|
Dagsordens punkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, onsdag den 26. september 2001
14. mødedag, onsdag den 17. oktober 2001
Mads Peter Grønvold, (K):
Jeg har fremsat forslag om fastsættelse af bygdepolitik for grønland, da jeg efter min mening mener, at vi i dag må have en klare politisk målsætning for bygderne i Grønland. baggrund for dette krav er, at der ikke er en klar politisk målsætning for udvikling af bygderne langs kysten.
Derfor mener jeg, at der bør fastlægges en politik på området. Landstinget bør overfor Landsstyret fremsætte krav om, at Landsstyret udarbejder en plan for området for det kommende år. Baggrunden herfor er blandt andet, at der op til hvert landstingsvalg udstilles nye målsætninger på området. Efter min mening er denne fremgangsmåde på det politiske plan hæmmende for udvikling af området. Eksempelvis kan nævnes bygden Upernavik Kujalleq ved Upernavik, hvor der i dag ikke drives produktion, og hvor der ikke findes muligheder for indtjening for bygderne.
Hvilke tiltag vil man da fra politisk side foretage sig overfor de pågældende ? Er det upernavik kommune alene der skal have udgifter i forbindelse med ovennævnte sted eller agter Landsstyret at gennemføre forbedringer på erhvervsområdet det pågældende sted ? Udover det nævnte kunne man komme med flere eksempler.
Hvad agter man også for fremtiden at foretage sig i forbindelse med bygder med under 100 indbyggere ? Hvad agter man for fremtiden at foretage sig i forbindelse med bygder over 100 indbyggere ? Hvad agter man for fremtiden at foretage sig i bygder med manglende erhvervsmuligheder og det modsatte ?
Som politiker er det tydelig, at der vil ske en stille udvandring fra bygderne, såfremt man ikke giver bygderne indtjeningsmuligheder, hvorfor jeg mener, at Landstinget overfor Landsstyret bør kræve, at der udarbejdes en samlet plan for bygdernes udvikling.
Efter min mening bør man give de kommuner med mange bygder bedre betingelser på det økonomiske område, da jeg mener, at man igennem bedre udnyttelse af de pågældendes steder økonomiske muligheder, vil kunne udvide deres muligheder mere målrettet. Efter min mening vil det være sundt for bygderne, hvis man politisk fastsætter en målsætning for indbyggerne vilkår. Derfor håber jeg og mener, at forslaget vil blive behandlet af Landstinget og Landsstyret med interesse samt at forslaget vil nyde den nødvendige støtte. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder med et svarnotat.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og
Bygder:
Tak Landsstyret har med interesse modtaget Landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds beslutningsforslag om fastsættelse af bygdepolitik og om at der bør udarbejdes en plan for bygderne.
Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at der i grønland ikke er en klar politisk målsætning for udvikling af bygderne. Desuden indeholder forslaget en række spørgsmål dels om generelle forhold, dels om enkelte lukkede bygdeanlæg i Nordgrønland - og om Landsstyrets holdning dertil.
Landsstyrets overordnede målsætning for bygdepolitikken er fortsat, at man indenfor realistiske økonomiske rammer skal søge at forbedre forholdene på skoleområdet, sundhedsområdet, erhvervsområdet og beskæftigelsesområdet i bygderne.
Man bør efter Landsstyrets opfattelse med udgangspunkt i de enkelte regioners styrker, søge at udbygge de pågældende bygder og byers erhverv, og ikke gør det ved en isoleret indsats fra sted til sted. Her bør man regionalt og lokalt søge at etablere samarbejder for at udnytte hinandens styrkepositioner og skabe den mest hensigtsmæssige afdeling i regionen.
Dette skal forstås på den måde. at nogle bygder og byer har nogle særlige forudsætninger for forskellige erhverv, som bør lede til, at vi ikke alle steder skal satse på alle de ting på en gang. Dette vil ikke være realistisk, og det vil lede til mange halvhjertede forsøg på at etablere erhvervsinitiativer.
En række bygder har nogle særlige forudsætninger på forskellige områder. Det kan eksempelvis dreje sig om rige naturmæssige ressourcer, som kan anvendes som udgangspunkt for for forskellige produkter inden for fiskeri, fangst og landbrug. Tilsvarende er der mange steder fornemme håndværkmæssige traditioner, som udgår et naturligt udgangspunkt for kunsthåndværk. Herudover er der bygder, hvor man har et særlig udgangspunkt for at tiltrække og servicere turister med udgangspunkt i områdets særlige kultur eller naturen i området.
Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, ligesom det offentliges tilskud til at udvikle disses erhverv, så vidt muligt skal søges målrettet de særlige forudsætninger, der gør sig gældende det pågældende sted.,
Derfor er det naturligvis heller ikke ønskværdigt eller muligt at udarbejde en konkret plan fra centralt hold for de enkelte bygder. Initiativet til sådanne planer må i sagens natur komme fra bygden og ene pågældende kommune. Den må desuden meget gerne sættes ind i en sammenhæng med, hvordan man ønsker udviklingen skal ske regionalt og i den sidste ende på landsplan.
Indenfor nogle sektorer er ansvaret placeret hos den pågældende kommune og eventuelt lagt ud til den enkelte bygdebestyrelse. Indenfor andre sektorer afgøres udviklingen ved beslutninger i Landstinget i form af dels lovgivning, dels bevillinger på Finansloven. En række af disse bevillinger forvaltes af administrationen, mens andre udmøntes af virksomheder via servicekontrakter. Sidstnævnte gælder især på infrastruktur- og forsyningsområdet.
Det er således ikke nogen simpel opgave at omsætte de overordnede målsætninger indenfor bygdepolitikken til konkrete handlingsplaner, der tilgodeser behovene indenfor de enkelte sektorer og imødekommer behovene i alle bygder idet for realistisk økonomiske rammer.
I forbindelse med den netop gennemførte rokade i Landsstyret har bygdeområdet fået en mere fremtrædende plads, Dette skal ses i lyses af, at det må erkendes at en virkeliggørelse af de overordnede mål forudsætter en særlig opmærksomhed. Som ansvarligt Landsstyremedlem for Bygdeområdet har jeg taget initiativ til en konkret dialog i den nærmeste fremtid med KANUKOKA og bygdeforeningens bestyrelse. Målet er her at få banet vejen for et styrket samarbejde mellem Hjemmestyret og kommunerne - og dermed bygdebestyrelserne.
Samtidig agter Landsstyret ny at etablere en fast koordineringsgruppe med repræsentanter fra de forskellige enheder i Hjemmestyret, der har direkte bygderelaterede opgaver. Vi må erkende, at det er både nødvendigt og muligt at få en bedre koordinering af disse opgaver på tværs af de forskellige sektorer, end det har været tilfældet hidtil.
Nævnte samarbejde med kommunerne og bedre interne koordinering i Hjemmestyret skal have som det fornemmeste mål, at de overordnede politiske mål i højere grad kan blive til virkelighed gennem initiativer især fra bygderne og kommunerne indenfor de vilkår, der blandt andet udgøres af ressourcegrundlag, infrastruktur, uddannelses- og sundhedstilbud samt lovgivningsmæssige og økonomiske rammer.
Forslagsstilleren fremkommer desuden med flere konkrete spørgsmål, som jeg vil søge at besvare på Landsstyrets vegne.
For det første spørges der ind til forholdene omkring et enkelt tidligere produktionsanlæg i Nordgrønland. Spørgsmålet er uden tvivl meget relevant, men det er Landsstyrets opfattelse at detailspørgsmål omkring enkelte lokaliteter bør drøftes i en anden sammenhæng og ikke bør fjerne fokus fra diskussionen om, hvad vi i Landstinget mener om den overordnede bygdepolitik, som jo er udgangspunktet for beslutningsforslaget.
Ser vi på problematikken omkring indhandlings- og produktionsanlæg fastsættes vilkårene i dag langt hen ad vejen via Hjemmestyrets aftale med NUKA A/S.
NUKA A/S har udviklet en del bygdeanlæg i Grønland som i dag er rammen om gode beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder for bygdebefolkningen. Men det er visse steder, hvor bygdeanlæg ikke opfylder forskellige myndighedskrav, som bl.a. kan skyldes bygning gerne ringe standard og derfor ikke længere kan anvendes som anlæg uden tilførsel af betydelige midler fra Landskassen. Ressourcespørgsmålet kan også spille en afgørende betydning for nogle bygdeanlægs fortsatte virksomhed. Og vi kan ikke tillade os at se bort fra disses faktiske forhold.
Forslagsstilleren efterlyser Landsstyrets holdning til udvikling af bygder, der har henholdsvis over og under 100 indbyggere.
Det er Landsstyrets opfattelse, at dette spørgsmål ikke kan besvares direkte. Det er ikke muligt at have en bygdepolitik, som tager sit udgangspunkt i befolkningstallet alene. Noget sådan vil været meget betænkeligt, og fuldstændigt umyndiggøre bygderne og ikke mindst det kommunale selvstyre.
Kommunerne har det grundlæggende ansvar for deres bygder, og uddelegering af ansvar til bygderne er suverænt kommunalbestyrelsernes ansvar. Derfor er det af stor betydning, at bygdebestyrelserne selv udmelder til deres kommunalbestyrelser om deres visioner og planer for fremtiden om erhvervsforhold via fiskeri, fangst, turisme, kunsthåndværk og ønsker i forbindelse med skolereform m.v.
Landsstyret og kommunerne har hertil et fælles ansvar for at formulere en samlet bygdepolitik, og at omsætte den til virkelighed sammen med bygderne. Vi har gennem årene taget en række skridt i den retning. Ligesom nye tiltag i disse år er på vej indenfor skoleområdet, gennem stærkt forbedrede kommutationsforhold, etablering af servicehuse med videre.
Beslutningsforslaget ligger op til fastsættelse af en bygdepolitik, hvilket Landsstyret kun kan støtte og som anført nu tager initiativ til at opprioritere, hvorfor man med disse bemærkninger kan gå ind for forslaget. Det er derfor Landsstyrets hensigt, at vende tilbage til Landstinget for at præsentere resultatet af dette arbejde i 2002.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Simon Olsen, Siumut.
Simon
Olsen, (S):
Vi skal fra Siumut udtale, at vi er tilfredse med at bygdeområdet har fået en mere fremtrædende placering efter den gennemførte rokade i Landsstyret, blandt andet fordi at udvalget for bygdernes udvikling, som etableret i 1999 indtil oktober i indeværende år ikke har formået at starte nogle af de kendte opgaver, hvilet er ærgerligt. Vi bifalder hensigten med etableringen af en fast koordineringsgruppe.
Vi skal fra Siumut sige at vi fortsat betragter som gode resultater etableringen af produktionsanlæg i flere bygder i tiden op til og i begyndelsen af 1990’erne. Vi er også tilfredse med det som Landsstyret i deres svarnotat nævner, at vi ikke kan fornægte at der har været driftsmæssige problemer på grund af forskellige forhold. Vi skal fra Siumuts side understrege, at vi slet ikke er i tvivl om at når fiskene, især når torsken kommer så vil udnyttelsen være nærliggende, hvorfor man være bevidst om en fortsat vedligeholdelse af Bygdeanlæggene.
Vi skal fra Siumut minde om at Landstinget, som sad i den forrige valgperiode, har brugt flere midler til Kapacitetstilpasningen. Ligesom der også i forbindelse med etableringen af Nuka A/S blev der skabt mulighed for indhandling af hellefisk i to hellefiskeområder, nemlig i Avarnersuaq og i Østgrønland.
I forbindelse med krav om en kommerciel drift blev fabrikkerne i hellefiskeområderne inklusiv bygderne overladt til Royal Greenland, da disse blev vurderet - jeg ved ikke hvordan - til at kunne blive drevet på kommercielt basis. Som bekendt ændredes forholdene radikalt, og pludselig kunne bygdeproduktionsanlæggene ikke længere drives på kommercielle vilkår. Dette har selvfølgelig medført, at selvfølgelig var det uforståeligt for bygdebefolkningen, at lukningerne skulle ske så hurtigt, og dette har selvfølgelig ramt befolkningen meget foruroligende. Det kan siges at der i en længere periode kom der i pågældende steder en uoverkommelig uvished, og som i en roman så den noget utroværdig ud, fordi forholdene var så anstrengende.
I den forgangne tid ændredes intentionerne og formålet omkring produktionsanlæggene, bygdebefolkningen i nogen af bygderne, blandt andet i samarbejde med andre udenfor bygden, slog sig sammen og startede og således er private anlæg blevet flere og flere. Det er Siumuts mening at disse skal følges nøje, for vi har allerede erfaret den sårbarhed der er, hvorfor vi skal undgå ikke at være uopmærksomme. Vi ønsker de etablerede og dem der skal til at gå i gang alt held, at de får alt muligt held i deres fremtidige virke, og vi håber at et mere øget samarbejde vil blive mere synlig.
Vi er enige med Landsstyret når de siger, at der i bygderne gennem årene er taget en række skridt til at omsætte forskellige tiltag til virkelighed. Lige som Landsstyret også nævner, at i det kommunale selvstyre, så er bygdernes udvikling deres ansvar i samarbejde med bygdebestyrelserne, hvilket er væsentlig og er meget rigtigt.
Kommunerne er blevet en valgkreds og de folkevalgte i kommunernes kommunalbestyrelser har således et ansvar for hele kommunen. I Landsstyrets centrale servicering indgår alle i sammenhængen som Landsstyret nævner i skolerne, kirken, sundhedsområdet, bolig, erhvervslivet, infrastrukturen og i forsyningsområdet.
Som tidligere nævnt fra Siumut så skal Landsstyrets forvaltning tage udgangspunkt i kommunernes planlægning omkring bygderne. Siumuts målsætning omkring bygder og yderdistrikter og herunder strukturen kører endnu som en omfattende velplanlagt udvikling. F.eks at administrationen skal køres samlet, at der skal være et større samarbejde mellem det offentlige og selskaberne, at man skal gå væk fra den centrale styring, at der etableres lokale ordninger i større samarbejde med kommunerne, og at man fremmer turismen og husflidsproduktionen. Endvidere kan nævnes bygdeforeningen, trafikken, produktionen, elværker, vandværker, alderdomshjem, servicehuse, og hvad der ellers måtte være relevant.
Med disse ord fra Siumut har vi fremkommet med vores bemærkninger, da det er vores opfattelse at udsagnet omkring udviklingen i bygderne om "at der ikke sker en tilfredsstillende udvikling", at dette udsagn generelt ikke er på sin plads.
Så er det Godmand Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, (A):
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har fremkommet med et forslag vedrørende videreudvikling af bygderne, og at Landstinget politisk bør lave vedtægter for disses videreudvikling. Vi skal fra Atassut bemærke, at vi går ind for, at man målrettet udarbejder planer for bygdernes fremtid, især hvis udviklingsplanerne tager sigte på, at videreudvikle erhvervsmulighederne.
Selvom vi deler dette synspunkt, så mener vi, at hele ansvaret for hele planlægningen i dag naturligvis påhviler bygdebestyrelserne og kommunalbestyrelserne. Vi skal fra Atassut udtale, at vi ikke på nogen måde kan acceptere, at indhandlingsmulighederne i bygderne tilstadighed forringes. Vi er af den mening, at bygder der har mulighed for at blive etableres arbejdspladser i, og som kan planlægge deres fremtid ved at oprette f.eks. andelsvirksomheder med udefrakommende enkeltpersoner eller investorer som samarbejdspartnere, at disse får mulighed herfor.
Vi har ligeledes fra Atassut gentagne gange påpeget, at vi har efterlyst Landstingets Bygdeudvalg som udfarende kraft, da vi ikke ved hvor udvalget er henne, da det heller ikke har afholdt møde i denne valgperiode.
Vi er enig med forslagsstilleren i, at han i sit forslag påpeger, at planlægningen af bygdernes fremtid skal være, at man sikrer bygdernes fremtid, også når man tænker på den økonomiske side af sagen. På længere sigt, at man etablerer vedvarende arbejdspladser, og at dette arbejde skal foregå mere centralt både i samarbejde med landspolitikere især når man ser på økonomien. Forslagsstilleren sætter i sit forslag spørgsmålstegn ved om der skal ske en vurdering af bygderne udvikling ud fra antallet af indbyggerne. Da disse spørgsmål er rettet til Landsstyret har vi ikke andre bemærkninger ud over, at vi er tilfredse med Landsstyrets svarnotat til disse spørgsmål.
Vi har i Atassut endvidere bemærket, at Landsstyret prioriterer, at man får en målrettet bygdepolitik, og at man udfra de indsamlede oplysninger kan danne grundlag til en videreudvikling af bygderne, ligesom det er blevet lovet at man vil fremlægge resultaterne til Landstinget i løbet af det næste år. Det betragter vi som meget spændende, og vil tilkendegive, at vi grundlæggende støtter forslagsstillerens spørgsmål principielt, og henviser at beslutningsforslaget henvises til det relevante udvalg forinden 2. behandlingen. Tak.
Så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq
Olsen (IA):
Tak. Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslaget til landstingsbeslutning om fastsættelse af bygdepolitik for Grønland, som er foreslået af Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold.
Inuit Ataqatigiit synes, at det er af yderste vigtighed, at såfremt Grønland skal blive selvstændige, så skal kommunerne med deres bygder have en større selvstændighed. Og Inuit Ataqatigiit skal allerede på nuværende tidspunkt sige, at når man skal fastsætte bygdepolitikken for vort langstrakte land, så vil Inuit Ataqatigiit deltage nøje i arbejdet. Men vi skal med det samme sige, at bygderne selv gennem deres kommuner skal fastsætte deres egen politik, fordi det er netop disse bygder som selv har størst kendskab til, hvilket erhverv man kan tage udgangspunkt i udviklingen.
Det er meget vigtigt, at bygderne i forbindelse med erhvervsudviklingen tager udgangspunkt i de erhverv de kan udvikle, og at de skal samarbejde med deres hjemkommuner. og det kan opnås ved, at man styrker kommunerne. Og som vi ved, så kan man give tilskud i henhold til Landstingslov nr. 22 af 3. november 1994, og vi vil gerne have af vide, om i hvor udstrækning man gør brug af netop denne Landstingslov.
Og vi skal også sørge fordi netop i denne lov, så sætter man også en begrænsning i paragraf 3, fordi kommunerne ikke kan give tilskud til nogle bestemte virksomheder, og hvor sætter man en grænse for denne mulighed, fordi som man ved, så kan man begrænse erhvervsmulighederne der. Og i forbindelse med Landsstyrets politik nemlig at man skal styrke det private erhvervsliv gennem sund konkurrence, så vil vi også sætte spørgsmålstegn ved, om det måske er den rigtige vej, og om det ikke er på tide, at revurdere denne lov, hvis og såfremt den sætter en begrænsning for kommunernes og bygdernes udvikling.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at man bør ændre på denne lovgivning, således at befolkningen især bygdebefolkningen efterhånden kan overtage eksisterende arbejdspladser. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at bygder eller bygdebefolkninger bør have mulighed for at overtage produktionssteder, men derudover har man også behov for dygtige salgsfolk, således at det er nødvendigt, at det offentlige bør arbejde for at opøve bygdebefolkningerne i salgsarbejde, og det er noget vi forestiller sagtens kan lade sig gøre.
I erhvervsudviklingen bør vi også tage et medansvar i erhvervsudviklingen, hvorfor vi også skal have oplysninger om hvilke muligheder der er, og der må også være en mere målrettet udvikling, således at man på den måde kan animere til at være med i udviklingen.
Som vi ved, så er der mere end 60 bygder, og deraf er der ca. 10 bygder, der har et direkte ansvar i bygdens drift, og i Inuit Ataqatigiit mener vi, at bygdebestyrelserne i større omfang skal have overtaget ansvaret fra deres hjemkommune, således at bygdebestyrelserne også kan udnytte deres iver for at udvikle erhvervene og dermed også hente samarbejdspartnere andre steder fra. Kommuner bør ikke være det begrænsende led i bygdebestyrelsernes vilje til at udvikle erhvervene, derimod bør der være større forståelse.
Og i Inuit Ataqatigiit mener vi, at forskellige erhvervsfremme i bygderne, produktion, turisme med meget mere, det må ske i samarbejde med bygdebefolkningen, og det kan blandt andet også ske ved samarbejde med SULISA A/S, Greenland Turisme A/S, NUKA A/S med mere, og der kan man så i samarbejde med disse organer, f.eks. lave brochurer som kan virke mere iøjnefaldende, men vi skal også erindre om, at Hjemmestyret i større udstrækning skal have kendskab til hvilke produkter der findes i de forskellige bygder.
Og men kan også i samarbejde med købmandsuddannelsen for bygderne, der kan man også inddrage administrationspersonalet i bygderne, således at de i større udstrækning kan tage større ansvar, og det er noget som vi mener er positivt, og det vil også være nødvendigt, at man tilstadighed gør status på, hvor langt man når med denne udvikling.
Afslutningsvis så mener vi, at det er på sin plads, at hvilke muligheder der er i bygderne, således t man på den måde kan få en klarere bygdepolitik og det vil også give mulighed for at give os nogle redskaber til, hvordan vi skal udforme udviklingen.
Med disse bemærkninger har vi så givet vores bemærkninger til forslaget om landstingsbeslutning om fastsættelse af bygdepolitik for Grønland. Og vi støtter ligeledes Mads Peter Grønvolds forslag vedrørende dette punkt.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen (K):
Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til beslutningsforslag fra Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold om fastsættelse af bygdepolitik for Grønland.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold kræver i sit forslag, at der fastsættes bygdepolitik for Grønland, der tager mere sigte i udviklingen af disse. Vi støtter forslaget i Kandidatforbundet da det er en kendsgerning, at flere bygder i løbet af det sidste år mere eller mindre er gået i stå i erhvervsudviklingen. Det skyldes desværre dårlige erhvervsudviklingsmuligheder eller sagt mere korrekte, dette skyldes at der ikke findes produktionssteder for fisk og andre fangstdyr i bygderne. Og dette gør, at muligheden for udviklingen af erhverv i bygderne er gået i stå.
Forslagsstilleren kræver ligeledes, at man overfor Landsstyret skal kræve, at de tager initiativer til planlægning for bygderne i de kommende år. Vi er i Kandidatforbundet klar over, at det er Landsstyret der udarbejder og har ansvaret for, at der bliver lavet planlægning, og vi er ligeledes klar over, at dette ligeledes er med i indstillingerne fra Kommunalreformkommissionen, at kommunernes selvstyre bliver udviklet, og det er således netop på baggrund af dette, at loven om større kompetence til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser er blevet revideret.
Vi er derfor i Kandidatforbundet tilfredse med, at Landsstyret i sit svar tilkendegiver, at der forelægger planer om seminar for KANUKOKA og bygdebestyrelsesmedlemmerne blandt bygdebefolkningen. Vi mener i Kandidatforbundet, og skal anbefale, at man satser på, at samtlige bygder i videst muligt udstrækning bliver repræsenteret.
Forslagsstilleren har ligeledes spurgt om, hvad der ville ske med bygder under 100 indbyggere og med over 100 indbyggere. Vi mener fra Kandidatforbundet, at en bygd fra tidernes morgen har været et sted hvor fiskeri, fangst og handel har være repræsenteret uanset antallet af borgere, og vi mener, at kunne konstatere, at det af forslagsstillerens udmærket godt klar over, men at hans ønske i dette tilfælde er at få svar klart og tydeligt på, hvilke udviklingsmuligheder der er. Men sit spørgsmål har han ikke fået noget kvalificeret svar på endnu.
Men vi er i Kandidatforbundet tilfredse med, at Landsstyret vil fremlægge materialer om emnet til forårssamlingen. Der vil helt sikkert blive fremlagt flere oplysninger til den tid. Med disse bemærkninger støtter vi både forslaget og Landsstyrets besvarelse.
Tak. Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Jeg synes, at det er et interessant forslag, fordi der er så mange bygder langs kysten, og at man således på den måde, at det er ved at være nødvendigt, at man har en mere fast politik vedrørende disse. Det er korrekt, at det er mere og mere, da det kan blive anstrengende for bygdebefolkningen når man ikke får klar besked på, på hvilke mål der er eller hvilke muligheder der er i den by eller bygd man netop bor i.
Og netop på grund af disse forhold, så sker der en affolkning af bygden i større eller mindre tempo. Så mange bygder kan ikke udvikles ensartet, der vil altid være nogle der efterhånden affolkes, og det er som regel et tegn på, og det viser sig som regel ved, at de som ellers har boet der i mange år efterhånden flytter til andre steder, der giver bedre muligheder, og det er jo også i overensstemmelse med, at det står frit for enhver, at bosætte sig der hvor man gerne vil.
Og her skal man også tilføje, at når man flytter hen til et sted, hvor der ikke er nogen større udvikling, så vil det jo ikke være noget positivt, at måtte bo store familier af gangen i mindre huse. Bygdebestyrelserne skal i samarbejde med deres kommune foretage en nøje vurdering, således at de børn man har der også får mulighed for at blive betjent uddannelsesmæssigt, og indenfor sundhedsvæsenet, og jeg er glad for at bygdebefolkningen ikke blot venter på det offentlige, men også selv kan komme med nogle forslag, ved f.eks. at påpege overfor deres kommune, og efterlyse nogle forskellige aktiviteter.
Jeg synes, at det at man ikke blot venter på, at det offentlige tager initiativ, men at bygdebefolkningen tager initiativer, det bør politikerne være overvågne, men det ser lovende ud, at man nu er i færd med at igangsætte noget, og at det sker i samarbejde med kommunerne og bygdebestyrelserne.
Og man nævner også at man prøver på at rette op på produktionsudviklingen, man peger også på at flere af produktionsstederne er ved at være forældede. Men såfremt råvarerne befinder sig i nærheden af bygden, så skal man ikke stoppe ved, at det måske vil være dyrt at renovere et givent produktionssted, også selvfølgelig også i samarbejde med det såkaldte NUKA A/S.
Ved erhvervsudviklingen så har kommunerne også tilstadighed et ansvar, og vi må også høre kommunens egen vurdering af sine egne bygder, især når bygdebefolkningen igennem deres initiativer også peget på og anstrenger sig for, at sætte noget erhvervsudvikling i gang .Har en bygd over eller 100 indbyggere, så har Landsstyret vurderet, at man ikke kan have en politik udfra, hvor stor en befolkning der er. Det er et meget stort spørgsmål om, hvilket erhverv man gerne vil udvikle i bygden. Hvad så hvis man ønsker at igangsætte et erhverv, der kræver et bestemt antal uddannede personale, fordi man også på den måde kan tage udgangspunkt i en større befolkning i en bygd.
Og der er således flere ting man skal være vågen overfor erhvervsudviklingen af bygderne, og man kan således også komme ud for, at forældre der har en opvoksende ungdom i en bygd i henhold til deres børns behov nogle gange blive nødt til at rejse til et stred som giver bedre muligheder for deres børn.
Og når man så skal til at bruge midler, som først kan bruges efter nøje overvejelser, så får bygderne ikke første prioritet, når midlerne er knappe. Men vi skal blot håbe på, at Landsstyret hilser forslaget velkommen, at bygdebefolkningen kan se på fremtiden mere lyst.
Og så er det forslagsstilleren, Mads Peter Grønvold. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Bygder, men først forslagsstilleren.
Mads Peter Grønvold, (K):
Jeg er tilfreds med denne besvarelse, jeg hår fået fra partierne. Og med hensyn til Landsstyremedlemmets besvarelse takker jeg selvfølgelig også for. årsagen til mit forslag er, at man efterlyser en bygdeudvikling, jeg mener, at man bør efterlyse en mere målrettet bygdeudvikling.
Med hensyn til valgperioden der startede i 1999, der har jeg som Landstingsmedlem, der har min interesse været, at komme til at besøge de fleste bygder i Grønland, og hvert år har jeg så besøgt bygderne med min egen båd. Jeg har ikke blot været på besøg hos dem, men har også holdt møder med bygdebestyrelserne og bygdebefolkningen, og sådanne møder har så også resulteret i, at jeg har stillet nogle forslag her i salen. Såfremt jeg ikke havde haft disse samtaler med bygdebefolkningen, så havde jeg aldrig stillet sådan et forslag. Det er dem der har givet mig viljen til at stille disse spørgsmål vedrørende bygderne og udviklingen af bygderne. Og derfor vil jeg gerne sige tak til bygdebefolkningen som jeg har besøgt og for den gode modtagelse jeg har fået der, og det har også været nødvendigt, at foretage sig sådanne ting, såfremt man gerne vil have det bedste input.
Vi er blevet valgt til Landstinget for at arbejde for befolkningen, og når vi så også er blevet valgt ind i Landstinget, så er det også vigtigt at arbejde tæt sammen med befolkningen. Også fordi dem jeg har besøgt har udtalt, at de har behov for, at opfordre andre landstingsmedlemmer, at de også kommer der og holder møder med dem.
I de seneste år, så har Landstinget haft et Bygdeudvalg, og Bygdeudvalget har også en forpligtigelse til i større udstrækning at arbejde mere for bygderne. Og jeg ved også, at et Landstingsmedlem som for nylig er blevet medlem af Landsstyret, og som nu er blevet Landsstyremedlem for bygder har lovet, at arbejde positivt for bygderne. Og da jeg hørte det, så havde jeg også set frem til, at vedkommende stillede et forslag vedrørende bygderne, men jeg er blevet skuffet over, at der ikke er kommet et direkte forslag, ligesom jeg også er skuffet over, at man først har taget disse initiativer op efter at vedkommende er blevet Landsstyremedlem, og det er jo heller ikke tanken, at man først sætter nogle initiativer i gang efter at man er blevet Landsstyremedlem.
Men ser vi på kommunernes økonomi, især kommuner med dårlig økonomi, så har de ikke mulighed for at udvikle bygderne, fordi de har begrænset økonomi, det er netop derfor at mange bygders udvikling er gået i stå, fordi det afhænger meget af kommunens egen økonomi. Og derfor er det nødvendigt, at så godt som alle steder, at såfremt man skal udvikle bygderne, at det offentlige så også deltager, og såfremt det offentlige ikke deltager, så har kommunerne ikke råd til f.eks. at udvikle produktionsstederne. Vi kender det offentliges ansvar, der er elforsyning, vandforsyning vi ved godt, at det ikke er kommunernes ansvar, og det er det som det offentlige har ansvaret for.
Og det er netop for, at sætte en grænse for sådanne begrænsende ting, at jeg har stillet nærværende forsalg, men jeg takker for, at man nu er gået i gang med at sætte sådanne initiativer i gang efter et landstingsmedlem er blevet Landsstyremedlem. Det er glædeligt, at du er blevet Landsstyremedlem, og heldigvis er man så begyndt at sætte nogle initiativer i gang.
Havde jeg vist, at man var i færd med at sætte sådanne initiativer i gang, så ville mit forslag måske ikke have været nødvendigt, men de bygder, som jeg har besøgt har altid sagt til mig, at jeg bør fremsætte sådan et forsalg. Også fordi at sådanne meldinger bør nå frem til Tinget. jeg har også skrevet flere breve til Landsstyret hvor jeg besøgte næsten alle bygderne i Uummannaq og Upernaviks kommunerne, det var et 10-siders brev til Landsstyret efter at have holdt møder med denne befolkningsgruppe. Men der er kun et Landsstyremedlem der har besvaret mig, og da var det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, og det vil jeg inderligt gerne takke for, men jeg synes, at det er sådan man skal servicere landstingsmedlemmer. Det er vigtigt, at såfremt man stiller et spørgsmål, at de så bliver besvaret.
Det er ikke for begrænse dig, men vi er ved at komme væk fra overskriften.
Men jeg siger tak til den besvarelse jeg har fået fra partierne, men jeg vil gerne takke for, at der kommer nogle forslag i de kommende måneder, og jeg håber, at forholdene for bygderne bliver bedre.
Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og
Bygder.
Vedrørende forslaget til punkt landstingsbeslutning om fastsættelse af bygdepolitik for Grønland, og til de fra partiernes faldne bemærkninger har jeg følgende bemærkninger.
Først til Siumuts ordførerindlæg, så er jeg glad for, at Siumut præciserede den bygdepolitik, som har været kørt, og som man har forsvaret, som ikke altid har været let, og som man nogen gange måske kan sætte spørgsmålstegn ved om det er nødvendigt, at man gav så meget til bygderne, og jeg er glad for, at Siumut siger, at dette arbejde skal fastholdes og styrkes.
At driften skal være rentabel, det er selvfølgelig i vores alles interesse, men vi må også erkende, at ikke alle bygder vil kunne drives rentabelt. Men disse må selvfølgelig som alle andre borgere i dette land have samme rettigheder til de goder, som den øvrige befolkning har.
Siumut nævnte i sit indlæg, at der i bygderne har fundet en stor anlægsaktivitet sted, og det har vi i bygdebefolkningen været glade for, selvom der fra andre partier bliver stillet spørgsmålstegn ved dette, men bygdebefolkningens vilkår er blevet meget bedre efter Hjemmestyrets indførelse, produktionsmæssigt selvom der på nuværende tidspunkt halter lidt, så er den eneste konklusion man kan drage på den første bygdepolitik efter Hjemmestyrets indførelse, at den har haft en ganske god effekt på bygderne. Selvfølgelig er der nogle anlæg der er blevet nedlagt, men der er forskellige initiativer, således at disse kan blive åbne igen.
Ældrecentre, servicehuse, minihaller, forbedringer af skolerne, anlæggelse af nye skoler, kirker, kirkekapeller og meget mere har været kørt løbende, som det også siges i Siumuts ordførerindlæg, for det hører også med i billedet.
For så vidt angår de fremtidige mål, at udgangspunktet må være, at man på kommunalt plan udarbejder planer for bygdernes udvikling, på baggrund af bygdernes ønsker, at vi så vidt muligt skal komme væk fra den centrale styring af bygdepolitikken, men at man primært satser på det kommunale element i dette, og det er jeg meget enig i, hvis vi decentrale styringen til kommunalt plan, så vil mange bygder kunne køre velfungerende, og det har vi allerede en hel del eksempler på.
Siumut påpeget i sit ordførerindlæg, at for så vidt angår, at der bør være en bedre planlægning af hele strukturområdet, hvis vi kikker på bygdernes administration, så er det beklageligvis sådan, at alle offentlige selskaber kører hvert for sig, at de hver har deres administration uden at samarbejde uanset hvor stort bygdeantallet er, og det er uacceptabelt, og det har vi også fra Siumuts side flere gange påpeget, således at man på en eller anden måde baner vej for, at de offentlige selskaber i bygderne kan have en fælles administration, og det støtter vi også fuldt ud fra Landsstyrets side, og vi vil bane vej for, at dette vil ske i fremtiden. For det kan jo ikke passe, at en bygd med f.eks. 100 indbyggere, at alle Hjemmestyrets selskaber har deres egen selvstændige administration, og det er uacceptabelt også set fra befolkningens side, hvorfor det må ændres, og jeg er derfor glad for, at Siumut har påpeget dette.
Vedrørende at man skal komme væk fra central styring, så er jeg også glad for dette, således at også bygdebefolkningen i samarbejde med deres kommuner kan deltage mere aktivt i dette. Et stort problem i bygderne i dag, at der er nogle bygder, der ellers kan igangsætte produktion, at der er mange begrænsninger, fordi selskaberne sidder på magten i dag. vi må væk fra dette system, en del af vores tilskud til selskaberne, f.eks. NUKA A/S, så bliver en alt alt for stor del af dette brugt til administration, som burde udnyttes bedre til styrkelse af bygderne.
Det er følger af en central styring fra tidligere tidspunkt, således at midler der ellers kunne udnyttes bedre til udvikling af bygderne bruges til administration, og det må vi også søge at få ændret. For dem vi servicere, vi kan jo ikke kun servicere dem administrativt, hvis vi tilstadighed ligger hindringer i vejen for deres mulighed for at udvikle erhvervene i bygderne.
Siumut udtrykte også, at der er behov for et øget kommunalt samarbejde på dette område, det kan man ikke komme uden om, hvorfor KANUKOKA og bygdeforeningen, at vi indleder et tættere samarbejde med disse, og vi har allerede inviteret til et seminar næste weekend, hvor vi netop skal drøfte dette område, og jeg håber, at dette også vil bane vej for og vise vej for, hvordan den fremtidige styring af udviklingen skal foregå.
Selvom der i dag er et tæt samarbejde med bygdeforeningen, så må vi også erkende, at der er problemer, at der er begrænsninger i dette samarbejde, ligesom jeg også vil opfordre bygdebefolkningen til at alle bygder bliver medlem af bygdeforeningen, således at vi også derigennem kan sikre, at bygderne derigennem kan få en klarere stemme, og sikrer, at deres visioner virkelig bliver indfriet. Klager hist og pist gavner som regel ikke, hvis man er samlet, så står man stærkere.
For så vidt angår udvikling af turismen og kunsthåndværk som Siumut også var inde på, så er dette også helt på sin plads. Hvis vi kikker på beskæftigelsessitiuationen og indhandlingsproblemerne, hvis vi skal begrænse disse, så må vi udbygge bygdernes muligheder for at få en indtægt ved turisme og kunsthåndværk ikke mindst for så vidt angår det sidste i mange bygder sidder der personer med kunstneriske evner som vi i dag ikke udnytter, og vi må udbygge de muligheder der er, således at disse også kan udnytte deres evne til glæde også for vort lands økonomi. Det vil vi også arbejde for fra Landsstyrets side. Fangst og fiskeri kan ikke længere være det eneste eksistensgrundlag, vi må også udnytte dem med de kunstneriske evner på en bedre måde.
Til Atassuts ordførerindlæg, så er jeg enig i det de siger, at man i forbindelse med planlægningen, at man arbejder tæt sammen med bygdebestyrelserne og kommunalbestyrelserne, og det kan man ikke komme uden om, da vi ikke kan komme uden om, at kommunerne har pligt til at planlægge udviklingen af deres kommuner, og at det må være grundlaget for den fortsatte udvikling også af bygderne.
Atassut sagde også vedrørende erhvervsproblemerne, så er det nok rigtigt, at vi alle ikke kan acceptere dette, og at vi alle bør arbejde for, at vi sammen baner vej for disse får muligheder for at bedre erhvervsforholdene.
Atassut påpegede også forhold vedrørende Bygdeudviklingsudvalget, og at dette har været for tavs, og ikke har afholdt møder. Det er rigtigt, at Bygdeudviklingsudvalget, hvor jeg også en overgang har siddet som medlem og som formand, så er det rigtigt, at dette udvalg beklageligvis har haltet, det må vi erkende alle sammen, selvom problemerne i bygderne har været i stort omfang, men de efterfølgende årsager har været, at vi har haft problemer med vores sekretariatsbetjening, da man i tide og utide flyttede sekretariatsbetjeningen fra direktorat til direktorat. Men jeg håber, at dette vil blive ændret i fremtiden, således at man styrker bygderne også ved at de får deres egen selvstændige sekretariatsbetjening, det må vi erkende, at arbejde i udvalget ikke har været det bedste, men Landsstyret har viljen til at hjælpe, at dette kommer på skinner
Til Inuit Ataqatigiit. En del af Inuit Ataqatigiits bemærkninger er for størstedelens vedkommende på samme linie som de øvrige partier. Vedrørende Landsstyrets målsætninger om, at man bedre mulighederne for et selvstændigt erhvervsliv, dette vil også blive vurderet i det fortsatte arbejde, ligesom Inuit Ataqatigiits bemærkninger omkring selskaberne, som jeg også var inde på, at der også var et øget samarbejde f.eks. omkring SULISA, at dette arbejde bliver koordineret, som jeg allerede har nævnt før så er jeg meget enig i Inuit Ataqatigiits bemærkninger om, da der er stor behov for koordinering, hvis man skal forbedre erhvervsforholdene og erhvervsvilkårene i bygderne, hvor man må styrke koordineringen af de forskellige initiativer.
Inuit Ataqatigiit påpeget også, at man for så vidt angår produktionsforholdene, at man også vurderer dette bedre, således at man fra bygd til bygd ikke producerer det samme til et begrænset marked, man må også tage udgangspunkt i de ressourcer der er omkring bygderne, og differentiere produktionen, hvis vi alle sammen producerer de samme ting til det samme marked, så er der jo ingen mening med det. Vi må differentiere produktionen noget mere også som IA udtrykte det, og det er jeg fortsat meget enig i. Vi skal jo nødigt spænde ben for hinanden. IA lagde også vægt på, at man gav støtte til befolkningen, således at denne hjælp bliver en hjælp til selvhjælp, og det er også en af vejene frem.
IA påpegede også, at bygdebestyrelsernes kompetence er for lidt, det må vi erkende. Vi må arbejde for, at bygdebestyrelserne får en øget kompetence ved at kommunerne afgiver en del af kompetence, hvor en del bygdebestyrelser kun bliver tages med på råd, mens man på andre steder har tillagt bygdebestyrelserne en meget omfattende kompetence til at tage selvstændigt stilling på forskellige områder.
Men vi må også her erkende, at en øget kompetence til bygdebestyrelserne, at det også er et spørgsmål om bygdebefolkningens egen vilje, om de har den nødvendige vilje og den nødvendige personale til at påtage sig dette arbejde, f.eks. omkring regnskaber, og at man overholder budgetterne og overholder lovgivningen, der har desværre været nogle problemer enkelte steder med at man ikke til fulde har forstået landets lovgivning, hvorfor der også er behov for, at hvis man skal styrke bygdebestyrelsernes kompetence, så har man også behov for øget uddannelse tilstadighed. Men heldigvis er dette også igangsat, og ligesom der også er planer om styrkelse af dette, og dette vil utvivlsomt afstedkomme, at bygderne bliver mere klædt på til at påtage sig dette ansvar.
Til Kandidatforbundets bemærkninger, så kom man også ind på produktionsforholdene, og at de lukkede indhandlingsanlæg har stoppet bygdernes udviklingsmuligheder, men som sagt tidligere kan der gives mulighed herfor, ikke mindst når bygderne selv, f.eks,. i samarbejde med selskaber, brugere, at de selv tager initiativer deromkring.
Til det påtænkte seminar, så er jeg glad for bemærkningerne fra Kandidatforbundet, men skal her præcisere, at der for så vidt angår seminaret, så er det kun KANUKOKA’s bestyrelse og bygdeforeningens bestyrelse, der deltager. Jeres ønske om at samtlige bygder bliver repræsenteret, det er der ikke mulighed for på grund af de begrænsede muligheder, men under seminaret vil man utvivlsomt komme ind på dette, men det vil selvfølgelig indgå i de fortsatte drøftelser, f.eks. fra den seneste bygdekonference, at alle bygder deltog, og det vender vi tilbage til i forbindelse med planlægningen af den næste bygdekonference.
Vedrørende spørgsmålet om, hvad der vil ske med bygder med under eller over 100 indbyggere, jeg mener at man i den forbindelse kan vi ikke direkte tage beslutning herom om dette, da det er helt op til befolkningens egen vilje i samarbejde med kommunen om hvordan de kan læse problemet, da det er det bedste for samfundet som helhed. Hvis vi planlægger hen over hovedet på befolkningen, så er jeg ikke i tvivl om, at en del af bygdebefolkningen ikke vil kunne acceptere dette, ikke kun bygdebefolkningen, men også den øvrige del af befolkningen og politikerne med den holdning, at udviklingen lokalt gerne skulle have rod i de lokale forhold.
Jeg vil som eksempel nævne, så hare forholdene før, f.eks. før Hjemmestyrets indførelse har forholdene været sådan, at de bygder som er mest velfungerende i dag, f.eks. dem der før Hjemmestyrets indførelse ikke havde f.eks. butikker eller produktionsanlæg. Så vi må være varsomme med at bestemme det hele, og som eksempel kan jeg nævne, at bygdebefolkningen i ... Upernavik, selv har rejst deres bygd, butikker, elværk, produktionsanlæg er alt sammen etableret på bygdebefolkningens eget initiativ, hvilket beviser, at i en bygd, selvom bygden har under 100 indbyggere, så kan man godt overkomme at løse problemer selv, hvis man har den nødvendige vilje.
Det samme har også været tilfældet i Ikerasaarsuk ved Kangaatsiaq, hvor man på eget initiativ har forbedret forholdene i den rigtige retning. Det er sådanne bygder der fortjener ros, fordi de uden at vente har taget initiativer og selv forbedret forholdene. Også i Oqaarsut har bygdebefolkningen overtage bygdeproduktionsanlægget og selv begyndt at producere ræklinger. Hvorfor vi her skal være varsomme med, hvad der skal ske med de bygder, der har under 100 indbyggere, men det er meget vigtigt, at bygdebefolkningen selv tager initiativer til at realisere deres visioner i samarbejde med deres kommunalbestyrelser.
Til Otto Steenholdts bemærkninger, f.eks. omkring skoleforholdene, så er de svære at modsvare, vi lægger alle sammen vægt på uddannelse, også fra forældrenes side, også i bygderne, men i visse i bygder har man alvorlig problemer med at skaffe kvalificerede lærerkræfter, hvorfor Otto Steenholdt har fuldstændigt ret i sine bemærkninger herom. Men som sagt vil man i forbindelse med Atuarfitsialak også tage omfattende initiativer til at sikre, at også Atuarfitsialak kommer til at fungere i bygderne, og dette sker i tæt samarbejde mellem KIIIP og bygdeforeningen, hvor man allerede har taget initiativer overfor bygderne som gerne skulle sikre bygdeundervisningen også får et løft i alle retninger.
Men det må erkendes, at undervisningen i bygderne ikke kan leve op til undervisningen i byerne - beklageligvis er forholdene sådanne i dag. Men som Otto sagde, så må udgangspunktet være befolkningens vilje, hvilket jeg også har været inde på tidligere. Otto har også fuldstændigt ret i, at vi ikke kan udvikle alle bygder ligeligt på samme tid, men vi må prioritere også udfra de faktiske forhold i de enkelte bygder, og hvilket grundlag der er for udvikling, det kan man ikke komme uden om.
Til forslagsstillerens bemærkninger efter ordførerindlæggene. Vedrørende min placering som Landsstyremedlem, og mente, at jeg først ville arbejde for bygderne når jeg nu er blevet Landsstyremedlem, så mener jeg, at det ikke på nogen måde er tilfældet. Jeg er ikke den eneste der har .. mine nuværende initiativer er blot en fortsættelse af det tidligere Landsstyrets initiativer. Det skal ikke forstås på den måde, at sagen har ligget stille, på ingen måde, men vores initiativer på nuværende tidspunkt, er således initiativer som allerede har været igangsat under det forrige Landsstyremedlem.
Det blot også påpeget, at undertegnet ikke havde gjort nok, jeg mener, at dette ikke er rigtigt. Det er ikke rigtigt, at man kun kan tage initiativer her fra talerstolen, der er også en hel del opgaver der foregår ude i forgreningen, og det har jeg også gjort som formand for bygdeforeningen uden af bruge Landstingets talerstol til at udbasunere mine synspunkter, således at vores synspunkter blev frembragt direkte overfor beslutningstageren uden at vente på, hvad der bliver sagt her på talerstolen. Det må også gælde for alle Landsstyremedlemmer, at Landstingets medlemmer ikke behøver først at sige det her fra Landstingets talerstol, når man skal tage initiativer, man kan også tage konkrete initiativer ved direkte kontakter til de rette myndigheder.
Men jeg håber, at vi for fremtiden vil sikre, at bygderne får de bedste kår at videreudvikle sig, og vi kan samarbejde herom, og at vi kan arbejde sammen herom uden unødig kiv, og hvem der er bedst, men at vi fastlægger fælles mål, det er den eneste rigtige vej frem, hvis vi skal sikre bygdernes fremtid ved at give støtte til de dele af befolkningen der har vist viljen til at gøre noget, og at vi også undgå unødigt spild af økonomisk midler og ressourcer.
Vedrørende bygdekonferencerne som foregår hvert 2. år nogle gange, så bør dette også ændres, hele organiseringen af dette, om det virkeligt er nødvendigt, at vi skal holde bygdekonference hvert 2. år. Under sidste bygdekonference gentog man jo, hvad der var blevet snakket om tidligere på grund af manglende opfølgning. det må ændres, vi må tilstadighed styrke det arbejde der er igangsat ved at følge op på de aftale og de ønsker der bliver fremsat, og at vi måske også derfor ordner det således, at perioden mellem bygdekonferencerne bliver længere, fordi bygdekonferencerne er blot gentagelse af, hvad der tidligere er blevet sagt.
Der er begrænsede økonomiske midler, og hvis vi skal udnytte disse midler mest korrekt, så må der også være tid til den nødvendige opfølgning. Landstinget må også derfor tage stilling til om pengene ikke kan udnyttes bedre.
Afslutningsvis skal jeg atter engang sige tak til partiordførerindlæggene, da de mål og visioner der fremgår her vil danne grundlag for det fortsatte arbejde, ikke mindst så glæder jeg med til samarbejdet med KANUKOKA og bygdeforeningen, men selvfølgelig også med Jer landstingsmedlemmer, så har I altid mulighed for og til enhver tid, at kontakte mig, og sikre, at I også får de nødvendige informationer om hvad der sker, og at I følger med, f.eks ved at I får et referat fra det møde der skal være i weekenden.
Afslutningsvis skal jeg også sige tak for, at man i forbindelse med udformningen af Atuarfitsialak, at bygdebestyrelsen har haft et udmærket samarbejde med KIIIP, og jeg skal opfordre til, at dette eksemplariske samarbejde også følges op af andre direktorater. Tak.
Som ordstyrer, så vil jeg inden de næste talere kommer på talerstolen lige gøre opmærksom på, så er der ikke nogen der er imod til det fremlagte, ligesom Landsstyret også i sin besvarelse har lovet, at i løbet af 2000 vil fremkomme med noget nyt vedrørende sagen. Og jeg vil gerne anmode de næste talere, at så vidt muligt gøre det kort uden at gentage sig selv.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Klokken er allerede blevet så mange, mens vi stadigvæk har 5 punkter på dagsordenen, og som vi skal nå at behandle inden kl. 18.00. Og jeg skal også understrege, at Bygdeudviklingsudvalget siges at være nedlagt. I forbindelse med landstingsårets start, så blev der ændret om på de forskellige udvalg, således at de arbejdsopgaver som før blev varetaget at Bygdeudviklingsudvalget, så er de arbejdsopgaver blevet overdraget til Erhvervsudvalget,.
Og jeg vil gerne spørge, da der er flere på talerlisten om partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne ønsker, at punktet bliver behandlet i et relevant udvalg, idet det kun er Atassuts ordfører, der er kommet med bemærkninger omkring dette.
Men den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger, og derefter Godmand Jensen. Men først Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Først så vil jeg gerne takke for Landsstyremedlemmets bemærkninger vedrørende mit ordførerindlæg, fordi Landsstyret plejer at sige, at han har forståelse for bygdeforholdene, og dermed også har været formand for bygdeforeningen. Men der er to ord, som jeg ikke er særlig tilfreds med, fordi han bruger nogle ord, at det er svært at komme uden om, og det er måske en talemåde, hvor man nemt får det til at lyde som om, at han hele tiden skal kritisere mine bemærkninger. Men jeg tror, at det er en talemåde, som har dannet grundlaget herfor.
Men vi kan heller ikke komme uden om de bemærkninger som Landsstyremedlemmet har brugt, at vi i stedet for at kives skal samarbejde om udviklingen. Men jeg synes ikke, at det er på sin plads, at man ændrer om på bygdekonferencerne. Der er kommet nye landsstyremedlemmer, hvor man gjorde opmærksom på, at der var en masse gentagelser, og det er jo noget, som den nye formand, som har afløst Hans Enoksen, skal tage endelig stilling til dette.,
Men jeg har et hjertesuk her, hr. formand. Selvom man allerede har påpeget det. Jeg tror, at der er for stor misbrug af radiotransmissionen, og jeg synes, at forslagsstilleren sendte en hilsen, så synes jeg ikke at det er på sin plads, der er sågar nogle medlemmer der spørger om der sker radiotransmission, og nogle har sågar udskudt deres indlæg, fordi transmissionen har været afsluttet.
Så indskyder Landstingsformanden, at man skal henholde sig til dagsordenspunktet, da man er ved at komme uden om.
Og hr. Landstingsformand som jeg respekterer, jeg understreger blot, at jeg ikke er tilfreds med de bemærkninger, der er kommet her, fordi talerstolen her skal bruges til det den er beregnet til, nemlig at komme med budskaber og ikke til at sende hilsner.
Og så er det Godmand Jensen, Atassuts ordfører.
Godmand Jensen, (A):
Fra Atassut’s side, så bemærker vi, at samtlige partiordførere er enige i de visioner, der er omkring udvikling af bygderne. Det må jeg udtrykke min glæde over som ordfører for Atassut. Der er ikke mange bygdebeboere her i salen, og derfor er der nogen af talerne, som også kan udtrykke deres kendskab til det, at leve i en bygd. Men vi er glade for, at man støtter forslaget.
De forskellige ting, der er blevet lagt frem her kan man fristes til at kommentere yderligere, men til trods herfor, såfremt bygderne skal videreudvikles, så er det yderst vigtigt at se på bygdens erhvervsgrundlag, og hvis man ikke retter op på det, så har bygden ikke kræfter eller energi nok til at rejse sig. Men såfremt de skal videreudvikles, så må man først rette op på erhvervsforholdene. Og derudover, så må vi også sige, at der er kommuner, som fuldt ud efterlyser både erhvervs- og økonomisk udviklingsmuligheder. Og Hjemmestyret har også en konsulent, som en del bygder også udnytter fuldt ud og også bruger det som en støtte til den økonomiske udvikling i de forskellige bygder. Og vi synes også at det er vigtigt at nævne, at i de bygder, hvor man har haft mulighed for at udvikle det private erhvervsliv, der må vi sige, at der er mange bygder, der netop har denne ånd, og derfor bør man i større udstrækning have politisk støtte til andelsbevægelser i bygderne. Og en begrænsning for det er, at man fra politiske side sætter en grænse for kommunernes vilje til også at deltage økonomisk i bygdernes erhvervsudvikling. Og det må man sætte en grænse for.
Men vi har ikke lang taletid og skal blot understrege, at vi fra Atassut’s side er glade for, at samtlige partier støtter udviklingen af bygderne og fordi det vil til stadighed have en stor betydning af bygderne, og det må også være det centrale punkt ved den videre vurdering af de enkelte bygder.
Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem (K):
Tak. Selvfølgelig når man har været i de forskellige bygder, så kan man heller ikke undgå at se, hvilke erhverv man driver i de forskellige bygder, og hvilke ting man også mangler. Vort land er meget langstrakt, det ved vi alle sammen, og de forskellige bygder fra Syd- til Nord- og Østgrønland og fra sted til sted, der har de mange forskellige problemer, hvilket størstedelen af de tilstedeværende nok også har kendskab til. Vi ved også, at de fleste grønlændere elsker at spise grønlandsk mad, og i disse år har man også flere gange drøftet, at vi ikke udnytter vores egne ressourcer, og at man i større udstrækning burde kunne udnytte det. Og det vil nok ikke være ramt fordi, hvis jeg siger, at det er bygdebefolkningen, der udnytter de grønlandske ressourcer i størst mulig udstrækning. Og såfremt vi skal udnytte vores ressourcer også i byerne i nord og syd, så ved vi, at man i nogle af bygderne, så mangler man bestemte grønlandske produkter i løbet af bestemte tider på året, mens man har overflod af dem andre steder. Bl.a. fra den kommune jeg kommer fra, hvis jeg blot tager marts måned som eksempel, så er der stor mangel på sælkød, selvom der i nogle andre kommuner har overflod af dem og blot smider dem ud. Og det er sådanne nogen ting man kunne finde på en smidigere løsning. Selvom vi har lyst til at spise sælkød, så må vi købe kyllingekød, selvom vi nok ville have foretrukket at få sælkød fra en anden del af Grønland frem for kyllingekødet.
Kandidatforbundet kom ind på til sin besvarelse til Landsstyremedlemmet for Bygder, hvor man får det til at lyde som om, at vedrørende bygder med under 100 indbyggere og får det til at lyde som om, at Kandidatforbundet gerne vil nedprioritere bygderne med under 100 indbyggere. Men jeg skal lige understrege, at medlemmet selv har fremsat sit forslag og ikke havde Kandidatforbundet som bagland. Men i Kandidatforbundet siger vi, at bygderne fra tidernes morgen altid har været de steder, hvor fiskeri, fangst og handel har været praktiseret, uanset antal af borgere. Og derfor er det ikke på sin plads, at Landsstyremedlemmet får det til at lyde som om, at Kandidatforbundet gerne vil lukke bygderne med under 100 indbyggere. Det er slet ikke tilfældet.
Man kommer også ind på afholdelse af bygdekonferencerne, men vi håber, at Landsstyremedlemmet for Bygder ikke blot vil gentage, at der ikke er sket noget ved Bygdeudviklingsudvalget, men at han uanset det, for alvor vil tage fat omkring problematikken med bygderne.
Paninnguaq Olsen, Landstingsmedlem (IA):
Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for hans venlige modtagelse af vores ordførerindlæg, ligesom vi også håber, at vores bemærkninger om vedrørende Landstingslov nr. 22 af 3. november 1994, at dette også indgår, og at man bemærker den, da den pågældende lov måske kan være en hindring for kommunernes muligheder for at støtte erhvervsudviklingen i bygderne meget klarere. Og jeg mener også, at det må være på tide, at dette også vurderes i det fortsatte arbejde, således at man ændrer pågældende lov. Jeg har også manglet, at Landsstyremedlemmet ikke svarede og bemærkede vores indstilling om, at der i samtlige bygder, at man også undersøger erhvervsmulighederne der, således at man får klarere overblik over, hvilke muligheder der er omkring de enkelte bygder, således at dette også kan være et vigtigt planlægningsredskab, ligesom vi også mener, at man kan hente erfaringer fra vores stammefrænder i Canada og Alaska, for at finde ud af, hvilke muligheder der er lokalt på baggrund af de ressourcer, der er omkring bygderne. Og vi tror på, at man kan udvikle bygderne bedre på denne måde. Jeg mener også, at vi i dag bl.a., uanset om vi er byboere eller bygdeboere for så vidt angår vores daglige økonomi, at vi også har større forståelse for, hvad det i det hele taget har vi har i hånden i forhold til de samlede bevillinger for at sikre, at vi får mest muligt ud af de penge vi har til rådighed. Ikke mindst når vi skal snakke om erhvervsudvikling. Erhvervsudvikling skal ikke blot være en måde at modtage penge på, erhvervsudvikling skal også skabe indtægter, og vi skal gerne have større forståelse for, hvordan hele økonomien hænger sammen. Det er der også behov for. Når jeg snakker om erhvervsudvikling, må vi også se på, hvad vi kan få ud af det økonomisk.
Til Mads Peter Grønvolds debatoplæg, så er denne meget interessant, og jeg ved også, at bygderne er spændt på, hvad der vil ske fremover, da bygderne også efterlyser veje til, hvordan de kan realisere deres tanker. Vi er bekendt med, at mange folk i bygderne har visioner erhvervsmæssigt, f.eks. vedrørende produktion af sælkød. Vi havde for nylig en debat, at man jo måske kunne producere dem til hundefoder, men hvor sælkød i mange bygder bare bliver smidt ud, selvom der måske var basis for et hundefoderproduktion på baggrund af sælkød, hvorfor det er nødvendigt, at Koordinationsudvalget, det påtænkte Koordinationsudvalg arbejde sker på et mere solidt grundlag. Der må ske noget, og jeg håber dette vil ske på baggrund af nærværende debat, således at bygdebefolkningen også kan se lysere på fremtiden.
Jeg skal også erindre om, vedrørende Anthon Frederiksens spørgsmål, om at bygdebefolkningen er dem, der udnytter grønlandske produkter bedst muligt, så mener jeg, at vi alle må udnytte ressourcerne bedst muligt, uanset om vi bor i bygd eller by. Tak.
Simon Olsen, Landstingsmedlem (S):
Vi er fra Siumut glade for, at Landsstyremedlemmet har taget godt imod vores bemærkninger om forslagsstillerens forslag. Vi har i de sidste lidt mere end 20 år med Hjemmestyre, det er jo den udvikling der har været, at der har været en omfattende administration, det er blevet en byrde i de år, som vi er ved at ... Efter Hjemmestyrets indførelse er der fra sted til sted, skolevæsenet, kommunernes institutioner, KNI - alle steder hver haft deres administration i bygderne, fordi man sagde, at det var billigt for samfundet. Vi har i alle de år, der er gået siden Hjemmestyrets indførelse kæmpet imod denne driftsform, fordi denne driftsform har vist sig at være alt for dyr for samfundet og er en hindring for fortsat udvikling.
Vores ønsker om en videreudvikling og ønskerne fra bygderne herom, er vi absolut glade for dette fra Siumut, ligesom vi, hvis vi kigger lidt længere tilbage end før Hjemmestyrets indførelse, da Staten drev bygdeproduktionsanlæggene, så har vi tabt en hel del efter Hjemmestyrets indførelse, en hel del gode ting, som vi faktisk måske burde tage op igen. Derfor mener jeg, at vores vilje til at gøre noget, at vi har en svag side ved, at vi ikke har den fornødne vilje til at for alvor at gøre noget ved problemerne. Hvem siger f.eks., at dem der driver fabriksanlæggene i Uummannaq eller Upernavik er de bedste? Det er derfor, at det ikke er acceptabelt, at bygdebefolkningen ikke høres. Men jeg mener, at de også skal med under alle omstændigheder, at vort lands økonomi gør, at dette også er en stor byrde, ikke kun politisk, men også i samfundet. Landskassen har begrænsede midler, hvorfor det kan være nødvendigt, at vi prioriterer skrappere, ikke mindst for så vidt angår erhvervsforholdene, for kun hvis erhvervsforholdene kører godt, så får vi flere råd til at drive de ting, som vi ønsker at drive. Det må vi alle erkende, at vi kan ikke kun bruge penge, vi må også sørge for, at der er muligheder for at skabe indtægter til Landskassen. På denne baggrund skal jeg atter engang give udtryk for, at vi er gået ind for forslagsstillerens forslag.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
Som forslagsstiller er jeg godt tilfreds med den store enighed, og det giver os godt grundlag for det videre arbejde. Og det har Landsstyremedlemmet allerede været inde på. Men selvfølgelig, når vi stiller et forslag, så bliver det krævet fra juristerne overfor os, at det ikke skal være alt for langt.
Vedrørende min formulering, der vedrører, hvad man skal gøre ved de bygder med under 100 indbyggere, og årsagen til det, at jeg har taget det med er erhvervsudviklingen i nogle af kommunerne, så udvikler nogle af erhvervene i bygderne uden tanke for, hvor stor en arbejdskraft der er, og dermed også kommer til at mangle arbejdskraft. Det er nemlig det i bagtanken, at jeg også har formuleret det på den måde. Men jeg er ked af, at det ikke har været formuleret på en klarere måde, og dermed nemt kan blive fordrejet af politikere, og jeg håber, at man har forstået, hvorfor jeg har formuleret det på den måde.
Men ser vi på produktionsstederne i bygderne, som er af yderste vigtighed for bygderne, og når det så er gået for dem på grund af dårlig drift, så får de banale konsekvenser for de berørte, hvor det kommer til at gå skævt. Og skal vi undgå disse, så må vi også bruge den første mulighed for at rette op på forholdene, såfremt vi ser, at det går dårligt i et givent produktionssted.
Jakob Sivertsen, Landstingsmedlem (A):
Tak. Nogle af talerne har nævnt, som nogle af talerne har nævnt, vil jeg gerne lige kommentere. Det er næsten vemodigt at være deltager i en debat omkring bygderne. Og vi er i Atassut meget glade for, at man nu har taget bygdepolitikken op igen, fordi vi mener den har været nedprioriteret i de seneste år. Og man har også været inde på Statens måde at drive det på. Der siger man, at man eventuelt vil vende tilbage til det. Jeg har i en del år været statsansat, og jeg ærgrer mig nogen gange over, at man ikke har vurderet Statens måde at gøre driften på. Dengang, der havde alle bygderne et lille anlæg, og derudover, så havde de så også mulighed for at indhandle og dermed tjene penge og derudover, så var der også en husflidsproduktion, som Staten også drev med et godt held. Som eksempel i 1976, der havde bygden Kulusuk, som dengang havde lidt over 300 indbyggere, der havde de en omsætning på 4,2 mio. kr. alene med husflid. Og det var som et resultat af Statens gode samarbejde. Og selv i byerne sælger man begrænset af husflid. Man sælger ikke noget i bygderne, selvom der er mange mennesker, som ikke har andre indtjeningsmuligheder udover husflidsproduktion. Og derfor vil jeg gerne Siumut’s ordførers bemærkning. Vi må kunne vurdere i større grad, om hvad det er for nogen ting vi kan fortsætte med eller drive videre af det, som Staten før har drevet med held.
Og med hensyn til husflidsarbejdet, så er jeg ked af, at man ikke nævner kvinderne, fordi kvinderne er dygtige indenfor det arbejde. Og indenfor arbejdsløshed, så kan de ellers også få en større indtægt i kraft af deres husflid, bl.a. i form af produktion af nationaldragter f.eks., f.eks. anorak, som taleren også har på, såfremt der var mulighed for det, så kunne man producere anorakker i alle regnbuens farver, hvis man havde lyst til det.
Og med hensyn til bygdeerhvervsfremme, så nævnte Paninnguaq, at man kunne inddrage Sulisa A/S, og jeg synes det vil være på sin plads, at Sulisa også bør undersøge mulighederne i bygderne, i stedet for blot med det samme at sige, at der ikke er muligheder. Bygderne ønsker også at få at vide, hvordan de kan udvikle økonomien ved hjælp af de grønlandske ressourcer, hvorfor vi også bør revurdere, hvordan bygdebefolkningen kan tage det næste skridt i udviklingen.
Og afslutningsvis, så er jeg ikke så glad for Landsstyremedlemmets bemærkninger, fordi han bl.a. sagde, at der var unødig konkurrence her fra talerstolen. Vi bruger ikke talerstolen her til at konkurrere, men kommer med nogen bemærkninger om nogen ting vi ikke er tilfredse med og gerne vil rette op på. Og det skal ikke drejes om til en konkurrence, fordi det er befolkningen vi arbejder for og prøver på at finde de bedste muligheder for. Tak fordi jeg fik muligheden.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S):
Til den sidste taler, så vil jeg gerne sige, at det kan godt være, at det vil være helt på sin plads at erkende noget af og til. Det sker jo, at man ligesom prøver på at være den bedste her.
Og med hensyn til Otto Steenholdts bemærknininger om, at jeg måske burde have kommet med nogen kritiske bemærkninger til hans ordførerindlæg. Det er slet ikke tilfældet, men årsagen til, at jeg har brugt, at hans bemærkninger har været svære at komme udenom, det skal ikke udledes som om jeg prøver på at kritisere hans bemærkninger. Og med hensyn til hans bemærkninger om, at vi skal revurdere, hvor ofte man skal afholde bygdekonferencerne. Jamen, jeg har jo selv været formand for denne forening og vi er mange, der har sat spørgsmålstegn ved, om de skal ske med så tæt en frekvens, fordi man siger, at pengene ville have givet bedre ud, såfremt de blev brugt til konkrete initiativer, i stedet for at afholde konferencer.
Og med hensyn til mine bemærkninger fra Kandidatforbundet, som taleren ... der er jeg glad for, at forslagsstilleren selv kommer med en uddybning, og at det ikke skal forstås sådan, at man ikke har i sinde at lukke bygderne af for 100 bygder. Der er jeg glad for, at jeg har fået det nærmere forklaret.
Og en anden ting, som jeg glemte at komme med bemærkninger om vedrørende Upernavik Kujalleq, Sdr. Upernavik, der glemte jeg at nævne, at Simon under sit medlemskab i Landsstyret også har været på rejse, også i Kangersuatsiaq, og også der har igangsat nogle initiativer, og jeg håber så også på, at det vil ende i nogle konkrete og positive resultater.
Og vedrørende de spørgsmål, der blev stillet af IA, som vedrører kommunernes muligheder for at give erhvervstilskud. Jeg kan ikke på stående fod komme med en besvarelse om det, men det skal jeg nok få undersøgt.
Og med hensyn til de andre spørgsmål om en undersøgelse af, hvilke erhvervsmuligheder der er, det skal vi også have taget med, idet det er vigtigt, at det bliver nøje vurderet, såfremt initiativerne skal gå godt.
Og med hensyn til Jakob Sivertsens bemærkninger, der har jeg kendskab til hans gode erfaringer, som bygdeforvalter, hvor han også har indhandlet mange husflidsarbejder. Der er det korrekt, at omsætningen kan blive langt bedre ved en god organisering af det. Og Landsstyret er åbent for f.eks. sådanne spørgsmål, og jeg håber, at når du har mulighed for det, at vi så kan snakke nærmere om det, fordi det også kan være med til at danne et grundlag for bygderne udvikling.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak og håber på, at man i større udstrækning samarbejder omkring bygdeudvikling.
Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem (K):
Jeg synes, at jeg endnu engang skal understrege vores bemærkninger, idet Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaqs bemærkninger vedrørende brugen af grønlandske produkter. Der har været lavet undersøgelser omkring brugen grønlandsk proviant, og det er blevet påvist, at det er bygdebefolkningen, der bruger det i større udstrækning i forhold til bybefolkningen.
Og Landsstyremedlemmet for Bygder siger, at vi skal prøve på at formulere os klarere, når vi laver forslag. Og når man gerne vil misforstå noget, så gør man det også, og jeg synes, at du burde have nærlæst det nærmere, således at der ikke vil være opstået nogle misforståelser.
Anders Andreassen, Landstingsmedlem (S):
Tak. Da én af talerne kom ind på kunsthåndværk og Statens drift af bygderne, så skal jeg blot præcisere i den forbindelse, at man heller ikke skal forstå, at for så vidt angår omsætningen ved kunsthåndværk, f.eks. under KGH-tiden, at disse blev blot opsamlet, således at man havde et lager på omkring 3 mio. kr. som ikke kunne sælge. Og dette har også været en byrde for KGH og efterfølgende også under Hjemmestyrets indførelse. Der har også været problemer der, men det er jo ikke selvfølgelig kunsthåndværkernes skyld, men det har lige så meget været, at man har haft begrænsede afsætningsmuligheder og således har måttet kassere en hel del kunstværk, fordi de ikke kunne sælges videre. Det må også med. Selvom det har været en fordel for bygderne, så har dette ikke været en fordel samlet økonomisk, og har været en byrde efterfølgende. Det er også en ting, som også bør med i denne debat, således at man også har dette i erindring.
Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans
Enoksen (S):
Til Kandidatforbundets ordførers sidste indlæg, så skal vi blot sige, at forslagsstilleren selv erkendte, at dette har været for dårligt formuleret, og det var det jeg påpegede. Det var blot en præcisering, således at vi ikke kommer nærmere ind på dette.
Ole Lynge, Landstingsformand (IA):
Således er der ikke flere på ordførerrækken, hvorefter jeg spurgte, om der var behov for, at forslaget blev henvist til udvalgsbehandling. Det har man ikke krævet fra et samlet Landstings side. Et flertal er tilfredse med debatten og Landsstyrets svarnotat, hvorfor vi nu er færdige med 1. behandlingen. Den vil således blive 2. behandlet uden forudgående udvalgsbehandling.