|
Dagsordenspunkt 23-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, mandag den 2. oktober 2000
Simon Olsen, Landsstyremedlem for
Erhverv.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed
fremlægge forslag til ændring af landstingslov nr. 15 af 31. oktober 1996 om
finansieringsstøtte til turisterhvervet.
Ændringsforslaget omfatter både
finansieringsstøtte til overnatningsfaciliteter, d.v.s. UNNUISA-fonden og
finansieringsstøtte til iværksætte, d.v.s. TAT-ordningen.
Forslagets indhold er baseret på
flere forhold.
Fonden UNNUISA har siden
etableringen 1. januar 1997 opnået en række positive resultater i
overensstemmelse med de oprindelige målsætninger for fondens virke, og dermed
de turismepolitiske målsætninger.
Midler fra fonden på i alt 28 mio.
kr. har været en medvirkende årsag til udvidelse, ombygning eller nybygning af
10 overnatningsvirksomheder med stor geografisk spredning. Eksempel herpå er overnatningsvirksomheder i
Kulusuk, Nuuk, Illulissat og Alluitsup Paa. Alt i alt er der ydet støtte til
udvidelse, ombygning og nybygning af 146 værelser.
Fonden har gennem sit arbejde
opsamlet stor viden om de forhold, som gør sig gældende vedrørende
turismeerhvervets overnatningsfaciliteter, herunder såvel strukturelle som
finansielle problemstillinger. Yderligere er der udarbejdet dokumentation på
finansieringsområdet. Og her tænkes især på den investorrapport, som
Landstinget bevilgede midler til i 1999.
Investorrapporten anbefalede
blandt andet:
1.at UNNUISA-fonden tildeles en mere aktiv rolle på turismeområdet,
2.at der iværksættes tiltage m.h.p. afdækning af nye muligheder,
3.at der kan ydes støtte til renovering af eksisterende overnatningssteder, for herved at sikre en generel højnelse af standarden i overnatningssektoren.
Investoranalysen blev iværksat med flere formål. Dels for at afdække hvilke overordnede investormuligheder den nuværende overnatningsfacilitet giver, samt at man dels afdækker, hvilke potentielle finansieringsmuligheder, der findes for det grønlandske turismeerhverv.
Dette og den kendsgerning, at fonden kun råder over få midler til uddeling gør, at en ændring af loven er hensigtsmæssigt, såfremt fonden skal fortsætte sit virke.
TAT-ordningen yder finansieringsstøtte til projekttyper indenfor områderne etablering af camps, turistbåde og mindre aktiviteter, udstyr m.v. I alt har TAT-udvalget imødekommet 44 ansøgninger.
For såvidt TAT-ordningen, så gælder det der, at den har vist sig at kræve relative betydelige administrative ressourcer set i relation til udbyttet. Hjemmestyret har tillige udgjort en konkurrent til traditionelle finansieringsinstitutter på området for långivning i forbindelse med ordningen. Dette er uhensigtsmæssigt særligt i disse år, hvor der ydes fokus på konkurrenceforvridende foranstaltninger. Derfor foreslås ordningen ændret.
Det primære sigte med ændringsforslaget er dog, at smidiggøre ordningen, og at man minimere det administrative arbejde.
Det er hensigten, at placere den administrative del af ordningen hos Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd pr. 1. januar år 2001. Dette er naturligt da Greenland Tourism netop er ændret til også at være Grønlands Turistråd, og skal dermed indtage en central rådgivningsfunktion på turismeområdet.
Denne ændrede rolletildeling er i særlig grad formålstjenstligt, da mange af de indkomne ansøgninger ikke har været tilstrækkelige kvalificerede. De hidtige erfaringer viser, at kun ca. hver tredje projektansøgning er imødekommet samtidigt med at ordningens midler ikke anvendes fuldt ud. Derfor er det nødvendigt med yderligere rådgivning i forbindelse med at kvalificere projekterne og den konkrete ansøgningsudformning.
Denne rolle kan og skal Greenland Tourism A/S udfylde ved en mere aktiv indsats på området fremover, som Landsstyret nu ligger op til.
Jeg vil nu kort gennemgå hovedpunkterne i ændringsforslaget i relation til såvel UNNUISA-fonden som TAT-ordningen.
Vedrørende UNNUISA-fonden:
For det første udvides fondens formål, således at fonden skal spille en mere aktiv rolle på turismeområdet fremover. Og dette betyder, at fonden bl.a. gives mulighed for, at tage initiativ til f.eks. analysearbejde.
Der skal ske en opstramning af fondens vurdering af den enkelte ansøgning, for at sikre optimalt anvendelse af midlerne. Hensigten er, at det fremover kun bliver projekter, der vurderes som rentable på sigt, men som ikke kan finansieres på anden vis, at det er sådanne projekter der finansieres via fonden.
Derudover at det i højere grad skal være konkurrencemæssige vilkår, som gør finansieringen af nye investeringer i overnatningsfaciliteter mulige.
For det andet kan fonden fremover også yde bevilling til renovering af overnatningssteder. Forventninger er med udgangspunkt i de senere års etablering og udvidelse af overnatningssteder, at der indenfor en årrække vil opstå et behov for renovering af eksisterende overnatningssteder.
Fonden kan således medvirke til, at forbedre standarden, hvilket understøtter de overordnede mål for turismeområdet.
For det tredje ændres finansieringsformen. Dette skyldes primært, at fonden kun råder over få midler. Derfor bliver det fremover kun muligt, at få enten en kombination af rente- og afdragsfrie lån og rentebærende lån eller garanti for lån. Tidligere var det udelukkende muligt, at få rente- og afdragsfrie lån i forbindelse med ordningen.
Midlerne på finansloven de kommende år er primært målrettet det opsøgende arbejde, som fonden får mulighed for ved lovændringen. Når Landsstyret har valgt ikke at foreslå større bevillingerne, så hænger dette sammen med, at der i de kommende år, ikke forventes at være nogen flaskehalse på overnatningsområdet.
Fonden vil stadigvæk være med til at understøtte udviklingen af turismeerhvervet, og herunder overnatningskapaciteten. Dermed vil man også være på forkant med udviklingen. Viser der sig imidlertid et behov for etablering af yderligere overnatningsfaciliteter er der mulighed for at søge om bevillinger på de årlige finanslove.
Derudover er der mulighed for i samråd med TAT-udvalget og UNNUISA-fonden, at foretage ændringer i fordelingen af tilskuddet til henholdsvis iværksættere og etablering af overnatningsfaciliteter, og herigennem tilføre fonden yderligere midler. Denne større fleksibilitet er indbygget i finanslovsforslaget for år 2001.
For såvidt angår TAT-ordningen er den primære ændring, at støtteformen ”lån” udgår, således at der kun gives til støtte i form af tilskud eller garanti. Dette har 2 formål.
1. En reduktion af det omfattende arbejde som administrationen af ordningen indebærer,
2.Undgår at man indgår i konkurrence med traditionelle finansieringsinstitutter i forbindelse med långivningen.
Dertil skal der i forbindelse med ordningen være mulighed for, at allerede etablerede lån kan konverteres til tilskud, garanti eller en kombination heraf. Konverteringen af lån tilstræbes af være omkostningsneutral.
Det er fortsat Landsstyrets ønske, at styrke indsatsens på turismeområdet. Dette bør efter Landsstyrets opfattelse blandt andet ske i form af den foreslåede udvidelse af UNNUISA-fondens virkefelt, samtidig med at fonden atter placeres på Finansloven i de kommende år. Endvidere så bør dette ske i form af den foreslåede forenkling og opkvalificering af indholdet i og administration af den eksisterende TAT-ordning.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Så går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Per Rosing Petersen, Siumut. Bagefter er det Finn Karlsen, Atassut.
Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.
Det er Siumuts mål, at det grønlandske turisterhverv tilstadighed udvikles som et alsidigt erhverv, hvorfor vi har følgende kommentarer til det af Landsstyremedlemmet for Erhverv på vegne af Landsstyret fremlagte ændringslovforslag vedrørende finansieringsstøtte til turisterhvervet.
Siden fondens etablering i 1996 har det meste af støtten gået til udvidelse af eksisterende overnatningsfaciliteter - primært hoteller. For at starte fra Nordgrønland er der bl.a. finansieret til udvidelse af Hotel Arctic i Illulissat, Hotel Sisimiut i Sisimiut, og til bygning af Hotel Nuuk i Nuuk og til Hotel Kulusuks udvidelse. Det vil sige, at der er givet mulighed til primært A/S funderede virksomheder, og det er disse, der har et tæt samarbejde med revisorer, og som således også har de bedre muligheder, for at medfinansiere og opfylde de strenge krav.
I forbindelse med nærværende fremlæggelse vil Siumut gerne opfordre Landsstyret til, at man i større grad samarbejder med Vestnordenfonden. Som konsekvens af nærværende ændring i loven, vil der være større mulighed for mindre overnatningssteder som vandrehjem, at indgive ansøgning til fonden bl.a. ved af slække på de skarpe krav, og det betragter vi fra Siumut som retfærdigt.
I forbindelse med vurderingen skal vi fra Siumut også foreslå, at der tages udgangspunkt i ansøgningens størrelse, og at man også her tager stilling til kravenes omfang.
Efter at have nævnt dette, så skal vi fra Siumut sige, at det er vores håb, at i og med at TAT-ordningen og fonden UNNUISA får en fælles konto, så regner vi med, at dette vil være til synlig gavn for dem, som har behov, således at en ansøger til en af fondene vil få større mulighed for økonomisk støtte.
Vi sal fra Siumut erindre om, at de nævnte justeringer ikke betragtes som endelige løsninger i udviklingen, for det har fra starten været muligt, at turismen i fremtiden ville kunne bære sig selv.
Om med disse ord skal vi henvise forslaget til behandling i et relevant udvalg inden 2. behandlingen.
Så er det Atassuts ordfører, Finn Karlsen, derefter er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Jeg skal indledningsvis, at der i det omdelt har været visse problemer, hvorfor rækkefølgen er forkert.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til ændringsforslaget til landstingslov nr. 15 af 31. oktober 1996 om finansieringsstøtte til turisterhvervet.
Vi skal fra Atassut indledningsvis udtale, at vi var glade for arbejdet omkring lovens ikrafttrædelse i 1996, og tilsluttede os dengang fuldt ud lovforslaget. Det er velkendt, at Atassut støtte privaterhvervsvirksomhed, hvorfor vi er meget glade for, at man igennem lovforslaget her bliver skabt muligheder for private erhvervsvirksomheder.
Ligeledes er vi bekendt med, at der satses på, at turisterhvervet bliver den tredje søjle i erhvervsudviklingen, hvilket vi også sætter stor lid til fra Atassuts side. Hvis denne målsætning skal nås, så var det nødvendigt med en modernisering af de private overnatningsfaciliteter. Derfor glæder det Atassut at kunne sige, at netop denne mulighed bliver givet ved nærværende ændring.
Vi har forstået, at ændringsforslaget har været til høring blandt rette vedkommende og i god tid, hvilket er ganske naturligt og korrekt. Og de fleste af de adspurgte har dog også fremkommet med positive bemærkninger til ændringsforslaget. Enkelte har udtalt sig mere sparsomt, idet vi ikke fra Atassut skal udtaler os om her, men i stedet henvise dem til vurdering i udvalget.
Som Landsstyret i sit forelæggelsesnotat udtaler, så er de nuværende overnatningsfaciliteter nok. Men vi ved at mange overnatningsfaciliteter langs kysten, at der blandt disse både trænger til modernisering og omfattende reparationsarbejder, og Atassut skal tilkendegive sin tilfredshed med, at disse nu ved ændringer af nærværende lov får mulighed for både modernisering og igangsætning af renovationsarbejder.
I forbindelse med udviklingen af turisterhvervet er det ikke passende, at der forefindes overnatningsfaciliteter i kysten, som ikke længere er egnede til turister, men som alligevel bliver benyttet til overnatning.
Vi skal atter engang understrege, at Atassut tilslutter sig ændringsforslaget fuldt ud. Vi finder det også fra Atassut vigtigt at understrege, at den lovgivning vi vedtager, også kommer til at virke efter hensigten.
Og i forbindelse med denne revision af loven om finansieringsstøtte til turisterhvervet, så skal vi derfor anmode turistudvalget om at undersøge de afslag der er fra UNNUISA-fonden til Sømandshjemmet i Nuuk.
Her drejer det sig om ansøgning om og støtte til bygning af 18 værelser. Afslaget blev begrundet med, at fondens formål ikke gav baggrund for, at man kunne give støtte til sømandshjem, men vi har ikke kunne finde denne begrænsning i den eksisterende lov.
Og da vi skal være sikre på, at loven senere fortolkes i overensstemmelse med de intentioner, der ligger bag vedtagelsen af loven, skal vi anmode om, at denne sag også inddrages i udvalgets videre arbejde.
Og jeg forventer, at de relevante papirer i denne sag vil blive overdraget til udvalget.
Da vi også Atassut er vidende om, at der bl.a. også bliver givet støtte til reparationer af fartøjer, skal vi fremkomme med følgende spørgsmål til Landsstyret. I forbindelse med turisterhvervet i Sydgrønland bliver mange turister transporteret ved hjælp af biler som transportmiddel. Dette medvirker til en stor slitage for bilerne, fordi turisterne bliver transporteret igennem uvejsomme veje flere kilometer. Hvorfor vi spørger om, om der ikke kan ydes støtte til reparation af disse biler, som har være brugt til transport af turister, fordi man i nogle lokaliteter ikke kan undvære biler som transportmiddel for turisterne.
Og med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig fuldt ud ændringsforslaget af landstingsloven og henstiller, at forslaget sendes til behandling i Turismeudvalget inden 2. behandlingen.
Og vi fortsætter med partiordførerrækken, og så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal først lige nævne, at der ikke er nogen større forskel på det førstomdelte papir og så det næstomdelte papir.
Vi fra Inuit Ataqatigiit har fulgt med i udviklingen i de seneste år med interesse i turisterhvervet. Og i løbet af 1990'erne, så husker vi, at man stemplede erhvervet, som et af de vigtigste erhverv fra Landstingets side. Og når man tænker på det opnåede indtil i dag, så er vi glade for, hvad man har opnået, da det viser sig, at vi er på det rette spor, og i forhold til andre lande, som har turisme som virkelig gør meget ved det, der har vi meget at lære endnu, og har meget at arbejde for - at opnå vores mål.
De mærkbare tiltag bør være mere uddannelse, der er mere intensiv end i dag, og der skal også mere oplysning til, for at fremme turisterhvervet, således at flere kan beskæftige sig med dette erhverv. Selvom der på flere områder gøres noget for at opnå flere turister, så kunne der flere steder opnå betydelig mere end det er tilfældet i dag.
Vi fra Inuit Ataqatigiit har altid støtte forslaget om støtte til etablering af overnatningsmuligheder, og vi er glade for, at vi indtil i dag har opnået overnatningsmuligheder på 146 værelser samt at der er foretaget tiltage til renovering af nogen.
Vi er derimod kede af, at flere ansøgninger er blevet forkastet som ubrugelige, selvom alle støttemuligheder ikke bliver benyttet, og man begrunder det med, at man ikke har vejledt ansøgningerne med deres ansøgninger. Og selvom man har sagt, at man ved overladelsen til Greenland Tourism, så vil vejledningen blive bedre. Og selvom ordningen med vejledningen bliver foretaget fra nu, så synes vi, at konsulentbistanden skal fordels på forskellige områder.
Og ved at gøre det, så kan de kommuner, der ligger tæt på hinanden i samarbejde løfte byrden, ved fælles planlægning og ved afholdelse af fælles kurser i de forskellige landsdele. Og således vil kommunerne ikke konkurrere med hinanden, men samarbejde med hinanden i stedet for. Også fordi muligheden for et nært samarbejde med regionalt konsulentbistand, så vil det være bedst for alle, især for dem man yder bistand til, også fordi at igennem den regionale turisme, der vil et regionalt samarbejde være en fordel for alle, og vil tilvejebringe en mere koordineret samarbejdsmulighed.
Formålet med denne lov er, at TAT-ordningen ikke længere skal dreje sig om lovgivning, men formålet med denne er, at give støtte og garantiordninger, således at man ikke konkurrere med pengeinstitutterne, og denne ordning har vi fra Inuit Ataqatigiit ingen indvendinger imod.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at vi anser en bred støtteordning som vigtig, og i de enkelte lokaliteter, hvor hjemmehørende outfittere som har fået kursus indenfor turisme skal prioriteres i deres bestræbelser for, at opstarte en turistvirksomhed. Det er således anstrengende at erfare, at selv turistfører eller guider bliver tilkaldt udefra for at udføre opgaven.
Inuit Ataqatigiit mener, at vores bevillinger til Greenland Tourisme på 20 mio. kr. alene for i år, der skal vi holde øje med, at de bliver brugt netop til formålet, og på grundlag af prioritering, så skal disse tilfalde hjemmehørende, således at de tilfalder og tilvejebringes for turisterhvervet. Hvis vi ikke gør det, så går vi væk fra turisterhvervet, der er styret af Grønland, og igen vil vi opleve styring udefra.
Vi ved at interessen udefra er stigende i den kommende tid, og den vil ikke blive mindre med årene der kommer.
Inuit mener, at den vedvarende afholdelse af kurser for alle interesserede - ikke kan forbigås. Aftenskoler, sprogskolen og andre relevante uddannelsessteder skal samarbejde med hinanden. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi opfordre til, at turisterhvervet i regionale områder skal optimeres og vurderes, således at man kan se i hvilke omfang behovet er tilstede. Vi mener at bestemte steder ikke skal opprioriteres mere end andre steder.
Vi har således bemærket, at enkelte steder er der langt mere prioriteret end andre steder, hvor disse steder eller kan køres selvstændige, og derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at det er på sin plads, at man prioriterer steder der er behov for, og at det også sker i fremtiden.
Endvidere mener vi på længere sigt, at planlægningen skal have 1. prioritet. Hvis man skal udvikle turisterhvervet, så skal man handle ud fra turisternes ønsker. Det er således meget mærkbart her i de seneste år, at dem der har med turisterhvervet at gøre - er dem der deltager i forskellige kurser, konferencer eller seminarer.
Vi ved også at disse seminarer og konferencer, der er bedre kendt udefra, at dem er der altid fuldt tilslutning til. Og derfor mener vi, at med udviklingen på dette område, på længere sigt skal være mere vågen overfor dette, således at der samarbejdes omkring planlægningen med de regionale steder, der har behov for tiltag.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit side indstille, at forslaget går videre til Turismeudvalget inden 2. behandlingen.
Den næste der får ordet er Loritha Henriksen påvegne af Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet, og det er så landstingslov nr. 15 af 31. oktober 1996 om finansieringsstøtte til turisterhvervet.
Og fra Kandidatforbundets side vil vi udtrykke tilfredshed med de foreslåede ændringer og tilpasninger. Således vil fonden UNNUISA-fonden danner grundlag for en smidigere ordning til gavn for både eksisterende overnatningsfaciliteter og for kommende etableringer. Og derfor vil det ikke mindst være til gavn for aktørerne indenfor turisterhvervet samt for de grønlændere der med respekt for deres land, således også får mulighed for at medvirke i udviklingen af turismen.
Og på den måde er der nu åbnet mulighed for, at der udover de afsatte 15 mio. kr. og ud fra de enkelte ansøgningers behovsgrundlag, at foretage ændringer indenfor bevillingerne mod tidligere, hvor fonden UNNUISA blev tilført et fast begrænset beløb.
Dette er vi fra Kandidatforbundets side meget tilfredse med, eftersom det også er formålet, at de hjemmehørende i højere grad indgår i udviklingen af turismen. Og netop denne mulighed er således åbnet op for på en for sagen passende ordning.
Med håb om, at denne mulighed vil blive udnyttet af befolkningen, vil vi fra Kandidatforbundet imødekomme det fremlagte ændringsforslag til loven samt tilføjelserne til denne 1. behandling, og vi indstiller, at sagen bliver behandlet i Turismeudvalget, forud for 2. behandlingen her i salen.
Vi siger tak til Loritha, og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Når man læser lovforslaget, så er det meget let forståeligt. Turismeudvalget er jo et erhverv, som jo skulle være et bærende erhverv i Grønland, og selvom redegørelsen prøver på at fortælle, at de politiske målsætninger er blevet nået på en god måde. Der er blevet foretaget udvidelse på overnatningsfaciliteter i byer og bygder, hvor man endnu engang har nævnt, at støtte til iværksættere indenfor turisterhvervet kræver administrativ indsats.
Men Landsstyret undskylder for, at de har være for konkurrenter indenfor turisterhvervet, de har givet finansieringsstøtte ved lån og sagt, at det ikke har været passende. Og en nyordning, der er det på sin plads, at man har ændret Greenland Tourism til et egentlig Turistråd, og der så har lyst til at arbejde indenfor turisterhvervet, vil jo også gerne deltage i arbejdet, og de har så også mulighed for, at søge fra denne fond.
En stor del af de afsatte midler har ikke været brugt, fordi ansøgningerne ansøgninger ikke har været tilstrækkelig gode eller at kvaliteten ikke har været god nok. Jeg ved ikke, hvem der har vurderet det, på vegne af de turister der endnu ikke er kommet.
Men tiltrods herfor, så er det blevet nævnt, at fonden skal foretage nogle stærkere vurderinger af disse ansøgninger. Andre lande f.eks. Danmark har jo nogle forskellige produkter overfor turisterne. Der findes vandrehjem, især for dem der ikke har særlig mange penge, at lege turist for. Men disse vandrehjem, de er jo ikke beregnet for de pengestærke turister, og det er forståeligt nok.
Men ser man på turismen her i Grønland, så kan man dele den på i 2: Byturisterne og naturturisterne. Dette forslag her, der er der m.h.t. naturturisterne, der skal man selvfølgelig skabe nogle overnatningsmuligheder, således at turisterne ikke kommer til, at lide overlast p.g.a. kulden, og jeg synes at den side af det bør kunne varetages af dem, der er vant til at arbejde med dem, fordi de jo også efterhånden har indhøstet nogle erfaringer med at have turister under deres varetægt, som de så kan udvikle udfra det, og det er netop den vej, vi skal gå.
I redegørelsen så står der, at man er tilbageholdende for yderligere støtte, fordi man jo ikke regner med, at få flere turister i vinterhalvåret, og selvom at fonden skulle være på forkant med udviklingen, men hvad så, hvis der så ikke kommer turister ? Ser man på turisterhvervet i Grønland, så var det ellers begyndt at se ud som en legeplads med ansættelse af direktører, og jeg ved ikke, hvor mange direktører der efterhånden har været ansat, og der er blevet brugt mange penge til udgifter, uden at der er kommet flere turister ud af det.
Der er jo lagt op til, at det skal være et af de bærende erhverv, men det er ærgerligt, at man ikke direkte har henvist den til rigtige private personer. Og såfremt folk gerne vil vise deres land overfor disse mulige turister, så lad dem gøre det.
F.eks. hyttebyggeri er jo gået godt rundt omkring på kysten, og det er netop ejere af disse hytter, som gerne ligger i skønne naturområder, og såfremt ejerne af disse hytter selv kan transportere disse turister til disse steder, så lad dem gøre det.
Alle turister plejer at klage over den langsommelige befordring der kan være, og man prøver jo hele tiden med, at komme i dialog med disse turister også ved hjælp af tolke, men lad turisterne bruge deres egne øjne, og lad turisterne bruge fakta, således at de kan komme i forståelse med befolkningen, den mulighed bør også kunne bruges i større grad.
Vi siger tak til Otto, og den næste der nu får ordet er Landsstyremedlemmet for Erhverv , Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg skal udtale vedrørende nærværende punkt, at til de faldne bemærkninger fra partierne og Kandidatforbundet vedrørende Landsstyrets ændringsforslag, så er jeg glad for den støtte som samtlige har givet.
For såvidt angår Siumuts bemærkninger om, hvad der er opnået hidtil siden 1996 og opfordring til, at man samarbejde med Vestnordenfonden i det videre forløb, så er jeg glad for den opfordring, der her er kommet. Det er vi glade for, hvorfor Siumut erindrer også om, at hvis turisterhvervet skal være selvbærende fremtiden, så er jeg glad for at man erindrer om, at formålet er at turismen i fremtiden skulle kunne bære sig selv.
IA fremlægger også noget vigtigt, det er rigtigt, at hvis vi kikker på situationen i dag, så går udviklingen i en positiv retning. Men på den anden side, så kan vi ikke på nogen måde sammenlignes med andre lande som satser på turismen. IA bemærker, at vi har en hel del mere at lave her, vi har en hel del at lære udefra, for så vidt angår turismeerhvervet.
IA opfordrer også til en øget undervisning og uddannelse, således at befolkningen deltager mere i udviklingen af turismen.
Jeg forstår også at Inuit Ataqatigiit, som også andre partier var inde på, at man har bemærket, at alle de bevilgede midler ikke er blevet brugt, og at dette ikke har været på sin plads. det har jeg ingen kommentarer til, og jeg er enig i IA=s bemærkninger, og det er bl.a. også på den baggrund, at vi har sat os disse mål.
For såvidt angår Grønlands Turistråd og bevillingen på 20 mio. kr dertil og opfordringerne til, at man prioriterer mere indenfor de givne bevillinger, så er jeg også glad for de bemærkninger, der er falder her, og hvis vi ikke gør det, så vil vi gå bort fra et turisterhverv, som er styret af Grønland og atter vil opleve en styring udefra.
Jeg er også glad for, at man fra Inuit Ataqatigiits side kommer ind på, at vi ikke skal bruge midlerne på dem der kører godt, men at vi skal satse på de områder, der har behov for den støtte til igangsætning.
Jeg er glad for de fremlagte forslag og også Atassuts støtte til nærværende forslag, og jeg skal også love, at for såvidt ansøgningen fra Sømandshjemmet, at vi selvfølgelig skal undersøge det, hvorfor der er blevet givet afslag herfor, hvorfor jeg også er glad for, at jeg allerede nu kan udtale, at jeg selvfølgelig er klar til, at give udvalget de ønskede oplysninger, hvorfor jeg også vedrørende turismekørsel i Sydgrønland, og de biler der bliver brugt p.g.a. den dårlige vejkvalitet og slitage på bilerne på turismeerhvervet i Sydgrønland, så vil jeg gerne undersøge det nærmere og drøfte det videre med turismeudvalget.
Til Kandidatforbundet, så bemærker jeg også, at man er glad for nærværende forslag til ændring af landstingslov, ligesom man har store forhåbninger til lovændringen.
Til løsgængeren, den enlige løsgænger, der skal jeg til ham udtale og sige, at forholdene i Grønland er sådan at rent turistmæssigt, så har vi sidste år vendt skuden, da vi mente, at udviklingen gik forkert sidste år, og vi har omdannet Greenland Tourisme A/S til et egentlig Turistråd, hvor heldigvis også Danmarks Turistråds formand nu er medlem af bestyrelsen for Grønlands Turistråd.
Og jeg er derfor glad for, at i den tid der er gået siden Grønlands Turistråd har været igang, så går udviklingen i en positiv retning, hvorfor moderniseringer ud fra de faktiske forhold også rent økonomisk, at det vil i fremtiden blive klarere, at vi er i den rigtige retning.
Vi kan i dag se, at der er god styring på de givne bevillinger, og nu hvor der er gået så og så mange måneder, kan vi se, at der ikke er behov for, at gøre noget særligt økonomisk, at det er i gode hænder.
På Landsstyrets vegne er jeg meget glad for de faldne bemærkninger, og jeg er glad for, at samtlige ordførere klart har udtalt, at turismeerhvervet stadigt har en fremtid, og at den skal være en søjle i vores fortsatte udvikling.
Jeg siger tak for bemærkningerne.
Nu går vi over til partiernes ordførere. Først er det Per Rosing Petersen, der har bedt om ordet for 2. gang, værsgo.
Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. For såvidt angår TAT-ordningen og TAT-ordningens bestemmelser, jeg har ikke bemærker, at der står noget om, at man skal give afslag til anskaffelser af biler. Jeg ved ikke, om der er blevet ansøgt om midler til transportmidler, men jeg er bekendt med, at der er givet støtte til fartøjer.
Jeg mener, at vi må indstille det af Finn Karlsen rejste spørgsmål nærmere i udvalget, om støtte til biler i transport øjemed, hvorfor jeg også er glad for, at Landsstyremedlemmet for Erhverv også har været inde på det, og er klar til at arbejde videre positivt.
Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det kan godt være, at man har bemærket, at vi plejer, at komme med lange ordførerindlæg fra Kandidatforbundets side, men vi har også været opmærksomme på, at turisterhvervet går i den positive retning.
Og i Kandidatforbundet har vi også været inde på, at de store elever også bør kunne inddrages mere i arbejdet, ligesom vi også har påpeget, hvorfor man ikke i større grad gør brug af de ældre, også fordi de har et stort kendskab til landet og naturen rundt omkring.
Men jeg siger tak for, at der er så stor enighed om punktet her.
Og udover partiordførerne, så har Ruth Heilmann bedt om at få ordet, Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut.
Ja det bliver ganske kort. Som formand for udvalget, så er jeg selvfølgelig også indstillet på, at påtage opgaven i udvalget, ligesom vi også vil inddrage de bemærkninger, der er kommet fra partierne. Jeg glæder mig selvfølgelig til, at arbejde videre med sagen.
Og m.h.t. bemærkninger der er kommet fra Inuit Ataqatigiit, jeg genkender mange af dem fra vores udvalgsarbejde, og jeg lover også, at vi inden slutningen af denne samling, så vil vi komme med en betænkning fra Turismeudvalgets side.
Lars Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt 23, nemlig forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet.
Og hermed er 1. behandlingen færdig, og jeg indstiller, at forslaget bliver behandlet i Landstingets Turistudvalg inden 2. behandlingen, og såfremt der ikke er nogen indvendinger imod det, så anser jeg det som vedtaget, hvilket nu er sket.