|
Dagsordens punkt 71-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
21. mødedag, mandag d. 5. november 2001
Forslagsstilleren Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet anmodes om at fremsætte sit forslag.
Mads Peter Grønvold (K):
Det er min holdning at samarbejdsmulighederne med andre lande bør undersøges af hensyn til udviklingen af vort land hvad angår økonomisk industri og produktionsmæssig udvikling.
Hvorfor vil Grønland for eksempel placere sig udenfor EU, hvorfor kan det ikke undersøges om vort land kan blive optaget som medlem af EU. Begrundelsen for mit forslag er at lande der slår sig sammen i et fælles samarbejde bliver stadig stærkere eksempelvis er der et større antal lande der søger om medlemskab af EU i det senere år og på den måde gør at lande der indgår i et samarbejde til stadighed bliver styrket. Jeg mener derfor at landsstyret bør undersøge mulighederne for vort lands optagelse som medlem af EU, hvis Grønland optages som EU-land.
Hvilke økonomiske fordele ville det medfører for vort land. Hvilke politiske problemer kan det medføre og det er min holdning at der forinden at træffes en politisk beslutning, så bør landsstyret foretage en nøje undersøgelse af disse.
Idet siden vort lands udmelding fra det daværende EF som nu er blevet til EU i 1984 er udviklingen gået meget hurtigt.
Med hensyn til Grønlands fordele økonomisk og handelsmæssigt
er det på tide at få undersøgt disse forhold og selvfølgelig bør det være
befolkningen der beslutter om Grønland skal optages som medlem af EU. Det er
derfor meget nødvendigt forinden at befolkningen træffer en beslutning, at få
belyst forbedringsmuligheder for Grønlands økonomi, idet det bør undersøges
hvilke økonomiske og handelsmæssige fordele Grønland kan udvikle. Tak.
Jonathan
Motzfeldt (S):
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har ønsket en debat om mulighederne for samarbejde med andre lande vedrørende udvikling om Grønland herunder medlemskab af EU. Landsstyret byder en sådan debat velkommen, fordi vort forhold til omverdenen aldrig har været vigtigere. Landsstyret er meget opmærksom på at sikre at Grønland ikke isoleres handelsmæssigt og industrielt udviklingsmæssigt i forhold til omverdenen og især til det blokdannelser der sker i Nordamerika indenfor Nafta og i Europa i den Europæiske Union. Derfor deltage landsstyret bland andet aktivt i verdenshandelsorganisationen WTO, hvis formål er at fjerne told og andre handelshindringer på verdensplan.
Grønland var medlem af Europæiske Fællesskaber fra 1972 til 1984 og har siden haft status som et oversøisk land og territorium ligesom vi har haft en fiskeriaftale med den Europæiske Union i EU.
Baggrunden for Grønlands udmeldelse af EF var først og fremmest at EF’s fælles fiskeripolitik gjorde det umuligt at udvikle at vort lands eneste eksporterhverv fiskeriet til at omfatte også de havgående trawlerfiskeri.
Det var umuligt fordi Grønland skulle respektere andre fiskerinationers traditionelle rettigheder og derfor ikke selv kunne opnå tilstrækkelige store kvoter hvis Grønland var forblevet medlem af EF.
Den nuværende fiskeriaftale udfyldes af seksårige protokoller hvori der aftales de fiskerirettigheder EU har og den økonomiske kompensation Grønland modtager.
Grønlands medlemskab af OLT-ordningen betyder først og fremmest at Grønland har toldfri adgang til EU-markedet for sine produkter. Dette system har fungeret tilfredsstillende siden 1985, EU har kun i enkelte år opfisket sine kvoter, men har haft gavn af aftalen i forbindelse med fiskeriaftaler med andre lande. Grønland har i perioden modtaget knapt 4 milliarder kr. hvortil kommer værdien af toldfriheden som er kommet fiskerierhvervet til gode. Værdien af den nuværende 4. fiskeriprotokol som løber til og med 2006 er ca. 2 milliarder kr. Disse beløb indgår som en indtægt i den løbende finanslove.
Landsstyret er enige med forslagsstilleren i at et eventuelt fremtidigt medlemskab bør afgøres ved en folkeafstemning.
Men et eventuelt medlemskab af EU er ikke på landsstyrets politisk dagsorden og der er derfor ikke foretaget undersøgelser om politiske og økonomiske konsekvenser ved et fornyet medlemskab.
Landsstyret har derimod for nogle år siden fremsat ønske om et samarbejde med EU som omfatter mere end fiskeri. EU har vist stor imødekommenhed overfor dette ønske, hvilket vil kunne ses i den reviderede OLT-ordning som forventes at træde i kraft i december i år.
Det vil også kunne ses i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikken, den nordlige dimension og særligt de af landsstyret lancerede det arktiske vindue i den nordlige dimension.
I juli 2002 under dansk EU-formandskab afholdes som bekendt en EU-konference i Grønland om den nordlige dimension. Konferencen afholdes i Ilulissat som sker i slutningen af juli næste år.
Det er landsstyrets ønske at alle de igangværende initiativer i relation til EU i løbet af de kommende 3-4 år samles i en egentlig partnerskabsaftale mellem Grønland og EU således at der skabet et bredt og solidt fundament for det fremtidige samarbejde.
Så går vi over til partiernes ordførere, først er det
Simon
Olsen (S):
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har stillet forslag om at man undersøger mulighederne for samarbejde med andre lande vedrørende udviklingen i Grønland, hvad angår økonomisk industriel og produktionsmæssig udvikling.
Siumut erindre at vi tager havde landstingsmedlem Mikael Petersen på vegne af Siumut stillede forslag om at landsstyret skulle igangsætte en så vidt som muligt dyberegående kulegravning af det handelsmæssige forhold i Grønland herunder forhold der vedrører handelen med andre lande, som blev støttet af landstinget. Denne drøftelse medførte at landsstyret lovede at foreligge kulegravningsresultat til landstinget til forårssamlingen og efter vores kendskab er dette arbejde igangsat.
Derfor er Siumut af den opfattelse at såfremt vi ikke engang skal gentage forårets drøftelse så vil det være bedst at man afventer landsstyrets forelæggelse af kulegravningen til foråret og gå videre med drøftelsen derfra. da vi ikke er i tvivl om at de forhold som Mads Peter Grønvold efterlyser sikkert allerede er med i kulegravningsarbejdet eller bliver en del deraf.
Da vi allerede under dagsordenspunktet omkring den udenrigspolitiske redegørelse har fremlagt vore bemærkninger vedrørende EU skal vi henvise dertil. Og dette var vores bemærkninger til Mads Peter Grønvolds forslag og med disse bemærkninger tager vi landsstyrets svarnotat til efterretning.
Jakob Sivertsen (A):
Til at starte med kan vi sige at udviklingen i verden økonomiskteknisk og i samhandelen at de enkelte lande ikke længere kan udelukke forbindelsen med andre lande, og derfor er vi i Grønland boende og hvis vi virkelig ønsker at få en stærk nation, hvor de vil være åbne og samarbejdsvillige og forstående med andre lande.
I det seneste år har vi gennem samfærdsel, teknisk, samhandlen og gennem medierne blevet verdensborgere således at vi gennem satellitter har mulighed for at følge med i alting i andre lande. Derfor er det nødvendigt at vi ikke arbejder hen imod en isolation netop i den periode hvor samhørigheden for alvor er kommet i fokus og vi skal være forberedte til overgangen til det 21. århundrede således at vi følger med efter de givne nye muligheder.
Vi kan fra Atassut vurdere at vore forbindelse med omverdenen er gode og at vores statsfællesskab med Danmark er udgangspunktet for vore forbindelser udadtil, idet vi som nation ikke har mulighed for selv at have kontakt med andre lande som EU, hvor vi ikke kan have selvstændige politiske aftaler.
Derfor er det for os i Atassut meget vigtigt at vi fortsat er sammen med Danmark også i forsvarssituationer, ikke mindst for at være med i den stadige distancerende samhandel med andre lande.
Takket være dagens situation i samhandlen med andre lande ikke mindst gennem vores eksportvarer fra havet er i stigende interesse udefra og da kvaliteten endnu forbedredes er vi tilfredse med i Atassut.
Ikke mindst da vi fik udenrigskontoret i Bruxelles er vores udenrigshandlen forbedret mærkbart og at forbindelsen endnu forstærkedes er vi i Atassut forberedte til at forstærke, hvilket vi hermed opfordre bliver taget alvorligt.
Forbindelsen til de nordiske lande sætter vi stor pris på i Atassut ikke mindst i Vestnorden Samarbejde hvor alle har ret til at udtale sig og hvor ansvaret rotere mellem alle medlemslandene har stor betydning.
Vore fælles interesser for fiskeriet har bundet os sammen og udviklingen af handlen af fisk også er med til at udvikle produktudviklingen og at vi skal arbejde godt sammen er betydningsfuldt og burde forstærkes.
At forslagsstilleren fokusere på i tilfælde af at vort land igen får medlemskab af EU vurderes med fordele og ulemper og at disse allerede på nuværende tidspunkt tages højde for er vi i Atassut meget forstående for. Og det er ikke mærkeligt fordi landsstyret i de seneste år har udvidet deres samarbejde med EU og at de fortsat stræber på at forbedre det.
Derfor mener vi i Atassut er passende fordi vore fiskeprodukter i samarbejde med EU burde bane vej for vores handel ikke mindst med hensyn til vores udenlandshandel, at ingen overtager vores plads må landsstyret værne om, idet vi i Atassut er vidende om at forskellige lande udvider deres territorier ikke mindst med hensyn til eksportmarkederne.
Landsstyret forsikre os i deres svarnotat at samarbejdet med EU i de næste 3-4 år må vi samle os om således at vi sikre os samarbejdsaftalen bredest muligt sikres, støtter vi fuldt ud fra Atassut.
Idet siden vort lands udmelding fra det daværende EF som nu er blevet til EU i 1984 er udviklingen gået meget hurtigt i EU-medlemslandene og udviklingen er gået sådan at revurdering af vores forhold til EU fortsat må tages op til overvejelse.
Derfor er vi i Atassut blevet spændte på at EU holder sin konference i år 2002 her i landet som landsstyret talte om i deres svarnotat, således at vi får de bedste resultater ud af det.
Med disse ord fra Atassut tager vi forespørgselsdebattens afgiver og landsstyrets svarnotat til efterretning.
Paninnguaq
Olsen (IA):
Tak. IA skal fremkomme med følgende bemærkninger til forslag til forespørgselsdebat om at undersøge mulighederne for samarbejde med andre lande vedrørende udvikling i Grønland fremsat af landstingsmedlem Mads Peter Grønvold.
Efter IA’s opfattelse fremsætter forslagsstilleren et klart forslag til forespørgselsdebat om at tilvejebringe mulighederne for medlemskab i EU.
Dertil skal IA kort bemærke at man stadig tydeligt husker at den grønlandske befolkning 2 gange har været til afstemning vedrørende spørgsmålet om medlemskab af EU første gang i 1972 og anden gang i 1982. Begge gange sagde det grønlandske folk klart nej og derfor mener IA ikke at der er nogen grund til at udsætte befolkningen for endnu en afstemning om medlemskab af EU.
Selvom vi ikke er medlem af EU nu at IA tilfredse med samarbejdet med EU og skal blot henvise til vore bemærkninger om EU i den foregående debat om udenrigspolitisk redegørelse under punkt 11. IA anser det for meget vigtigt med de igangværende undersøgelser og vurderinger for at finde udveje til mere selvstyre hos det grønlandske folk end det er tilfældet i dag. Og finder det også vigtigt at det fortsætter. For vi har hårdt brug for alle mulighederne i vores bestræbelser på at blive et frit og selvstyrende folk og IA vurdere at vi som aldrig før har brug for med ansvarsfølelse og samlet at følges ad. Desuden skal vi inkludere de lande som vi har lært af om udviklingen og ikke mindst ved optimalt at udnytte vore opnåede erfaringer indenfor samarbejde.
IA tror på at et selvstyrende folk sætter gang i udviklingen i landet og det arbejder vi henimod.
Og med disse korte bemærkninger tilslutter IA sig ikke
forslagsstillerens forslag til forespørgselsdebat. Tak.
Mogens Kleist
(K):
Tak. Kandidatforbundet støtter naturligvis forslagsstilleren fuldt ud, idet vi jo også må vurdere vort lands stilling på ny og det ligeledes nødvendigt at vurdere hvordan vi fremover vil forholde os til handelssamarbejdet.
Der er nu gået 16 år fra vi meldte os ud af EU. Det daværende landsstyre lovede borgerne at en masse ting ville blive billigere, men det modsatte blev tilfældet da vi kom ud af fællesskabet.
Flertallet i befolkningen sagde nej for at undgå at vores folk bliver styret af andre og for at undgå at vort land bliver styret af EU.
Når vi kigger på EU i dag, kan vi sige at den vokser konstant også fordi blandt andet de baltiske lande har søgt om indmeldelse i EU. De andre landes interesse ligger i at vi er stærkere ved fællesskab men enhver ved at vi grønlændere helst ville gå vores egne vej. Men hvis EU fortsat bliver større så må vi genvurdere vores stilling i forhold til EU på sigt og tage stilling til om vi fortsat vil stå udenfor eller om vi skal følge aktuelle stilling. Dermed ikke sagt at vi skal gøre det i hu og hast. Vi skal foretage en fælles vurdering i dialog med borgerne, de handlende, fiskerne og arbejderne. I bestræber vores land på at etablere samarbejde med EU på flere områder og det mener vi er på sin plads, men vi må genvurdere vores stilling som OLT-partner indenfor EU og tage stilling til på hvilke områder vi skal foretage de mest hensigtsmæssige korrektioner.
Vi må spørge os selv om EU i dag er i stand til at ramme vores økonomi sådan uden videre ved at de eksempelvis opstiller strengere krav og det mener vi sagtens kan være tilfældet. Vi er spændt på landsstyreformanden allerede har givet udtryk for hvordan et større samarbejde med EU vil udvikle sig i den kommende tid.
Vi må spørge os selv hvad der så ville ske, hvis landsstyreformandens tiltag ikke bliver realiseret. Hvis EU begynder at kræve mere, hvilke konsekvenser vil disse så have både økonomisk og handelsmæssigt og her tænker jeg på fiskene som vi kan indføre til EU uden afgifter. Tiden er derfor inde til at vi må vurdere disse forhold. Der er meget at sige om det fremlagte og vi kan derfor udmærket godt forstå forslagsstilleren men uanset det så må vi sætte os ned og vurdere vort lands fremtidige placering i det store spil.
Med disse bemærkninger tager vi landsstyreformandens svar til efterretning og skal udtrykke at vi vil være part i debatten sammen med samfundsborgerne. Tak.
Per Berthelsen (løsgænger):
Tak. Fra min side skal jeg blot lige nævne at forslagsstillerens debat anser jeg for at være meget interessant også fordi jeg mener at de gamle afstemninger er ved at være lidt forældede.
Efter denne beslutning har forholdene ændret radikalt hvorfor jeg mener at den stillingtagen der er blevet taget for mange år siden, den kan vi ikke blive ved med at bruge. Hvorfor jeg gerne ville opfordre til selv om jeg ikke anser det for at være nødvendigt at man tager en ny afstemning op, men skal blot understrege at man vurdere hvilke muligheder man har i forhold til EU.
Det fremsatte forslag er meget interessante, hvorfor jeg
håber at man indtil EU’s møde i Grønland, der bruger man tiden op til mødet,
hvor man indhenter forskellige oplysninger således at de kan danne grundlag for
en videre stillingtagen. Tak.
Jonathan
Motzfeldt (S):
Med hensyn til landsstyret der skal jeg ikke komme med større bemærkninger til de faldne bemærkninger idet vi allerede har drøftet disse forhold i forbindelse med udenrigsdebatten og der allerede er fremkommet omfattende bemærkninger.
Og til Siumuts ordfører Simon Olsen skal jeg sige, at man ud fra Mikael Petersens forslag skal vi hertil foråret, der er man ved at forberede en redegørelse vedrørende udenrigsforhold og udenrigshandlen og da det også har stor berøringsflade med EU, hvorfor de så vil blive inddraget i denne redegørelse.
Og til Atassuts ordfører Jakob Sivertsen skal jeg sige, at Atassuts ordførertale har god forståelse for landsstyrets initiativer og dermed en støtte til det. Det er jeg meget glad for fordi Atassut også i forhold til EU også har været imod beslutningen og dermed også lever med en flertalsbeslutning og som opposition har Atassut også fået forståelse for at der er muligheder for samhandlen med EU selvom Grønland står udenfor. Og mellem Atassut og Siumut er der så en god forståelse for det.
Og det nuværende landsstyrekoalisation der tænker man ikke blot på den kommende møde til næste, men at man ønsker en større forståelse i forhold til det arktiske vindue. Der har vi samarbejdet om.
Og til Atassuts ordfører skal jeg også nævne at vi ikke kan gå udenom rigsmyndighederne, men til det skal jeg sige, at vi siden hjemmestyrets indførelse altid har været glade for at den danske udenrigsminister og på hans vegne hvor det blev sagt om det arktiske vindue i Helsinki i Finland, hvor jeg har repræsenteret Danmark og i Barrow i Arctic Council, der har jeg også været leder af den danske delegation og dermed også varetaget udenrigspolitiske ting. Resultaterne må har været gode, fordi der ikke kom nogen kritik og vi må også glæde os over at vi selv har måttet repræsentere det danske rige i forhold til det arktiske samarbejde.
Og jeg er således glad for at vi i forbindelse med det nordiske samarbejde som vi allerede har behandlet her og her er det nødvendigt at vi løbende har en dialog med Island vedrørende fiskeriet, hvilket vi også planlægger.
Og med hensyn til Færøerne så skal vi sige at vi også har et godt samarbejde gennem Vestnorden samarbejde og i landsstyret lægger også vægt på at Færøerne også selv finder en løsning vedrørende deres stilling indenfor rigsfællesskabet og det respektere vi, fordi vi synes at de selv må klare de ting, der vedrører dem. Og jeg har også bemærket at Færøerne respekterer vores stillingtagen til det også fordi landsstyret også har godt kendskab til at vi har nedsat en selvstyrekommission og at vi selv føre en dialog med danskerne vedrørende rigsfællesskabet og at man så også på den måde prøver på at gøre os ligeværdige indenfor rigsfællesskabet.
Og derudover så sagde IA under deres ordførerindlæg, hvor jeg har bemærket som jeg også sagde til Atassut at såfremt flertallet blandt befolkningen ønsker det også fordi det er et demokratisk land vi lever i. Såfremt flertallet ønsker at vi endnu engang tager en afstemning, det må man så respekterer, men på nuværende tidspunkt også i landsstyret som IA’s ordfører også nævnte det, så anser vi ikke at det er tidspunktet for at arbejde for en afstemning.
Og til Mogens Kleist skal jeg nævne med hensyn til OLT-ordningen og der kommer en ny ordning som træder i kraft til december, hvor Grønland ligesom andre oversøiske lande og territorier, der vil man så også ligesom andre OLT-lande kunne få tilskud til anlæggelse af veje og lufthavne.
Og det er kun gennem vores fiskeriaftale hvor EU betaler noget til Grønland. Og vi har arbejdet for at få større del i kagen også dengang vi var i koalition med Atassut og de ting jeg lige nævnte før nemlig det Arktiske vindue og den arktiske dimension, det er det som vi vil arbejde indenfor.
Og med hensyn til EU’s arktiske dimension og det første de så fremsatte havde EU tænkt sig at sætte en streg mellem Island og Grønland, hvor Grønland var udenfor det Arktiske vindue.
Men det vi har fremsat sammen med de nordiske lande, der har man så inddraget Grønland med og det har man så gået ind for fra EU og det er så et resultat af vores sammenhold, også her i salen, hvorfor EU nu har medtaget Grønland med i den arktiske dimension og det er så også noget som har været støttet under vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske drøftelser her i salen og jeg er glad for at EU også har inddraget Grønland nu.
Til det som løsgængeren Per Berthelsen var inde på, så jeg blot gentage at ser man på udviklingen generelt som Kandidat forbundet og andre pegede på, så er der mange lande som gerne vil komme ind i EU og der må vi også arbejde for at Grønland ikke kommer i klemme. Og skal jeg tage de kommende initiativer, så skal jeg nævne at når samlingen her er færdig, så tager jeg til Bruxelles, hvor vi også kommer til at drøfte ikke bare Grønlands fiskeriaftale, men Grønlands placering i forbindelse med den arktiske dimension og det er også noget som vi skal arbejde for, ligesom det møde som skal afholdes i Ilulissat, hvor Danmark har formandskabet, der arbejder både udenrigskontoret og vores kontor i Bruxelles, de deltager i det forberedende arbejde.
Og Jakob Sivertsen (A) nævnte også vores kontor i Bruxelles og jeg skal nok viderebringe hilsnen, men de fortløbende arbejdsopgaver og de opnår også gode resultater på vores vegne og dermed også hele tiden gør EU opmærksom på Grønlands eksistens.
Endnu engang vil jeg gerne sige tak til forslagsstilleren Mads-Peter Grønvold (K), således at det har givet os mulighed for at præcisere vores initiativer og det er et punkt som vi kommer til at vende tilbage til ved forårssamlingen, hvilket jeg endnu engang blot ville sige fra Landsstyrets vegne.
Ole Lynge, (IA)
Så er det Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA), derefter Mads-Peter Grønvold (K), men først Josef Motzfeldt.
Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA)
Som Inuit Ataqatigiit’s formand, så vil jeg gerne pege på at der er et par huller som vi må passe på og være varsom overfor. Et af de ting som vi må passe på, er, at vi også sikrer vores troværdighed som land, mens vi på den ene side forhandler om vores OLT-ordning, at vi ikke skal blande et eventuelt EU-medlemskab ind i denne sag, fordi selv om vi er medlem udenfor EU så kan vi også sætte dagsordenen inden for EU på grund af vores nuværende situation. En af de ting som kan være mere interessante i at undersøge nærmere er, at det europæiske union som nu består af 15 lande i den kommende tid som også kan blive flere lande og at vores land ligger mellem NAFTA og EU, hvor det for vort land ville være meget interessant at undersøge mulighederne for at for eksempel var vi førsommeren til et møde i Canada, hvor man drøftede beskyttelse af de oprindelige befolkninger, primært fra den canadiske premiereminister ... side. Vi har et problem for så vidt angår nordamerika, det vedrører vores eksport af sælkød, hvor USA har totalforbud mod import af sådanne sager som også har ramt Canada og Mexico. Fra sydpolen til nordpolen har disse lande et samhandels samarbejde, og vi må også fra Inuit Ataqatigiit’s side at vi også bør undersøge de muligheder der indenfor NAFTA, vi kan udnytte vores situation bedre ved at vi ligger imellem to store handelsblokke ved at vi også kan bygge bro mellem de to forskellige blokke NAFTA og EU, hvorfor jeg mener at vi må fastholde, at vi må også udvide handlen uden at give for meget og at vi åbner op for yderligere udviklingsmuligheder og hvis OLT forhandlingerne skal virke troværdige, så må vi holde os på samme linie og ikke for eksempel snakke om medlemskab i EU med mere.
Ole Lynge, (IA)
Så er det forslagsstilleren Mads-Peter Grønvold (K), derefter Mogens Kleist (K), men først Mads-Peter Grønvold.
Mads-Peter Grønvold (K)
Til Landsstyreformandens svarnotat, for hans positive modtagelse af mit medlemsforslag, det siger jeg tak.
Jeg har også stor forståelse for Siumut’s ordførers indlæg, da det som sagt af Siumut’s at dette har sammenhæng med Landstingsmedlem Mikael Petersen’s forslag, da mit forslag har et lignende karakter.
Til Atassut’s forskellige budskaber, med støtte til mit forslag, dem tager jeg også godt i mod. Der er selvfølgelig nogle ting der skal vurderes nærmere.
Til Inuit Ataqatigiit’s ordfører støttede ikke klart mit forslag, men præciserede blot, at vi bør blive udenfor EU og jeg har også forståelse for Kandidat forbundets støtte til mit forslag, ligesom jeg også forstår på Per Berthelsen’s forslag, at han går ind for forslaget, at der er behov for nøje undersøgelser.
Baggrunden for mit forslag er, at samarbejdet indenfor EU til stadighed styrkes på forskellige områder og at EU der igennem bliver også bliver stærkere udadtil. EU-landene forsvarer deres eksport ved at de for eksempel giver store tilskudsordninger til deres eksport økonomisk, således at EU’s eksport bliver konkurrencedygtigt. Og hvis man skal deltage i en sådan konkurrence, så kan man, hvis man sidder udenfor, så kan dette være en svaghed i vores økonomi, hvorfor vi til stadighed bør undersøge alle muligheder der kan være med til at forbedre vort lands økonomi. Baggrunden for mit forslag er ikke at jeg ønsker et medlemskab her og nu, men har efterlyst hvilke de fordele som Grønland kan have ved et eventuelt EU-medlemskab på nuværende tidspunkt, hvilke fordele kan der være, hvilke ulemper skal der være også kontra hvis vi sidder udenfor med mere. Der må nærmere undersøgelser til for at klarlægge forholdene, således at befolkningen også har et bedre udgangspunkt i deres fortsatte debat om vores relationer til EU, hvorfor jeg stadigvæk lægger vægt på at vi til stadighed revurderer forholdene, som jeg tidligere har sagt hvilke fordele vort land ville have hvis vi bliver medlem af EU, mens man på den anden side hvilke bagdele der er ved at vi forbliver udenfor.
Som sagt er vores konkurrencedygtighed ikke stærkt, selv om vi gerne vil have forbedret vores økonomi, for eksempel så kan vores produktion ikke konkurrerer overfor importerede madvarer fordi der er så store tilskud, at vi ikke kan konkurrere med disse prismæssigt med vore egne produkter, hvorfor der er flere forhold der bør kunne revurderes nærmere. I landsstyrets svarnotat fremgår det at man arbejder for et øget samarbejde og det er jeg glad for, jeg vil til stadighed derfor i de kommende år vurdere samarbejdet, der vil selvfølgelig altid være en mulighed, vi bør ikke placere vort land sådan at vi har allerede to gange stemt om at vi ikke bør blive medlem af EU, men i takt med den stigende samarbejde i EU og ved at flere lande bliver medlemmer, så kan vi måske i sidste ende blive nødsaget til at blive fuldgyldigt medlem af EU for at sikre vores konkurrenceevne, hvorfor man allerede på forhånd ikke kan udelukke at dette kan være en mulighed.
Ole Lynge, (IA)
Så er den næste Mogens Kleist, Kandidat forbundets ordfører for anden gang.
Mogens Kleist
(K)
Til Jonathan Motzfeldt’s bemærkninger siger jeg tak herfor og til Tuusi, skal jeg sige vedrørende EU og NAFTA og vores situation og placering, dem tager vi til efterretning, men det vi gerne vil sige nu er, at vores nuværende fiskeriaftale skal revurderes i 2003. Vi må på nuværende tidspunkt være klar til også at se på fremtiden, vi må planlægge på lidt længere sigt hvis vi skal sikre at være forberedt til at vi måske kan få en anden EU-aftale når EU-aftalen udløber om 5 år. Vort land har et stort fiskerieksport og hvis priserne vil falde voldsomt om 2 år og hvis vi skal revurdere fiskeriaftalen med EU og hvis EU siger, at de ikke længere kan betale sig at have en sådan aftale, så må vi også allerede nu kunne sige, hvad konsekvenserne eventuelt vil blive. Vi skal ikke blot være navlebeskuende men også kunne planlægge på længere sigt. Ikke fordi vi nu skal ind i EU her og nu, men at vi allerede på forhånd ved hvilke goder der kan være og hvilke fordele vi kan udnytte også i fremtiden, hvorfor jeg blot tager til Landsstyrets orientering at så glæder vi os til Landsstyrets forelæggelse til forårssamlingen, ligesom vi også gerne ser og ønsker at Landsstyret foretager en planlægning med lidt længere horisont og vi ser frem til at deltage i den fortsatte debat.
Vi planlægger normalt over 5 år, men hvad med om 10 år. Vi plejer også at kunne planlægge på længere sigt. Vi bør derfor være vågne overfor dette og allerede på nuværende tidspunkt planlægge i tilfælde af at vi ikke får så god en aftale med EU fremover. Tak.
Ole Lynge, (IA)
Så er det Paninnguaq Olsen Inuit Ataqatigiit’s ordfører for
anden gang. Paninnguaq Olsen
(IA).
Paninnguaq
Olsen (IA)
Først skal jeg lige præcisere at med hensyn til udlandet og vores samarbejde med dem, som vi er tilfredse med, det har jeg allerede kort benævnt her og da vi allerede har drøftet dem den 25. oktober i forbindelse med udenrigspolitisk redegørelse, der havde Inuit Ataqatigiit en omfattende ordførertale.
Og til Mads-Peter Grønvold skal jeg blot nævne, idet han påpegede Inuit Ataqatigiit siger at de gerne vil gå enegang og her skal jeg blot præcisere at vi i Inuit Ataqatigiit lægger vægt på at vi også har andre samarbejdspartnere, ikke blot kun EU, også med hensyn til de oprindelige folk, som vores formand allerede har været inde på, der lægger vi vægt på samarbejde og det prioriterer vi. Det er ikke sådan at vi har lyst til at gå enegang, men det er nødvendigt at man løbende vurderer og det er nødvendigt med de erfaringer vi efterhånden indhøster med vores samarbejde. Selvfølgelig kan det være interessant at spørge borgerne om de er interesseret i at blive medlemmer igen af EU og der er det nødvendigt at borgerne så er med i denne debat der så skal pågå. Men fra Inuit Ataqatigiit’s side anser vi ikke det at det er på tide at vi spørger borgerne nu.
Ole Lynge, (IA)
Og den sidste der får ordret er Landstyreformand Jonathan Motzfeldt (S).
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S)
Jeg skal nævne at spørgsmålet om medlemskab eller ikke medlemskab, det er ikke det vi taler om på nuværende tidspunkt og forslagsstilleren Mads-Peter Grønvold og Mogens Kleist sagde under sine bemærkninger anden gang, så har man så prøvet på at veje det imod hvilke fordele vi har og skal man veje det, så skal jeg kort sige at siden vi meldte os ud af EU, så kan vi selvfølgelig vurdere hvor meget vi har fået fra EU. Og ser vi på de indtægter vi får gennem fiskeriaftalen og ser vi på det så kan vi regne ud hvor stor en indtægt vi har fået. Og vi kom også væk fra den metode som Danmark gjorde dengang vi var medlem og der plejede Danmark at modregne det beløb som vi fik fra EU og det problem er vi nu kommet over, det vil sige at det beløb vi har fået fra EU det går direkte i Grønlands kasse. Og uden at se på kronerne direkte så kan vi godt se på den politiske baggrund, hvor man i 72 der sagde flertallet i Grønland, at de ikke vil være EU og vi lavede en underskriftsindsamling som vi gav videre til Statsminister Jens Otto Kragh og jeg leverede disse underskrifter personligt til Jens Otto Kragh, hvor jeg sagde at man skulle udskyde afgørelserne for Grønland, der var jeg så til kaffe hos Statsministeren, hvor det så blev sagt fra hans side, at da vi ikke havde fået hjemmestyre endnu, så måtte vi ligesom Danmark deltage i folkeafstemningen hvor Færøerne selv fik lov til at holde deres afstemning.
Men en ting som ikke har ændret sig er, at vi nu står udenfor og i lighed med andre som står udenfor for eksempel Norge, Island og Færøerne som er de tætteste på EU, de har så hver deres anstrengelser med forhandlinger til deres bedste, for dermed ikke at komme i klemme, men hvor man skal være placeres, så må vi også se på de fordele der er for Grønland. Og en ting man allerede ved er, og så EU også ved, er at vi kan samarbejde om det forskningsmæssige område og udviklingen af Grønland, fordi miljø også er noget der vedrører resten af Grønland. Det er sådan nogle ting vi kan samarbejde om, ligesom vi også har opnået gode resultater indenfor det uddannelsesmæssige område, hvor man kan sende deuddannelsessøgende over alt rundt omkring i verden. Det vil sige kort sagt så anser Landsstyret vores placering udenfor EU sådan at det er et problem. EU er en realitet vi har indgående kendskab til dens fiskeripolitik, det er et område som vi får mange penge ud af og med hensyn til Mogens Kleist’s bemærkninger vedrørende 2003, hvor der så vil være midtvejsforhandlinger indenfor fiskeriaftalen, men i den forbindelse det der allerede er indgået om det økonomiske aftaler det er noget bliver fastholdt, det kommer til at blive udbetalt i de alle 6 år, men afhængig af hvor store torskeforekomsterne for eksempel er, så vil de også danne grundlaget for en ny vurdere, men igennem det arktiske vindue, så er det selvfølgelig også noget hvor vi kommer til at snakke om blandt andet støtte til udvikling med mere.
De danske Socialdemokrater og oppositionen, det vil sige Venstre, der respekterer alle sammen at Grønland står udenfor EU og selv om de ikke er helt enige med os deri, så respekterer de det og de stiller også deres kontorer til rådighed og samarbejder med vores kontor for at varetage Grønlands interesser og det er man også godt tilfreds med og jeg er glad for at man også særskilt har bemærket vores kontor i Bruxelles arbejde.
Ole Lynge, (IA)
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet og dermed er vi så også færdige med behandlingen af punkt 71.