|
Dagsordens punkt 36-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, onsdag den 17. oktober 2001
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og
Miljø:
Først skal jeg lige nævne, at der er sket nogle korrektioner i formuleringen af det først omdelte forelæggelsesnotat uden at det indholdsmæssigt er sket nogle ændringer.
Landsstyret fremsætter forslag om, at Landstinget tiltræder, at Danmark kan ratificere Kyoto-protokollen uden forbehold for Grønland. En vigtig del af materialet, som landsstyret forlægger for Landstinget, er den indgåede rammeaftalen mellem Danmark og Grønland.
Kyoto-protokollen blev underskrevet i 1997 som en protokol til Klimakonventionen. Danmark ratificerede Klimakonventionen i december 1993 efter forudgående høring af Hjemmestyret, og Grønland blev automatisk omfattet af konventionens forpligtigelser. Danmark har nu besluttet at ratificere Kyoto-protokollen og ønsker i den forbindelse en udtalelse fra Grønland.
Protokollens formål er at begrænse menneskeskabte klimaændringer ved en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Den vigtigste drivhusgas i den sammenhæng er CO2. De fleste klimaforskere er enige om, at en forsat ureguleret udledning af drivhusgasser vil forværre eller accelerere de naturlige klimaændringer.
Hvis Grønland vælger at blive omfattet af den danske ratifikation, skal der ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 8 % i forhold til 1990-niveau frem til den første forpligtigelsesperiode i årene 2008-2012. I Grønland er det hovedsageligt energi-, fiskeri-, transport- og erhvervssektoren, der ved afbrænding af fossile brændstoffer bidrager til det grønlandske udslip af CO2.
Opgørelser af CO2 i perioden 1990-2000 viser en variation i CO2-udledningen i forhold til basisåret 1990 på mellem -21% (reduktion) og +6% (forøgelse). Udledning af CO2 i perioden 1991-1999 har hvert år ligget under niveauet for 1990 - i gennemsnit en reduktion på næsten 10%. Den største reduktion ses i 1994 efter ibrugtagningen af vandkraftværket i Buksefjorden. I år 2000 har en stigning i gasolieforbruget medført en tilsvarende forøgelse i emissionen, så den for første gang er større end i 1990 - ca 6%. Der findes ikke sikre prognoser for, om den tendens forsætter eller om der igen vil ske et fald.
Den store variation kan give usikkerhed om Grønlands mulighed for at leve op til forpligtigelserne i protokollen. Landsstyret har derfor forhandlet om en rammeaftale med Danmark. I den kommer Grønland til at indgå i det danske regnskab for drivhusgasser. Grønland skal ifølge aftalen yde en aktiv indsats for at nå reduktionssmålet på 8% hen i mod perioden 2008-2012. Der skal udarbejdes en strategi for, hvordan målet kan nås. I aftalen er der også indeholdt mulighed for udvikling af erhverv og råstofvirksomhed. Såfremt der inden udløbet af den første forpligtigelsesperiode 2008-2012 etableres væsentlig emissionsbidragende virksomhed i eller omkring Grønland, der gør det vanskeligt at leve op til forpligtigelsen på 8% reduktion, skal dette følges op af en særskilt forhandling. Miljø- og Energiministeriet vil i tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre bidrage til, at Grønland løbende kan levere de nødvendige data og prognoser for emissioner af drivhusgasser.
Det er vigtigt at huske, at formålet med Kyoto-protokollen ikke drejer sig om økonomi og erhvervsudvikling - men om klimaændringer og miljø. Selv om Grønlands bidrag til drivhus-effekten kun er en lille brik i et meget stort puslespil, er det vigtigt at have for øje, at vi også har et ansvar i den globale udvikling - og at effekten af udviklingen også vil ramme Grønland. Konkret hvordan det sker, er svært at forudsige; men et ændret klima kan påvirke visse af de arktiske dyrearters mulighed for at overleve. Lige som mængden af fisk og rejer, der har en stor betydning for samfundet, kan blive påvirket. Dette er kun enkelte eksempler. Vi kan bidrage ved at mindske forbruget af de fossile brændstoffer. Det kan gøres på mange måder. Bedre isolering af husene, energispareprojekter, bevidstgørelse, effektiviseringer, udnyttelse af vandkraftpotentialer. Tiltag, der i et vist omfang allerede er planlagte, og som vil medføre reduktioner og dermed give plads til udvikling.
Globalt forskes der intensivt i bedre energiteknologi og den udvikling vil med tiden også komme til gavn i Grønland. Med en fornuftig energipolitik og brug af de styringsredskaber, der er tilgængelige, kan CO2-udviklingen styres i den rigtige retning. Det vil kræve en aktiv indsats, men på mange områder er vi allerede i gang.
Protokollen med tilhørende notater har været i høring hos Økonomidirektoratet, Grønlands Statistik, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Råstofdirektoratet, Udenrigskontoret, Lovkontoret, Direktoratet for Erhverv, KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening samt en række større virksomheder. Råstofdirektoratet og Direktoratet for Erhverv gjorde i den forbindelse opmærksom på, at ny industri og olie- eller mineraludvinding kan påvirke CO2-udledningen i Grønland i den forkerte retning. Der blev herefter indledt forhandlinger med Danmark og det mundede ud i rammeaftalen Der er indhentet høringssvar vedrørende rammeaftalen fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Råstofdirektoratet og Økonomidirektoratet. Efter samråd med Energistyrelsen er høringssvarene indarbejdet i aftalen.
Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget og de tilhørende bilag og vil foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg for en nærmere gennemgang af sagen inden 2. behandlingen.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Peter Grønvold Samuelsen, Siumut.
Peter Grønvold Samuelsen, (S):
Jordens klima er sårbar og igennem forskning har vi i de seneste år fået større og større viden om den stigende skade som følge af verdenssamfundets udvikling af industrien. Her i Grønland, hvor vi lægger vægt på ikke at skade miljøet, og ikke mindst igennem vores fremskaffelse af levende ressourcer lever vi tæt på naturen, så sætter vi alle vægt på, at naturen ikke forurenes, men at vi også tager vare på den.
Derfor har vi også fra Siumuts side ønsket og accepteret, at vort lands skal deltage i den internationale arbejde for at bevare miljøet. Vi er nødt til at gøre det uanset hvor forureningen af naturen sker i verden, for til sidst vil den nå det arktiske område, og således Grønland og skabe dårlige virkninger.
Det er hele verdenssamfundets pligt, at forureningen på jorden så vidt muligt skal begrænses, og bevare klimaet, for hvis vi ikke gør det, så kan det eksempelvis føre til beskadigelse af jordens luft, være bange for at jordens klima ændres, og med hensyn til vores efterkommere, så må vi kæmpe for at dette ikke sker. Vi som lever i dag ejer jo ikke jorden, hvor mennesker og andre levende væsener vil forblive her når vi engang er borte.
Under den internationale Miljøkonference i Rio i 1992 deltog Grønland som observatør. Som en af de mange tiltag for beskyttelse af miljøet er Grønlands Hjemmestyre blevet hørt, ligesom man har godkendt, at Danmark i 1993 skulle ratificere Klimakonventionen. Som et tiltag, altså som en protokol til Klimakonventionen , så blev Kyoto-protokollen underskrevet i 1997, og skal træde i kraft næste år i 2002. Nu bliver Grønland spurgt af Danmark om man ønsker, at blive omfattet af Konventionens forpligtigelser.
Det er Siumuts opfattelse, at Grønland sammen med Danmark skal tiltræde Konventionens forpligtigelser, og således reducere udledningen af drivhusgasser på 8 % i forhold til 1990-niveau frem til den 1. forpligtigelsesperiode i årene 2008-2012.
Ligeledes er vi enige med Landsstyremedlemmet, at nærværende punkt, samt ratificeringen af Kyoto-protokollen samt rammeaftalen mellem den danske regering og Landsstyret, at den skal behandles i Frednings- og Miljø udvalget til en nærmere gennemgang af sagen forinden 2. behandlingen herunder at man vurderer eventuelle økonomiske konsekvenser den måtte have for Grønland, og om vi i Grønland kan reducere eller begrænse udslippet af CO2 samt undersøge, at den fremtidige erhvervsudvikling er sikret mod hindringer.
Efter disse bemærkninger ønsker Siumut, at fremhæve følgende punkter.
1. Hvis vi betragter hele verden og særlig de industrielle og folkerige store nationers forurening af naturen, og der den omfattende udslip af drivhusgasser i jordens atmosfære, så vil udslippet eksempelvis af CO2 i Grønland med så lille befolkning være meget ringe. men på trods af det skal vi deltage i kampen for ikke at skade Jordens atmosfære. For det er igennem verdenshavene strømsystemer, vindsystemerne og igennem Jordens klima, at den bliver kortere eller varmere har forureningen ingen grænser, det er grænseoverskridende og vil ramme hele verdenssamfundet.
Som Landsstyret nævner det i forelæggelsen, så har CO2-udslippet i Grønland blevet stærkt reduceret som følge af ibrugtagningen af vandkraftværket i Buksefjorden i begyndelsen af 90’erne, og som følge heraf er vores import af olie blevet stærke reduceret. Det må vi være stolte af, for før den store Miljøkonference i Rio i 1992 har vi her i Grønland allerede overgået fra oliebaseret til vandkraftbaseret energiforsyning. En vandkraftforsyning bliver i foråret til et oliekraftværk mindre forurening. Derfor støtter vi også formålet om, at etablere et vandkraftværk i Tasiilak, ligesom vi også fra Siumuts side også fuldt ud støtter ønsker om etablering af vandkraftværker i Sydgrønland og ved Sisimiut i de kommende år.
Gennem disse tiltag vil Grønland ikke alene opfylde sine forpligtigelser på ikke at skære i Jordens atmosfære, men den vil også reducere sit fremtidige behov for at importere olie og således vil vores økonomiske muligheder bliver forbedret.
3. Så foreslås der i Landsstyrets forslag for Landstingsfinanslov for 2002, at der hvert år afsættes 5 mio. kr. til renovering af en række freonanlæg på NUKA A/S’s anlæg.
4. Så har vi i forbindelse med tidligere drøftelser og rapporter omkring energiforsyning har i Tinget, så er der fra partiernes målsætninger og udfra forslag fra enkelte landstingsmedlemmer ud over vandkraftværker peget på mulighederne indenfor solenergi, vindkraft og andre former for en alternativ energiforsyning.
Vi ønsker, at disse muligheder af Landsstyret bliver undersøgt om det eventuelt i samarbejde med andre lande kan forsøges og udvikles også med hensyn til at finde mulige finansieringskilder til eventuelle forsøgs- og udviklingsordninger.
5. Det er også vores opfattelse, at vi ikke alene skal sætte vores lid til de centrale myndigheder, men at vi også som borgere har en forpligtigelse. Det kan være indenfor udnyttelsen af energiforsyningen, f.eks. igennem en besindig og restriktiv brug af lys, og med hensyn til motorer i bil eller båd, at stoppe maskinen når den ikke bruges. Disse små uanselige tiltag vil være forbilledlige for vores efterkommeres forståelse for, at vi skal tage vare på jorden og ikke skade. den.
Og endelig skal vi for;
6. Til sidst overfor Landstingets Frednings- og Miljøudvalg og Landsstyret minde om, at det følger med om de første nationer der har ratificeret Kyoto-protokollen også i fuldt omfang har efterlevet forpligtigelserne for i henhold til det vi hører er man bange for, at store industrielle nationer har prioriteret deres økonomiske interesser højere end bekæmpelsen af forureningen. Det skal ikke være sådan, at hvis dem store nationer er tilbageholdende med forpligtigelserne, at så vil vi stoppe vores intentioner. Nej det er ikke vores mening, det er vores mening, at vi igennem Kyoto-protokollen, og selvom man ikke samlet om målene, så skal Grønland fastholde sin igangværende målsætning.
Og lad os håbe, at internationale miljøforkæmpere og forskellige forfattere der igennem de store nyhedsbureauer bebrejder grønlændernes fangstmetoder, og at grønlænderne udrydder fangstdyrene hører dette.
Inden næste ordfører skal jeg sige, at vi ellers har planlagt at stoppe vores møder kl. 18.00. Hvorefter vi efter at have drøftet nærværende punkt skal indstille, at de 2 resterende punkter flyttes til en anden dag.
Så er det Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, (A):
Vedrørende det af Landsstyret fremsatte forslag til at Landstinget uden forbehold tiltræde Kyoto-protokollen har vi fra Atassut følgende bemærkninger. Igennem århundrede, ja ligefrem igennem årtusinde har det grønlandske klima altid haft en meget stor indflydelse på vores levevis, ja ligefrem i vores kulturelle udvikling og tilpasning til den omgivne natur og dets klima.
Blandt andet derfor har vi igennem mange generationer haft en god forståelse for de naturlige klimaændringer i vort land. Og heldigvis har det grønlandske folk hidtil altid haft en god tilpasningsevne, men menneskeskabt klimaændring vil altid blive betragtet som en unaturlig forudseelse, og tager derfor principielt afstand fra en sådan udvikling, særlig når det drejer sig indenfor udledning af drivhusgasser i vor tid.
Danmark har nu besluttet, at Kyoto-protokollen ratificeres, og vi mener, at Grønland skal være med fra starten af, og at man tiltræder ratifikationen uden forbehold. Det er vores overbevisning af reduktionssmålet i udledningen af drivhusgasser på 8 % i perioden 2008-2012 kan opnås efter en veltilrettelagt og målrettet indsats.
Vi skal fra Atassuts side også nævne nogle eksempel til overvejelser i de kommende år:
1. Så kan vi forbedre isoleringen af husene og øvrige bygninger, for vi står jo foran en tilpasning af bygningsreglementet fra 82 som vi behandlede i Landstinget for nylig, hvor det blev oplyst, at der var et nyt bygningsreglement på vej.
2. Så skal vi have udarbejdet energispareprojekter, ligesom vi kan lave en ny energisparekampagne - både for så vidt angår vores energiforbrug, såvel til madlavning, til elforbrug samt til el-opvarmning med mere.
3. Så kan vi etablere flere vandkraftværker, hvor planerne herom allerede er i skufferne.
4. Så kan vi udnytte solenergien og vindenergien bedre, også mindre gode steder
5. Så kan vi udnytte havstrømmene ikke mindst i forbindelse med ebbe og flod med videre.
6. Så kan vi også arbejde henimod begrænsning af havforurening og luftforurening, såvel i skibsfarten, luftfarten som i erhvervsfartøjer, fritidsfartøjer, snescootere med videre.
Derudover er Atassut tilfreds med hørnigsforløbet til de i sagen relevante instanser og institutioner, og med disse bemærkninger vil vi gerne tilslutte Landsstyrets forslag, ligesom vi også er enig i, at sagen henvises til videre behandling i Frednings- og Miljøudvalget forinden 2. behandlingen her i Tinget.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, (IA):
Inuit Ataqatigiit anser det for meget vigtigt, at verden ikke forurenes. I de senere år er det blevet mere og mere udtalt, at miljø og naturen berøres af forskellige landes forurening. Vi har endog oplevet forureningen på nærmeste hold, da dyr der har den vigtigste betydning for vores levevis og kultur er blevet ramt af forureningen, som f.eks. kan vi nævne isbjørnene i Østgrønland, der er blevet tvekønnede, og hvor undersøgelsen har vist, at fangstdyrene som er en vigtigt del af vores fødekæde ved forureningen af vores omgivne hav er blevet forurenet med tungmetaller, som blandt andet kan være farlige for mennesker.
Dette behandles dog ikke i Kyoto-protokollen, som drejer sig om luftforureningen som på længere sigt kan få betydning for fangstdyrene på en eller anden vis. n af de forureningskilder i verden der vækker bekymring er udslip af drivhusgasser der forurener atmosfæren. Det er nemlig påvist og bevist, at indlandsisen og tundraen er begyndt at smelte som følge af stigningen i lufttemperaturen og den mere og mere udtalte ændring i Jordens balance.
Dette må vække stor bekymring, det kan have det til følge, at mange lande kommer ud for flere oversvømmelser. Men at der også på den anden side kan komme tørke og deraf følgende hungersnød. Dette kan også få skæbnesvangert følgevirkninger for vort land, da dyr og fisk i vores farvande kan komme i fare som følge af en stigning i havetemperaturen.
Faremomenterne er blandt andet olie og benzin som ikke kan undværes i vores daglige liv, især her i Grønland. Derfor anser vi i Inuit Ataqatigiit det som vigtigt, at man i de kommende år iværksætter tiltag til at formindske forbruget af disse. Dette kan ske ved modernisering, ved hjælp af ny teknologi og ved optimal udnyttelse af de tilstedeværende muligheder, desuden ved forbedring af isoleringen i boligbyggeri, og ved byggeri der er tilpasset klimaet i de arktiske egne samt ved at vi som enkeltpersoner sparer mere på energien.
Men vi ved også, at det koster penge, hvorfor vi vil opfordre til, at man i forbindelse med den fremtidige udvikling af den fremtidige protokol er overvågen og bedst muligt udnytter mulighederne. Der er med denne protokol formålet, at der oprettes en vidensbank under De Forenede Nationer til brug for bekæmpelsen, hvor i man vil samle viden om tiltag til formindskelse af elforbrug med videre, som medunderskriverne af protokollen blandt andet kan drage nytte.
Da protokollen desuden indeholder skattemæssige attraktive ordninger til enhver virksomhed eller andet, der har et formål om at mindske gasudslippet, så ønsker vi at støtte den. Vi mener nemlig at det er højest nødvendigt, at gøre tiltag til realiseringen af formindskelsen af forureningen gøres attraktive for derved at højne viljen.
Med hensyn til udveje til forureningsbekæmpelse er der i protokollens artikel 2 stk. 8 blandt andet en begrænsning og/eller nedbringelse af metan gennem genvending og brug i affaldshåndteringen og Inuit Ataqatigiit vil i den forbindelse opfordre til, at der udarbejdes en rapport om affaldshåndtering til fremlæggelse i Landstinget, da vi finder det vigtigt, at man for alvor tager initiativer til forureningsbekæmpelse i vort land Vi mener, at tiden er inde til en ny vurdering af affaldshåndteringen i Grønland som helhed.
For vi kan jo ikke fortsætte som vi gør i dag. Vi bør overveje for fremtiden at indføre en ordning som også bruges i andre lande, hvor hvert husstand selv håndtere deres affald til forskellige affaldsgrupper. Vi mener, at man ikke kan komme uden om dette, hvis vi for alvor ønsker et renere land.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at undersøgelser i de seneste år om CO2-udslippet her i landet har vist, at der har fundet en reduktion sted siden 1990, og indtil nu, hvilket blandt andet skyldes etableringen af vandkraftværket i Buksefjorden, og hvis vi vil være med en endnu større reduktion i fremtiden, så bør i etablere flere vandkraftværker, men det er en meget bekostelig affære, og bør derfor planlægges nøje og med behørig skelen til den økonomiske situation her i landet.
Ved at tilslutte os Kyoto-protokollen pålægger vi os selv nogle forpligtigelse. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi i forbindelse med udviklingen skal have klare politiske retningslinier, om hvilke muligheder der er og om hvilke der er mest passende for vort land. vi har under nærværende samling før nævnt muligheden for en bedre udnyttelse af solenergi som man gennem Center for Arktisk Teknologi har fået viden om, og vi skal fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at der iværksættes de nødvendige tiltag til udnyttelse af denne.
I protokollen artikel 11 nævnes tilvejebringelse af ressourcer til blandt andet de såkaldte udviklingslande, og vi skal i den forbindelse spørge Landsstyremedlemmet for Miljø, hvordan vi stiller os for en sådan udnyttelse af denne ordning. Og i den forbindelse mener vi, at det er meget nødvendigt med et samarbejde med vores arktiske nabolande, og selvom myndighederne i de arktiske lande nemlig De Forenede Stater ikke ønsker at underskrive protokollen, så mener vi, at vi igennem samarbejde med vores frænder kan prøve at påvirke politikerne i de omtalte lande. For hvilke nytte vil protokollen have, hvis kun nogle af landene godkender den, og nogle af de mest forurenende lande ikke gør det.
Inuit Ataqatigiit anser det for overordentligt vigtigt for seriøse tiltag for virkeliggørelsen af protokollen, hvorfor det er meget beklageligt, at det mest forurenende land i verden USA ikke ønsker at godkende den. De har nu også en meget forurenende krig, og USA må som spørgsmål have en forpligtigelse til at være foregangsland i forureningsbekæmpelsen.
Mange lande har allerede godkendt protokollen, og USA har ved at nægte at godkende protokollen vist, at de kun har tænk på at tænke på sig selv, hvilket er uacceptabelt og der må derfor sættes mere ind på at påvirke de amerikanske myndigheder. USA har lige besluttet sig for at bruge så mange penge, det er svært at sige til oprustning og missilforsvar, men vil på den anden side ikke være medansvarlige til bekæmpelsen af forureningen i verden. Dette er uacceptabelt og uforståeligt.
Vi vil ligeledes benytte nærværende anledning til at spørge Landsstyremedlemmet for Miljø, hvor langt man er nået med tiltagene om at realisere protokollen, og hvornår vi kan regne med at een bliver tiltrådt. Vi må værne om denne jord som vi har arvet, og som vi regner med skal bestå i mange mange år fremover. Også selvom vi dør skal vores efterkommere fortsat være her, hvorfor vi alle i verden har en forpligtigelse til at holde den ren.
Men disse bemærkninger er Inuit Ataqatigiit glade for, at vi sammen med mere end 30 lande går ind for protokollen, og håber på, at endnu flere lande kommer til, og vi skal henvise til at forslaget henvises til videre behandling i Frednings- og Miljøudvalget for inden 2. behandlingen.
Tak. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist,
(K):
Til Landsstyrets fremlæggelse til forslag til Landstingets beslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse i forbindelse med dansk ratifikation af Kyoto-protokollen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Vi skal fra Kandidatforbundet tilkendegive, at vi betragter indholdet af Landsstyrets fremlæggelse som interessant, og at vi seriøst vil deltage i den spændende debat om hvor vidt Kyoto-aftalen også kommer til at gælde i Grønland.
Kyoto-aftalen er ratificeret i Danmark, men gælder endnu ikke på Grønland og Færøerne. Vi skal fra Kandidatforbundet side anbefale, at indholdet af protokollen først undersøges nøje. Det fremgår nemlig af Landsstyrets fremlæggelse at Grønland skal søge at opnå samme standarder som industrilandene. Vi kan udmærket godt forstå, at verdenssamfundet har betydelige problemer med udledning af drivhusgasser CO2, men vi vil her gerne understrege, at forholdene i vort land er ganske anderledes, da vi ikke har industri som andre lande, men kun har enkelte industrianlæg, og vi må spørge os selv hvilke forhold Grønland må være opmærksom på på sigt, og også i forbindelse med ratifikationen af Kyoto-aftalen.
Landsstyremedlemmet fokuserer på udnyttelse af vandkraftanlæg, og antyder i den forbindelse planerne for en sådan i Tasiilak, Qaqortoq og Narsaq, og det vil vi i Kandidatforbundet spørge om, hvornår man påtænker at realisere disse planer ? Vi vil endvidere spørge om, hvor langt man er nået med planerne om etablering af vandkraftanlæg både ved Sisimiut og Illulissat, og hvornår disse planer bliver realiserede. Det er jo en kendsgerning, at vi i dag ikke har så store midler i Landskassen.
Vi skal her samtidig anbefale, at der bliver etableret et nært samarbejde med Arktisk Center i Sisimiut. Vi vil her samtidig gøre opmærksom på, at såfremt der etableres samarbejde med Arktisk center, så vil der bliver åbnet mulighed for, at hente midler fra EU til miljøundersøgelser.
Vi skal udtale, at Kandidatforbundet går helt ind for, at både Danmark og Grønland ratificere aftalen. Samtidig vil vi anbefale, at man er opmærksom på, at ratifikationen ikke bliver en belastning for Grønland. Tak.
Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Indledningsvis skal jeg utvetydigt og klart udtrykke min fulde støtte til forslaget. Vi i Grønland har også et stort ansvar for den menneskabte forurening, hvorfor vi efter bedste evne må bekæmpe denne forurening. Vi har ellers mulighed for, at lægge ansvaret på de store nationer, fordi de igennem mange år ubegrænset har forurenet miljøet, men det er ikke den vej vi skal gå, men vi må også give vores bidrag til, når verdenssamfundet tager sådanne initiativer op.
Når man gennem forurening minimere beskyttelsesskjoldet af Jorden, og såfremt Solens skadelige stråler ikke skal accelerere, så må vi også samarbejde om, for at formindske forureningen af Grønland.
Hvad angår drivhusgasserne og den formindskelse af udledningen af drivhusgasserne på 8 % skal Grønland også deltage i. Og lad mig i den forbindelse nævne, at man i Kangerlussuaq og i Thule især i Thule, der må vi også se mere på brugen af forskellige maskiner, f.eks. brugen af bilmotorer der kører i døgndrift, fordi vejret er så kort, at såfremt man stopper dem, så kan man ikke genstarte dem om morgen. Det er blandt andet noget man eventuelt kunne rette en henvendelse om til USA, og jeg kan mærke, at man indgående har drøftet sagen om at Grønland vil deltage i Kyoto-aftalen, det har man drøftet nøje i Landsstyret.
Og når USA ikke vil medunderskrive Kyoto-aftalen, også fordi de maskiner der hele tiden kører i døgndrift i de nævnte steder, selvom Grønland ikke bidrager meget til denne forurening.
Jeg mener, at vores beslutning om en større brug af vandkraftværkerne, det er en rigtig beslutning, man har jo nævnt, at vandkraftværket i Buksefjorden, der har man også gode erfaringer med den store reduktion af udledning af drivhusgasserne.
Og hvad angår vores brug af olie som vi jo er afhængig af vores varmeproduktion, så har jo også været inde på en mulighed for at kunne bruge solenergi og havstrømme f.eks. eller tidevand. Og derfor må det også betyde en formindskelse af udledningen. Men ved vores tilstadighed undersøgelser for etablere vedvarende arbejdspladser, så må vi også kunne prøve på at finde ud af, om vi kan bruge andre energiformer, som ikke forurener miljøet. Når vi er afhængige af brugen af de levende ressourcer blandt andet af fisk, så må vi hele tiden kunne tænke på, at vi kan blive ramt i brugen af disse levende ressourcer, og for at imødegå dette, så må vi anse vores deltagelse i Kyoto-aftalen for at værende meget dygtig.
Jeg vil anmode om, at man uden forbehold accepterer vores deltagelse i Kyoto-aftalen, og den protokol der er blevet foretaget her, og jeg skal overfor Landstinget meddele, at jeg går ind for forslaget uden forbehold.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Nærværende beslutningsforslag som jeg har fremlagt på vegne af Landsstyret er nu her ved 1. behandlingen, der har et absolut flertal støttet forslaget, og det er jeg selvfølgelig glad for, og jeg vil gerne takke dem der har støttet forslaget for deres støtte. Fordi vi på den måde også understreger, at selvom vi er et lille folk i Grønland, så føler vi os som verdensborgere, og dermed også er villige til at tage et medansvar for at begrænse forureningen af miljøet.
Tænk som en verdensborger og ager som en medborger, det er blandt andet sådanne ting som er gode at høre, og som vi også skal komme til at deltage i, og det er sådanne ting, som vi skal realisere med stolthed.
Jeg er glad for, og vil gerne takke for samtlige partiers ordførere og løsgængeren støtter ubetinget, at Danmark ratificere protokollen, og jeg er glad for, at det bliver behandlet i Landstingets Miljø- og Fredningsudvalg inden 2. behandlingen, og jeg er også glad for den uforbeholden støtte, der er givet fra partiernes og løsgængerens støtte.
Og uden at kommentere de enkelte partier, så kan jeg sige, at alle har været inde på, hvordan vi som enkelte mennesker kan være med til at begrænse udledningen af drivhusgasserne især i de kommende år. Der er forskellige elektriske installationer som vi har hjemme, og som vi ikke kan undvære, de skal tilstadighed moderniseres, og gennem modernisering og udvikling af disse, det betyder så også, at man kan få nogle der bruger mindre og mindre i strøm, f.eks. frysere, edb-anlæg med meget mere. Det er blandt andet sådanne ting, som vi også skal være opmærksomme på i de kommende år, og som vi også kan tænke på når vi skal købe noget nyt, og forhøre os om strømforbrug med mere.
Flere talere er kommet med opfordringer og spørgsmål, og her i forbindelse med 1. behandlingen, vil jeg ikke kommentere det, men vil gerne opfordre til, at disse forslag også bliver afdækket i Landstingets Miljø- og Fredningsudvalg. Vi er i Landsstyret klar til at give besvarelse til de forskellige spørgsmål, hvor Kandidatforbundet også er betænkelige, således at disse ting også kan blive uddybet nærmere i Landstingets udvalg.
Og jeg vil gerne understrege en ting, nemlig at Grønland og Danmark har en rammeaftale, og til det er princippet, at man i perioden 2008-2012, der skal man nedbringe udledningen med 8 % og med det mål der, og såfremt man kommer med målet der, så har vi allerede en aftale med Staten om, at man prøver på at finde en løsning på det, ved en særskilt aftale om hvordan vi skal gribe sagen an til den tid, og det har vi allerede sikret igennem en aftale med Staten.
Danmark er jo det land som kan ratificere Kyoto-aftalen både for Grønland og Færøerne, og dermed også selv tage et ansvar, men jeg er også stolt over, at flertallet i Landstinget, og jeg håber at det samme vil være tilfældet efter 2. behandlingen, at det så vil være samtlige landstingsmedlemmet, også fordi når Danmark skal opfylde sine forpligtigelser, da har de så også anset os som verdensborgere, og dermed også indbudt os til en samarbejde igennem rammeaftalen.
Og jeg skal også nævne, at hvad angår Kyoto-protokollen, og en ratificering af denne, så er udgangspunktet for denne, at efter at de forskellige forhandlinger der er foregået, så er der mindst 55 lande, der skal have ratificeret denne, som så vil komme til at blive gældende når mindst 5t lande har underskrevet den
Og flere har også peget på, at de mange industrialiserede lande rundt omkring i verden, blandt andet er dem som også i henhold til protokollen, også skal give tilskud til udviklingslandene. Vi ved, at der er op imod 40 nationer, som har ratificeret protokollen, og Danmark vil så også være med, men hvornår denne Konvention fuldt ud vil træde i kraft er svært at sige, men man håber på, at når der afholdes en konference som er en Rio+10 konference, og indtil den tid, så håber man så at endnu flere stater, der vil underskrive Kyoto-protokollen, men selvfølgelig ved vi ikke om det virkelig sker til næste år, det kan godt være, at den først er klar enten i 2003 eller 2004.
Men jeg vil gerne takke for, at et absolut flertal støtter beslutningsforslaget, og her vil jeg endnu engang understrege, at de forskellige spørgsmål, og de ting man er i tvivl om, at de bliver afdækket fuldt ud i Miljø- og Fredningsudvalget. Tak.
Den næste der har bedt om ordet er Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist, derefter er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Mogens Kleist, (K):
Jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet har læst de sidste bemærkninger, idet der står at Kandidatforbundet går helt ind for, at både Grønland og Danmark ratificere aftalen. Jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet ikke har hørt det, men Landsstyremedlemmet sagde også selv, at han selv er spændt på, hvornår aftalen kommer til at bliver gældende.
Det er også derfor vi siger, at vi også skal være åbne overfor de ting, som Grønland skal være opmærksom på, men jeg understreger endnu engang, at Kandidatforbundet helt går ind for, at både Danmark og Grønland ratificerer aftalen.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Forsyning, Jørgen Wæver Johansen, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, og Infrastruktur:
Tak. Først vil jeg gerne udtale, at jeg er glad for, at jeg bemærker at et samlet Landsting i enighed er enige om, at vi skal satse på vandkraft i fremtiden, og at vi i fællesskab skal udvikle dette, og at vort land har behov for det. Ligesom jeg også ud fra debatten kan konkludere, at sådanne sager, at man skynder Landsstyret, at vi på baggrund af de igangværende data vi har, at man fra Landsstyrets side fremskynder de tanker der er heromkring.
Da sådanne anlæg er dyre, så vil vi også selvfølgelig fra Landsstyret lægge op til og stille forslag om alternative finansieringsordninger, som f.eks. vi har brugt i forbindelse med anlæggelse af vandkraftværket i Buksefjorden. ligeledes skal det også med, at alle er enige om, at vi udnytter solenergien bedre end hidtil, og at vi igangsætter den nødvendige udvikling, ikke mindst i samarbejde med Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut.
Dette tager vi til orientering og efterretning fra Landsstyrets side, og vil ligge det til grund for vores videre arbejde.
Så er det Landsstyremedlemmet for Miljø, Alfred Jakobsen med afsluttende bemærkninger. Uden at forlænge debatten, så er min stolthed blevet større da Kandidatforbundets ordfører præciserede, at de er gået ind for nærværende beslutningsforslag. det jeg blot udtrykte tvivl om var, at Kandidatforbundet i sit ordførerindlæg også sagde noget der kunne forstås på den måde, at der kun er tale om Tillægsaftalen, men jeg undskylder, at jeg har misforstået dig, og jeg siger tak til din præcisering, således at der er totalt opbakning til at tiltræde aftalen.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget:
Således er vi færdige med 1. behandlingen af punkt 36, men skal inden 2. behandlingen behandles i Frednings- og Miljøudvalget med efterfølgende 2. behandling på et senere tidspunkt her i salen.