Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 24-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

18. mødedag, tirsdag den 31. oktober 2000

Punkt 24. Forslag til ændring af landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

2. behandling.

 

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og det er Landstingets Sundhedsudvalg, der har afgivet en betænkning, men der er ikke blevet anmodet om, at det bliver fremsat.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen, der kommer med en besvarelse til betænkningen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Det er Landstingets Socialudvalg der har udarbejdet en betænkning. Landstingets Socialudvalg har behandlet forslag til ændring af landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og er fremkommet med en betænkning.

 

Af betænkningen fremgår det, at et enigt udvalg tilslutter sig fuldt ud formålet med, at udvide barselsorloven med en uge, for at sikre børnefamilier så gode familier som muligt, ved at give forældre mulighed for at være sammen med det nyfødte barn eller de nyfødte børn i en længere periode.

 

Socialudvalget understreger den tidligere tilkendegivelse om, at man betragter udvidelsen af barselsorloven med en uge, som en start på et mere omfattende arbejde med at udvikle og forbedre børnefamiliernes vilkår.

 

Endvidere er det udvalgets opfattelse, at lovgivningen bør åbne op for en mere fleksibel afholdelse af lovgivningens sidste uge. Udvalget opfordrer Landsstyremedlemmet til at undersøge dette forhold i forbindelse med en senere revision af forordningen.

 


Udvalget tilslutter sig ligeledes at Landsstyremedlemmet over en 2-årig periode indhenter oplysninger både fra offentlige og private arbejdsgivere om en ændret finansiering af barselsdagpenge. Udvalget udbeder sig, at få forelagt de indhentede oplysninger.

 

Under 1. behandlingen frem førte Siumuts ordfører, at det grønlandske ord for adoption bør ændres, hvor Landsstyremedlemmet er opfordret til, at rette henvendelse til Sprogsekretariatet, for at få en vurdering af, hvilke ord der bør anvendes i lovteksten.

 

Landsstyret ser positivt på udvalgets forslag om, at lovgivningen bør åbne op for en mere fleksibel afholdelse af orlovens sidste uge. Undersøgelsen vil blive foretaget i forbindelse med revision af forordningen. Undersøgelsen bør sammenholdes med nedsættelse af arbejdsgruppen som skal afdække børnefamiliernes vilkår samt undersøgelse af finansieringsformen.

 

Landsstyret har rettet henvendelse til Sprogsekretariatet, hvor der anmodes om en vurdering af, hvilke ord der bør anvendes i lovteksten. Ved fremtidige ændringer af forordningen vil der blive taget hensyn til Sprogsekretariatets vurdering.

 

Landsstyret fremsætter endvidere forslag til ændring af underrettelsespligten, således at en kvindelig lønmodtager fremover skal underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun forventer at genoptage arbejdet, senest 8 uger efter fødslen. I den nugældende forordning, skal hun udover, at give denne meddelelse også 13 uger før forventet fødsel meddele, om hun forventer at holde orlov efter fødslen i mindst 14 uger.

 

Med disse bemærkninger vil Landsstyret overgive forslaget til 2. behandling.

 

Og Mikael Petersen har anmodet om at få ordet, Mikael Petersen, Siumut,

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.


Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, så skal vi fra Siumut igen henvise til vores bemærkninger til 1. behandlingen.

 

Og for det andet skal vi fra Siumut udtale, at vi fuldt ud støtter Socialudvalgets betænkning, ligesom vi udtrykker vores tilfredshed med, at man vil lade det grønlandske ord for adoption undersøge af Sprogsekretariatet, som tager informationen til efterretning.

 

Og med disse ord skal vi fra Siumut henvise ændring til landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til nærværende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, og m.h.t. vores bemærkninger under 1. behandlingen, hvor vi fuldt ud gav støtte til forslaget, ligesom vi har været med til udarbejdelse af ændringsforslaget, så skal vi blot meddele at vi går ind for ændringsforslaget, hvorfor vi vil stemme for ændringsforslaget.

 

Otto Steenholdt har også bedt om ordet.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg siger mange tak til Siumuts bemærkninger om, hvilke ord der skal bruges, for såvidt angår adoption i den grønlandske betegnelse, og jeg er glad for, at den er blevet taget op fra Siumuts side. Og jeg venter spændt på, hvad Sprognævnet vil sige.

 

Hvis jeg har mine egne børn, og hvis jeg derudover får et barn i adoption, så vil denne være .., det har jeg længere forfulgt, og jeg er glad for, at dette nu bliver bragt frem til Sprognævnet, og jeg venter spændt på, hvad Sprognævnet vil sige.


 

Ole Lynge, Landstingsformand.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Landsstyret har fremsat et ændringsforslag, som vi nu skal til at stemme om. Ændringsforslaget er omdelt til Landstingets medlemmer den 26. oktober 2000, hvorved fristen i Forretningsordenen § 33, stk. 4 er blevet overholdt.

 

Efter Forretningsordenens § 30, stk. 2 kommer ændringsforslag til afstemning, hvorfor jeg vil anmode dem der stemmer for ændringsforslaget om at rejse sig. 25. Samtlige tilstedeværende, der er ikke nogen der hverken har undladt at stemme eller er imod, og jeg vil forslå, at forslaget i den nu foreliggende form går direkte til 3. behandling uden udvalgsbehandling, der er ikke nogen der gør indsigelse, og det er således vedtaget.