Dagsordens punkt 59-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, fredag den 19. oktober 2001.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersen (S):
Det er et forslag om ændring af gældende regler for Landstingets revision og kompetence. Årsagen til, at vi har stillet nærværende forslag er, at Revisionsudvalgets arbejdsgang må rettes op i forbindelse med udviklingen. Og behovet for revision er et middel til at kunne revidere regnskaber. Og det er jo også helt på sin plads til at udføre revision i forskellige regnskabsmæssige enheder. Og udfra de aftaler der er, er jo også gode tiltag, men det må jo også revideres fra det offentliges side, hvorfor man også på den måde kan undersøge om de ting, man skal være årvågen overfor også virkelig bliver opfyldt. Og således at det offentlige også til stadighed kan holde øje med, om de penge de har bevilget også bliver brugt i henhold til bevillingen. Og når der så er kommet en klar lovmæssig baggrund, så vil det også betyde en .... Den økonomiske side af sagen vil opleve den udfordring, at skulle være meget mere bevidst om, at optimere effekten og brugen af de offentlige midler.
Landstingsmedlemmerne finder, at Landstingets revision er utidssvarende og ikke afspejler den parlamentariske udvikling i Grønland. Det er derfor påkrævet, at der nu iværksættes en ændring af den bestående lovgivning omhandlende Revisionsudvalgets kompetence og Landstingets revision, jfr. Revisionsudvalgets beretning fra oktober måned 2000, som blev positivt modtaget i Landstinget, og som havde politisk opbakning fra samtlige partier i Landstinget og fra Kandidatforbundet i forbindelse med Landstingets behandling af Landskassens regnskaber for 1999.
Den økonomiske udvikling i Grønland i halvfemserne har været kendetegnet ved, at stadig flere offentlige midler er blevet bundet i offentligt ejede selskaber. Denne udvikling er ikke blevet modsvaret med Landstingets indsigt i de pågældende midler. Revisionsudvalget har i dag indsigt i Landskassens regnskaber samt de nettostyrede virksomheder, for så vidt angår aktiver og passiver. Revisionsudvalget har derimod ikke indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber og samtlige de fonde, foreninger, institutioner m.v. der ved finansloven modtager midler fra Hjemmestyret.
Som nævnt i Revisionsudvalgets beretning fra oktober måned 2000, er der tale om betydelige aktiver og passiver, der ejes af Hjemmestyret, men som Landstinget ikke har indsigt i.
Forslagsstillerne finder, at Landstinget ved Revisionsudvalget skal have indsigt i, og kunne føre kontrol med alle de på finansloven afsatte midler. D.v.s., at Landstinget som bevilgende myndighed principielt og faktuelt skal kunne følge og kontrollere alle de midler, som Landstinget bevilger.
At føre kontrol med de af Landstinget afsatte midler, har ifølge landstingsmedlemmerne til formål at sikre, at de politiske forudsætninger for en given bevilling følges. Revision skal ikke forveksles med politisk indblanding.
Landstingsmedlemmerne finder, at Landstinget herefter snarest bør arbejde mod, at Landstinget som folkevalgt institution og dermed den Grønlands højeste demokratiske legitimation, har indsigt i alle midler afsat på finansloven.
Forslagsstillerne anbefaler, at embedsmænd fra Landstingets Bureau deltager i det videre arbejde med forslaget. Landstingsmedlemmerne ser frem til en god politisk diskussion omkring problemstillingerne og imødeser en positiv modtagelse af forslaget i Landstinget.
Til uddybningen af baggrunden for og begrundelser for nærværende beslutningsforslag, forelægges Revisionsudvalgets betænkning fra oktober 2000. Og i det er der så vedlagt 13 sider, som også blev vedlagt sidste år.
Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA):
Revisionsudvalget afgav i oktober 2000 en beretning om den fremtidige revisionsordning. Den 10. februar år 2001, var undertegnede i samråd med Revisionsudvalget omkring denne betragtning. Revisionsudvalget anmodede ved brev af 25. maj 2001 om en tilbagemelding fra Landsstyret på 3 konkrete punkter om den fremtidige revisionsordning. Landsstyrets stilling blev meddelt Revisionsudvalget i et brev af 13. juni 2001.
I beslutningsforslaget af 17. august 2001, stilles der forslag om de samme 3 konkrete punkter, nemlig at Landsstyret skal arbejde for, at der skabes hjemmel til for det første, at Revisionsudvalget kan iværksætte en forvaltningsrevision. For det andet, at Revisionsudvalget får indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber. Og for det tredje, at Revisionsudvalget får indsigt i alle midler, afsat på finansloven.
Jeg skal kort redegøre for Landsstyrets holdninger til de 3 punkter. For så vidt angår forvaltningsrevision, så omfatter en sådan revision en vurdering af sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og økonomistyring indenfor et forvaltningsområde. Den mest almindelige måde er at vælge mulig ens forvaltningsområder og sammenligne dem. Hvis der ikke findes sådanne sammenlignelige forvaltningsområder, kan man i stedet f.eks. vurdere, om arbejdsgangen m.v. understøtter sparsommelighed. De aktuelle arbejdsgange vil altid være fastsat ud fra en vurdering af de konkrete opgaver, lovgrundlaget, interessenter, ledelsens holdning m.v.
Revisionsudvalget og Landsstyret vil således kunne have forskellige opfattelse af, hvordan arbejdsgange m.v. bør være. Derfor en sådan revisions resultater kunne sættes til diskussion og kritiseres.
Landsstyret arbejder imod en højere grad af målstyring. Det indebærer, at der i de kommende finanslove i højere grad vil blive fastsat konkrete mål, aktivitetstal for den enkelte bevilling. Når disse mål er fastsat, vil det være mere relevant at foretage en egentlig forvaltningsrevision. Dels vil der for den enkelte bevilling være nogle mål, der kan sammenholdes med udgifterne, og dels kan man sammenholde med mål og udgifter indenfor andre bevillinger.
Dermed vil den nævnte diskussion om revisionens resultater kunne blive mere udbytterig for både Revisionsudvalget og Landsstyret.
Når det skal besluttes, om der skal iværksættes forvaltningsrevision, skal det forventede udbytte af revisionen også sættes i forhold til både de direkte omkostninger til revisionen og de ressourcer, som den reviderede enhed skal bruge i forbindelse med revisionen.
Landsstyret finder derfor, at iværksættelsen af forvaltningsrevision bør afvente Landsstyrets videre arbejde med målestyring.
Landsstyret skal foreslå, at der i forbindelse med en kommende revision af Landstingslov om Hjemmestyrets regnskabsvæsen m.v. samt Landstingslov om Landsting og Landsstyre arbejdes for, at Revisionsudvalget får kompetence til at iværksætte en forvaltningsrevision.
For så vidt angår aktieselskaber, skal det meddeles, at da Landstinget traf beslutningerne om at etablere Hjemmestyreejede selskaber, var det hensigten, at selskaberne løbende skulle kunne tilpasse sig markedsændringerne. Med andre ord, skulle det kommercielle element i selskabernes drift mere i fokus. Desuden var det et ønske, at den kommercielle del skulle udskilles fra den offentlige forvaltning og de opgaver, der hører herunder.
Med baggrund af Aktieselskabsloven, er selskaberne selvstændige enheder, hvor Landsstyret som repræsentant for ejerne har indsat en bestyrelse. Bestyrelsens hovedopgave er at have det overordnede ansvar for selskabernes drift og økonomi.
For hvert enkelt Hjemmestyreejet aktieselskab, har Landsstyret det overordnede mål, at driften skal køre på en sund og forsvarlig økonomisk måde. Det er altså bestyrelsernes ansvar at påse, at ledelsen i de enkelte selskaber tilrettelægger driften så hensigtsmæssigt som muligt.
For de dele af aktieselskabernes drift, hvor der ikke er et marked, er der i løbet af de sidste ca. 5 år indgået servicekontrakter med selskaberne. De årlige betalinger på servicekontrakterne er over 400 mio. kr. Ved at indgå servicekontrakter, skabes der et klarere skel mellem de ydelser, som selskabet kan præstere på markedsmæssige vilkår og de ydelser, som Hjemmestyret ønsker varetaget af f.eks. fordelings og erhvervspolitiske indsyn. Landsstyret forventer, at antallet af servicekontrakter vil stige i de kommende år.
For så vidt angår ejerskab, er det indeholdt til Aktieselskabsloven sådan, at generalforsamlingen er et aktieselskabs øverste myndighed. En generalforsamlings opgave er bl.a. at vælge bestyrelse og revision samt godkende årsregnskabet. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet, og direktionen varetager den daglige ledelse. Det er bestyrelsens opgave at fastlægge de retningslinier og anvisninger, der skal gælde for direktionen og samtidig føre tilsyn med, at direktionen følger disse retningslinier. Derudover skal bestyrelsen træffe afgørelse i sager, som efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller størrelse. Revisors funktion er baseret på forskellige krav i lovgivningen. Det giver bestyrelsen og den daglige ledelse sikkerhed, fordi revisionen udfører sine opgaver under strenge regler for uafhængighed, habilitet og tavshedspligt.
Revisor skal forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning. Hvis der ikke er forhold af særlig karakter, er det normalt med en blank påtegning, hvor revisor erklærer, at årsregnskabet giver et retvissende billede og er i overensstemmelse med både lovgivningens krav og virksomhedens egne vedtægter m.v. Hvis der er særlige forhold, skal revisor gøre opmærksom på dette i påtegningen og dermed informeres også omverdenen herom.
For hvert af de helt og delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber, afholdes der årlige ordinære generalforsamlinger. Forud for disse, er årsregnskaberne først revideret af den af generalforsamlingen udvalgte uafhængige revision. Hvis der ikke er overensstemmelse med selskabets resultat og Landsstyrets overordnede ønsker om økonomisk og driftmæssig udvikling, bliver dette påpeget på generalforsamlingen.
For så vidt angår information, er der i de enkelte selskabers offentligt tilgængelige årsregnskaber mange detaljerede informationer. For at give et samlet overblik over selskabernes økonomiske status, udarbejder Landsstyret hvert år en redegørelse til Finansudvalget og Revisionsudvalget om den økonomiske situation og udvikling i aktieselskaberne. I redegørelsen gennemgås nøgleoplysninger for selskaberne, ligesom den økonomiske udvikling er beskrevet.
Landsstyrets sekretariat ved bestyrelsessekretariatet kan endvidere være behjælpelig med at skaffe yderligere oplysninger indenfor selskabslovgivningens rammer.
For så vidt angår servicekontrakter, så bliver servicekontrakter mellem Hjemmestyret og aktieselskaberne sendt til Revisionsudvalget ved deres indgåelse. Der er i Landskassens årsregnskab for 2000 redegjort for, om Landsstyret har modtaget de rapporteringer, der er fastsat i kontrakterne. I forbindelse med de forskellige målepunkter i kontrakterne, bliver der ved rapporteringen redegjort for, om disse punkter er blevet opfyldt.
Landsstyret vurderer løbende om alle servicekontrakter er tilstrækkeligt målbare. Ved udformningen af konkrete resultatmåle, overvejes det også, hvorledes resultaterne kan verificeres. I den forbindelse skal det nøje vurderes, om de omstillede mål er relevante og målbare, ligesom man skal vurdere, om omkostningerne i det enkelte selskab til intern og ekstern verifikation står i et rimeligt forhold til det, man får ud af omkostningerne.
Hvad angår en større indsigt i de helt og delvist Hjemmestyreejede aktieselskabers økonomiske dispositioner, mener Landsstyret, at de gældende bestemmelser om uafhængig revision af selskabernes regnskaber giver de bedste muligheder for at sikre Hjemmestyrets værdier i forhold til anvendelsen af ressourcerne. Og allerede med de nuværende bestemmelser har Landstingets Revisionsudvalg den samme overordnede indsigt i selskabernes regnskaber, som Landsstyret har som ejer af selskaberne.
Revisionsudvalget kan for servicekontrakternes vedkommende få kopier af selskabernes rapportering, og derved sikre sig, at der er sammenhæng mellem de leverede ydelser og betalingen herfor. Landsstyret finder derfor, at Revisionsudvalget allerede i høj grad har mulighed for at få de ønskede oplysninger. Det er Landsstyrets vurdering, at Revisionsudvalget med de overfor beskrevne muligheder, kan få tilstrækkelige oplysninger om servicekontrakterne med de Hjemmestyreejede selskaber.
For så vidt angår indsigt i alle midler afsat på finansloven, så er der i Hjemmestyrets budgetregulativ for 2001 fastsat regler om rapportering fra råd, nævn og foreninger, der modtager tilskud. Alle, der modtager tilskuddet, skal aflevere regnskab, beretning samt budget. Hvis tilskuddet er over 150.000 kr., skal der også afleveres aktivitetstal samt en redegørelse for målsætninger og handlingsplaner.
Kommunerne modtager tilskud og refusioner for forvaltningen af bestemte områder. For disse bevillinger, skal kommunernes revision afgive en særskilt beretning. I beretningen skal det oplyses, om forvaltningen er sket i henhold til de gældende regler og om der er sket korrekt afregning med Hjemmestyret. Beretningen og kommunens bemærkninger sendes til Hjemmestyret, og Hjemmestyrets revision kan dermed følge op på, om kommunerne følger henstillingerne.
Landsstyret finder, at Revisionsudvalget med adgangen til disse oplysninger har tilstrækkelige mulighed for indsigt i tilskud m.v., der er afsat på finansloven.
Landsstyrets konklusion er, at der i forbindelse med en kommende revision af Landstingslov om Hjemmestyrets regnskabsvæsen m.v. samt Landstingslov om Landsting og Landsstyre også skal arbejdes for, at Revisionsudvalget får kompetence til at iværksætte forvaltningsrevision.
Landsstyret finder, at Revisionsudvalget med adgange til oplysningerne om de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber samt indgået servicekontrakter, allerede har en stor indsigt på dette område. Endvidere finder Landsstyret, at Revisionsudvalget med adgangen til tilskudsmodtagerens regnskab m.v., også har en stor indsigt i anvendelsen af disse midler, hvorfor Landsstyret ikke kan anbefale, at beslutningsforslaget vedtages.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen (S):
Først skal vi fra Siumut meddele, at vi har stor forståelse for Landsstyrets svarnotat. Beretningen, vi er glade for Landsstyrets svarnotat.
Nærværende beslutningsforslag har sit udgangspunkt i Revisionsudvalgets beretning, som i sin helhed blev godkendt under efterårssamlingen sidste år. Revisionsudvalgets beretning havde sit udgangspunkt i og en konsekvens af adskillelsen mellem Landsting og Landsstyre, og fordi det offentlige i Grønland i større omfang deltager i større eller mindre grad deltager i erhvervslivet, hvilket nødvendiggør, at man følger med i den økonomiske udvikling, og fordi vi mener, at det nu er nødvendigt i en reform af en revision af Landstinget.
Fra Siumuts side, så forstår vi derfor også fuldt ud Landsstyrets svarnotat, da de i deres udgangspunkt tager udgangspunkt i dagens reelle arbejdsgang og nuværende problemer, og efter denne indledning om udvikling af Landstingets arbejde, som Siumut har deltaget i på nært hold, har vi følgende bemærkninger til beslutningsforslaget, som vi i fuld grad støtter. Vi mener, at Udvalget til revision af Landstinget af den nugældende ordning, at den ikke længere er tidssvarende og at den som følge af den hensigtsmæssige parlamentariske udvikling derfor må iværksætte en forvaltningsrevision.
I henhold til de nuværende arbejdsprocedurer, så kan Revisionsudvalget foretage en kulegravning af de dele af Landskassens regnskab, der vedrører de nettostyrede virksomheder. Af Udvalgets fremlæggelse kan det ses, at Revisionsudvalget gennem finansloven ikke kan foretage kulegravning af Hjemmestyrets indtægter i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskaber, fonde, selskaber m.v. Og her er det gennem Revisionsudvalgets ønske og anmodning helt grundlæggende, at forvaltningen af de midler, der bevilges gennem Landstingets finanslov, at disse bliver godkendt og at de suverænt skal kontrolleres af Revisionsudvalget.
Når dette gennem nye arbejdsprocedurer bliver muligt, kontrollen af bevillingerne bliver mere smidigt, når Revisionsudvalgets kompetence bliver større. I Revisionsudvalgets beretning afsnit 7, er der opført forskellige krav, som vil blive ramt ved forvaltningsrevision og inddelt i a, b, c, d og e. Den forstår vi fuldt ud fra Siumut og giver vores fulde støtte.
Hvis ønsket om ændring af Revisionsudvalgets kompetenceområde, at dette bliver realiseret, så vil det være nødvendigt med en ændring af Landstingslov nr. 23 af 3. november 1994, som vedrører noget.
Da vi fuldt ud kan forstå Revisionsudvalgets ønske om tilpasning af den nuværende arbejdsprocedure, skal Siumut overfor Landsstyret opfordre, at de arbejder for, at der fremsættes ændringsforslag til den nævnte lov, altså Landstingslov nr. 23 af 3. november 1994, at den ændringsforslag dertil bliver forelagt til foråret.
Og med disse bemærkninger, skal vi afslutningsvist bemærke, at vi i fuldt omfang støtter forslaget og at den inden 2. behandlingen sendes videre til viderebehandling i Lovudvalget.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A):
Til medlemmerne af Revisionsudvalgets beslutningsforslag om ændring af kompetencen for Revisionsudvalget, går Atassut fuldt ud ind for dette. Atassut skal tilkendegive, at vi fuldt ud har forståelse for forslaget, især når vi tænker på, at de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskaber til stadighed skal følge de krav om økonomistyring de er blevet pålagt til at følge.
Vi mener f.eks. i Atassut, at et selskab som Grønlandsfly, der i mange år har fået tilskud hvert år, og når det er pålagt selskabet at bruge bevillinger til et bestemt formål, så mener vi, at Landskassens Revisionsudvalg skal have en større kompetence end de har i dag, til at undersøge, om bevillingerne bliver brugt til det de er bevilget til. Endvidere kan vi i Atassut se, at det er nødvendigt, at Landskassens Revisionsudvalg får en større og mere tidssvarende kompetence for fremtiden, da vi ved, at det koster mange penge for skatteyderne, når et selskab, der helt eller delvist ejes af Hjemmestyrt får økonomiske problemer. Vi skal derfor også give udtryk for vores støtte til, at Landskassens Revisionsudvalg også får en større kompetence til at gennemgå regnskaberne i alle Hjemmestyreejede selskaber. Derfor finder vi det i Atassut fuldt ud på sin plads, at Revisionsudvalget får ret til altid at blande sig, når et af de Hjemmestyreejede selskaber er ved at overskride deres budgetter, som er fastsat af politikkerne, eller hvis deres økomonomi ikke fungerer efter de retningslinier, der er udstukket fra politisk hold.
Vi ved erfaringsmæssigt, at der bliver brugt mange kræfter og penge på at rette op på tingene igen, når skaden er sket.
Med disse bemærkninger, giver Atassut hermed sin fulde støtte til forslaget og henviser til, at sagen henvises til behandling i Lovudvalget.
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (IA):
Tak. Da Landstinget den 25. oktober sidste år debatterede Landskassens regnskaber for 1999, udtalte Inuit Ataqatigiit, at det var overordentligt vigtigt for os, at Revisionsudvalgets kompetence og beføjelser bør indrette sig efter og justeres både i forhold til samfundsudviklingen som i forhold til den parlamentariske udvikling i Grønland.
I forhold til Grønlands Hjemmestyres helt eller delvist ejede aktieselskaber, udtalte vi derfor også, at Revisionsudvalget fremover bør have indsigt i og kontrol med de regnskabsmæssige forhold, der er i disse selskaber. Dette har vi fundet naturligt, set i betragtning af, at stadig flere og flere Landskassemidler er blevet bundet i de offentligt selskaber, uden at det er blevet modsvaret med Landstingets mulighed for direkte indsigt i de pågældende midler. Denne udvikling er sket gennem de seneste 10-11 år, i samme takt som Hjemmestyrets virksomheder er blevet omstruktureret til aktieselskabsdrift. Hjemmestyrets selskaber med en samfundsmæssig ejerandel på 100% samt 50%, tæller i dag 19 virksomheder. Til en del af disse virksomheder bevilger Landstinget via det årlige finanslov og midler til de såkaldte samfundspålagte opgaver, som selskaberne så løser gennem indgåelsesaftaler.
De årlige betalinger på servicekontrakterne med Landskassemidler udgør således i dag over 400 mio. kr., og det forventes, at antallet vil stige i de kommende år. Nu foreslår flere landstingsmedlemmer i forening repræsenterende partierne Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit samt et enkelt medlem fra Kandidatforbundet, at der skabes lovgivningsmæssig hjemmel til, at Landstingets Revisionsudvalg sikres mulighed for indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskaber. Det vil med andre ord sige, at Udvalget på vegne af Landstinget bør have mulighed for fuldstændig og fyldestgørende indsigt i og en kontrolmulighed for at følge midlerne bevilget over finanslovene.
Landsstyret er ikke helt enig heri, da de finder, at Revisionsudvalget i forvejen har en væsentlig indsigt og stor viden om forholdene i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskaber, samt en indsigt i de indgåede servicekontrakter. Og derfor kan Landsstyret ikke anbefale, at beslutningsforslaget bliver vedtaget.
Inuit Ataqatigiit vil ikke lægge skjul på, at vi er svært skuffede, og at vi derpå kan håbe på, at man betænker sig en ekstra gang inden 2. behandlingen af beslutningsforslaget. Vi mener, at dette er påkrævet, da det jo er en kendsgerning, at der fortsat er tale om samfundsejendom, blot organiseret som aktieselskaber med Hjemmestyret som ejere, og hvorfor det er samfundet og dermed Landstinget som i sidste ende som kommer til at betale, såfremt det skulle gå galt.
Inuit Ataqatigiit er helt på det rene med, at det er Landsstyret som på vegne af ejerne har ansvaret for de selskaber, der helt eller delvist er ejes af Hjemmestyret. Som det førnævnte eksempel illustrerer, er der ingen tvivl om, at det er Landstinget som via finanslovene må træde til med kapital i sidste ende, når det værst tænkelige skulle indtræffe for en Hjemmestyreejet virksomhed. Netop derfor bør det være en selvfølge for Revisionsudvalget, at den i forhold til samtlige modtagere af finanslovsmidler, får mulighed for en direkte og fyldestgørende indsigt, også uden om Landsstyret.
Til trods for, at Inuit Ataqatigiit dermed i princippet har tilsluttet sig beslutningsforslaget, vil vi dog til sidst opfordre til grundige og nøjere overvejelser i det videre arbejde. Vi ønsker, at dette sker i et samarbejde mellem Landstingets Erhvervsudvalg og Revisionsudvalg, bl.a. med henblik på primært at gøre sig overvejelser over følgende spørgsmål, nemlig for det første: Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser, og for det andet: Hvorledes forhindrer man risikoen for en eventuelt dobbeltadministration?
Med disse bemærkninger udtrykker vi vores principielle tilslutning til beslutningsforslaget.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen (K):
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret senest i forbindelse med Landstingets forårssamling 2002, pålægges at fremsætte forslag til ændring af gældende regler omhandlende Landstingets revision og kompetence, således at der skabes klar hjemmel for Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber til at iværksætte forvaltningsrevision, og at Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber får indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskaber, samt at Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber i øvrigt skal have indsigt i alle midler afsat på finansloven.
Og forslaget er så stillet af Per Rosing Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte og Mogens Kleist, og Kandidatforbundet har så følgende bemærkninger til det:
Forslaget, som sigter på ændrede retningslinier, blev allerede sidste år taget op af Revisionsudvalget i forbindelse med Landskassens regnskaber for 1999. Og vi har fuld forståelse for de problemstillinger, som Revisionsudvalget har stillet frem og dermed også derfor går helt ind for forslaget.
Vedrørende Landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 vedrørende regnskaber og revision og efterfølgende Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 og ændringerne af disse. Og vi kan jo regne ud, at disse så bliver ændret, idet beretningen fra Revisionsudvalget indeholder også krav om ændring af disse.
Og med fuld forståelse for Revisionsudvalgets bemærkninger, støtter vi ændringsforslaget fuldt ud. I Kandidatforbundet lægger vi hele tiden fuldt ud, at der sker en god økonomisk styring af de grønlandske midler, hvorfor vi hele tiden siger, at når man behandler Grønlands økonomiske situation og i forbindelse med behandlingen af Grønlands økonomiske situation og i det hele taget, når vi drøfter økonomi, så har vi altid sagt og hele tiden krævet, at man styrer Grønlands økonomi på en stram måde. Vi har jo efterhånden indhøstet flere gode erfaringer, og eksemplerne kan være, at Landskassen, som helt eller delvist støtter, d.v.s. selskaber, og der har vi flere gange været nødsaget til at drøfte disse selskabers økonomi, men som vi desværre ikke kan få fuld indsigt i, f.eks. KNI’s omstrukturering og Puisi A/S og andre Hjemmestyreejede virksomheder.
Kandidatforbundet anser det som fuldstændig på sin plads, at det af Revisionsudvalget fremsatte forslag og beføjelser, at de så uddybes, det støtter vi fuldt ud. I Kandidatforbundet mener vi til stadighed, at Revisionsudvalget bør kunne få indsigt i de regnskaber, der bør Revisionsudvalget få indsigt i de regnskaber, som Landskassen giver tilskud til, uanset om det så er aktieselskaber, hvorfor man i Kandidatforbundet minder, at ved at give Revisionsudvalget en lovmæssig baggrund herfor, så kan man på en bedre måde kunne udøve deres arbejde med en bedre virkning over for samfundet.
Såfremt Revisionsudvalget skal arbejde på en god måde, så må det også have de gode redskaber dertil. Vi har før set, at Revisionsudvalget har forsøgt at opfylde deres opgaver, men som fordi man bliver nødt til at tilbageholde nogen oplysninger til dem, så har de ikke kunnet fuldt ud udføre deres arbejdsopgaver. Og derfor også må nøjes med at tage disse til efterretning. Sådanne forhold er utilfredsstillende og uacceptable, fordi vi ved, at de oplysninger som Revisionsudvalget nogen gange mangler også ellers kan fås af de selskaber, som har fået tilskud fra Landskassen. Og derfor synes Kandidatforbundet, at det er helt på sin plads, at Landstingets Revisionsudvalg, at såfremt der sker denne lovændring, så må de kunne undersøge de samfundsejede virksomheder.
Og med disse bemærkninger, indstiller vi, at punktet inden 2. behandlingen bliver behandlet i et relevant udvalg.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt (At):
Landstingsmedlemmerne, som har mødt nogen problemer i deres arbejde, har stillet et forslag til behandling i Landstinget. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg i mange år selv har været medlem af Revisions..... at man i mange år, der har man lukket af for informationer til Revisionsudvalget, uden at har kunnet gøre noget ved det. Og jeg vil give forslagsstillerne ret i, at revisionsarbejdet ikke længere er tidssvarende og ikke længere er tidssvarende til det stade, som man er noget frem til i Grønland udviklingsmæssigt. Og uanset, hvem det er, der giver et tilskud, må vedkommende holde øje med, at det tilskud man har givet, bliver brugt efter hensigten. D.v.s., at hvem som helst, når man så henvender sig for at få disse oplysninger og blot får et afslag, så kan man tabe interessen for at give yderligere tilskud. Men på den anden side, såfremt man så er åben fra tilskudsmodtagerne, så føler man en bedre vilje til at samarbejde. Os lovgivere har nogen gange været nødsaget til at give tilskud til forskellige formål. Men mange gange, når vi føler, at vi bliver ved med at give tilskud på tilskud, så må vi spørge os selv, om de tilskud vi har givet virkelig er blevet brugt efter hensigten. Og når der så sker sådanne tilskud, så bør vi kunne sige til vores eget Revisionsudvalg, at de på vores egne vegne skal foretage en gennemgribende undersøgelse. Men når dette udvalg, som vi ellers kunne bruge som et godt redskab og det har alt for store begrænsninger i sit arbejde. Det så vi f.eks. da problemerne var højest i forbindelse med KNI. De oplysninger vi gerne ville have fået, kunne vores revision ikke få indsigt i, og vi indrømme, at disses selskaber kritisabelt nok er et lukket land for landstingsmedlemmerne.
Man siger fra Revisionsudvalgets side, at de mange værdier, der ligger bundet fast i Hjememstyreejede selskaber, dem kan landstingsmedlemmerne ikke få noget indsigt i. Og det må så også siges, at Landstinget gennem deres Revisionsudvalg, der bør man have et lovgrundlag til at kunne få afdækket de forskellige regnskaber.
I forslagsstillernes pkt. 7, hvor de så har nævnt 5 ting, dem anser jeg for at være det helt centrale i deres forslag og udtrykke min fulde støtte til forslagsstillerne.
Landstingsmedlem Per Berthelsen (At):
Tak. Jeg har ikke et skriftligt indlæg, da jeg for det meste er enig i det fremlagte, og skal blot præcisere, at jeg er glad for den støtte, der er udtrykt for beslutningsforslaget, og jeg skal blot herfra meddele, at jeg er enig i beslutningsforslaget om ændring af gældende regler for Landstingets revision og kompetence principielt og indholdsmæssigt, at jeg fuldt ud går ind for den og hilser den velkommen og har tiltro til, at den vil være til stor hjælp for Landstingets fremtidige arbejde, således at vi kan udføre vores arbejde mere trygt og mere troværdigt. Jeg skal derfor som andre ordførere også indstille, at forslaget henvises til behandling i Lovudvalget forinden 2. behandlingen. Tak.
Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA):
Hvordan skal jeg nu komme ud af min knibe? Landsstyret har ellers indstillet, at forslaget blev afvist, men det har man ikke villet høre på, og det beklager jeg på Landsstyrets vegne. Men jeg må erkende, at i forbindelse med udarbejdelsen af vores svarnotat, så har jeg taget udgangspunkt i, at Hjemmestyrets administration så vidt muligt skulle minimeres og at vi ... jeg har taget udgangspunkt i, at vi ikke skulle have en dobbelt administration i Hjemmestyrets administration. Det havde været mit primære udgangspunkt i forbindelse med udarbejdelse af svarnotatet.
Det fremgår af ordførernes indlæg, at man selvfølgelig skal kontrollere, at bevillingerne bliver brugt til formålet, for så vidt angår en forvaltningsrevision, der vedrører de f.eks. revision af tilskud til foreninger m.m., som har et beløb på omkring 20 mio. kr. f.eks. til politiske partier, til f.eks. til Blå Kort m.m.. Det er det, som forslaget vedrører. Og derudover har vi i henhold til bloktilskudsaftalen et tilskud til kommunerne, kommunernes regnskaber bliver revideret af kommunernes revision, og disse bliver så fremsendt til Hjemmestyret når kommunerne har vedkendt det. Således at man sige, at kommunerne sikrer, at midlerne bliver brugt til formålet.
Jeg ved heller ikke, hvor stor vores bemyndigelse er fra Landsting og Landsstyrets side til at blande os i kommunernes økonomiske styring og kontrollere det. Ønsket om en øget kontrol. For så vidt angår, at hvis vi indfører en forvaltningsrevision, så sagde vi også i Landsstyrets svarnotat, at en sådan forvaltningsrevision, for så vidt angår, så må vi først indføre mål- og resultatstyring, og hvis det skal indføres, så må vi brug tid, lang tid til at indføre det efterhånden f.eks. i forbindelse med finanslovsarbejdet.
Hvis vi kikker på de ressourcer der er brugt til fornyelse af regnskabsinstruksen, så er der blevet brugt betydelige ressourcer til dette, selvom den i omfang er meget mindre end den påtænkte mål- og resultatstyring. Vi forventer, at vi til regnskabsinstruksen har brugt 5 årsværk, selvom den ikke er så omfattende som den ønskede forvaltningsindførelse af en forvaltningsrevision.
For så vidt angår mål- og resultatstyringen, hvis vi skal etablere det, så forventer vi, at vi i Økonomidirektoratet vil have behov for yderligere 2 medarbejdere, ligesom man også i de øvrige direktorater også må afse yderligere midler til dette. Vi har ikke fra Landsstyrets side ikke noget imod, at Landsstyret og Landstingets administration skal splittes. Vi er kun 36.000 personer i Grønland, vi har begrænsede midler til rådighed, og en sådan godkendelse vil resultere i yderligere ressourcer, og spørgsmålet er så om dette er på sin plads.
Vedrørende revision, hvis vi skal ændre lovgivningen og indføre forvaltningsrevision, og hvis dette skal udføres af eksterne revisorer, så kan vi forvente, at dette kommer til at koste mindst 5 mio. kr. på årsbasis, og oven i skal lægges, hvad Landsstyret skal ligge af ressourcer til f.eks. at besvare sådanne revisioner. Hvis vi havde indført det forslag som vi ville have indført, så ville vores udgifter til tolkning, også været steget betydelig.
For så vidt angår de foreninger, der får tilsendt en hel del regnskaber fra selskaberne, hvis disse også skal oversættes vil der være 12 fulde ringbind, der skal oversættes. Der alene kan man se, hvor omfattende store udgifter der vil være.
Landsstyret bør derfor komme ud af kniben, hvorfor jeg skal forslå, at der som også foreslået fra flere sider, at man også kikker nøjere på de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget, således om det er rimeligt at vi bruger så mange penge for at gå ind for forslaget. Vi er selvfølgelig klar fra Landsstyrets side til at komme med sådanne konsekvensberegninger, således at vi også kan finde en ordning der er tilpasset forholdene i Grønland. Hvis forholdene er sådan i Danmark behøver vi ikke nødvendigvis have de samme forhold i Grønland. Vi bør kunne finde en ordning tilpasset de særlige grønlandske forhold.
Så er det udvalgets formand, Per Rosing Petersen.
Per
Rosing Petersen
(S):
Et kendetegn ved demokratiet er at man har delt det overordnede i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Og Landstinget er jo den lovgivende magt, hvorfor Landstinget som den eneste magt også har rettigheder indenfor demokratiet, og som efterfølgende det, så er det også dens rettighed, at kunne følge med i hvad der sker rundt omkring i samfundet.
Og det er blandt andet ud fra det, at jeg også gerne vil takke for, at nærværende beslutningsforslag bliver støttet af samtlige partier og Kandidatforbundet og 2 løsgængere, det vil sige, at man i salen giver fuld tilslutning til nærværende beslutningsforslag, og det er jeg meget glad for.
Men det som Landsstyremedlemmet for Økonomi Josef Motzfeldt kommer med bekymring, hvor vi altid snakker om rationalisering, at det så vil give omfattende meradministration. til det kan vi blot nævne, at vi når vi finder det nødvendigt, at når vi kan give nogle opgaver til eksterne revisorer, og man så på den måde ikke regner med, at der bliver yderligere administration til Hjemmestyret. Men jeg erfarer, at partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne og ud fra de bemærkninger de er kommet med, at forslaget bliver behandlet i udvalget inden 2. behandlingen.
Og Johan Lund Olsen på vegne af Inuit Ataqatigiit siger, at Revisionsudvalget og Landstingets Erhvervsudvalg også tager disse ting, mens andre henviser det til Landstingets Lovudvalg. I den forbindelse så er der to ting som Inuit Ataqatigiit har henstillet til, og der regner jeg med, at det bliver nøje undersøgt. Og Siumuts Lars Karl Jensen har også indstillet, at den bliver sendt videre til Lovudvalget inden 2. behandlingen til afdækning, mens Jakob Sivertsen indstiller det samme, ligesom Kandidatforbundets Anthon Frederiksen også har indstillet det samme.
Og ud fra det, så ligger det klart, at der er fuldt enighed om det, hvorfor jeg regner med, at Lovudvalget indgående vil behandle sagen, og bruge den tid der er behov for. Og jeg vil også gerne henstille til, at man i udvalget også har foretaget nogle indgående undersøgelser, og dermed også har givet en redegørelse vedrørende det.
Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, derefter Lars Karl Jensen, men først Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen (IA):
Det bliver ganske kort. Jeg vil blot sige, at vi overhovedet ikke har noget imod, at den bliver behandlet i Lovudvalget, fordi Revisionsudvalgets formand har ganske rigtigt sagt, at vi ellers har indstillet, at den bliver behandlet i Revisionsudvalget og i Landstingets Erhvervsudvalg, og at de to spørgsmål der bliver stillet bliver behandlet i disse to udvalg, men vi har ikke noget imod, at sagen bliver behandlet i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen. Men vi ønsker og regner også med, at de spørgsmål vi har stilet også nøje bliver vurderet i udvalgsarbejdet.
Lars Karl Jensen, partiordfører.
Lars Karl Jensen, (S):
Landsstyret er nok lidt forskrækkede over, at i er gået imod deres indstilling, men i Siumut har vi lagt væk for, at landstingsarbejdet og Landsstyrets arbejde bliver skilt, og det har udvalget også gjort opmærksom på.
Landsstyret har en intern revision, og så bliver der så også brugt eksterne revisorer, og vi Landsting, og det arbejde vi skal udføre i Landstingets Revisionsudvalg, og den status der nu er gået, og såfremt vi skal haste det igennem, og også ud fra de ting, der skal undersøges, som foreslået at Inuit Ataqatigiit, så må vi have god tid til behandling af punktet, hvorfor vi nu også har bemyndiget os selv eller efter samråd med Revisionsudvalgets formand, at Formandskabet sætter 2. behandlingen af sagen til forårssamlingen, således at de ting som nøje skal undersøges - bliver nøje undersøgt.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:
Det er udmærket. I Landsstyrets svar og det jeg efterfølgende har sagt. Vi er alle sammen enige om, at vi tilstadighed skal tilpasse vores lovgivning, og det vi også skal være påpasselige med er, at ikke være alt for omfattende, og vi må også kunne gøre det mere smidigt, og som Revisionsudvalgets formand også siger, så efter at have ændret lovgivningen, så kan vi blive ved med at køre efter samme arbejdsmetode som hidtil.
Men såfremt man ikke går ind for en lovgivning, som man ikke har i sinde at følge efter, så vil det j o også betyde, at der sker en lovgivning, som ikke er efter hensigten.
Men Kandidatforbundets Anthon Frederiksen var inde på, at såfremt vi har de bedste redskaber, så kan vi arbejde på den bedst mulige måde for samfundet. Men alle de store undersøgelser i forbindelse med lovændringer, hvilket betyder, at de største økonomiske midler vil blive brugt til administration, og det er ikke sådan at betjeningen af samfundet bliver bedre, det betyder ikke at foreningslivet bliver bedre, og det bliver heller ikke bedre for de enkelte foreninger der får tilskud, men det betyder en større administration.
Men det er helt i orden, at som Siumuts ordfører har foreslået, at det så bliver taget op, fordi det virker urealistisk, at Landsstyret skal fremkomme med et færdig lovforslag her til foråret.
Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, (K):
Nærværende spændende sag, og som vi har glædet os til at blive tilendebragt. Vedrørende udsætningen til forårssamlingen, så er spørgsmålet, hvornår det bliver realiseret, det har jeg lidt betænkeligheder ved, at man udsætter 2. behandlingen, men selvfølgelig som også andre ordførere var inde på, så må vi overveje nærværende sag grundigt, hvorfor kravet overfor Landsstyret om at fremsætte forslag til forårssamling, jeg har forstået det sådan, at Landsstyret skal fremsætte et ændringsforslag til forårssamlingen, som anført i udvalgets beslutningsforslag, fordi udvalget har indstillet, at Landsstyret fremsætter et forslag til forårssamlingen, mens man nu ønsker, at 2. behandlingen skal udsættes til forårssamlingen, så skal dette vurderes.
Vi skal også sige, at det inden for Rigsfællesskabet, at Folketingets Revisionsudvalg allerede har disse kompetencer, hvor vores ejet Revisionsudvalg har, hvor jeg har svært ved at se problemerne i det.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit har også bedt om ordet, ganske kort da det er 3. gang han tager ordet.
Johan Lund Olsen, (IA):
Ganske kort. Jeg er ikke i tvivl om målet, det er der ikke ændret noget, men spørgsmålet er hvornår 2. behandlingen kan ske, hvis vi skal kulegrave de ønskede oplysninger, vi har ikke noget imod, hvis 2. behandlingen kan ske til forårssamlingen f nærværende beslutningsforslag, da det for os er vigtigt, at vi får klarhed over de spørgsmål, som er blevet rejst her fra salen.
Men lad mig gentage, at målet er det samme, det er vi alle enige om, det er vi ikke kommet væk fra, også selvom 2. behandlingen sker til forårssamlingen.
Per Rosing Petersen har bedt om ordet igen, ganske kort da det er for 3. gang.
Per
Rosing Petersen,
(S):
Jeg har forstået det således, at man vil have god tid forinden 2. behandlingen, og på den baggrund har Siumuts Lars Karl Jensen og IA’s Johan Lund Olsen, så kan det være sådan, at dette bliver taget op senest til 2. behandlingen, hvis vi kan ordne det på den måde, så kan jeg på vegne af forslagsstilleren gå ind for dette, således at vi senest gennemfører en 2. behandling til forårssamlingen.
Jeg ser noget problem i, at man først efterfølgende udarbejder et lovforslag efter 2. behandlingen af nærværende beslutningsforslag.
Så er det Daniel Skifte uden for partiordførerrækken.
Daniel Skifte, (A):
Årsagen til at jeg tog ordet er, at hele Landstinget undtagen Landsstyret var enig i, hvad det er man vil. Vi har modtaget Landsstyrets svarnotat, som også har været drøftet i de enkelte partier og Kandidatforbundet og af løsgængeren. Debatten opstod da en tvivl, fordi Landstinget skal tage principielt stilling i forbindelse med nærværende beslutningsforslag om man vil det man vil, og det har Landstinget i enighed sagt ja til.
Og det er på denne baggrund, at udvalget skal videre i sit arbejde forinden 2. behandlingen, hvor det næste vil være en lovgivning. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan 2. behandle beslutningsforslaget under nærværende samling.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Der er ikke flere der har bedt om ordet. Jeg skal lige sige, at man under 1. behandlingen af et beslutningsforslag ikke tager endelig stilling, men først under 2. behandlingen. Formandskabet indstiller, at forslaget inden 2. behandlingen videresendes til behandling i Lovudvalget, som efter behørig høring også af forskellige udvalg kan bestemme hvornår man så om det ønskes, at 2. behandlingen sker under nærværende samling, efter på et senere tidspunkt, det må vi tage op på et senere tidspunkt i Formandskabet.
Men den er i første omgang blevet henvist til videre behandling i Lovudvalget. Vi får i næste uge klarhed over om vi kan nå det til den indeværende samling eller om 2. behandlingen skal udsættes. Er der nogen der er imod. Der er ikke nogen der er imod, hvorfor det er godkendt. Den skal således til viderebehandling i Lovudvalget inden 2. behandlingen.