|
Dagsordens punkt 20-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag,
mandag den 8. oktober 2001
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet, og landbaserede erhverv. Forslaget er udtryk for en regelforenkling, idet der er tale om en sammenskrivning af de to eksisterende love om finansieringsstøtte for henholdsvis turismeerhvervet og de landbaserede erhverv.
Landsstyret ser ikke behov for at opretholde forskellige principper for turismeerhvervet og for de landbaserede erhverv, og forenklingen medfører derfor en tilnærmelse af formerne for finansieringsstøtte til disse nært beslægtede erhverv. Indsatsen for at forbedre rammerne for den grønlandske erhvervsudvikling er i disse år målrettet blandt andet en forenkling af lovgivning indenfor erhvervsområdet, hvilket sker som et led i en langsigtet erhvervsfremme strategi.
Allerede i 1998 pegede Landsstyret i betænkningen vedrørende støtte til de landbaserede erhverv under efterårssamlingen i 1998 på et behov for at igangsætte en række initiativer. Særlig skal der i den forbindelse fremhæves behovet for at lette adgangen til kapital i forbindelse med produkudvikling, start af egen virksomhed og generationsskifte, samt for kvalificeret rådgivning for personer, der vil etablere, udvikle eller have et generationsskifte i en virksomhed. Rapporten pegede endvidere på en række erhvervsfremme tiltag, og det her nævnte skulle således ses i en bredere sammenhæng.
Landsstyret vedtog i forlængelse heraf, at ændre, udvikle rammebetingelserne for at fremme udviklingen indenfor de landbaserede erhverv. I dag ses fortsat et behov for at få en mere differentieret erhvervsstruktur, især ønsket om en reduktion af den alt for store afhængighed af vort lands fiskerierhverv. Målet er at lette etableringen af nye virksomheder samt at styrke virksomhedernes konkurrencedygtighed, og herigennem skabe beskæftigelse, indtjening, og kort sagt et dynamisk erhvervsliv.
Midlet er udvikling af konkurrencedygtigt rammebetingelser, som skal motivere virksomhederne til at blive mere udviklingsorienterede, og forandringsvillige. Tiltaget som præsenteres i dag skal således ses som en del af opfølgelsen af ovennævnte målsætninger. Landsstyret vil dog ikke stille sig tilfreds med dette alene, men har igangsat et målrettet arbejde med udformningen af en redegørelse for handels- og erhvervsfremmeområdet, et tiltag som også Landstinget har efterlyst iværksat.
Redegørelsen som vil ligge klar til forårssamlingen 2002 vil ud over en opdateret analyse pege på de nødvendige initiativer. Konkret medfører de aktuelle lovforslag om erhvervsfremme flere ændringer.
Garantistillelse for lån optaget i forbindelse med nødlidende generationsskifte kan nu også opnås af personer og virksomheder indenfor turismeerhvervet. Tilsvarende kan personer og virksomheder indenfor de landbaserede erhverv nu også opnå garantistillelse for lån i forbindelse med produktudvikling. Endvidere bliver muligheden for at få tilskud til produktudvikling tilgængelig for begge erhverv. UNNUISA-fonden er dermed det eneste element som i loven adskiller de to erhvervssektorer. Fonden fik på efterårssamlingen 2000 tildelt en mere aktiv rolle på turismeområdet, hvilket betød, at fonden eksempelvis fik mulighed for at tage initiativ til analysearbejder.
Da fonden formål således blev ændret for mindre end 1 år siden er der ikke i forbindelse med nærværende lovforslag ændret væsentligt ved fondens spillerum. Forventningen fra Landsstyret er imidlertidig at fondens bestyrelse, nemlig UNNUISA-fondens bestyrelse vil i løbet af foråret bidrage med deres bud på fondens fremtidige virke, herunder hvilke investeringsmæssige, kapacitetsmæssige med videre behov der er på overnatningssiden i Grønland.
Fondens bestyrelse har netop besluttet, at iværksætte en sådan analyse, og analysens anbefalinger skal derfor kunne indgå i forarbejderne til finanslovsforslaget for 2003. Landsstyret er af den opfattelse, at loven kan bidrage til at etablere nye virksomheder indenfor turismeerhvervet, og de landbaserede erhverv.
Ved at give adgang til risikovillig kapital kan loven fremme incitamentet til selv af tage det nødvendige ansvar. Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at loven ikke giver mulighed for permanent driftstøtte, men i stedet udgør en hjælp til at få igangsat nye initiativer. Alle erfaringer viser, at adgang til offentlige midler skal følges op om krav om kvalitet og seriøsitet i de enkelte projekter. Lovens skal hermed opfylde ønsket om etablering af nye virksomheder samtidig med at dette sker indenfor de finanspolitiske rammer.
Håbet er, at resultatet på længere sigt er en underskov af mindre virksomheder indenfor de nævnte erhverv, som efterhånden kan vokse sig stærke, og tillige kan reducere sårbarheden overfor konjunktursvingninger indenfor vort lands vigtigste erhverv - nemlig fiskeriet.
Med disse bemærkninger overlader jeg hermed på Landsstyrets vegne lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.
Tak. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Først er det på sin plads, at orientere om, at Landstinget Turismeudvalg nu er ændre til at være en del af Erhvervsudvalget, og efter at have deltaget i udvalgets arbejdet, det udvalg som blev etableret i ½996 er nu efter 5 år ophørt, og jeg vil på Turismeudvalgets vegne hermed rette en tak til vores samarbejdspartnere i Landsstyret og til udvalgets medlemmer. Det er spændende, at arbejde indenfor turismen, hvor der er mange opgave, ligesom der hele tiden dukker nye ting op.
Det nye Erhvervsudvalg skal nu i bredere omfang end hidtil behandle områderne indenfor erhvervslivet, handlen, turismen og bygderne. Landstingets Turismeudvalg har haft mange mål, turismen i Grønland er godt i gang med at blive udviklet som et nyt erhverv, hvorfor vi finder det meget væsentligt, at man arbejder for, at alle borgerne tilstadighed bliver interesseret i og deltage i udviklingen af turismen. Vi må tro på turismen som et nyt alternativ i erhvervslivet, og det er vores opfattelse, at hvis vi støtter udviklingen af turismen, kan den skabe mange arbejdspladser og virksomheder, og for at nå dette mål må vi arbejde tættere sammen.
Vi er vidende om, at turismeerhvervet internationalt er det erhverv, hvor der sker den største fremgang, og det er vores opfattelse, at vi med en større forståelse i Grønland for turismen skal have en udvikling der er bedre koordineret, og som bliver udført i samarbejde med landets regioner ikke mindst indenfor trafikken skal der være en større koordinering end tilfældet er i dag.
Vi har fra Siumut set frem til nærværende forelæggelse af landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet, og landbaserede erhverv som vi støtter i Siumut. Der har fra det offentlige side i mange år været ydet store tilskud især til fiskerierhvervet, således at den kunne blive rentabel, ligesom der også er ydes offentlige tilskud til fåreholdererhvervet. Det er vores opfattelse i Siumut, at støtte til erhvervsfremme eller sagt på en tydelige måde, at der opereres med fødselshjælp indtil man kan klare sig, også bør indføres også indenfor turismen.
Derfor er vi i Siumut glade for, at Landsstyret nu forelægger en lov om finansieringsstøtte indenfor turismeerhvervet og det landbaserede erhverv, som er velgennemtænkt og med følgende udgangspunkter, at der skal kunne rejses kapital i forbindelse med etableringen af nye virksomheder, garantistillelse for lån optaget i forbindelse med nødlidende generationsskifter, rejsning af kapital i forbindelse med anlæggelse af overnatningssteder for turister, og endelig rejsning af kapital for produktudvikling.
De gældende love om finansieringsstøtte til turismerhvervet fra 1996 samt finansieringsstøtte til landbaserede erhverv fra 1998 er nu sammenskrevet til en lov, og denne sammenlægning er et hensigtsmæssigt skridt i forbindelse med udnytningen af den strukturpolitiske handlingsplan som blev præsenteret under Landstingets efterårssamling 2000, hvilket er helt på sin plads. En større og koordineret udvikling i Grønland skal ske i samarbejde med og støtte til viljefaste private.
Gennem UNNUISA-fonden er der givet mulighed til mange, som også er blevet benyttet af flere, ligesom vi også kan nævne den såkaldte TAT-ordning, der yder økonomisk tilskud indenfor turismen. Vi har i Siumut ikke været tilfredse med tilskuddene derfra i de senere år er blevet reduceret, hvorfor vi ser det som hensigtsmæssigt, at støttetiltag nu skal øges. Der bliver fremlagt mange gode ideer om etablering af nye arbejdspladser, som i de fleste tilfælde desværre løber ud i sandet, når man blandt andet ikke er dygtige til at samarbejde eller til at planlægge.
Derfor må der som følge af den nye lov overfor Landsstyret fra Siumuts side kræve, at der igangsættes tiltag og realiseres, at i etableringen, at der skabes mulighed for kurser indenfor samarbejde og etablering af netværk, ikke mindst for så vidt angår det økonomiske. Nærværende forslag indeholder også forhold omkring erhvervsfremme på land, det indeholder lånoptagelse i forbindelse med generationsskifter i eksisterende virksomheder indenfor de landbaserede erhverv.
I henhold til det vi har foreslået i Siumut er mulighederne for, at herboende kan overtage virksomheder blevet forbedret via nærværende forslag, og det er efter vores opfattelse det rigtige tilskud at forelægge det forslag, og det ser vi i Siumut blot som hensigtsmæssigt. Vi ser det som et lovende tiltag, at der vil skabes en mere alsidig og mere formålrettede muligheder indenfor turismen og indenfor de landbaserede erhverv samt at etableringer bliver mere pålidelige, herunder vurdering af den lokale udvikling indenfor turismen.
Da det selvfølgelig drejer sig om etablering i erhvervslivet, regner vi i Siumut ikke med, at der inkluderes støtte til driften. Det er ventet, at den der skal etablere, at selskabet selv har kapital at starte med selvfølgelig, og vi bifalder i Siumut, at der bliver en mere smidig mulighed for at optage lån i en bank, herunder at der skabes bedre garantistillelse ordninger, men vi skal dog fra Siumut ønske, at iværksættere med gode muligheder, at de ikke bliver forhalet, vi ønsker at disse bliver realiseret, dette er nødvendigt, hvis en etablering ikke blot skal være en etablering.
Vi finder det væsentligt, at man ikke blot eksportere penge ud af Grønland, men at penge tjent i Grønland omsættes og yngles i Grønland. Derfor er vi i Siumut tilfredse med, at kravene om tilskud er klart formuleret i loven, at det er et krav til produktbehandlingen eller serviceringen skal ske i Grønland samt at det især er et krav, at beskatningen også fuldt ud skal ske i Grønland, og det finder vi helt på sin plads fra Siumuts side.
Vi finder det meget væsentligt, at der afsættes de nødvendige midler i tide til den nødvendige støtte, hvorfor vi kræver, at det sikres, at der til fonden afsættes mindst 15 mio. kr. i opstartsfasen, ligesom vi finder det nødvendigt, at SULISA altid vil have repræsentanter i fondens bestyrelse, fordi SULISA er den der i dag har det største kendskab og erfaring med etablering af erhvervsvirksomheder, der kan udføre rentabel aktiviteter.
Og med disse bemærkninger fra Siumut skal vi meddele vores støtte til forslag til landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet og de landbaserede erhverv, og skal kræve, at den inden 2. behandlingen sendes til vurdering i Erhvervsudvalget.
Så er det Aqqaluk Petersen, Atassut.
Aqqaluk Petersen, ordfører, Atassut.
Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til forslag til landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet, og landbaserede erhverv.
Vi er tilfredse med, at man har samlet de nugældende love for yderligere at fremme erhvervslivet samt dets realisering, og at man nu benytter baggrunden for at fremsætte lovforslag, der gør det hele lettere for brugerne. Atassut har det formål, at turismeerhvervet skal få en stadig større økonomisk gavn for grønland. For derved opnår man efterfølgende, at man ved supplering af erhvervsgrenene ud over det alt for ensformige erhverv, som man kan ty til, har hjemlet mulighederne ved lovens argumentation.
Vi er bekendt med, at flere og flere turister gæster Grønland i disse år, hvorfor det er glædeligt, ligesom vi er bekendte med, at der forskellige steder er stor forskelle i turismeudviklingen, hvorfor vi finder det naturligt, at man baner vejen for en forbedret og mere fleksibel tiltag indenfor erhvervsfremme området. Vi lægger i Atassut vægt på, at være med til at vi baner vejen for en lettelse af det erhverv, rationalisering af loven og en endnu bedre finansiering, ligesom vi finder det vigtigt, at man med hensyn til lettelser for produktudvikling og skabelse af arbejdspladser, at man bør være særlig opmærksom på, at man gør finansieringen mere lempelig med henblik på vejledning for de kommende erhvervstagere.
Vi er godt tilfredse med, at man ved nærværende lovforslag tager sigte på at forbedre forholdene omkring generationsskifte for at sikre de fremtidige generationsskifter indenfor erhvervslivet på en bedre måde. En ting er helt sikkert, og det er, at vi skal udvikle og fremme en øget selvstændighed på alle områder, og det vil vi gerne fra Atassuts side som sædvanlig være med til.
Vi går fra Atassuts side principielt ind for lovforslagets formål med en mere ...finansiering samt indførelse af risikovillig kapital, for derved kan man også opnå større vilje hos initiativtagerne. Vi er fra Atassut tilfredse med, at man på den måde kan støtte formålet og bane vejen for en mere fælles målrettet formål. Vi skal fra Atassut udtrykke tilfredshed med budskabet om større garantistillelser samt udviklingsmuligheder indenfor turismen. Produktudviklingen ligger centralt i økonomien og beskæftigelsen.
Men hensyn til UNNUISA-fonden har vi i Atassut specielt lagt mærke til, at man sidst i 1998 havde afsat midler til specielle formål, og vi er bekendt med, at man i år hidtil har afsat 500.000 kr. Vi skal fra Atassut gøre særlig opmærksom på, at dette kan medføre begrænsninger af formålet.
Vi skal fra Atassut henstille følgende til Landsstyret om at undersøge de kæmpemæssige turistskibe, der nu kommer til Grønland, og ikke ligger til kaj, men blot anker op, at disse opkræves afgift for at komme ind på Grønlands territorialfarvand, og at man også ligeledes med henblik på forbedningsmuligheder, at man foretager en undersøgelse af hvorvidt der i forbindelse med beredskabet, hvorvidt beredskabet er i tilfælde af en eventuelt redningsaktion i forbindelse med uheld på krydstogtskibene. I forbindelse med markedsføringen af Grønland som turistmål skal vi gøre det klart, at Landsstyret er opmærksom på, at turisterne ikke forstyrre udøverne af fangererhvervet.
Og med disse bemærkninger tilslutter vi os lovforslaget, og henviser sagen til nøjere gennemgang i relevant udvalg.
Derefter er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Udviklingen af landbaserede erhverv som turismeerhvervet anses for Inuit Ataqatigiit som værende vigtige, især i disse år, hvor vores hovedindtægtskilder primært er baseret på fiskeriet. For hvis vores lands økonomi skal stabiliseres i fremtiden, så vil udviklingen af landbaserede erhverv og selvforsyningsgraden, er det nødvendigt med nemme og smidige udveje.
Da lovforslaget har til formål, at man gør tilskudsordningerne mere smidige uden af skille landbaserede erhverv og turismeerhvervet ad, så tilslutter vi os fra Inuit Ataqatigiit sig dette. Da det endvidere også er formålet man gør det lettere at iværksætte nye erhverv, og at man styrker konkurrencedygtigheden i arbejdsmarkedet.
Inuit Ataqatigiit finder det desuden vigtigt, at der i denne anledning iværksættes omfattende oplysningskampagner, således at befolkningen samtidig bliver mere oplyst om, hvorledes man starter et nyt erhverv, fordi det er jo ikke nok, at man giver mulighederne, hvis iværksætterne på den anden side ikke har nok kendskab til handel og administration. Derfor mener vi, at man må være mere overvågen overfor, at iværksætte kurser for interesserede kommuner og landsdele.
Vi tilslutter os forslaget fra Inuit Ataqatigiits side, og anbefaler, at sagen overdrages til Erhvervsudvalget, forinden 2. behandlingen her i salen.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Også en af Kandidatforbundets mærkesager er erhvervsfremme, hvorfor vi forstår baggrunden for forslaget, og støtter det fuldt ud, nemlig nærværende landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet, og landbaserede erhverv, ligesom vi naturligvis også regner med, at det havbaserede erhverv også bliver udviklet, og de aktuelle problemstillinger bliver løst, ligesom i regner med, at denne støtte vil være til stede, når vi skal drøfte fiskeriets problemer i morgen her i salen.
Vi ser det som en vigtigt opgave, at være med til at udvikle og konsolidere erhvervslivet for den fastboende befolkning. Vi er fuldt ud klar over, at det ikke er nok bare at støtte når der skal igangsættes noget, det er altid tvingende nødvendigt med god planlægning, at der foretages seriøse estimater og undersøgelser, og ikke mindst, at man skal mene det, man har sat sig for. Vi er også fuldt ud klar over, at hvis man ikke investerer i god planlægning, så vil indtjeningen være umuligt, man kan derfor ikke komme uden om, at Landskassen bliver nødt til at investere for at få så meget afkast som muligt, og vi må endelig ikke glemme, hvad der allerede har passeret.
Vi er nemlig klar over, at vi ikke blot kan investere for investeringernes skyld, og vi må her uden stolthed indrømme, at de fejl tidligere, f.eks. omkring PUISI og DISKO, da det aldeles ikke er ønskeligt, at lignende fejltagelser bliver gentaget fremover. Vi er også klar over, at det er Landstinget og Landsstyrets mål, at nedbringe udgifterne på administrationen eller på driftområdet, vi vil derfor fra Kandidatforbundets side anbefale, at man i de relevante udvalg også undersøge mulighederne for indførelse af større effektivitet. Her tænker vi specielt på SULISA A/S, som jo i forvejen til daglig beskæftiger sig med en stor del af de i forslaget nævnte projekter.
Vi skal derfor ligeledes fra Kandidatforbundet anbefale, at man også undersøge mulighederne for en mere effektiv brug af de eksisterende værktøjer, da vi også kan observere, at de ændringer man ligger op til i loven vil have vidtrækkende konsekvenser. Vi ønsker ligeledes, at indholdet i § 8 stk. 2 samt i indholdet i § 13stk. 2 bliver uddybet nærmere.
Med hensyn til § 8 blev det nævnt, at afdragssiden for lån maksimalt må vare i 10 år, og i § 13 stk. 2 bliver der nævnt andre lån, hvor den maksimale afdragstid på lånene må være op til 20 år. Vi ønsker, at få redegjort, hvorfor der er denne forskel med hensyn til de foreslåede afdragstider.
Vi ønsker ligeledes, at der bliver redegjort for indholdet i § 10 stk. 2, hvor der bliver nævnt, at de finansieringsselskab der bliver dannet vil have en egenkapital på 15 mio. kr., men det er jo lige blevet nævnt, at selskabet har fået en kapitalindsprøjtning på op til 27 mio. kr. fra Hjemmestyret, nemlig 15 mio. kr. i 1997 og andre 12 mio. kr. i 1998. Men der er også for Finansloven for i år 2001 blevet afsat en ½ mio. kr. altså 500.000 kr., det vil sige, at selskabet i henhold til redegørelsen har en kapital på i alt 27,5 mio. kr. Vi kræver også at man drøfter det forhold nærmere, og redegøre omkring disse forhold.
Med disse ord anbefaler vi, at punktet bliver behandlet seriøst i et relevant udvalg før punktet går videre til 2. behandlingen.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, så er det Landsstyreformanden med svar til partiordførerne.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg siger til ordførerindlæggene fra partierne og Kandidatforbundet som viser en tilslutning til nærværende forslag, hvorfor jeg også på denne baggrund ser frem til en smidig behandling i udvalget, hvilket jeg forventer på baggrund af de faldne bemærkninger.
Siumuts ordfører kom i sin ordførertale ind på, og anbefalede, at vi for så vidt angår det nuværende, at man anbefalede et tættere samarbejde mellem Greenland Turisme og SULISA. Det er rigtigt, at forholdene i dag er sådan, at for så vidt angår de offentlige garantier for i dag, at disse gælder fiskerierhvervet eller det havbaserede erhverv, som Atassuts ordfører også var inde på. En stor del af vores midler til erhvervsfremme har gået og går til fiskerierhvervet, hvorfor der nu er et behov for, at øge støtte til erhvervsfremme indenfor det landbaserede erhverv, således at man derigennem kan skabe flere varige arbejdspladser, også indenfor turisterhvervet, også for så vidt angår overnatningssteder, som man finder nødvendigt.
Jeg har også bidt mærke i, at man støtter, at de private får bedre chancer for at etablere sig, og jeg er glad for den principielle tilslutning, der er dertil - her fra salen. Samtlige ordførere, næsten allesammen pegede også på, at de forhold der har været gældende indenfor UNNUISA-fonden. Anthon Frederiksen nævnte, hvor meget der er blevet brugt til UNNUISA-fonden, som giver støtte til udvidelser af overnatningsfaciliteter, etablering af nye overnatningsfaciliteter, således har der fra UNNUISA været brugt et beløb på 28 mio. kr. til tilskud til etablering af overnatningsfaciliteter og lignende.
Der er fra UNNUISA’s etablering er der til overnatningsfaciliteter, man har fra UNNUISA givet støtte til etablering af 200 ekstra sengepladser, og jeg mener også, at der er behov for at udtrykke glæde herover.
Vedrørende garantistillelser for eksisterende lån, som har været gældende siden januar 1999, hvis man følger udviklingen, så har der slutningen af 2001 været garantistillelser på 3,6 mio. kr., mens beløbet er kommet op på 4,5 mio. kr. i år, således har man stillet garantier på i alt 4,5 mio. kr. til 39 virksomheder. Det har jeg sagt for at give et lille billede af, hvordan situationen er i dag, og hvilke forventninger vi har.
For så vidt angår generationsskifter, som flere partiordførere var inde på, så er det vigtigt, at der gives mulighed for smidigere generationsskifter end hidtil, da det er meget væsentligt, at virksomheden kan køre videre ved at fastboende kan overtage eksisterende virksomheder på en lettere måde via generationsskifter, og vi mener, at der er grundlag til at stille gode forhåbninger hertil.
Vedrørende UNNUISA så vil jeg også lige tilføje, at Landsstyret i denne forbindelse udpeger to bestyrelsesmedlemmer, nemlig en formand og et menigt bestyrelsesmedlem til bestyrelsen. Og det er derigennem Landsstyret udfører sit arbejde.
Atassuts ordfører var også ind på spørgsmål om krydstogtskibene, og hvordan vi kan udnytte disse bedre økonomisk, så er jeg fuldt ud enig med Atassuts ordfører, jeg vil også have det undersøgt nærmere om der ikke kan etableres en sådan afgift som foreslået fra Atassut. Jeg vil i den forbindelse også sige, at for så vidt angår krydstogtskibene, at man må udnytte disse muligheder bedre i forbindelse med de lokale turismekontorer, således at de anløb som visse byer og bygder har, at turisterne får bedre muligheder, således at det lokale erhvervsliv også er mere åbent overfor at udnytte disse anløb bedre.
Til Kandidatforbundets spørgsmål vedrørende bestemte paragraffer, skal jeg sige, at det er rigtigt for så vidt angår garantistillelser til banklån, at man åbner op for garantistillelser i denne forbindelse ved § 16 stk. 2, der er to ting der, hvor der er tale om lån til overnatningsfaciliteter, hvor der er mulighed for optagelse af rente- og afdragsfrielån, mens der på den anden side også kan gives støtte til renteudgifter.
Vedrørende UNNUISA skal jeg stadigvæk præcisere, at der stadigvæk er mulighed for at optage lån og stille garantier. Jeg forventer, som allerede udtalt, at de spørgsmål som nu er kommet frem, at disse også vil blive uddybet i udvalgsbehandlingen, ligesom undertegnet selvfølgelig er klar til at gøre rede for forslaget overfor Erhvervsudvalget, det er vi meget åbne for.
Jeg siger atter engang tak til de faldne bemærkninger.
Jeg siger tak til Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. Så er det Siumuts ordfører, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Jeg er også glad for Siumuts vegne, at Landsstyreformanden har taget godt imod vores bemærkninger, og jeg sagde også, at det var nødvendigt, at det blev behandlet yderligere i Erhvervsudvalget, og jeg mener også, at udvalget bør følge med i, hvad midlerne bliver brugt til, og jeg mener også, at det er nødvendigt, at man samarbejder tæt med Landsstyret.
Hvad angår Kandidatforbundets bemærkninger, der kan vi ikke hele tiden blive ved med at vende tilbage til de fejltagelser, der er blevet taget med PUISI og DISKO. Men vi regner med, at der vil være en bedre planlægning, men vi kan ikke blive ved med, at vende tilbage til de fejltagelser, og gøre os bange på den måde, fordi det vil ikke nytte noget, at pengene arbejde, og det betyder så også, at såfremt pengene arbejder, så skaber de arbejdspladser, og dermed også bærer frugt.
Jeg synes, at det er et stykke spændende arbejde vi skal til at gå i gang med, og vi er fuldstændigt enig med Atassut i når de siger, at krydstogtskibe der kommer til Grønland kunne gøre mere gavn for landet. Vi ved jo, at når de så kommer med en masse mennesker, så forbereder kunstnerne sig, men det er begrænset, hvad der bliver solgt, og det er også noget vi har drøftet i Turismeudvalget, og jeg synes også, at det er nødvendigt med yderligere diskussion.
Og jeg er også glad for, at Inuit Ataqatigiit også kommer ind på de samme ting, som vi også kom ind på, nemlig at det er nødvendigt med yderligere oplysning om selv loven. Erhvervsudviklingen i Grønland er ny, og dermed er det også nødvendigt at befolkningen får oplyst om muligheden, hvorfor vi fra Siumuts side ønsker, at netop det bliver fremmet.
Vi siger tak til Siumuts ordfører, Ruth Heilmann, og så er det Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen, der får ordet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. I vores bemærkninger sagde vi blandt andet, at der regner vi med, at det nok bliver behandlet grundigt i udvalget, der blandt andet vedrører administration. Vi ved, at et af Landsstyrets mål er at nedsætte driftsudgifter. I nærværende lovforslag og dens bemærkninger der står der blandt andet, at man må regne med, at der sker nogle ændringer med hensyn til driften, og her kan vi se.
Det er jo ikke gratis, at drive noget, men vi kan se indenfor punktet her, at en medarbejder som har udført et stykke arbejde, så kan man forestille sig, at de opgaver som fonden skal udføre, hvorfor kan de ikke placeres under SULISA, fordi SULISA kører allerede og har erfaringer med det. Hvorfor skal vi skabe alle mulige ting, og dermed også skabe administration. Vi må udnytte de fora vi allerede har, det vil jo også betyde færre driftsudgifter.
Og med hensyn til PUISI A/S, det er jo ikke taget ud fra den blå luft. Især når sådanne fejltagelser har kostet så mange millioner. Vi vil jo ikke gentage de samme fejltagelser igen, hvorfor vi har nævnt det.
Vi synes, at det er et godt initiativ, der er taget her i forbindelse med nærværende forslag, hvorfor det er nødvendigt, at man tænker sig godt om, og vi må også komme væk fra, at man givet et tilskud bare for at give et tilskud. Ikke sådan at forstå, at vi er imod, at man etablerer en fond, men det vi gerne vil undgå er, at vi gentager de same fejltagelser, der er sket. Og de midler det drejer sig om er jo samfundets penge, og vi må jo også sørge for, at forskellige forsøgsordninger sker uden alt for mange fejl.
Vi siger tak til Kandidatforbundets Anthon Frederiksen, og den næste der får ordet er Aqqaluk Petersen, Atassut.
Aqqaluk Petersen, ordfører, Atassut.
Tak. Det bliver ganske kort. Jeg er glad for, at Landsstyreformanden og Siumuts ordfører Ruth Heilmann tager godt imod Atassuts bemærkninger vedrørende krydstogtskibene, der ikke anløber havnene, men blot ligger for anker uden for byen.
En ting er sikkert, nemlig at fremtidens udvikling, der må vi i forbindelse med arbejdet for større selvstændiggørelse, der må vi til stadighed fremme de ting, som kan betyde, at vi bliver mere selvbåren. Og flertallet er enig i dette punkt, hvilket vi r glade for fra Atassuts side. Tak.
Vi siger tak til Atassuts ordfører Aqqaluk Petersen, og så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt for yderligere bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Til Anthon Frederiksens sidste bemærkninger så skal jeg lige nævne, at selvfølgelig er de garantistillelser, og til det som flere partiordfører var inde på vedrørende driftstilskud og uden at bruge driftstilskud, men ved garantistillelserne, så er det også formålet, at bankerne eller dem der medfinansierer, der har man så også mulighed for at låne penge derfra. Og uden at lade Hjemmestyret skal være den der stiller garantien, så kan også forhøre sig hos andre for at høre, om de også støtter sådanne initiativer. Der er det ikke altid kun Hjemmestyret, der skal træde til med, hvor der er andre muligheder.
Jeg skal også lige nævne, selvfølgelig spørgsmålet om garantistillelser, som vi prøver på at få op at stå, så regner man med, at Sulisa, hvornår det skal være. Der skal Sulisa være en tæt samarbejdspartner, også fordi man også kan udnytte Sulisas erfaringer i samarbejdet, og i sagens videre forløb, så regner jeg med, at man har et tæt samarbejde med Sulisa.
Ordører Augusta Salling (A):
Vi siger tak til landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. Og dermed er pkt. 20 færdigbehandlet, nemlig forslag til Landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet og landbaserede erhverv. Og 1. behandlingen er færdig, og forinden 2. behandlingen, bliver den sendt videre til drøftelse i Erhvervsudvalget.