|
Dagsordenspunkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, mandag den 2. oktober 2000
På Landsstsyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.
Forslaget har til formål at lette taxavognmændenes økonomi i forbindelse med udskiftning af vognparken samt at gøre det lettere for nye vognmænd at etablere sig i branchen.
Det foreslås, at vognmanden alene skal betale halvdelen af afgiften ved hyrevognens indførsel, medens vognmanden skal stille sikkerhed i hyrevognen for den anden halvdel. Den afgift, der er stillet sikkerhed for skal kun betales, såfremt hyrevognen sælges inden den har kørt 250.000 km eller inden den har kørt i 5 år og mindst 175.000 km. Sælges hyrevognen efter 3 eller 4 år skal der kun efterbetales 25 pct. henholdsvis 10 pct. af den afgift, der er stillet sikkerhed for.
Da det er Landsstyrets mål, at den foreslåede afgiftsomlægning skal være provenuneutral, har Landsstyret valgt at følge taxabranchens forslag om, at nye hyrevogne fremover skal være forsynet med et kontrolapparat, der skal registrere om der er passagerer i hyrevognen under kørsel, således at det skattemæssige provenutab ved "sort kørsel" nedbringes.
I sammenhæng med nærværende forslag vil Landsstyret søge etableret lovgivning om taxakørsel, bl.a. omhandlende krav om kontrolapparater, inddragelse af bevilling ved restancer til det offentlige samt krav om, at hverken vognmand eller chauffører må være foranstaltet for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af hyrevognsvirksomheden m.m.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatteudvalget, dets overgang til 2. behandling.
Hans Enoksen, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende kommentarer til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.
Vi skal fra Siumut udtale, at vi i princippet støtter det fremlagte lovforslag om at vognmænd alene skal betale halvdelen af afgiften ved hyrevognens indførsel for at lette vognmændenes økonomiske vilkår i deres erhvervsudøvelse, men har dog enkelte kommentarer derudover.
I Siumut anser vi det for vigtigt, at det fremlagte forslag om halvering af indførselsafgiften for hyrevogn bliver genstand for en grundig behandling fordi erhvervet som taxavognmænd forskellige steder har vidt forskellige vilkår, ikke mindst med hensyn til kvaliteten af vejene.
Hvis der skal foretaget ændringer skal det behandles grundigt og der skal findes en løsning efter at have hørt alle berørte parter.
Endvidere vil vi fra Siumut påpege om det er en korrekt handling at såfremt alle afgifter, der vedrører hyrevogne skal behandles ens for medlems- og det økonomiske vilkår fra by til by er vidt forskellige, hvorfor vi - for at opnå en tilfredsstillende og grundig løsning må tilvejebringe en omlægning, der tager hensyn til alle, uanset hvor de bor.
Med hensyn til den foreslåede betingelse i loven om at hyrevognene bliver forsynet med et kontrolapparat, så er vi i Siumut af den opfattelse og for at nærme os de virkelige forhold, at dette først realiseres, når der først er foretaget mere grundige undersøgelser.
Endvidere skal vi fra Siumut udtale, at vi ønsker en grundig høring hos alle vognmændene for det kan jo eksempelvis for en hyrevogns ejer have flere omfattende konsekvenser f.eks. hvor man nødvendigvis kræver betaling for at køre sit barn til skole eller venner og familie selvom man godt ved at man selv ejer vognen.
Hvis dette bliver en praksis kan dette skabe besværligheder og på baggrund af disse må vi tænke os nøje og behandle forslaget grundigt.
For så vidt angår de steder, hvor der ikke er mulighed for reparation af ødelagte kontrolapparater, så må det vurderes i hvor lang tid, der må gives tilladelse for alene på det område kan man se i forskellige vilkår lokalt, men vi er dog enig i, at der skal betales fuldt efterbetaling, såfremt der køres privat i hyrevognen og dermed kan det sikres at det kun bruges som hyrevogn for hvis der ikke tages sådanne forholdsregler kan det skabe et ukontrollabelt misbrug.
I Siumut er vi i princippet fuldstændig enig i reduceringen af afgiften og ønsker endvidere en grundig undersøgelse af hyrevognmændenes vilkår for efter vor mening skal der tages en bred løsning på baggrund af den foreliggende lovforslag.
Uden at komme med yderligere bemærkninger til forslagets andre punkter, er vi med disse ord principielt enig i forslaget og ønsker til lovforslagets 2.behandling foretages en mere uddybende høring hos alle vognmænd på kysten inden Skatteudvalgets behandling og 2.behandling.
Daniel Skifte, Atassut.
Landsstyremedlemmet for Økonomi foreslår på vegne af Landsstyret en ændring af landstingslov om indførselsafgifter, som sidst blev ændret i oktober 1999 i forbindelse med taxavognmændenes udskiftning af deres vognpark.
Ændringsforslaget går ud på, at afgiften for indførsel af en hyrevogn bliver halveret og at halvdelen af afgiften skal stilles som sikkerhed for hyrevognen overfor det offentlige.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til ændringsforslaget.
Den grønlandske taxabranche er et erhverv, som også i fremtiden vil være uundværlig ligesom den også i forskellige lokaliteter vil blive udvidet til stor gavn for beskæftigelsessituationen.
Den vil f.eks. blive udvidet i forbindelse med færdiggørelse af lufthavnsanlæggelserne for vi ved jo godt, at lufthavnene ikke altid bliver anlagt lige ved selve byen.
Atassut har altid været imod, at det offentlige giver hårde vilkår for private erhvervsudøvere, det være sig i forbindelse med anskaffelse af de for en virksomhed nødvendige indkøb af materialer og hvis det offentlige skal give hårdere vilkår vil man så opstarte en ny privat virksomhed?
Selvfølgelig finder Atassut det vigtigt og er åbent overfor at man drøfter spørgsmål, som kan lempe eventuelle forhindringer for erhvervsudøvere. Vi har f.eks. under vores samarbejde i Landsstyret som koalitionspart været med til at indføre hyrevognsafgiften.
Men hvis forholdene i taxabranchen giver for store problemer, ja så må vi også være med til at gøre forholdene bedre.
Til denne udtalelse kan Atassut komme med følgende som eksempel. Under Landstingets forårssamling sidste år, altså i 1999, fremkom Landstingsmedlem Augusta Salling med et forslag om afskaffelse af indførselsafgiften for hyrevogn, da afgiften var en stor byrde for branchen.
Dengang indstillede Atassut, at dette spørgsmål vurderes på ny og at branchen skulle høres i forbindelse med dette konkrete spørgsmål, og at høresvaret skulle fremlægges under Landstingets efterårssamling.
Det skal ligeledes erindres, at der sidste år var en omfattende debat i Grønland omkring taxabranchen, hvor der især var en stor debat mellem Landsstyremedlemmet for Økonomi, hyrevognmændene samt disses advokater. Dengang var nogle af løfterne, at der i forbindelse med erhvervet skulle fremlægges grundige undersøgelser og at der skulle fremlægges en rapport om branchens vilkår.
Nu fremlægger man pludselig et forslag om ændring af landstingslov. Dette er ganske naturligt, men Atassut erfarer gennem sin grundige undersøgelse, at dette nye forslag til landstingslov kun har sit udgangspunkt fra taxavognmændene i Nuuk og at forslaget har derved sit udgangspunkt i forhold, der hersker i Nuuk.
Eksempelvis har jeg fået oplysninger om hyrevognmændene i andre byer på kysten ikke er blevet orienteret ejheller er blevet hørt i forbindelse med lovforslaget.
Atassut finder det meget beklageligt med henvisning til vore tidligere udtalelser, at der ikke har været omfattende høringer i forbindelse med lovforslaget.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke udtale os om hvor fejlen skal placeres. Den kan måske være placeret hos Landsstyret eller hos hyrevognmændene.
Vi skal i den forbindelse anmode Landsstyremedlemmet for Økonomi om en forklaring omkring dette.
Under den omfattende debat sidste år fremkom der et løfte om at hyrevognmændenes advokat efter en grundig undersøgelse af branchen skulle fremlægge en rapport, men denne har vi hidtil endnu ikke hørt noget om.
Følgende er dog nødvendige at forstå inden en eventuel beslutning. Har man hørt de andre hyrevognmænd på kysten i forbindelse med undersøgelse af deres vilkår?
Vejforholdene i Nuuk og i de andre byer er meget forskellige. Hyrevognmændenes branche er betinget af en kontinuerlig brug af vejene. Derfor er udgifterne i forbindelse med vognenes slitage meget større de steder, hvor man har dårlige veje.
For det tredie, så kræver nogle kommuner på kysten på baggrund af deres kompetencer, at hyrevognene skal kunne køre hele døgnet. Derfor bliver hyrevognene i forhold til andre køretøjer hurtigere nedslidt og for disse skal være forsikrede og på grund af mange andre udgifter, der er forbundet med hyrevognene plejer udgifterne også i forbindelse med taxabranchen at være meget højere end almindelige vogn.
Som understregning og orientering omkring dette så kan man nævne, at hvis hyrevognene i en by er f.eks. på 28 eller 25, så er det vigtigt at beskæftige mindst ca. 50 chauffører som vognmændene særskilt ofte har store udgifter til.
For det fjerde - den under pkt. 3 omtalte store slitage og andre nødvendige udgifter - er disse i nogle lokaliteter årsag til at hyrevognene er meget dårlige og nedslidte, hvilket også bliver udtalt nogle steder. Og denne store nedslidning af hyrevognene er heller ikke et godt tilbud til f.eks. medborgere, turister m.v.
Hvis vilkårene for hyrevognmændene skal lempes må man også på den anden side nødvendigvis kræve at de påpegede problemer også skal rettes op.
Jeg skal hermed understrege, at kun nogle hyrevognes dårlige tilstande i visse bestemte lokaliteter bliver orienteret os.
Atassut vil gerne foreslå, at man med henblik på en hel og total afskaffelse af indførselsafgiften drøfter dette og at man vurderer dette på ny i Skatteudvalget.
Atassut tror på, at Landskassens tab af indtægter i forbindelse med den totale afskaffelse af indførselsafgiften for hyrevogne vil blive meget mindre end antaget. Denne tro underbygger vi med, at de skattemæssige provenuindtægter vil blive meget højere end først antaget, når der bliver indført kontrolapparater, der registrerer om der er passager, f.eks. personer, familiemedlemmer m.v. i hyrevognen under kørslen.
Denne indførelse af kontrolapparater vil medføre nedbringelse af de såkaldte "sorte kørsler" og vil istedet medføre højere skattemæssige provenuindtægter til Landskassen.
Tilslut skal vi nævne, at Atassut tilslutter sig de andre indhold i ændringsforslaget til loven.
Med disse bemærkninger henviser vi, at sagen behandles videre i Skatteudvalget og at man der nyvurderer ændringsforslaget inden dets overgang til 2.behandling.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit vil indledningsvist takke Landsstyret for at man i forbindelse med vores ændring sidste år af landstingslov om indførselsafgifter, og at man på baggrund af Landstingets ønske deraf, har taget initiativ til en kulegravning af de problemer, der kan være indenfor branchen.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at taxavognmændene selv med henblik på godkendelse af deres erhverv, som andre erhverv, på vegne af 200 taxavognmænd i Grønland har arbejdet på en løsning af problemet i samarbejde med Landsstyret.
Men Inuit Ataqatigiit har heller ikke undgået at bemærke, at for så vidt angår taxavognmænd uden for Nuuk - for så vidt angår indførselsafgiften og den "sorte kørsel", har meddelt forskellige meninger i pressen herom i den senere tid.
På den baggrund finder Inuit Ataqatigiit det helt på sin plads, at man inden 2.behandling af nærværende landstingslov om ændring af landstingslov også hører taxavognmændene udenfor Nuuk i forbindelse med nærværende forslag, og at man undersøger dette fra Skatteudvalgets side.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at taxavognmændene for at styrke deres samarbejde med det offentlige i fremtiden har igangsat et arbejde omkring en brancheforening.
Vi ved jo alle, at sammenhold gør stærk.
Der lægges i forslaget vægt på, at taxavognmænd i forbindelse med udskiftning af vognparken letter taxavognmændenes økonomi og også gør det lettere for nye vognmænd at etablere sig i branchen, således at vognmænd alene skal betale halvdelen af afgiften ved indførsel, mens halvdelen stilles i sikkerhed.
Det foreslås endvidere, at der også søges etableret lovgivning f.eks. omkring krav om kontrolapparater m.m. Kontrolapparatet vil køre sammen med taxameteret, således at man kan se om man har passagerere med, mens taxameteret kører, således at man også sikrer at man nedbringer antallet af "sorte kørsler", som også foreslået af taxavognmændene.
Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at i fremtiden efter at der er etableret kontrolapparater vil opstå nogle problemer for så vidt angår de vognmænd, der f.eks. bringer deres børn og andre familiemedlemmer f.eks. til arbejde m.v.
Det kan være et problem, men det kan løses, således at f.eks. taxavognmændene på forhånd i forbindelse med deres skatteindtægter melder, hvor meget de forventer at køre med familiemedlemmer, børn m.m.
Som allerede udtalt har Landsstyret forsøgt at imødekomme erhvervets ønsker, men vi vil indstille, at forslaget inden 2.behandlingen med henvisning til disse bemærkninger drøftes videre i Skatteudvalget.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.
Indledningsvist skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi ikke finder det acceptabelt med den alt for høje indførselsafgift, hvilket skyldes, at man i andre byer ikke bruger taxa meget ligesom vejene er ganske korte disse steder, således at taxa ike er det helt store erhverv.
Andre byers veje er ikke så gode f.eks. som forholdene her i Nuuk og i visse byer er standarden helt uacceptabelt. På den baggrund mener vi, at afgiften ikke kan være det samme overalt.
Taxaer i de steder, hvor der er mindre, dårlige veje har langt større vedligeholdelsesudgifter end de steder, hvor der er gode veje, hvorfor jeg vil spørge Landsstyremedlemmet om, hvorfor der er den samme afgift over hele Grønland?
Jeg vil endvidere fra Kandidatforbundet yderligere have oplyst om, hvad det er for en ordning med kontrolapparater, da det af forslaget ikke fremgår helt konkret, hvad det er for en kontrolapparat, man vil indføre.
Ligeledes har vi fra Kandidatforbundet svært ved at acceptere, at man ikke længere vil have mulighed for at køre f.eks. børn til børneinstititution, skole eller familie m.m.
Jeg mener fra Kandidatforbundet, at man må have større tillid til taxavognmænd og taxachauffører, for en taxachauffør ved jo, at det er forbudt med "sorte penge". Hvis det er sket, må politiet inddrage licensen, således at pågældende kan retsforfølges.
Det fremgår af forelæggelsesnotatet, at forslaget har været til høring hos taxavognmændene i Nuuk. Men vi vil gerne høre om taxavognmænd i andre byer har været hørt, da forslaget jo vedrører samtlige taxavognmænd, hvorfor vi mener, at den bør sendes til høring hos alle.
Afslutningsvis er Kandidatforbundet af den mening, at indførselsafgiften må halveres ligesom vi gerne vil have oplyst om, hvad afgiftspålæggelsen har medført for taxavognmændene og hvor meget man får ind via afgiften.
Med disse bemærkninger skal vi henvise forslaget til viderebehandling i 2.behandlingen, og at man nøje vurderer vore bemærkninger i dette arbejde.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Da vi sidste gang drøftede lignende forslag, har der været stor debat herom, og efter indførelsen af afgiften har dette ramt nogle taxavognmænd hårdt.
Jeg er enig i Landsstyrets ændringsforslag og jeg finder det på sin plads, at man i forbindelse med udskiftning af vognparken gør forholdene lettere for taxavognmændene.
Det er også helt på sin plads, at nærværende forslag er foreslået efter forudgående samtaler med taxavognmændene.
Med disse bemærkninger går jeg ind for nærværende forslag.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Nærværende spørgsmål er en opfølgning af, hvad Landsstyret allerede har lovet, nemlig at afgiftforhøjelsen, der blev indført i 1999 undersøger forholdene og vilkårene for taxavognmændene.
Den debat, der var dengang var på sin plads og dengang lovede Landsstyret, at i samarbejde med taxavognmændene skulle vurdere disse på ny og på denne baggrund vende tilbage til sagen her i Landstinget.
Beklageligvis er der ikke en brancheforening for taxavognmændene i Grønland, hvorfor det er rigtigt, at det alene er de to taxafirmaer i Nuuk, der er blevet hørt og at man kun har drøftet det med disse og var enig om, at andre vognmænd på kysten også skulle være kontaktes.
Vi har fra vores direktorat desværre ingen forpligtelse til at høre samtlige vognmænd på kysten, men vognmændene her i Nuuk har lovet at kontakte de øvrige vognmænd på kysten. Det er derfor på sin plads og rigtigt, at der er nogen der siger, at taxacentralerne i Nuuk har modtaget nogle klager over, at de øvrige taxavognmænd ikke er blevet hørt. Men det er et ansvar, som ikke kan pålægges Landsstyret, da det er taxavognmændene i Nuuk, der har lovet at det var dem, der skulle kontakte de øvrige vognmænd på kysten.
For så vidt angår kontrolapparaterne, som der også er blevet rejst spørgsmål om er det sådan, at der skal indføres tællere på deres stole, der er etableret i sammenhæng med taxameteret, således at den starter, når man sætter sig ned.
Men som bekendt er det sådan, at det er det offentlige og taxavognmændene, der rammes hårdt. Ud fra vore beregninger mener vi, at der tjenes omkring 15 mio. kr. ind "sort" om året, således at det offentlige mister omkring 2 mio. kr. i skatteindtægter.
Halveringen af indførselsafgifterne koster det offentlige 2 mio. kr. og jeg mener, at det er på den måde vi kan få de penge ind, som før ellers blev unddraget det offentlige ved "sort hyrevognskørsel". Men vi vil også bruge resten af året til at kontakte andre vognmænd på kysten, således at vi også løser de problemer, der er på området.
Her vil vi også i samarbejde med kommunerne erfare, hvor stort problemet egentlig er - ikke mindst i forbindelse med "sort taxakørsel", og hvor meget det koster det offentlige om året.
Flere taxavognmænd udtalte fra kysten, at man ikke bruger "sort taxakørsel" ret meget, mens man på den anden side fra Nuuk siger, at der er en del "sort kørsel", hvilket vi jo ikke kan vide, da vi jo ikke har dokumentation for det. Det kan vi først få dokumentation for ved at man etablerer de kontrolapparater, som foreslået.
Det kan også være, at det kun er i de større byer, at vi installerer kontrolapparaterne, som f.eks. i Nuuk.
Den afgift, der stilles i sikkerhed skal kun betales såfremt hyrevognen sælges inden den har kørt 250 km. Vi har også her set på forholdene på kysten, således at vi for så vidt angår yderdistrikter og andre byer forventer, at en hyrevogn kan have en levetid på 5 år.
Nærværende forslag har således ikke alene sit udgangspunkt i forholdene i Nuuk, men også fra fortagne høringer ude på kysten om hyrevognenes holdbarhed. Men vi vil gerne bruge den kommende tid til at samarbejde med hyrevognene for at kunne vurdere forholdene påny - ikke mindst de forskellige forhold, der er mellem de større byer og de mindre bygder.
Nu snakker man også om, at en hyrevogn ikke er en privat bil. Derfor foreslår man en halvereing af indførselsafgiften. En taxa skal ikke bruges til privat kørsel, det er en erhvervskøretøj og forholdene er det samme, når f.eks. min far har en butik, så kan jeg ikke bare tage gratis varer med ud.
Men for så vidt angår etableringen af kontrolapparater vil Landsstyret løse det på den måde, at Landsstyret skal kunne godkende og dispensere for, at man ikke etablerer sådanne kontrolapparater, de steder, hvor man eksempelvis ikke kan servicere dem. Der vil således være dispensationsmuligheder for etablering af kontrolapparater.
For så vidt angår forholdene i dag og før man indførte indførselsafgift på hyrevognene var det tidligere sådan, at private biler og hyrevogne blev sidestillet.Men nu indfører vi en lettelse for så vidt angår hyrevognene, og således bliver taxavognmændenes forhold lettere end forholdene var før vi indførte afgiften.
Atassut nævnte bl.a., at man helt afskaffede afgiften. Det kan Landsstyret ikke acceptere sådan uden videre. For det første vil Landskassen miste 5 mio. kr. i indtægter, og det er dette beløb, som vi har fået ind de sidste dage via afgiften.
På den anden side kan man også sige, som også anført af Daniel Skifte, at man kunne få det ind ved at man afskaffede "sort kørsel". Det vil vi gerne prøve, men vi må også huske på, at en vogn, der bliver indført til hyrevognskørsel vil også være en hindring for andre importører af vogne. Jeg mener, at dette blot vil afstedkomme, at man med henblik på privatkørsel indfører vogne, som beregnes som hyrevognskørsel.
Vi får på den konto omkring 15 mio. kr. ind om året, hvilket vi mener vil blive udhulet, hvis vi accepterer Atassuts forslag.
Vi skal også huske på, at da vi indførte den nuværende afgift, var det en del af vores samlede politik om at få flere midler til vores udgifter.
Som også Inuit Ataqatigiit var inde på har vi fra Landsstsyret og skattedirektoratet meddelt, at taxavognmændene i Sisimiut og Ilulissat har igangsat et arbejde omkring etablering af en grønlandsk hyrevognschaufførforening, således at vi kan have en samlet instans at henvende os til, når vi drøfter lignende sager.
Jeg mener, at det ikke skyldes manglende tillid til taxavognmændene, at der indføres kontrolapparater. Vi er bekendt med at man regner med, at der køres "sort" for omkring 5 til 15 mio. kr. her i Nuuk.
Der blev også udtalt, at man jo bare inddrage taxavognmandens licens. Hvordan kan vi gøre det? Det har vi ingen muligheder for nu, men det kan vi have, når vi indfører sådant et kontrolapparat, som foreslået af hyrevognmændene her i Nuuk.
For så vidt angår resten af Grønland har vi prøvet på at finde en ordning, der ikke alene tager udgangspunkt i forholdene i Nuuk, men også forholdene ude på kysten. Vi vil som sagt vurdere forslaget også i den kommende tid.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Som jeg allerede har været inde på, støtter jeg Landsstyrets forslag. Det var jo med skelen til den beslutning i sin tid, vi tog. Derfor melder jeg klart ud med, at jeg støtter nærværende forslag.
Atassuts ordfører har været inde på, at man i visse lokaliteter har nogle utilfredsstillende vogne. Jeg ved så ikke, hvor det så kan være. Men såfremt det drejer sig om en beskidt bil, er det jo ejerens ansvar at renholde sin bil, og såfremt der er noget i vejen med motoren, så er det forskellige mekanikere, der skal tage sig af dette.
Der er en ting, som jeg ikke havde misforstået - da er det "sort kørsel". Før i tiden tænkte jeg, at når en bil kørte med sort røg ud af udstødningsrøret var det "sort kørsel". Men nu erfarer jeg, at det så er penge, det drejer sig om, hvorfor jeg ikke skal kommentere det nærmere.
Jeg kan godt lide at være menneskelig. Jeg ser jo også, at den venlighed man jo også har af taxavognmændene: Det regner alt for meget, så kan du få en lille snak inde i vognen. Det er sådanne nogle ting, som vi kommer til at undvære, når man kommer til at indføre ontrolapparater.
Her er det så den menneskelighed, man til dels kommer til at miste ligesom det skal ses som en straf. Men det må jo være nødvendigt med sådan en ordning, og jeg anser det ikke som noget, der har udspring fra Landsstyrets side, men det må være vognmændene, som skovler penge ind der stiller krav, således at chaufførerne ikke kan tjene "sort" på deres kørsel.
Selvfølgelig er det jo med indtjening for øje, at man kører taxa, og da må man så regne med at det ikke drejer sig om gratis kørsel. Men jeg er ikke glad for, at man angriber det menneskelige element. Såfremt en taxachauffør gerne vil købe ind før hans skal hjem, og lægger sine varer oven på sædet, bliver kontrolapparatet så aktiveret?
Godmand Rasmussen, Atassut.
Man må huske på, at da vi drøftede taxasagen her sidste år skete der noget, som var mindre behagelig for mig og jeg glemmer heller aldrig den debat.
I Landsstyrekoalitionen og i Landstinget har man gentagne gange været inde på, at man hele tiden skal søge efter vedvarende arbejdspladser. Taxaerne er vedvarende arbejdspladser, og såfremt vi skal udvikle dem, så skal vi jo styrke dem.
En person, som bliver aflønnet i henhold til S.I.K.-overenskomsten har ikke mulighed for at samle penge ind for at starte en virksomhed.
Vi har været inde på, at overdrage Hjemmestyrets virksomheder til private. Hvem er det så, der kan overtage dem? En virksomhed, som kører godt, kan jo fortsætte med at udvide sin virksomhed.
Den menneskelighed, som Otto Steenholdt var inde på har vi jo alle sammen behov for. Når den lovgivning også træder ikraft, så forstår man endnu mere, at det at være taxachauffør også er et fast job og at det er vedvarende arbejdspladser.
Det er også korrekt, at man ikke bare kan hente nogle varer i familiens forretning. En medarbejder i en forretning kan ikke bare gå hjem, når vedkommende har lyst. Det samme gælder jo også for taxachaufførerne. Vil man så også gå væk fra al den kørsel med "sorte penge" fordi man nu forstår og betragter taxakørsel som et fast erhverv.
Det med det "sorte penge" og "sort kørsel" skal man ikke lade som om man har misforstået fordi vi kan har alle sammen kendskab eller har hørt noget om, at man prøver på at tjene "sorte penge". Derfor mener jeg ikke, at man skal være bange for at de skattepenge, man her har været inde på, når de så træder ikraft vil man få nogle kompenserende indtægter.
I Sermitsiaq blev det forleden nævnt, at man ikke har ventet på de offentliges beslutning og har installeret sådanne kontrolapparater i Ilulissat. Jeg er blevet forbavset over, da vi blev orienteret om at samtlige taxavogmænd ville blive hørt i hele Grønland og så hører vi at kun to taxaselskaber her i Nuuk er blevet hørt.
Det blev også nævnt, at i andre byer kan en taxa køre i 5 år, såfremt man passer godt på dem. Der er jo også i visse byer kun en taxa, hvor man kører meget sjældent fordi vejene er så dårlige, men såfremt vi skal sammenligne dem med andre byer, hvor der køres meget taxa er det meget svært at sammenligne det.
Vi har jo allerede sagt, at de vedvarende arbejdspladser, som Atassut hele tiden har efterlyst, og såfremt vi skal få dem skal vi også støtte dem på den rigtige måde.
Lad os nu lige se frem til de kommende år. Det kan være at vi kommer til at tage den rigtige beslutning, men det kan også godt være at Hjemmestyret måske engang vil overtage dem.
Jeg ved, at taxavognmændene vil holde et møde på fredag og de er begyndt at snakke om en "fagforening", og det er så noget vi kan se frem til. Så kan det blive det organ, som skal have kontakt med Landsstyret.
Det er jo nye arbejdspladser, som vi efterlyser. Lad os støtte de eksisterende for at nå det bedste mål. Tak.
Hans Enoksen, Siumut.
Landsstyremedlemmet sagde i sin fremlæggelse den baggrund han har. Den støtter vi også. Men vi lægger også vægt på også fordi det er mange forskellige forhold man har i de forskellige steder, hvorfor vi ser det vigtigt, at man også foretager en bredere undersøgelse.
Vi respekterer selvfølgelig, at man har hørt taxavognmændene her i byen. Men desværre kan man ikke sammenligne forholdene i Nuuk, Qeqertarsuaq og i Uummannaq fordi det er helt andre forhold, som man har i andre byer både hvad angår økonomi og kundegrundlag.
Derfor undrer det os heller ikke, at andre vognmænd fra andre byer også er begyndt at råbe op. Dem ønsker vi også at lytte til og vi regner også med at de også vil blive hørt i det videre arbejde.
Vi glæder os til det videre arbejde og vil deltage i arbejdet også i Skatteudvalget - ikke bare for at snakke nogen imod, men for at finde en bred løsning på problemet.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Først skal jeg lige kommentere de forskellige svar, der er fremkommet fra bl.a. Landsstyret og fra partierne.
F.eks. blev det nævnt, at taxaer ikke er private biler. Det er jeg fuldstændig enig i, og vi er fuldstændig enig i Landsstyrets vurdering i ,at taxaerne ikke er private biler, men er erhvervskøretøjer og skal bruges til erhvervsøjemed i lighed med en forretningsindehaver eller en lastbilejer også har sine ejendomme med henblik på udførelse af sit erhverv.
I den forbindelse blev det også nævnt i lovforslaget, at man i Landskassen måske kommer til at miste ca. 5. mio. kr. Såfremt at det er tilfældet, så siger Landsstyremedlemmet selv, at nogle udefra kommende personer vurderer, at 5 til 15 mio. kr. er nok det beløb, der bliver "kørt sort" for. Såfremt det er tilfældet, må man regne med at man får en merindtægt på omkring 7 mio. kr.
Det er ikke ud fra det udgangspunkt, at Atassut vil drøfte spørgsmålet, men siger og tror på, at man ved en fjernelse af hele afgiften vil der blive en større skatteindtægt ligesom "sort kørsel" kan mimineres ved at indføre kontrolapparater. Det er det, der er grundlaget for Atassuts videre vurdering.
Landsstyremedlemmet for Økonomi har jo selv understreget, såfremt at det beløb, som man kører "sort" for er på 5 mio. kr.
Efter at have sagt dette, skal jeg kort nævne Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger, nemlig at Landsstyret er blevet rost for at man har hørt over 200 taxavognmænd. Men et par afsnit længere nede bemærker jeg noget helt andet, hvor I.A. var usikker på om man overhovedet har hørt andre vognmænd eller foretaget høringer andre steder på kysten, hvor man så også indstiller, at Skatteudvalget afdækker denne problematik.
Nu er der allerede gået mere end et år, derfor skal afdækningen af dette spørgsmål ikke smides over til Skatteudvalget fordi det er Landsstyrets opgave. Vi ved, at Landsstyret har haft mere en et år til at udføre arbejdet.
Vi havde en meget indgående debat sidste år og arbejdet burde have været foretaget efterfølgende og have hørt alle relevante parter, hvorefter man så fremkom med et lovforslag.
Såfremt dette er tilfældet kommer vi til at drøfte taxaerhvervet i tre år. Det er jo bare en mindre sag, taget i forhold til de mange vigtige ting, som vi skal drøfte om her i salen.
Til Otto Steenholdts bemærkning, hvor han stiller spørgsmålstegn ved, hvad det er Atassut siger med hensyn til, hvor vi bl.a. har påpeget, hvor taxavognmændene på den anden side have nogle lettelser må vi også på den anden side stille nogle krav.
Det betyder så, at et af kravene må være, at alt for dårlige taxaer skal udskiftes eller renoveres, og her blev det sagt meget klart at såfremt man fjerner alle afgifterne må kravet være - og her er det ikke spørgsmål om en dårlig motor eller om en snavset bil, men hvis der f.eks. er noget i vejen med motoren, så kan den ikke kunne bruges som en taxa, når motoren ikke kan køre.
Derfor mener jeg, at den påpegning ikke er på sin plads fordi det er en meget klar melding, som vi ellers har været inde på. Det skal ikke være sådan, at de blot skal have lettelser, men såfremt de skal betjene borgerne, deres familie og for den sags skyld også turisterne, må de jo have forholdene derefter.
Anders Andreassen, mødeleder.
Jeg skal lige understrege overfor partierne og Kandidatforbundet, at sagen skal sendes til behandling i Udvalget og derfor vil jeg overfor de næste ordførere anmode om, at de kommer med korte bemærkninger fordi der allerede er bred enighed.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort. Såfremt Atassut har undersøgt den redegørelse fra Landsstyret vil de kunne se, at to taxaselskaber - 32 22 22 og 32 18 18, som har været repræsentanter for alle taxavognmændene er dem, man har haft forhandlinger med.
Vi regner så selvfølgelig med fra Inuit Ataqatigiits side, at man også har hørt taxachauffører i kysten. Men vi har bare hørt gennem aviserne, at man ikke har hørt fra taxavognmændene fra kysten nærmere. Derfor må Skatteudvalget foretage denne høring.
Til ordførerne skal vi nævne, at der synes vi, at det ikke er det primære om at det enten er 5 eller 15 mio. kr. man får "sort" ind.
Men det primære må være, at høre hvilke meldinger fra de vognmænd, der ikke er blevet hørt kommer med deres meldinger til udvalget. Jeg mener heller ikke, at vi skal bruge talerstolen her til at arbejde for enkeltpersoners meldinger.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Overfor den sidste taler, skal jeg blot give ham ret i, at uanset om Daniel Skifte mener noget andet, så kan jeg af gode grunde ikke fremlægge de referater, der har været i de møder, der har været mellem administrationen og taxavognmændene.
Det er også på den baggrund, at jeg sagde, at man har bedt Skatteudvalget om at tage den op. Vi har opfyldt vores løfte om, at man snakker med taxavognmændene og da disse drøftelser gik i gang lovede de herværende at de selv kontaktede vognmændene ude på kysten, hvilket vi selvfølgelig har taget imod med kyshånd, hvorfor der ikke er nogen som helst grundlag fra Daniel Skiftes side at sige, at vi ikke har opfyldt vore løfter.
Til Godmand Rasmussen vil jeg også sige, at mange taxavognmænd er gået fallit efter at vi har indført afgiften. Nu indfører vi lettelser fordi vi er blevet anmodet herom.
Hvis vi skal afskaffe afgiften fuldt ud har jeg allerede fortalt, hvilke konsekvenser det vil have. Det vil bl.a. have dårlig indflydelse på de private bilhandleres erhverv her fordi vi kan regne ud, at hvis vi totalt afskaffer indførselsafgiften, vil der blive indført biler som hyrevogne og efterfølgende brugt til personkørsel.
Det er ikke en måde vi kan arbejde på her i denne sal. Vi opnår ikke noget som helst. Vi vil vurdere sagen igen i løbet af et par år også fordi vi i pressen har hørt, at man på kysten ikke har hørt om, hvad vi har snakket med herværende vognmænd om.
Vi kan først få vished om beløbet, om hvor meget der bliver "kørt sort" ved at indføre de såkaldte kontrolapparater, som vi drøfter nu. I løbet af den kommende tid kan vi ikke lave et lovgrundlag på et skøn, men fordi vi har formodninger om, at der bliver tjent "sort" har vi fremsat nærværende forslag, således at vi også derigennem kan få vished om, hvor stort et beløb, der egentligt bliver unddraget skattevæsenet.
I løbet af den kommende tid kan vi sagtens vende tilbage til sagen. Der bliver fra visse talere udtalt, at der er store problemer indenfor taxabranchen. Det er ikke kun det offentlige, der skal løse deres problemer.
Det er også et problem internt i de enkelte byer på kysten. Desto flere personbiler, der er, desto mindre er der også mindre grundlag for taxakørsel.
Jeg ved også, at der i flere byer og i mindre byer også kan være flere taxacentraler. Man kunne sagtens overveje at slutte sig sammen, således at man også derigennem minimerede administrationsudgifterne.
Jeg mener for så vidt angår vores nærværende lovforslag med det formål at lette taxaerhvervet, mener jeg, at Skatteudvalget på de faldne bemærkninger bør arbejde med den, således at vi kan færddiggøre lovforslaget.
For så vidt angår referater fra vores møde kan disse gives videre til Skatteudvalget, til dets arbejde, men fordi vi gerne vil have klarhed over f.eks. hvor meget, der omsættes og vi vil gøre det i den kommende tid, mener jeg at vi bør vedtage lovforslaget under denne samling.
Daniel Skifte, Atassut.
For det første til Inuit Ataqatigiits ordfører Lars Sørensen siger jeg tak. Vi er enig med dig i, at vi ikke skal bygge vores bemærkninger fra denne talerstol på baggrund af formodninger. Det er Atassut helt enig i.
For
det andet vedrørede Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkning har vi tiltro
til, at pågældende siger, at vedrørende vores spørgsmål og på baggrund af de
andre spørgsmål fra partierne om årsagen til, at der ikke har været foretaget
en høring, at ansvaret ligger hos herværende taxavognmænd. Denne melding tager vi til efterretning, men som
jeg allerede var inde på fra begyndelsen af, så er Atassut enig i Inuit
Ataqatigiits bemærkninger om, at vi ikke skal bygge vores lovgivning op omkring
formodninger, men nu siger Landsstyremedlemmet, at beløbet snarere ligger
omkring de 15 mio. kr.
Hvorfor jeg blot skal gentage, at
jeg er enig med Inuit Ataqatigiit i, at vi ikke skal snakke ud fra gisninger og
gætterier.
Så har Godmand Rasmussen bedt om
ordet for 2. gang udenfor partiordførerrækken.
Godmand
Rasmussen, Atassut.
Ganske kort. For det første til IA=s ordfører vil jeg gerne sige, at
det ikke kun er rygter vi hører.
Landsstyremedlemmet udtrykte klart
i sin forelæggelse, at man har holdt møder med taxavognmandens advokater, mens
IA=s ordfører sagde,
at de også havde snakket med vognmændene.
Jeg er glad for, at
Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde, at der endnu ikke var nogen taxivognmænd
der var gået fallit. Lad os blot ønske dem bedre erhvervsmuligheder i
fremtiden.
Den næste der får ordet er
Landsstyremedlemmet for Økonomi for en besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem
for Økonomi.
Den sidste taler udenom
partiordførerne, der skal jeg nævne, at vi ikke sætte nogle hindringer i vejen
for dem, og at vi skal støtte dem, og det er netop med dette formål, vi har
fremsat nærværende lovforslag.
Og man skal heller ikke glemme, at
formålet med nærværende lovforslag er, at vi skal lette forholdene for
taxavognmændene, der blev uforholdsmæssig hårdt ramt ved afgiftsforhøjelserne
sidste år.
Men det at man sætter sin lid til
forskellige rygter, og det vi har læst igennem aviserne, det er det jo man
bl.a. har læst i Sermitsiaq. Vi kender ikke beløbet, og det blev heller ikke
nævnt i lovforslaget, men såfremt Landskassen kan få en større indtægt, så får
vi nogle kontrolapparater, så vi nogenlunde kan regne ud, hvor stort et beløb
man har unddraget for skattebetalingen.
Og vi har jo holdt møde med deres
advokater og deres revisorer, men ikke hver gang, men vi har været sammen med
deres bestyrelser her, og man skal ikke glemme, at formålet med nærværende
lovforslag er, at vi skal lette de økonomiske byrder for taxavognmændene, og vi
er tilbøjelig til, at gå væk fra den røde tråd der er. Tak.
Anders Andreassen, 2. næstformand
for Landstinget.
Tak. Og jeg skal endnu engang
understrege, at der er stor enighed i salen om at inden 2. behandlingen af
forslaget, så skal den behandles i udvalget, og her kan man også inddrage de
forskellige spørgsmål der måtte fremkomme, og det kan så også medtages ved 2.
behandlingen.
Og den næste der får ordet er
Augusta Salling, Atassut også uden om partiordførerne.
Augusta Salling, Atassut.
Tak. Jeg skal ikke komme med
større bemærkninger, fordi der er flere ting, der skal undersøges i udvalget
forud for 2. behandlingen, men jeg vil gerne have at man medtager i forslaget,
og i forbindelse med mit forslag fra 1999 om, at man afslår mit forslag om, at
man tager afgiften væk, nemlig at man køber en ny hyrevogn, og at hvis man så
sælger den igen til en privat person, så mister man en afgift, hvilket så
betyder en mindre indtægt for Landskassen.
Og derfor ønsker jeg, at man inden
2. behandlingen, også undersøger dette, idet Landsstyremedlemmet også har
oplyst, at vi har så gode kontrolapparater, om det så ikke kan kontrolleres, at
en hyrevogn bliver solgt som en privatbil, således at når den så overgår til en
privatbil, om man så ikke kan opkræve afgiften, og om det så ikke kan tages med
i lovteksten. Og det vil jeg gerne have, at man undersøger inden 2.
behandlingen af lovforslaget. Tak.
Anders Andreassen, 1.næstformand
for Landstinget.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, og dermed er så 1. behandlingen af forslaget færdigt behandlet, og jeg skal foreslå, at forslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i Landstingets Skatteudvalg, og såfremt der ikke kommer nogen indvendinger, så betragter jeg spørgsmålet som vedtaget, og det er så også hermed vedtaget.