|
Dagsordenspunkt 02 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 15. september 2000
Ole Lynge, Landstingets formand, Inuit Ataqatigiit.
I henhold til vores dagsorden, så er det punkt 2 vi nu er nået frem til, og det er redegørelse for dagsordenen, og da jeg så skal fremlægge punktet på vegne af Formandsskabet, så vil jeg gerne anmode den første Næstformand, Anders Andreassen om at lede mødet, mens jeg fremlægger punktet.
Anders Andreassen, Siumut.
Tak. Og den næste, der nu får ordet er den genvalgte Formand for Landstinget, Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit.
Ol Lynge, Landstingets formand, Inuit Ataqatigiit.
Og det er så redegørelse for dagsordenen, jeg skal fremlægge. Og jeg vil gerne indlede denne redegørelse for dagsorden med nære generelle bemærkninger; Nogle af bemærkningerne har de skiftende formænd ganske vist været inde på tidligere. Formandsskabet er også klar over, at enkelte medlemmer ikke ligefrem vil glæde sig over disse bemærkninger, men det er åbenbart nødvendigt at gentage disse med få års mellemrum.
Alt for mange medlemsforslag Formandsskabet modtager op til landstingssamlingerne bærer præg af, at de er nedfældet i sidste øjeblik før indsendelsesfristens udløb.
Denne samling er desværre ikke nogen undtagelse. Nogle af forslagene er formuleret så upræcist, at både medarbejderne i Landstingets Bureau og medlemmerne af Formandsskabet må nærlæse disse for at finde ud af, ja enkelte gange nærmest gætte sig frem til hvad forslagsstillerens nærmere ærinde er. Det burde være klar for enhver, at den slags forslag udsætter vores tolke overfor endnu større problemer.
For hvad enten vi kan lide det eller ej, så er situationen jo den, at alt skal oversættes fra grønlandsk til dansk eller omvendt.
Jeg og mine forgængere har sagt det før, men jeg bliver nødt til at gentage, at medlemmerne i højere grad end det åbenbart er tilfældet bør gøre sig klar, at de som medlemmer af Landstinget primært er valgt til at være lovgivere for dette land. Dette er forbundet med et ganske stort ansvar og dette ansvar bør efter Formandsskabets mening forvaltes med en tilpas portion ydmyghed.
Vi skal gøre os klart, at Det Rådgivende Landsråd blev afskaffet ved udgangen af april måned 1979, og at Landstinget er en parlamentarisk forsamling. Hvis alt for mange medlemmer ikke har noteret sig dette risikerer vi, at nogle med rette vil fortsætte med at kritisere os for at agere Kommuneråd, og vi risikerer ligefrem at sætte Landstingets anseelse over styr.
Jeg vil minde medlemmerne om, at hvis de ønsker art indhente konkrete oplysninger fra Landsstyret, så kan det ske ved at fremsende skriftlige spørgsmål til Landsstyret - året rundt - uden at afvente landstingssamlingerne. Koncentrationen af spørgsmål til Landsstyret omkring samlingerne forstærker arbejdspresset unødigt.
Efter disse belærende ord skal jeg gentage et tidligere fremsat tilbud fremsat overfor medlemmerne endnu engang, nemlig at de er mere end velkomne til at søge råd i Bureauet, hvis de er i tvivl. Tilbuddet gælder hvad enten medlemmerne ønsker at indhente faktuelle oplysninger eller at vurdere hvilken behandlingsform der vil være hensigtsmæssigt i en konkret situation.
Der er en del medlemmer der benytter sig af det tilbud, og dette afspejler sig ved, at deres forslag som regel er lige til at gå til. Det er ønskeligt, at endnu flere benytter sig af dette tilbud og det vil i sidste ende resultere i besparelser i tid og penge samt færre løftede fingre i forbindelse med behandlingen af dette punkt.
Formandsskabet skal henvise til allerede omdelt forslag til dagsorden og skal indstille, at samlingens sidste dag seneste bliver tirsdag den 14. november 2000.
Landsstyret har til efterårssamlingen fremsat 7 forslag til landstingslov og landstingsforordning og 9 forslag til ændring af landstingslov og landstingsforordning. Endvidere har Landsstyret fremsat 3 forslag til landstingsbeslutning. Derudover har Landsstyret fremlagt Udenrigspolitisk Redegørelse der efter Forretningsordenen altid skal forhandles. Endelig har Landsstyret anmodet om at 2 redegørelse forhandles.
Formandsskabet har efter Forretningsordenens § 34 stk. 4 givet tilladelse til forhandling af disse redegørelser.
Landsstyret har efter Forretningsordenens § 41 anmodet om, at Landstinget giver dispensation fra fristen på 1 måned for aflevering af punkter der anmodes optaget på Landstingets dagsorden for følgende sager, og det er så punkt 13 som er Udenrigspolitisk Redegørelse og punkt 22 Forslag til Landstingslov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke. Og punkt 27, Forslag til landstingsforordning om leje af boliger, punkt 64 Forslag til Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven. Punkt 65, Forslag til Landstingets udtalelse til lov om ændring af Kriminalloven for Grønland.
Landstingets Formandsskab skal ikke uden betænkeligheder indstille, at Landstinget giver den ønskede dispensation. Denne betænkelighed vedrører i særlig grad punkt 64, nemlig Forslag til Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven.
Jeg har lige en berigtigelse fra Landstingets Formandsskabs side, nemlig vedrørende dette punkt 64, og at det først er blevet fremsat overfor undertegnet i dag, og Formandskabet kan forstå, og jeg vil gerne indstille overfor Landsstyret, at man er tilbageholden med fremsættelse af forslag på et sådan tidspunkt som det har været tilfældet i dag.
Og Landsstyret har efter Forretningsordenen § 29 stk. 2 anmodet om, at Landsstyret får lov til mundtligt kort at redegøre for følgende forslag, nemlig punkt 10, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde og punkt 12, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommune og punkt 14, Forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, nemlig is- og vandeksportloven. Og så er der punkt 15; Forslag til Landstingsfinanslov år 2001, punkt 18, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, og punkt 19, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførelsesafgifter.
Og så er der punkt 20, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, og punkt 21, Forslag til Landstingslov om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug, og punkt 22, Forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke, og punkt 23, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet. Så er det punkt 24, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om orlov med videre og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Og punkt 27, Forslag til landstingsforordning om leje af boliger, punkt 28; Forslag til landstingsforordning om fordeling af tips- og lottemidler og punkt 29, Forslag til landstingsforordning om søfartsuddannelser.
Formandsskabet har besluttet at imødekomme Landsstyrets anmodning.
Landstingets medlemmer har indsendt 82 forslag. Af disse skal Formandsskabet indstille, at 30 forslag behandles som forslag til landstingsbeslutning, 13 forslag som forespørgelsesdebat og 44 som spørgsmål til Landsstyret. Og endelig indstilles 5 forslag som afvist.
Medarbejderne i Landstingets Bureau har kontaktet de medlemmer, hvis forslag er indstillet behandlet som forslag til Landstingets beslutning eller forespørgselsdebat. De medlemmer hvis forslag er indstillet henvist som spørgsmål til Landsstyret og som selv havde ønsket en anden behandlingsform har efter forretningsordenens § 40 fået skriftlig meddelelse om, hvorledes Formandskabet agter at indstille deres forslag behandlet. Og det samme gælder de medlemmer hvis forslag Formandsskabet indstiller afvist.
Formandsskabet har selv fremsat forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. Da dette forslag er fremsat for sent i henhold til fristen for fremsættelse af forslag skal Formandsskabet indstille, at Landstinget efter Forretningsordenens § 41 giver dispensation for fristen i forretningsordenens § 39. Formandsskabet skal meddele, at Formandsskabet ønsker at forelægge forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. mundtligt.
Derudover er 2. behandlingen af godkendelse af Landskassens regnskaber optaget på dagsordenen da Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber vil afgive betænkning. Formandsskabet skal bemærke, at nogle udvalg på tidligere samlinger har anmodet om, at 2. behandlingen af nogle forslag udsættes til en senere samling. Formandsskabet skal anmode disse udvalg om, at meddele Formandsskabet, hvorvidt udvalgene agter at afgive betænkning på denne efterårssamling. Hvis udvalgene agter at afgive betænkning på denne efterårssamling vil 2. behandlingen af forslagene blive optaget på dagsordenen. Endelig er der valg af Landskassens revisor optaget på dagsordenen.
Formandsskabet skal gøre opmærksom på, at tiltræder Landstinget nærværende redegørelse for dagsorden, så har Landstinget dermed også efter Forretningsordenens § 35 stk. 2 afgivet samtykke til, at de 13 forannævnte forespørgsler kan stilles samt givet dispensation efter Forretningsordenens § 41 til de punkter der er fremsat for sent i henhold til fristen i Forretningsordenens § 39 kan behandles på denne samling.
Og med disse bemærkninger skal Formandsskabet indstille, at Landstinget tiltræde de omdelte forslag til dagsordenen, og redegørelsen for dagsordenen vil blive taget op igen, hvis der opstår behov herfor.
Og jeg skal jo også afslutningsvis gerne takke Landstingets nestor, Otto Steenholdt for hans ledelse af mødet ved åbningen.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og inden vi går videre så er det også på sin plads, at når jeg nu også er blevet valgt som 1. næstformand for Landstinget, og det er jeg glad for, og det vil jeg også gerne takke for, og tillykke til Ole Lynge, idet du netop er blevet valgt som formand.
Men nu går vi videre til partiernes ordførere og Kandidatforbundets ordførere.
Først er det Ruth Heilmann på vegne af Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Og her i forbindelse med åbningen af denne åbning, der vil vi gerne takke Otto Steenholdt for hans velkomst, og jeg vil også ønske godt arbejdslyst til det nye Formandsskab. Og vi vil fra Siumuts side takke Landstingsformanden for hans redegørelse for dagsordenen, og som sædvanlig behandlede vi den fremlagte redegørelse med omhu og har så følgende bemærkninger.
Vi skal til at starte Landstingets indeværende efterårssamling tidligere end sædvanligt og med vemod over den dejlige sommerferie skal vi til at behandle vigtige sager for befolkningen og samfundet.
Fra Siumut mener vi, at der er spændende og tunge sager imellem, og vi ser frem til det, og som sædvanlig er vi parate til at deltage i behandlingen.
Vi har fra Siumuts side krævet, at udvalgene reduceres samt at arbejde smidiggøres, og derfor ser vi meget frem til at finde løsninger omkring disse i denne samling.
En af de vigtige sager er smidiggørelse og lettere sagsbehandling i administrationen. Vi er på dette område alle i forvejen enige om, at vi trin for trin skal væk fra de mange afsatte midler, og de dertil knyttede ressourcer, og nu er tiden kommet til handling og realisering.
Formandsskabet foreslår en lang samling, og det er vi fra Siumut indforstået med, det er jo både vigtigt og ønskeligt, at Landstinget arbejder omhyggeligt. Men vi ved fra Siumut, at når samlingen trækker i langdrag kan landstingsmedlemmerne og personale blive trætte og det kan blive en hæmsko for kvaliteten i sagsbehandlingen. Derfor mener vi fra Siumut, at samlingens længde skal vurderes igen, og således undgå en unødigt lang samling. Vi mener, at det bl.a. er muligt, at holde samlingen på torsdag og fredage, og nogle gange starte møderne kl. 10. På denne måde mener vi i Siumut, at samlingen kan afkortes med helt op til 10 dage.
Således ønsker vi fra Siumut, at Formandsskabet tager dette til vurdering, og vil samtidig sige, at vi selvfølgelig står klar til at samarbejde. Endvidere er vi også parate til at komme med forslag til sammenlægning af nært tilknyttede dagsordenspunkter. Samtidig er vi fra Siumut åbne overfor, at en del af forslagene fra medlemmerne som er henvist til administrativt besvarelse og er henvist til forespørgsler bliver indlemmet til relevante dagsordenspunkter. Eksempelvis forslaget fra Landstingsmedlem Hans Enoksen vedrørende boliglån samt forslag om at Grønlands hjemmestyreejede selskaber afsætter midler til personalekurser. Det sidstnævnte er relevant til Landstingsmedlem Lars Karl Jensens forslag om forholdsregler overfor Grønlands hjemmestyreejede selskabers hjemsendelse af ansatte p.g.a. råvarermangel. Disse punkter kan slås sammen til 1. dagsordenspunkt.
Og ligeledes Landstingsmedlems Ruth Heilmanns forslag om, at personer der får tildelt rensdyrkvoter får mulighed for selv at bestemme hvor de vil jage. Det mener vi fra Siumut vil
være interessant at behandle, og her mener vi at forhold omkring jagt på rensdyr og moskusokser endnu trænger til en tilbundsgående behandling.
Med disse ord tager vi fra Siumut Formandsskabets redegørelse for dagsorden til efterretning, og godkender den, idet vi håber at Formandsskabet med accept vil vurdere vores bemærkninger.
Tak. Og den næste der får ordet er Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Tak. Vi siger også tillykke til genvalget af Ole Lynge som formand, og vi siger tak til de øvrige medlemmer af Formandsskabet og nestoren Otto Steenholdt.
Atassuts bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen vil blive uddelt senere. Vi skal fra Atassut allerede nu tilkendegive at vi agter at godkende den fremlagte redegørelse for dagsordenen, også fordi dagsordenen vil blive fremlagt kontinuerligt under samlingen afhængig af de eventuelle ændringer.
Formandsskabets misbilligelse af, at der stadigvæk er alt for mange medlemsforslag som bliver afleveret lige umiddelbart før indsendelsesfristens udløb, hvoraf nogle er upræcist formuleret har vi fra Atassuts side meget stor forståelse for og er også enige i Formandsskabets påpegninger. Jeg vil hermed benytte lejligheden til at erindre, at vi landstingsmedlemmer har tidligere fået kursus i forretningsgangene. Endvidere skal vi fra Atassut endnu engang opfordre til, at også sekretærer for stående udvalg skal udnyttes bedre end hidtil.
Atassut er fuldstændig enig med Landstingsformandens udtalelser om, at hvis medlemmerne ønsker at indhente konkrete oplysninger fra Landsstyret, så kan det ske ved, at fremsende skriftlige spørgsmål til Landsstyret og uden at afvente landstingssamlingerne. Der er flere af os landstingsmedlemmer der fremsende skriftlige forespørgsler til Landsstyret uden at afvente landstingssamlingerne. Jeg selv har fremsat flere forslag som jeg ellers godt kan nævne. Jeg vil dog nøjes med at nævne min sidste forespørgsel som eksempel.
Jeg fremsendte en forespørgsel den 5. maj 2000 til det rette Landsstyremedlem i forbindelse med anlæggelse af vel fra Kangerlussuaq til indlandsisen og jeg efterlyste hvilke planer Landsstyret har m.h.t. transport og fangst i forbindelse med denne anlæggelse af vej. Baggrunden for denne forespørgsel var, at jeg personligt selv har set anlæggelsen af vej fra Kangerlussuaq til indlandsisen og fordi jeg er bange for, at nogle vil benytte vejen til transport af biler når rensdyrsæsonen starter.
Efter flere henvendelser og først efter hjælp fra Bureauet fik jeg efter 3 måneder svar fra Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Besvarelsen danske version er dateret den 1.8 og den grønlandske version den 8.8. altså først efter starten på rensdyr- og moskusoksejagtsæsonen. Formålet med besvarelsen er jo også det, at hvis man ikke er tilfreds med svaret eller hvis forespørgslen resulterer i en lov eller forordningsforslag, så skal den til videre behandling.
Landsstyreformanden har selv fra denne talerstol sagt, at han vil forsøge at opnå, at forespørgsler skal være besvaret inden 10. dage er gået. Jeg skal opfordre til at denne hensigt bliver efterlevet så hurtigt som muligt. Vi kræver at bliver mødt med større respekt som landstingsmedlemmer og som forespørgere.
Efter en gennemgang af redegørelsen for dagsordenen har vi i Atassut lagt mærke til, at medlemmerne har fremsendt meget enslydende forespørgsler og at disse er blevet opdelt i forskellige punkter. Derfor skal vi henstille, at Formandsskabet omvurderer den planlagte sidste mødedag til ca. midten af november måned, da dette synes at være for sent.
Vi skal fra Atassut tilslutte os Formandsskabets tilladelse til Landsstyrets anmodning om forhandling i henhold til § 34 stk. 4 i Forretningsordenen, og lidt betænkeligt skal vi også fra Atassut også tilslutte os Formandsskabets godkendelse af de forskellige punkter fra Landsstyret i henhold til Forretningsordenens § 41.
Atassut tilslutter sig Formandsskabets godkendelse af Landsstyrets anmodning om mundtlig fremlæggelse af 14 forskellige punkter i henhold til Forretningsordenens § 29 stk. 2.
Atassut respekterer at ethvert landstingsmedlem selv skal vurdere hvilke forespørgsler eller forslag som de ønsker at fremsætte. Dog skal Atassut fastholde en ny vurdering af, at enslydende forslag skal behandles under ét punkt.
Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig redegørelsen for dagsordenen.
Tak. Næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vedrørende redegørelse for dagsordenen som er blevet fremsat af Landstingsformanden den tager vi til efterretning og går ind for den. Men til trods herfor, så har vi nogle bemærkninger om, at Formandsskabet vedrørende dagsordensforslag for landstingsmedlemmerne der mener vi, at de må komme med nogle bemærkninger vedrørende disse.
Landstingets Formandsskab har jo medlemmer fra samtlige partier og Kandidatforbundet, og efter vores mening så må det være Landstingets Formandsskabs opgave vedrørende forslag fra landstingsmedlemmerne, at man i større grad orienterer medlemmerne. Og fra Inuit Ataqatigiit skal vi overfor Formandsskabet opfordre til, at man har et større samarbejde i Formandsskabet, idet vi mener, at vi tilstadighed skal behandle dagsordenspunkterne og det må ophøre.
Og vi mener også, at det er nødvendigt, at man afholder samlingen til den 14. november, idet man igennem de seneste år også har været inde på, at man ikke haster samlingen igennem.
Fra Landstingets Formandsskab og vedrørende de ting, der er blevet fremsat fra deres side, der skal vi blot nævne at vi er enige i resten af tingene, ligesom vi også regner med, at man efterfølgende genoptager punktet når behovet opstår, hvorfor vi blot skal meddele, at vi er enige i disse synspunkter.
Og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold på vegne af Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Først så skal jeg på vegne af Kandidatforbundet ønske tillykke til den nye formand og resten af medlemmerne i Formandsskabet og vil ønske dem et godt samarbejde.
Vi har behandlet redegørelse for dagsordenen indgående og har så følgende bemærkninger.
Først skal vi sige, at vi støtter Formandsskabets indstilling fuldt ud, idet landstingsmedlemmers brug af Bureauet i forbindelse med indsendelse af deres forslag, det er jo en hjælp når man skal redigerer sine forslag, således at de bliver nemmere at behandle.
Hvad angår de nedladende bemærkninger, der er blevet brugt i fremlæggelsen, det kan vi ikke accepterer, hvor man var inde på, at man kommer med en løftet pegefinger overfor Landstingets medlemmer og ligefrem sammenligner og nævner det gamle Landsråd og Kommuneråd, det kan vi accepterer. Såfremt Formandsskabet og Bureauet og landstingsmedlemmerne skal have et godt samarbejde, så er det ikke kun landstingsmedlemmerne der skal kunne henvende sig overfor Bureauet, men på den anden side, så må Bureauet også være åben overfor Tingets medlemmer, forstået på den måde, at når man modtager et forslag fra Landstingets medlemmer, så må man ikke komme med nogle gæt. Så må personalet kunne henvende sig til Tingets medlemmer som har indsendt disse forslag.
Hvad angår tidsfristen for indsendelse af forslag, der kommer man også med en kritik af Landstingets medlemmer. Men hvad angår de forslag som Landsstyret har indsendt efter tidsfristens udløb, så har man uden kritik henvist til Forretningsordenens § 41, og indstiller, at det bliver vedtaget. Men vi skal lige understrege, at vi har i sinde, at gå ind for dagsordensforslaget, men skal overfor Tingets medlemmer indstille, at når vi genoptager redegørelsen for dagsordenen, at man så revurderer disse, således at man kan sammenlægge de tæt relaterede punkter med hinanden.
Og hvad angår punktet vedrørende Finansloven, så kan man eventuelt tænke på en eventuelt udsættelse af punkterne.
Og med disse bemærkninger tager vi redegørelsen for dagsordenen til efterretning.
Tak. Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Først vil jeg lige komme med nogle bemærkninger til det som Formandsskabet har fremsat, hvor man også var inde på, at efterhånden som samlingerne trækker ud, så bliver medlemmerne trætte, og det kan jeg ikke accepterer, og ligesom man også har været inde på, at man blot forlænger møderne, når man gentagne gange stiller forslag til Landsstyret.
Og jeg har indsendt 19 forslag og i pressen er det så blevet nævnt, at jeg har indsendt 2 forslag, men det er jo slet ikke tilfældet. Næsten alle mine forslag er så blevet sat ind som forespørgsel overfor Landsstyret og det stemmer jo slet ikke overens med det forslag som jeg har været inde på, hvor man også var inde på, at der er 44 forslag, der skal behandles som forespørgsel til Landsstyret. Det er jo Formandsskabet som selv sætter dem som punkter der, og det må så være Formandsskabets ansvar, at det så bliver på den måde.
Og jeg mener heller ikke, at det kan være rigtigt, at man blot forlænger møderne med tom snak, og jeg synes at det ikke kan være på sin plads, at man på forhånd sætter en dato for, hvornår sidste mødedato skal være, og vi bør kunne bruge den tid man har behov for at behandle disse punkter. Det må være punkterne som er afgørende for, hvor lange samlingerne skal være, og ikke bare en fastlæggelse af datoerne.
Vi har jo allesammen lært, at landstingsmedlemmerne jo kan fremsætte forslag, hvornår det skal være, fordi vi ved, at de løbende bliver modtaget, og uanset og vi så fremsætter et forslag, så kan vi jo ikke regne med, at det så bliver behandlet under denne samling, det er ikke noget, jeg blot skal gentage her.
Men det jeg så også undre mig over er punkt 13, 27, 22 og 64, det er punkter som er fremsat af Landsstyret, og hvor man så siger, at Formandsskabet ikke uden betænkelighed indstiller, at Landstinget giver den ønskede dispensation. Men Formandsskabet har jo selv mulighed for, at gå ind for eller afslå forslag fra Landsstyret, og det er så disse bemærkninger som jeg så må fremkomme med. Man afslår nogle forslag fra Tingets medlemmer, og så går man ind for de forslag der er indsendt fra Landsstyret, og det har jeg svært ved at acceptere.
Jeg skal lige nævne de forslag jeg har indsendt, en af dem er, børneinstitutionerne, og de lukketider der er for disse, det må jo også være anstrengende når man er enlig forældre, at man skal hente sine børn klokken 16.30, når institutionen lukker klokken 17.00
Medarbejderne fra energitjenesten har også sendt et brev til mig, hvorfor der er så stor en lønforskel, hvor de så også spørger, hvorfor der er så stor en forskel på lønningerne. Der er en meget dårlig aflønning af medarbejderne i bygdeelværkerne, men dette forslag er også blevet taget af fra Formandsskabet, fordi de siger, at det er noget som må afgøres mellem arbejdsgiver og medarbejder.
Vi oplever også, at der er mange grønlændere der bliver afskediget også her i Hjemmestyret, og hvem er det så, der afskediger folkene, og det viser sig så, at det er de danske ledere der afskediger, og sådan forhold kan vi ikke blive ved med at acceptere, det må være sådan, at der skal være to der skal være ansættende og to til den afskedigende myndighed. Vi bliver jo ved med at sige, at der er alt for mange tilkaldte personer, hvorfor vi må diskutere disse ting.
Men jeg forstår det sådan, at man ikke ønsker at diskutere disse ting, selvom man siger, at man skal grønlandisere. Vi bliver ved med at gå rundt i ring uden at det går fremad.
Og den næste der har bedt om, at få ordet er Godmand Rasmussen, Atassut, Godmand Rasmussen som forslagsstiller.
Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.
Men meget korte bemærkninger. Jeg er helt enig med den foregående taler som Siumuts ordførere, der er mange forslag der er væsentlige for samfundet, der kommer til at blive besvaret skriftligt. Jeg har svært ved at acceptere det brev jeg fik i går.
Jeg har fremsendt nogle forslag som medfører økonomiske konsekvenser, men jeg har fremsendt et forslag m.h.t. afgifter for import, og besvarelsen er jeg ikke meget for, at acceptere, jeg vil godt lige citere besvarelsen. Jeg har udarbejdet mit forslag ud fra de givne rammer, og jeg har brugt de relevante veje, for at kunne få mit forslag frem, og jeg vil godt lige citere: AI henhold til forretningsordenens § 40 beslutter Formandsskabet og i henhold til § 36 at forslaget henvises til behandling hos Landsstyret, fordi Landsstyret skal have mulighed for at fremkomme med en redegørelse før forslaget kan behandles”.
Hvad er det vi laver her i Landstingssalen som lovgivere ? Hvorfor får vi sådanne besvarelser ?, hvis det er tilfældet, så må vi have forlænget fristen m.h.t. indsendelse af forslag. Derfor ønsker jeg overfor Formandsskabet, at forslaget bliver taget med i punkt 19, men nok fordi at det er et forslag der vedrører i høj grad Grønlands økonomi, det er derfor jeg mener, at et sådan punkt eller et forslag burde behandles her i Landstinget. Tak.
Næste taler er formanden for Landstinget med en besvarelse.
Ole Lynge, Landstingets formand, Inuit Ataqatigiit.
Dagsordenspunkterne vækker talelysten, men det er det samlet Formandsskab, der har fremlagt denne redegørelse og har udarbejdet den i enighed.
Derfor skal jeg m.h.t. fremtiden henstille, at medlemmer at Formandsskabet skal kunne redegøre for deres baggrunde for disse beslutninger. Jeg vil godt lige komme ind på bemærkningerne omkring længden af denne samling. Sådan en længde på samlingen har vi besluttet med følgende begrundelser:
De første 3 dage, det er altså mandage, tirsdage og onsdage er besluttet som mødedage og resten af ugen er afsat til udvalgsarbejde.
M.h.t. fremsendelse af forslag og reglerne herfor, og m.h.t. fremsendelse af forespørgsler, så har vi forskellige former for regler. Derfor skal vi prøve på at sammenblande disse forskellige forslag og forespørgsler, også m.h.t. henvisninger til landsstyreområder og direktorater og deslige, også m.h.t. de forslag og forespørgsler der kommer for sent. Og det er også de samfundsmæssige aspekter i sagerne vi skal tage hensyn til. Det er altså det nu siddende Formandsskab der har behandlet disse forslag. Begrundelserne herfor kan være mange.
At vi har afsat bestemte dage til udvalgsarbejde skyldes, at de også skal udarbejde deres egne betænkninger. Også med hensyn tagen til bureauets kapacitet til servicering af medlemmerne og så vidt muligt har vi også prøvet på at undgå søndage som arbejdsdage. Når vi kikker tilbage på de foregående samlinger så arbejder medarbejderstaben uden skelen til helligdage, også fordi der er mange personer, der også har nogle børn. Det er disse forhold som vi har taget hensyn til i vores beslutninger.
Jeg vil ikke komme ind på de enkelte forslag fra medlemmerne, men dog alligevel vil Formandsskabet revurdere de indkomne sager. Ja vi vil tage samlingens længde med i betragtning i vores kommende vurderinger.
Og m.h.t. de medlemmer der har fremsat forslag og som er rystede over, at deres forslag er blevet omlagt til andre former for kanaler, så vil jeg godt sige, at vi eventuelt kan overskride grænsen til den 14. november, vi skal nok tage alle disse sager med i vores videre betragtninger.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Hermed har vi færdigbehandlet punkt 2, den går tilbage til Formandsskabet og m.h.t. redegørelsen kommer vi nok tilbage til dette punkt i løbet af denne samling.
Og nu er vi nået frem til punkt 1. Åbningsredegørelsen. Jeg har overset en markering. Det er Ruth Heilmann, der har bedt om ordet.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumut ønsker vi, at vi holder en pause frem til kl. 13.00 med den begrundelse at Landsstyreformandens tale er så vigtigt, at også udefrakommende kan høre den. Tak
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Kan ønsket imødekommes her i salen, og da det er tilfældet, så er mødet slut, og vi mødet igen kl. 13.00.