Dagsordens punkt 66-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 15. oktober 2001.
Og jeg vil anmode forslagsstilleren Godmand Rasmussen om at foreligge sit forslag.
Godman Rasmussen, (S):
Jeg har i henhold til forretningsorden § 32 stk. 1 fremsat følgende beslutningsforslag, nemlig at erhvervsfangere gives tilladelse til salg af deres rensdyrfangst frem til 31. december 2001. Det er en politisk målsætning at Grønland bliver så vidt muligt bliver selvforsynende med varer som fødevarer med henblik på reducering af importen, hvilket jo også gælder for fødevarer. Vi lever i disse år, hvor der er mange rensdyr her i Grønland og som bekendt fik man jo ikke opbrugt en kvote på 13.000 dyr i år 2000. I 2001 er kvoten på 24.000 dyr, og den vil heller ikke blive opbrugt selvom biologerne har anbefalet det. Som bekendt skal der kun skydes et meget begrænset antal dyr, da erhvervsfangerne har meget begrænsede indhandlingsmuligheder. En af grundende dertil er helt sikkert at der er afsat en alt for kort tid efter rensdygjagtens ophør til at sælge det nedlagte dyr.
Fangerne siger, nu i sommer at der findes mange døde rensdyr i Nassuttooq i Ndr. Strømfjord samt ved Isortoq ved Sisimiut. Specielt helt unge dyr ligesom der lugter meget grimt på jagtområderne og at der selvfølgelig også er meget flora. Derfor er jeg bange for at rensdyrernes vandring fra deres floraseringsområder til andre områder, vil påvirke rensdyrbestanden i en farlig retning, hvorfor jeg skal foreslå at fangerne skal kunne sælge deres fangst af rensdyr frem til 31. december, i det fangerne til stadighed fylder deres frysere med rensdyrkød. Som bekendt opstår der et stort behov for kød i julemåneden og ved at tage dette initiativ, vil vi afhjælpe fangernes økonomiske situation et langt stykke hen af vejen i stedet for at lade naturen selvtage disse rensdyr. Og jeg håber mit forslag får en positiv modtagelse.
Så er det landsstyremedlemmet for sundhed og miljø
Alfred Jakobsen, (IA):
Landstingsmedlemmet Godmand Rasmussen har stillet forslag om at man giver erhvervsfangerne tilladelse til salg af deres rensdyr frem til 31. december. I sit beslutningsforslag påpeger landstingsmedlem Godmand Rasmussen at det er en politisk målsætning at Grønland i så høj grad som muligt skal opnå selvforsyning med fødevarer som muligt. Det er ligeledes en politisk målsætning at fødevarer skal være sunde og friske. Og dette sikre landsstyret gennem et regelsæt som angiver behandling, opbevaring, transport og salg af levnedsmidler.
På brædtene kan fangerne sælge ikke forarbejdede fisk og nedlagt vildt direkte til den endelige forbruger uden dyrlægekontrol, idet forbrugeren ved tilsyn har mulighed for umiddelbart at bedømme varens kvalitet.
Resultater fra bakteriologiske undersøgelser af rensdyrkød samt på brædtene viser entydigt, at rensdyrkødet i de første 1-2 døgn efter aflivning har en god bakteriologisk kvalitet. Efter 2 døgn stiger bakterieforekomsten voldsomt hvilket øger risikoen for forekomst af ubehagelige eller i værste fald sygdomsfremkaldende bakterier. En nedfrysning vil ikke reducere antallet af bakterier, men blot bremse væksten af disse. Ved optøning vil bakterierne fortsætte deres vækst. Såfremt fangerne ønsker at opbevarer, behandle eller på anden måde for arbejder rensdyrkødet skal de som andre levnedsmiddelproducerende virksomheder godkendes efter reglerne i hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 27. juli 1998 om levnedsmiddelvirksomheder som sikre at producenterne sender sunde produkter på området.
Landsstyret erkender at fødevarerområdet er præget af interessemålsætninger. På samme tid ønsker vi at støtte vort fangererhverv, vi ønsker at forædle vore produkter. Vi ønsker at skabe jobs på fabrikkerne og endelig ønsker vi gennem eksport af vore fødevarer at bidrage positivt til vort lands handelsbalance. Vi må derfor finde og fastholde en balance mellem de forskellige aktører samtidig med at vi i højere grad derhen hvor de giver de højeste afkast i forhold til samfundsøkonomien.
Fangerne kan uden veterinærkontrol sælge frisk fisk og kød fra brædterne til lokalt forbrug. Da hjemmemarkedsgodkendte levnedsmiddelproducerende virksomheder forarbejder råvarerne under veterinær kontrol og kan sælge disse nationalt. Enkelte virksomheder er godkendt til eksport af fødevarer til EU’s indre marked. Landsstyret mener at det er attraktivt at fokusere på virksomhedernes eksportmuligheder, da det er den eneste reelle mulighed for at afsætte det rensdyrkød vi ikke konsumere. Vi er for få mennesker til at spise alt det kød vi henter i naturen. Intentionerne i hjemmestyrets bekendtgørelse om levnedsmiddelvirksomheder er klart at skelne mellem lokalt salg af fisk og nedlagt vildt på brædtet, hvor forbrugeren selv bedømmer råvaren og den industrielle forarbejdning, hvor der er stillet en række krav til virksomhederne for at give den endelige forbruge tryghed for varens kvalitet.
Landsstyret ønsker at sikre forbrugerne sunde og hygiejniske fødevarer samt at man sætter menneskets sundhed i centrum. Derfor kan landsstyret ikke støtte det fremsatte forslag, da dette vil betyde et tilbageskridt i sundhedsmæssig henseende, hvilket det føromtalte bakteriologiske undersøgelse på rensdyr dokumentere. Landsstyret skal anbefale at forslaget behandles i sundhedsudvalget før andenbehandling.
Så går vi over til partiernes ordfører, først er det
Vittus Mikaelsen, (S):
Tak. Vedrørender beslutningsforslag om at erhvervsfangere gives tilladelse til salg af deres rensdyrfangst frem til 31. december 2001. Der har vi så fra Siumuts side følgende bemærkninger:
Idet vi forstår landstingsmedlem Godmand Rasmussens beslutningsforslag om at erhvervsfangernes fangst fra rensdyrjagtsæsonen 1. august til 30. september 2001, gives tilladelse til salg frem til 31. december 2001 har vi følgende bemærkninger:
Vi kan forstå at forslagsstilleren fremsætter forslag om at der gives tilladelse til erhvervsfangerne om at afsætte deres fangst. Men vi kan alle forstå at der til alle og enhver kvoterede fangstdyr ikke kan gives tilladelse ikke mindst med hensyn til sundhedsmæssige forhold også fordi vi fra Siumut i henhold til landsstyrets redegørelse i svarnotatet forsvarer erhvervsfangernes mulighed for salg af frisk fangst på brædterne og til institutionerne med videre. Med disse korte bemærkninger kan vi fra Siumut ikke godkende forslaget og er enige med landsstyret at før andenbehandling af punktet så anbefales en behandling i sundhedsudvalget. Tak.
Og den næste der får ordet er
Finn Karlsen, (A):
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen kom med et beslutningsforslag om at erhvervsfangerne skal få tilladelse til at sælge deres rensdyrfangst til og med 31. december 2001.
Til det forslag har vi fra Atassut følgende kommentarer:
Forslagsstilleren begrunder sit forslag i den store mængde rensdyr der er blevet fanget i denne sommer, at selvom mange af kvoten er blevet fanget. Vi ved at mange fangere som har fået tildelt fangst af mange rensdyr har fanget den kvote som de har fået tildelt og som på grund af den korte indhandlingsperiode har måtte fryse det resterende kød ned. Derfor er der fremsat et beslutningsforslag om at forlænge salg af rensdyrkød til 31. december 2001. Når man tænker på fangernes indtjeningsmuligheder virker dette forslag meget interessant da fangernes indtjeningsmuligheder er meget ringe i dag. Det er god måde at handle med resten af fangsten på, især når vi nærmer os højtiderne. Men vi ser det som noget fundamentalt i Atassut at forbrugerne kan købe varer af høj kvalitet og hvis vi skal støtte fangerne så må vi også kræve af dem, at det de sælger er af høj kvalitet, således at vi kan undgå at blive syge. Vi har nøje drøftet forslaget og efter at svaret fra landsstyret vedrørende kvalitet og andre forhold for eksempel bakterier, skal vi henvise punktet vurderes i landstingets sundhedsudvalg og hvis videre salg af rensdyr skal vedtages eller ikke vedtages i udvalget, så skal alle muligheder, gode såvel som dårlige vurderes på en klar måde.
Til sidst skal vi tilkendegive at forslaget i princippet er støtteværdig og vi venter med glæde på at udvalget efter nøje vurdering kommer med et udspil til landstinget. Tak.
Og den næste der får ordet er:
Paninnguaq
Olsen, (IA):
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen har fremsat et beslutningsforslag om at erhvervsfangerne gives tilladelse til salg af deres rensdyrfangst frem til 31. december 2001.
Forslagsstilleren har ret i, at det er en politisk målsætning at Grønland så vidt muligt bliver selvforsyndende med varer og fødevarer med henblik på at reducerer importen af kødvarer.
Dette er for nyligt atter blevet stadfæstet ved landstingets initiativ til at få reducere priserne på lammeprodukter som er produceret her i landet. Som bekendt er rensdyrkvoten for i år sat til 24.000 dyr og det er ikke sansynligt at kvoten er blevet opbrugt. Og dette har flere årsager. Blandt andet er vi bekendt med at afsætningsmulighederne for rensdyr er et problem også på grund af den korte tidsfrist der er givet.
IA støtter den politiske målsætning om fortsat forøgelse af fødevaremængder der er sunde og friske og som på anden måde er behandlet sundhedsmæssig forsvarligt. Og vi mener at landsstyret har sikret dette gennem et regelsæt som angiver behandling, opbevaring, transport og salg af levnedsmidler og man har derved sikret at levnedsmiddelproducenterne skal tilbyde sunde og friske varer.
IA er glade for jollefangere og fiskere da disse forsyner os med friske kød og fiskeprodukter. De uforarbejde råvarer som ikke bliver kontrolleret af dyrlægerne og som bliver solgt på brædtene direkte til forbrugerne er i høj grad med til at begrænse importen af kød udefra. Og det er dermed vigtigt for det økonomiske kredsløb i vort land. Forbrugerne har ved selvsyn mulighed for at bedømme varens kvalitet.
Ved etableringen af Nuka A/S har målet været at kunne sikre en større selvforsyningsgrad af fisk og fangstdyr fanget her i langet. Desuden bliver produkterne forarbejdet i Nuka A/S ud fra de gældende veterinærer krav om at produkterne skal være sundhedsmæssigt forsvarligt bearbejdet. Ligeledes prøver man at sætte menneskets sundhed i centrum og det gøres under slagtning i lam og tamme rensdyr og som noget nyt, ved produktionen af moskusoksekød i Kangerlussuaq.
Med disse in mente er vi enige med landsstyret om ikke at støtte forslaget om at erhvervsfangerne gives tilladelse til salg af deres rensdyrfangst frem til 31. december 2001, da dette formentlig kan betyde et tilbageskridt i sundhedsmæssigt henseende. Og dette er allerede påvist af de bakteriologiske undersøgelse af rensdyrkød. Til sidst skal vi opfordre kommunerne til at være mere initiativrige til at tilpasse brædtene til forbrugernes krav.
Med disse bemærkninger til forslaget skal vi henstille, at det bliver behandlet i sundhedsudvalget inden andenbehandlingen. Tak.
Den næste der får ordet er:
Loritha Henriksen, (K):
Det er et beslutningsforslag om at erhvervsfangere gives tilladelse til salg af deres rensdyrfangst frem til 31. december 2001.
Vi har i Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Godmand Rasmussens beslutningsforslag:
Vi har i Kandidatforbundet behandlet beslutningsforslaget seriøst da vi også i henhold til de aktuelle forhold synes at vurderingen er tiltrængt.
Jeg har også selv fremsat forslaget med samme ordlyd den 26. marts 2001, som dog ikke blev behandlet på 1 dags forsinkelse med indleveringen. Jeg har dog forventet at mit forslag blev taget op under nærværende samling. Jeg er derfor helt enig med forslagsstilleren for eksisterende forhold siger jo, at salg af rensdyrkød på brædtet kun må ske indtil 14 dage efter afslutningen af jagtsæsonen. Vi mener, at denne begrænsning også sætter for store begrænsninger på erhvervsfangernes muligheder. Fremgangsmåden i øvrigt mener vi har for lidt til overs for erhvervsfangeren. Sådan som reglerne er indrettet i dag, så må fangeren hvis pågældende sælger af sin fangst efter 14 dage fra sommerjagtsæsonens afslutning, vil han nærmest blive betragtet som kriminel. Enhver kan i dag regne ud at hvis erhvervsfangeren først kommer hjem efter afslutningen på jagtsæsonen, så er hans muligheder for at få indtægter af sin fangst meget begrænsede og specielt fordi andre erhvervsfangere allerede ville have optaget hans plads på brædtet. Vi forstår derfor ganske udmærket, hvis de føler afmagt på grund af de alt for strikse regler omkring salg af fangst og Kandidatforbundet ser derfor at reglerne bliver ændret.
Vi vil ligeledes også benytte denne lejlighed til at huske jer på at erhvervsfangerne sidste år ellers søgt om vinterjagt men fik afslag. Ønsket mener vi er baseret på den kendsgerning at de overhovedet ikke har nogen mulighed har for at tjene penge fra 14 dage efter jagtsæsonens afslutning, da der ikke er lovhjemmel herfor. Alene på baggrund af det kan vi konstatere at loven spærre for erhvervsfangernes muligheder og erhvervsfangernes muligheder vil heller ej blive forbedret, hvis eksisterende regler ikke bliver ændret nu og vi mener derfor i Kandidatforbundet at alle disse små hindringer bør skaffes af vejen. Vi må ligeledes vurderer hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at åbne op for eventuel vinterjagt på rensdyr.
Vi håber på det bedste ikke mindst fordi vi nu ved at der er masser af rensdyr som vil nødvendiggøre reduktion af bestanden hvis fødegrundlaget for dyrene ikke skal tage alvorlig skade. Og her skal vi specielt bide mærke i de forlydender der siger at man støder på flere døde dyr i forhold til tidligere. Og det er vi meget utrygge ved.
Vi støtter i Kandidatforbundet initiativerne til at lempe forholdende for erhvervsfangerne blandt andet på baggrund af følgende:
Der er i dag ingen afsætningsmuligheder for fangernes fangst af rensdyr, og det vil sikkert have været mere acceptabelt hvis der var afsætningsmuligheder i dag og denne kendsgerning gør det jo endnu mere uacceptabelt at erhvervsfangeren ikke har bedre muligheder for at afsætte fangsten på brædtet.
Vi anser det for unødvendigt at loven i den grad begrænser fangernes muligheder. Jeg er fuldt ud klar over at der er erhvervsfangere og erhvervsfiskere som har nok frysekapacitet og på den måde gardere sig for salg af kød året rundt specielt op til helligdagene.
Med disse ord anbefaler vi fra Kandidatforbundet at loven der begrænser erhvervsfangernes muligheder for afsætning af rensdyrkød annulleret og vi anbefaler ligeledes at punktet inden andenbehandlingen bliver behandlet i et relevant udvalg.
Og den næste der får ordet er:
Otto Steenholdt, Løsgænger:
Når man tænker på beslutningsforslaget så er det ellers støtteværdigt, men når man ser på sundhedsmyndighedernes bemærkninger, så er det svært at komme udenom. Vi forbrugere kræver også at de ting vi køber ind er kvalitetsvarer som ikke er sundhedsfarlig. Når de nyfangne kan fryses ned lige så snart det er fanget og det samme med moskusfangsten. Der har de stor erfaring med behandling af disse og skynder sig til at aflevere dem til en frysemulighed. Og når man behandler dette punkt nærmere så er der vigtigt at man også meddrager sundhedsudvalget med i udvalget behandling. Og derfor synes jeg, at det ville være vigtigt at udvalgets behandling sker i samarbejde med sundhedsudvalget. Lad landsstyret sørge for det, således at man så også har sundhedsmyndighederne med på samråd, når man behandler punktet.
Og så er det forslagsstilleren:
Godmand
Rasmussen, (A):
Med hensyn til partiernes og løsgængernes bemærkninger, der har jeg ikke noget imod at man gerne vil inddrage sundhedsvæsenet med i vurderingen.
Det er nok blevet misforstået, jeg ser ikke på den mindste måde at man skal sælge nogen farlige produkter. Det er slet ikke målet. Og jeg synes at du ikke selv har stået for din besvarelse, men jeg formoder at det er en eller anden embedsmand, der har skrevet dine besvarelser og at du blot er gået ind for det.
Jeg kommer selv fra et rensdyrområde og jeg har også fanget en masse rensdyr selv i løbet af årene. Når rensdyret bliver afskindet med det samme, så bliver den så tørret, der bliver ydersiden jo tørret og dermed også hindre bakteriers indtrængen. Det jeg gerne vil have at man erfarer er, at fangerne får mulighed for at sælge deres produkter som de har ligget ned i deres frysere. Jeg tænker ikke på de andre produkter som er blevet farlige.
Vi forbrugere er jo heller ikke så dumme, at vi køber noget halvfordærvet kød og jeg vil gerne lige citerer landsstyrets besvarelse, og jeg lægger ikke skjul på, at jeg er skuffet over din besvarelse, fordi vi alle er enige om at Grønland skal være selvforsynende med madvarer og målet er at det skal være sundhedsrigtigt og at det heller ikke skal være fordærvet. Og i mit forslag tænker jeg selvfølgelig ikke på fordærvede varer og det er jo blot nedladende bemærkninger der bliver brugt over for erhvervsfangerne.
Også fordi der bliver sagt, at der efter 2 døgn så stiger baktieforekomsten voldsomt, hvilket øger risikoen for forekomst af ubehagelige eller i værste fald sygdomsfremkaldende bakterier. Siden mine barnsben, så har vi haft rensdyr hængende ude til langt hen på vinteren uden nogen er blevet syge af det og hvorfor skal erhvervsfangerne ikke kunne sælge det, og selvom man har i overflod op til en helligdag, så kan man ikke sælge det man har og hvilket også betyder at man ikke kan tjene pengene. Man sammenblander også EU i besvarelsen.
Jeg tænker ikke på EU men tænker på erhvervsfangerne og derfor er jeg ikke tilfreds med den besvarelse jeg har fået, men jeg er glad for man inddrager sundhedsudvalget og ser frem til deres vurdering. Og det vil da også være ærgerligt at man ikke længere vil købe rensdyrkød når det er overskredet med 2 dage også fordi folk bliver så hurtigt påvirket af det de hører.
Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at denne bliver gennemgået af landsstyremedlemmet, det er om beskyttelse af rensdyr fra februar måned også fordi den allerede er blevet påpeget af fangerne i Sisimiut, det er paragraf 4, stk. 2 en fanger bør jage efter et anskudt dyr i op til 2 døgn og man skal ikke prøve at fange andre dyr med mindre man har anskudt et dyr. Hvad så hvis man har fanget 9 rensdyr og jeg anskyder et 10. dyr. Så betyder det at jeg ikke må efterlade de 9 andre dyr for virkelig at fange det sidste anskudte dyr og det kan ikke være meningen. Men jeg accepterer at forslaget bliver behandlet i sundhedsudvalget inden andenbehandling.
Så er det landsstyremedlemmet for sundheds og miljø, der kommer med en besvarelse:
Alfred Jakobsen, (IA):
Jeg er glad for at størsteparten eller alle er enige i besvarelsen til landstingsmedlemmets forslag, også fordi vi indstiller at punktet inden andenbehandlingen overladt til behandling i sundhedsudvalget og jeg erfarer at Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og løsgængeren Otto Steenholdt er enige i dette. Men forskellen er blot at Kandidatforbundet ikke støtte landsstyrets besvarelse fuldt ud. Men som landsstyremedlem og årsagen til denne besvarelse er de gældende regler vedrørende veterinærer forhold og det er jo netop dem vi skal efterleve.
Der er 3 forskellige salgsmuligheder som jeg har nævnt her i min besvarelse. Det vil sige at fangerne kan sælge deres friske fisk og kød på brædtet til lokalt forbrug og den anden mulighed er at det hjemmemarkedsgodkendte levnedsmiddelproducerende virksomheder forarbejder råvarerne under veterinær kontrol og kan sælge disse nationalt. Og dertil høre også Nuka A/S produktionssteder.
Også er der det tredje, hvor enkelte virksomheder er godkendt til eksport af fødevarer til EU´s indre marked. Og det har én ordfører været en mul.. eller det har IA´s ordfører Paninnguaq Olsen også været nævnt. Og det er sådan vi arbejder udfra det gældende regler. Og såfremt vi skal følge forslagsstilleren forslag, så skal man kunne sælge nedfrosset kød nede i, nede på brættet uden at det har været til dyrlægekontrol. Også er det man må følge reglerne. Og såfremt fangerne, så skal for denne mulighed, så må det også ske i henhold til de krav der blev også stillet til andre. Det er den eneste mulighed har.
Og at jeg ikke selv har udarbejdet min besvarelse, det er anser jeg kun som din egen vurdering og til det kan jeg sige, at i Landsstyret at det er yderste vigtighed, at man henholder sig til den gældende lovgivning der er på området og at man også føler disse, hvorfor vi har arbejdet seriøst med dit forslag, hvor vi hele tiden har henholdt os til gældende lovgivning.
Og med hensyn til gældende grønlandske udgave, så er det, skal man bemærke, at jeg ikke har brugt denne glose på grønlandsk, men at jeg har sagt, at det skal være friske. Jeg har ikke brugt ordet fordærvede, selvom det står i den grønlandske.
Og forslagsstilleren ændrede, det at, at der er efter 2 døgn stiger bakterieforekomsten voldsomt, hvilket øger risikoen,risikoen understreger risikoen på forekomst af ubehagelige eller sygdomsfremkalde bakterier. Og man bedes mærke i at det er risikoen der er tale om. Og en anden ting som er af yderste vigtighed er, at når fangernes mulighed for at sælge deres fangster på brættet er, at der er til stadighed fokusere på fælles tillid, gensidig tillidhed hos købere og sælgere. Og man regner til stadighed med, at det man sælger ned på brættet er friske varer. Og man regner jo til stadighed med, at det er friske der bliver solgt nede på brættet og det er sådan lovgivning efterhånden har udviklet sig. Og så er der så igen en mulighed for, at der udefra nogen andre regelsæt der har andre virksomheder også mulighed for at behandle eller sælge fødevarer. Og da det ikke har været nævnt i forslaget, da det ikke har været særskilt nævnt i forslaget, hvorfor jeg, og derfor vil jeg ikke besvare den særskilt, men jeg er glad for at flertallet er gået ind for at Landsstyrets indstilling. Tak
Anders Andreassen, Landstingets ordfører (Siumut):
Og jeg bemærker, at flertallet ønsker at punktet bliver behandlet i Sundhedsudvalget inden 2. behandling, hvorfor vi nu er færdig med behandling af den eller 1.behandling af den vil så blive sendt til Sundhedsudvalget inde 2. behandlingen.