|
Dagsordenspunkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, mandag den 25. september 2000.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal herved på Landsstyrets vegne fremlægge redegørelse vedrørende fremtidig kommunal status for Kangerlussuaq, som følge af, at landstinget i 1997 besluttede at Kangerlussuaq skulle forblive uden for kommunal inddeling foreløbig indtil kommunevalg og valg til borgerråd i 2001.
Hjemmestyret har siden 1992, hvor Kangerlusssuaq blev civilt område, jævnligt opfordret det til enhver tid siddende borgerråd til at tage initiativ til lokal dialog og debat om fremtidsmulighederne for Kangerlussuaq. Vi har overfor kommunerne og borgerrådet løbende gjort opmærksom på, at det var nødvendigt, at de gik aktivt ind i et debat og ikke afventede et udspil fra Hjemmestyret.
Senest på borgmestermødet i februar i år, hvor emnet var det fremtidige kommunestyre, mindede jeg kommunerne om, at der skulle træffes en beslutning på Landstingets efterårssamling og opfordrede til, at de tog den konkrete debat op. Redegørelsen, der er udarbejdet med bidrag fra samtlige direktorater og fra de involverede institutioner og myndigheder, herunder Grønlands Lufthavnsvæsen og politiet, tager udgangspunkt i de problemstillinger, som var beskrevet i redegørelsen fra 1997, som borgerrådets efterfølgende indstillinger om opgaver, der af hensyn til nærdemokratiet bør løses i Kangerlussuaq.
Som det fremgår af redegørelsen, er der indenfor den allerede eksisterende lovgivning om kommunernes styres mulighed for at imødekomme borgerrådets ønske om nærdemokrati, uden at man behøver at anvende forsøgsordninger eller indfører nye begreber, der fastholder Kangerlussuaq udenfor kommunal inddeling - idet en bygdebestyrelse rent faktisk er en lokalbestyrelse, der kan få tillagt en selvstændig kompetence.
Kangerlussuaq er ikke længere et militært område, hvorfor Landsstyret finder det nødvendigt, at grænsedragningens tidligere forsvarsområde ophæves, således at borgerne i Kangerlussuaq sidestilles med alle andre borgere i landet og sikres deres demokratiske ret til at kunne stille op til kommunevalget.
Redegørelsen beskriver den nuværende kommunegrænse, der deler Kangerlussuaq mellem Sisimiut og Maniitsoq Kommuner og beskriver tidsfrister på den kommende kommunevalg, der gør det nødvendigt, at der på denne landstingssamling tages stilling til hvorvidt borgerne i Kangerlussuaq kan stille op til borgerrådet eller til kommunal- og bygdebestyrelsesvalg.
Der er udarbejdet forslag til en handlingsplan, der skal sikre en realistik, økonomisk og administrativt forsvarlig overgang til kommunal status, således at Landsstyret fortsat har det fulde driftsansvar i hele 2001, og således at de samlede konsekvenser mellem kommunens overtagelse og driftsansvaret kan kortlægges og indarbejdes i henholdsvis finanslov og kommunale budgetter for år 2002.
Med disse bemærkninger og med henvisning til vedlagte baggrundsnotat, der indeholder bemærkninger fra høringen i borgerrådet i nabokommunerne og i KANUKOKA, vil jeg hermed overlade redegørelsen til debat i Tinget.
Mikael Petersen, ordfører for Siumut
I Siumut er vi tilfredse med Landsstyreformandens fremlæggelse af redegørelsen vedrørende Kangerlussuaqs fremtidige status, som er udarbejdet i henhold til udstukne krav fra Landstingets debat herom i 1997.
Vi i Siumut erfarer, at Landsstyret i samarbejde med borgerrådet i Kangerlussuaq, forskellige direktorater og kommuner, har foretaget forskellige undersøgelser og vurderinger fra den gang af og op til i dag, hvor lufthavnsvæsenet/Mittarfeqarfiit og politiet også har været inkluderet.
Fra Siumut betragter vi disse undersøgelser og vurderinger, som et tilstrækkeligt grundlag til at tage en klar beslutning, og med hensyn til kommunerne er der god basis til en ny hensigtsmæssig kommunal inddeling for hele Grønland.
Siden Kangerlussuaq i 1992 fik civil status, har vi i Siumut ønsket at Kangerlussuaq fra at være holdt udenfor den kommunale inddeling, skulle falde ind under den almindelige kommunale inddeling. Derfor ønsker vi at der opsættes en klar målsætning og realisere dette uden unødige udsættelser.
Som det fremgår af redegørelsen er der i henhold til den gældende styrelseslov mulighed for at man giver borgerrådet større kompetence ved at Kangerlussuaq ikke holdes udenfor den kommunale inddeling, men ved at man indlemmer det i den kommunale inddeling, således at borgerrådet selv kan få indflydelse.
Vi erfarer også, at Hjemmestyrets virksomheder i Kangerlussuaq uden problemer kan overgives til kommunerne og i henhold til gældende principper, kan der findes løsninger for ansvaret over andre virksomheder.
Siumut erfarer, at både Sisimiut Kommune og Maniitsoq Kommune alle er klar til at løse problemsstillingerne, såfremt Kangerlussuaq kommer ind under den kommunale inddeling.
Vi skal fra Siumut understrege, at vi finder det væsentligt, at Kangerlussuaq, som allerede har fået civil status i forhold til resten af kysten, bliver drevet uden særbehandling og særlige forhold.
Derfor skal vi fra Siumut anerkende Landsstyrets følgende indstillinger:
At Kangerlussuaq kommer ind under en kommune, således at borgerne i Kangerlussuaq også kan deltage i kommunalvalget i april næste år.
For det andet: At der nedsættes en arbejdsgruppe, der kortlægger konsekvenser af den samlede opgaveoverdragelse pr. 1. januar år 2002.
For det tredie: At Landsstyret bemyndiges til fortsat at have det fulde driftsansvar for opgaveløsningen i Kangerlussuaq ind til udgangen af år 2001.
At Landsstyret med hensyn til konsekvenserne i landstingslove om indkomstskat, landstingets finanslov for 2002 samt bloktilskud til kommunerne tilvejebringer mulighed for at det lønmæssige konsekvenser for de ansatte i Kangerlussuaq først får virkning i år 2002.
Fra Siumut finder vi det væsentligt, at man nøje holder øje med de lønmæssige konsekvenser for de ansatte i Kangerlussuaq og nøje vurderer de ansattes vilkår, således at man i overgangsperioden ikke er i tvivl om ansvar og pligter, hvorfor vi skal opfordre Landsstyret til at man foretager en høring af S.I.K. omkring disse spørgsmål.
Endvidere fremlægger Landsstyret forslag om, at der nedsættes en arbejdsgruppe omkring grænsedragning mellem kommunerne. Men fra Siumut er vi af den opfattelse, at der er behov for en snak med både Sisimiut og Maniitsoq Kommuner omkring dette spørgsmål, således at man uden at nedsætte en arbejdsgruppe eventuelt kan ændre grænsen ved at Landsstyret uden de store armbevægelser fremsætter den til behandling i Landstinget.
Når dette er sagt, så er det Siumuts mening, at det vil være mest hensigtsmæssigt såfremt Kangerlussuaq kommer ind under Sisimiut Kommune og skal opfordre Landsstyret til at det uden hindringer arbejder for at dette realiseres.
Det er nødvendigt, at Landstinget nu har en klar målsætning, således at man undgår unødige tvivlsspørgsmål for en del af vort lands befolkning.
Endvidere skal vi fra Siumut i forbindelse med Kangerlussuaqs status som international lufthavn, at der endnu forelægger omfattende udviklingsarbejder og således forelægger omfattende udviklingsbehov for Kangerlussuaq, som en almindelig civilt sted, hvorfor vi overfor Landsstyret kræver, at der udarbejdes en redegørelse over disse omfattende udgifter, som vil have konsekvenser for kommunen, således at man af den vej kan være vågen overfor de fremtidige afsatte midler hertil.
Med disse ord tager vi Landsstyreformandens fremlæggelse af redegørelsen vedrørende den fremtidige status for Kangerlussuaq til efterretning, og skal endnu engang opfordre Landsstyret til at man uden hindringer kører videre med sagen om Kangerlussuaq til gavn for både borgerne i Kangerlussuaq, de derværende virksomheder og for de implicerede kommuner.
Jakob Sivertsen, Atassut
Vi skal fra Atassut starte med at sige, at vi fra Atassut har følgende bemærkninger til nærværende redegørelse vedrørende den fremtidige kommunale status for Kangerlussuaq fremlagt af Landsstyreformanden.
De næste to dagsordenspunkter, som omhandler Kangerlussuaq, hænger nøje sammen og har stor betydning for Grønland - ikke mindst for de ansatte og beboerne i Kangerlussuaq, ligesom dagsordenspunkterne har stor betydning for de nuværende kommunegrænser, hvorfor vi fra Atassut ved nærværende redegørelse vil fremkomme med mere generelle bemærkninger til punktet før vi fremkommer med bemærkninger til det næste dagsordenspunkt.
Sikkert alle i Grønland kan huske da det amerikanske militær i oktober 1992 overdrog den amerikanske base i Kangerlussuaq i et smukt og naturskønt landområde til Grønlands Hjemmestyre efter at have haft mange års oplevelser.
Dengang hejste det daværende Landsstyremedlem for Trafik under en uforglemmelig solrig dag det grønlandske flag og derved erstattede det amerikanske flag, der havde hævdet den amerikanske suverænitet over området.
Allerede dengang vidste vi politikere, at det var blevet tid til at ændre de forhold - at man sådan uden videre ikke kunne blande sig i forvaltningen af Kangerlussuaq, som på det tidspunkt statusmæssigt var placeret uden for de kommunale inddelinger, især fordi det omtalte landområde havde stor betydning for det grønlandske arbejdsmarkedsforhold.
Vi politikere havde den opfattelse, at Kangerlussuaqs fremtidige forvaltning skulle varetages af det ansvarlige Grønland. Vi er i dag godt klar over, at de fleste arbejdspladser i Kangerlussuaq genbesættes af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft. Tidligere har det for en ansættelse været en betingelse at man skulle kunne fremmedsprog, specielt det engelske sprog, fordi de daværende forhold afhang af denne betingelse.
Men nu er forholdene blevet helt anderledes. Derfor finder Atassut idag, at det er meget vigtigt, at ansættelsespolitikken ajourføres i henhold til de nuværende forhold, så de fleste fremtidige ansættelser af stillingerne i Kangerlussuaq bliver bemandet af hjemmehørende arbejdskraft.
Atassut mener, at Kangerlussuaq i fremtiden skal benyttes mere som et uddannelses- og praktiksted indenfor arbejdspladser på lufthavne, butikker, turisme, lufttrafik, politivæsen, børneinstitutioner, elværk m.v. da Kangerlussuaqs særskilte placering ligefrem animerer til større selvstændiggørelse af de unge.
Atassut finder det også som noget værdifuldt, at hvis dette kunne realiseres, at dette for de unge vil betyde større engagement fra de unges side og fra deres respektive uddannelser.
Derfor håber Atassut på, at den kommune, som skal overtage forvaltningen af Kangerlussuaq, skal tage disse forhold op i sine overvejelser.
Det skal erindres, at Landstinget under sin efterårssamling i 1997 seriøst drøftede Kangerlussuaqs fremtidige status, hvor man besluttede, at Kangerlussuaq til år 2001 fortsat skule være uden for de eksisterende kommunale inddelinger, og at Landsstyret i mellemtiden skulle fremkomme med en plan for den fremtidige drift af Kangerlussuaq, så Kangerlussuaqs fremtid samlet kunne drøftes under Landstingets nærværende - altså efterårssamlingen i år 2000, hvorefter der tages stilling til Kangerlussuaqs fremtidige status.
Atassut er tilfreds med Landsstyrets nærværende fremlæggelse af redegørelse vedrørende fremtidig kommunal status for Kangerlussuaq, så der derved banes vej for mulighed for at kunne tage politisk stilling til de spørgsmål og beslutninger, som Landsstyret kræver afklaret omkring Kangerlussuaqs fremtid og som ikke længere kan udsættes.
Landsstyret udtrykker selv i sin redegørelse, at borgerrådet i Kangerlussuaq ønsker, at Landstinget tager stilling til hvilken kommune borgerne i Kangerlussuaq skal have deres valgrettigheder under kommunalvalget næste forår i april år 2001.
I forbindelse med dette spørgsmål mener vi i Atassut, at Kangerlussuaq i fremtiden skal høre ind under Sisimiut Kommune med bygdestatus.
På den måde opnår man den mulighed, at borgerne i Kangerlussuaq får mulighed for at kunne deltage ved forårets kommunalvalg og derved får større kompetence og bedre rettigheder i lighed med de andre grønlandske kommuner og bygder og til erstatning for den nuværende ordning med borgerråd som reelt ikke har så stor en kompetence.
Atassut finder det vigtigt og vil altid finde det rigtigt, at borgerne i Grønland har samme rettigheder og ansvarskompetencer og at de lovmæssigt bliver beskyttet ens uanset hvor end i landet de bor.
Atassut finder det derfor meget vigtigt, at borgerne i Kangerlussuaq får sikret deres muligheder for at opnå disse rettigheder i foråret 2001.
Disse rettigheder vil resultere i at man får de optimale muligheder for at kunne udvikle Kangerlussuaq både økonomisk og planlægningsmæssigt i lighed med resten af det grønlandske samfund.
Borgerne i Kangerlussuaq ønsker og kræver selv at kunne forvalte deres egne rettigheder, hvilket vi har stor forståelse for i Atassut. Men vi skal hermed give udtryk for, at vi ikke tilslutter os forøgelse af de eksisterende kommuner med en mindre selvstændig kommune, da de nuværende smukke hensigtserklæringer og intentioner i de forskellige grønlandske kommuner, at kommuner der ligger tæt ved hinanden selv forsøger at opnå fælles samarbejdsmuligheder og især på den måde forsøger at opnå både administrative og driftmæssigt økonomiske besparelsesmuligheder.
Ligeledes vil en eventuel acceptering af ønsket om Kangerlussuaqs etablering som selvstændig kommune i lighed med andre kommuner, kan dette kun resultere i et stort økonomisk forbrug til nye administrative ordninger uden at nye aktiviteter kan igangsættes.
Landsstyret fremlægger i sit redegørelse, at man gennem Kangerlussuaqs tilknytning til en bestemt kommune, forsøger at sikre administrative og økonomiske rettigheder samt ansvarskompetencer til de civile i Kangerlussuaq på en mere sikker og realistisk måde.
Desuden giver Landsstyret udtryk for, at man sikrer opnåelse af disse hensigter, at den bedste fremgangsmåde vil være, hvis Hjemmestyret fortsat forvalter Kangerlussuaq til slutningen af året 2001, hvilket vi fra Atassuts side tilslutter os fuldt ud. Denne tilslutning begrundes med stor betydning for en forsigtig forvaltning af de aktiviteter og rettigheder fra en bestemt kommune og fordi Atassut støtter hensigten om, at Kangerlussuaq skal forvaltes fra en bestemt kommune fra og med 1. januar 2002.
Særligt vil vi give udtryk ud for at Atassut ønsker en undersøgelse af om nogle aktiviteter i Kangerlussuaq kan overtages af private virksomheder. Det drejer sig for eksempel om hotel- og restaurationsvirksomheder, som godt kan drives af private virksomheder.
Hvis disse aktiviteter kan overtages af private, så vil borgerne i Kangerlussuaq i fremtiden få de optimale betingelser for at kunne være med til at drive Kangerlussuaq.
Endvidere finder Atassut det vigtigt at fremhæve, at indbyggerne i Kangerlussuaq i løbet af de sidste tre år er steget markant. Der var i 1997 378 indbyggere i Kangerlussuaq og i år 2000 indtil marts måned er indbyggertallet steget til 454. Især børn i alderen mellem 6 og 7 år er steget fra at være 20 til 56 i år. Tallene er på baggrund af Grønlands Statistisks befolkningsstatistik. Hvis denne stigning i indbyggertallet fortsætter, så vil børneinstitutionerne og skolen i Kangerlussuaq ikke længere have det rette volumen.
Atassut mener derfor, at det er presserende med en tilpasning og planlægning af Kangerlussuaqs udvikling i takt med indbyggernes stigning, så deres behov kan tilgodeses i lighed med alle andre grønlandske bygder. Kangerlussuaqs status som hørende uden for den kommunale inddeling kan ikke længere undgås ændret.
Atassut skal i forbindelse med ændring af Kangerlussuaqs forvaltning med status som bygd under en bestemt kommune give udtryk for at man skal være forsigtig med at de nuværende ansatte i Kangerlussuaq ikke får dårligere forhold, så som for eksempel inden for bolig- og vareforsyningsområdet samt at mulighederne for arbejdsfriheder ikke bliver dårligere stillet. I fremtiden skal det være mere attraktivt at arbejde og bo i Kangerlussuaq.
Atassut finder det meget vigtigt, hvem der skal have ansvaret for forvaltning og finansiering af forskellige rettigheder og aktiviteter i Kangerlussuaq, så som boligselskabet INI A/S's opgaver, el- og vandværket, lufthavnsdriften, drift af børneinstitutioner, fritidsforanstaltninger, sociale-, hjælpe- og støttemuligheder, skolevæsenet, menighedsarbejdet, kirken, kateketer og kateketsforhold m.v. Disse skal være afklaret. Vi skal gerne vide hvem der skal have ansvaret for disse i overgangsperioden og inden Kangerlussuaq får en egentlig status som bygd.
Med disse bemærkninger tager Atassut denne interessante redegørelse til efterretning og tilslutter sig også redegørelsen.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit
I forbindelse med at amerikanerne forlod Kangerlussuaq i 1992 vedtog Landstinget, at Kangerlussuaq skulle forblive uden for den kommunale inddeling til 1997. Som bekendt har man også i forbindelse med amerikanernes rømning af lufthavnen indgået en særlig aftale.
Aftalen går ud på hvorledes amerikanerne i fremtiden kan benytte lufthavnen og Inuit Ataqatigiit vil gerne spørge hvilke aftaler, der er indgået dengang.
Grunden til spørgsmålet, er at vi mener, at den kommune, der kommer til at overtage Kangerlussuaq bør informeres om sådan en aftale og hvordan aftalens indhold kan få konsekvenser for den pågældende kommune.
Da sagen om Kangerlussuaq blev drøftet i Landstinget i 1997, blev det vedtaget at Kangerlussuaq fortsat skulle være uden for den kommunale inddeling til år 2001, hvor det blev nævnt, at Kangerlussuaq har været involveret i forsvarsaftalen. Der blev dengang på mødet fremsat ønske om, at der på Landstingets efterårssamling i år skulle fremlægges rapport om evaluering af nogle igangsatte forsøgsordninger i Kangerlussuaq, og at forslag til ændring af status for Kangerlussuaq til efter kommunalvalget i år 2001.
Åbenbart er det første ønske ikke blevet realiseret, som handler om forsøgsordninger i Kangerlussuaq. Vi vil benytte nærværende lejlighed til at få at vide hvordan de igangsatte forsøgsordninger ikke har været lykkedes at få gennemført og hvad er det for forsøgsordninger man har haft i tankerne.
Det andet ønske, der handler om en ændring af Kangerlussuaqs status for Kangerlussuaq, der skal behandles efter kommunevalget i år 2001, og det er ud fra denne at vi skal have grundlag for at tage stilling til hvordan Kangerlussuaqs fremtidige status skal være.
Man kan sætte spørgsmålstegn ved om rapporten virkelig har grundlag i klare undersøgelser. Det lader nemlig til at de involverede kommuner og andre instanser ikke har været hørt tilstrækkeligt om landsstyrets arbejdsområder i selve Kangerlussuaq.
Når man gransker i loven om kommunal inddeling og når man undersøger landkort, der vedrører loven, som er med som bilag, er der ingen tvivl om, at lufthavnen i Kangerlussuaq, nogle sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnen, personaleboliger samt de forskellige instanser hører ind under Sisimiut Kommuniat.
Ligeledes er der ingen tvivl om, at vandværket i Kangerlussuaq, renovationen, restauranten, turistvirksomhed og nogle af sikkerhedsforanstaltningerne hører ind under Maniitsup Kommunia.
Derfor er der i de forhenværende forsvarsområder mange foranstaltninger, der er meget vigtige for driften af Kangerlussuaq - nogle instanser i de forhenværende forsvarsområder, der skal være ansvarsområder for den kommune, der får tildelt området i den kommunale inddeling.
Det lader til, at disse spørgsmål heller ikke er blevet klarlagt rapporten eller redegørelsen og vi fra Inuit Ataqatigiit vil kræve, at dette spørgsmål bliver afdækket i samarbejde med omtalte kommuner. Og disse arbejdsområder - ikke mindst inden for sikkerhedsforanstalter - med hensyn til politiet er det yderst vigtigt at omtalte kommuner også Landsstyret kan arbejde godt og tæt sammen. Vi opfordrer til at dette bringes i orden.
Ifølge den nuværende ordning har Landsstyret ansvar for alle de offentlige forvaltninger inklusive boliger, der drives af Mittarfeqarfiit. Og vi bør også vide hvordan administrationen skal være for de områder, der i dag administreres af Mittarfeqarfiit. Man kan jo forestille sig, at disse områder bliver en stor omkostning for den kommune, der overtager området.
I henhold til Landstinslov nr. 13 fra 1998 er det borgerrådet, der skal administrere de offentliges forvaltningsområder. Borgerråd, der er instanser, er nedsat i de danske og amerikanske forsvarsområder, der ligger uden for den kommunale inddeling, der arbejder for Landsstyret.
Selvom borgerrådet i Kangerlussuaq har pligt til at servicere borgerne lokalt, har det ingen steder rettigheder eller kompetencer. De har ingen ret til at bestemme noget som helst. Derfor er det meget vigtigt, at såfremt borgerne i Kangerlussuaq skal have mere indflydelse på udviklingen i deres område, at man nedlægger borgerrådene. Dette bør bringes i orden inden der bliver kommunal- og bygdebestyrelsesvalg næste år.
Man kan ikke blive ved med at forhale tingenes gang af hensyn til borgernes vilkår i det daglige liv. Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at understrege at borgerne i Kangerlussuaq, får mere demokratisk indflydelse på vort lands styring. Derfor er vi taknemlige for at der er udarbejdet en redegørelse om tiltag til indlemmelse af Kangerlussuaq som bygd under Sisimiut Kommune og at man således derfra gennem medlemskab af kommunalbestyrelsen og med egen bygdebestyrelse får mere indflydelse og medbestemmelse end hidtil i Kangerlussuaq.
I henhold til Landstingets forretningsorden er der ikke mulighed for at vedtage noget ud fra Landsstyrets redegørelser. Og derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til at man fremkommer med forslag til at Kangerlussuaq får status som bygd.
Og med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Efter at have gennemgået sagen grundigt, skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.
For det første vil vi bemærke, at vi har svært ved at acceptere, at der i sagen ikke har været en grundigere høring hos indbyggerne og borgerrådet i Kangerlussuaq. I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at der ved vigtige statusændringer i byer og bygder og bosteder, som Kangerlussuaq sker grundige høringer om meninger og holdninger hos den fastboende befolkning og at disse høringer bliver gennemført grundigt.
Vi i Kandidatforbundet finder det utilfredstillende, at det for eksempel i grundlaget for høringen hedder på dansk: Redegørelse vedrørende fremtidig kommunal status for Kangerlussuaq, men i den grønlandske: Redegørelse vedrørende Kangerlussuaqs tilhørsforld til en grønlandsk kommune.
I Kandidatforbundet mener vi også, at det er meget vigtigt med resultatet af befolkningsafstemningen i Kangerlussuaq, hvor resultatet var at den ene ikke stemte, 7 ved ikke, 8 stemmer for bygdestatus og 161 for - fra ialt 177 stemmeberettigede, at Kangerlussuaq får en selvstændig kommunal status.
I Kandidatforbundet mener vi, at man burde have taget disse oplysninger om holdningen i denne sag blandt Kangerlussuaqs befolkning med i redegørelsen. I Kandidatforbundet har vi bemærket, at der i borgerrådets besvarelse af redegørelsen er anført forskellige meningsforskelle i den grønlandske tekst og den danske oversættelse, således at man må sige, at udelukkende dansksprogede og udelukkende grønlandsksprogede har fået forskellig forståelse.
I Kandidatforbundet mener vi, at sådanne forhold slet ikke kan accepteres og såfremt man skal arbejde som lovgiver, er det helt uacceptabelt, at forklaringerne fra Landsstyrets sekretariat er så uacceptable for befolkningen i Grønland og vi skal kræve overfor Landsstyret, at disse forhold bliver bragt i orden snarest.
Fra Kandidatforbundet finder vi det vigtigt, at vi ikke finder det hensigtsmæssigt at lige meget hvilken bosted, som er under udvikling befolkningsmæssigt og erhvervsmæssigt, fortsat fortsætter med bygdestatus. Steder, som man bor i og som er i udvikling, har behov for udvikling af faciliteter og har behov for økonomiske midler til dette formål, ligesom dette er nødvendigt i byerne, og derfor finder vi det ikke hensigtsmæssigt, at Kangerlussuaq fortsat skal vurderes som bygd.
I redegørelsen anføres det, at befolkningstallet i Kangerlussuaq er stigende og at man der har stor mangel på børnedaginstitutioner og skoler, og at der vil komme yderligere boligmangel end der er idag, da den eksisterende boligmasse vil have behov for renoveringer i den nærmere fremtid.
I Kandidatforbundet mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man placerer Kangerlussuaq som bygd i en anden kommune af følgende grunde:
For det første er der større behov for børnedaginstitutioner og børneskoler end der er idag, ligesom der er behov for flere boliger end der er i dag. Antallet af beboere, herunder familier, er begyndt at stige i de senere år, og vi skal derfor fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til at man foretager yderligere undersøgelser før endelig beslutning træffes.
Kangerlussuaqs fremtid kan - for enhver, der kan tænke sig grundigt om - gætte hvilke fordele og ulemper den indebærer. F.eks. hvis der kommer en atlantlufthavn i en af byerne, så bliver Kangerlussuaqs lufthavn måske overflødig, men vi ved allesammen at dette næppe sker inden for de kommende 5 år.
Jeg vil fra Kandidatforbundet spørge Landsstyret om, hvad det forestillede sig, at der sker med anvendelsen af lufthavnen i Kangerlussuaq, såfremt der kommer en anden atlantlufthavn i en anden by på kysten og det vil også være af interesse at få at vide, hvad Sisimiut Kommune kunne forestille sig omkring en fremtidig anvendelse af lufthavnen.
Endvidere vil vi fra Kandidatforbundet efterlyse, hvad der er sket med Landsstyreformandens tidligere løfte om, at ansættelse af en læge i Kangerlussuaq sker med tiden, da vi mener, at der snarest bør ansættes en læge på stedet inden der sker andre ulykker, da vi ved hvad der skete, da der var storbrand på stedet.
I Kandidatforbundet mener vi, at der bør finde yderligere undersøgelser sted vedrørende Kangerlussuaqs fremtidige status, da det er mærkbart, at den eksisterende undersøgelse er foretaget i hast. Grunden til vores holdning er, at der ligesom er gennemført en undersøgelse i hast inden kommunalvalget sker og uden at tænke nærmere over forholdene for de derboende borgere.
Derfor mener vi i Kandidatforbundet som nødvendigt og vigtigt, at der inden der træffes beslutning i sagen, at Landstinget får en endnu klarere redegørelse, da der på længere sigt i redegørelsen bør medtages hvilke følger det vil få fra den kommune, der kommer til at overtage området, og at Landstinget selv bør have en grundigere information inden det kan træffe en endelig afgørelse i nærværende sag.
Fra Kandidatforbundet skal vi kræve, at der inden der træffes en afgørelse i sagen, foretages en grundigere undersøgelse fra Landsstyrets side og skal foreslå, at sagen forelægges til Landstingets forårssamling, således at man på den måde kan undgå opdukken af vanskeligheder på et senere tidspunkt efter en beslutning nu.
Med disse korte bemærkninger, vil vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi er imod nærværende forslag.
Otto Steenholdt, løsgænger og nestor.
Som jeg skrev i mine bemærkninger, svarede jeg, at jeg kaldte Kangerlussuaq for Kangerlussuaq. Jeg fik en information fra Kangaamiut. Det er selve fjorden, der hedder Kangerlussuaq, og det vi snakker om er bunden af fjorden - Kangerlussuaq. Det er altså en redegørelse om bunden af fjordens tilhørsforhold til kommunen.
Efter at amerikanerne rømmede Kangerlussuaq, har vi flere gange i Landstinget drøftet Kangerlussuaqs fremtid, hvor man især drøftede lufthavnens fremtid. Jeg har i forbindelse med anlæggelsen af lufthavnene på kysten sat spørgsmålstegn ved Kangerlussuaqs fremtid som en lufthavn, idet den har særstatus som uden at være en bygd eller en by. Ved åbningstalen har jeg sagt, at man ikke kan drøfte Kangerlussuaqs fremtid uden at spørge borgerne der.
Jeg har indstillet, at der skal være en afstemning, som kan bruges som en beslutningsgrundlag. Det er svært at tage stilling til den fremlagte redegørelse, idet fordele og ulemper kræver at vi bliver nødt til at stramme økonomien, og stramme den økonomiske styring idet det kræves i den fremtidige politik.
Hvis Kangerlussuaq får bygdestatus og kommer til at høre under Sisimiut Kommune, så kan vi forudse at borgerne i Kangerlussuaq kommer til at fremkomme med samme ønsker som alle de andre bygder og vi vil ikke kunne afvise disse ønsker uden videre i henhold til lovgivningen. Dsse ønsker vil ikke blive mindre og vil så medføre store konsekvenser for hele landets økonomi. Og det forudser man blandt andet i den fremlagte redegørelse.
Disse forhold vil være gældende, hvis Kangerlussuaq bliver placeret under Sisimiut Kommune eller forbliver i Hjemmestyret. Jeg fastholder mine tidligere bemærkninger, nemlig om at borgerne først skal spørges og jeg vil gerne kræve overfor Landsstyret, at disse ønsker følges indtil disse synspunkter ændres på grund af andre forhold.
Uforudset udvikling vil ikke være nyt for os. Når der er gået nogle år, så vil vi begynde at tænke over at nedlægge Kangerlussuaq. Da Kangerlussuaq og Narsarsuaq blev anlagt som lufthavne var formålene ikke at betjene den grønlandske befolkning. Det kræver ingen nærmere forklaring.
Lufttrafikken idag er realiseret udfra grønlandske ønsker. Derfor bliver vi nødt til at tage en beslutning med hensyn til lufthavnene i Syd- og i Nordgrønland ud fra forholdene i Kangerlussuaq.
Derfor indstiller jeg ud fra de faldne bemærkninger overfor Landstinget, at vi fastholder Kangerlussuaqs nuværende status foreløbig i 5-10 år, og at man bruger denne periode til udvidelse af lufthavnen i Aasiaat.
Selvom disse betragtninger ikke er nye for os, fremlægger jeg de synspunkter over for Landstinget med det håb, at vi ser videre på de fremtidige perspektiver, idet vi om nogle år bliver nødt til at tage en beslutning, nemlig at Kangerlussuaq - hvis vi beslutter os for at Kangerlussuaq skal høre under Sisimiut Kommune, så bliver vi nødt til at tænke på at den pågældende kommune vil så godt det kan forhindre lukningen af Kangerlussuaq.
Jeg tænker tillige med når Kangerlussuaq bliver nedlagt og hvis vi til den tid endnu kævler om kommunegrænserne, så vil det blive nødvendigt at revurdere de berørte kommuners grænser.
Vi har modtaget nogle skrivelser bl.a. fra Kangaamiut. De beskriver deres fangstmetoder og beskriver området som deres egen fangstområde. Og det er derfor påkrævet at skulle ændre på kommunegrænser. Jeg har følgende budskab til Landsstyret. Lad os fastholde Kangerlussuaqs nuværende status indtil vi har udviklet lufthavnen i Aasiaat.
For det andet: Når en veludviklet lufthavn i Aasiaat bliver færdig, kan vi så nedlukke Kangerlussuaq. Når Kangerlussuaq bliver nedlagt, vil de berørte kommuners grænser tilpasses bedre end det er tilfældet idag.
Landsstyreformandens svar til partiernes ordførere:
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg er glad for på Landsstyrets vegne, at de store partier - set under forholdene i Grønland - alle er enig i at Kangerlussuaq nu bliver en del af Sisimiut Kommune.
Som ikke mindst Atassuts og Siumuts ordførere begrundede dette grundigt. Jeg siger tak for de faldne bemærkninger. Jeg mener, at Siumuts og Atassusts ordføreres indlæg, at de begrundelser de nævner, hviler på et godt grundlag i forbindelse med dette arbejde og i Landstingets hidtidige arbejde. Jeg er glad for den støtte, der er givet hertil. Således kan arbejdet nu gå videre på baggrund af nærværende redegørelse.
For befolkningen er det altid det vigtigste, at den daglige tilværelse og de muligheder, der er for at øve indflydelse på dette styrkes og det kan vi sikre ved at Kangerlussuaq får bygdestatus under Sisimiut Kommune.
Såvidt angår forsøgsordninger og når disse er mislykkedes, så skyldes det - det er rigtigt at der i 1998 under seminaret om Kangerlussuaqs fremtid, blev opstillet nogle målsætninger, hvor bl.a. det sociale område, fritids- og forebyggelsesområdet på en forsøgsordning skulle overtages af borgerrådet. Det er helt rigtigt. Men hvorfor er disse ikke blevet realiseret? Det skyldes at borgerrådets medlemmer er blevet udskiftet kontinuerligt, således at der er i en længere periode ikke var fem medlemmer, men kun to medlemmer. De kunne altså ikke alene selv bære det ansvar at etablere forsøgsordninger, og det er det primære grundlag til at forsøgsordningerne ikke er lykkedes.
Man har selvfølgelig drøftet, at Kangerlussuaq fik status som en selvstændig kommune. Derfor har vi fra Landsstyrets side ikke fundet det hensigtsmæssigt - som også Atassuts ordfører klart var inde på - at tiden ikke er inde til flere kommuner mens man arbejder henimod at skulle øge det kommunale samarbejde på forskellige områder, således at man kan minere vore administrationsudgifter og lette sagsbehandlingen m.m.og at man derigennem giver en bedre servicering af borgerne.
I snart otte år - vi her i Landstinget har også haft 8 otte år til at følge med i udviklingen - har vi fra Landsstyrets side leget kommune overfor borgerne i Kangerlussuaq, men har følt, at befolkningen i Kangerlussuaq selv må have de samme rettigheder som Grønlands øvrige befolkning ved at Kangerlussuaq får en selvstændig status som bygd og at befolkningen allerede fra næste kommunevalg får repræsentation i Sisimiut Kommune og at man fra år 2002 nedsætter en arbejdsgruppe for at løse de resterende problemer.
Arbejdet har kørt grundigt, og jeg mener ikke, at der er grundlag for yderligere undersøgelser og jeg kan på baggrund af den herværende debat konkludere, at man samles om, at det bedste vil være, at Kangerlussuaq får en selvstændig status som bygd i Sisimiut Kommune.
Med disse bemærkninger går sagen direkte til spørgerunde i denne debat, så mener jeg, at disse vurderes nærmere i den foreslåede arbejdsgruppe. Der kan man komme tilbage til sagen. Uden at komme videre ind på dette, vil jeg lige komme ind på, at da Kangerlussuaqs status som forsvarsområde ophørte, har vi i samarbejde med den danske stat drøftet og aftalt hvordan den skulle drives.
Såvidt angår de amerikanerne, der boede i Kangerlussuaq efter statusændringen, har vi også aftalt at amerikanerne kan bruge basen efter behov. Disse er en del af Landsstyrets aftaler og som ikke er til hinder for den daglige drift af Kangerlussuaq. Det viser vore erfaringer. Brugen af lufthavnen vil kun være aktuel i tilfælde af krig.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til de faldne bemærkninger, og at der er flertal for vort forslag.
Ruth Heilmann, Siumut.
Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at mit indlæg ikke bliver afgivet som borgmester, men at jeg bruger min ret til at udtale mig som selvstændig landstingsmedlem.
Hvad angår Kangerlussuaqs nuværende status, føler vi, at stedet er vores allesammens, når vi er i Kangerlussuaq. Det skyldes bl.a., at Kangerlussuaq ikke har en fast kommunal tilknytning, men har som lufthavn en meget central betydning som Grønlands centrum.
Nu vil man etablere Kangerlussuaq som en bygd i Sisimiut Kommune, hvor den vil blive styret fra Sisimiut - af en enkelt kommune, hvor den siddende kommunalbestyrelse vil være afgørende for hvordan bygden vil udvikles i fremtiden og der vil ikke være andre, der kan blande sig.
Vi er midt i at give bygderne øget kompetence, og jeg vil gerne spørge om vi ikke går i en forkert retning. Hvorfor skal f.eks. Kangaamiut ikke kunne være en selvstændig kommune? Vi kan også nævne Alluitsup Paa, m.m. og dette er jo på sin plads i forbindelse med styrkelse af bygdernes kompetencer.
Det blev nævnt, at der har været for stor udskiftning i borgerrådet, og at disse råd har været svære at samarbejde med. Jeg mener ikke, at det kan blive bedre hvis vi bare erstatter dem med bygderåd, der ligeledes også vil blive udskiftet meget. Det må man også på forhånd regne med, da Kangerlussuaq reelt er en arbejdsplads, hvor arbejderne kun er der i ganske korte perioder. Hvorfor giver vi ikke borgerrådet mere kompetence og derigennem sikrer at de selv uden at spørge os og Sisimiut Kommune selv kan have ansvaret for deres egne anliggender, hvad beboerne også selv har ønsket.
Der bliver tjent mange penge i Kangerlussuaq. De skattemæssige indtægter kan sagtens bruges af Kangerlussuaqs borgere til deres egne behov. Såvidt angår Kangerlussuaqs fremtidige status som bygd i Sisimiut Kommune, som nu fremlægges af Landsstyret, blev den sendt til høring den 8. august i år først på dansk. Og netop i denne periode var der en hel masse folk fra Kangaamiut i Kangerlussuaq, hvor der var en del der var på deres fangstpladser fra gammel tid f.eks. for at tørre moskusoksekød m.m. De ikke blev hørt fordi høringsbrevet kom på et meget sent tidspunkt, således at f.eks. beboerne i Kangaamiut ikke havde den nødvendige tid til at besvare høringen.
Under kommunaldirektørmødet i april i år var kommunaldirektøren tilhører omkring Landsstyrets tanker. Men da man modtog høringsbrevet, var det som om, at der var tage en beslutning på forhånd. Vi mener ikke, at høringen kan foregå på en måde, hvor man på forhånd har besluttet hvordan den fremtidige status skal være.
Det sagen principielt drejer sig om, er at borgerne i Kangerlussuaq også føler det på samme måde. Borgerne mener, at de ikke er blevet hørt, ejheller om afstemningen angående Kangerlussuaq.
Da vil drøftede Kangerlussuaqs status i 1997, blev det fra kommunerne og fra Landstinget krævet, at man drøftede sagen med de berørte kommuner, som Landsstyret også var enig i. Det gav de pågældende kommuner også tiltro til. Men beklageligvis har dette krav fra Landstingets side ikke været hørt og kommunerne har kun fået ca. 1 måneds tid til at kommentere Landsstyrets tanker.
Hvad angår Kangerlussuaqs fremtidige status som bygd i Sisimiut Kommune, har jeg svært ved at acceptere dette forslag, men havde set det mest hensigtsmæssigt, at vi også drøftede det sammen med f.eks. Ilulissat om Pituffiks fremtid.
Borgerne
ønsker selv at stedet skal drives som en selvstændig kommune. Det er meget
forståeligt - for vi kan jo ikke tvinge dem til at gøre noget andet, hvis de
ikke vil. De vil meget gerne have mere tid til at overveje deres situation
ligesom jeg mener, at vi bør give dem mere tid. Tak.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
Med hensyn til drøftelsen af Kangerlussuaqs fremtid, kan jeg ikke gå ind på de to største partiers fremlæggelser. Men angående de andres fremlæggelser, mener jeg, at de er mere fornuftige, bl.a. med henvisning til høringen om Kangerlussuaqs fremtid.
Der bør være flere realistiske høringer fra borgerne i Kangerlussuaq, således at vi har bedre beslutningsgrundlag før vi drøfter Kangerlussuaqs fremtid.
Som jeg kan høre fra Landsstyreformanden har sagsbehandlingen været meget dybdeborende. Det er jeg ikke enig i med henvisning til tidligere drøftelser her i salen og forinden fik vi i Maniitsoq Kommune, de berørte kommuner, KANUKOKA og kirkenævnet et brev om en høring om netop dette emne.
Beslutningsprocessen har været meget kortvarig ud fra vores kommunes synspunkt. Vores ønske er nemlig at beslutningen om Kangerlussuaqs status med hensyn til tilhørsforholdet til en kommune skal udskydes til senere. Og jeg mener også derfor, at disse ønsker skal høres og tages til efterretning. Selvfølgelig kan vi komme ind på mange områder i forbindelse med denne debat, men jeg mener, at kunne understrege, at jeg går ind for en udsættelse om beslutningen af Kangerlussuaqs fremtid.
Det bliver spændende med henvisning til de emner vi har. Der er jo over 30 sider, der er fremsendt fra Hjemmestyret, hvor der er nogle punkter og spørgsmål om Kangerlussuaqs fremtid som bygd, som selvstændig eller uden for kommunal inddeling. Det er disse tre spørgsmål, det drejer sig om.
Med henvisning til de skrivelser fra borgerrådet har jeg kikket på disse imorges. Disse skrivelser henviser til at mange flere spørgsmål skal kunne afdækkes før man tager en endelig beslutning. Jeg går også selv ind for den betragtning, som en der tager det alvorligt.
Om muligt vil jeg anmode om, at vi kan vende tilbage til sagen forinden denne Landstingssamlings slutning. Men jeg går mindst ind for at man eventuelt kan tænke over fremtiden foreløbig i 5-10 år. Det er også en af de bedste løsninger, vi har. Med hensyn til Otto Steenholdts betragtninger, da drøftede vi Kangerlussuaqs fremtid i 1997 og kunne ikke rigtig komme ind på hvilken status, vi vil give Kangerlussuaq i forbindelse med anlæggelsen af landingsbaner på kysten.
Det er kun en af disse betragtninger, vi kan udleve vore tanker. Vi har for nogle år siden, da vi havde Lars Emil Johansen som landsstyreformand i 90Žerne, snakket om et forsvarsområde, som var meget større dengang. Og vi fra Maniitsoq Kommune har altid ønsket, at denne grænse - dette såkaldte forsvarsområde skal indskrænkes, men det er altså den elv, der er skyld i at dette forsvarsområde ligger på den anden side. Og det største område, som ligger i Maniitsoq Kommune, er på ca. 70%, og kun 30% ligger i Sisimiut Kommune.
Med henvisning til disse forhold, så lad os i første omgang snakke om den videre status for Kangerlussuaq og lad os høre de borgere, der befinder sig i Kangerlussuaq. Overgangen bør ske på et mere seriøst grundlag og det er derfor at jeg går ind for en udsættelse af beslutningen. Tak.
Jakob Siverthsen, Atassut.
Til Kandidatforbundets ordførers bemærkninger om den vejledende afstemning af Kangerlussuaq, vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger dertil også til løsgængerens tanker vedrørende den fremtidige lukning af Kangerlussuaq.
Vedrørende den vejledende afstemning, der var arrangeret af borgerne selv, så er det selvfølgelig godt i sig selv, men jeg vil her i Landstinget ikke arbejde som folkevalgt på baggrund af tilfældige afstemninger. Vi skal selvfølgelig have nogle undersøgelser, men vi arbejer her for at sikre samfundets bedste og det er det vi skal tage udgangspunkt i - ikke mindst når vi ser på Grønland som en helhed.
Hvis vi f.eks. fremover skal acceptere at bygder får en kommunestatus på grundlag af en afstemning i bygden, så kan vi allerede se hvor mange kommuner der vil være i fremtiden i Grønland.
Hvad angår Kangerlussuaqs fremtid som atlantlufthavn og hvis dette ophører f.eks. i forbindelse med en anlæggelse af en atlantlufhavn i en anden bygd, så vil det gå ud over hele Grønland.
Lufthavnen i Kangerlussuaq kan vi ikke kun nøjes med - ikke mindst på grund af regulariteten i lufttrafikken. Kangerlussuaq er det bedste sted i hele Grønland for sådan en lufthavn.
Jeg forventer derfor ikke på grundlag af regulariteten, at der ikke vil ske noget med Kangerlussuaqs status som atlantlufthavn.
Når vi fra Atassut har udtalt os fra talerstolen i forbindelse med forskellige sager, så lytter vi ikke hvad der er blevet sagt. Hvis vi skal arbejde troværdigt, må vi også tage udgangspunkt i partiets tidligere standpunkter. Dette har også været tilfældet her, hvor jeg citerede fra vores tidligere bemærkninger i forbindelse med redegørelsen i 1997. Dette har vi vurderet på baggrund af den nærværende redegørelse og finder i den forbindelse, at Kangerlussuaq ikke længere skal være udenfor den kommunale inddeling.
Der har været nogle bemærkninger om høringsperioden. Set under et er det af afgørende betydning, at vi tager en meget hurtig beslutning og ikke trækker afgørelsen yderligere i langdrag, hvorfor vi fra Atassut ikke går ind for en selvstændig kommune, men går ind for at den får en bygdestatus i Sisimiut Kommune, således at borgerrådet bliver en egentlig bygdebestyrelse med en større kompetence end et borgerråd.
Grænsedragningen vedrører også næste spørgsmål. Det vil vi også komme ind på, da vi også er eksperter i grænsedragning og i grænsekrige.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Indledningsvist vil jeg gerne sige angående Landsstyreformandens redegørelse. Det er en redegørelse og vi skal ikke tage en beslutning idag og det er heller ikke en 1.behandling.
Til den sidste taler, Jakob Siverthsen, så vil jeg gerne sige noget om borgerrådets vejledende afstemning Jeg mener, at det er vigtigt, at vi i flere år fra Landtingets side har vidst, at vi skulle drøfte og tage beslutning om Kangerlussuaqs fremtidige status efter år 2001.
Der har været bemærkninger om, at der har været for få høringer. Det er derfor vigtigt, at der i denne sag vedrørende Kangerlussuaq også hører mere om borgerrådets og borgernes synspunkter. Hvad kræver Sisimiut og Maniitsoq Kommuner? Der er forskellige holdninger, som vi også må inddrage.
En af de ting, man kom ind på, har været med hensyn til borgerne i Kangerlussuaqs holdning. Hvis jeg havde boet i Kangerlussuq, ville jeg også have at Landstinget hørte på vore synspunkter.
Spørgsmålet for mig er ikke om den hører med til Maniitsoq eller Sisimiut Kommune, men at borgerne bliver inddraget aktivt i beslutningsprocessen. Det er for mig det vigtigste. Hvis jeg mener, der er grundlag for f.eks. en gavnlig økonomi i fremtiden, så må vi undersøge det nærmere.
Fra I.A's side blev det fra Olga Poulsen side sagt -jeg vil gerne citere. Jeg behøver ikke at citere. Det står klart. Forsåvidt angår forsøgsordningerne mener jeg, at før vi tager en endelig beslutning om Kangerlussuaqs fremtidige status, fortsætter som hidtil og at der skal ske yderligere undersøgelser og kulegravninger sted af forholdene.
Det er som om, at der siden 1997 ikke er sket noget som helst, men at det først er nu, at vi er kommet op i omdrejninger. Der har siden 1997 været drøftelser med borgmestre, borgere m.m., hvorfor jeg nu berører Jakob Siverthsens udtalelser om undersøgelser og høringer.
Der har ikke været afholdt større høringer af Sisimiut Kommune. Det har jeg i hvert fald ikke fået at vide af borgmesteren, hvorfor jeg nævner, at det er vigtigt, at der bliver givet yderligere tid til høringen, således at vi tager en beslutning på et mere klart grundlag og derfor er det vigtigt at borgerne i Kangerlussuaq også bliver hørt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Netop i dag er der en afstemning i en del af Europa. Det er meget interessant at vide om hvorfor Landsstyreformanden ikke har nævnt afstemningen i Kangerlussuaq.
Der har været en afstemning i Kangerlussuaq, som burde have indgået i redegørelsen, hvis vi skal opfatte os selv som et demokrati, hvor man følger flertallets ønsker.
Jeg vil meget gerne sige tak til de store partier fordi de giver støtte til Landsstyrets redegørelser. Jeg mener, at de store partier blot forsvarer det de har hørt. De har ikke taget selvstændigt stilling, men har blot givet støtte til redegørelsen og citerer derfra, og ordførerne blot gentog hvad vi allerede havde læst.
Det er rigtigt, at man selv deltager aktivt med. Hvad angår borgerrådet i Kangerlussuaq, sagde Landsstyreformanden blot, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser. Han har ikke hørt hvad Siumuts ordfører har sagt. Ordføreren sagde klart der skulle nedsættes en arbejdsgruppe. Mikael Petersen sagde, og jeg citerer: Han har indset, at man snakker yderligere med Sisimiut og Maniitsoq Kommuner.
Mikael Petersen nævnte også, at man kører videre med sagen, hvorfor vi må vende tilbage til sagen, da der ikke skal være nogen som helst tvivl i denne sag. Jeg siger tak for at Siumut tager orienteringen til efterretning.
Jeg har allerede sagt hvad angår Atassuts ordfører. Jeg synes at det er spild af tid, men jeg siger tak til Atassuts Siverth K. Heilmann. Han ved hvad sagen drejer sig om og at vi ikke må forhaste og forivre os, hvilke jeg også mener var budskabet i Siumuts ordførers indlæg. Det undrer mig, at Atassuts ordfører ikke interesser sig for den vejledende afstemning i Kangerlussuaq.
Taleren præciserer, at man burde høre mere på borgernes tilkendegivelser f.eks. i forbindelse med deres folkeafstemning. Atassuts ordfører var tidligere inde på, at Atassut ville arbejde på at Aasiaat fik en atlantlufthavn. Jeg vil gerne vide om Atassut har skiftet standpunkt angående Aasiaat.
Hvis man har taget et nyt standpunkt, så ser det klart ud heroppe fra og hvis vi mener, at det ikke er rigtigt, så er vi i vores fulde ret til at afkræve det herfra.
Anders Andreassen, Siumut.
Jeg vil egentlig ikke blande mig yderligere, men vil sige noget om den afsluttende bemærkning fra I.A., der drejer sig om at vi ikke tager beslutninger om redegørelser her i salen. En debat her i salen er en politisk debat, hvor vi tilkendegiver vore meninger.
Angående et krav fra et parti om at fremlægge lovgivningen i forbindelse med etableringen af Kangerlussuaq som en bygd - med hensyn til Otto Steenholdts bemærkninger - tog jeg dette til efterretning. Hvis folk går til stemmeurnerne, så kan man tage disse afstemninger som en vejledning.
Beslutningskompetencen ligger her i Landstingssalen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg vil også til orientering oplyse, at jeg ikke her snakker som kommunalbestyrelsesmedlem i Sisimiut, men udtrykker mig som landstingsmedlem.
Der er i denne debat sagt mange ord, som man bør overveje nærmere. Jeg vil gerne stille det spørgsmål om man ønsker at Kangerlussuaq fortsat skal køre som Ivittuut.
Vi har nogle målsætninger om kommunesammenlægninger, som er helt på sin plads og i den forbindelse vil jeg gerne sige, at det undrer mig, at Otto som mangeårigt landstingsmedlem - Det er ikke en ny sag, som vi drøfter nu. Det er ikke første gang, at vi har sagen på vort bord. Men Landsstyret har arbejdet på baggrund af Landstingets anbefalinger fra 1997. Jeg mener ikke, at det er forkert - det er helt rigtigt. Vi har pålagt Landsstyret fra Landstingets side at foretage en undersøgelse, som nu bliver fremlagt som en redegørelse.
Det skurrer grimt i mine ører, at man til stadighed vender tilbage til Kangaamiormiut. Kangaamiormiuts rettigheder i Kangerlussuaq bliver jo ikke ændret uanset om Kangerlussuaq får bygdestatus i Sisimiut. Man vil altid respektere de rettigheder, som f.eks. fangerne fra Kangaamiut har. Der sker ikke nogle ændringer der.
Siverth K. Heilmann nævnte noget om, at 70% er i Maniitsoq Kommune og 30% i Sisimiut Kommune. Hvis vi også skulle begynde at bruge denne fremgangsmådei forbindelse med vore havområder, så vil der jo næsten udbryde krig mellem kommunerne. Hvis vi skal til at beregne vore rettigheder på den måde, finder jeg det ikke, at det er på sin plads.
Jeg undrer mig over, hvad Mogens Kleist nævnte i sit indlæg. Han må vide hvor han er. Du er landstingsmedlem! Og det er Landstinget, der er vort lands lovgivende forsamling.
Hvem er det, der har arbejdet for en underskriftsindsamling i Kangerlussuaq. Jeg har flere gange været Kangerlussuaq. Der er stor udskiftning blandt personalet, hvor ikke mindst de grønlandske ansatte har dårlige forhold. Jeg vil ikke komme uden om at nævne følgende: Hvis man har det godt økonomisk, så er det det første man forsvarer, nemlig sin stilling og jeg tror at det er dem, der ikke ønsker at Kangerlussuaq skal blive en selvstændig bygd.
Vi må huske på, at dette er vort land og det er os der lovgiver og vi må ikke rafle om fremtiden. Den er der. Grænserne er der, og der sker ikke de store ændringer for så vidt angår grænserne.
Vi skal arbejde for samfundets bedste. Hvad er det vi er bange for? Der er ikke noget at være bange for med hensyn til den beslutning, der skal tages. Ligeledes vedrørende Ruth Heilmanns udtalelser om, at hvis lufthavnen bliver en del af Kangerlussuaq kommune: Alle lufthavne er jo vores. Det er jo ikke kommunernes egne lufthavne.
Vi må tage udgangspunkt i mere realistiske forudsætninger for vores stillingstagen. Atassuts ordfører udtrykte klart, at Kangerlussuaq ikke mindst set i lyset af drøftelserne, at det bedste vil være, at Kangerlussuaq får status som bygd i Sisimiut Kommune.
En af ordførerne var inde på mulighederne for at Kangaamiut og Allatsup Paa får øget kompetence - det arbejder man jo også på, men ikke at de bliver selvstændige kommuner. Vi har netop alle sat os som mål, at bygdebestyrelserne får større kompetence.
Men en ting må vi dog være fuldt ud klare over, at med hensyn til Kangerlussuaq - så kan vi ikke uden videre ændre Kangerlussuaq til noget andet end det den der. F.eks. hvis der udbryder krig, så vil Kangerlussuaq også kunne bruges som lufthavn.
Jeg mener afslutningsvist og vil gerne give udtryk for, at det er rigtigt, og vi må sige, at der ikke er noget som helst spørgsmål, der kan stilles vedrørende nærværende redegørelse. Det var jo netop det vi har sat os som mål i 1997.
Jeg vil gerne byde alle vore borgere velkommen og det er vores alle sammens land og ikke enkelte borgeres i visse kommuners. Jeg mener blot, at alle tager redegørelsen til efterretning. Der er også stadigvæk muligheder for at ændre ændringsforslaget. Det er der mulighed for. Tak.
Hans Enoksen, Siumut.
Indledningsvist er jeg glad for at erfare, at et flertal i Landstinget respekterer det kommunale selvstyre, selvom enkelte medlemmer på baggrund af hvor de kommer fra ikke taler om noget helt andet.
Jeg må sige tak til Landsstyret for den måde det har kørt sagen på ved at det har inddraget de berørte kommuner i deres arbejde. Det har vi ikke klaget over. Vi har fundet det helt på sin plads, at vi også bliver hørt i denne sag, da vi jo også er en del af demokratiet.
Vi har i dag heller ikke råd til at etablere en ny by selvom der er et stort behov for forbedringer også i andre byer. Sisimiut Kommune har i mange år haft et tæt forhold til Kangerlussuaq ved at lade bl.a. Kangerlussuaq have et medlem i kommunalbestyrelsen.
Det har man ikke påpeget fra andre kommuner, fordi Kangerlussuaq jo hører ind under Sisimiut Kommune.
Da Kangerlussuaq blev ændret til forsvarsområde, kom der ikke nogen klager fra andre kommuner herom. Og nu da det skal placeres på sin rette plads, kommer der nu først kritiske røster.
Godmand Rasmussen har også fuldstændig ret i, at fangernes rettigheder ikke bliver berørt af nærværende ændring. I mange år har f.eks. Kangaamiut beboere haft en sommerboplads syd for vores bygd og det har vi ikke på nogen måde villet sætte hindringer for. Det har de altid haft og det vil de altid have i fremtiden.
Det er heller ikke nogle spørgsmål, som man kan tage op her og sige som om man vil begrænse deres rettigheder. Det er ikke på sin plads!
Jeg håber, at vi aktivt og med respekt for det kommunale selvstyrearbejde går videre med sagen, og at vi også ikke i de fremtidige debatter tager personlige hensyn, men tager mere hensyn til samfundet og respekt for det kommunale selvstyre, sådan som det nu bliver cementeret. Det er jeg meget glad for, og jeg håber, at vi i forbindelse med lignende sager også vil tage udgangspunkt i dette. Tak.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit
Jeg vil først rette en tak til Landsstyreformanden for hans svar vedrørende vores forespørgsel med hensyn til vurderingen af borgerrådets standpunkter. Det kom frem, at borgerrådet i Kangerlussuaq ikke kan bestå og vi bliver nødt til at udskifte dem med en bygdebestyrelse.
Næste punkt, som er et forslag om ændring af landstingslov om Grønlands indstilling i landsdele og kommuner og i dette forslag vedrører det tidligere forsvarsområde. Derfor er man forledet til at tro, at man snakker om en bygdestatus. Det er det spørgsmål, som vi efterlyser bliver besvaret.
Med hensyn til høringen har mange borgere i Kangerlussuaq overhørt denne høring, og som følge deraf er man forledet til at tro om denne høring har berørt menneskerettigheder.
Vi er bekendt med at Kangerlussuaq ligger udenfor den kommunale inddeling, og som følge deraf er Kangerlussuaq under Landsstyret. Det er vi bekendt med alle sammen, og derfor er Landsstyret og Landstinget beslutningstagere i forbindelse med Kangerlussuaqs fremtid. Ud fra denne betragtning bliver vi nødt til at tage en beslutning.
Vi fra I:A. støtter bygdestatus for Kangerlussuaq under Sisimiut Kommune, og går mest ind for, at Sisimiut Kommune fremfor at Maniitsoq Kommune overtager denne opgave, også fordi vi er bekendt med at det er historisk, at Sisimiut Kommune også har haft et medlem fra Kangerlussuaq og med henvisning til den nærhed der har været igennem årene imellem disse to steder ikke mindst med hensyn til henvisningen til de to forskellige kommuners økonomiske situation.
Det er ligesom om, at Sisimiut Kommune er mest økonomisk bæredygtig i den sammenhæng. Vi har også sagt og henviser til at disse to kommuner sammen med Landsstyret mere uddybende snakker om forholdene med den begrundelse, at kommunegrænserne vil berøre Kangerlussuaq fra begge sider.
Der er altså behov for en afklaring med hensyn til disse spørgsmål.
Ole Lynge, Landstingsformand
Jeg skal lige erindre om, at der er flere talere i ordførerrækken.
Jeg vil blot præcisere, at vi også i forbindelse med næste punkt, nemlig forslag om inddeling af landsdele og kommuner efterfølgende efter hvert behandling vil blive behandlet i lovudvalget, hvor de faldne bemærkninger også vil indgå i drøftelserne.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
En stor del, der er drøftet her, vedrører også næste punkt, men jeg vil dog ikke undlade at kommentere de faldne bemærkninger her. Det er rigtigt, at det er værd at bemærke overfor Otto Steenholdt, at det i redegørelsen allerede fremstår klart, at man på baggrund af borgerrådets forslag fra i sommer fik en lokal bestyrelse med en kommunalbestyrelses beføjelser. Det er man ikke gået ind for og derfor er det blevet aftalt, at man fra vores arbejdsgruppe, der er blevet nedsat, frem til år 2002 drøfter de spørgsmål, der er blevet rejst fra borgerrådet og nævnt i redegørelsen sammen med vores sekretariat og de berørte kommuner og disses repræsentanter. Det har vi allerede aftalt og sagen vil så gå sin gang og er allerede igangsat.
Jeg vil også sige, at for så vidt angår uofficielle, vejledende afstemninger. Det er ikke noget vi normalt gør, således at man tager beslutning på baggrund af en sådan afstemning. Det var bare borgerrådets egen afstemning, som også indgik i grundlaget.
Der har ikke været ønske om en officiel afstemning, hvorfor der ikke bør foretages sådanne nogle afstemninger f.eks.at beboerne selv kan vælge,hvilken kommune de vil høre.
Jeg vil udtale, at det for Landsstyret er vigtigt, at præcisere, at der for såvidt angår snakken om fangstrettigheder, at set Grønland under et, så er landet privatejendom, det er vores allesammen kollektive ejendom, hvorfor det eneste vi ejer er det vi har indenfor vores kommunegrænser, indenfor kommunens ansvarsområde. Og det er nemlig de ejendomme vi har, hvis vi har en sådan, og det er kun dem vi kan have som ejendom.
Vi har en kollektiv ejendomsret, og vi har også et kollektivt ansvar for, hvordan denne bruges, uden at man ligger hindringer i vejen for udnyttelsen, men respekterer selvfølgelig kommunale vedtægter m.m., stedet for at man indføre begrænsninger, bare fordi folk kommer fra en anden kommune. Der er ikke nogen som helst grundlag herfor, hverken formelt eller juridisk.
Alt den snak om kommunegrænser og grænsedragninger, hvor man kun tænker på dette, det er ikke passende i dagens Grønland.
Under Kommunalreformkommissionens arbejde kom vi ikke ind på grænsedragningerne, da vi viste hvor ømtålelige sådanne emner var, selvom vi snakker om, at vi skal finde samarbejdsmuligheder. Jeg mener, at det er tragisk, at man stadigvæk drøfter kommunens forhold på grundlag af grænsedragninger m.m., selvom man siger, at man ikke vil tale på vegne af den kommune som de komme fra.
Kangerlussuaq er ikke det eneste forsvarsområde, Narsarsuaq har i mange år været en del af Narsaq kommune og klare sine opgaver på bedst mulige vis, selvom den er indenfor Narsaq kommune.
Maniitsoq lufthavn den bliver jo heller ikke drevet af Maniitsoq kommune, ligesom Narsarsuaq lufthavn ikke drives af Narsaq kommune. Vi skal ikke blande sådanne ting ind i debatten og sløre tingene. Vi ved godt, hvilke ansvar kommunerne har.
Kommunen for ikke bare ansvaret for lufthavnen i Kangerlussuaq bare fordi Kangerlussuaq bliver en del af Sisimiut kommune. Den vil blive drevet på samme måde, uanset om den var i Sisimiut eller Maniitsoq kommune. Der er nogle klare ansvarsfordelinger der. Jeg vil også erindre om, at da amerikanerne skulle til at forlade Kangerlussuaq i 1992, så aftalte vi dengang med Slütter-regeringen i Danmark, at Staten skulle betale 60 mio. kr. årligt til driften af Kangerlussuaq, da vi ikke var skyld i, at amerikanerne forlod lufthavnen, hvorfor vi aftalte at Staten skulle betale 60 mio. kr. via bloktilskuddene, og det er stadigvæk den danske regering, der her har overholdt sine forpligtigelser selvom deres aftaler med amerikanerne ophørte, og det har været en meget flot gestus fra Slütter-regeringen dengang
Således at amerikanerne forlod Kangerlussuaq uden at give den uden videre til os, men hvor vi også aftalte, at den danske regering bidrog til driften af Kangerlussuaq frem til i dag og også i fremtiden.
Jeg vil til allersidst nævne, at vi fra denne talerstol siden vi fik Hjemmestyre har lagt afgørende vægt på, at borgerne bliver hørt, og det gælder uanset hvor borgerne bor.
Således har Borgerrådet ellers har foreslået at de overtog visse ansvarsområder, det har vi ikke fundet på sin plads, borgerne i Kangerlussuaq har ikke haft meget at sige, der er ret lang vej til beslutningstagerne, det skal vi væk fra, vi må placere den og indlede et samarbejde, vi har foreslået, at den bliver en delt af Sisimiut kommune, således at vi også administrativt kan løse de problemer der omkring borgernes muligheder for, at få indflydelse og blive hørt i samarbejde med kommunen og myndighederne der, hvorfor jeg her mener, at nærværende forslag i redegørelsen og jeg er glad for den støtte der er udtrykt herfor, hvor man har prøvet, at vurdere forskellige muligheder der, således at man finder frem til en ordning, der er til mest gavn for lokalbefolkningen.
Så er det Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Først skal vi takke Landsstyret for, at de tog vores henstillinger med i deres arbejde. M.h.t. debatten her vedrørende Kangerlussuaq og det der er blevet fremlagt her, så er man mest for, at skulle sige om, at det vi har sagt, og løsgængeren Otto Steenholdt har sagt, at Siumut i det hele taget, og Landsstyret er meget enige i deres synspunkter.
Der er ikke noget mærkeligt der i, idet vi ønsker, at Landsstyret fremlæggelse med klare synspunkter er rigelig for at kunne tage en beslutning her i Landstinget, og at vi tager vores videre arbejde ud fra disse fremlæggelser.
M.h.t Landsstyrets redegørelse, så hvis Otto Steenholdt ikke har fået ind i hovedet, så kan arbejdet videreføres i samarbejde med Maniitsoq og Sisimiut kommuner. Man skal helst undgå at misliggøre vores synspunkter i vores fremlæggelse. Der er sket flere høring, og man kan se det i Landsstyrets forelæggelsesnotat, og man har bl.a. hørt borgerne i Kangerlussuaq og man har klart medtaget deres synspunkter her i salen.
Meget klare oplysninger har vi fået fra Landsstyret, hvis man altså har læst hele redegørelsen. Det er derfor, det ikke er på sin plads, at skulle fremlægge de synspunkter anderledes her i salen.
M.h.t. samlet stillingtagen til Kangerlussuaq, denne stilling vil vi gå ind for fra Siumut. Vi respekterer borgerne i Kangerlussuaq uanset deres politiske status. Men m.h.t. Kangerlussuaqs fremtid, så er det samfundsmæssige interesser, vi skal tage med i betragtning i en eventuelt beslutning her i salen. Derfor det fremlagte fra Atassut og Siumut kan siges at være sammenhængende, og i samme retning.
Da Kangerlussuaq blev nedlagt som et forsvarsområde i 1992 var der en bred debat i kommunerne og også her. Og vi skal heller ikke glemme den historiske udvikling der har været, nemlig at danskerne og amerikanernes aftaler er baggrunden for etableringen, da den danske regering tog en beslutning om ændring af kommunegrænserne. Først i 1985, så fastsatte vi de egentlige kommunegrænser her i Landstinget.
Vores status udspringer af de ændringer, der har været igennem tiderne, og at det er nu på tide, at tage en ny beslutning. Og derfor skal man heller ikke misliggøre andre synspunkter her og vi i Siumut mener, at der ikke er nogen grund til, at foretage disse aktioner.
Det drejer sig om historiske grænser, som vi skal tilbage til. Bare fordi Kangerlussuaq har været et forsvarsområde, så har tingene ikke ændret sig. Kangerlussuaq er bebygget sted, en arbejdsplads, fordi det er en indgangsport til Grønland, og derfor behøver medarbejdere, det er ud fra disse betragtninger, at vi skal tage en beslutning i dag, og de danner ikke grundlag for en etablering af en ny kommune.
Uden yderligere bemærkninger, men m.h.t. at vi behandler borgerne i Kangerlussuaq mere realistisk, at det er det formål, vi skal have her. Det er altså Siumuts ønske, at vi skal have fremtidsvisioner, der er forståelige, der er bedst tjent for samfundet og borgerne.
Uanset forskellige begrundelser, så fastholder Siumut, at Kangerlussuaq igen bliver indlemmet indenfor kommunegrænserne, at borgerne får samme rettigheder, som andre borger i kommunen.
Så er det Lars Sørensen, også uden for Inuit Ataqatigiits ordfører. Derefter er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med denne nærværende debat om Kangerlussuaq fremtid, så mener jeg, at det er nødvendigt også set i henhold til ændringer af kommunegrænserne, og de erfaringer der er her, at vi må tage udgangspunkt i disse, når vi nu drøfter Kangerlussuaqs fremtidige kommunale status.
Indledningsvis vil jeg gerne sige vedrørende de bemærkninger, der er faldet fra Sisimiut og Maniitsoq kommune, der er ikke noget mærkeligt i, at man skændes om grænserne. Som landstingsmedlem, så har vi vist, at der har været debat herom hele sommeren. For borgerne i Kangerlussuaq er det meget vigtigt, at borgerne bliver inddraget aktivt.
For såvidt angår den vejledende afstemning, så blev der nævnt, at den afstemning skal vi tage som udgangspunkt, men forholdene er sådan, at vi ønsker, at der skal være et øget samarbejde og eventuelle kommunale sammenlægninger i Grønland, men problemet er netop, de store skatteforskelle, der er i skatteudskrivningerne.
Jeg finder det ikke mærkeligt, at hvis Kangerlussuaq-borgerne arbejde for, at de bliver en selvstændig kommune, fordi deres skatteprocenter, så vil stige med 5 %. Hvis de hører ind under Maniitsoq kommune, så vil deres skatteprocent stige med 7 %. Det er jo ikke tiltrækkende for medarbejderne.
Men Landstinget må have den nødvendige vilje til at tage den nødvendige beslutning, fordi vi jo må arbejde på, at gå aktivt i gang med at øge det kommunale samarbejde og øge initiativet omkring kommunale sammenlægninger.
Jeg mener også, at man må arbejde for, at Ivittut, der bliver officielt lukket 1. oktober i år, jeg finder det helt på sin plads, at vi baner vej for, at Grønnnedal får status som bygd. Jeg mener ikke, at Landsstyret kan komme undgå, at komme ind på dette, i deres videre arbejde, således at de også arbejder for, at Grønnedal også får status som bygd.
Næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører. Derefter er det Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Indledningsvis vil jeg gerne erindre om, at vi i forbindelse med denne debat, at 3 talere gentog vedrørende at vi ikke kunne tage beslutning her, fordi det var en redegørelse, hvad der jo også fremgår af Landstingets forretningsorden, det er en redegørelse vi drøfter, hvor vi ikke kan tage beslutninger.
For såvidt angår den fremtidige drift af lufthavnen i Kangerlussuaq, det har vi efterlyst fra Kandidatforbundets side, også fordi det vil have indflydelse på vores fremtidige stillingtagen til Kangerlussuaqs fremtidige status.
Vi har derfor været i tvivl, og manglet noget i vores beslutningsgrundlag, fordi vi ikke har fået svar på dette spørgsmål.
Der er flere forhold, der skal ændres i forhold til Kangerlussuaq, f.eks. sundhedsbetjeningen, da der jo kan ske ulykker, og der er ikke den nødvendige beredskab til hurtig hjælp, da der ikke er ansat læger i Kangerlussuaq.
For såvidt angår den høring der har været, og Borgerrådets vejledende afstemning, så mener jeg ikke, at man har svaret på Borgerrådets henvendelse, så har vi haft svært ved at finde frem til et konkret standpunkt her, fordi vi mener, at der er behov for yderligere oplysninger, der belyser forholdene.
Vi har også erfaret, at selvom Landsstyreformanden var inde på, at der har været en større høring i gang, men Maniitsoq-beboerne mener, at de ikke har været hørt nok, ligesom Borgerrådet har samme opfattelse.
Det er disse forhold og på grundlag af disse, at vi har fra denne talerstol fra Kandidatforbundet siger, at vi ikke har det nødvendige beslutningsgrundlag for at tage stilling i dag. Der er behov for grundigere høringer og grundige undersøgelser.
Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører, da det er 3. gang, for en ganske kort bemærkning, og dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Jeg vil ikke gentage hvad jeg allerede har sagt, men vil dog bemærke noget vedrørende Otto Steenholdts forsøgt på fordrejninger.
Det vi drøfter nu er Kangerlussuaq fremtidige kommunale status. Vi drøfter ikke om Atassut skal have en atlantlufthavn eller ej, det har ikke noget med sagen at gøre, hvorfor vores bemærkninger i denne sag ikke skal sammenblandes med noget helt andet.
Så er det Ruth Heilmann også uden for partiordførerrækken for 2. gang. Dernæst er det Mogens Kleist. Derefter skal vi til at slutte debatten.
Ruth Heilmann, Siumut.
Til de faldne bemærkninger, ikke mindst vedrørende Maniitsoq, så kan det jo ikke undre, at der er fremkommet nogle bemærkninger herom, hvad der jo også er gældende, for såvidt angår Sisimiut.
Men vedrørende nærværende vigtige spørgsmål, så mener jeg, at vi har punkt 12 som næste dagsordenspunkt, jeg mener, at vi må udsætte det, da jeg mener, at der er behov for yderligere høringer, som fungerende borgmester Jakob Olsen, også nævnte i sit brev, at Maniitsoq kommune føler sig ført bag lyset i denne sag, og at henvendelsen fra Maniitsoq kommune bør tages til indtægt for det den er.
Til det vigtige spørgsmål, må vi også kikke tilbage på Kangerlussuaqs historie, selvom Godmand Rasmussen sagde, at man ikke vil fratage fangerne deres rettigheder. Det forventer vi selvfølgelig også at..
Lufthavnen er selvfølgelig en lufthavn, men når Kangerlussuaq fremover bliver drevet som en bygd, så vil f.eks. andre borgere fra andre kommuner, se på det anderledes, hvordan de ser på Kangerlussuaq nu, det kan jo nok ikke undgås.
For såvidt Kangaamiut-beboernes rettigheder, som man også er kommet ind på, fordi det jo er dem, der primært har brugt Kangerlussuaq, og de landområder der som deres jagtområder, og man kan jo heller ikke komme udenom, at tage hensyn til disse, vi må også respektere vores forfædre, og derfor må vi også finde ud af, hvad de ældre i Kangaamiut har tanker omkring dette, fordi de har også nogle erfaringer fra dengang, da Kangerlussuaq ikke blev brugt som forsvarsområde. Det hører med til historien som også må med.
For såvidt angår konsekvenserne af nærværende forslag, så må vi have nøjere overvejelser her omkring, og finde ud af f.eks. hvad borgerne i Kangaamiut mener.
Sisimiut kører jo godt økonomisk, man har ikke overvejet hvordan serviceringen kan foregå bedre, f.eks. har man ikke undersøgt om f.eks. Maniitsoq kommune kunne servicere Kangerlussuaq-beboerne bedre end Sisimiut, det har man ikke undersøgt.
For såvidt angår vinterjagten på rensdyr, så er det folk fra Maniitsoq som primært køre dette som erhverv i Kangerlussuaq, og dengang da der blev bygget en hytte i Tassiut, så var det folk fra Kangaamiut, der byggede huset, og dengang der var brand, så var de folk, der kom først, det var folk fra Maniitsoq. Så Maniitsoq kommune må aktivt inddrages i det videre arbejde.
En af de ting man kom ind på var også forhold vedrørende børneinstitutioner, skoler m.m. Maniitsoq kommune ønsker selvfølgelig også, da de fleste medarbejdere i Kangerlussuaq er fra Maniitsoq.
Maniitsoq kommunes situation har været sådan, at f.eks. KNI=s hovedkonto har flyttet fra Sisimiut fra Maniitsoq, Landsstyret støtter ikke længere Aputsuit og nu vil man også give Kangerlussuaq som gave til Sisimiut, hvorfor det ikke på nogen måde kan undre, at vi også her giver udtryk for vores holdninger, ikke fordi vi ikke er enige, fordi vi har fundet det på vores plads, at vi giver udtryk for vores meninger her fra denne talerstol.
Selvom om man kommer ind på det ved næste punkt, så kan vi selvfølgelig beslutte det her, om den skal udsættes eller ej.
Nu er det Otto Steenholdt, som sidste taler, og jeg forventer at Landsstyreformanden afslutter denne debat, med nogle afsluttende bemærkninger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Det er korrekt, og jeg kan godt forstå de forskellige personer som snakker ud fra deres egen kommune, Det er helt på sin plads.
Jeg konstatere tilstadighed, at dem der har jagtområder, så forvarer de det ud fra traditioner disse fangstområder.
Det er bare m.h.t. Mikael Petersen, så har jeg ingen yderligere bemærkninger, men der er et par ord til Landsstyreformanden. Det er altså renoveringer, gentagne renoveringer af ældre ting, der kan blive så dyre, f.eks. renoveringer af fartøjer. Ligesom vi ved, at en ny flaske ikke skal bruges til en forældet vin.
Gentagne renoveringer af Kangerlussuaq kan blive meget dyrt for Kangerlussuaq, lad os finde nye og nemmere løsninger, som vi skal kunne gøre billigere.
Jeg bliver nødt til at sige, at næste punkt har vi ikke længere brug for som debatemne, hvis den nuværende debat fortsætter ind i det næste punkt, så er det ikke på sin plads, og det er derfor jeg anmoder om udsættelse af et beslutningsforslag.
Nu er det Landsstyreformanden med nogle afsluttende bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Nærværende redegørelse er ikke igangsat for at vende og bringe alt det op, som vi allerede har drøftet tidligere i denne sal. Vi skal ikke drøfte flytning af KNI, det er ikke det vi snakker om.
Vi snakker ikke om etablering af en atlanthufthavn i Aasiaat.
Det vi har fremsat som beslutningsforslag er om man mener, at det er en god idé, at Kangerlussuaq får status som en bygd, som en del af Sisimiut kommune, det er det vi skal tage stilling til, og det er det eneste der er blevet lagt op til.
Og i denne redegørelse bliver der gjort rede for, hvorfor Landsstyret er af den opfattelse, at den ordning er den bedste ordning, hvis man skal sikre borgernes rettigheder i Kangerlussuaq og øge deres medindflydelse.
Tankerne om en selvstændig kommune er forkerte, da der ikke er planer om etablering af flere kommune, mens flere kommune selv ønsker et øget samarbejde og eventuelt kommunesammenlægninger.
Derfor som også Otto Steenholdt kom ind på om gammel vin i nye flasker m.m., men vi må også her nævne, at sagen har kørt meget lang tid, hvorfor vi på baggrund af de informationer der er i redegørelsen fandt fra til 1. januar 2002, arbejder videre som man også ønsker fra Landstingets side, men det primære må være, at vi sikre, at borgerne får mulighed for, at gøre deres indflydelse gældende som alle andre borgere i dette land, og at dette sker allerede i forbindelse med det næste kommunalvalg.
Landsstyret er ikke enig i, at vi udsætter dette punkt, vi skal tage stilling nu, således at borgerne er sikre på, at allerede fra næste år, at de deltager i et kommunalbestyrelsesvalg, det er også på den baggrund, at vi fremsætter næste punkt på dagsordenen.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Således er behandlingen af punkt 11, redegørelse vedrørende fremtidig kommunalstatus for Kangerlussuaq tilendebragt.