har bedt om, at få ordet, hvorfor vi nu er færdig med 1. behandlingen af punkt 19, og jeg skal nævne, at et absolut flertallet støtter forslaget, hvorfor det nu er klar til at blive behandlet uden at det skal udvalgsbehandles inden da.