|
Dagsordenspunkt 14-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag, tirsdag den 19. september 2000
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Der er i de senere år konstateret en stigende interesse for at udnytte is og vand fra Grønland m.h.p. på eksport. Antallet af henvendelser herom til Hjemmestyret har været i kraftig stigning, og det er samtidig indtrykket, at seriøsiteten i henvendelsen er stigende.
Sammenholdt med den interesse som allerede i dag er kommet til udtryk, er de forventningen at der i de kommende år vil komme en væsentlig øget interesse for at producere og eksportere is og vand fra Grønland, samt at dette på længere sigt kan føre til virksomheder på dette område af helt andre dimensioner end de man i dag ser for sig.
Dette må også ses i sammenhæng med, at rent vand i løbet af en årrække forventes at blive en mangelvarer for nogle lande i endnu højere grad end det er tilfældet i dag. I denne situation er det vurderingen at der m.h.p. udviklingen af dette nye og på langt sigt potentiel betydningsfulde erhvervsområde er behov for en lovgivning som tilvejebringer et tilsvarende grundlag for at drive en sådan virksomhed.
Der er således behov for en ny lovgivning, som sikrer samfundets interesser i forbindelse med en sådan virksomhed, og som samtidig giver mulighed for, at kunne tilbyde investorer vilkår, der kan gøre sådanne projekter økonomisk attraktive.
P.g.a. de paralleller som er tilstede mellem udnyttelse af is og vand og anden råstofvirksomhed, er det Landsstyrets opfattelse, at det også vil være mest hensigtsmæssigt, at e ny lovgivning på is- og vandområdet baseres på et tilladelse system svarende til det, som i en årrække har været anvendt på råstofområdet.
Ligesom råstofområdet er der således behov for at udforme tilladelser, d.v.s koncessionen, således at man dels sikrer samfundets interesser i forbindelse med en sådan virksomhed, og dels kan tilbyde investorerne tilladelse vilkår, der kan gøre sådanne projekter økonomiske attraktive.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et nærmere kendskab til de tilladelse vilkår som vil være nødvendige, for at tiltrække investorer til denne form for virksomhed.
Viden her om, skulle således opbygges gradvis på grundlag af drøftelser og forhandlinger med interesserede investorer. Samtidig skal vilkårene kunne udvikles nærmest over tid, i takt med at ændrede markeds- og omkostningsforhold m.v. gør is- og vandudnyttelse i Grønland mere eller mindre attraktiv i kommerciel henseende.
I lighed med Råstofloven er lovforslaget derfor udarbejdet som en ramme lovgivning. Baggrunden herfor er som nævnt, at der forventes en betydelig udvikling indenfor is- og vandeksportområdet i de kommende år, formodentlig såvel i teknisk som i kommerciel henseende, ligesom der også som hidtil må forventes en betydelig samfundsmæssig udvikling.
Der er derfor behov for løbende justeringer af samspillet mellem aktiviteterne på is- og vandområdet og samfundet. Dertil kommer, at det ikke vil være muligt, at regulere alle forhold i en lov.
Den foreslået rammelovgivning giver således mulighed for udformning af tilladelser som indenfor lovens rammer vil kunne indeholde langt mere detaljere bestemmelser og som vil muliggøre at der foretages tilpasninger til specielle eller ændrede forhold.
De konkrete tilladelser eller koncessioner, vil således skulle udformes, forhandles og meddeles indenfor lovens rammer, og vil således indeholder tilladelsesvilkår som er tilpasset det konkrete projekt og det tidspunkt som tilladelsen meddeles.
I den forbindelse vil der blive udarbejdet modeltilladelse, som kan danne grundlag for drøftelser med interesserede investorer, og for efterfølgende forhandlinger med ansøgere.
Som nævnt vil lovforslaget danne grundlag for den konkrete udformning af de detaljerede vilkår i forundersøgelse og især udnyttelsestilladelser, gennem forhandlinger med ansøgere. For udnyttelsestilladelser vil især de økonomiske vilkår være af interesse. Sådanne økonomiske vilkår kan dels omfatte forskellige former for afgifter, dels en deltagelse af hjemmestyreejede selskab i tilladelsen, og dermed i den virksomhed som foretages på grundlag af tilladelsen.
Eksport af is og vand i stor skala vil forudsætte en omfattende og professionel markedsføring, hvor der vil være stor konkurrence fra andre tilsvarende produkter. Den væsentligste konkurrencemæssige fordel af is og vand fra Grønland vil givetvis være produkternes renhed, men omkostningsforholdene formodentlig i væsentlig grad vil indgå negativ i konkurrenceevnen.
Det er derfor af afgørende betydning for udviklingen af denne form for virksomhed, at der er tale om rene produkter - ikke blot ved udskibningen, men også når produkterne kommer frem til modtagerne, og at der ikke af forbrugerne kan rejses tvivl om denne renhed.
Samtidig må produkternes renhed vurderes i forhold til de høje europæiske og nordamerikanske drikkevands- og fødevarerstandarder.
Den kommercielle værdi af den grønlandske is- og vandressourcer er således ligesom på fiskeprodukterne i afgørende grad baseret på, at forbrugerne opfattelse af disse produkters renhed fastholdes og forstærkes. Som følge heraf er der i lovforslaget indsat en række bestemmelser om de kvalitetsmæssige forhold. Disse bestemmelser påregnes at blive væsentligt udbygget i de konkrete tilladelser.
M.h.p. at sikre ansøgningerne en hurtig, smidig og koordineret sagsbehandling er det hensigten at tilrettelægge myndighedsbehandlingen af is- og vandaktiviteterne efter det såkaldte one-law princip. One-law princippet indebærer, at ansøgere kun skal henvende sig til en myndighed, som herefter koordinere den samlede myndighedsbehandling af de ønskede aktiviteter.
Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen, ordfører Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til forslaget til landstingslov om udnyttelse af is og vand m.h.p. eksport.
Indledningsvis vil vi fra Siumut nævne det glædelige at forslaget omsider nu kan føres ud i livet.
Fra Siumut er vi enige i vurderingen om, at produktion af ren vand på langt sigt potentielt vil være et af de betydningsfulde erhvervsområder, og derfor er vi fra Siumut fuldstændigt enige i beslutningen om behovet for en lovgivning om is og vand.
Hvis vi på sådanne ressourcer står uforberedte og ikke udformer en lovgivning, kan vi forringe produktets værdi og således uønsket bane vejen for reduceringen af Grønlands potentielle nødvendige økonomiske indtægter.
Vi har i Landsstyreformandens fremlæggelse især lagt mærke til, at der tages nøje hensyn til behov for løbende justeringer af samspillet mellem aktiviteterne på is- og vandområdet og samfundet. Derfor mener vi i Siumut, på trods af det potentielle i, at i er enig om en lovgivning på området, at forslaget i den foreslåede rammelovgivning i sin udformning har skævheder og i henhold til vores citat, 2vurderer at det er modstridende forhold, for i lovforslaget har man sat det mål, at udforme en bestemmelse om en udnyttelse tilladelse på op til 30 år.” For i dette tilfælde tages der ikke udgangspunkt i de dyre forundersøgelser, der forløber over en længere periode, og således hvis udgangspunktet er som i forslaget, vil de løbende justeringer indenfor samfundet i nogle tilfælde skabe forviklinger.
I Siumut tror vi hent fast på, at grundlaget for produktion af vand og is primært skal sikre beskæftigelsen i Grønland, og størst muligt økonomisk afkast til Grønland, og derfor mener vi i Siumut, at det kan kun lade sig gøre, at hvis hele produktionen bliver i Grønland med direkte deltagelse og ejerskab af Grønlands Hjemmestyre og befolkningen, og således danne grundlag for, at markedsføring og eksport kan varetages af udenlandske virksomheder, men med medejerskab fra Grønland.
I Siumut mener vi, at her omhandlede vil have en væsentlig betydning for Grønland og derfor skal lovgivningen udformes minutiøst og ikke hastet igennem.
I Siumut tror vi på, at arbejdet på at sikre en udbytteri udnyttelse af vand og is fra Grønland og forinden myndighedernes stillingtagen, er der behov for en mere grundig undersøgelse, hvorfor vi fra Siumut skal indstille, at der gives mulighed til en grundig behandling af forslaget i relevante landstingsudvalg ved at afsætte tid, således at de kan deltage i behandlingen af det omhandlede punkt.
Med disse ord vil vi fra Siumut indstille, at der forud for en stillingtagen om lovforslaget foretages en grundigere behandling og foretager en høring hos de relevante udvalg.
Den næste er Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Det virker besynderlig at det samme Landsstyre som i åbningstalen kan sige, og jeg citerer: ”Det er Landsstyrets holdning, at Hjemmestyret ikke skal være ejer af selskaber, hvor driften kan varetages af private interesser.”, citat slut.
Det samme Landsstyre vil i det her fremlagte forslag åbne for adgang til at indsætte et hjemmestyreejet selskab som deltager i koncessionerne til udnyttelse af is og vand. Det er lovforslagets § 22 og § 24 stk. 2.
For at gentage Landsstyrets holdning som vi i Atassut støtter fuldt er nemlig, at Hjemmestyret ikke skal være ejer af selskaber, hvor driften kan varetages af private interesser. Vi forventer at finde denne misforståelse i forhold til det samlede Landsting og Landsstyre overordnede politik vedrørende erhvervsmæssig virksomhed rettes ved fremsættelse af et ændringsforslag, forud for 2. behandlingen af forslaget her i salen. I ændringsforslaget skal § 22 og § 24 stk. 2 fjernes fra lovforslaget.
Konsekvensen ved dette, ved ikke at rette dette misforhold vil være, at vi endnu engang forplumrer betingelserne for erhvervslivet ved at placere et eller flere rent private selskaber i en utroværdig konkurrence med et eller flere selskaber, hvor Hjemmestyret er medejer og medaktør.
Landsstyret skal ikke sidde på begge side af bordet. Den overordnede arbejdsdeling skal nemlig være, at Landstinget lovgiver og at Landsstyret forvalter lovgivningen, og erhvervslivet fungerer indenfor de rammer der er fastsat af Landstinget og forvaltes af Landsstyret.
Med disse ord skal vi meddele, at i såfald de nævnte paragraffer kan blive slettet, så kan Atassut med glæde tilslutte sig det nye forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand m.h.p. på eksport.
Og Atassut har så følgende bemærkninger til begrundelserne og intentionerne for den nye lov.
Vi er tilfredse med, at samfundets interesser bliver forsøgt sikret, og dette sikringsforsøg betragter Atassut som uundgåeligt og går ind for det også.
Udefrakommende investorer gives mulighed for at være med på favorable betingelser, men man undlader, at nævne, hvilke muligheder der gives. I denne forbindelse er det nødvendigt med en nyvurdering af om, at selskabsskat for de medvirkende selskaber som skal have Grønland som hjemsted, skal være lige så høj som den er i dag.
Og jeg gentager, at i den forbindelse er det nødvendigt med en nyvurdering af, om at selskabsskat for de medvirkende selskaber som skal have Grønland som hjem, skal være lige så høj som den er i dag.
Og Atassut mener, at Landsstyret skal arbejde for af en nedsættelse af den nuværende selskabsskat som er for i høj i forhold til andre lande. For netop denne nedsættelse af selskabsskatten har Atassut og Siumut hovedbestyrelse erklæret af effektuere for få år siden.
Som bekendt er den grønlandske selskabsskat på 35 % og eksempelvis kun 20 % i Færøerne. Dette spørgsmål skal være forberedt ved denne invitation fra udefrakommende medinvestorer om man virkelig vil ændre selskabsskatten. Atassuts ønsker at høre Landsstyrets mening i denne sag.
Da man agter at følge reglerne for koncession ved råstofudvinding, og fordi nærværende forslag følger dette reglement i sit grundlag, vurderer Atassut denne metode, for at være den fornuftigste.
Før Landsstyret giver tilladelse til egentlig produktion skal de som det vigtigste sikre, at forbrugerne skal sikres et rent produkt. I tilfælde af standsning af produktion skal samtlige produktionsmaterialer fjernes. Endelig og der tilliges skal laves bestemmelser i mod forurening af naturen.
Dette tiltage finder Atassut som noget af det allervigtigste, og tror på, at det vil lykkes at effektuere. For vi har allerede gode erfaringer ikke alene indenfor olieefterforskning, men også indenfor fødevareproduktion i Royal Greenland og Polar Seafood, ligesom vi har andre erfaringer med samhandlen med andre eksportører.
Derfor er især § 9 meget vigtigt under forhandlingerne. Dårligere og ikke særlige attraktive erfaringer som stammer fra slutningen af 2. Verdenskrig og op til vores dage, dem ønsker vi ikke at opleve igen i de kommende år. Når jeg siger dette, så tænker jeg først og fremmest på de mange omfattende forureninger langs vores kyststrækninger, eksempelvis gamle tromler, nogle med indhold og meget andet affald, som synligt er blevet smidt ud i naturen - både i Øst-, Vest- og Nordgrønland.
Med disse bemærkninger foreslår Atassut, at lovforslaget sendes til viderebehandling i det rette udvalg inden 2. behandlingen. Tak.
Den næste der får ordet er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at Grønlands ressourcer udnyttes maksimalt og går derfor ind for, at det rene grønlandsk vand udnyttes mere i fremtiden.
Vi har rigeligt af denne ressourcer, og vi ved, at der i nogle lande er 1 liter vand dyrere end olien. Og derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er meget vigtigt, at dette emne behandles meget grundigt og omhyggeligt.
Vi har bemærket, at vandet i Grønland i de seneste år har fået mere bevågenhed. I følge en rapport fra FN er det som en af de vigtigste punkter nævnt, at vandbehovet vil øge op til 3 gange inden for de nærmeste år. Det nævnes også, at salg af vand i flasker eller dunke de sidste 10-20 år er steget markant.
Inuit Ataqatigiit henstiller til, at der m.h.p. handel med vand åbnes mulighed for, at indhente viden fra Energitjenesten og om nødvendigt udnytte deres materiale.
Inuit Ataqatigiit mener ikke, at det er hensigstmæssigt, at man m.h.p. produktion af vand bare indfører det til loven om mineralske råstoffer. Man skal også grundigt sikre sig, at renheden skal have høj kvalitet og at miljøet ikke misbruges.
Vi mener, at man skal sikre sig, at overskuddet i forbindelse med salg af vand, såvidt muligt bliver i Grønland. Inuit Ataqatigiit mener iøvrigt også, at koncessioner på 30 år for produktion af vand er alt for lang tid for udviklingen går meget hurtigt i verden og der kan ske meget i løbet af 30 år.
Man skal sikre sig, at vandet enten fra sø eller kilder ikke sælges fra store tanker, men eksporteres færdigproduceret i Grønland. Dermed kan vi sikre 1. klasses kvalitet, samtidig med at der skabes arbejdspladser.
Inuit Ataqatigiit mener også, at man skal arbejde i henimod en fælles markedsføring. Markedsføringen er meget dyr, og det bedste ville være, at man samarbejde om denne opgave.
Vi kan igennem loven om mineralske råstoffer ikke få fuldt udbytte af overskuddet, da vi skal dele med den danske stat. Denne aftale bør ikke gælde for produktion af salg af vand og i
Inuit Ataqatigiit mener at man skal være opmærksom på, at andre ikke fører overskuddet ud af landet.
Landsstyreformanden sagde det klart i sit indlæg, at der på nuværende tidspunkt ikke er klare retningslinier for, hvilke krav der skal stilles overfor potentielle investorer. det nævnes også, at man henadvejen vil få viden om disse forhold igennem samarbejde, og forhandlinger med mulige investorer, samt at man også med tiden skal ændres disse ret hurtigt ud fra de faktiske forhold.
Som nævnt er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at sagen behandles grundigt og omhyggeligt, hvorfor vi indstiller til, at denne seriøse sag undersøges grundigt af Landstingets Markedsudvalg m.h.p. at denne enorme ressource behandles omhyggelig og uden alt for mange fejl. Og desuden mener vi, at kommuner, der allerede har interesse i produktion af vand bør høres. Inuit Ataqatigiit mener, at undersøgelse af denne store ressource bør føres grundigt og uden fejl.
Og så er det Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet skal vi udtrykke glæde over, at der endelig kommer tiltag fra det offentlige, i den herved forelagte sag, idet flere kommuner allerede førhen ar efterlyst tiltag i denne sag.
Vi ved nemlig, at man herved sætter et offentlig stempel på en sag, som en del kommuner har efterlyst i en hel del år, idet de også er interesseret i, at medvirke i produktionen af den omtalte vare, nemlig produktion af vand til eksport i handlen med udlandet.
Til eksempel kan det anføres, at Qeqertarsuaq kommune allerede i år har gennemført flere undersøgelser af egne ressourcer, men desværre har sagen hidtil været forsinket i det offentlige af forskellige årsager, hvorfor der indtil nu ikke har kunne være forelagt noget væsentligt.
Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at vi ønsker at det offentlige foretager en nøje undersøgelse af vandeksportforholdene fra nu af, fordi vi nu ved, at der allerede nu er klare ryster fremme om, at der er vandmangel forskellige steder i verden.
Fra Kandidatforbundet kan vi forestille os, at eksport af land her fra landet kan blive en god økonomisk faktor for vort land. Det er jo mærkeligt, at tænke sig, at en grundig undersøgelse af udnyttelsesmuligheder af vores indlandsis i eksport øjemed er af interesse.
Til eksempel kan vi nævne, at den mængde is der dagligt kommer ud af ......isfjord svarer til 1 års forbrug af vand i storbyen New York. Lad os bare forestille os hvor megen økonomisk betydning for vort land, en sådan mulighed kan indebære.
Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at vi er åbne overfor nævnte muligheder for undersøgelser, og eksportmuligheder, og at vi herved støtter det nævnte one-law mulighed.
I dag ved vi nemlig at man inden for mineraludnyttelsesområdet allerede anvender denne måde positivt, og vi ønsker at fremgangsmåden også skal kunne anvendes på lignende måde i forbindelse med vandeksporten.
Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at vi finder det noget uhensigtsmæssigt, at enkelte virksomheder i deres iver, for at få fortrinsret i produktionen vil søge, at udelukke andre, idet vi ønsker, at der skal være indbyrdes konkurrencemuligheder indenfor området.
Vi vil anføre det ønskelige, at Hjemmestyret ikke vil favorisere noget firma eller enkelte firmaer frem for andre, og åbne mulighed for, at der er åbne under almindelige handelsmæssige vilkår. Dette er helt nødvendigt, at holde dette åben fra det offentliges side.
Vi har svært ved at forstår, hvor man på grundlag af de nævnte henvendelser vil udarbejde et lovgrundlag, for vi ved allerede at kommuner der tidligere har ansøgt om at etablere vandeksport ikke har fået mulighed for herfor. Man kan jo nævne Narsaq kommune, Qeqertarsuaq kommunea og andre virksomheder.
Og med disse korte bemærkninger skal vi henstille, at forslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i de dertil relevante udvalg.
Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Først skal jeg lige nævne, at vi under åbningsdebatten i går, der var der også nogle bemærkninger, der netop vedrører vand, og til trods herfor, så behandler vi jo sagen her som et særskilt punkt, hvorfor jeg igen vil komme med nogle bemærkninger herom.
Netop i disse år er der i visse dele af verdenen en stor vandmangel. nogle lande som ikke burde have vandmangel netop p.g.a. forurening af deres eget land, og de er nu begyndt at bekymre sig om de overhovedet vil have rent vand i fremtiden, ligesom Danmark også er begyndt at bekymre sig om det.
Olieproducerende lande, dem anser vi blot for at skovle penge ind gennem olie, og så oplever vi nu, at man netop i disse lande køber vand dyrere end olie. Her i Grønland hvor vi ikke mangler vand, så er der flere af vores landsmænd, såmænd også fra udlændingene, der er de så begyndt at se vandet , som en stor indtægtsmulighed.
Under debatterne her og også i det gamle Landsråd, der er engang blevet sagt, der under det store fiskeriboom, så blev jeg ellers foreslået, at man i stedet for, at blot forankre de store fiskeribåde, så skulle man fylde dem med vand, for at eksportere det til de lande som har mangel på land.
Men en anden ting er, at vi må bestræbe os på, at man ikke blot udfører pengene ud af Grønland, og denne værdi skal skabes i Grønland og skal også forvaltes fra Grønland. Vi skal heller ikke glemme, at vi skal være meget forsigtige med kotumer overfor hvilke som helst erhverv.
Det erhverv som vi nu snakker om i dag eller det kommende erhverv, der må vi undlade at blande politik ind, fordi det jo også kan indebære samfundsskadelige elementer. I går sagde jeg også, at den fremgangsmåde som russerne harm brugt her, og det er jo netop det, som jeg gengav, som jeg blev kritiseret for.
Hvorfor jeg endnu engang vil gentage den citat som jeg brugte i går, nemlig den udtalelse fra en vis professor, nemlig ...... også i dag understreger bladet AG, at der er ved at ske de samme ting med en anden vis virksomhed, der er nogle andre der har udarbejdet lovforslaget på vegne af Landsstyret, og der må vi jo sige, at vedkommende som har været med i udarbejdelse af lovforslaget, også ligesom også giver sig selv nogle fordelagtige forhold.
Men skal vi sige, at den der først kommer til møllen får først malet ? Derfor synes jeg at fristen på 30 år er alt for lang tid, Uanset om det er et selskab eller et andelsforetagende der ejer det, så plejer man ikke at man giver tilladelsen i alt for lang tid, og derfor er jeg også meget betænkelig ved det lovforslag, der er kommet her.
Og jeg skal også sige, at det minder meget om den fremgangsmåde, der har været brugt i Puisi A/S og undskyld udtrykket, og derfor ønsker jeg at sagen bliver behandlet ved et relevant udvalg.
Og så er det Landsstyreformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg er meget glad for, at man her i Landstinget meget åbent har behandlet muligheden for at gøre vand til et produkt og jeg undrer mig ikke over, at partiernes ordførere fra Siumut og Inuit Ataqatigiit og andre f.eks. Atassut blandt også kommer med nogle betænkeligheder, og det er heller ikke underligt, fordi jeg håber og jeg er også overbevist om det, at den store interesse, der er blevet vist frem her i dag, og at sagen så vil blive grundigt behandlet i udvalget.
Hidtil så har de interesseområder der har været interesseret i at eksportere is og vand, så har de arbejdet under nogle bestemmelser, som Otto Steenholdt og undertegnet som medlemmer af Råstofudvalget arbejdede under. Og det er f.eks. nogle bekendtgørelser, som blev udarbejdet i 1990'erne, hvor man så har måtte henvende sig til mindst 4 myndigheder, og hidtil har det så været, at de så har måtte vise papir af en 2 meter tykkelse, og hvorfor det ?
Netop fordi der ikke er en lovgivning på området, der klart henviser til, hvordan man skal behandle sådanne sager.
Og derfor er man nu i færd med at udarbejde dette lovforslag, og så har man så undersøgt, hvor i andre lignende lovgivning, og det har så heller ikke været tilfældet, hvorfor vi så har taget udgangspunkt i den lovgivning indenfor råstofområdet, og det er så dette resultat, som vi nu har nået frem til.
Man har arbejdet med Greenland Ressources ikke fordi vi skulle arbejde for deres interesser, men fordi man igennem udarbejdelsen af dette har haft samarbejde med Energistyrelsen og Danmarks Miljøministerium, også fordi vi ikke har haft nogen andre at henvende os til, så har vi kun kunne spørge Greenland Icecap Produktion.
Og jeg skal ikke sige, om resultatet vi er noget frem til, hvor gæret er lavet, det har tilfældet, vi har været meget omhyggelige med at man kommer til at favorisere andres eller enkelte personers interesser.
Spørgsmålet om hvem der kan være medejere som måske kan sammenlignes med vores koncessioner på råstofområdet eller om det skal være et selskab, for en vis betaling af en vis procent og det har vi kendskab til, os der har arbejdet i Fællesrådet i mange år, at det er denne metoder, man kan blive nødt til at bruge, men denne lovgivning er nu blevet som en mulighed, men udvalget, såfremt de har viljen til det, eller Landstinget som sådan, de kan stramme kravene i lovgivningen.
Og det er netop fordi, da vi arbejdede under råstofarbejdet, så har vi i starten haft meget meget stramme vilkår, og hvad har det så resulteret i ? Vi har måtte slække på vores krav, netop for at få udenlandske selskaber udefra til at blive mere interesserede, og det samme har så også været tilfældet med nærværende lovgivning, netop for at vække større interesse fra selskaberne udefra.
Og m.h.t, jeg ved ikke hvilke krav man har taget som eksempler, der er overhovedet ikke grundlag for at sammenligne dem med Puisi. Skal man læse lovgivningen, som vi nu har udarbejdet. Der var en eller anden der foreslog, at man skulle tage udgangspunkt i rejelovgivningen, så er jeg da overbevist om, at så ville der have været nogle større forskelle i forhold til det vi nu er nået frem til. Og derfor kan jeg ikke sætte acceptere, at man sætter spørgsmålstegn ved det resultat, som vi nu er nået frem til.
Lovforslaget er udarbejdet ved at høre de relevante instanser, og derfor ønsker jeg, at man blandt andet Per Berthelsen på vegne af Siumut og IA=s ordfører i deres indlæg holdt døren åben om, at den der har udarbejdet det, nemlig personalet i Råstofdirektoratet kan mødes med udvalgsmedlemmerne, således at de kan komme i dialog med hinanden og få svar på nogle afklarende spørgsmål. Og jeg mener, at den mulighed bør bruges.
Og det man også kom ind på, at koncessionerne skal vare i 30 år, og det er korrekt, at det i alle tilfælde skal vare 30 år. I lovforslaget står der i § 4 stk. 3, at såfremt man ikke kan bruge det igennem en årrække, så kan man trække den tilbage.
Og derfor er denne mulighed på de 30 år, også med tanke på de udgifter og omkostninger der måtte være, så må vi også finde de bedste løsninger som selskaberne også kan bære. Og jeg mener også, at vores erfaringer også indenfor Råstofdirektoratet viser, at vi igennem alt for stram lovgivning lukker af for interessen.
Men jeg er glad for, at selvom det ikke er med her, at partierne også er åbne overfor en behandling af selskabsskatten, nemlig dette spørgsmål kan vi vende tilbage under et andet punkt, men jeg er overbevist om, at når vi nu engang har færdigbehandlet dette punkt, så kan vi tage de andre punkter op under andre punkter
Og derved så har jeg prøvet på, at besvare de spørgsmål jeg har kunne besvare på stående fod, og såfremt man ønsker yderligere besvarelser på andre spørgsmål, så kan udvalget indkalde medarbejderne på Råstofdirektoratet, for derved at få svar på de spørgsmål, de ikke har kunne få svar på, for derved at få de afklarende afdækninger.
Afslutningsvis skal jeg nævne at man her fra talerstolen, der har jeg kommenteret en masse initiativer og har været med til opstarten af disse, nogle gange med held, andre gange med mindre heldigt.
Men dette tilbud som nu kommer frem her i Grønland, der synes jeg også at den på lige fod med andre initiativer, der bør vi sikre os, at den kan blive ført ud i livet på heldigt fod, og jeg mener så også at det vi kan eksportere, må der så også kunne stå ”made in Greenland”, men det drikkevand, som er rent og som er blevet puttet i flasker under kontrol, det er det vi her behandler.
Når vi beder om et glas vand i Danmark, så står der f.eks. at det er importeret fra Milano i Italien til Danmark. Og jeg er glad for, at man så også kan åbne muligheden for, at man kan servere et glas vand - direkte importeret fra Grønland.
Uden om Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold, hvorefter det så bliver Johan Lund Olsen.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Først synes jeg at det er meget interessant som IA=s ordfører var inde på, nemlig fra Maliinannguaq Markussen Mølgaard, at det er meget vigtigt, at vi bare ikke eksportere vores råvarer ud af landet, denne tanke er meget støtteværdigt, fordi de senere år er det blevet sådan, har de store virksomheder, koncernerne arbejdet på en sådan måde, at en meget stor mængde råvare er blevet sendt uforarbejdet ud af landet, hvorved landet er gået tabt af en hel del arbejdspladser.
Vi skal selvfølgelig arbejde for det bedste for Grønland, og således at også hvordan vi for det bedst mulige udbytte af lovgivningen.
I de sidste par år har vi sendt råvarer ud af landet uforarbejdet til videreforarbejdning,, men vi må også lærte, at vi må forædle mere i dette land, og således at dette vil ikke kun være til gavn for Landskassen, men også for de enkelte kommuners økonomi.
Jeg synes at det er nødvendigt, at man har dette for øje, hvorfor vi giver vores støtte fuldt ud til Maliinannguaq Markussens Mølgaards bemærkninger herom.
Også uden for partiordførerrækken har Johan Lund Olsen bedt om ordet. Dernæst er det Augusta Salling.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil ikke holde en lang tale, men jeg vil dog komme med et par bemærkninger, også fordi i denne debat har man flere gange henvist til Råstofloven, som har været udgangspunkt i forbindelse med nærværende forslag.
Jeg vil til orientering meddele, at der i de sidste 6 år, mens jeg har været medlem af Fællesrådet vedrørende råstoffer, så har vi behandlet mange koncessioner og aftaler på baggrund af Råstofloven.
Jeg har været med i dette arbejde, hvorfor de bestemmelser der er i denne lovgivning, for såvidt angår miljø m.m., jeg har et godt kendskab til disse.
Men jeg vil lige først kommentere, at det selvfølgelig er meget vigtigt, ligesom der er behov for, at vi har en for særlig lovgivning vedrørende eksport af is og vand. Det kan der ikke herske tvivl om.
Men det vi har erfaret og det vi ved er, at flere partier har sagt, at vi må arbejde videre med lovforslaget grundigt. Jeg synes det er vigtigt, at vi viderebehandler sagen meget grundigt. Men Landsstyreformanden sagde også i sit andet indlæg som jeg har bemærket, at vi heller ikke må løsne op for sluserne så meget, at hvis skal passe på, at vi ikke lukker helt op for vandhanerne. Vi må fastholde, hvad der også står i Råstofloven, at vi ikke skal lukke så meget op for vandhanerne, at det går ud over vores miljø.
Der er lignende scene ved nærværende lovforslag, om eksport af is og vand, der er en lille hage ved den, for hvis man læser den, og sidestiller den med Råstofloven, så er der et par forskelle i miljøbestemmelserne i de to forskellige love.
F.eks. i nærværende lovforslag om udnyttelse af is og vand, så fremgår det blandt andet, som f.eks, så står der i de grønlandske bemærkninger på side 16, jeg ved ikke med henvisning til hvilke paragraffer m.m., så står der blandt andet, at f.eks. koncessioner i henhold til § 9 i forbindelse med udformningen af disse, så kan det kræves, og jeg bemærker, at der står, så bruger man ordet kan og ikke ordet skal.
I Råstofloven så er bestemmelsen skarpere og det har den altid været, og jeg mener, at Råstofloven ordlyd, som har været gældende siden Hjemmestyrets indførelse, at den har stående der, således at vi også sikre vores miljø mest muligt.
Der er for såvidt angår miljøbestemmelserne, der har ikke været de store lempelser i miljøkravene i råstofloven, jeg mener at jeg bør præcisere dette her fra denne talerstol. Is- og vandlovens bestemmelser herom er lidt vagere.
Derudover er der nogle skrappere bestemmelser i Råstofloven omkring koncessionshaveres betingelser, der kræver man blandt andet at koncessionshaverne har et solidt kapitalgrundlag, hvilket også fremgår klart af Råstofloven. Mens hvis vi kikker på nærværende lovforslag, så kan man i den grønlandske udgave på side 16 også læse, at der udover de betingelser der stilles til koncessioner, at de betingelser der er, de skal være i overensstemmelse med koncessionshavernes finansielle forhold.
Det kan f.eks. være, at man giver tilladelse til en der ikke har den nødvendige kapital i orden, at man giver en sådan tilladelse til eksport af is og vand, men når selskabet går konkurs og efterlader sine redskaber f.eks. midt på indlandsisen, således han ikke har råd til at flytte materialet. Det er ikke et krav, som man skal følge, der står bare at man kan fastlægge sådanne bestemmelser. Jeg synes at man skal vurdere dette nærmere i forbindelse med det videre arbejde, som også Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, således at vi tager mest muligt hensyn til miljøet, som jeg også bemærker, at Siumuts ordfører var inde på.
De kræver et grundigt arbejde, Miljø og Råstoflovens bestemmelser, vi må kikke den nærmere i sømmene og sidestille dem med bestemmelserne i nærværende lovforslag.
Så er det partiordfører fra Atassut Augusta Salling. Dernæst er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Fra Atassut mener vi, at for såvidt angår udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, at vi må være åbne, vi har store mængder af is- og vandressourcer, det skal der ikke herske tvivl om, som også kan bruges til mange andre formål i andre lande. Som eksempel vil jeg nævne, at vores vand kan bruges til vanding, så kan det ikke betale sig, at fylde dem på f.eks. 5 liters dunke, det vil være alt for dyr at eksportere dem.
Vedrørende Landsstyreformandens bemærkninger om en grundig behandling i det videre arbejde, så er vi meget tilfredse med dette, og vil selvfølgelig være med i dette arbejde.
Men for såvidt angår høring af partnere, så har vi f.eks. erfaret, at man ikke har hørt f.eks. Handels- og Erhvervsrådet, og det vil vi gerne påpege. Der har selvfølgelig fundet en høring sted, men vi beklager fra Atassuts side, at Handels- og Erhvervsrådet ikke har været hørt, vi finder det væsentligt, at de også bliver hørt.
Og så er det Kandidatforbundets ordfører, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, men først Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
I forslaget står der, at den skal træde i kraft pr. 1.1. 2001, og i dag ved vi endnu ikke hvad for et udvalg, der skal behandle sagen, og der er kun 3 måneder til det, og sagen her har jo stor betydning for Grønland, og kan få stor økonomisk betydning, og så ud fra det, så er det vigtigt, at den bliver behandlet indgående. Det er ikke sådan, at den skal hastebehandles igennem, fordi vi allerede har nogle selskaber.
Sagen er af for stor vigtighed, når ressourcen kan være dyrere end olien, og på baggrund af den store vandmangel på verdensplan, så er det også meget vigtigt, at vi får mulighed for, at arbejde tilstrækkeligt indgående med det, og det er også underligt, at man skal kunne give koncessioner i op til 30 år, det synes jeg også er betænkeligt.
På vegne af Kandidatforbundet så mener vi, at når man har erfaringer med de stramme bestemmelser under råstofområdet, der er jo nogle firmaer, der nogle gange går konkurs, og derfor mener vi så også, at det er vigtigt, at sagen her bliver behandlet meget indgående, og jeg mener at den så skal træde i kraft om 3 måneder, det synes jeg er betænkeligt, fordi det skal behandles meget indgående, og så må vi også sikre os, hvad for et udvalg, som skal behandle sagen.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og jeg skal lige på vegne af Formandsskabet lige meddele, at Formandsskabet indstiller, at den behandles i Markedsudvalget, men det er noget vi først tager stilling til, når debatten er færdig.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvorefter det så bliver Otto Steenholdt, men først Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Selvfølgelig når vi drøfter om sager der har noget med erhvervsfremme at gøre, så kommer vi selvfølgelig ind på skatteområdet, og det samme gjorde Augusta Salling, på vegne af Atassut.
Hvad angår selskabsskatten, som Landstinget har fast til 35 %, og påpegede det som noget, som burde sættes ned, og mente at man på den måde også prøver at sammenligner os med f.eks. vores nabolande. Men som ansvarlig for skatteområdet, så kan man ikke uden videre sammenligne sig med andre lande, blot ved at nævne nogle procentsatser. Der er f.eks. nogle andre forhold, der også gør sig gældende.
F.eks. i selskabsskatter og andre afgiftssatser, de er meget forskellige i andre lande. F.eks. her i Grønland, så er kravene m.h.p. afskrivninger m.m., de er meget lempeligere her i Grønland, ligesom der er nogle andre muligheder for fradrag i den skattepligtige del af overskuddet, det er også på visse punkter lempeligere end i forhold til andre lande.
Og jeg skal også i den forbindelse nævne, at i henhold til skattelovgivningen, men skattelovgivningen også overfor selskaberne, den er meget konkurrencedygtig i forhold til de andre landes lovgivning på dette område, og her blev det forleden dag også nævnt, at vi gerne vil give det som en opgave, for at lade den blive vurderet af en uvildig international organ, som foretager denne slags på international plan, og det er noget som skal realiseres i det kommende år.
Og så er det Otto Steenholdt, og efter Otto er det Landsstyreformanden, men først Otto.
Otto Steenholdt, Løsgænger.
Jeg vil helst undgå at blive misforstået, vores mulige eksport af vand er noget jeg førhen har taget op, og man behøver ikke at lede efter dem som olie, der blot ligger skjul - et eller andet sted hende, og det er derfor jeg synes at det er attråværdig, at den bliver opstartet på den bedst mulige måde, og det er også vigtigt, at det blive ren vand.
Og der er jo såfremt vi starter det, så er der jo også nogle meget stærke konkurrenter, vi kommer til at arbejde imod.
Nærværende lovforslag det er ikke kun kritik, jeg vil fremkomme med, det er selve høringsbaggrundene jeg har været inde på, og det jeg kritiserer er, at man ved en eventuelt opstart af et muligt erhverv, også politisk blander sig ind i det, og jeg synes, at det vil være bedst, såfremt man politisk kunne være tilbageholdende ved opstartssfasen af erhvervet.
Da jeg første gang læste forelæggelsesnotatet, så kunne jeg se, at det er nogle forsigtige ord, hvor man også siger, at kan bliver brugt i stor udstrækning, det er selvfølgelig også vigtigt, at man er forsigtigt, når man skal til at starte op.
Og jeg har godt kendskab til at vi har måtte slække på nogle krav i forbindelse med olie- og mineralforskningen, men vi skal heller ikke gøre elastikken alt for lang, ligesom IA også var inde på det. Vi skal ikke på forhånd begynde at slække på nogle krav, og jeg skal ikke undskylde, at at jeg også brugte Puisi som et eksempel, fordi vi har nogle meget klare eksempler herop.
Vi ved, at når vi snakker om drikkevand, og jeg kom ikke ind på, hvem der kommer til at sælge det, og det eneste jeg kom ind på er, at vi kommer til at blande os for meget politisk i det. Ideen støtter jeg fuldt ud, og jeg ønsker det alt muligt held og lykke med det, men lad hver med at blande alt for meget politik i det.
Så er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal lige nævne, at man i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lovforslag, og som Johan Lund Olsen på vegne af IA også kom ind på, og den tager i stor udstrækning udgangspunkt i råstoflovgivningen.
Og det fremgår også meget klart m.h.t. § 9, hvor der står, at såfremt firmaet stopper, om hvad der så kan gøres, og prøver man så også at følge lovgivningen omkring råstofområdet, og det kan så først ske efter Landsstyrets godkendelse om en eventuelt udvinding og det er sådanne nogle ting, som vi endnu ikke har, og det er sådanne nogle bestemmelser som vi har m.h.t forsvarsaftalen, som vi endnu ikke har været i stand til at genforhandle med de gamle tromler med meget mere, som blot henstår forskellige steder, men disse spørgsmål vil blive behandlet under et andet punkt.
Men det er korrekt, ligesom Atassut var inde på, at der har været andre instanser, som f.eks. Markedsudvalget, som også bør spørges, og såfremt der er behov herfor, så kan man også gør det, og det er Landsstyret åbne overfor. Men det samme gælder for enhver ny lovgivning og under behandlingen af svære spørgsmål, så plejer vi allesammen at være åbne overfor et samarbejde.
Og m.h.t. Siumuts ordfører som var inde på det, og som Kandidatforbundet også kom ind på det, der kan jeg mærke, at det er korrekt, ligesom jeg også kom ind på det under min besvarelse, nemlig det, at man nu kan have one-law ordning, og det er den ordning vi prøver på at have som princip, således at man også undgår at komme med nogle fejlagtige oplysninger eller irrelevante oplysninger ved en eventuel henvendelse.
Jeg skal nævne, at jeg overhovedet ikke kan acceptere, at man også henholder sig til det der står i AG og prøver på, at komme med en sammenligning med Puisi A/S, det er et helt andet spørgsmål, som det drejer sig om, og det er også et spørgsmål, der skal behandles under et andet punkt.
Og jeg mener, at det er et området, hvor man i stor udstrækning kan opfordre til de unge grønlændere som en stor mulighed, og opfordre dem til, at medvirke i en sådan eventuel handel, det er jo et nyt erhverv. Dengang man startede rejefiskeriet heroppe, så startede en masse unge grønlændere med rejefiskeriet, og var dermed også med til at løfte rejefiskeriet, og netop på same måde, så kan man give ungdommen en stor mulighed, såfremt de udnytter denne mulighed, ved at de så udnytter denne mulighed, og dermed også skaber for en økonomisk fremgang for Grønland.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Vedrørende punkt 14, nemlig forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, og såfremt der ikke er flere der vil have ordet, så .., jeg vil meget gerne have, at I rækker hånden op på et tidligere tidspunkt, såfremt I ønsker ordet.
Men Daniel Skifte uden om partiordførerne.
Daniel Skifte, Atassut.
Det er sådan, at jeg forstår lyden af den forslag til loven, den er man ikke tilfreds med, og derfor kan forhale sagen.
Jeg mener, at det er vigtigt, at man ikke forhaler sagen, men at man arbejder med den i de relevante udvalg, men efter at have sagt det, så vil jeg også sige, at Atassut med grund har inddraget selsskabsskatten uden dette punkt, og opfordrer Landsstyret til, at finde mulige investorer, og mulige eksterne investorer plejer at kritisere den høje selskabsskat, f.eks. i Island, Færøerne har jo været nævnt, Danmark og Grønland.
Hvis man så sammenligner dem, og selvom vi gerne vil have eksterne investorer, så har vi nogle forskellige bestemmelser herom. Og derfor i henhold til det Landsstyremedlemmet for Økonomi var inde på det, om at der måske kan gå flere år, men vi bør allerede på nuværende tidspunkt kunne diskutere det, såfremt det er politisk vilje til det, og det er derfor, at jeg lige understreger det. Jeg mener ikke, at vi bør vente i flere år.
Jeg er også glad for, den besvarelse som Landsstyreformanden også kom med vedrørende dette spørgsmål.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og lad mig lige understrege, at partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren, så lægger man stor vægt på nærværende punkt, og at man bør kunne færdiggøre det.
Og i henhold til dagsordensforslaget, så skal punktet her, 2. behandles den 30. oktober, og 3. behandles den 8. november, og selvom jeg ikke vil konkludere noget på forhånd, så er der i henhold til prioriteringen, så er der f.eks. flere sager som Markedsudvalget skal behandle, og som Landsstyreformanden har sagt det under sin besvarelse, så vil han opfordre Råstofdirektoratet til at deltage i det videre arbejde.
Ligesom de andre partier også opfordres til, at partierne samarbejde om f.eks. ved høring af det relevante udvalg. Og derfor må jeg også understrege, at man ved 1. behandlingen, der er det så kotume, at man behandler punktet generelt, hvorefter de mere specifikke spørgsmål bliver udvalgsbehandlet.
Vi skal ikke igennem debatten engang til, der er flere der har bedt om at få ordet, Ruth Heilmann på vegne af Siumut, og uden om partiordføren, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Siumut.
Som formanden klart nævnte det, så er det så et spørgsmål om, hvilke udvalg som så skal behandle det her i det meget vigtige punkt, og jeg vil meget gerne klart have at vide, om Råstofudvalget eller Fællesrådet også skal høres i denne sag, så vil jeg også meget gerne høre om udvalget der, skal høres i den sag, således at der kan ske en indkaldelse til det. Det er ikke udvalget der her er tale om, det er Råstofkontoret der er tale om.
Landsstyremedlemmet for Økonomi for afsluttende bemærkninger.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
For såvidt angår den skattemæssige side af sagen, så vil jeg ikke gå videre med det, men jeg vil blot overfor Atassuts formand Daniel Skifte sige, at for såvidt angår selskabsskatten, så er det ikke kun selskabsskatten, der er afgørende for beskatning af selskaberne, der er også en hel del andre forhold som gør sig gældende, f.eks. så har i Grønland hjemmehørende selskaber helt andre vilkår, f.eks. fradragsmæssigt end andre selskaber i andre lande. F.eks. så kan man i Grønland fradrage udbytter i andre lande.
Det er blandt andet på baggrund af sådanne forhold, at vi skal have undersøgt og have sammenlignet vores forhold med andre lande. Jeg mener, at dem forhold som selskaberne har at arbejde under, at vi må undersøge, hvor meget selskaberne bidrager til samfundsøkonomien også til kommunerne, der er en hel masse ting, som hænger sammen, og som har indflydelse på f.eks. kommunernes og Landskassens økonomi.
Vi må veje fordele og ulemper, det vil vi gerne undersøge, således at vi ved hvad det er, vi snakker om, og således at vi kan lempe vilkårene bedst muligt på det bedst mulige grundlag.
Så er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Selvfølgelig skal sagen ikke videre til Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer, det vi vil overvinde er, at Fællesrådet ikke længere skal behandle sådanne nogle sager, således at området fuldt ud bliver vores egen kompetence, i stedet for vil det m blive sådan, at sager bliver behandlet i Råstofdirektoratet og ikke i Fællesrådet, og det er meget tilfredsstillende også for os her i Landstinget, og for Landsstyret.
For såvidt skatter m.m. eller ej, så er det rigtigt, at i vores forhandlinger med selskaberne, så har det også en stor indflydelse, hvorfor vi selvfølgelig kan inddrage selskabsskatten i vores drøftelser med selskaberne.
Men det har f.eks. for så vidt angår råstofområdet, så har det ikke været nødvendigt med store skattelettelser f.eks. m.h.t. selskabsskatten, det har ikke været nødvendigt på råstofområdet. Men vores erfaringer er endnu for små på området, ikke mindst indenfor eksport indenfor is og vand. Og vi skal selvfølgelig forhandle med selskaberne og det er først da, vi får kendskab til selskabernes krav for at være med her.
Men sagsgangen nu har været meget meget meget træg, fordi man har manglet et klart lovgrundlag, og det får vi nu.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og dermed er der ikke flere på talelisten, hvorfor vi nu er færdige med 1. behandlingen, og jeg skal indstille, at forslagets henvises til Landstingets Markedsudvalg, hvis ingen gør indsigelser herimod, så betragter jeg dette som vedtaget. Det er hermed vedtaget.