|
Dagsordens punkt 67-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 15. oktober 2001.
Godmand Rasmussen, (A):
I henhold til § 32, stk. 1 i forretningsordenen for Grønlands Landsting, har jeg fremsat følgende beslutningsforslag, nemlig om at der sker en ændring af indhandlingstilskud til sælskind, således at kun erhvervsfangere får glæde af ordningen.
Som bekendt blev tilskud til sælskind reduceret under landstings forårssamling i år gældende for hele landet. Ved at reducere tilskuddet til sælskind har vi ramt fangerområder med sælskindsindhandling som den eneste indtægtskilde meget hårdt.
Jeg ved også at mange sælskind blot bliver smidt ud selv om det er bekendt at landskassen giver tilskud da alle jo kan indhandle sælskind. Nu må vi tage en anden standpunkt med hensyn til yderdistrikterne der udelukkende har sælskindsindhandling som indtægtskilde fra det sydligste Grønland, altså de områder hvor man ikke har mulighed for at supplere indtægterne med fiskeri. Vi skal heller ikke glemme at der i nordgrønland for tiden lukkes flere fiskeindhandlingssteder, og der har man nu kun sælskindsindhandling som indtægtskilde, hvorfor jeg skal foreslå at man indfører en anden ordning da det er jo sådan at disse borgere som kun har sælskindsindhandlingen som indtægt, at de også har betalingsforpligtelser ligesom alle andre, men når man kun har skindsindhandling som indtægtskilde, og til den pris kan fangerne ikke leve på betryggende vis. Indfør en anden ordning til dem som udelukkende har fangst som erhverv og lad indhandlingen kun gælde for disse, for kun derved, for eksempel ved at fjerne mulighed for tilskud gældende for alle, gavner vi fangere der udelukkende har sælskindsindhandling som indtægtskilde. Tak.
Ole Lynge, (IA):
Så er det Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen med svarnotat til beslutningsforslaget.
Hans Enoksen, Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder:
Hr. Godmand Rasmussen (A) har stillet et forslag om at kun erhvervsfangere får glæde af tilskud til indhandling af sælskind. Landsstyret har i budgetbidraget til konto 50.07.16 indhandlingstilskud, sælskind, i finanslovsforslaget 2002 blandt andet anført at landsstyremedlemmet for erhverv, som nu er Landstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, kan fastsætte at der helt eller delvist ikke kan ydes indhandlingstilskud til andre grupper af indhandlere end erhvervsfangere, ligesom det af budgetbidraget fremgår at landsstyremedlemmet kan fastsætte at tilskuddet fortrinsvist skal komme fangere i bestemte geografiske området til gode, hvor de væsentligste indtjeningsmuligheder udgøres af fangst. Landsstyret er indstillet på at der er i bestemte geografiske områder gives mulighed for at personer med fritidsjagtbevis gives mulighed for tilskud til indhandling af sælskind, men disse områder vil blive udarbejdet i samarbejde Grønlandsk skindindhandling og KNAPK. Landsstyret vil prioritere yderdistrikterne og de mindre kommuner som er afhængige af indtjening fra fangst og jagt. Landsstyret fastholder derfor sit forslag i finanslovslovsforslaget, således at der helt eller delvist ikke kan ydes indhandlingstilskud til andre grupper end erhvervsfangere, og at tilskuddet fortrinsvist skal være til gavn for fangere i yderdistrikter og andre områder, hvor de væsentligste indtægtsmuligheder udgøres af fangst.
Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne at beslutningsforslaget ikke vedtages.
Ole Lynge, (IA):
Så går vi over til ordførerrækken, først er det Mikael Petersen (S).
Mikael Petersen, (S):
Vi skal med hensyn til forelagte beslutningsforslag hermed fra Siumut’s side tage landsstyrets svarnotat til efterretning.
Ole Lynge, (IA):
Så er det Naimanngitsoq Petersen (A).
Naimanngitsoq Petersen, (A):
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen (A) har fremsat beslutningsforslag om at der sker en ændring af indhandlingstilskuddet til sælskind, således at kun erhvervsfangene fremover får glæde af ordningen.
Under 1. behandlingen af finanslovsforslaget 1. oktober 2001 i år, gjorde vi fra Atassut opmærksom på at hvis indhandlingstilskuddet der beløber sig til 35 millioner kroner ikke bliver hævet, vil det have en meget negativ indflydelse på erhvervsfangernes indtjeningsmuligheder.
Vi kan derfor ikke fra Atassut ikke være med til at denne indtjeningsmulighed bliver forringet, og hvis det udfra forslaget tilgodeser erhvervsfangernes behov ved indhandling af sælskind. Da vi erfarer at landsstyret har planer om at ændre tilskudsordningen, vil vi fra Atassut støtte dette og vi vil have at landsstyret fastholder beslutningsforslaget således at bygderne hvor fangererhvervet er hovederhverv tilgodeses.
Vi vil fra Atassut kræve at indhandlingstilskuddet direkte udbetales til fangerne straks, og vi vil fra Atassut også stærkt påpege at den nuværende ordning fra landstingets side, har indebåret at det ikke er muligt at få udbetalt tilskuddet.
Man har i mange år krævet af erhvervsfangerens kone at hun skal levere skindene af den bedste kvalitet, et fysisk hårdt arbejde der slider hende op. Det må vi komme væk fra, hvor Great Greenland kun kommer med skrappe krav til fangerkonen, hvor hun selv må tage et ansvar, bør gøre alt for at forbedre disse forhold.
Vi ved i dag at, der selv om der er bygget skindbehandlingshuse i bygderne i forbindelse med servicehuse, er faciliteterne er af så ringe kvalitet, at man ikke har remedier til for eksempel til behandling af skind, man har ikke maskiner til vask af skind, ej heller til garvning af skind, hvorfor vi mener, at når kravene til skindbehandlingen er så skrappe, så skal der også være det nødvendige udstyr opstillet i disse skindbehandlingshuse.
Vi ved også at skind der opbevares i lagere i lang tid daler meget i kvalitet jo længere de opbevares i lagrene. Dette indebærer at skind der omhyggeligt er blevet behandlet af fangerkonerne ofte vurderes som uegnede til produktion til stor ærgrelse for fangerkonerne.
Derfor skal vi fra Atassut på baggrund af ovennævnte indtrængende anmode landsstyret om de arbejder målrettet for at løse problemet.
Vi skal bede landsstyret arbejdet helhjertet for erhvervsfangerne i hver af distrikterne og med disse bemærkninger, skal vi fra Atassut meddele at vi går ind for beslutningsforslaget.
Ole Lynge, (IA):
Næste taler er Johan Lund-Olsen (IA).
Johan Lund-Olsen, (IA):
I lighed med hvad vi under foregående dagsordenspunkt har udtalt, så lægger vi vægt på at indhandlingstilskuddene til sælskind bør primært bør tilfalde de fangere som ikke har andre erhvervsmuligheder.
Da indhandlingstilskuddene for i år gennem finansloven skulle fastsættes, skete dette som bekendt gennem finansudvalgets betænkning og alle vil sikkert huske følgende tekst i den forbindelse under efterårssamlingen 2000 blev vedtaget, hvor udvalget tog det for givet, at landsstyret har overvejet hvorvidt nedsættelsen af bevillingen vil være til ulempe for de personer som ernærer sig ved fangst alene, da tilskuddet primært er møntet på denne gruppe.
Denne forudsætning blev gentaget i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget og var præciseret yderligere, da landstinget lagde vægt på at reduktion af tilskuddet ikke burde ramme de fangere, der udelukkende ernærede sig ved fangst og jagt.
Teksten i det afsnit i finansudvalgets betænkning som blev vedtaget under 3. behandlingen af forslaget til finansloven for i år havde følgende ordlyd, at landstingets finansudvalg tog det for givet, at der som en del af det fremadrettede arbejde med indhandlingstilskuddene udarbejdes et regelsæt til bevillingen, som primært tilgodeser de fangere som ikke har andre erhvervsmuligheder. Udvalget skal henstille til at et sådan regelsæt udarjbedes i samarbejde med landstingets fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalg. Disse citater fremgår af finansloven for i år.
Desuagtet landstingets helt klare krav om at indhandlingstilskuddet til sælskind burde målrettes til erhvervsfangerne, er dette endnu ikke udmøntet til dato. Og det er beklageligt set i betragtning af at finansudvalget ved brev 6. September 2000 og efterfølgende fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalget ved brev af 25. Februar 2001 til landsstyremedlemmet, så har man rettet en henvendelse om, hvorledes man agtede at efterleve landstingets henstilling og at det i forbindelse påregnedes at landstingets fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalg løbende skulle inddrages, men der er alligevel intet sket, hvilket vi finder højest beklageligt.
Da Inuit Ataqatigiit således anser det for besluttet tidligere af landstinget, at indhandlingstilskuddet bør målrettes til erhvervsfangere, skal vi samtidig meddele at vi tilslutter os Godmand Rasmussen (A)’s forslag og indstille at fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalget får lejlighed til at vurdere forslaget nærmere forinden 2. behandlingen.
Ole Lynge, (IA):
Så er det Kandidat forbundet’s Mads-Peter Grønvold.
Mads-Peter Grønvold, (K):
Efter at have undersøgt beslutningsforslaget med interesse skal vi fra Kandidat forbundet fremkomme med følgende bemærkninger, vi skal dog i første omgang henvise til udtalelserne under foregående punkt og ellers komme med følgende bemærkninger:
Ved behandlingen af finansloven for i år, så blev det besluttet at tilskuddet til sælskind skulle reduceres, hvor som erhvervsfangerne blev hårdt ramt af denne beslutning. Kandidat forbundet mener at det fortsat er nødvendigt at erhvervsfangerne får den støtte de er berettiget til, ligesom da problemerne ved sælskindsindhandlingen heller ikke i øvrigt kan løses ved at man reducerer tilskuddet til sælskind, da vi allerede nu kan se hvilke negative konsekvenser reduktionen af tilskuddene har fået for erhvervsfangerne, hvorfor det er højest nødvendigt at man nu tager sig tid til at vurdere sælskindspriserne og lader sælskindspriserne bliver forbedret. Jeg må erindre at fangerervervet fortsat er et erhverv her i vort land, og det selvom man i visse steder kombinerer det med fiskeri, men uanset det så findes der stadigvæk erhvervsfangere også på vigtige fiskeriområder.
Vi anser i Kandidat forbundet erhvervsfangst som meget vigtigt og mener således at der bør findes en samlet løsning for denne gruppe.
Vi mener at tilskuddet til sælskind bør sættes op, men vi mener ikke i Kandidat forbundet at forbedringen alene skal ske ved tilskud, vi mener at der bør ske en reel forbedring sted i samarbejde med skindproducenterne.
Hvis bedre priser kan opnås ved at øge kvaliteten af produkterne, så kan priserne forbedres af denne vej, hvorfor vi mener at Great Greenland bør se nøjere på sin prispolitik. Vi mener i Kandidat forbundet ikke at fangerne selv er skyld i de lave prisfastsættelser, for vi må jo også huske på at kvaliteten også kan blive forringet, hvis lagerforholdene heller ikke er optimale, ligesom vi her ej skal glemme de problemer der opstår ved indhandlingen.
Vi mener således i Kandidat forbundet at man aktuelt må bestræbe sig på at løse produktionsproblemerne, da en rentabel produktion af sælskind har sin berettigelse her i dette land.
Med disse ord håber Kandidat forbundet at vores udtalelser bliver nøje vurderet og håber ligeledes at der snart bliver fundet en politisk løsning på skindproblematikken.
Ole Lynge, (IA):
Tak, næste taler er Otto Steenholdt (løsgænger).
Otto Steenholdt, Løsgænger:
Til forslagsstillerens spørgsmål, så er forslaget interessant, da i i økonomiske trange tider vil sikre at tilskuddet kommer de fangere som virkelig har behov herfor til gode, hvorfor jeg er enig i forslaget, således at hvis nedsættelse af tilskuddene har ramt dem der har mest behov herfor hårdere, så bør der være mulighed for at det kun alene er dem der får tilskuddet.
Men jeg er også enig i svarnotatet i, at det fremgår af svarnotatet af landsstyret er indstillet på, at i forbindelse med finanslovsforslag for næste år, at der gives mulighed for at personer med fritidsjagtbevis gives mulighed for tilskud til indhandling af sælskind, således at der sker en prioritering sted, således at man også lægger op til at man prioriterer yderdisktrikter og mindre kommuner som er afhængig af indtjening fra fangst og jagt og at tilskuddet skal være til fordel for fangere i yderdistrikter og andre områder, hvorfor jeg også er tilfreds med svarnotatet.
Ole Lynge, (IA):
Så er det forslagsstilleren Godmand Rasmussen (A).
Godmand
Rasmussen, (A):
Jeg har bedt om ordet for at udtrykke min glæde over at der fra landstingets side principielt er tilslutning til mit forslag fra et flertal i tinget. Baggrunden for mit forslag har ikke mistet vejret, at hvis vi kigger på forholdene i Grønland i dag, hvor vi heller ikke, at vi har fået flere henvendelser fra fangerdisktrikterne og jeg håber at man vil være glad for nærværende løsning, men jeg skal også sige at Malînánguak´ Markussen Mølgaard (IA) i forbindelse med punkt 63 sagde, at vi bør vide hvor meget af de tilskud der kommer direkte i fangernes lommer.
Landsstyreformanden sagde tidligere i dag, at vi kun har en ramme på 35 millioner kroner.
Til Siumut’s ordfører skal jeg sige, at jeg undrer mig over at man i forbindelse med den debat, at de blot tager landsstyrets svarnotat til efterretning.
Jeg vil som et eksempel tage hvor vilkårene er, at hvis vi kigger på en jollefisker der indhandler sælskind, så har en jolle med en påhængsmotor af en vis værdi, hvor fangerne har mulighed for at udføre de nødvendige reparationer hvis han alene tyer til sælskind og det er uacceptabelt. Jeg respekterer selvfølgelig bierhvervene eller fritidsjægerne, men når vores økonomiske muligheder er begrænsede, så er jeg bange for at når tilskuddet er sat sammen på den nuværende måde, at dette ikke vil være mere til fordel for fangererhvervet.
Baggrunden for mit forslag har været, at jeg har flere henvendelser fra yderdistrikter og jeg er glad for at man fra landstingets side accepterer dette.
Til landsstyrets svarnotat, så vil jeg fremkomme med følgende svar til svarnotatet. For ganske fornyligt blev det sagt at vi skal løse samfundets problemer og samarbejder og snakke sammen med de folk som har problemerne inde på livet. Jeg er derfor glad for at der er et flertal der støtter mit forslag, men jeg vil heller ikke undlade at nævne, at da vi indførte sidste år gav et tilskud til benzintilskud, så gav vi også et tilskud til alle, således at nedsættelse af benzinpriserne kom alle til gode og ikke kun den gruppe som vi ville støtte. Fangererhvervet er en del af vores kulturarv og jeg er ikke i tvivl om at også flere børn via deres opdragelse også får en opdragelse til at blive fangere, for vi kan jo ikke alle sammen arbejde på land.
Afslutningsvis skal jeg sige tak for den opbakning der er, at der sker en ændring således at ordningen bliver primært til glæde for erhvervsfangere i yderdistrikterne. Og jeg glæder mig frem til udvalgsarbejdet og håber at der vil komme et løsning som vi alle kan stå inde for.
Ole Lynge, (IA):
Så er det Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen.
Hans Enoksen, (S):
For så vidt angår at tilskuddet til indhandling af sælskind alene fremover kommer til at gælde erhvervsfangerne, så landsstyret i deres forslag, så er jeg glad for at Siumut har givet opbakning til os, selvom forslagsstilleren ikke er så glad for dette.
Jeg bemærker, at Atassut fuldt ud støtter beslutningsforslaget, men jeg har i mit svarnotat er at Atassut kom ind på servicehusene, det er også et problem som vi må tage op, således at vi også derigennem kan sikre, at de folk der indhandler, får bedre muligheder for at lette arbejdet, blandt andet ved etablering af de nødvendige maskine til servicehusene. For hvis man ikke har de nødvendige redskaber i servicehusene, så er servicehusene jo til ingen verdens nytte. Og jeg vil gerne love Atassut at jeg vil undersøge problemet nærmere og finde løsningsmodeller.
Til Atassuts bemærkning om at vi bør have tilskuddene alene i yderdistrikterne og de bør tilfalder erhvervsfangerne. Atassuts ønske herom som jeg gerne på den anden side sætte spørgsmålstegn ved det, men det vil jeg uddybe lidt senere.
Til Kandidatforbundets bemærkninger om at man bør undersøge muligheder for at forbedre fangererhvervets vilkår, men det fremgår ikke af Kandidatforbundets svar om man konkret støtte forslaget.
Jeg siger også tak til Otto Steenholdt for hans opbakning til landsstyrets svarnotat, fordi forholdene er sådan at fangerfamilierne ikke har de bedste vilkår at leve under i dag.
Til Gudmand Rasmussens bemærkninger, så vil jeg svarer, det er på sin plads. Selvfølgelig er vi alle enige i at vi principielt bør forbedre grundlaget for fangererhvervet. Men vi skal heller ikke glemme, at det ikke kun er fangerfamilierne der har problemer. Det er et problem som eksisterer for alle borgere i yderdistrikter og bygder. Vi skal heller ikke udelukke de dele af befolkningen som har en biindtægt ved indhandling af sælskind. Der bør ske en nøjere vurdering sted, således at vi ikke udelukker disse grupper fra at indhandle, fordi det ikke kun er fangerfamilierne der har dårlige vilkår at leve under. Det gælder for alle der lever i bygderne også for delarbejdere som også får et tilskud til deres ved indhandling af sælskind. Vi må således finde en ordning som tilgodeser alle og ikke kun erhvervsfangerne.
Jeg mener at vi nøje må vurdere situationen. Det vil for befolkningens forhold set under et ikke være den bedste løsning at vi alene giver indhandlingstilskud til erhvervsfangerne. Vi må finde en ordning, som vi alle kan leve også lønmodtagere som også får en biindtægt ved sælskindsindhandlingen. Vedrørende den økonomiske ramme til tilskud, hvad så hvis de bliver overskrevet, så bliver indhandlingen stoppet. Det har landstinget allerede besluttet. Jeg kan som landsstyremedlem ikke gøre noget ved dette, da landstinget allerede har vedtaget en lov, som siger at hvis bevillingen bliver overskredet, så bliver tilskuddene stoppet.
Til Godmand Rasmussen: uanset hvor stort jeg støtter fangererhvervet så kan jeg ikke ændre lovgivningen fra dag til dag, det har jeg heller ikke bemyndigelse til. Jeg kan ikke vende det hele om fra dag til dag, men vi bør kunne finde en løsning på længere sigt.
Vi må også kigge på samfundets samlede økonomi, det er ikke kun fangererhvervet der har problemer. Vore ældre, vore unge, vore børn har også problemer. Vi har store beskæftigelsesmæssige problemer, vi har store boligproblemer, vi kan ikke kun arbejde ud fra enkelte gruppers interesser og det må vi også have i det videre forbindelser. Det er vigtigt at vi ser det hele i lidt større sammenhæng. Tak.
Den næste der har bedt om ordet er Siumuts ordfører:
Mikael Petersen, (S):
Først skal jeg lige understrege at nævnte dagsordenspunkt ikke er nogen nyhed som IA ordfører også på et tidligere tidspunkt sagde under behandlingen af et andet punkt.
Allerede sidste år da vi behandlede nærværende års finanslov, da var det allerede et krav, at konto 50 07 16, nemlig indhandlingstilskud til sælskind som er på35 mill. kr. og at størsteparten af dette beløb tilfalder fangererhvervet og at landsstyret skulle undersøge denne mulighed i samarbejde med fiskeri-, fangst-, og landbrugsudvalget.
Og vi er overbeviste om i Siumut at det bliver opfyldt og vi er glade for i Siumut, at landsstyremedlemmet understreger i sin besvarelse at dette arbejde pågår ligesom de også understreger, at man under behandlingen af disse 3 punkter, så der er der en aftale mellem Great Greenland og KNAPK, og dem kan vi ikke kappe over fra den ene dag til den anden.
Har man en aftale, så må man overholde dem. Det vil sige, at de indgåede aftaler kommer til af gælde året ud og fra landsstyremedlemmets besvarelse, så forstår jeg godt, at man også vil arbejde for en overenskomstforlig for 2002 og derfor har vi ingen dårlig samvittighed i Siumut og det er ikke sådan at vi ikke støtter fangererhvervet. Selvfølgelig støtter vi dem og vi har også påpeget nogen initiativer, en masse initiativer for at forbedre deres vilkår. Det er ikke på sin plads at bruge sådan nogen bemærkninger når man kritiserer. Man skal være realistisk og ikke kun prøve på at få nogen til at lytte til os på grund af vores veltalenhed. Vi støtter fuldt ud landsstyrets initiativer, ligesom vi også vil skabe bedre muligheder gennem finansloven for 2002 og ud fra de aftaler, der bliver indgået mellem Great Greenland og KNAPK.
Den næste der har bedt om ordet er forslagsstilleren:
Godmand Rasmussen, (S):
Det skal være ganske kort da det er 3. gang.
Det bliver ganske kort. Hans Enoksen, jeg respekterer dig og jeg er heller ikke så dum, at du den ene dag til den anden kan ændre på en given lovgivning. Men du må også huske på, at det er landstingets beslutninger som i skal effektuerer. Det må du lære som landsstyremedlem. Det er landstingets arbejdsopgaver som i skal færdiggøre.
Mikael Petersen, jeg er ellers ikke glad for vi kommer med nogen barnlige bemærkninger her fra talerstolen. Årsagen til som jeg forhørte mig om i radioen var åben, så har jeg blot hørt, at når jeg sad i kaffestuen så fortalte Siumutterne at fortælle mig, at du behøver ikke at komme op på talerstolen, da transmissionen er afsluttet. Men uanset hvad det er for et samfundsproblem man skal løse her, så skaber det selvfølgelig en masse debat. Du tænker på de ældre, dem tænker vi selvfølgelig på, men problemet er så stort at jeg nu har stillet et forslag. Fordi når bevillingen så er brugt op, at jeg nu er bekymret at fangererhvervet bliver ramt såfremt der er for mange der får del tilskuddet.
Det ville være ærgerligt at et erhverv, når man kun har det erhverv man har lært fra barnsben af og ikke har andre muligheder, at der så er en eller anden direktør, som har lige så meget adgang til at få samme tilskud. Det er ikke nogen fin ordning. Men vi må respektere og andre fritidsjægere må respektere at der er nogen andre i samfundet, der er dårlige kår. Det er ikke at kunne bære i flok når et tilskud kan bruges af så mange.
Den næste der har bedt om ordet er Atassuts ordfører
Naimangitsoq Petersen, (A):
Tak. Hvis jeg skal sige det klart, så er der ikke nogen større uenighed omkring landsstyremedlemmets besvarelse, fordi det fremgår af besvarelsen at det er en helhedsløsning man prøver på at finde for fangerområderne. I yderdistrikterne og i fangerområderne så støtter vi landsstyremedlemmets besvarelse, hvorfor det ikke har dannet grundlag for uenigheden.
Med hensyn til Atassuts bemærkninger om servicehusene i bygderne, så er kravene så store at fangerkonerne for at imødekomme kravene, så bruger de mange ressourcer, hvorfor Atassut sagde, at servicehusene i bygderne som mangler en masse remedier, vaskemuligheder for skind og man eventuelt kan få mulighed for at indhandle garvede skind til garveriet.
Og netop for at formindske udsmidet af sælskindene og det er netop for at imødekomme dette, at vi anser det for at være vigtigt at skindene bliver behandlet rigtigt, hvorfor jeg er glad for og takker for den støtte som landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder har taget det.
Og så er det udenom partiordførerne
Vittus Mikaelsen, (S):
Tak. Heldigvis så er radioen lukket, så kan jeg komme med mine bemærkninger. Der er ikke længere transmission.
Først så er der 3 punkter som hænger meget sammen. Og der har jeg ladet bemærket hvem der er kommet med fremsynede visioner. Kun under det første punkt punkt 63, der var der en ting som var fremadrettet, nemlig at jeg fremkom med hvordan man kan rette op på forholdene.
Men med hensyn til de sidste og der blev Siumut vurderet som om at man ikke støtter fangererhvervet. Og derfor er alle de mange bemærkninger det eneste man snakker om her, som Maliinannguaq var inde på, da vi behandlede punkt 63. Den status vi nu er kommet frem til, er som en grammofonplade der bliver ved med at køre i den samme rille. Vi må sige at denne grammofonplade, den bliver nu taget væk, lad os bytte om med en moderne CD’er således at vi kommer ind på et moderne erhverv og bruge disse 35 mill. kr. I dag kan man finde en løsning og tænker vi på de sidste 3 punkter og det eneste man drøfter nu er dagens sælskindspriser.
Hvad man bør tænke på er hvordan vi så kan komme over dette problem udefra de ressourcer vi har. Det eneste man har sagt er at man ikke kan konkurrere med Norge og Canada og det har været tilfældet, men i dag kan man måske samarbejde således at man kan får et eksportfremstød. Der er mange ting der kan nævnes og derfor mener jeg at vi må give mulighed for at finde noget nyt, samtlige partier må ikke længere blot sætte deres lid til sælskindet, men også se på de andre produkter. Vi må tage den gamle grammofonplade også sætte en moderne CD på og komme ind på mere tidssvarende erhverv.
Så er det landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder:
Hans Enoksen, (S):
Til Gudmand Rasmussens sidste bemærkninger. Det er fuldstændig korrekt, at det er ud fra landstingets krav at landsstyret skal arbejde og det er også nogen vi skal respektere fra landsstyrets side og det gør vi hele tiden. Og at man prøver på at sætte landsstyrets skyldt, at indhandlingen stopper når rammen 35 mill. kr. er blevet forbrugt og det er også det som Atassut har været med til at vedtage her i salen og derfor kan man ikke sige, at det er landsstyrets skyld. Vi har allesammen taget en beslutning om også med deltagelse fra Godmand Rasmussen at rammen for sælskindstilskud er på 35 mill. kr. Det kan vi ikke ændre på, med mindre vi laver en lovændring. Og vi ved også at såfremt der sker nogen overtrædelser af denne lov, så vil det blive stærkt påpeget af landstinget.
Og med hensyn til IA’s henvisninger i finansloven som ikke er blevet opfyldt, der skal jeg love for, at jeg så vil have et tæt samarbejde med fiskeri-, og fangsudvalget. Tak.
Den næste der for ordet er IA’s ordfører
Johan Lund Olsen (IA):
Tak. Først til landsstyremedlemmet vil jeg gerne sige tak for hans seneste bemærkning. Da udvalget vedrørende fiskeri, fangst og landbrug at man skal arbejde tæt sammen med disse og at han nu lover det.
Og det er helt på sin plads, da jeg som tidligere så har landstinget i forbindelse med finansloven for i år allerede pålagt landsstyret at udarbejde sådanne retningslinier. Hvorfor fremsætte et forslag, men da jeg erfarer at, og der er lidt tvivl om hvad det er man vil hen til og da beslutningsforslaget behandles 2 gange, vil jeg gerne tillade mig at fremsætte det spørgsmål, at sagen forinden andenbehandlingen at den henvises til behandling i landstingets fisker, fangst og landbrugsudvalg og at man der klar vurdere, hvad det er der skal tages stilling og således at vi derigennem fra udvalgets side, får mulighed for også at indkalde landsstyremedlemmet til samråd, hvorfor jeg vil gerne fremsætte det som et forslag og håber, at partierne også vil gå ind for dette. Men jeg tror ikke, at der vil være problemer heri, da også landsstyret også har udtrykt ønske om et tæt samarbejde med udvalget. Tak.
Jeg bemærker også, at Siumut, Atassut, Kandidatforbundet i deres bemærkninger ikke har fremsat særlige ønsker om udvalgsbehandling, men kun er blevet fremsat at IA, hvorfor jeg skal tillade mig at spørge, om hvordan man stiller sig til Johan Lund Olsens forslag. Hvis der ikke er nogen imod, så bliver den videresendt til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen. Der synes ikke at være nogen der er imod, hvorfor sagen henvises til viderebehandling i udvalget forinden andenbehandlingen, hvorefter vi kan gå ud for at være færdige med førstebehandlingen. Hvorefter vi kan gå videre. Sagen skal således til behandling i fiskeri-, fangst-, og landbrugsudvalget med henblik på udarbejdelse og betænkning til andenbehandlingen.