|
Dagsordens punkt 22-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10. mødedag, tirsdag den 9. oktober 2001.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og
Bygder.
Tak. På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed "Redegørelse om fiskeriets situation".
Fiskerierhvervet og samfundet iøvrigt er i de seneste måneder blevet stillet overfor mange udfordringer forårsaget af situationen i fiskerierhvervet. Det har affødt en under riden en ophedet debat mange steder i samfundet og også her i Landstinget.
Det er blandt andet de problemer, som fulgte med prisfaldet på rejer på verdensmarkedet og varsling om lukninger af landanlæg, som har skabt en ophidset stemning og frustrationer hos fiskere og fabriksarbejdere, og som også skaber problemer for de kommuner, som berøres af eventuelle fabrikslukninger.
Vi oplevede en kulmination på fiskernes utilfredshed tidligere i år, hvor fiskerne gennemførte ulovlige havneblokader. I den seneste tid har flere kommuner desuden rettet henvendelse til Landsstyret om krav om løsninger, der kan forhindre fabrikslukninger.
I debatten er Landsstyret blevet afkrævet løsninger på mange forskelligartede problemer i fiskerierhvervet, og der er flere sider rejst kritik af, at Landsstyret ikke har en sammenhængende fiskeripolitik. Landsstyret har i de forløbne måneder arbejdet på at finde løsninger på de aktuelle problemer.
Der er tale om komplicerede problemer, og det er ofte vanskeligt at løse disse på en måde, som tilgodeser alle involverede parters interesser. Landsstyret kan imidlertidig ikke ensidigt varetage enkelte grupper og enkelte selskabers snævre interesser, men må nødvendigvis arbejde for at finde løsninger, der tjener hele samfundets interesser bedst muligt. Det skal tilføjes, at Landsstyret fuldt og helt er klar over nødvendigheden af en bevaringspolitik omkring tilstedeværelsen af fiskeresourcerne.
Siden afslutningen af de ulovlige havneblokader har repræsentanter for fiskerierhvervet sammen med Landsstyrets administration arbejdet i et hurtigt arbejdende udvalg for at finde frem til løsningsforslag på det kystnære fiskeris økonomiske problemer. Det nedsatte udvalg har afleveret sine indstillinger med konkrete forslag på tiltag, som kan ændre rammerne for den fremtidige udvikling af erhvervet. indstillingerne er omdelt sammen med Landsstyrets redegørelse om fiskeriets situation.
En række problemer i fiskerierhvervet er blevet mere og mere påtrængende i de seneste år. Det er samtidigt blevet mere og mere tydeligt, at der er behov for, at Landstinget i lyset af de seneste års udvikling forholder sig til de fordelingspolitiske hensyn, som indgår i fiskerilovgivningen og dermed også i den fiskeripolitik, som Landsstyret skal følge ved administrationen af loven.
Derfor har Landsstyret valgt i forlængelse af anbefalingerne fra det hurtigt arbejdende udvalg at fremlægge redegørelsen om fiskeriets situation. Redegørelsen er et oplæg til en principiel debat og stillingtagen her Landstinget til forskellige grundlæggende problemstillinger i fiskerilovgivningen og fiskerierhvervets struktur.
Det er Landsstyrets forventning, at debatten kan føre frem til anbefalinger til Landsstyret om, hvilke retning, der skal vælges i den fremtidige fiskeripolitik. Landsstyret vil derefter med dette udgangspunkt arbejde på at fremlægge et forslag til en ny fiskerilov til næste år.
Redegørelsen om fiskeriets situation peger på, at den nuværende struktur i fiskeriet er bestemt af de fordelingspolitiske hensyn, som indgår i fiskerilovgivningen. Hvis vi skal udvikle erhvervet i en retning, så det bliver økonomisk selvbærende, kommer vi ikke uden om, at det er nødvendigt at revurdere de fordelingspolitiske hensyn, som i dag tilgodeses i fiskerilovgivningen. dette behov for revurdering afspejler sig også i indstillingen fra det hurtigt arbejdende udvalg.
den foreliggende redegørelse lægger op til en fremadrettet debat, hvor der er angivet forskellige veje, som vi kan vælge imellem, når vi skal fastlægge retningen for udviklingen af fremtidens fiskerierhverv.
Fundamentalt set er det et vigtigt spørgsmål om, vi er parate til en udvikling, som vi har set i andre veludviklede lande i vores nærhed, eller om vi skal fastholde en struktur, som vi i vidt omfang har overtaget fra Staten, da vi overtog ansvaret for fiskeriet i 1985. Med få undtagelser har vi ikke ændret fundamentalt på de grundlæggende fordelingspolitiske hensyn og strukturen i erhvervet siden dengang.
Landsstyret skal særlig fremhæve det hurtigt arbejdende udvalgs forslag til en strukturtilpasningsordning for det kystnære rejefiskeri. Forslaget til strukturtilpasningsordningen er tostrenget. Det bygger for det første på, at Landskassen afsætter midler til kapitalindskud i rederier, der udskifter flere små fartøjer med et større fartøj, som skal forsyne landanlæggene med rejer. Til disse projekter lægger der op til, at Landskassen afsætter midler til kapitalindskud i de pågældende projekter. i den forbindelse forudsættes det, at den resterende finansiering tilvejebringes på det almindelige lånemarked.
For det andet foreslås, at kystnære rejefiskere inden for en del af den kystnære andel af TAC’en gives tilladelse til egenproduktion ombord på samme vilkår, som gælder i det havgående fiskeri.
Det er væsentligt at bemærke, at forslaget til strukturtilpasningsordningen tager udgangspunkt i, at der i alle tilfælde skal være tale om rentable projekter. For så vidt angår fartøjer uden tilladelse til egenproduktion er der dog behov for at Landskassen afsætter midler til kapitalindskud i projekterne. Den resterende finansiering forudsættes iøvrigt at skulle tilvejebringes fra det almindelige lånemarked. for fartøjer med egenproduktion forudsættes, at disse finansieres helt uden lån eller anden kapital fra Landskassen.
Det skal endvidere fremhæves, at indstillingerne fra det hurtigt arbejdende udvalg lægger op til en ændring af de nuværende grænser for størrelsen af fartøjer i det kystnære rejefiskeri. Det kan betyde, at der anskaffes fartøjer som opfylder behovet for større mobilitet i den kystnære rejeflåde, og der vil hermed ikke være plads til så mange fartøjer, som vi har i dette fiskeri i dag.
Landsstyret har i forslaget til Finansloven for 2002 foreslået afsat midler, som blandt andet kan anvendes til en strukturtilpasningsordning for det kystnære rejefiskeri. såfremt Landstinget tilslutter sig det foreliggende forslag til en strukturtilpasningsordning for det kystnære rejefiskeri, agter Landsstyret at fremsætte ændringsforslag til Finansloven, således at der kan udmøntes midler til strukturtilpasningen i det kystnære rejefiskeri.
I forbindelse med udskiftningen af rejekuttere til større fartøjer, kan det komme på tale at etablere særlige ordninger for bestående erhvervsstøttelån i de rejekuttere, som udskiftes med større fartøjer. Udover dette er det dog ikke hensigten, at erhvervsstøtteordningen skal benyttes til finansiering af nyanskaffelse af større rejefartøjer.
Det er Landsstyret vurdering, at en strukturtilpasningsordning er et nødvendigt skridt for at igangsætte den udskiftning af den kystnære flåde, som vi har behov for, såfremt flåden også fremover skal kunne forsyne rejefabrikkerne med råvarer.
I forlængelse af debatten i dag om fiskeriets situation, og når Finanslovens indhold kendes, agter Landsstyret at nedsætte det udvalg, som indgår i forslaget til en strukturtilpasningsordning for det kystnære rejefiskeri. Udvalget skal samordne sit arbejde med tiltag for det samlede fiskeri og produktion.
Det er Landsstyret mål, at de tiltag som gennemføres, skal udvikle erhverv til at blive kommercielt bæredygtigt og uafhængigt af offentlige tilskud, men i en balance, hvor der tages de nødvendige fordelingspolitiske og beskæftigelsesmæssige hensyn.
Landsstyret lægger endvidere op til, at der i erhvervet gøres en stor indsats for uddannelse, dygtiggørelse og kompetenceudvikling af medarbejderne i erhvervet. Dette er nødvendigt for at sikre stabil arbejdskraft og veluddannet arbejdskraft med et nødvendigt uddannelsesniveau.
For så vidt angår Royal Greenland A/ har Landsstyret søgt at støtte den linie, som virksomheden har meldt ud, nemlig at virksomheden skal udvikle sig til en sund og veldreven virksomhed, Dette naturligvis med respekt for lovgivningens bestemmelser om ansvarsfordeling mellem generalforsamling, bestyrelse og daglig ledelse.
Landsstyret har i den seneste tid fundet frem til en ordning, som kan sikre fortsat produktion i landanlæggene i Paamiut, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Uummannaq. Planen der blandt andet baseres på kun at indsætte et enkelt indhandlingsskib i Nordgrønland er foreløbig gældende for 2002. Der skal så i den kommende tid arbejdes på at finde løsninger i tiden efter 2002. Dette gælder især bestræbelser på, at finde alternative løsninger til den nuværende produktion i Paamiut.
Landsstyret har lagt vægt på, at ordningen skal sikre beskæftigelse og produktion i de nævnte byer. Endvidere er der lagt vægt på, t der sikres fiskernes fleksible indhandlingsmuligheder i Uummannaq distrikt. Ligesom Landsstyret også har lagt vægt på, at der fortsat skal være landbaseret beskæftigelse og produktion i Uummannaq distrikt.
Desuden har Landsstyret fremsendt en løsningsmulighed for opretholdelse af produktionen i Maniitsoq til behandling i Finansudvalget. Dette omfatter i første omgang en fortsættelse af produktionen frem til december i år. det er Landsstyrets opfattelse, at Royal Greenland A/S er forpligtet til i følge kapacitetstilpasningsaftalen også at opretholde en begrænset beskæftigelse i Maniitsoq i 2002.
Landsstyret har igangsat et udredningsarbejde om Royal Greenlands A/S’s økonomi og afventer i øjeblikket det endelige resultat heraf.
Med disse ord overlader jeg hermed redegørelsen om fiskeriets situation og indstillingerne fra det hurtigt arbejdende udvalg til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Inden vi går over til ordførerrækken, skal jeg erindre om, at taletiderne, så kan partiordførerne tale frit første gang, og 15 minutter for anden gang, mens andre medlemmer kan bruge fem minutter første og anden gang. Så går vi over til ordførerrækken, først er det Lars Karl Jensen, Siumut. Derefter er det Augusta Salling Atassut, men først Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Hvis vi ser på de seneste års søgående erhverv, er de seneste års økonomisk væsentligste ressourcer i havene omkring Grønland fordelt på tre arter, nemlig: rejefiskeri, hellefiskefiskeri samt glædeligvis krabbefiskeriet, det sidstnævnte har fiskerne selv udviklet med udgangspunkt i deres egen ånd.
Reje- og hellefiskefiskeriet har nu i mange år været drevet med udgangspunkt i den landbaserede beskæftigelse og vi er nået til i dag hvor vi fortsat fører denne politik. Og det er svært at gå væk fra det når Grønland nu engang er placeret som det er og er i større omfang afhængig af havets levende ressourcer.
Vi er bekendt med, at nogen af byerne har en stor fiskebestand som kan landes med en manglende arbejdskraft i selve byen, mens der også er byer hvis de ikke forsynes med fisk ikke har anden beskæftigelsesmulighed, og vi vidende om at ingen af partierne ikke har en politik, der går ud på at tvangsflytte befolkningen fra disse til andre byer, hvor der landes fisk.
Med denne indledning har vi fra Siumut følgende bemærkning til redegørelsen for fiskeriets situation:
For det første har vi i Siumut bemærket de rette tiltag med udgangspunkt i vore debatter om forholdene i det kystnære fiskeri og ikke mindst debatten i forårssamlingen som Landsstyret har igangsat før landsstyrerokaden. Vi er også i Siumut glade for at den nedsatte hurtigt arbejdende udvalg har tilendebragt sit arbejde, som vi nu kan tage udgangspunkt i det videre arbejde, som vi vil vende tilbage til lidt senere.
Vi skal også nævne at vi vil komme med en kort bemærkning til Landsstyrets løsningsforslag for kort sigt, det vil sige for indeværende år omkring den nuværende alvorlige situation som fiskeriet og landanlæggene nu befinder sig i:
I Siumut er vi vidende om hvorfor Uummannaq Seafood blev etableret, nemlig med henblik på at tilpasse indhandlingsanlæggene til fiskernes kapacitet, for hvis fiskerne skulle opfylde deres forpligtelser tilfredsstillende var de nødt til at finde andre muligheder, da forsøget på at vække Royal Greenland A/S ikke lykkedes. Vi vil derfor benytte nærværende anledning fra Siumuts side til rette en forespørgsel til Landsstyret om nu da Royal Greenland har opnået monopol på indhandlingen i Uummannaq distriktet, om man så er sikre på, at man har løst alle problemerne deroppe.
Ligeledes har vi fra Siumut siden 1999 anstrengt for at kræve en udredningsarbejde om Royal Greenlands økonomi – på grund af de voksende underskud skabte en usikker situation for hele Grønlands økonomi – for at finde ud af og udarbejde en rapport om hvad Royal Greenlands stærke sider, svage/dårlige områder side er. Således der på længere sigt kan skabes en bedre drift.
Derfor ser vi i Siumut frem til og glæder os til det det som Landsstyret har igangsat omkring udredningsarbejde om Royal Greenland A/S’s økonomi. Siumut lægger vi vægt på at der i fiskeriet sættes mål, der tager udgangspunkt i at det tjener hele samfundets interesser bedst muligt.
Den seneste tids situation i fiskerierhvervet i Grønland viser at reformarbejdet af Fiskeriloven skal være en langsigtet reform. Det skal være en reform med udgangspunkt i fiskebestanden og udviklingen af alternativ fiskeri, herunder mål i bevaringspolitik, beskæftigelsespolitik samt en rentabel drift.
Baggrunden til at vi siger det er, at de senere år har vist, at efter torskens forsvinden er mange års torskefartøjer blevet brugt som fartøjer i overgangen til en anden fiskeri, ligesom i den havgående rejefiskeri har der i forhold til kvoten været en overkapacitet af trawlere samt kondemneringen i det kystnære rejefiskeri og til sidst den fejlslagne kapacitetstilpasning af landanlæggene, så bærer samfundet nu en stor økonomisk byrde, og det er vores opfattelse at såfremt dette ikke skal gentages skal den nye fiskerilov på alle sider strammes op.
Med hensyn til Royal Greenland er det Siumuts opfattelse at der er behov for ændringer. Siumut ønsker en videre drift af Royal Greenland, der er anderledes end tilfældet er i dag.
Royal Greenlands nuværende drift skal fokuseres mere på de grønlandske forhold, hvor vi i dag har vi tendens til at forbinde Royal Greenland som en udenlandsk driftselskab, og på grund af det ser det ud som om, at de fiskerimæssige problemer i virksomheden er for langt væk, og således synes den for fjern for fiskerne, som lander fiskene og for medarbejderne i de enkelte fabrikker.
Siumut ønsker vi at der skabes en Ny Royal Greenland, som man uden tvivl kan forbinde den til Grønland, som så på vegne af samfundets ejere skal drives af en bestyrelse, og de daglige ledere af produktionsanlæg med udgangspunkt i fiskere og ikke mindst medarbejderne, og således sikre en hensigtsmæssig produktion.
Vi regner selvfølgelig med at selskabets daglige ledelse vil kunne løse denne opgave. Men i den nye arbejdsform så skal planlægningen udføres sammen med medarbejderne i produktionsanlæggene, kommunalbestyrelsen, de enkelte lokalafdelinger i KNAPK og SIK og at der skal etableres resultatkontrakter. Således kan man sikre opnåelse af det førnævnte, bevarelsen af landanlæggene, og således også beskæftigelsen og således at man ikke mindst sikrer en hensigtsmæssig produktion.
Såfremt produktionsanlæggene på land skal drives med resultater, så har vi i Siumut ikke undgået at bemærke, at produktionsudstyret på leverende fiskerfartøjer også skal følge med i udviklingen. Derfor støtter vi at følgende tiltag skal tages i driften af den nye Royal Greenland:
For det første; at Royal Greenland skal styrkes økonomisk,
For det andet; at NUKA A/S skal styrkes økonomisk,
For det tredje; at der gives mulighed for modernisering af reje- og hellefiskefiskerfartøjer,
For det fjerde; styrkelse af erhvervsstøtten, og at der gives mulighed for anskaffelse af større fartøjer og afskaffe brugen af joller. Her skal også Investeringsfonden, som finansieres af fiskerne selv, deltage, ikke mindst for at forbedre mulighederne for at unge kan komme ind i fiskerierhvervet, og selvfølgelig regner vi med at også andre fonde vil bidrage til denne Investeringsfond.
For det femte; skal det vurderes og undersøges om der er mulighed for en prisudligningsfond, ligesom vi mener at KNAPK´s oplysnings- og uddannelsesfond bør styrkes, ligesom finansieringen af denne bør styrkes.
Vi ønsker fra Siumut at vi vender tilbage til ovennævnte når vi skal behandle finanslovsforslaget.
Siumut er enige i at der med hensyn til den nye opgave for den nye Royal Greenlands produktionsanlæg på kysten også med hensyn til førnævnte nødvendige tiltag, at der nedsættes en arbejdsgruppe.
Vi har set nødvendigheden af vurderingen af den nuværende drift af produktionsanlæggene fra Uummannaq til Nuuk, og til Sydgrønland, hvor der alle steder er nødvendigt med tiltag, hvor der udnyttes på en bedre måde. Tiltagene i Alluitsup Paa og Qaqortoq må planlægges, der samme er tilfældet i Narsaq, Paamiut, Maniitsoq og ikke mindst i Diskobugten og i Uummannaq så må den nye Royal Greenland fortsætte sit drift.
I fortsættelsen af den nye Royal Greenland skal de trofaste medarbejderes uddannelsesmuligheder, menneskelige vilkår på arbejdspladsen og på anden måde styrkes, således de kan udføre deres arbejde med glæde og med lyst. I alle det moderne arbejdspladser tager man medarbejderne med på råd og her har den nye Royal Greenland en opgave, og vi er ikke i tvivl om at de også kan løse denne opgave.
I Siumut er vi vidende om at man alle steder i Grønland råber om det at passe sit arbejde skal være bedre, at vi kort sagt skal være bedre til at passe vores arbejde, og det er tydeligt at dette er blevet nødvendigt. At kunne passe sit arbejde kan ses i alle steder, at det giver gode resultater. Selv hvis en arbejdsplads som Royal Greenland alene kan påtage sig denne opgave, så er det Siumuts opfattelse at lønmodtagernes organisation SIK også i større grad og langt mere synligt bør deltage i denne opgave.
Vi ønsker ikke at dette skal modtages som en bebrejdelse af SIK, for alle de gode kræfter må samles nu i styrkelsen for at vi bedre bliver i stand til at passe ens arbejde, og her er lønmodtager organisationerne ikke mindst SIK placeret centralt, hvorfor den bør have en stor medindflydelse på dette medansvar. Det er også vores opfattelse, at her må også de offentlige igennem deres virksomheder støtte SIK og andre, som deltager i dette tiltag.
Vi har i Siumut ikke undgået at bemærke at mulighederne for medarbejdernes trygge arbejdsindsats på produktionsanlæg bliver skadet, når de møder på arbejdet og mangler beskæftigelse - eller på anden måde bliver sendt hjem fra arbejdet og mangler så indtjeningsmulighed og således må ty til at rette henvendelse til kommunekontoret. Det er Siumuts opfattelse at såfremt arbejdet på produktionsanlæggene skal gøres mere attraktiv så må Landsstyret også bane vejen for mere smidige ordninger.
I drøftelsen af den nye Royal Greenland skal vi fra Siumut også påpege, at grunden til at vi nævner beskæftigelsen og en rentabel drift er, at vi kan se, at der i sydlige Grønland så vokser problemerne for så vidt angår indhandlingssteder for rejer, når vi ser på Narsaq, så er Narsaq det eneste sted hvor man kan indhandle rejer, og når der fremover også kan indhandles krabber kan vi ikke sidde overhørig med, at der vil opstå beskæftigelsesmæssige problemer; nemlig at man vil komme til at mangle arbejdskraft.
I Alluitsup Paa produceres der fantails rejer med store driftstilskud, og det er vores opfattelse, at der med brug af dygtige medarbejdere i Alluitsup Paa kan der etableres en rejefabrik ved at bruge tilskuddene samt ved at bruge næste års midler til kapacitetstilpasningsordningen til dette formål.
I forbindelse med den langsigtede udformning af Fiskeriloven vil jeg vende tilbage til førnævnte hvor vi siger, at reformarbejdet på Fiskeriloven skal være langsigtet. Det skal være en reform med udgangspunkt i fiskebestandene og udvikling af alternativ fiskeri, herunder mål for så vidt angår bevaringspolitik, beskæftigelsespolitik samt en rentabel drift.
Det hurtigt arbejdende udvalg vedrørende det kystnære fiskeris økonomiske problemer har fremlagt flere interessante løsningsforslag til, hvordan man kan løse problemerne, som er svære at omgå i det videre arbejde.
Vi kan fra Siumut se, at det er svært at omgå at der snarest indføres ordning om af mindstepriser på rejer, og vi vil opfordre Landsstyret til at man realisere dette tiltag, således at denne kan træde i kraft i november i år og arbejde for at sikre at dette bliver indarbejdet i forbindelse med udarbejde af Finansloven for næste år altså Finansloven for 2002.
Det er endvidere Siumuts opfattelse at arbejdsgruppens påpegninger på smidigere indhandlingsmuligheder for eksempel ønsker om is, problemer vedrørende mangel på kasser og forbedring af lodsningsmulighederne, at Landsstyret også finde løsningsmuligheder- og modeller på disse områder. Det er vores opfattelse at såfremt Royal Greenlands egne fartøjer ikke selv har disse problemer, hvorfor skal de heller ikke være problemer for andre fiskere, da det kan forstås at dette har indflydelse på produktionsanlæggenes råvarer.
Siumut glæder sig til og støtter nedsættelsen af et udvalg til løsning af fiskeriets problemer, som en fortsættelse af det hurtigt arbejdende udvalg, der gerne på længere sigt skal udforme længerevarende løsningsmodeller for fiskeriet.
Vi skal fra Siumut allerede nu nævne, at vi ikke finder det formålstjenstligt at ændre den nuværende fordelingsprocent på rejer mellem det havgående og det kystnære, da rejefangsten i det kystnære fiskeri er afgørende for beskæftigelsen. Hvis de større fartøjer, der selv kan producere en del af fangsten ombord får mulighed for at fiske i det kystnære, mener vi at dette bør grunde i et større analysearbejde om dets mulige konsekvenser på beskæftigelsen på land.
Vi er vidende om at der i fremtiden er nødvendigt med udskiftning af de mange fiskerfartøjer til større fartøjer, og til mere sødygtige end nuværende fartøjer, men vi mener ikke at alle fartøjer skal skiftes med større fartøjer. Det skal ikke forstås sådan at muligheden for at rejekuttere, der ønsker at fusionere og skifte til større fartøjer skal blokeres, dem der ønsker at anskaffe sig større fartøjer skal have muligheden også gennem nye finansieringsordninger.
Det må også sikres at de hele året rundt kan indhandle, i dag er de nordgrønlandske større fartøjers største problem, at de om vinteren når der er is i Nordgrønland om vinteren ikke har landingsmuligheder i det sydlige Grønland.
Hvis en rentabel fiskeri skal nås ønsker vi også fra Siumut også at få vurderet driften af de nuværende såkaldte 74’ere og 79’ere, som i dag lander hele deres fangst, samt muligheder for indsættelse af indhandlingsskibe om vinteren, når der opstår indhandlingsmæssige problemer.
Vi mener i Siumut at når først alle disse er vurderet, at beslutningen om hvor store fartøjer skal benyttes og om de økonomisk kan drives og således er hensigtsmæssige til det kystnære fiskeri først kan tages.
For at sikre produktionsanlæggene større mængder råvarer, ønsker man at vende tilbage til brugen af garnfiskeri efter hellefisk i bestemte perioder, og da dette er et ønske fra fiskernes forstår vi dette og accepterer det principielt, men skal dog minde om vores tidligere bemærkninger og nævne følgende:
- Vi skal gentage vores tidligere opfordringer til Landsstyret om at tage tiltag således, at det store udsmid af fiskeaffald ud i det fri bringes til en løsning, og vi skal fra vores kræve at der skal ske opstramninger i miljølovgivningen og i fiskerilovgivningen, således at det ikke bliver tilladt at have udsmid af bifangster samt af fiskeaffald ude i det fri, da vi her drømmer om at hele fiskefangsten skal kunne bruges i produktionen.
Ligeledes lægger vi i Siumut vægt på at AMIS, som vedrører forsøgsfiskeriet, udvikling af nyt fiskeri skal være mere synlig og være mere til gavn for samfundet, for i dag findes der i hellefiskeområderne mange andre fiskearter, som ikke udnyttes, disse skal udnyttes i større omfang af f.eks. Nuka A/S eller af andre som selv kan stå for produktionen og i samarbejde med AMIS udvikle, da det er vores opfattelse at alt som kan være til gavn for samfundets økonomi skal udnyttes.
Med disse ord fra Siumut har vi fremkommet med vores bemærkninger til redegørelsen om fiskeriets situation.
Tak. Den næste der får ordet er Augusta Saling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Tak. Vi skal fra Atassut sige, at vi siger tak for redegørelsen om fiskeriets situation. En indholdsrig redegørelse med mange informationer, men som trods alt ikke gør arbejdet nemmere. Men i Atassut er vi klar til, at deltage i det videre arbejde, som også kan betyde, at der sker nogle radikale ændringer.
Atassut mener, at det at man kan drive det frit fra det offentlige vil betyde en positiv udvikling af samfundets økonomi, og derfor er vi imod den store offentlige styring af erhvervet. At det frie erhvervsliv tilstadighed udvikles, det skal man have mulighed for, således at man også på den måde kan være med til at skabe arbejdspladser.
Vores gode fiskeri, forekomster, og vores demokrati indenfor fiskeriet, også fordi der er så stor efterspørgsel af fiskeprodukter rundt omkring i verden, på grund af disse, så må man også ud fra det kunne få penge ind, således at Grønland tjener større penge, og det skal også gerne resultere i, at fiskeriet selv kan stå uden støtte fra det offentlige. i ved, at problemerne har vokset sig større og større, således at fiskerne efterhånden nu har følt, at de har måtte begynde at råbe højt.
Og det offentlige reagerede ved at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, og det har så også kommet med nogle mere omfattende redegørelser, hvor det hurtigt arbejdende udvalg er kommet med forskellige henstillinger overfor Landsstyret. vi har nogle muligheder for at fortsætte, så vi kan bibeholde de eksisterende muligheder, og så håbe på, at det går bedre i fremtiden, men på den anden side, så kan vi komme med nogle forslag til forbedringer.
I Atassut foretrækker vi det sidste på grund af følgende ting:
Først med hensyn til rejefiskeriet. Vi ved at det kystnære rejefiskeri har store problemer, nogle af problemerne kan ikke rettes op, selvom man tror, at de kan rettes op, sådan umiddelbart, så er der trods alt først nogle ting som kan rettes op på, når man ændrer på forholdene radikalt.
Nogle af problemerne er restriktioner når der er fyldt op i fabrikkerne, og når man så endelig kan indhandle frit, så er der mangel på is med mere, som så betyder, at man må vente lang tid ved kajen, også på grund af de lave priser, så er mandskabsmangel også et stort problem, og det betyder så også, at udover de mange problemer, så er der på grund af indtjeningsproblemerne, der må mange også kæmpe med betalingen af deres regninger. Og vi må regne med, at der vil være mange, der må stoppe med erhvervet.
Og med hensyn til landanlæggene, så netop fordi den kystnære flåde er kendetegnet ved, at der er for små fartøjer og for gamle, så bliver de hurtigt ramt, og det er heller ikke et særsyn, at fabrikkerne køre for hal kraft eller at de så også nogle gange må stoppe produktionen helt. og det betyder så også, at de ansatte ikke er sikret deres arbejdsplads, og det betyder så også, at der er alt for mange medarbejdere, der ikke er stabile i deres arbejde. Og nogle der gange når vejret har været dårligt i længere tid, så må også rejefiskerne indhandle på engang, således at fabrikkerne ikke kan følge med. En fortløbende drift betyder så også, at det giver nogle endnu større problemer for Royal Greenland.
I Atassut finder vi principielt ikke mindst set i lyset af Grønlands økonomi, at fiskeprodukterne skal være kvalitetsvarer, og derudover, så er det på sin plads, at eksportvarernes pris må være på det højeste. I vores vurdering i Atassut, så har vi i forhold de ændringer også tænkt p, hvordan man sal forholde sig med de eksisterende arbejdsplads. I dag er fiskefabrikkernes tilbud af arbejdspladser ikke stabilt på grund af de omtalte forhold. rejefabrikkernes midler eller produktionsværktøj ændres, såfremt man skal opnå bedre kvalitetspræget produktion, og såfremt man kan tilbyde noget positivt overfor fiskerne, men før omtalte forhold gør, at man nogen gange bliver nødt til at fyre medarbejdere. På grund af de føromtalte forhold, så støtter vi det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger.
Vi mener at de kystnære rejefiskere er klare til at fusionere, således at man også bør kunne tilbyde, at de selv producerer deres rejer. Og det vil ikke betyde yderligere udgifter for Landskassen, fordi de fusionerede selskaber eller fiskere også vil kunne tage sig af økonomien. Man skal ikke lukke af for det ønske der er fremkommet ved, at de gerne selv vil opbygge deres muligheder.
Om hvor store fartøjer, der skal være i det kystnære fiskeri, der er der ingen grund til at sætte en øvre grænse for størrelse, her er det bare et spørgsmål om, om det vil kunne betale sig i forhold til deres kvoter. Vi har beviser for, at det bedre kan betale sig, at man selv producerer fangsten i fartøjet, hvorfor vi må regne med, at man i løbet af årene, så vil der ske flere fusioneringer efterhånden gå mere i den retning, såfremt deres fiskeri skal kunne betale sig. Vi må også politisk vurdere, hvor stor en frist vi skal give til denne tilpasning. vi mener i Atassut, at denne tilpasningsperiode højest må gå i 3-5 år - ikke mindst i forhold til, t de eksisterende produktionssteder skal tilpasses de nye forhold.
Når der bliver flere fartøjer der selv producerer deres fangster, så må vi også regne med, at eksportpriserne går ned, men det bliver sikker ikke meget, men vi ved, at de kystnære rejer er større, hvorfor man også vil kunne opnå højere priser.
Og det betyder så også, at de højere priser vil betyde, at fiskerne opnår bedre priser på deres produkter. Ved denne tilpasning vil de landbaserede arbejdspladser i første omgang falde, men på den anden side, så vil Grønland have en større omsætning, og det betyder så i det lange løb, at der bliver flere arbejdspladser. Og man vil også skabe søbaserede og havbaserede arbejdspladser, også fordi fabriksskibene også kræver et større mandskab.
Ved overgangsperioden, der bliver det nok nødvendigt, at indføre mindstepriser, og i Atassut har vi tidligere sagt, at det skal være gældende for et ½ år. Men nu ud fra de klare oplysninger vi nu har fået, så må vi også sige, at det bliver nødvendigt, at det bliver gældende i en længere periode. I overgangsperioden så er det landbaserede arbejdspladser, hvor der bliver nogle medarbejdere, som mister deres arbejde, og som ikke har fået arbejde ombord på trawlerne, der lægger vi vægt på, at der for denne persongruppe sker en omskoling, således at de kan få arbejde et andet sted.
Vi ved, at vi får brug for mange indenfor bygge- og anlægsbranchen, og der er stor mangel på lærere, og jeg tror også godt, at de medarbejdere i rejefabrikkerne, og såfremt de får muligheder for at dygtiggøre sig, så må de kunne tage det videre skridt.
Med hensyn til Royal Greenland, så har vi tidligere sagt, at så er det på tide, at Royal Greenland også tilpasser sig. Det er ikke første gang, at vi hører, at når vi får så stort et beløb, så går det hele op i en højere enhed.
Med hensyn til den kystnære fiskeriflåde, så skal 25 % af deres fangst indhandles til landanlæggene, og så må man også selv kunne finde ud af, hvordan de skal fordeles. Vi ved, at Royal Greenland har økonomiske problemer, men det skal ikke være det forhold, der skal være en stopklods for udviklingen, men v må tænke sammen, og tænke smidigt. Mens det gik godt så ekspanderede Royal Greenland, og det har så også fået ejerskab for nogle anlæg i udlandet, og de må også have en stor værdi, og der er f.eks. næsten halvdelen af rejetrawlerne, som de også er medejere. Hvorfor kan de ikke give en hjælpende hånd ? Såfremt vi skal nedsætte den store gæld, så mon ikke det er på tide, at de begynder at sælge nogle af sine værdier ? Og Royal Greenland bør i større udstrækning samarbejde med de private, sådan at forstå, t man tager udgangspunkt i de fabrikker, som kører godt, således at man så også kan samarbejde om disse med de private.
Såfremt NUKA A/S ikke skal ende på samme måde som Royal Greenland, så man også få hånd i hanke med dem. i dag kan vi bare se på hvorledes man benytter sig af tilskuddet til det. Det bliver brugt til administration. Og med hensyn til krabbefangsten, der har vi haft erfaringer, nu igennem flere år, og det er nu på tide, at man evaluerer de erfaringer man efterhånden har indhøstet, således at vi kan se mere fremsynet på det, og i Atassut mener vi, at krabbefangsten efterhånden er blevet en fordel for grønland, der er det nødvendigt, at man tilstadighed følger med i det, også fordi vi skal arbejde for, at det bliver en bæredygtig udnyttelse af dette.
En sikring af de lukningstruede anlæg, og vi ved, at det ved Uummannaq, så er det ikke gået godt med hellefiskeproduktionsstederne i området, også fordi der er indsat nogle indhandlingsskibe, og det har så også betydet, at nogle af fabrikkerne har været lukningstruede. Vi kan forstå, at Landsstyret har arbejdet for, at finde en løsningsmulighed, men der er en ting, som vi gerne vil hører nærmere om. Vi ved, at man i Uummannaq kommune, der har Royal Greenland lukket for 3 indhandlingssteder, og som kommunen gerne vil overtage, og hvor kommunen så har overdraget dem til Uummannaq Seafood.
Hvad skal man gøre fordi det offentlige ikke skal forskelsbehandle, og Royal Greenland har fået eneret på, at kunne indsætte indhandlingsskibe, men hvad så med dem, der skal drive disse 3 førnævnte fabrikker - er man ikke allerede ved at kvæle dem ? Og vi skal også høre, hvilke mulighederne man har tænkt sig at finde for bygdebefolkningen som aktivt prøver på at tage et medansvar. Vi ved, at der er behov for at udvikle sig yderligere i bygderne. Og her kan vi tage f.eks. Illorsuit i Nordgrønland og Sermiligaaq i Østgrønland, og vi ønsker, at Landsstyret kommer med en nærmere redegørelse om det.
Med hensyn til hellefiskefangsten ved Upernavik, der er Atassut glade for, at man er kommet til enighed om klare mål ved en samarbejdsaftale, fordi vi ligger vægt på, at erhvervet får lov til at udvikle sig roligt. Og i Atassut mener vi, at anlægget i Maniitsoq, og såfremt det ikke kan sælges til de private, så må man holde fast ved Royal Greenlands tilpasningsaftale, der må man holde fast ved tilpasningsaftalen med Royal Greenland.
Og afslutningsvis, så skal vi sige, at der er jo mange fisk som ikke bliver fanget, og såfremt vi blot mister dem, så vil det være ærgerligt. Og vi ønsker, at Fiskeriloven bliver færdigbehandlet her til efteråret, og efter Atassuts forslag blev punktet taget ud sidste år, fordi Atassut dengang vurderede, at det var et dårligt udarbejdet lovforslag, der blev fremsat dengang.
Men et flertal i Landstinget holdt fast ved at den skulle færdigbehandles i efteråret, hvorefter det så blev foreslået, at den blev taget ud af dagsordenen, og netop dette forslag var der et forslag om, hvorefter punktet blev taget af.
Det daværende Landsstyremedlem for Fiskeri lovede, at efter en nærmere bearbejdelse af den, så ville den blive fremlagt til forårssamlingen, og til forårssamlingen blev det nævnt, at man ikke havde haft tid til at fremlægge den, hvor det så blev lovet, at den ville fremsat her til efteråret, men den er endnu ikke blevet fremsat som forslag, selvom alle høringsparterne er blevet hørt, hvorfor vi fra Atassuts side ønsker, at man færdiggøre dette arbejde, da det er på tide.
Og således er vi kommet med de forskellige bemærkninger til redegørelsen om fiskeriets situation.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har med interesse læst nærværende redegørelse for fiskeriets situation samt det hurtigt arbejdende udvalgs arbejde og indstillinger. Vi mener, at dette materiale er et godt grundlag for vores politiske vurdering i forbindelse med den påtænkte reform indenfor det kystnære fiskeri.
Af dette materiale fremgår det, at de store problemer som fiskerierhvervet lider under, og indeholder desuden oplysninger om erhvervets ressourcemæssige grundlag samt deltagerne i fiskerierhvervet. Redegørelsen er desuden et redskab til et principielt debat, og vil desuden være et passende grundlag til, at retningsbestemme den fremtidige fiskeripolitik efter vores debat i dag.
Det er omfattende problemer det drejer sig om, og der skal ikke herske tvivl om, at der vil være meningsforskelle, ligesom det også vil være problematisk, at nå til en løsning, der tilfredsstiller alle parter, da interesser i fiskeriet er så forskelligartede. Desuagtet er Inuit Ataqatigiit klar til efter vores bedste evne og formåen, at være med i samarbejdet, for som det vigtigste, at finde løsninger til det bedste for hele samfundet.
Hvis man kikker på de punkter i redegørelsen for fiskeriets situation man ønsker der skal tages stilling, og det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger, som helhed er de ting, som man skal tage stilling til meget omfattende og prioriteringen er som følger:
For det første produktion ombord på fiskefartøjerne eller produktion på land. Hvad skal prioriteres ? Hvis man skal prioritere produktion på land, hvor store råvarermængder har man så brug for ? Hvor mange produktionssteder skal være åbne, hvor i landet ? Man skal også tage stilling til om der skal indføres en mindsteprisordning, om Landskassen skal inddrages i den nødvendige investeringsbehov ? Og hvis man fortsat ønsker, at fortsætte med den nuværende fiskeripolitiske mål, hvordan man så kan løse problemet med afbrydelser i produktionen af det landbaserede anlæg, for derved at opnå en mere kontinuerlig indhandling.
I forhold til forædling på land eller forædling ombord på de kystnære rejefartøjer er der to forhold i det hurtigt arbejdende udvalgs redegørelse, som er i modstrid med hinanden. Mens Royal Greenland A/S mener at indhandling til land bør ske mener fiskeriets repræsentanter det modsatte, idet disse kræver, at man skal begynde at producere 7.500 tons ombord. I det store ombordsproduktion er et krav fra fiskerne er dette grunden til de væsentlige lave priser for landindhandlede rejer, og i følge priserne, er de ringe priser årsagen til at fiskeriet drives med underskud og dårlig rentabilitet.
Såfremt denne metode vælges kan man ikke længere producere, vil man således tage 7.500 tons fra de rejer der skal produceres på land ? Og det bør vurderes om dette er velovervejet og bør sidestilles med landanlæggenes kapacitet. For på sort på hvidt så tilsvarer dette en kapacitet til kapacitet i Illulissat rejefabrik. I 1999/2000 blev der indhandlet 7.546 tons rejer til Royal Greenlands anlæg i Illulissat, og dette svarer til fiskernes ønske om egenproduktion.
Vi vil gerne præcisere, at Illulissat i denne sammenhæng blot er et eksempel, og at vi følgende må beslutte os til, hvilken metode vi vil bruge. Egenproduktion eller produktion på land. Inuit Ataqatigiit har allerede under åbningsdebatten og under 1. behandlingen af finanslovsforslaget fundet det vigtigt, at forædling på land af rejer og andre fiskearter med sigte på varig beskæftigelse bør prioriteres, og det skal her i denne forbindelse gøres klart, at vi fastholder dette synspunkt.
Hvis derfor de kystnære rejefiskere, ligesom de havgående skal gives tilladelse til at producere op til 45 % ombord, så mener Inuit Ataqatigiit, at dette kan ske hvis; for det første rejekvoten altså den samlede TAC overstiger den maksimale fabrikskapacitet på land, og for det andet, at der tages initiativer til sikring af at den indenskærs rejebestand ikke påføres skade. I da har vi allerede set, at Royal Greenland A/S i deres landanlæg kan producere rundt regnet 33.000 tons rejer, og det kystnære rejefiskeri har sidste år indhandlet det maksimale nogensinde, hvor der blev indhandlet 33.255 tons. Inuit Ataqatigiit vil derfor opfordre til, at såfremt man skal give tilladelse til egen produktion til de kystnære rejefartøjer, så bør dette ske såfremt rejekvoten til det kystnære rejefiskeri overskrider 33.000 tons.
Når den havgående flådes landinger inkluderes i 1999/2000 er der til Royal Greenland A/S landet ca. 38.500 tons, og til Polar Rejer A/S i Nuuk ca. 4.000 tons. Og der udfra kan det sikkert give grundlag for to anlæg i sydregionen, 2-3 anlæg i midtregionen samt som det er tilfældet i dag i Illulissat og Aasiaat, hvorved royal Greenland kan drive i alt 6-7 anlæg. Men når dette er sagt, så finder vi fra Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at man giver grundlag til et overskudsgivende fiskeri og produktion, idet vi ikke finder der på sin plads, ar de kystnære fiskere skal være med til at betale driften af landanlæggene. Vi har en følelse af, at dette ofte er blevet benyttet af Royal Greenland A/S i løbet af det sidste år, og dette må for alt i verden stoppes.
Ejerne af Royal Greenland må mere end tidligere kræve, at virksomheden bliver drevet på en smidigere og enklere måde, og ikke mindst bør de tilbyde bedre priser for at animere fiskerne til indhandling til landanlæggene. Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at Royal Greenland kommer over de forskellige problemer, hvis Royal Greenland behandlede deres indhandlere mere ordentligt, og hvis de fik større indflydelse i forhold til driften. Inuit Ataqatigiit mener desuden, at fiskernes arbejde, kommunerne samt andre interessenters mulighed for t arbejde efter en anden driftform - selskabsform bør undersøges.
Kassemangel, ismangel, midlertidige lukninger, mangel på arbejdskraft på landanlæggene med videre - er en hindring for, at fiskerne kan indhandle vedvarende til landanlæggene. Det er derfor glædeligt, at fiskerne vil få bedre problematikken, at løse problemet omkring kassemangel ved selv at oprette et selskab, men Inuit Ataqatigiit mener, at Royal Greenland A/S’s hjælp i den forbindelse er nødvendigt, og at Landsstyret tilstadighed bør opfordre om dette til koncernen.
Hvis der skal sikres en kontinuerlig tilførsel af fisk og skaldyr til de landbaserede landanlæg, så er det højest nødvendigt med en modernisering af fiskefartøjerne. Fartøjerne skal kunne sejle langt, ligesom de også skal have en vis størrelse, og være bygge på en måde s de selvom de er beregnet til rejefiskeri uden store ombygninger skal kunne omstilles til andet fiskeri. Disse fartøjer som skal være meget større end de nuværende, og som skal ejes af flere af de nuværende kutteejere som anparter, skal kunne levere råvarer hele året rundt til de isfrieområdet, og må derfor nødvendigvis have et tilskud fra Landskassen.
Inuit Ataqatigiit bemærker, at Landsstyret har tilkendegivet, at de er klar til at komme med ændringsforslag til den kommen de Finanslov. Dette er positivt, og vi skal henstille til, at der i de kommende 4-5 år afsættes 20 mio. kr. årligt til dette formål. Ligeledes er vi glade for, at Landsstyret anbefaler, at andre fartøjer så selv kunne producere om bord, også skal kunne finansieres på anden måde.
Med hensyn til modernisering af de nuværende fiskefartøjer er Inuit Ataqatigiit betænkelig ved, at der i det kystnære rejefiskeri anskaffes fartøjer der er på størrelse med de trawlere, der fisker udenskærs, da vi mener, at dette ikke vil være i overensstemmelse med vores holdning omkring bæredygtig udnyttelse. med hensyn til rejemængderne der i dag findes nær kysten, så begrunder man de store mængder med, at de større fartøjer har fisket længere ude. Inuit Ataqatigiit skal derfor indstille til, at man på dette område skal være påpasselig.
Inuit Ataqatigiit er fuldstændig enig med Landsstyret i deres planer om der skal nedsætte et udvalg, der skal tage sig realiseringen af den nye reform på området. Dette er tilfredsstillende, men det er ønskeligt at Landstinget Fiskeri- og Fangst- og Landbrugsudvalg får lov til at følge med i arbejdet, og tilstadighed konsulteres, mens dette reformarbejde pågår, da det er nødvendigt med et nært samarbejde mellem Landsting og Landsstyre, hvis reformarbejdet skal lykkes. Og det er ønskeligt at vide om Landsstyremedlemmet er parat til dette.
For at sikre de kommen de generationer er det nødvendigt med en modernisering og nyordning og reform i det kystnære fiskeri. Reformen må have det mål, at man udvider mulighederne for de nuværende og for de kommende fiskere. Hvis dette skal lykkes kan man ikke komme uden om en prisordning til de nuværende kystnære fiskere indtil verdensmarkedspriserne er blevet højere igen, da det er sikkert at priserne igen vil stige på et tidspunkt. Som vi før har sagt, er de lave indhandlingspriser på de landbaserede anlæg begrundet i produktion ombord.
De fleste fiskere mener, at det overhovedet ikke kan betale sig, at indhandle til landanlæggene, sålænge priserne ligger på deres nuværende leje. Derfor er vi også i forhold til starten af oktober sidste år bagud med 4.000 tons rejer til produktion på land, og vi er nødt til at tage særlige skridt indtil priserne kommer op på normalt leje igen.
Krabbefiskeriet går godt og man opnår gode priser. Dette er også baggrund for, at en del som eller skulle have fisket efter rejer nu fisker krabber, men dette kan resultere i, at krabbebestanden kommer i fare, sådan rent forvaltningsmæssigt, således at krabbemængden bliver færre. Hvorfor vi skal anmode Landsstyret om at undersøge mulighederne for at vurdere om der kan indføres en midlertidigt ordning med en mindsteprisordning til ferske isede rejer, men vil dog præcisere, at dette ikke skal være en hindring for en stærk tiltrængt udskiftning af fiskeriflåden, ikke mindst for at sikre, at vores fartøjer også kan leve op til de krav, der stilles fra udlandet angående disses indretning.
Med andre ord kan vi i Inuit Ataqatigiit ikke være imod, at man indfører en midlertidigt mindsteprisordning, men må i dette tilfælde vide, hvordan dette så skal finansieres. For hvis vi kikker på de nugældende priser, og i forhold til de tidligere mindsteprisordninger, så ville dette resultere i, at vi skal fra næste år bør afsætte 50 mio. kr. til formålet. For at dække dette behov har vi kun disse muligheder, at vi sætter landsskatteprocenten op med 1 procent, da den har en værdi på 52 mio. kr., ligesom vi også kan opkræve forskellige afgiftssatser, så kan vi også optage lån i udlandet eller at vi drastisk skal skære ned på vores administrationsomkostninger.
Da rejefiskeriet er en af hjørnestenene i vort lands økonomi, så har vi fra Inuit Ataqatigiits side også beskæftiget os meget med dette. Hellefiskefiskeriet, krabbefiskeriet, NUKA A/S, og andre forhold inden for fiskerierhvervet, men det gør vi ikke her, da vi mener, at vi først og fremmest tage stilling til det, som Landsstyret har bedt os om at tage stilling til.
Men for så vidt angår hellefiskefiskeriet har det være glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret ikke kun med henblik på Uummannaq, men også har fundet en løsning for så vidt angår Upernavik og at de også har søgt at sikre, at der fandtes en ordning, således at man kunne bibeholde produktionen på fabrikkerne i Paamiut, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Men for så vidt angår krabbefiskeriet, så er der også en del områder, som vi bør være overvågen overfor, ikke mindst hvis vi skal sikre, at krabbefiskeriet fortsat kan ske på et bæredygtig grundlag, men det vil vi følge op i vores arbejde i Landstingets udvalg vedrørende Fiskeri-, Fangst og Bygder, og vi håber, at vi i denne forbindelse vil have et tæt og nært samarbejde med det nye Landsstyremedlem for Fiskeriet.
Men afslutningsvis skal jeg sige, at jeg finder det på sin plads, at man i forbindelse med en reform inden for fiskeriområdet, at konkludere og præcisere, da vi finder det vigtigt i denne forbindelse, at man sikrer, at der tilstadighed er arbejde på landanlæggene, at man i forbindelse med indsættelse af indhandlingsskibe tage særlig hensyn til de samfundspolitiske hensyn, at vi tilstadighed arbejder for, at vi udnytter ikke udnyttede fiskerressourcer bedre end hidtil, at vi revurderer NUKA A/S, således at vi sikrer, at jollefiskerne tilstadighed også har indhandlingsmuligheder i byerne, ikke mindst midtregionen, at man åbner op for bedre mulighed for transport af fangster, at man i Royal Greenlands drift, at fiskerne og medarbejderne får større medindflydelse, at man reformerer hele erhvervsstøtteområdet, at rejerne er samfundet ejendom og tilstadighed skal være det, og for det fjerde, så finder vi, at oplysning, uddannelse og forskning og videreudvikling også skal foregå indenfor fiskeriet.
Med disse ord skal vi afslutningsvis fra Inuit Ataqatigiits side, at vi tager Fiskeriloven op under forårssamlingen blandt andet på baggrund af dagens debat og de deraf kommende indstillinger. Tak.
Tak. Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi er i Kandidatforbundet tilfredse med, at redegørelsen for fiskeriets situation nu bliver fremlagt, og vi vil samtidig hermed sige tak til det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger, men med hensyn til sammensætningen af udvalget har Kandidatforbundet tidligere unde debat vedrørende fiskeri givet udtryk for sin utilfredshed, og vi er da kede af, at konstatere, at vores ønske ikke er blevet opfyldt, nemlig vores ønske om, at alle relevante instanser blev repræsenteret i udvalget er desværre endnu engang blevet fejet af bordet af Landsstyret. Og dette skal ikke forstås sådan, at vi er utilfredse med de udpegede repræsentanter i udvalget, men vi mener i Kandidatforbundet, at skal problemerne elimineres, så kan man ikke komme uden om at alle parter bliver repræsenteret i udvalget.
Arbejdssammenslutningen har ingen repræsentant i udvalget, og det er selvom arbejderne ikke kan undværet i fiskefabrikkerne, og endt ikke kan undværes for at opretholde beskæftigelsen i fabrikkerne. Og det er jo et faktum, at fabrikkerne ikke kan producere, hvis arbejderen ikke møder op, og det betyder endvidere, at fiskeren ikke har mulighed for at indhandle. Og det samme gør sig gældende når fiskerne ikke fisker, så er der ingen arbejde til arbejderen, og igen ingen mening i at holde fabrikken åbent.
Uanset det, så regner Kandidatforbundet med, at de markante problemstillinger inden for fiskerisektoren nu kan løses op, i og med at der nu bliver forelagt en redegørelse for fiskeriets situation. Kandidatforbundet ser denne redegørelse som en mulighed , for at tage det første skridt til at få problemerne løst til gavn for fiskerne og samfundet generelt, og vi er derfor i Kandidatforbundet fortrøstningsfulde og håber, at nærværende tiltag vil få den konsekvens, at fiskerisituationen bliver rettet op til gavn for landet og som helhed ikke mindst for fiskerne, arbejderne og for fabriksforholdene.
Men når vi ser på det hurtigt arbejdende udvalg indstillinger til Landsstyret for at løse de økonomiske problemer for det kystnære fiskeri, så er hellefiskefiskeriet og jollefiskeriet ikke blevet nævnt med et ord, og det er vi naturligvis kede af i Kandidatforbundet. Det virker som om, at KNAPK slet ikke har medlemmer der fisker fra jolle.
Det er jo et faktum, at de fiskere der i løbet af foråret demonstrerede for at vise deres utilfredshed ikke kun var rejefiskere, men blandt disse var mange hellefiskefiskere og jollefiskere. Når man er opvokset blandt fiskere og fangere, og har været med til at praktisere erhvervet fra man var barn, så har man fuldt med i udviklingen, selvom man ikke senere selv har valgt erhvervet. så har man fornemmelse for og følger med i de hårde vilkår, der hersker i erhvervet. Det overrasker mig derfor, at konstatere, at det hurtigt arbejdende udvalg indstillinger kun vedrører rejefiskerne, og om hvad det er der skal til for at rejefiskerne kan fusionere.
I disse indstillinger er hellefiskefiskerne og jollefiskerne desværre ikke blevet nævnt med et eneste år. Kun denne sekvens er at observere i en af indstillinger, og den vil jeg gerne citere, og citat starter "Udvalget har efter estimering konstateret, at det kun er de store fartøjer, og de fartøjer der fisker mest har mulighed for at få så stor en indtægt, at de i fremtiden får mulighed for at erstattet eksisterende fartøj" citat slut. Vi må derfor spørge, hvad med jollefiskerne, og hvilke muligheder har de ?
Vi har hørt i medierne, at Royal Greenland har i sinde, at anskaffe sig 4 fartøjer, som de vil lade fiske indenskærs i konkurrence med andre hellefiskefiskere, og det til trods for, at det e ren kendt sag, at fiskerne opfisker mere end den tilladte kvote. Hvad vil man egentlig ? Er den intentionen at kvæle jollefiskerne eller hvad har man af konkrete planer ? Vi regner naturligvis ikke med, at skulle træffe beslutninger på baggrund af nærværende redegørelse, derfor regner vi ikke med, at der vil blive stillet spørgsmål ved jollefiskernes berettigelse. Den gruppe har jo også i en årrække været med til at sikre beskæftigelsen i land. I Kandidatforbundet mener vi, at produktionen bør varetages at produktionsselskaber. Fiskerne kan selv udmærket godt drive fiskeri. Kandidatforbundet kan derfor på intet tidspunkt acceptere, at offentligtejede selskaber driver fiskeri.
Det hurtigt arbejdende udvalg har kun beskæftiget sig med en del af fiskeriproblemerne, der er dukket op i løbet af de sidste år, og det er omkring problemerne med isproduktionen, forbedring af kassemangelsituationen d.v.s. det er fiskekasser der er tale om, ligesom at der bør være bedre mulighed for lodsning.
Hellefiskefiskernes problemer i forbindelse med indhandling er ikke blevet nævnt. eksempelvis kan vi nævne at hellefisk som ikke kan eller vil modtages af fabrikken får lov til at stå ude i det fri specielt op til weekenderne, og det er heller ikke noget særsyn, at fangster får lov til at overnatte ude i det fri med tab for fiskeren og samfundet til følge. Endvidere er det også kotume, at hellefisk der skal videretransporteres ikke bliver vejet, og at kvalitetskontrol først sker når fisken er nået til endestationen med tab for fiskeren til følge, og som noget vigtigt vil vi fra Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at ved transporter af fisk op til 25 tons, så kan det være aldeles kostbart for fiskerne, hvis fangsten ikke umiddelbart er blevet forsikret.
Efter at have give manglerne vil Kandidatforbundet bemærke følgende med hensyn til rejefiskeriet.
Vi kan udmærket godt forstå, at der til tider kan være store problemer ved arbejdsmangel, og da vi udmærket godt forstår det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger, så vil Kandidatforbundet herved udtrykke vores støtte til indstillingerne, da det jo heller ikke kan accepteres, at nogle rejefiskere må vente i op til 4 dage for at indhandle deres fangster, og det er jo også en kendsgerning i en anden destination tit er et fordyrende element for fiskeren som yderligere betyder, at fiskerens fiskeevne også bliver forringet.
Med hensyn til arbejdskraftmangel kan vi nævne flere eksempler, men vi skal jo heller ikke glemme, at de vilkår der verserer i produktionsstederne heller ikke er noget at huske på. Og dem har vi før nævnt mange gange, hvorfor jeg ikke vil remse dem op igen. Men med hensyn til arbejdskraftmanglen på fabrikkerne her i løbet af de sidste år, så har vi følgende at sige: Mange fabriksarbejdere er i årenes løb blevet tvunget til at søge andet arbejde på grund af utilfredsstillende arbejdsvilkår i fabrikkerne, og det har etablering af nye virksomheder yderligere betydet, at den potentielle arbejdskraft i fabrikkerne bliver reduceret.
Arbejdskrafmanglen har flere årsag. Eksempelvis i Narsaq skyldes det primært, at arbejderne flytter til nye virksomheder, der kan betyde bedre arbejdsforhold. I Illulissat og Nuuk har fabriksarbejderne valgt at søge beskæftigelse i nye virksomheder. Etableringen af nye virksomheder kan have noget godt med sig, men det har heller ingen tvivl om, at dette har en negativ indvirkning på arbejdsstyrken i fabrikkerne.
Vi kan dog kun anbefale Royal Greenland, at udarbejde en god personalepolitik, hvis selskabet skal forbedre sine muligheder i konkurrence med andre virksomheder. Men hvis det kystnære skal kunne svare sig, kan vi ikke komme udenom, kan vi i Kandidatforbundet konstatere, at eksisterende forhold må ændres. Men vi er fuldt ud klar over, at det ikke er noget der vil og kan ske fra den ene dag til den anden, ikke mindst på baggrund af det faktum, at finansieringsmulighed også først må sikres. Det drejer sig selvfølgelig ikke alene om de nævnte ting, for hvis der skal produceres ombord, så er det en betingelse, at man også skal have indsigt både i handel og salg, og her skal vi endelig ikke glemme, at det også er nødvendigt med indsigt i udenrigshandel.
Vi kan i Kandidatforbundet udmærket godt forstå udmeldingerne i redegørelsen, og ikke mindst afsnittet om strukturmæssige problemstillinger. Det drejer sig bl.a. om, at når produktionsmængden i fartøjerne bliver øget, så bliver landingerne mindre, og dette vil videre betyde, at produktionsmængden på land bliver mindre.
Vi har tidligere i Kandidatforbundet givet udtryk for, at vi ikke kan fortsætte med at ignorere, at de faktiske forhold i fabrikker afstedkommer en masse problemer. Og det er netop derfor vi synes det er ærgeligt, at arbejdersammenslutningen ikke har fået repræsentation i det hurtigt arbejdende udvalg, og iøvrigt skal vi henvise til det vi allerede har udtryk for i den forbindelse.
Som vi også tidligere har sagt i Kandidatforbundet, så må der etableres samarbejde mellem de relevante instanser, og som vi jo også allerede har givet udtryk, hvis fiskeren ikke fisker, så er der ingen arbejde i fabrikkerne. Ergo vil der ikke være arbejde til arbejderne og omvendt. Det er på baggrund af alt det vi siger, hvis problemerne skal elemineres. Og så skal alle relevante organisationer også involveres.
Vi må erkende, at selvom vi har store fiskerimæssige problemer, så har vi samtidig også arbejds-kraftmæssige problemer i anlæggene. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i realiteterne, hvis vi skal løse problemerne, og vi regner derfor med i Kandidatforbundet med i, at man nu vil tage sig tid til at rulle op i fiskerimæssige, arbejdskraftmæssige og produktionsmæssige problemer. Kandidatforbundet ønsker derfor og anbefaler, at Landsstyret og Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Erhvervsstøtteudvalget inden 2. behandlingen af dette punkt 21, som vi behandler i dag, fremlægger al relevant materiale.
Til sidst vil fra Kandidatforbundet udtale, at det endog kan blive overordentlig vanskeligt at komme uden om, at Landskassen må bevilge midler til genopretning af helt aktuelle fiskeriproblemer.
Og med disse korte bemærkninger og til det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger, skal vi godkende, at materialerne bliver brugt i forbindelse med behandlingen af de fiskerimæssige problemer.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt (At):
Indledningsvist skal jeg udtale, at vedrørende vores levende ressourcer, at disse vil altid lægge hindringer i vejen for vores muligheder for videreudviklinger. Og i den forbindelse, så bliver redegørelsen nævnt for en redegørelse, og det er et stort spørgsmål, om det egentlig er en redegørelse, for man gør jo ikke rede for, hvorfor vores fiskerisituation er som den er i dag, og hvorfor der til stadighed bliver kritik af den førte fiskeripolitik. Det bliver der ikke redegjort for. Det er som om der er intet nyt under solen i denne redegørelse.
Da det nye Landsstyremedlem for Fiskeri kom i sin valgtale i forbindelse med formandskampen i Siumut ind med bemærkninger, og jeg kom i den forbindelse til at smile og kom i tanke om en kollega jeg har haft i Folketinget, som bl.a. lovede medvind til alle cyklisterne og at han undrede sig over, hvorfor han i det hele taget var blevet valgt.
At vores største fiskerivirksomhed fremkommer med redegørelser, altså Royal Greenland, om at vi til stadighed må indrette os efter verdensmarkedspriserne, og det er som om, at man nu først er ved at få øjnene op for dette og erkende dette.
Fiskernes klager over de alt for lave priser bliver af visse politikere drejet hen imod, at det var en kritik af landanlæggene, men jeg forstår, at der i den politiske verden i Grønland nu er større forståelse for, at sådan hænger tingene ikke sammen. Men hvis man kender forholdene omkring i verden, så kan man ikke komme uden om, at Royal Greenland har forsøgt at fastsætte priserne ud fra verdensmarkedspriserne. Jeg håber fuldt og fast på, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri fra i dag af vil tænke således, at vi skal give større kompetance til vores produktionsvirksomheder. Vores virksomheder kan ikke undvære fiskerne, der forsyner produktionsanlæggene, og jeg mener, at man må give disse forsynere af landanlæggene de bedste vilkår. Da man af og til kritiserer Landsstyret for ikke at have et sammenhæng med fiskeripolitik, hvorfor har man så ikke redegjort for en sammenhængende fiskeripolitik i nærværende redegørelse. Skal vi blot vente på, når de siger, at de vil igangsætte arbejde for at finde løsninger på de nuværende problemer?
Det siges i redegørelsen, at der er store problemer, som ikke kan løses til alles tilfredshed. Hvis jeg havde været landsstyremedlem og blev sat af min post, så havde jeg sagt: Der er intet nyt. At det først nu at du erkender disse problemer. Det fremgår af forelæggelsen, at man må løse problemerne før de vokser sig endnu større. Det bliver klarere og klarere, at der er behov for nærmere præcisering af fordelingspolitikken i vores fiskerilovgivning. Denne debat skal danne udgangspunkt for et arbejde, der skal igangsættes med henblik på forelæggelse af en ny fiskerilov til forårssamlingen. Vi må se fremad. Det er ihvertfald et ønske, som bliver fremlagt, hvorfor jeg benytte nærværende anledning til at fremkomme med følgende synspunkter, som jeg håber, at man også vil tage godt imod, også i det fortsatte udvalgsarbejde, selvom det fremkommer ikke fra et parti, men fra en løsgænger:
Man kan ikke komme udenom, at hvis man skal sikre, at der er den nødvendige råvare til produktion på land, så må landanlæggene på land have faste leverandører, som de kan have tillid til, og som de kan være sikre på, at de vil kunne levere de nødvendige råvarer. Lad virksomheden sikre, at der er det nødvendige antal fartøjer, der kan sikre råvareforsyningerne. Det er meget nødvendigt, at vi bibeholder arbejdspladserne og fastholder medarbejderne, at det er absolut nødvendigt, at produktionsanlæggene også kan være sikre på, at de får de nødvendige råvarer på ønsket tidspunkt. Det gælder også for såvidt angår medarbejderne for de enkelte medarbejdere.
Lad rejekutterne ikke lave andet at fiske rejer. Lad krabbefiskerne fiske krabber. Lad laksefiskerne fiske laks og lad de kuttere, der har bundkanon om at fange hvaler. Hvis enkelte fartøjer spænder for vidt, så bliver deres drift dyrere, og det kan i sidste ende ramme produktionen. Det foreslås i redegørelsen, at flere kuttere kan slå sig sammen og anskaffe større fartøjer, som skal forsyne landanlæggene. Hvor bliver så de mindre fartøjer af, og som nu forsyner landanlæggene, hvor skal de så være fremover?
I forbindelse med at man udskifter eksisterende fartøjer med større fartøjer, så kommer man ind på, at man også øger disses muligheder for egenproduktion. Ærede Landsstyremedlem, det problem vi har i dag er, at vi af alt kraft må sikre, at de lukningstruede fabrikker fremover får de nødvendige råvarer tilført.
Vi kan endnu ikke sige, at vi har det nødvendige råvaregrundlag til at forsyne landanlæggene, hvorfor skal vi så i den forbindelse allerede snakke om, at vi kan give fiskerne øgede muligheder for egenproduktion. Lad os give vores fiskere, som passer deres arbejde godt og udfører et godt fiskeri, at lad dem dog selv om at bestemme, hvilke størrelser fartøjer de vil anskaffe og at denne må fiske uanset hvor, selvfølgelig i samarbejde med landanlæggene.
Atter engang understreges det fra Landsstyrets side i redegørelsen, at Royal Greenland A/S også har forpligtelser. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har sagt, at man ikke bør give Royal Greenland yderligere forpligtelser og lade den køre efter almindelige forretningsmæssige principper.
Jeg er glad for, at Landsstyret i deres forelæggelse afslutningsvis gør rede for og viser, at anbefaler, at man kulegraver Royal Greenlands økonomi. Jeg havde ellers forventet, at Landsstyret og Landstinget som ejere af firmaet også bør vide, hvordan koncernen har det økonomisk.
Jeg er ikke enig i, at man går igang med udskiftning af den eksisterende rejeflåde med større fartøjer. Jeg finder redegørelsen lidt for tynd, men jeg må forvente, at der vil komme store taler her i denne debat, men jeg mener, at nærværende redegørelse ikke er udtryk for de reelle visioner vedrørende fiskeriets fremtid.
Landstingsmedlem Per Berthelsen (At):
Tak. Jeg vil ikke gentage de lange partiordførerindlæg, hvorfor jeg blot skal fremkomme med følgende:
Jeg har med interesse læst redegørelsen om fiskeriets situation, og jeg er glad for at kunne konstatere, at den fiskeri man blot har pyntet på uden at omlægge den, der er jeg glad for, at man nu fra Landsstyrets side har erkendt de store problemer der er indenfor fiskeriet. Og denne erkendelse giver anledning til et hjertesuk hos mig, og selvom problemerne er store, så synes jeg, at denne erkendelse kan være starten på noget, selvom vejen måske kan være lang, så vil det også betyde, at man nu vender vejen til den rette retning. Nu ser vi, at man har haft en uansvarlig politik. Og til trods herfor, så er jeg klar til at deltage i arbejdet vedrørende en ny lovgivning vedrørende fiskeriet. Og i den forbindelse, så skal jeg lige understrege de ting, som jeg allerede før har påpeget, nemlig at Landstinget ikke skal bruges som et skjold fra Landsstyrets side. Udover den klare erkendelse der er i redegørelsen, så er der ikke nogen større nyheder. Men retningen er klar nok og målet er klart nok, nemlig at fiskeriet skal kunne drives rentabelt uden at man sætter sin lid til tilskud fra det offentlige. Og det er jo ikke kun noget vi skal opnå indenfor fiskeriet, men i alle virksomheder.
Og med disse korte bemærkninger, så vil jeg deltage aktivt i at finde løsninger for erhvervet.
Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans
Enoksen (S):
Tak. Vedrørende redegørelsen om fiskeriets situation, som nu er blevet fremlagt, den har man taget stilling til, og det havde vi allerede regnet med, og vi havde allerede ventet en lidt ophedet debat, og det skal man heller ikke prøve på at begrænse, idet det er en åben debat der skal være, hvorfor jeg ikke tager det ilde op, at man nogen gange har brugt nogle skrappe bemærkninger engang imellem.
Fra Siumut kommer man ind på, at man har taget udgangspunkt i fiskeriets ånd, hvor der er problemer. Det er jeg meget enig i. Rejefiskeriet og hellefiskefiskeriet har kørt i mange år, og det har også haft stor betydning for de landbaserede erhverv. Og det er, at man i større udstrækning, et bredere brug af de levende ressourcer, forskellige levende ressourcer, det er jeg principielt meget enig i. Og vi kan jo se, at en masse mulige ressourcer, som bliver udnyttet i andre lande, dem udnytter vi ikke. Man smider en masse mulige produkter ud, fisk som ikke er hellefisk, som man ikke kan sælge, det bør vi ændre på. Og det er jeg fuldstændig enig i.
Vedrørende dannelsen af det hurtigt arbejdende udvalg, og der bemærker jeg, at alle støtter dette tiltag og støtter de problemstillinger, der er blevet klarlagt dér, selvom man klager over, at man primært beskæftiger sig med rejefiskeriet. Det er korrekt, at man har koncentreret sig om rejefiskeriet. Men vi skal ikke lade os stoppe af det, hvor vi skal finde en samlet løsning for hele fiskerierhvervet. Og det er det vi skal til at begynde på nu. Og jeg er sikker på, at samtlige samarbejdspartnere vil deltage aktivt for at finde en løsning på det vigtigste erhverv vi har.
Og man kom bl.a. ind på Royal Greenlands monopolagtige stilling i Nordgrønland, og jeg mener, at denne argumentation ikke stemmer helt overens med fakta. Når vi ser på det økonomiske status og beskæftigelsesmæssige status, der mener jeg, at det er en klog beslutning, når vi ser samfundet som en helhed. Og har vi ikke gjort det, så ville det betyde en lukning af forskellige landanlæg, og det tror jeg ikke i nogens interesse. Men denne beslutning, som har nødvendig at træffe for at finde en løsning, der mener jeg, at vi skal se samlet på det, selvom nogen ikke bryder sig meget om denne løsning.
Man kom bl.a. ind på fra Siumuts side, at medarbejderne i anlæggene ikke føler tryghed, og det er korrekt bl.a. på grund af manglende arbejde, så betyder det så afbræk i deres beskæftigelse og dermed også mister en masse indtjeningsmuligheder. Det kan vi i Landsstyret heller ikke gå ind for, hvorfor vi mener, at vi bedre kan finde muligheder for denne arbejdskraft. Men på den anden side, så må man også overfor medarbejderne kræve, at man ikke kun sætter sin lid til Landsstyret og det offentlige. Og udeblivelser i forbindelse med lønudbetalinger, eller i forbindelse med højtider og konfirmationstider, såfremt vi skal drive vort land ansvarsfuldt, det er ikke kun Landsstyrets ansvar, at nogen udebliver fra deres arbejde, men man må kræve af hver enkel borger, at det er mere ansvarsfuld at deltage i udviklingen af landet.
Vi ved der er arbejde nok. Og vi oplever også, at selvom der er arbejde nok, så lukker man for anlæggene, fordi der ikke er medarbejdere nok. Men vi må også tænke på disse forhold. Og alle disse ting kan vi ikke bestemme over oven fra. Og så selvom det gør ondt, så må de rette personer også få det at vide, såfremt det skal gå den rigtige vej.
Og Siumut nævner også, at man skal værne om miljøet. Og det synes jeg heller ikke man skal sidde overhørig. Ser vi på indhandlingsskibene, så producerer de på fiskeområderne og dermed også smider deres affald på disse steder. Det må ændres i fremtiden. Og såfremt man også i fremtiden skal benytte sig af indhandlingsskibene, så må de placeres på de steder, hvor der ikke drives fiskeri.
Og nogle af de ting, som det hurtigt arbejdende udvalg også har påpeget, nemlig mangel på is og mangel på kasser og mangel på arbejdskraft i forbindelse med losning. Såfremt vi løser disse problemer, og så selvom vi løser disse problemer og vi så ikke samtidig styrker selve anlæggene, så vil det så også betyde, at et udsmid bliver større. Og såfremt vi ikke løser dette og kun løser kasse- og isproblemerne, så er det kun en halv løsning. Og jeg synes heller ikke det er noget man ensidigt kan arbejde for.
Og hvad angår koordinationsudvalget, som Siumut også var inde på, der er jeg også enig i, at man bør nedsætte udvalg, således at den status vi nu har fået, hvor vi prøver på at finde nogen pludselige løsninger, det kan vi ikke spilde vores kræfter på, men finde nogen langsigtede løsninger, selvom fiskerne kræver, at vi skal finde hurtige løsninger. Men jeg tror også, at hvis vi blot finder på nogen hurtige løsninger, så vil vi blot hindre os selv i, at finde nogen langsigtede løsninger. Men hvad vi kan finde løsninger for i den nærmeste fremtid, dem kan vi selvfølgelig også benytte os af, men primært skal vi se på de langsigtede helhedsløsninger for selve erhvervet.
Med hensyn til Atassut’s bemærkninger, der bemærker jeg, at man heller ikke længere kan acceptere denne tingenes tilstand. Og det undrer jeg mig heller ikke over. Atassut mener, at man ikke bør begrænse trawlernes egenproduktion, og såfremt man åbner op for denne mulighed, og når fiskerne selv kan fastsætte størrelsen af trawlerne, hvad skal resten af fiskerne så lave? De kan ikke allesammen fiske rejer. Det vil kun være meget få og store fartøjer, såfremt man selv kan få lov til at bestemme, hvor store fartøjerne skal være. Jeg synes ikke det er den bedste løsning.
Vi har begrænsede levende ressourcer. Vi kan heller ikke lade dem der holder op med at fiske rejer fiske krabber. De eksisterende krabbeforekomster, nogle af stederne er allerede tømt for det og de eksisterende krabber er også begyndt at blive mindre. Og de kan heller ikke allesammen fiske hellefisk. Allerede på nuværende tidspunkt fanger vi mere end kvoterne tillader. Og det næste vi så kan sætte vores lid til er andre fiskearter, fugle, hvaler, ørreder. Men såfremt der sker dette ukontrollable løb, så kan det ikke være en bæredygtige udnyttelse. Og der bliver også alt for mange, der blot vil tænke på at tjene penge uden at tænke på konsekvenserne. Og jeg synes vi skal være forsigtige med denne uansvarlige måde at drive fiskeriet på. Men vi må få KNAPK til at samarbejde i stor udstrækning i det videre arbejde.
Og det Atassut var inde på vedrørende det kystnære fiskeri og krabbefiskeriet, så er der nedsat en arbejdsgruppe, der gerne skal sikre en begrænsning af krabbefiskeriet. Og Atassut kom bl.a. også ind på, hvad man har tænkt sig at gøre ved Uummannaq Seafood fra Landsstyrets side. Og indhandlingsstedet i Illorsuaq. Der er ingen, der prøver på at lukke af for Uummannaq Seafood, og de har også allerede fået at vide, at en videre drøftelse til stadighed skal pågå, og at man skal prøve på at finde kvoter til dem, og derfor kan ikke sige, at man prøver på at lukke af for dem. Og formålet er jo også, at man til stadighed har produkter til landanlæggene. Og jeg er overbevist om, at de anlæg, som Uummannaq Seafood har overtaget, at de så også får en god mulighed, selvom de ikke er kommet op at køre endnu.
Bygderne bør også have disse grundlag, hvorfor denne nervøsitet ikke er på sin plads, men at vi til stadighed bør kunne drøfte os frem til, hvilke formål vi skal have. Det er ikke Landsstyrets politik at lukke af for Uummannaq Seafood.
Atassut var også inde på, at man udnytter udlandets kvoter, der ikke bliver fisket op. Og det har vi også drøftet og stiler også efter at finde løsningsmuligheder for for fremtiden.
Og fremlæggelsen af fiskeriloven, hvor Atassut kræver, at den bliver fremlagt inden samlingen er slut, der synes jeg, at vi ikke har mulighed for det, desværre. Jeg er overbevist om, at Atassut også går ind for demokratiet. Og de ting, som vi drøfter her er også noget som man også vil tænke på i udarbejdelsen af den kommende lov. De ting vi drøfter her, bliver sendt videre til Udvalget, og Udvalget vender tilbage til salen her, og derefter, så går de videre til Landsstyret og fra Landsstyret, så vil der blive foretaget en høring hos kommunerne og befolkningen. Og når høringssvarene er kommet tilbage, så vil Landsstyret arbejde videre udfra det, hvorefter det så vil blive fremlagt for tinget, hvorfor jeg ikke synes der er mulighed for at fremskynde arbejdet med loven. Og det er også noget I bør tænke på, også fordi vi taler om, at vi også skal inddrage fiskerne, hvorfor det ikke er realistisk at fremskynde sagen til nærværende samling.
Og til IA blev det bl.a. sagt, som jeg principielt også er enig i, idet vi skal sikre beskæftigelsen på land. Vi har jo allesammen brug for hinanden, og det er ikke kun nogle af os, der skal have muligheder. Vi skal også tænke på medarbejderne på land, og ikke mindst når vi skal tænke på, at anlæggene også skal tjene penge, hvilket jeg fuldstændig principielt er enig med IA.
Og med hensyn til Royal Greenlands produktion, som man skal have nogen afdækket, og hvor man igennem andre selskabsformer også kan åbne muligheden for at både fiskere og arbejdere også kan være parthavere. Det er også selvfølgelig noget vi i Landsstyret også skal tænke på. Og i dag har de fleste byer ikke nogen indhandlingssteder for fiskerne. Jollefiskerne har ingen muligheder for at kunne sælge fisk, selvom der i nogen steder godt kunne udnytte de fisk, der kunne blive fanget.
Med hensyn til fornyelsen af flåden, det er vi nok allesammen enige om, såfremt fiskeriet fremover skal være rentabelt, så bør man forny flåden. Men det koster mange penge, og jeg håber, at man også i Landstinget er klar til det, fordi man bliver nødt til at bruge over 100 mio. kr., såfremt fiskeriet skal være rentabelt i fremtiden.
IA’s ordfører siger også, at Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg følger med i det arbejde, der bliver udført af det udvalg, der skal nedsættes. Det er jeg principielt fuldstændig enig i. Det vi nogle gange kommer ind for, nemlig at udvalgsarbejdet, såfremt arbejdet foregik mere fordrageligt partierne imellem, så kunne man opnå bedre løsninger. Og man skal også være sikker på, at vi kommer til at have et tæt samarbejde, således at vi finder de bedst mulige løsninger for indhandling og produktion i Grønland, hvorfor man godt kan regne med, at ikke kun Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug bliver løbende orienteret, men at alle relevante udvalg også løbende bliver orienteret om forløbet.
Om muligheden for at indføre mindsteprisåbninger, som partierne og Kandidatforbundet også var inde på, det tager vi op i Landsstyret og håber på, at vi kan finde den bedst mulige løsning. Men jeg kan ikke love, at vi kan finde alle disse midler. Og det er en stor arbejdsopgave, som både Landsstyret og Landstinget skal finde en løsning for. Men jeg håber, at vi kan finde en overgangsløsning, fordi vi ved, at på nuværende tidspunkt, så er det uacceptabelt.
Og fra Kandidatforbundet henviser man til de bemærkninger man før har snakket om, nemlig at alle relevante instanser deltager i det videre arbejde. Intentionen bag det hurtigt arbejdende udvalg var, så har det primært drejet sig om fiskerne, men i det videre arbejde vil dannelsen af det nye udvalg, så vil alle relevante instanser indenfor fiskerierhvervet også Arbejdersammenslutningen også blive inddraget i udvalgsarbejdet, istedet for at vi finder lokale løsninger, men således at vi samlet kan finde en løsning for landet som en helhed.
Og Kandidatforbundet ser også lyst på fremtiden. Og jeg håber, at det også er noget vi alle vil arbejde for at finde den bedst mulige løsning. Og jeg mærker, at der er vilje til at stå sammen for at løse de samlede problemer indenfor erhvervet.
Med hensyn til jollefiskerne. Der er det korrekt, at det er anstrengende forhold de lever under, og jeg regner ikke med, at man vil prøve på at stoppe jollefiskerne, men målet er, at det også bliver nemmere for dem. Men desværre står vi i det stade nu, at vi ikke til stadighed kan beskytte jollefiskeriet af hensyn til kvalitetskravene, så kan vi regne med, at jollefiskeriet i det hele taget vil være noget, som man bliver nødt til at stoppe i fremtiden. Og til det kræves der så også en god økonomi.
Med hensyn til produktionsstederne, der mener Kandidatforbundet, at produktionsstederne skal sørge for produktionen medens fiskerne sørger for fiskeriet. Og det er jo noget vi principielt ikke kan sætte spørgsmålstegn ved. Men ser vi på det offentliges drift, Royal Greenlands trawlere, som fisker rejer, de skaber også arbejde i stor udstrækning. Og såfremt man stopper dem, så mener jeg, at det også vil sætte en stor begrænsning indenfor samfundsøkonomien. Vi må kunne udnytte det vi kan udnytte. Og så må man sætte den struktur på det, som det offentlige driver i forståelse med befolkningen, især når vi skal forbedre samfundsøkonomien.
Og med hensyn til transport af hellefisk, som blev nævnt for at være uforsvarlige, der mener jeg også, at man bør finde bedre muligheder for disse, hvor man blot sætter dem ombord på fartøjerne uden at veje dem først. Og vi har hørt om problemer, hvor nogen mister deres indhandling. Det er også noget vi skal finde en løsning på. Og det må jo heller ikke være sjovt, at når man selv har fanget nogen fisk, at det så forsvinder, selvom man har afleveret dem det rette sted.
Der er ingen der skændes om, at det kystnære fiskeri også skal være rentabelt. Der er jeg sikker på, at der også vil være flere som vil komme med bemærkninger til disse, og jeg regner med, at når andre har fået ordet igen, så vil jeg nøjes med det.
Og med hensyn til løsgængeren Otto Steenholdts bemærkninger, hvor han undertiden bruger nogen skarpe bemærkninger, der også vedrører mig. Jeg vil ikke drøfte mig selv her, men vil koncentrere mig om de problemer der hersker i samfundet. Jeg vil ikke bruge kræfter på at beskytte mig selv, men vil arbejde for samfundet. Men de ting, som virker positive for selve det emne vi drøfter, det vil blive brugt i udvalgsarbejdet. Og jeg håber, at du også vil bidrage til det videre arbejde, fordi du allerede før i tiden har sagt, at du gerne vil samarbejde for løsning af disse.
Jeg synes, som du også var inde på, at de skal koncentrere sig om den art fiskeri, som de har fået kvote til, men jeg er ikke helt enig med dig i, at det kun er bestemte arter de hele tiden kan koncentrere sig om. Men når der er begrænsede kvoter af de forskellige ting, så må man også kunne fiske forskellige arter.
Og med hensyn til Per Berthelsen’s korte bemærkninger, hvor han giver udtryk for, at han gerne vil samarbejde. Det vil jeg gerne takke for. Og som før nævnt, så er det ikke kun Udvalget, der vil blive involveret i arbejdet. Jeg har før sagt, at det er samtlige medlemmer, der vil blive involveret, og også løsgængerne vil blive løbende orienteret om forløbet, således at de ikke føler, at de bliver holdt udenfor. Der er sat et mål, at der skal være et bredt samarbejde.
Og vi giver det videre til det hurtigt arbejdende udvalg og skal også videregive de oplysninger vi har fået fra jer. Tusind tak.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann (S):
Tak. Først vil jeg sige, at vort land er meget afhængig af vort lands levende ressourcer og har afgørende betydning. Vi kan blot se på vores EU-aftale, ligesom vi også kan se på Royal Greenlands fabrikker i udlandet. Ligesom flere talere også kom ind på, at vi ikke udnytter vores ressourcer på bedste måde. Det skal vi også have for øje og i erindringen fortsat arbejde. De gældende forhold kan ikke fortsætte som hidtil, det erkender vi alle, ligesom også Royal Greenlands drift må kulegraves og ses på ny og fornys, hvad vi nok også alle er enige om.
Som I ved, er der flere lukningstruede fabrikker, som har behov for fortsat drift, nemlig fabrikkerne som f.eks. i Paamiut, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, som man også vil ligge grundlag for bl.a. i samarbejde med Royal Greenland. I redegørelsen nævnes det, at en eventuel lukning vil afstedkomme, at 320 medarbejdere bliver arbejdsløse. Vi må til stadighed tilpasse vores fiskerikapacitet, og det er nødvendigt at vi hurtigt tager det næste skridt, hvorfor nærværende debat også bør foregå. Fiskere, redere og jollefiskere har lige siden foråret efterlyst initiativer til at rette op på strukturproblemerne, og det er der ikke noget odiøst i, da fiskeriet jo er vores hovederhverv, som også bør tilpasses til de skiftende betingelser.
Et fiskerierhverv, som altid er til debat, uanset hvor vi er henne, da fiskeriet til stadighed er vores vigtigste erhverv og som også har stor årvågenhed fra politisk side. Men beklageligvis, så må vi også sige, at den situation vi er i nu er meget alvorlig, da en del af vores fabrikker er lukningstruet på grund af manglende koordinering af f.eks. ressourcegrundlag og forarbejdningskapacitet.
I år, så er vi langt bagefter med at opfiske vores kvoter. Der er følgende problemer på fabrikkerne, mens man også på den anden side oplever, hvor meget fabrikkernes indhandlingskapacitet er begrænset, således at man bør indføre indhandlingsbegrænsninger m.m. Så det er også et paradoksproblem vi har. Vi kan her som et eksempel nævne fabrikken i Maniitsoq, som faktisk er Maniitsoq’s hjerte. Maniitsoq har længe været Grønlands fiskerby nr. 1 og har været et eksempel for andre byer. Hvis vi ikke løser problemet, så vil vi flygte fra vores ansvar. Det er ikke sådan, at jeg nævner det fordi jeg kommer fra Maniitsoq, men fabrikken har kørt haltet i de senere år, og nu siges det, at den vil blive lukket efter 31. december.
Maniitsoq er i de senere år blevet ramt på flere områder rent erhvervsmæssigt, hvorfor jeg vil anmode Landsstyremedlemmet?om at give grundlag for, at fabrikken fortsat kan drives, da der er et behov for renovering af fabrikken. Og jeg håber, at der også her fra tinget vil være forståelse herfor.
Royal Greenland udtalte i december ‘98, at der i sommeren ‘99 ville blive en større renovering af fabrikken, men efterfølgende henvendelser har ikke resulteret i, og vi har hidtil ikke hørt noget om, hvorfor dette ikke er blevet løst. Og jeg mener, at man alene kan sikre fabrikkens fortsatte drift via finansloven, hvorfor det også er nødvendigt, at der... Jeg håber derfor også, at man vil byde det igangværende samarbejde mellem kommunerne og private og Royal Greenland velkommen.
Og vedrørende de 20-30 mio. kr., så regner jeg med, at beløbet vil kunne bringes ned, hvis vi undersøger forholdene nærmere. Det er også fra KNAPK, også fra flere sider oplyst, at fabrikken i Maniitsoq ikke kan undværes, hvorfor der også bør banes vej for en fortsættelse af produktionen.
Jeg mener også, som også IA var inde på, at vort lands enkelte regioner, at vi må tage udgangspunkt i disse i forbindelse med det fortsatte arbejde, således at vi også ressourcefordelingsmæssigt fordeler ressourcerne bedre både fartøjsmæssigt og for såvidt angår landanlæggene.
Talerne er enige i en stor del af det fremlagte, også for såvidt angår Atassut, at der i forbindelse med overgang til andet arbejde også bør være videreuddannelse mulig, ligesom at bemærkninger om, at Royal Greenland bør drives videre i samarbejde med private.
Atassut erindrede også om, at hvis der ikke bliver fundet en løsning på fabrikkens fortsatte drift, at Royal Greenland,jfr. kapacitetstilpasningsaftalen, også har en forpligtelse til at holde beskæftigelsen oppe i Maniitsoq.
Jeg er også enig i Ottos bemærkninger vedrørende, at vi må sørge for, at vi bibeholder vores nuværende fabrikker.
Ordstyrer Lars Sørensen (IA):
Jeg skal lige understrege, at man har 10 min. når det er uden om partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Så har man 10 min.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold (K):
Det vi drøfter, og som vi allesammen har set frem til, er redegørelsen om fiskeriets situation. Og jeg havde også regnet med, at denne debat skulle resultere i, at vi snarest fandt på nogen løsninger på de problemer, der har eksisteret i en årrække.
Selvom vi danner hurtigt arbejdende udvalg, så bliver arbejdet ikke færdiggjort hurtigere. Det har vi oplevet før. Og som vi ved, så har de forskellige problemer med indhandlingsstederne. De er blevet større og større, og det har begrænset fiskeriets indtjeningsmuligheder.
Nogle gange, så må fiskerne vente i op til en uge, fordi de mangler både is og kasser og indhandlingsmuligheder. Og selvom man siger, at man ikke kan fiske hele den kystnæste kvote, og det er på tide at kulegrave disse og vurdere hele spektret som helhed. Nu kræver det kystnære fiskeri, at kvoten idenfor det kystnære fiskeri, der bør det være 4-5 anpartshavere til at fiske disse, således at man kan minimere selve problemet indenfor det kystnære fiskeri. Når man tænker i sådanne baner, så må man også se på den anden led. Hvad vil det resultere i produktionensstederne og deres videre drift? Det betyder, at man skal formindske arbejdsstyrken. Der bliver man så nødt til at lukke nogen af arbejdspladserne.
Vi siger, at vi for at forhøje priserne, så må vi indføre konkurrencen. Det så lovende ud, men hvad skete der inden der var gået lang tid? Når konkurrencen pågår, så går det ud over den anden part, i stedet for at man samarbejder. Vi må kende sådanne forhold og holde øje med dem. Når veltalenheden får overhånd, så glemmer man konsekvenserne. Når man så rafler om, hvor de forskellige anlæg skal placeres, det er ikke det man skal rafle om. Vi skal se på, hvor forsyningen kan komme fra. Hvis man sikrer, at indhandlingen kan ske, så kan man på den anden side også sikre produktionsstedernes eksistens.
Ser vi på nogle af byerne, vi er jo valgt til at arbejde for hele Grønland, men vi bliver jo også lokalpatriotiske nogen gange, også fordi vi primært har kendskab til de steder vi selv kommer fra. Da der var kapacitetstilpasning, så lukkede man rejefabrikkerne i Qeqertarsuaq og Qasigiannguit og blev til hellefiskeproduktionssteder. Og så talte man om, at man så vil have helårsbeskæftigelse. F.eks. her sidste år, så var fabrikken i Qasigiannguit lukket i ca. 6 måneder, og det kommer til at være det samme med tilfældet i år, fordi man ikke engang har fyldt fryseren op. Vi kan ikke bruge disse hovsa-løsninger. Vi må finde langsigtede løsninger. Man kan ikke bruge løsninger for 1 år ad gangen. Vi må finde 5-års løsninger mindst.
Og en anden ting vi plejer at nævne er, især som medlem af Fiskeriudvalget, det er produktion ombord på trawlerne. Og jeg har også nævnt det i Udvalget, jeg har skrevet til Landsstyret og sagt, at jeg var bange for, at man fortsætter med denne produktion, hvor man så også smider 30% af det i vandet. Også fordi det betyder forurening. Og det samme gælder for krabbefiskerne, som også producerer. Og vi må holde øje med denne forureningsmulighed. Vi kan ikke fortsætte med dem. Vi siger, at det bedre kan betale sig med produktioner ombord, uden at tænke på konsekvenserne.
Hvad angår medarbejderne på produktionsanlæggene, dem havde man f.eks. i Qasigiannguit, men da man så omlagde produktionen i Qasigiannguit, så flyttede de til andre arbejdspladser, også fordi de blot fik at vide, at I bliver nødt til at være hjemme de næste 2-3 måneder, så har de så fundet andre arbejdspladser. Man siger altid, at medarbejderne skal være stabile, men på den anden side, så må anlæggene også tage vare på deres medarbejdere og give dem vedvarende arbejde.
Da der blev lagt op til denne fiskeridebat, så var det ellers mit håb, at man afdækkede hele landets problemer, og at man også vil fremkomme med nogen initiativer for at løse disse problemer.
Med hensyn til hellefiskefiskeriet, så har jeg flere gange skrevet til Landsstyret og til Fiskeriudvalget har jeg også flere gange skrevet, og gjort opmærksom på de problemer, der måtte opstå med jollefiskeriet. Ser vi på det kystnære jollefiskeri, så er der over 600 joller der bliver brugt. Og størstedelen af disse er ikke egnet til dette fiskeri, fordi man nu har lukket af for en videreudvikling af disse fiskere, og derfor bliver de så også nødt til at bruge uegnede joller. Det bliver meget dyrt, såfremt man skal til at forny denne flåde.
Og i de seneste dage er det også blevet nævnt, at man vil lukke for fabrikken i Maniitsoq, fordi man siger, at det ikke kan betale sig at renovere den. Men hvad siger fiskerne? De siger, at såfremt deres indhandlingsmuligheder bliver færre og færre, så bliver problemerne bare større. Og jeg har før været inde på, at nogen bliver nødt til at holde ved land i op til en uge, hvorfor vi må finde en løsning på disse problemer.
Landstingsmedlem Simon Olsen (S):
Jeg har nogen ganske korte bemærkninger. Jeg vil tage imod visse bemærkninger der er faldet, men de vedrører kun det kystnære fiskeris forhold.
Jeg må sige, at det er rigtigt, at vi for såvidt angår fiskeriets problemer, at vi nu har .. snart er vi bundet af problemet, og at vi endelig har fundet, hvad problemets kerne er. De pludselige prisfald har afstedkommet, at vi er kommet i de problemer vi er løbet ind i, fordi vi ikke har forberedt os godt nok imod sådanne prisfald. Og det er jeg glad for, at problemet, at det faldende verdensmarkedspris har afstedkommet, at vi har fået langt langt klarere syn på de problemer, der eksisterer og hvordan det hele hænger sammen.
De kystnære fiskere har været tilsidesat længe og at man kender det så er jeg meget tilfreds med dette.
Fra denne talerstol kan man nævne mange problemer selvom jeg kan få lyst til at kommentere disse vil jeg ikke gøre det. Men til løsgængerens bemærkning så vil jeg gerne citerer ham for at sige, at han sagde nemlig Otto Steenholdt, at vi ikke kan fiske mere end hvad ressourcerne kan bære og det er fuldstændig rigtigt og jeg vil gerne tilføje at hvis disse skal være til størst glæde for samfundet og hvis dette skal sikres, så bør vi kun gøre dette og jeg er fuldstændig klar over og tror på at vores gældende fiskerilov, som også altid vil være påvirket af de tilgængelige kvoter, at denne må tilpasses ud fra samfundets behov og det er kun derigennem vi kan opnå den bedste fiskerilov, hvis den til stadig bliver tilpasset ressourcegrundlaget.
Jeg har også ikke været glad at vi hidtil ikke har kunnet fiske de kvoter vi har erhvervet i udlandske farvande og jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi kan skaffe den fornødne financering således at vi kan udnytte disse ressourcer bedre, at dette også vil gavne landets økonomi og beskæftigelsen. Tak.
Vi siger tak til Simon Olsen, så er det Atassuts ordfører
Augusta Salling, (A): Til de fremlagte og som også er meget forskellige og indholdsfrie vil jeg først til landsstyremedlemmet for fiskeri komme ind op hans besvarelse af vores indlæg vedrørende vores første bemærkninger.
Vi sagde fra Atassuts side at så mener jeg at landsstyremedlemmet for fiskeri har misforstået os, hvorfor jeg skal gentage, at jeg har sagt at for så vidt angår i forbindelse udskiftning af de kystnære rejefiskeri, om hvilke fartøjsstørrelser, der skal være, så finder vi ikke at der skal være grundlag for at sætte en øvre grænse, da spørgsmålet blot til være om hvad der kan betale sig i forhold til de tilgængelige fiskeriressourcer.
Landsstyremedlemmet bør vide at kvoterne er begrænsede og det er på dette grundlag at rederierne anskaffer fartøjer. Det kan selvfølgelig ikke fiske mere en hvad kvoterne tillader.
Vedrørende problemerne i de kystnære rejefiskeri, der er store problemer og det er også derfor vi har sagt mange år her fra denne talerstol. Jeg mener faktisk, at vi ikke står ret langt fra landsstyremedlemmet forelæggelse og hvis vi skal etablere et bæredygtigt fiskeri der kan drives retabelt, så kan vi ikke komme udenom at vi udnytter vores rejeressourcer bedre, således at vi får det bedste ud af det økonomisk og det bedste resultat opnås hvis vi producerer flere rejer ombord.
Hvad for så vidt angår arbejdspladser på land, så mener jeg at vi må udnytte disse til udnyttelse af ressourcer som vi ikke udnytter i da. Lad os gøre noget ved det, således at vi udnytte de fiskerressourcer som vi ikke udnytter i dag og således at fabrikkerne også kan have noget at beskæftige sig med, hvis vi tillader at det kystnære rejefiskeri skal kunne producere mere ombord.
Der er også derhen vi skal hen og hjælpe virksomhederne til at skabe alternativ produktioner. Vi har i lang tid hørt at de kystnære fiskere på grund af de dårlige priser de får, altså den pris de får fra Royal Greenland eller fra landanlæggene, så er den meget lav pga. forskellige forhold. Vi må erkende at Royal Greenland i sit arbejde for at nedbringe sin gæld også har indvirket på Royal Greenlands likviditet og dens økonomi.
Hvis Royal Greenland henleder til samarbejde med andre private virksomheder, så er jeg ikke i tvivl om, at der opnås positive resultater i denne forbindelse. Vedrørende Uummannaq Seafood og er vores bemærkninger herom så vedrører det alle private og ikke kun Uummannaq Seafood. Når det kan ske i Uummannaq efter at private har investeret mange millioner i virksomheden, så er ængstelig for at det også kan ske på andre områder.
Det kan utvivlsomt en sådan ordning forvringer jo konkurrencesituationen. Hvis nu Uummannaq Seafood etablerer sine fabrikker så vil der utvivlsomt ske en konkurrenceforvridning. Der er stor forståelse for at man har prøvet at løse problemerne i Uummannaq, men vi mener at når man vil støtte det private erhvervsliv, så man ikke bagefter kommer med hindringer i vejen for private, som har investeret mange millioner i virksomheden. Vi må også tage hensyn til disse. Vedrørende kvoter i udlandet og muligheden for opfiskning af disse, så er jeg glad for den støtte og velvilje til at gøre noget ved problemet fra landsstyrets side og det er vi klart glade for.
Og så vidt angår vores ønske om at fiskeriloven færdigbehandles under denne landstingssamling, har vi ellers ønsket, da der er behov for at der sker ændringer i lovgivning allerede på nuværende tidspunkt, således at man kan komme i gang med det tiltrængte regulering af fiskeriet. Vi mener således, at jeg mener at man allerede har forberedt en fiskerilov og som allerede har været til høring at den burde faktisk komme op nu og vedtages under nærværende samling, så kan den efterhånden justeres på baggrund af nærværende debat.
Vi må tænke os godt om, om vi skal udvikle produktionsanlægene alene på baggrund af rejer, vi må gøre alt for at igangsætte alternative produktioner, således at vi kan få mere ud af rejerne ved at producere mere ombord, fordi dette samfundsøkonomisk set er bedre for samfundsøkonomien, da man også derigennem kan opnå højere priser.
En indtjening der også kan bruges til andre etablering af andre arbejdspladser. Hvis vi ikke vælger denne mulighed, så skal der ikke herske tvivl om at man for at sikre bedre forhold for fiskerne at landskassen bliver nødt til afsætte en hel del midler til løsning af problemerne, f.eks. til en mindsteprisordning, det bør vi være med til, men måske over en længere periode og ikke kun i et eller to år fordi forholdene i udlandet og verden omkring os er sådan, og hvis vi ved, at der er store prissving, så kan vi ikke komme udenom at vi også i lang til fremover bliver nødt til at have tilskud til indhandlingspriserne, hvorfor vi fra Atassut mener, at da rejefiskeriet kan drives rentabelt, så mener vi at det må være vejen frem og at man også på den anden side skaber vej for alternative produktioner på land, som vi mener vil være det bedste for samfundsøkonomien. Landsstyremedlemmet for økonomi sagde også at til Kandidatforbundets bemærkning om Royal Greenland,.
Jeg skal lige først erindre om at under første behandling af finansloven den 1. oktober, sagde landsstyremedlemmet for økonomi at landsstyrets målsætning var at det offentlige skulle være tilbageholdende med hvor de private kunne tage over. Dette har vi været meget enige fra Atassuts side, men nu siger landsstyremedlemmet for fiskeri, at der må være plads til alle, så altså til de offentligt ejede også til de private. På den baggrund så vil jeg gerne herske tvivl ved landsstyrets bemærkning under finanslovsforlaget om landsstyret virkelig mener dette. Tak.
Vi siger tak til Augusta Salling, derefter er det Otto Steenholdt (løsgænger) og derefter er det Lars Karl Jensen (S), først
Otto Steenholdt, (løsgænger):
Først til Siumuts ordfører, fordi der blev nævnt at man har forsøgt at vække Royal Greenland op uden bevågenhed. Det undre mig meget, da vi etablerede Royal Greenland så har Siumut som altid dannet landsstyre, de har jo også stor indflydelse på Royal Greenland og det undre mig så at det ikke har kunne evne, at vække Royal Greenland.
Jeg synes, det ligger meget hos Siumuts ansvar, Siumuts daværende og jeg tænker også på at daværende Siumuts formand og daværende landsstyreformand Lars Emil Johansen også har stor indflydelse på Royal Greenland, og tænker man på denne sammenhæng, så synes jeg det er forkert at sige, at partiet har forsøgt at vække Royal Greenland, men jeg tror at landsstyreformandens parti ikke har hørt eller lyttet til sit parti medegnet bør vide hvordan det går med den økonomi, som de selv er nødt til at eje.
Man må jo også vide at når der er så mange penge, der er på spil så burde partiet have haft ansvaret for at det ikke blev tilfældet og ikke blot se til hvordan det går økonomisk med den virksomhed, man selv ejer.
Det kan godt være det er ved at være for sent at prøve på at rede noget der, og jeg har allerede været inde på at en bæredygtig udnyttelse er det bærende. Vi har ikke nogen udklækningssteder som man også bruger i andre lande, hvorfor det er vildtbestanden, vi har som udgangspunkt til at drive vores erhverv.
Og med hensyn til at Royal Greenland bør være mere nær det grønlandske samfund og sammenligner med andre udenlandske, fordi der blev nævnt at Royal Greenland er for langt fra Royal Greenland og medarbejderne. Der er ikke sådan for at prøve på at beskytte Royal Greenland, men Royal Greenland følger hele tiden med i verdensmarkedspriserne fordi det afhænger meget af dens videre eksistens. Og jeg undrer mig så blot over at man forud kunne have kommet med nogen forbedringer.
Og jeg er overbevidst om at såfremt man gør ligesom Siumuts ordfører var inde på at det er KNAPK og organisationerne og hjemmestyret skal samarbejde omkring det, så bliver det jo meget synligt, hvad det så gør, mens SIK kræver at have den højeste løn mens Royal Greenland gerne ville afholde sine udgifter så langt nede som muligt, så ved jeg ikke rigtigt hvordan man så kan opnå disse to ting på en gang og samtidig også ind på at Nuka A/S også skal have tilført økonomi, men alle disse ting betyder jo mange rigtig penge og jeg ikke om landsstyremedlemmet for økonomi allerede har dannet sig et indtryk af hvor stort et beløb det kommer til at dreje sig om.
Og man kommer med at det hele skal være bedre uden af man konkret kommer med nogen forslag til, hvordan det hele skal være bedre. Et indhandlingssted som man gerne ville drive videre, såfremt det så ikke har nogen produkter, så bliver man nødt til at hjælpe det, men i det øjeblikket, der er fartøjer nok til at indhandle så kan den drive det.
Vi ved jo også godt at når rensdyrjagten går ind, så går fiskeriet nærmest i stå og der er derfor jeg siger, giv dem en kvote og sig at koncentrer jer om det også fordi vi ved hvor stor en kvote er, så kan vi regne ud hvor store kvoter de skal have. Men så længe de kan så få lov til at skifte fra art til art så vil de hele tiden prøve på at fange de forskellige kvoter som de vil bedre betale sig for dem at gå efter.
Og jeg vil ikke kommentere IA’s bemærkninger fordi de ligner meget Siumuts, men jeg undre mig over, undskyld det er Kandidatforbundet jeg her tænker på, idet man siger at produktionsstederne skal koncentrerer sig om produkterne, mens fiskerne skal koncentrer sig om fiskeriet, men undskyld.
Men de kan jo ikke undvære hinanden og de skal samarbejde og det er så produktionsstederne opgave at fastsætte priserne i henhold til verdensmarkedspriserne og selvom jeg beskytter fiskerne, også selvom jeg ikke er så glad for at det er verdensmarkedet der er den afgørende faktor, så bliver jeg alligevel nødt til at sige det. Såfremt vi havde en virksomhed så kunne produktionen af is evt. overtages af private i stedet for at det hele skal blive gentaget igen og igen her fra talerstolen.
Og med hensyn til Atassuts bemærkninger om at de gerne ville styre Royal Greenland, det synes jeg ikke er på sin plads og jeg ønsker meget, at det lykkedes med projektet i Maniitsoq, men såfremt man ikke har nogen der vil indhandle, så vil det ikke kunne lykkedes og så må man så også sige til dem at i skal lande i Maniitsoq således at man sikre produktionsstedets gang, så vil det så også kunne lykkedes.
Og jeg må takke Hans Enoksen, men du har ikke besvaret mit spørgsmål, fordi vi mener at det kystnære fiskeri må være det som skal redde produktionsstederne og såfremt man så producere noget af fangsten ombord, så vil det så betyde mindre landing til anlæggene og så må man så bestræbe sig på at disse fangster bliver landet også at der er 2 grønlandske betegnelser for krabber, som jeg lige vil bruge en løftet pegefinger på om det er assagiarsuit eller saattussat, men jeg er glad for at det nuværende landsstyremedlem også bruger nogen ord, som vi kan være glade for og det er som om han ikke ville lytte til sit parti, men understreger at har man et godt samarbejde, så kan man opnå meget mere.
Og såfremt man så skal løse problemerne i samfundet, men det vedkommer ikke mig at vurdere det, fordi det nok må være internt i skal prøve på at finde en løsning på det. Jeg skal blot sige, at jeg ikke vil komme op på talerstolen igen, fordi i mange år har vi debatteret stærkt om fiskeriet også nogen gange har jeg så spurgt mig selv hvilke konkrete ting vi så har opnået.
Det ville være måske en god ide, at såfremt vi stillede et delmål og sagde at vi gør ikke mere med mindre vi har nået det delmål, så kan vi så arbejde videre ud fra det. Og jeg skal lige understrege at vi ikke anser det for ikke at være på sin plads at nævne navne, når de ikke er til stede her i salen.
Og den næste der får ordet er
Lars Karl Jensen, (S) Siumuts ordfører: Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til landsstyremedlemmet for fiskeri for hans forståelse for vores første bemærkninger og for det klare svar på vores vedrørende Uummannaq distrikt og Uummannaq Seafood, hvor det fremgår at man ikke er helt færdige med det initiativ og man finder løsninger på de problemer også i samarbejde med Uummannaq Seafoods produktionsanlæg.
Jeg forstår, at der ikke er stor uenighed om vores bemærkninger, men jeg vil dog gerne tillade mig, at uddybe en del af vores bemærkning under første behandlingen, men det er vedrørende beskæftigelsesinitiativ og rentabilitet. Vi mener at vores bemærkning herom er klare, når vi siger beskæftigelsesområdet og beskæftigelsesdelen vedrørende de lukningstruede fabrikker, hvis der ikke findes en løsning på hellefiskproblemerne så vil vi miste omkring 280 og 320 arbejdspladser på pågældende fabrikker. Det kan vi ikke redde bare ved at øge produktionen af rejer, vi har nogen problemer omkring hellefisk her, som vi prøver at løse.
Det kystnære rejefiskeri har omkring 70 rejekuttere og hvis disse bliver slået sammen så vil det jo også blot medfører at besætningsmedlemmerne blot flytter til de større fartøjer. Fra vores side finder vi det også bedre at fiskeriloven og stramningerne der, at de får god tid til at bearbejde dette og at de først bagefter drøfter en ændring af fiskeriloven til forårssamlingen næste år.
Vi skal snakke om ændringer at kvoteandele, vi skal også finde ud af hvad det er for nogen størrelser rejekutterne skal have fremover, ligesom også større og flere forhold der bør undersøges nærmere. Vi ved f.eks. dengang da alle og enhver kunne fiske i Diskobugten, så blev der er stor opsamling af rejekuttere i Diskobugten og dette afstedkom, at rejebestanden blev ramt med deraf følgende nedgange til følge.
Men vi ved at efterfølgende så er antallet af rejekuttere faldet således at nu at rejebestanden og fartøjssituationen i Diskobugten synes konstant.
Vi mener, at vi skal tage os den nødvendige tid til at forberede en fiskerilov, der kan bruges. Vi har også nævnt problemerne i krabbefiskeriet, vi skal passe på at vi ikke overbeskytter bestandende og sikre at krabberne bliver til glæde i længst mulig tid, således at vi sætter realistiske kvoter til især krabbefiskeriet.
I forbindelse med vores drøftelse af rejefiskeriet så ved vi hvor vi står i dag prismæssigt og at et alt for lavt prisniveau nu har lagt en hindring for mulighederne for at anskaffe nye rejekuttere. Hvis vi anskaffer større rejefartøjer f.eks. på omkring 500 tons som skal fiske kystnært, så ved vi heller ikke at disse fartøjer vil også bruge en anden type trawl end hvad de nuværende kuttere bruger, hvorfor vi også bør vide hvilke konsekvenser et brug af andre trawltyper vil have f.eks. på havbunden og rejebestanden. Der er således behov for at vi nøje og grundigt overvejer ændringer i fiskeriloven.
I dette ting som jeg også har nævnt er uddannelse indenfor fiskerierhvervet, der er behov for at fiskerne ved mere om fartøjsøkonomi med mere, om hvilke fartøjer eller hvilke redskaber der er bedst til forskellige fiskerier med mere. Vi har allerede et maritimskole i Grønland som vi har grund til at være stolte over og de elever der tager en grundliggende fiskeriuddannelse der efterfølgende så får disse elever bruger lang til på at skaffe et arbejde på fiskefartøjer.
Og idet de først skal videreuddanne sig når de har haft en vis tid til havs. Vi har i vores bemandingslovgivning gjort for lidt ud af reelt at gøre brug af de fiskere som har en egentlig fiskerigrunduddannelse. Vi mener også, at der er behov for at se på dette, således at vi også i bemandningslovgivningen sikre, at det virkelig er folk med en grundliggende fiskeriuddannelse der bliver ansat som fiskere og som besætning. Som sagt så mener jeg, at der er stor forståelse for vores bemærkninger og for så vidt angår det et koordineringsudvalg, så kan vi uddybe vores synspunkter yderligere der, hvis der skulle være behov herfor.
Til Ottos efterlysning, så mener jeg at der ikke er grundlag til at misforstå hvad vi har sagt, men jeg bemærker, at Otto Steenholdt blandt andet for at citere bibelen sagde at Royal Greenland måske er en ny bibel, men vi er i Siumut ikke bange for at fange friske tanker og f. eks. så har det jo Siumut stået bag tankerne om etablering af hjemmestyrets virksomheder som aktieselskaber.
Vi siger tak til Lars Karl Jensen, og så er det landsstyremedlemmet for sociale anliggende og arbejdsmarked og derefter Kandidatforbundets ordfører Anthon Frederiksen, men først:
Ole
Dorph, (S):
Det bliver ganske kort. Jeg bemærker nogen af de bemærkninger der blev brugt her, at det skal være vedvarende arbejdspladser og stabil arbejdskraft og det kan jeg ikke sidde og overhører, hvorfor jeg lige ville fremkomme med et par ting.
I disse år så kan man ikke nøjes med at have et arbejde i 6-7-8 eller 9 måneder, fordi regninger til stadighed falder og skal betales og såfremt man ikke har sin indtjening, så henvender man sig hos det offentlige og jeg synes også at vi skal sætte os ned og tænke sammen for at finde en løsning for disse og vi må også sige, at fiskerne og arbejderne ikke kan undvære hinanden og hvorfor der er ca. 3 stykker jeg gerne vil påpege der vedrører arbejdsmarkedet.
Først så ærgre jeg mig meget over, at man i de forskellige byer hvor man nu har kun gøre lidt brug af Royal Greenlands produktionsudvalg og hvor man så nogen steder og har nedlagt det. Og jeg synes en ting lokal tænketank ellers har haft en god indflydelse og det gælder så ikke mere, og det synes jeg, at man bør rette op på.
Og med hensyn til når man skal arbejde i så stor en virksomhed, så kan man heller ikke undgå at der er personalepolitik i virksomheden og vi ved ikke om der overhovedet ikke er personalepolitik i denne virksomhed. Det at være fabriksarbejder, det skal vi gøre til et stolt stykke arbejde, fordi såfremt der ikke er beskæftigelse indenfor denne sektor, så kan Grønland ikke få sin indtjening og derfor synes jeg, at man bør rette op på det forhold også. Og det samme gør sig gældende indenfor spirituspolitikken også fordi man nu har indført en spirituspolitik indenfor de forskellige arbejdspladser, og det bør også være noget som den store virksomhed bør have.
Og så for det tredie, vi ved at i de fleste kommuner så ved man hvornår i løbet af året en fabrik lukker og det som folk ønsker er at de ikke bare bliver fjernet fra deres arbejdsplads og at det ikke er erhvervet på tide fordi jeg ved at de før har været taget op før, nemlig at man ikke bare sender medarbejderne hjem, men at man i samarbejde med kommunerne og organisationerne finder muligheder for at beholde medarbejderne på arbejdspladsen.
Jeg synes, at det er på tide at undersøge det nærmere og jeg vil gerne påtage mig undersøgelsen af dette arbejde i samarbejde med organisationerne og så længe man har et arbejde, så tager man hele tiden på sit arbejde uanset hvad tid på året det er og så kan vedkommende selv tjene sin økonomi frem for at det hele tiden skal gøre sig brug af offentlig hjælp, og det er noget som jeg gerne ville tage med hjem for at undersøge nærmere.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet for arbejdsmarked, den næste er
Anthon Frederiksen, (K) Kandidatforbundets ordfører: For at begynde med det sidste, der må jeg sige at vi fra Kandidatforbundet er meget glade for de bemærkninger som landsstyremedlemmet for sociale anliggende og arbejdsmarked har taget op vedrørende arbejderne, det ville blive et spændende stykke arbejde og være meget interessant for kommunerne, fordi netop dette problem har eksisteret i mange år, uden af nogen rigtig har gjort noget ved det. Ole, du har ret i at vi må gøre det at være fabriksarbejder mere interessant og jeg håber, at i en så stor virksomhed som Royal Greenland, så må man have en klar personalepolitik især når vi ser samfundet som helhed.
Fordi den store virksomhed Royal Greenland, den kan vi overhovedet ikke undvære i det grønlandske samfund, det må vi erkende selvom når der kommer nogen skævheder, så påpeger vi jo også tingene, men til trods herfor så er det på tide, at de problemer der eksisterer i virksomheden det berører jo både fiskerne og andre samfundsborgere som helhed, det kan vi allesammen være enige om og som landsstyremedlemmet for fiskeri også har nævnt det, så er det nødvendigt med samarbejde, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side også er klar til at deltage i det videre arbejde og en af de gode positive ting, jeg har hørt er, at landsstyremedlemmet for fiskeri i sin besvarelse sagde, at det udvalg der bliver udsat og med hensyn til sammensætningen af det, så er alle berørte eller relevante berørte organisationer ville blive medinddraget og vi har alle relationer til hinanden uanset hvordan vi er placeret i samfundet.
Og ikke bare indenfor fiskeriet men også indenfor mange sektorer og her kan vi så heller ikke komme udenom at vi erkender denne relevans overfor hinanden. Og det som landsstyremedlemmet for sociale anliggender kom ind på er interessant, er at skal man åbne muligheden for samarbejde fra virksomhedens side, så er de kommunale produktionsudvalg som nok for de flestes vedkommende er nedlagt, dem kunne man eventuelt tage op igen og gå etableret også fordi de kan virke som en støtte og også komme med nyt input, og det vil også virke befordrende for samarbejdet.
Når vi taler om virksomheden Royal Greenland eller koncernen Royal Greenland, så kan man heller ikke undlade, at komme ind på, når man lukker virksomhederne i Grønland og det man så ser på, er at når man lukker en fabrik i en by et sted i Grønland, så er der de fabrikker i udlandet, dem kan man jo heller ikke lade være med at skele til også fordi samfundet også har været med til at bekoste disse og her er det så nødvendigt at landstingsmedlemmerne bliver nærmere orienteret om disse produktionsstedet, således at eventuelle misforståelser kan blive fejet af bordet og med hensyn til den gældende aftale vedrørende koncernens tilpasning og fiskeriets tilpasning og den aftale vil ikke længere være gældende fra næste år, der er det nødvendigt at vi får sådan en helhedsorientering.
Og i henhold til den gældende aftale mellem hjemmestyret og Royal Greenland som ikke længere ville være gældende fra næste, hvad sker der så efterfølgende. Nogen siger at man skal fortsætte med denne aftale netop for at sikre arbejdspladserne, men vi kan allerede på nuværende tidspunkt se at der er ved at ske noget helt andet efter at denne redegørelse er blevet fremsat, og man kan godt mærke at man lægger op til at nogen lægger sig sammen om anskaffelse af større fiskefartøjer.
Og når vi nu snakker om de kystnære fiskeri, der var landsstyremedlemmet for fiskeri inde på at vi ikke kan sætte vores lidt til joller i fremtiden, eller at det i hvert fald ville meget begrænset og der er blevet nævnt at der er ca. 1250 der ernære sig ved joller og hundeslæder, og vi må også huske på at de også har familie og man kan ikke uden videre gå væk fra deres erhvervsgrundlag, nemlig jollen og især når vi ser på Uummannaq og Ilulissat kommune, der har man så også taget denne mulighed væk.
Og kan man ikke længere bruge jollen, hvad bliver så det næste. Jeg mener, at vi på nuværende tidspunkt skal tage alle disse ting med når vi snakker om det kystnære fiskeri uanset hvor negativt det kan se ud, fordi vi ikke kan komme udenom at finde en helhedsløsning, men skal vi kunne rette op rejefiskeriet, så må vi have overset andre kystnære fiskere. Og såfremt det ikke skal være tilfældet, så må vi arbejde for at finde en balanceret løsning og vi i Kandidatforbundet er klar til at samarbejde om disse og selv.
Og det er også spændende at Siumuts ordfører som landsstyremedlemmet også var inde på det er at koncernen som økonomisk ikke har det så godt, og der bliver det spændende at se, når afdækningen er sket, og jeg synes at vi i det mindste må accepterer det, fordi samfundet har jo kostet så mange penge ind på koncernen. Sidst i 80'erne var det op mod en halv milliard, som samfundet gav i tilskud og på nuværende tidspunkt på den anden side af år 2000, så har vi ikke nogen viden om, hvor stor en gæld det har.
Nogen siger at det er op mod 3 milliarder kroner, men sådanne ting som vi blot høre ude fra den blå luft, det er ikke trygt at få sådanne ting at vide. Det er på tide at vi bør hører noget nærmere om det, eller i det mindste bør landsstyret få noget at vide om hvordan det står økonomisk i koncernen. Også fordi man ude i samfundet utrygge ved at man fra mediernes side får sådanne tal stukket ud i hovedet.
Under vores fremlæggelse kom vi også ind på at klaget over at man ikke har taget arbejderorganisationen SIK med i samarbejdet. Som vi sagde at såfremt medarbejderen ikke møder op i fabrikken, så kan fiskeren ikke indhandle ligesom fabrikken ikke kan holde åbent. Og vi sagde også at den begrænsede indhandlingsmulighed også har oplevet at de indhandlede fisk blot bliver kasseret udenfor fabrikken uden at de bliver taget ind og det er jo også et spørgsmål om at ville producere kvalitetsvarer og tænker man på disse forhold så betyder det jo også tab for samfundet og fiskerne og derfor er det også nødvendigt at vi alle sammen samarbejder omkring disse ting.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, så er det
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, (IA): Den redegørelse vi drøfter er meget vigtig for samfundet, hvorfor vi ikke kun skal se på enkelte fabrikker, men tænke på landsplan. Man kan selvfølgelig hvis man ser det på rejefiskerens øjne at så har vi som landstingsmedlemmer en pligt til at kigge på landet som helhed og kigge på den interne pengesituation og produktion under et. I forbindelse med indsættelse af indhandling, hvis vi indsætter yderligere indhandlingsskibe, så kan man ikke komme uden om at man skal lukke fabrikker. Atassut’s ordfører kom ind på at fabriksarbejdere måske kunne omskoles til andet arbejde, men jeg mener at der ikke er realiteter bag, hvorfor jeg heller ikke finder dette realistisk. Jeg mener derfor at vi må tænke os nøje om og hvis man vil sige man så vil gøre mere brug af alternativ fiskeri og alternativ produktion, så må man også sige, at hvad er det så man vil etablere som erstatningsproduktion.
Vi ved at de forholdene har været sådan at vi adskillige år har snakket om at Nuka A/S også skulle tage sig af alternative produkter. Der er en hel del produktionsanlæg som ikke bliver udnyttet i bygderne, vi må også kigge på disse produktionsanlæg som ikke bliver udnyttet til fulde, hvorfor som sagt det er nødvendigt at vi tænker os nøje om, hvis vi skal løse de problemer der eksisterer.
Det er også sådan at i de senere, ikke mindst de sidste par år, når man har snakket med rejefiskerne, ikke mindst rejefiskerne i Diskobugten, så har deres meldinger i de senere år været sådan at de mener at de problemer de har med at indhandle deres fangster, at det er det største problem de har fordi de venter alt for længe med at komme af med deres fangster, hvorfor de siger at der mangler en rejefabrik i Diskobugten. Jeg mener ikke at holdningerne er stadigvæk den samme, da Kandidat forbundet kom ind på og støtte muligheden for indsættelse af indhandlingsskibe, om man virkelig mener det fordi Kandidat forbundet kan gå ind for dette, da vi jo som bekendt at der plejer at være problemer med at skaffe det nødvendige arbejdskraft, for eksempel i Ilulissat.
Vi må også sætte spørgsmålstegn ved om hvordan rejepriserne vil udvikle sig fremover. Der er mange spørgsmål der hænger sammen som vi må have nøjere klarhed over, ligesom vi også må overveje om hvilken indflydelse har på de enkelte fabrikker har på de enkelte kommuners økonomi, fordi i de steder hvor der er rejefabrik, så plejer rejefabrikkerne at være byens hjerte som Ruth Heilmann (S) var inde på. tidligere, som ikke kun berører selve fabrikken, men også det samlede erhvervsliv, kommunen, butikker, servicevirksomheder m.m. for eksempel motorværksteder m.m., hvor hele byens erhvervsliv har udgangspunkt i fabrikken, hvorfor vi må tænke os nøje om før vi begynder at lukke fabrikker.
Vi må komme med frem med nye tanker, for eksempel tanker om at for eksempel man kan ændre ejerforholdene, både for så vidt angår kutterflåden og fabrikkerne og måske kan man også der igennem sikre at arbejderne bliver mere interesseret i at få en god arbejdsplads Royal Greenland har behov for en kapitalindsprøjtning 300 millioner blev nævnt, hvis virksomheden skal fortsætte som hidtil.
Jeg mener at partierne ikke har nævnt eksempler på hvordan vi skal finansiere det fornødne kapitalbehov.
Hvis det er rigtigt at Royal Greenland behov for 300 millioner kroner for at fastholde beskæftigelsen i de nuværende fabrikker og at hvis vi skal indføre en mindstepris ordning, så vil dette koste 50 millioner kroner alene for næste år, så må vi også kunne lægge op til forslag til hvordan vi kan finansiere disse kapitalbehov. Vi må derfor tænke os nøjere om og prioritere og være vågen overfor konsekvenserne og vide hvor vi kan hente pengene fra.
Tak.
Lars Sørensen (IA)
Vi siger tak til Malînánguak´ Markussen Mølgaard (IA), derefter er det Inuit Ataqatigiit Ataqatigiit’s ordfører Johan Lund-Olsen. Bagefter er det Landstyremedlem for Fiskeri, men først Johan Lund-Olsen.
Johan Lund-Olsen (IA)
Tak.
Indledningsvis til Landstyremedlem for Fiskeri og Fangst og Bygder, så siger jeg først tak for den venlige modtagelse som landsstyremedlemmet gav vores bemærkninger.
Nærværende debat, fra Inuit Ataqatigiit Ataqatigiit’s side så har vi glædet os til denne debat og ventet med spænding på hvad der vil blive udtalt, men jeg er meget glad for at der fra vores side at da vores væsentligste principielle holdninger, at et stort flertal blandt landstinget også tilsluttede sig dette og det er jeg glad for. Fordi vi må ud fra debatten konkludere at der er enighed om, at vi skal sikre beskæftigelse på land og produktionen på land og at det er det man prioriterer af et stort flertal her i salen, således at landstinget har taget beslutning i overensstemmelse med fiskerilovens nuværende formåls paragraf, som således vil være gældende til næste frem til vi får en ny fiskerilov, hvor vi ikke behøver at ændre formåls paragraffen i fiskeriloven, som blandt andet tager hensyn til at der i fiskeripolikken skal tages de nødvendige beskæftigelsesmæssige hensyn og det er svært at komme uden om at ændre dette, da samtlige partier fra Kandidat forbundet også lægger vægt på at man prioriterer beskæftigelse på land.
Men når dette er sagt, vil jeg heller ikke undlade at sige at fiskernes ønske om et ombordproduktion, egenproduktion at vi ikke vil udelukke det fra vores side, fra Inuit Ataqatigiit Ataqatigiit’s side og må præcisere at vi mener at for det første, så må det sikres at der er de nødvendige råvarer til produktionsanlæggene på land. Vi sagde i vores første indlæg, som vi også har fået påvist i vores undersøgelse, at Royal Greenland’s produktionsanlæg kan producere op til 33.000 tons om året og vi ved at de kystnære fiskere sidste år har haft en god rejesæson og har landet det hidtil højeste i mange år til Royal Greenland’s fabrikker, hvor de landede mere en 33.000 tons.
De 33.000 tons, hvis vi bør tage det som målestok og hvis TAC’en vil blive forøget, så vil vi være villige til at tage dette med når der skal produceres ombord, således at en forhøjelse af TAC’en kommer de ombordproducerende kuttere til gode. Af TAC’en så bliver det 33.
Jeg vil også tage et eksempel, hvis forholdene for eksempel til næste år bliver sådan, at hvis TAC’en for det kystnære fiskeri bliver på 38.000, så vil der være 5.000 tons til overs, som så kan produceres ombord. Vi vil således ikke udelukke egenproduktion.
Men vores problemer er, at biologerne for så vidt angår biologernes rådgivning vedrørende reje TAC’en ikke er en rådgivning over flere år, men at rådgivningen kun sker for et år ad gangen, hvorfor man ikke på forhånd kan sige hvordan forholdene vil udvikle sig fremover.
Vi ved foreksempel ikke hvor meget TAC’en bliver for næste år, men det får vi først at vide omkring jul, nok også i år.
Under nærværende debat synes jeg også at se at der også er enighed om, at der for så vidt angår syd Grønland vedrørende produktionsanlæggene dernede, at der bør være to rejefabrikker, at der også er flertal herfor. Forholdene i dag er sådan at der længe mulighed for at indhandle rejer til Narsaq, men nærværende debat synes at vise, at man er enige i at der faktisk bør være to indhandlingsmuligheder i syd Grønland, og at der for så vidt angår hele kysten, at Royal Greenland bør have op til 7 rejeproduktionsanlæg. Et flertal er også enige at for så vidt angår priserne, at der bør indføres en midlertidig mindstepris ordning, at man bør sigte imod dette, men dette vil koste en hel del midler, så er det et spændende arbejde vi går i møde og et svært arbejde for at finde de midler til formålet.
Hvis vi indfører en mindstepris ordning, så vil dette koste 50 millioner kroner for næste år, hvis vi bibeholdte de nuværende mindstepriser og det bliver ikke en let opgave at finde disse midler, men jeg mener at se at en flertal i denne sal ønsker at dette undersøges nærmere og så vidt muligt også inddrages i forbindelse med finanslovs forhandlingerne for næste år.
Men med henblik på en mindstepris ordning, så bør dette overvejes nøjere, fordi der bør findes en ordning som ikke kan misbruges af producenterne og som sikrer at fartøjerne i forbindelse med sammenslutninger at dette også ikke lægger en hindring for at man kan sammenlægge fartøjer. Der er således flere huller som man skal være varsom overfor. Vi ved også at et tilskud kan bruges som en sovepude og misbruges, hvorfor jeg mener at det er nødvendigt at vi indfører en velovervejet ordning, som ikke kan misbruges eller være en sovepude i løbet af indeværende år.
Jeg vil heller ikke undlade at kommentere bemærkningerne om at Royal Greenland også selv må forbedre sin drift, jeg mener ikke at man kan komme uden om dette. Royal Greenland må også selv have det i sin interesse at sikre at de har stabile indhandlere, hvis de skal stabilisere produktionen, så må de også sikre at de også behandler sine indhandlere på den bedste måde og giver dem den bedste service, det er kun på den måde at man sikrer den nødvendige stabilitet i landingerne.
Vi har også bemærket i denne debat, at forholdene i Royal Greenland bliver berørt ofte, ligesom man også kommer ind på behovet for en kapitalindskud i Royal Greenland. Inuit Ataqatigiit er også vidende om dette, da det er nødvendigt med et kaptalindskud i Royal Greenland og allerede i år, men når dette sker, så mener vi at vi må stille krav i denne forbindelse, hvor vi blandt andet må kræve for eksempel at Royal Greenland behandler deres indhandlere bedre og at det er dette problem og at man sikrer fiskerne får de bedste priser.
Til de forskellige partiers indlæg, uden at kommentere dem enkeltvis, så er vi fra Inuit Ataqatigiit glade over at vi i dag har taget stilling til det spørgsmål som vi er blevet taget stilling til og man primært er blevet enige om at man sikrer beskæftigelsen på land.
Lars Sørensen (IA)
Vi siger til Johan Lund-Olsen (IA), så er det Landstyremedlem for Fiskeri og Fangst Hans Enoksen. Bagefter er det landsstyreformanden, men først Hans Enoksen.
Landstyremedlem for Fiskeri og Fangst Hans Enoksen
Tak.
Kandidat forbundet Anthon Frederiksen (K)’s bemærkninger, der er jeg principielt enig med ham, idet Royal Greenland nu har stor indflydelse på samfundet og som vi ikke kan undvære det må vi alle sammen erkende, især kommunerne fordi den har stor indflydelse på kommunernes økonomi og man ser blandt andet at hundredvis af millioner den har indflydelse på, hvorfor vi må have en vilje til at finde en løsning, således at vi kan få en sikrere løsning især med tanke for kommunerne.
Atassut’s Augusta sagde under sit andet indlæg, den skal jeg også lige kommentere, men skal først spørge mødelederen om jeg kan citere lidt fra Atassut’s ordføreindlæg, og det er at man i forbindelse med fornyelsen af fiskerne, der er det ikke nødvendigt at sætte øvre grænse på deres størrelse, fordi det blot vil afhænge af om det vil betale sig at drive dem i forhold til kvoterne. Når man siger det, så skal man også være forsigtig med hvor stor en kvote man har og siger man ja til en, og at vedkommende selv skal fastsætte sin størrelse, så kan man ikke yderligere sætte en grænse på den næste og sker det så prøver man så på at sætte ansvaret over på landsstyret og sige at de nu har handlet forkert igen.
Jeg synes at når det er så stor omfattende punkt vi drøfter, så skal vi ikke prøve på at snakke nogen som om vi primært skal få en omverdenen skal få et godt billede af os, at vi så siger det og uanset hvordan man ser på det, så står vi i den situation, så er det nødvendigt at vi alle sammen løfter i flok, i stedet for at vi fremhæver nogle bestemte befolkningsgrupper.
Man siger at såfremt man indhandler mindre, så bliver indtjeningen større, men hvem skal så betale for fabrikkerne og så vil vi så endnu en gang sige, at det må fiskerne så også bekoste. Det er også sådan nogle ting vi skal være påpasselige med og ikke begå nogle fejl der.
Og man siger også det vil være nødvendigt med fastsættelse af mindstepriser i en overgangsperiode og siger at fordi vi har nogle klare oplysninger, og siger at man siger at vi skal finde en løsning for det for et helt år og siger at vi skal færdiggøre fiskeriloven.
Men såfremt vi finder en løsning som Atassut har foreslået, så er det noget vi nøje må vurdere i det udvalg som vi vil nedsætte og det udvalget skal vurdere, kommer så herind til salen, hvorefter vi så skal tage stilling til det. Og det er så derfra landstinget kan tage stilling til sagen.
Jeg synes også at vi må se på samfundet som en helhed, der er flere anlæg som er lukningstruede og vi har fra landsstyrets side fundet et løsningsforslag der er gældende for et år. På nuværende tidspunkt så har vi ikke mulighed for at gøre det, selvom man siger det er for kort tid med et år, men det næst kommende år skal vi så bruge til at vurdere hvilke mål vi skal sætte os for at finde en mere langsigtet løsning og det er selvfølgelig usundt for samfundet og for fiskeriet at vi finder nogle hovsa løsninger eller kortsigtede løsninger og jeg er også overbevist om, at i også mener det samme.
Vi må kunne planlægge på længere sigt for fiskerne, således at de i fred og ro kan udøve deres erhverv til gavn for samfundet.
Og selv Otto Steenholdt ikke er tilstede i salen, så har han vist nok forstået det sådan, at jeg støtter fabriksskibene, men jeg siger at det alt sammen er noget der skal blive vurderet i udvalget og det skal ikke være noget vi diktere ovenfra. Og her med samarbejdsudvalget, der vil man så sikre at man opnår de bedste produkter i fabrikkerne, således vi vil gerne sikre at fabrikkerne hele tiden har noget lave og så er det så ude fra det som Siumut’s ordfører var inde på som Otto Steenholdt har kommenteret.
Og med hensyn til KNAPK’s oplysningsfond, det må også kunne udnyttes såfremt de skal have en større oplysning omkring drifts motorpleje m.m. og det er også noget som landsstyret har taget op i den seneste tid og jeg håber så på at vi også kan finde en løsning for det indenfor den nærmeste fremtid.
Atassut var også inde på at det private skal have muligheden, hvor landsstyremedlemmet for økonomi også kom ind på det under åbningsdebatten og det sætter jeg slet ikke spørgsmålstegn ved.
Men ser vi på vores nuværende status, så har man ud fra offentliges store indflydelse på de store koncerner og vi kan ikke stoppe det fra den ene dag til den anden, men dem skal der også være plads til ved strukturændringen.
Anders
Andreassen (S)
Den næste der får er Landsstyreformanden.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S)
Efter at have lyttet til denne interessante debat, så har jeg en tilføjelse til landstyremedlemmet for fiskeri’s bemærkninger, også fordi det er vigtigt i det videre skridt.
Og her står det meget klart hvad for en retning vi skal tage, også ud fra den debat der er blevet ført her i eftermiddag.
Det vi har arvet fra staten og som vi startede i 1985 her er det hurtigt arbejdende udvalg sagt, at det ikke kan fortsætte på den måde. Vi må finde nye strukturer såfremt fiskeriet skal være rentabelt. Det er den melding vi har fået og det er den dannet grundlaget for den videre debat her i dag. Og det står helt klart fra udvalgets indstillinger, at det er nødvendigt at kutterejerne slår sig sammen og at landskassen også giver mulighed for medfinansiering og at man indenfor den kystnære fiskeri får mulighed for at lave søkogte rejer og her er det så man kommer ind på i fiskerilovgivningen, hvordan man så sikrer landanlæggenes forsyning af råvarer. Og der har man allerede været inde for at man nedsætter et udvalg for at afdække hvilke videre skridt der skal tages i det videre arbejde, således at man så også sikrer de landbaserede arbejdspladser og det glæder vi os til bliver drøftet i udvalget.
Og da der er tale om at landskassen kan være medfinansierende, så kan vi heller ikke undlade at se på de midler der allerede er blevet brugt fra landskassen’s side. Med de tilskud der gælder til fiskeriet er meget omfattende og man kan også godt se at tilskud til el og vand, der er det op til 51 millioner kroner på årsbasis og dem har man ikke i sinde at ændre om på, men det blev også nævnt som landsstyret også til stadighed skal vurdere, er, om de gældende trawlere og uanset om rejepriser bliver fordoblet så er der nogle trawlere som ikke kan betale sig for at drive. Det skal vi også have afdækket. Hvis det er tilfældet uanset om priserne bliver fordoblede, hvad hjælper det så at der er sådanne fartøjer. Og det skal vi selvfølgelig også have afdækket. Og derfor må man konkludere ud fra debatten her i eftermiddag og vi skal til at stoppe den gænge vi har været inde i efter at vi overtog vores arv fra staten i 1985 og der blev kommet ind på nogle omfattende spørgsmål. Og Royal Greenland kan heller ikke fortsætte på samme måde som det har gjort, det må også finde nye veje og tilpasses. Og såfremt Otto Steenholdt skal mistænkeliggøre Siumut og det har slet ikke været tilfældet fordi Royal Greenland’s samlede regnskaber har altid skullet offentliggøres og de har også selv haft nogle undersøgelser i gang, som er blevet til direktionen, dem har vi også ønsket at se og det er også derfor jeg siger at hvordan vi på den bedst mulige måde finder de midler som samfundet bliver nødt til at give sit bidrag til og det er jo også noget vi kommer til at vende tilbage til i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.
Anders
Andreassen (S)
Den næste der får ordet er Atassut’s ordfører Augusta Salling og det skal være ganske kort, da det er tredje gang.
Augusta
Salling (A)
Ganske kort, så må jeg skynde mig, hvorfor jeg vil undlade at besvare de faldne bemærkninger da tiden er knap, men det væsentligste er, at kommenterer landstyremedlemmet for fiskeri’s besvarelse.
Så skal jeg præcisere at Atassut i forbindelse med de kommende fartøjsstørrelser og en øvre grænse overs meldinger om, at vi ikke skal sætte en øvre grænse så skal jeg atter en gang præcisere, at kvoter er begrænsede, der er fastsat bestemte kvoter til bestemte rederier, hvorfor rederierne vil tilpasse deres fartøjer til kvotestørrelserne. Vi ved hvor stor kvoten er, og hvis vi skal kunne fiske denne kvote rentabelt så kan vi på denne baggrund vurdere hvor stort et fartøj vi skal have og derfor sætter alene kvoteandelen begrænsninger for hvor store fartøjerne kan være. Det var blot en præcisering, men jeg håber at du har forstået det.
Landstyremedlemmet for fiskeri spurgte så også hvem der skal betale for driften af fabrikkerne, hvis vi skal forøge egenproduktionen, når der derfor er mindre at producere i fabrikkerne. Fra Atassut’s side så har vi udtalt at det i det fortsatte arbejde bør indgå om hvilke muligheder der er for etablering af alternativ produktion og alternativ arbejdspladser indenfor fiskeriet, således at hvis vi for eksempel flytter en del af fangsterne til egenproduktion, hvordan vi der igennem kan sikre at det må hænge sammen hvis vi skal kigge på landets økonomi som helhed. Hvis der skal findes problemer, så må vi finde løsninger på fiskeriets problemer, ikke kun for at rede fiskerne, men vi må se på hele landets økonomi og ikke blot på økonomien i fiskerierhvervet, hvorfor vi finder det vigtigt at vi, hvis vi for eksempel skal øge egenproduktionen så må vi også finde udveje til hvordan vi kan øge produktionen af alternative, for eksempel alternative fiskearter. Og jeg er også meget enig med landsstyreformandens bemærkninger om det fortsatte arbejde, om hvad der skal undersøges og kulegraves i det fortsatte arbejde.
Vedrørende en mindstepris ordning i en overgangsordning, så har vi i første omgang sat at der bør indføres en mindstepris ordning i 1½ år, men det fremgår af redegørelsen at så der er frembragt en hel del oplysninger som har vist hvor stort behovet er, og på baggrund af disse mener vi at vi ikke kan indføre blot en midlertidig mindstepris ordning, men at en mindstepris ordning må virke over en længere tid, hvis den skal have den ønskede effekt og det er Atassut klar til at samarbejde videre om. Kun på den måde så sikrer man det kystnære fiskeri bedre.
Til Malînánguak´ Markussen Mølgaard’s bemærkninger, så sagde hun at vi har vurderet forholdene set med rejefisker øje. Ja, det er rigtigt at vi har vurderet forholdene med rejefisker øje, men vi har også taget udgangspunkt i samfundsøkonomien.
Vi har primært taget udgangspunkt i at finde udveje for hvordan vi kan blive økonomisk mere selvstændige, ikke kun for så vidt angår fiskeriet. Vi har fokuseret på at vi ønsker at de grene af fiskerierhvervet som kan drives rentabelt de bør drives rentabelt, ligesom en anden vej også er at finde alternative produktioner på fabriksanlæggene.
Anders
Andreassen (S)
Derefter er det Daniel Skifte Atassut udenfor partiordførerrækken, derefter er det Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt. Men først Daniel Skifte.
Daniel Skifte (A)
Under nærværende interessante debat , blev der fra flere sider påpeget, for eksempel fra Lars-Karl Jensen, Johan Lund-Olsen og Ole Dorph og fra flere, at så kom de ind på at fiskerne og arbejderne ikke kan undvære hinanden. Det er fuldstændig rigtigt, de kan ikke skilles ad. Hvis vi skal finde en løsning på problemet så bør der være sammenhæng i det hele. Forskellen er at KNAPK’s ønske, APK’s ønske og SIK’s ønsker er vidt forskellige, hvorfor man ikke kan putte det hele i en gryde og finde en løsning på problemerne på den måde. For eksempel så steg lønmodtager lønningerne med 2%, men på den anden side så stiger fiskernes problemer, hvorfor at i den forbindelse at vi må være varsomme med at vi i forbindelse med løsningsmuligheder og når vi snakker om Royal Greenland at vi så vidt muligt undgår at blande os politisk i Royal Greenland’s drift. De har deres egen ledelse og bestyrelse med landsstyret som ejere.
Men når dette er sagt, mener jeg også det er vigtigt at sige og erindre, at for så vidt angår en mindstepris ordning vedrørende rejer som bemærket fra Siumut, der er vi fuldstændig enige i hvorfor Siumut og Atassut er enige i for så vidt angår mindstepris ordningen. Nuancen er, at vi i Atassut mener at det er spørgsmål til gentilladelse til garnfiskeri, hvor vi mener at der er et kvalitetsspørgsmål her og at vi vurderer dette nøjere, det finder vi vigtigt og vil gerne sætte spørgsmålstegn ved om det er på sin plads at gå tilbage til garnfangst eller hvilket alternativ der er, det vigtigste er at vi sikrer den nødvendige kvalitet af hellefisk.
Jeg har også et par korrektioner fra Atassut’s side, først til løsgængeren Otto Steenholdt’s bemærkninger vedrørende at han ikke er glad for at Atassut prøver på at diktere Royal Greenland, det prøver vi ikke på nogen måde at gøre, du har misforstået os. Vi sagde at Royal Greenland også har forpligtelser i 2002. Det skyldes at vi har indgået en kapacitets tilpasningsaftale med Royal Greenland, som skal sikre beskæftigelsen på de lukningstruede fabrikker. Det er noget som vi alle har godkendt og det var det som vi har påpeget som Royal Greenland’s forpligtelse og det er ikke et diktat fra Atassut’s side.
Det samme er tilfældet vedrørende Malînánguak´ Markussen Mølgaard’s udtalelser, hvor hun blandt andet udtalte, hvad så hvis vi skal lukke fabrikker, hvad skal der så ske med medarbejderne. Så har Atassut foreslået at hvis der skal nedlægges arbejdspladser, så er det nødvendigt at man åbner op for omskoling og videreuddannelsesmuligheder, vi har nævnt et par eksempler, men man kunne jo nævne en hel del andre eksempler, et eksempel man ikke har nævnt på er manglen på uddannede pædagoger. Der er flere muligheder for omskoling, altså erhvervsområder hvor man kan omskoles til.
Afslutningsvis vil jeg blot gentage at jeg er glad for forløbet af nærværende debat, men har ikke fundet de alt for store nyheder hos landsstyremedlemmet for fiskeri og at jeg undrer mig over at han har misforstået vores meldinger.
Tak.
Anders
Andreassen (S)
Tak, og den næste der får ordet er Landsstyremedlem for Økonomi, derefter er det Kandidat forbundet’s ordfører Anthon Frederiksen, men først er det Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA).
Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA)
Tak.
Vedrørende mindstepriser, som Siumut var inde på at det skal være gældende fra 1. november. Det er et ønske fra Siumut’s side, mens andre beder os undersøge om der er mulighed herfor og Siumut ønsker yderligere at man bør finde muligheden for det, men uden at man primært sætter sig fast på nogle faste datoer for hvornår det skal gælde fra.
Men som landsstyreformanden kom ind på om nogle urentable fartøjer, det er helt korrekt at der er nogle fartøjer som ikke ville kunne betale sig, uanset om man fordobler indhandlingspriserne. Og derfor vil en tilpasning af fiskeriflåden være noget som vi vil arbejde kraftigt for i landsstyret. Selvfølgelig vil der være begrænsede midler, til næste år så har vi 20 millioner kroner og derudover så vil landsstyret selvfølgelig også undersøge andre muligheder for finansiering. I den forbindelse kan man måske sammenligne med, med hensyn til kondemnerings aftalen i begyndelsen af 1990'erne og dengang der blev der afsat ca. 100 millioner kroner fra det offentlige som låne finansiering, d.v.s. det var et beløb på lidt over 100 millioner kroner. Og det har så vist sig at man har tilbagebetalt ca. 54 millioner kroner. Men da landskassen har mistet ca. 46 millioner kroner. Der har været nogle som gik i betalingsstandsning og det man også regne med i det videre skridt vedrørende dette punkt.
Og i den forbindelse, så sagde Atassut’s ordfører at de kystnære rejefiskere og tilpasningen af flåden der, så er fiskerne klare til at gå i gang med et og at det kan realiseres uden at det koster det offentlige noget som helst.
Senere sagde Atassut’s ordfører, da vedkommende talte om Uummannaq, om at det offentlige skal behandle alle ens og der skal jeg nævne da komdeneringen skete, så mistede det offentlige 46 millioner kroner. Og ser vi på den kystnære flåde, så er det nødvendigt at det offentlige også træder til i deres tilpasning af deres flåde.
Og hvad angår grønlandske kvoter i andre farvande Flemish Cap for eksempel ved Canada og andre steder og det er jo også noget man bør fiske op, så kommer Atassut ind på at man eventuelt ved en skattelettelse, så kunne give mulighed for at fiske disse op. Men rejeafgiften der står der betaler man ikke afgift for rejer der er blevet fanget ved Flemish Cap og ved Svalbard og her har man så også mulighed for at fiske disse op med andre besætninger fra andre lande, således de kan fiske deres kvoter op ved Flemish Cap og Svalbard. Og selvom vi også har sagt at der er fartøjer som ikke vil være rentable uanset om man fordobler rejerne, men det hele ser ikke så sort ud fordi der er mange velfunderede og velfungerende rejefiskere, som også det går godt for selvom rejepriserne er faldet ned. Men en ting vi ikke skal glemme, er, at vi hele tiden skal sikre os at det er en bæredygtig udnyttelse og derfor er det vigtigt at efterhånden at vi får en mobil flåde, som også kan omstille sig til andre former for fiskeri. Og såfremt det skal være mere attraktivt at være medarbejder i en fabrik og at landsstyret bør bane vejen for dette, hvilket Siumut’s ordfører kom ind på. I landsstyret er det et spørgsmål hvor vi i stor udstrækning skal blande os i alle ting. Vi ved jo godt at denne koncern har en ledelse som også har en god aflønning til at arbejde i denne koncern, således at de også kan sørge for at tiltrække til disse. Man behøver ikke at have i en handelsskole for at finde ud af det. Vist nok i 1995 da vi omstrukturerede KNI, så postede det offentlige også med en masse penge ind i koncernen, som det offentlige ganske vist også har fået en del tilbage af, men det hele blev også givet i henhold til finansloven, men dengang var det nødvendigt at omstrukturere KNI, hvor det også resulterede i at man også har måtte fyre en del af cheferne der. Men en tilpasning andre steder, der må man også være vågen overfor sådanne problemer.
Desværre har vi ikke mulighed for at forbedre verdensmarkedspriserne, især når vi tænker på hvad der skete den 11. september, men vi kan også regne med at denne stagnation også vil kunne mærkes heroppe i Grønland og på nuværende tidspunkt kan vi ikke forudse hvordan det kommer til at gå i den kommende tid og når folk vil spise noget lækker, så er det rejer og krabbekød, nogle af delikatesserne, som også koster dyrt og når det omgivende verdenssamfund bliver nødt til at spare noget væk, så er det først og fremmest sådanne luksusvarer der først og fremmest bliver sparet væk og derfor synes der så ikke at være nogle udsigter til at vi kan se lys på priserne fremover.
Anders
Andreassen (S)
Den næste der får ordet er Kandidat forbundet’s Anthon Frederiksen, og det skal være ganske kort da det er tredje gang.
Anthon Frederiksen (K)
Tak.
Vi forventer ikke fra Kandidat forbundet at de tager venligst stilling de i redegørelsen fremlagt synspunkter og indstillinger, og det er allerede blevet udtrykt fra landstyremedlem for fiskeri, hvor der skal nedsættes et udvalg der skal arbejde videre med implementering af de forskellige meldinger der er kommet her i forbindelse med debatten af redegørelsen. Og det har vi vores gode forventninger til og da de endelige beslutningstagere også er os her i landstinget. Jeg vil ikke på forhånd sige at den og den fabrik skal lukkes eller ikke lukke og at fiskerne skal have så store, store mængder rejer, men jeg forventer heller ikke at det hurtigtarbejdende udvalgs indstillinger alt sammen bliver en realitet, hvorfor jeg blandt andet vedrørende Malînánguak´ Markussen Mølgaard’s spørgsmål vedrørende fabrikken i Ilulissat, så om Ilulissat’s fabrik skal lukkes hvis vi går ind for indhandlingsskibe, Jeg mener ikke, at det er en form for debat, som der ikke er grund til at rejse her i Landstinget, som heller ikke er passende eller i overensstemmelse med Landstingets arbejdsform. Jeg vil ikke nævne, at Atassut går ind for indhandlingsskibe, så er det nødvendigt at lukke fabrikken i Aasiaat. Det er ikke sådan vi arbejder, og det er også nogen spørgsmål, som ikke bør rejses her i denne sal. Og det kan jeg som sagt ikke gå ind for, og det er heller ikke en fremgangsmåde, som vi vil bruge fra Kandidatforbundets side.
For såvidt angår vores accept af det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger har som sagt været, af de faktiske forhold i dag, da vi ikke kan acceptere, at rejefiskerne nogen gange må vente i op til 4 dage og endda længere for at komme af med deres last på grund af manglende indhandlingsmuligheder, fordi fiskefabrikkerne mangler arbejdskraft. Sådanne forhold kan vi fra Kandidatforbundet ikke se stiltiende til og vil gerne være med til at ændre disse forhold.
Vi er bekendt med, at der etableres nye arbejdspladser. Under vores første indlæg, hvor vi også fremkom med et eksempel, at der i Narsaq, Nuuk og Ilulissat er blevet etableret nye arbejdspladser, arbejdsløsheden er faldet. F.eks. i Ilulissat har der i sommerperioden ellers været stor arbejdsløshed, medens arbejdsløsheden f.eks., så har den endda været helt nede på 2, medens fabrikken har manglet arbejdskraft. Så det er et problem vi har, der vedrører arbejdskraftens også mobilitet. Det er også et problem, der berører alle fabrikker, som også går videre til fiskerne, hvorfor hvis fiskernes problemer skal løses, så må man også give fiskerne mulighed, dem der har muligheder for, at fiske videre og at vi giver denne mulighed indenfor de givne ressourcer, således at man også derigennem sikrer, at denne produktion kan foregå mere kontinuerligt. Tak.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt (At):
Under en sådan debat, så er det rigtigt, vedrørende Royal Greenland, så sagde man, at den nuværende stade ikke er acceptabelt. Det har jeg bidt mærke i. Og om forholdet virkelig er sådan.
Atassut’s bombe om, at... så sagde de, at Royal Greenland er ved at eksplodere. Det er for at undgå sådanne meldinger, at jeg har udtrykt mig i mit første indlæg, man har åbenbart ikke misforstået mig(?) Men vi må sige tak til daværende Landsstyremedlem Simon Olsen, at så siger jeg mange tak for hans bemærkninger om, at vi nu er ved at ændre bemandingsbekendtgørelsen, således at vi nu for alvor gør brug af grønlandsk arbejdskraft på grønlandsk indregistrerede fartøjer. Det vil jeg gerne sige ham tak for.
Til Landsstyremedlemmets udtalelser, så er jeg glad for disse, om at vi skal vurdere de faldne bemærkninger nærmere. Vi har også hørt det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger, men vi ved, at vi ikke nødvendigvis skal følge udvalgets indstillinger, men her i salen tager stilling til.
Jeg mener, at for såvidt angår oliepriserne, så mener jeg, at vi til stadighed må arbejde for, at vi kan sænke industritaksterne yderligere ned. Landsstyreformanden kom også ind på urentable rejefartøjer i det kystnære fiskeri, som Landsstyremedlemmet for Fiskeri ikke var inde på i sin redegørelse. Men det er et problem, som virkeligt eksisterer.
Jeg er også glad for Landsstyreformandens klare bemærkninger om, at Royal Greenland ikke kan køre videre som hidtil. Der er behov for en kulegravning. Jeg vil blot præcisere, at jeg ønsker, at vi ikke blot kan tale om kulegravning. Det har vi snakket om i flere år. Jeg påpegede også, at man for at sikre arbejdspladser på land, så drøfter vi nu om, hvordan vi kan rede disse virksomheder. Vi vil give de kystnære fiskere bedre muligheder til at kunne indhandle, ligesom man også vil give mulighed for øget egenproduktion. Og det er det jeg er bange for.
Til Landsstyret vil jeg sige, at hvis I ikke kan sikre beskæftigelsen på land, så må I holde op med at snakke om, at man forøger de kystnære kutteres egenproduktion. Til Daniel Skifte vil jeg sige, til hans kvidren, så vil jeg blot erindre om, at Royal Greenland altid siger, at jeg vil hjælpe mig selv. Jeg vil køres på en rentabel måde. Jeg vil komme af med de urentable dele af virksomheden. Men dette kan ikke lykkes, hvis man fra Landstingets side altid vil stille sig på hælene, når Royal Greenland har behov for hjælp.
Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans
Enokdsen (S):
Til den sidste taler Otto Steenholdt. Han får mig til at lyde som om, at jeg går ind for, at det kystnære fiskeri også kan have en egenproduktion, d.v.s. søkogte. Men jeg siger, at det er det Udvalget skal vurdere. Jeg kan ikke tage direkte stilling til det. Og jeg ved også, at det er det vi har pligt til, nemlig at høre de bemærkninger, der er kommet her fra salen.
Til de bemærkninger, som Atassut’s ordfører var inde på, at man gerne vil åbne muligheden for brug af garn. Og det er hensigten, at man eventuelt kan bruge det op imod islægstiden, måske i 3-4 måneder ved Uummannaq, og så bliver det kun i meget bestemte områder, at man så kan bruge garn til fiskeriet. Men man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, om kvaliteten af produkterne vil formindske kvaliteten. Men jeg er overbevist om, at hvis man har en nøje kontrol med garnfiskeriet og også kun gør det bestemte arealer, søarealer, så tror jeg ikke det vil få den store indflydelse på kvaliteten.
Man kom også flere gange ind på den ventetid rejefiskerne kommer ud for. Jeg synes ikke engang, at Udvalget bør kunne tage sig af det. Det er noget, som koncernen med det samme skal have det at vide, fordi det er dagligdags problemer med kassemangel m.m. Det er noget som koncernen med det samme skal få at vide. Og jeg håber så også, det vil resultere i noget positivt.
Og hvad Atassut’s bemærkninger angår vedrørende uddannelse. Der er mange, som ikke bliver optaget på uddannelserne, fordi der er ingen praktikpladser, der er ingen kollegiepladser, og såfremt vi så skal optage fabriksarbejderne til at gennemføre en uddannelse, dem kan man ikke uden videre omskole til lærere. Måske til tømrere m.m. Men det er noget, som ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Men der bliver nok til at pågå nogen tid inden det kan lykkes.
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard (IA):
Det bliver ganske kort. Daniel Skifte prøver på at få os til at lyde som om vi prøver på at forvirre folk. Er det at forvirre, når vi i vores oplæg snakker om, hvilke fabrikker vi kan lukke, eller om vi kan finde nogen alternative produkter? Og vi ved godt, at man har mulighed for at blive omskolet. Men på den anden side, så ved vi også godt, at Majoriaq, som vi har måttet lukke, et autisthjem, og her er det årsagen, at vi i mange år har manglet uddannet arbejdskraft. Det er alt for nemt at lade som om, at man fra den ene dag til den anden kan finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Men vi arbejder jo for det bedste for samfundet, hvorfor vi også til stadighed skal finde på nogen alternative muligheder, såfremt der sker nogen radikale ændringer.
Og såfremt vi skal lade langt større trawlere i det kystnære fiskeri, så ved vi ikke, hvilke konsekvenser det måtte få. Ser vi f.eks. på strømforholdene, og det er jo også noget man skal være påpasselig med, fordi de ret hurtigt kan støvsuge rejeforekomsterne. Og det er jo også noget vi bør være forsigtige med. Og derfor er der alle disse ting, der skal inddrages med i den samlede vurdering.
Til Anthon Frederiksen skal jeg sige, at der ikke er grundlag at snakke om, hvilke fabrikker, der skal lukkes. Jeg synes, at når man siger, at man kan komme til at lukke nogen af fabrikkerne, så er det allerede på tide at tænke på, hvilke fabrikker der eventuelt vil være tale om, fordi konsekvenserne skal vi altid være klare til at prøve på at imødegå.
Og med hensyn til Royal Greenland, så er det korrekt, at der skal en kulegravning til. Også fordi når vi snakker om alle de penge, eller den store gæld det har, så er det også nødvendigt at gøre det. Også på længere sigt, og såfremt der skulle ske noget tilsvarende, KNI, hvor det offentlige måtte træde til med en stor sum penge.
Landstingsmedlem Daniel Skifte (A):
Tak. Landsstyremedlemmet for Økonomi og hans bemærkninger skal jeg lige kommentere, idet der bl.a. blev nævnt, at skal vi finde en løsning for det kystnære fiskeri, om man er klar til at anskaffe sig et fartøj. Det vi har peget på er, at der er nogen der er klar. Det er vi vidende om. Og der er flere, der ellers har foretaget en henvendelse i fællesskab, og de får ikke engang deres henvendelser besvaret. Men det skal vi ikke komme dybere ind på. Og vores ordfører har allerede understreget det, nemlig at der er nogen der er klar til at anskaffe sig et fartøj i fællesskab. Og det er noget som er støtteværdigt, og vi erfarer, at det er det, som Landsstyret også stiler efter og det samme med Udvalget vil. Og der er jo allerede enighed om det, hvorfor vi ikke skal klandres for netop dette punkt.
Og Landsstyremedlemmet for Fiskeri var inde på, de udenlandske kvoter som Grønland ikke rigtigt får nytte af, der er vi glade for, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri er enig med os i dette punkt, og et af problemer er, at f.eks. i Flemish Cap, at her tænker på den skattebetaling, som de så får. Så kunne vi måske hente flere råvarer der, såfremt der var mulighed for, at betale mindre i afgift eller skat fra disse produkter.
Nu når garnfiskeriet er blevet nævnt, så er vi principielt slet ikke imod garnfiskeriet, men vi har været imod, at man uhørligt fiskede med garn også i kraft af de mistede garn blev ved med at fange uden at der er kontrol med dem. men jeg erfarer, at der skal til at være kontrolleret fisk, det er vi glade for.
Men til Maliinannguaq bemærkninger om, hvilke der så skal lukkes, det er ikke det vigtigste for os. Åbningsdebatten den 24. september sagde vi, at vi skal øge vores eksport, og ligesom det også vil være bedre, at benytte de lukningstruede fabrikker til noget andet, f.eks. til færdigproduktion eller til det indenlandske marked. Allerede i september har vi påpeget denne mulighed. Og jeg synes stadigvæk, at det er veldokumenteret bemærkninger vi er fremkommet med.
Og så er det Johan Lund Olsen, det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Johan Lund Olsen, (IA):
Tak. Ganske kort. Den debat som vi nu har i dag vil fortsætte, det skal der ikke herske tvivl om, vi skal huske på, at Landsstyret under deres fremlæggelse sagde, at nærværende debat vil danne basis for det fortsatte arbejde, således at der til forårssamlingen kan fremlægges et udkast til en ny Fiskerilov.
Men arbejdet skal fortsætte, og da der ikke kan herske tvivl om, hvad der er enighed om, skal vi præcisere, at det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger, dem har vi allesammen fået i hænde, hvor der er 8 indstillinger inden for forskellige områder, og hvis jeg skal tage dem inden for prioriteret rækkefølge, så vil jeg nævne fem af dem, hvor der indstilles, at der i en overgangsperiode ydes et indhandlingstilskud, og det er der et flertal for her fra Tingets side, det andet er, at fartøjsstørrelsen for fiskeri i det kystnære område hæves fra 75 til 50, det er der ikke fuldt enighed om, det viser debatten klart.
Det anbefales ligeledes, at der vedtaget en strukturtilpasningsordning for det kystnære rejefiskeri, det er der enighed om her i Tinget, ligesom der heller ikke er uenighed om kasseproblematikken, og indstillingerne herom, og dette søges løst gennem oprettelse af et fiskerejet selskab, der varetager isproduktion og levering samt udlevering af kasser. De områder er der fuldt enighed om er, at det er noget man også har diskuteret indgående i denne sal, og det er, hvorvidt det spørgsmål egenproduktion kontra produktion på land, hvor det hurtigt arbejdende udvalg har indstillet, at tilsagnet om egenproduktion i Landsstyremedlemmet Simon Olsens pressemeddelse af 29. december 2001 virkeliggørelse idet mængden dog hæves til 7.500 tons.
Det er det der ikke er fuldt enighed om i denne debat, hvor et stort flertal ønsker at prioritere beskæftigelsen på land, men man siger også, at hvis der indenfor TAC’en til det kystnære rejefiskeri, at hvis TAC’en bliver forhøjet til mere end der kan produceres i land, så er der ikke nogen der er imod dette, f.eks. hvis TAC¨’en for i år 36.331 tons, Royal Greenlands kapacitet er på 33.000 tons, hvor forskellen er på 3.361 tons, som kan indgå i en sådan egenproduktionsordning inden for det kystnære rejefiskeri. Øvrige indstillinger mellem 5g og 5h er der ikke uenighed om, det var blot en præcisering af hensyn til det fortsatte arbejde, således at der heller ikke skal herske tvivl om, hvad der er enighed om, og hvad der er uenighed om. Tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, (S):
Jeg skal foreslå, at vi holder en ½ times pause, så vi kan få noget med ned i vores maver, som aftalt tidligere. Vi genoptager mødet igen kvart i syv, og jeg skal erindre om, at vi stadigvæk har to punkter på dagsordenen.
Mødet er foreløbig stoppet, det bliver indledt igen om en ½ time kl. kvart i syv.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, (S):
Mødet er genoptaget. Inden vi går over til de næste talere skal jeg præcisere, at en del har bedt om ordet for fjerde gang, og det er i henhold til Forretningsordens paragraf 47 stk. 2, så står der blandt andet, at intet medlem af Landstinget kan under behandlingen af et punkt på dagsordenen få ordet mere end 3 gange, med mindre mødelederen skønner, at særlige omstændigheder taler for, at give medlemmet ordet en 4. gang.
Jeg mener, at der er særlige omstændigheder da nærværende punkt kun skal behandles engang, hvorfor jeg mener og har fundet det nødvendigt, at give tilladelse til, at nogle talere får lov ordet for en 4. gang, men for en ganske kort bemærkning, da det op til mødelederen at skønne.
Næste taler er Godmand Rasmussen Atassut uden for partiordførrækken.
Godmand
Rasmussen, (A):
Jeg har tæt fulgt med i dagens debat, og jeg tror også, at jeg har ret når jeg vil sige, at nærværende redegørelse, og de der i indgåede indstillinger, at der er et stort flertal af Landstinget, men jeg har dog et par ting, som jeg gerne vil påpege, og det vil jeg gøre ganske kort.
Først så finder jeg det beklageligt, at vi har brugt mange år på at drøfte fiskeripolitikken, hvorfor det undrer mig, at man atter engang vil udskyde behandlingen af en ny Fiskerilov. Vi har brugt adskillige dage og flere timer til at drøfte en ny Fiskerilov, og gad vide hvor langt vi skal vente endnu. Fiskeriet har vitterlig problemer, og hvorfor skal vi så udskyde Fiskeriloven atter engang.
Redegørelsen er omfattende og er på adskillige områder støtteværdigt. Man snakker blandt andet om de varslede fabrikslukninger, men det fremgår af redegørelsen på side 20 af den grønlandske version, at da jeg læste det, så fremgår det der, er der en hel del produktionsanlæg på kysten, som ikke har mange beskæftigede. Det er rigtigt, at der f.eks. i de nordgrønlandske hellfiskedistrikter, at der er flere fabrikker som er for tætte på hinanden, og hvis der skal lukkes anlæg, så kan man måske i første omgang overveje disse.
For så vidt angår mindsteprisordning, så går man også ind for dette, men jeg beklager, at jeg i redegørelsen om fiskeriets situation ikke har set, at tidligere har man haft en bonusordning til fiskerne, som var udbredt blandt fiskene, f.eks. når fiskerne fik udbetalt en bonus når de havde indhandlet så og så mange tons. jeg finder det også som en god idé, at man i det fortsatte arbejde undersøge dette nærmere, således at fiskerne kan få udbetalt en bonus når de har landet et vis antal tons, så er deres forsyning mere stabil, og at når de ved, at når de har indhandlet så og så mange tons, så får de en bonus oven i.
Til Maliinannguaq Markussen Mølgaard bemærkninger, så mener jeg ikke, at hendes bemærkninger er helt rigtige, da vi også må passe på, at vi ikke skaber arbejdsløshed. Atassut ordføren kom ind på, at vi bør finde andre muligheder end arbejde på fiskefabrikkerne altså alternative arbejdspladser ... Vi må erkende, at vi i lang tid fra Atassut har råbt om, at hvis vi ikke finder alternative arbejdspladser, så kommer vi i en situation som er uønskeligt, og som også bliver påvist i nærværende redegørelse.
Der bør selvfølgelig være mulighed for tilpasning lokalt, men den har også en farlig side. Vi ved, at Qasigiannguit har henvendt sig med alvorlige problemer, ligesom Illulissat også har . og Uummannaq kommune har henvendt sig til Landsstyret om at få støttegaranti for lån. Og hvis vi fortsat skal gøre dette fremover, så har alle de fine ord, der er blevet sagt her - ingen værdi.
Visse steder kører økonomien godt, også så vidt angår fiskeriindustrien, men må erkende, at vi desværre også har anlæg, der ikke kan hvile i sig selv. Hvis vi i fremtiden til stadighed skal give tilskud til dette, så er dette på sin plads. det må vi tage stilling til. For så vidt angår fiskerne, så må vi erkende, at de fiskere der har fisket længe, så ved de bedre end os selv hvilke muligheder der er.
Vi kan ikke bestemme over, hvad det er de skal fiske efter. Enhver fisker ved, hvilke fiskeri de er bedst til. Set under et, så er der en del områder som partierne og Kandidatforbundet er enige i, som vi også bør bruge i det fortsatte arbejde, hvorfor jeg mener, at vi uanset partitilhørsforhold samles om det vi kan blive enige om. Det er vigtigt emne vi drøfter, nemlig fiskeriets situation, hvorfor jeg mener, at vi må samle de faldne bemærkninger under et, og arbejde videre ud fra de ting, som vi er enige om, hvilket jeg finder meget vigtigt, at vi tager udgangspunkt i dette i det fortsatte arbejde.
Vi har også flere punkter i dag, hvor jeg vil fremkomme med yderligere kommentarer til de efterfølgende punkter.
Anthon Frederiksen har bedt om ordet for 4. gang, for en ganske kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, (K)
Ganske kort. Til Maliinannguaq Markussen Mølgaards bemærkninger omkring fabrikslukninger, så har jeg en korrektion. I vores oplæg så kom vi ikke ind på fabrikslukninger, men koncentrerede os primært om løsning af fiskeriets problemer, forbedring af kutterflåden, således at kutterflåden bliver mere mobil - er der enighed om, hvorfor jeg undrer mig over Maliinannguaq Markussen Mølgaards bemærkninger.
Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder.
Vi har brugt en hel del tid, og er ved at gentage os selv, hvorfor vi må til at konkludere debatten, den fortsatte debat skal foregå i udvalg, hvor de faldne bemærkninger skal arbejdes videre med. Vi er alle enige om, at vi skal sikre, at fiskeriet har fortsatte erhvervsmuligheder, at vi sikrer fiskerne økonomi, og at vi også prøver på at sikre arbejdspladser på land.
Og det siger jeg tak for på Landsstyrets vegne, og jeg håber, at samtlige partier også vil deltage aktivt i det videre arbejde, ligesom jeg også kan love, at jeg vil holde relevante udvalg og landstingsmedlemmerne orienteret om sagens stade.
Til Atassuts formandens bemærkninger, så sagde han, at der har været flere henvendelser om sammenlægning af kuttere, og at disse ikke har fået svar. Så vidt jeg kan se, har alle henvendelser fået svar fra Direktoratet, så alle henvendelser om eventuelle sammenlægning og fusioner har fået svar, hvorfor der ikke er grundlag til at sige som Atassuts Daniel skifte var inde på, at der er en del henvendelser der ikke er blevet besvaret.
Til Godmand Rasmussens bemærkning om Fiskeriloven, vi har en gældende Fiskerilov, der trænger til en revision. Sådan som Fiskeriloven er udformet i dag, så er dette blevet en hindring for fiskeriets udviklingsmuligheder, men den her debat vil ligge til grund for en revision af Fiskerilovgivningen og jeg håber, at Atassut vil deltage aktivt i dette arbejde.
Og afslutningsvis til Daniel Skifte skal jeg undskylde, at hvis jeg skulle have gjort noget forkert, så skal jeg nok huske det til en anden gang. Tak.
Augusta Salling, næstformand for Landstinget (A):
Der er ikke flere der har bedt om ordet, således kan vi færdiggøre nærværende debat om en redegørelse, som har været meget indholdsrig, og som har givet stof til eftertanke til det videre arbejde, den kan vi nu afslutte, nemlig "Redegørelsen om Fiskeriets situation".