|
Dagsordenspunkt 26-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2000
.
Tak. Landsstyret fremlægger redegørelse vedrørende landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.
Landsstyret har behov for en drøftelse af omfanget og effekten af ovennævnte lov og har i den forbindelse udarbejdet en redegørelse, der såvel lovgivningsmæssigt, økonomisk som i relation til retspraksis søger at give et billede heraf. Redegørelsen har derfor særlig relevans for Landstinget, og Landsstyret mener, at redegørelsen bør debatteres i Landstinget, inden eventuelle administrative ændringer føres ud i livet.
I redegørelse fremlægges status over sagsbehandlingen og de tilhørende problemer i forbindelse med forvaltningen af loven og de følgende konsekvenser samt de påtænkte fremtidige tiltag, der har til hensigt at effektivisere administrationen af loven.
Der foreligger nu et faktuelt grundlag, som kan danne grundlag for en kvalificeret debat af emnet, og Landsstyret finder det - også på denne baggrund - vigtigt, at redegørelsen fremlægges til debat i Landstinget.
Regelgrundlaget om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland har nu med enkelte ændringer, senest i 1992, eksisteret næsten lige så længe som Grønlands Hjemmestyre. I denne periode har Grønland udviklet sig i retning af større uafhængighed af specielt Danmark, hvilket blandt andet skyldes opkvalificering af arbejdskraften, således at efterspørgslen af den udefrakommende arbejdskraft generelt er faldende.
Der har i perioden været en stigning i antallet af udefra kommende arbejdskraft, som er omfattet af loven, selvom der har været et konstant fald i arbejdsstyrken født uden for Grønland i den nævnte periode. Stigning i antallet af udefrakommende arbejdskraft omfattet af landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland, kan hænge sammen med udbygningen af infrastrukturen, som i perioden har været præget af lufthavnsbyggerierne. dette vises også ved, at bygge- og anlægsbranchen står for 34 % af de samlede ansættelser i antallet af udefrakommende arbejdskraft omfattet af loven.
De tre dominerende faggrupper med tildelte arbejdstilladelser er områderne for bygge og anlæg, handel og kontor samt levnedsmiddel.
Opgørelserne har endvidere vist, at der efterspørges pædagoger, selvom man her landet burde være selvbærende med hensyn til disse. Dette indikerer, at uddannede pædagoger vælger at søge stillinger inden for andre brancher.
Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at der efterspørges personer med følgende uddannelser: Kokke, maskinfører, tjenere og ekspedienter. Inden for disse grupper er brugen af udefrakommende ufaglært arbejdskraft ganske overraskende udbredt.
I forbindelse med udarbejdelse af nærværende regelsæt har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked indhentet bemærkninger fra kommunerne om et eventuelt behov for ændring af lovgivningen samt om et eventuelt behov for ændring af administrationen af reglerne.
Kommunerne har som en generel bemærkning, at man har manglet information om lovens anvendelsesområde. Endvidere har kommunerne eksempelvis oplevet, at arbejdsgiverne stiller irrelevante krav til en stilling ved deres ansøgninger om arbejdstilladelse. Det skal bemærkes, at hvis kommunen mener, at en arbejdsgiver har stillet irrelevante krav til en stilling, og arbejdsgiver ikke følger kommunens anvisning, kan dette anmeldes til politiet, da der vil være tale om en overtrædelse af loven.
Yderligere skal bemærkes, at kommuner ønsker mere oplysning over for arbejdsgiverne om loven og dens intentioner, samt større sanktionsmuligheder ved overtrædelse af loven, hvor man mener, at den nuværende bødestørrelse er alt alt for lille og ikke virker afskrækkende i forhold til overtrædelse af loven.
Sammenfattende om kommunernes bemærkninger kan konkluderes, at der er behov for opstramning af administrationen af lovgivningen på dette område.
Der arbejdes i Direktoratet på, at der i forbindelse med etablering af IT-jobformidling opbygges en statistik-del, hvor forskellige former for arbejdsmarkedsrelaterede oplysninger kan indsamles. Dette vil medføre langt bedre muligheder for at få overblik over typer af tilladelser og afslag herunder stillingskategorier og uddannelsesbaggrund.
Angående retspraksis på området, har overtrædelse af loven som konsekvens idømmelse af bøde. I medfør af § 87 i Kriminalloven skal en bøde idømmes, som må forventes at afholde gerningsmanden fra påny at overtræde loven.
Hermed gives udtryk for den præventive effekt, som strafsanktionen, bøde, skal have. Grundlaget for at vurdere effekten af de konsekvenser, det har at overtræde loven, er imidlertid sparsomt. I praksis har tendensen for bødeforlæg været, at bødestørrelsen fastsættes med udgangspunkt i mindstelønnen for faglærte arbejderes overenskomst. Hermed kan der stilles spørgsmål ved den præventive effekt.
Landsstyret har konstateret, at landstingsloven om regulering af arbejdskrafttilgangen i grønland, opfylder de politiske intentioner på området. Samtidigt erkender Landsstyret, at der er behov for en forbedre administration af lovgivningen. Med henblik på at det i højere grad sikres, at lovgivningen efterleves, agter Landsstyret at stramme op, hvorfor der igangsættes følgende initiativer.
9. Udarbejdelse af mere information om lovens anvendelsesområde for både offentlige myndigheder, som offentlige og private virksomheder.
10. Løbende kontrol eller opfølgning i henhold til loven ved etablering af en landsdækkende IT-baseret jobbank.
Med disse ord fremlægger Landsstyret redegørelse vedrørende landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland til Landstingets drøftelse.
Tak. Så går vi over til partiers, Kandidatforbundets og løsgængers ordførere. Først er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende kommentarer til redegørelse vedrørende landstingslov nr, 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.
I Siumut er vi klart interesserede i den interessante redegørelse om regulering af arbejdskrafttilgangen, og vil deltage i forbedringstiltagene, for der er jo i samfundet nu mennesker med mål om selvstyre, ligesom vi uddannelsesmæssigt stræber efter mere. Og vi er i Siumut glade for dette, og støtter det, og vi vil deltage i forbedringer af uddannelsesmulighederne, således at vi kan drage nytte af alle arbejdsdygtige hertil lands.
Og for såvidt angår nærværende redegørelse, så har vi fra Siumut følgende kommentarer.
For at beskytte hjemmehørendes arbejdsmuligheder har man siden Hjemmestyrets indførelse indført regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland, og loven har på mange områder været nyttigt, men ved forvaltningen af loven har der været problemer, og vi er i Siumut af den opfattelse, at den nuværende lovgivning trænger til en ajourføring med de mål, at hjemmehørende på alle måde bliver prioriteret. Det må man tage alvorligt, for nogle gange forledes man til at tro, at loven ikke håndhæves.
Selvom vi har en gældende lov om regulering af arbejdskrafttilgangen udefra, så kan vi se, at der sker for mange unødige tilkaldelser, og det kan vi se indenfor brancherne bygge- og anlæg, administration, handel og kontor. Vi kan ellers nævne andre, men sådanne kan ikke accepteres oh må ændres.
Disse besværlige forhold er synlige beviser på, at der ikke er foretaget en god planlægning, såfremt arbejdsdygtige grønlændere skal udnyttes fuld ud, er der behov for veltilrettelagte ordninger indenfor uddannelser og arbejdstilgange med udgangspunkt i de hjemmehørende kvaliteter og kvalifikationer, og det skal dog ikke tilrettelægges med uopnåelige begrundelser, for vi har flere eksempler på, at man efterlyser folk med unødige irrelevante krav til stillingerne.
Byggeriet i Grønland har i mange år kørt, hvor en stor del af arbejdskraften på tømre er tilkaldte. Vi har ikke noget imod det, for det har hjulpet meget i nøden, men vi kan ikke fortsætte på denne måde, der må ske en planlægning i byggeriet med udgangspunkt i den hjemmehørende arbejdskraft.
Men på trods af det, så vil der dog selvfølgelig være byggeri, der må færdiggøres hurtigst muligt, men så vidt muligt, så må vi tage udgangspunkt i de hjemmehørende og prioritere uddannelserne, for kun ved en sådan tilrettelæggelse, kan vi fortsætte i en positiv retning.
Vi kan i Siumut ikke acceptere, at man ikke vil benytte sig af den lokale kvalificerede arbejdskraft. Men vi er kommet ind i disse år, hvor vi er nødt til at sætte en grænse. Hvem siger, at en udefrakommende ufaglært arbejdsindsats ikke kan klares af en hjemmehørende ?
Vi kan ikke acceptere, at vi kun skal være tilskuere til udviklingen, vi må have den nødvendige vilje til alvorligt, at foretage en ændring.
Endvidere vil vi fra Siumut påpege, at en udnyttelse af arbejdsmarkedskontorerne snarest muligt må ændres, og det må tilrettelægges således, at arbejdskraften udnyttes mest muligt. Den nuværende ordning med stempling af arbejdsledige på arbejdsmarkedskontorerne må bringes til ophør, der må tilrettelægges en ordning, således at arbejdsledige kan få et arbejde, og ikke mindst påbegynde en uddannelse.
Siumut kan ikke acceptere, at selvom vi har den nødvendige arbejdskraft, så tages der ikke håndgribelige foranstaltninger. For vi har jo ikke råd til at forøge udgifterne indenfor socialvæsenet, hvorfor vi skal indstille, at der snarest tages initiativ til, at arbejdsmarkedskontorerne styrkes, og hvis det er nødvendigt med flere midler, så står vi klar til at deltage i drøftelsen m.h.p. at styrke arbejdsmarkedskontorerne, for vi må jo have det mål, at vi udnytter vores bedste ressourcer - ungdommen bedre.
Endvidere skal vi kræve, at arbejdsmarkedskontorerne i fuld udstrækning benyttes af offentlige og private gennem en optimal udnyttelse af de indberettede ledige, for det må jo være målet, at alle arbejdsledige benyttes.
Siumut er af den opfattelse, at bøderne for ulovlig tilkaldelse af arbejdskraft udefra er alt for små, bøderne er alt for lave og små, at man ikke er bange for at tilsidesætte loven, hvorfor vi skal indstille, at bøden sættes mærkbart op, således at man respektere de gældende love.
Denne påpegning skal også rettes mod Hjemmestyrets egne virksomheder, således at de også retter sig efter dette lands love. Der er alt for mange, der bruger alt for store krav til stillinger, hvor man kræver for stillingen ikke relevante krav, således at disse stillinger bliver uopnåelige for en ellers interesseret hjemmehørende, der ellers kun godt bestride stillingen.
Endvidere vil vi gerne påpege, at der til stillinger, at der til grønlændere oftest ikke stilles bolig til rådighed, mens man på den anden side stiler bolig til rådighed for alle udefrakommende arbejdskraft, det er acceptabelt, men der skal være lige forhold, og det er ikke passende, at der m.h.t. en del af befolkningen sker en forskelsbehandling.
Endvidere skal vi fra Siumut ønske, at man sætter et loft på arbejdstilladelserne, for der er blandt korte arbejdstilladelser for mange der tager fast ophold, og således optager en hjemmehørendes mulige arbejdsplads, hvorfor vi fra Siumut skal indstille, at der ved en fremtidige revision af loven også skal tages hensyn til dette.
Der må til kommunerne gives mulighed for at foretage undersøgelser, og således kan man f.eks. begrænse unødvendigt krav der stilles, som højest sandsynlig vil resultere i, at flere hjemmehørende får bedre muligheder.
Endvidere skal vi fra Siumut påpege, at vi er af den opfattelse, at vi bruger for mange penge til kurser for tilkaldte, det må vi radikalt have ændret, for tilkaldte bliver netop taget, netop fordi de er uddannede, men der går ikke ret lang tid, før vi sender dem på kurser, og tilsidesætter vores egen hjemmehørende arbejdskraft.
Siumut er af den opfattelse, at størstedelen af de midler der bruges til kurser må benyttes til kurser til hjemmehørende, for hvordan kan vi opnå et selvstyre, når hjemmehørende fortsat sættes til at være tilskuere til udviklingen. Det kan ikke accepteres, at den lokale befolkning, der ellers ønsker at dygtiggøre sig tilsidesættes. Vi har nemlig ikke råd til at den samfundsbetalte erfaring fortsat rejser ud af landet, hvorfor vi kræver, at der taget et alvorligt initiativ til at rette op på dette forhold.
Ikke mindst vil vi også fra Siumut kræve, at virksomheder, og arbejdspladser under Hjemmestyret, at de har en god personalepolitik, for vi kan ikke længere acceptere, at man sender arbejderne hjem, når der ikke længere er arbejde til dem med viden om, at de ikke kan undværes. Hvorfor vi fra Siumuts side skal kræve, at virksomhederne og arbejdspladserne afsætter noget af deres årlige omsætning til side til kurser for de ansatte, og således kan der skabes trofaste medarbejdere, der respekterer deres arbejdstid.
Endvidere skal vi sige, at vi fra Siumut er glade for etablering af et landsdækkende IT-jobformidling, hvor man således baner vej for en bedre mulighed for at følge med, og at man dermed også opnår en bedre udnyttelse af arbejdskraften.
Vi skal også fra Siumut udtale, at vi ønsker, at der i samarbejde med kommunerne udarbejdes en mere forståelig forordning. Ikke mindst skal vi også fra Siumut ønske, at der foretages en analyse af de gældende love der har behov for en ajourføring, så vidt muligt med virkning for hele landet, og således at man baner vej for, at så mange som muligt får mulighed for arbejde.
I forbindelse med Renoveringsfonden og renoveringsplanerne, så glæder vi os i Siumut til, at den kommer til at køre i fulde omdrejninger, hvor byggeriet forløber efter en nøje planlægning. dette bør resultere i, at langt flere hjemmehørende vil kunne arbejde, som praktikanter og medarbejdere indenfor bygge- og anlægsbranchen.
Vi skal fra Siumut opfordre befolkningen til, at såfremt arbejdskrafttilgangen udefra skal begrænses, så må vi også vises omverdenen, at vi har vilje til at arbejde, mange har vilje og lyst, men der er endnu for mange der ikke passer deres arbejde.
Det må vi have ændret, vi kan bare ikke snakke om, at vi godt kan, men vi må tage det alvorligt, for vi er på vej mod mere selvstændighed. Lad os selv udforme udviklingen, i stedet for i tide og utide at klage over den.
Til slut skal vi fra Siumut vise vores taknemmelighed til Pilersuisoq A/S der udadtil ligger vægt på grønlandsk arbejdskraft, for derved har den vist, at grønlandsk arbejdskraft uden at være højtuddannede gennem vedvarende efteruddannelser kan udføre et arbejde, og derved er det blevet bevist, at man kan få dygtige medarbejdere med tro på egen vilje og evner. Tak.
Tak. Næste taler er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til redegørelse om regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland.
For det første skal vi nævne, at det primære formål med loven har været, at den hjemmehørende arbejdskraft i Grønland blive benyttet mere og mere for eftertiden. Nu er der snart gået 2 år siden loven blev vedtaget. Af redegørelsen fremgår det bl.a. , at tilkaldt arbejdskraft langsomt har haft tilbagegang siden loven blev vedtaget, og specielt i de seneste år.
Atassut skal erindre om, at Atassut i 1998 ellers fremkom med et forslag om, at for at fremme uddannelsen af de grønlandske ledere, at videreuddannelsesmulighederne blev systematiseret for alvor. Men desværre blev forslaget dengang forkastet af flertallet. Men heldigvis fremkom Landsstyret senere med nøjagtig samme forslag som selvfølgelig blev godkendt, og dette bør i de kommende år resultere i en mere mærkbar begrænsning af den tilkaldte arbejdskraft.
I redegørelsen bilag 1 kan man se på registreringen, at for sidste halvdel af året 1996 og til og med 1999 i alt har været 847 tilkaldte. Meget overraskende fremgår det af bilaget af ud af disse var 130 ufaglærte. Det er derfor selvfølgelig meget ønskværdigt, at få at vide, hvad grunden til dette høje tal er, når ledigheden blandt den hjemmehørende arbejdskraft er stor.
Atassut skal derfor gøre opmærksom på, at Atassut finder uddannelses som overordentlig vigtigt. Redegørelsen viser nemlig, hvor stort et behov for uddannet arbejdskraft der stadig er, og derfor er det stadigvæk meget nødvendigt, at man støtter mulighederne for uddannelse, der hvor mulighederne kan gives.
Atassut konstaterer yderligere, at flere byer ikke foretage registreringer, og selvfølgelig er det derfor meget ønskeligt at vide, hvor mange tilkaldte, der bliver beskæftiget i disse byer.
Når man undersøger fordelingen af tilkaldte nærmere, så kan man konstatere at især 3 brancher har krævet mere tilkaldte arbejdskraft, nemlig kravet om uddannede indenfor bygge- og anlægsbranchen har været de højeste på 34,34 % og dernæst HK-branchen med uddannede på 19 % og så levnedsmiddelsektoruddannede på 18 %. De tilkaldte udgør således i alt 71 % af de ansatte i disse 3 brancher.
Derfor er det ikke svært at se, at vi har en stor mangel på tilgang af den uddannede hjemmehørende arbejdskraft til disse brancher, og det til trods for, at der som bekendt er uddannelser til disse brancher i Grønland.
Det er derfor nærliggende at spørge, hvor de mange færdiguddannede siden 1970'erne indenfor HK-området egentlig er blevet af i dag ? Konstateringen af disse mangler er så tydelig omfattende, at Atassut opfordre Landsstyret om, at i endnu højere grad end hidtil, at man foretager oplysningsvirksomhed omkring disse forhold, og dertil benytter mere reklame. Man kan måske i nogle tilfælde udvide folkeskolens tilbud om erhvervspraktik ophold for de ældste klasser.
En øget oplysning og kendskab til erhvervsvirksomhederne kan optimere viljen til senere tilgang til disse virksomheder.
Når man undersøger, hvilke uddannelser de tilkaldte har, så kan man til tider ikke undgå, at blive overrasket over deres uddannelsesbaggrund. Som eksempel kan man nævne ansættelse af tilkaldte som timelærer, skibsførere m.m. o.lign. Det virker umiddelbart, som disse kan bemandes med hjemmehørende arbejdskraft.
Atassut finder anledning til at udtale sig om pædagogerne. Vi har her i Grønland selv uddannede pædagoger, men alligevel bliver vi endnu ved med at tilkalde arbejdskraft til disse arbejdspladser. Dette tydeliggør sikkert at de aflønningsmæssige forhold for pædagogerne ikke er tilfredsstillende. Indenfor den i bilaget nævnte tidsperiode er der ansat 33 pædagoger, og alligevel er tallet alt for højt.
Af høringssvarene fra kommuner kan man forstå, at den mulige arbejdsgiver i deres dispensationsansøgning om tilkaldt arbejdskraft har anført krav, som ikke har noget med selve kravene til de pågældende stillinger at gøre. Når kommunerne opdager dette, så har de en forpligtigelse til at politianmelde disse overtrædelser.
Atassut er bekendt med, at der kan idømmes bøder, og vi skal i den forbindelse sige, at disse bøder for lovovertrædelser er så små, at arbejdsgiverne sikkert ikke engang mærker meget til dem rent økonomisk. Det er derfor meget vigtigt med en nyvurdering af disse bøder her i salen.
Selvom det i redegørelsen fremgår, hvor stor arbejdsstyrken er for dem der er født uden for Grønland, så skal Atassut alligevel forespørge Landsstyret om, hvor mange af de oprindelige tilkaldte senere skifter erhverv til andre erhverv.
Til slut skal vi fra Atassut give udtryk for, at vi set under et er tilfredse med Landsstyrets redegørelse, og tager den til efterretning.
Og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit skal for det første side, at redegørelsen om landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen påny skal revurderes, og vi mener, at landstingsloven skal være tidssvarende til de forhold, som vi lever under i dag.
Inuit Ataqatigiit har altid ment, at det er meget vigtigt, at hjemmehørende primært skal sikres arbejde. Også at de i deres arbejde skal sikres mulighed for, at deltage i kurser og efteruddannelse.
I redegørelsen kan man klar se, at der bør strammes op omkring den nuværende landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland.
Ud fra redegørelsen kan man konstatere og fastslå, om det er nødvendigt at vi tilkalder mere arbejdskraft end nødvendigt er. Og at vi som samfund i udvikling vurderer om det er nødvendigt, at tilkalde flere end vi har brug for.
Inuit Ataqatigiit mener, at spørgsmålene er meget relevante i udviklingen af Grønland, og at loven bør undersøges grundigt, således at man kan se det den ikke dækker. Det bør afdækkes om det er rigtigt, at der i løbet af 3 år, d.v.s. fra 1996 til 1999, at arbejdspladserne får 717 faglærer og 130 ufaglærte i alt 847 arbejdspladser, som er givet i forbindelse med arbejdstilladelser, og om disse arbejdspladser ikke kunne gives til hjemmehørende i stedet for tilkaldte.
Ydermere vil vi gerne have at vide om arbejdspladserne på faglært arbejdskraft på 717 - til hvilke fag disse er givet. Og vi vil gerne vide, hvilke faglært arbejdskraft der er brug for samt i forhold til de 130 arbejdspladser for ufaglærte, der er givet i forbindelse med udstedelse af arbejdstilladelse, hvilket arbejde disse så har fået. Og vi vil gerne vide, hvilke forudsætninger der ligger til grund for det.
Vi synes at disse spørgsmål er meget vigtige for Grønland til besættelse af disse stillinger af hjemmehørende for fremtiden, således at vi skal tilvejebringe og stræbe efter mere uddannelse til hjemmehørende.
Inuit Ataqatigiit mener, at disse spørgsmål bør afdækkes, da det er meget vigtigt at hjemmehørende får førsteretten til at arbejde for fremtiden. Jeg opfatter det ikke på den måde, at alle arbejdstilladelser der er givet kunne være besat af hjemmehørende. Det er således klart, at tilkaldelse af ufaglært arbejdsplads ikke er på sin plads, når man ser på hvor mange arbejdsløse der er i Grønland. Og når man ser på de byer der er ramt af boligmangel, er det helt uacceptabelt at man har tilkaldt ufaglært arbejdskraft, således at der er helt klare skævheder, når man ansætter tilkaldte.
I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit gerne vide, hvor man har importeret de ufaglært tilkaldt arbejdskraft, da vi ved at en ufaglært arbejder ikke får tildelt tjenestebolig i Grønland. Og derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit på det kraftigste kræve, at man undersøger om de hjemmehørende ikke kan besætte de ledige arbejdspladser, hvor en ufaglært arbejder kan varetage det job. I et samfund hvor levevilkårene allerede er så hårde bør man ikke have en skæv udvikling.
Og i samfund hvor man kræver en relevant uddannelse, så er det vigtigt, at man sætter sig nogle klare mål. I Inuit Ataqatigiit har vi altid lagt vægt på, at den arbejdskraft man allerede har bør videreuddannes, således at de kan erstatte den tilkaldte arbejdskraft. Men den eksisterende lov har ikke sikret, at der kan stilles arbejdskraft til rådighed.
Mellem 1998 og 1999 så har tilkaldelsen af ufaglært arbejdskraft steget kraftigt. Alene på grund af nogle kursusbeviser man har haft. Jeg mener, at det er at negligeer de evner, som den hjemmehørende arbejdskraft allerede har, og vi mener, at man tilstadighed bør bane vejen for, at de kan efteruddannes.
Og heldigvis har jeg bemærket, at Landsstyret endelig har planlagt nogle efteruddannelse initiativer for hjemmehørende arbejdskraft. Og som følge af det, så kan man også opnå kursusbeviser, som man endelig kan bruge ved ansøgning af et job uden at man bliver bremset af et sprog man har, således at man på den måde kan skabe flere muligheder for den hjemmehørende arbejdskraft.
Og derfor bør de penge der bliver brugt til afholdelse af kurser i større grad bruges af hjemmehørende arbejdskraft, det anser vi for at være af største vigtighed fra Inuit Ataqatigiits side. Vi vil gerne have at vide, hvor mange penge der bliver brugt til afholdelse af kurser for tilkaldt arbejdskraft, og det må så også indebære, at vi må kræve endnu mere af tilkaldt arbejdskraft, såfremt vi skal opnå det mål, som betyder at flere arbejdspladser kan gives til hjemmehørende arbejdskraft.
Også fordi vi mener ikke, at den nuværende ordning er overens med landets egen målsætning, og vi vil gerne overfor Landsstyret kræve, at de gør sig større initiativer for, at man opfylder dette mål.
Og så må vi også kunne danne grundlag for, at arbejdsgiverne kan følge de krav, som loven stiller, og det betyder så, at såfremt det ikke sker, så kan vi risikere, at ufaglært tilkaldt arbejdskraft ligesom trykker den hjemmehørende arbejdskraft ned, og vi bør også kunne kræve, at man skal kunne tale grønlandsk ved besættelse af en arbejdskraft.
Og i forbindelse med reguleringen af arbejdskrafttilgangen i Grønland, så har Ammassalik kommune været tilbageholdende med at give oplysninger p.g.a. de sproglige vanskeligheder der har været. Og det bør vi så fra Inuit Ataqatigiits side sige, at det endnu er et krav fra den grønlandske befolkning, om man i større grad bør bruge det grønlandske sprog.
Afslutningsvis vil vi gerne overfor Landsstyret give følgende opgaver til Landsstyret:
1.Om det virkelig er rigtigt, at alt tilkaldt arbejdskraft bliver registreret
2.Om når man skal have tilkaldt arbejdskraft, om hvilke jobs så har været nødsaget til, at blive besat af tilkaldt arbejdskraft.
3.Når man så har været nødsaget til, at tilkalde ufaglært arbejdskraft, hvilke jobs har så været besat.
4.I hvilken udstrækning stiller man bolig til rådighed for ufaglært arbejdskraft
5.I forbindelse med at man afløser tilkaldt arbejdskraft med hjemmehørende arbejdskraft, og så ud fra det, hvilke krav man stiller til arbejdsgiverne for at man efteruddanner sine medarbejdere.
Og Inuit Ataqatigiit tager denne redegørelse til efterretning, og kræver at det bliver behandlet i et relevant udvalg.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Jeg skal lige understrege, at redegørelser kun bliver behandlet engang, og dermed ikke bliver behandlet i et udvalg.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet indgående og med interesse læst redegørelsen vedrørende regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland.
Indledningsvis skal vi udtale, at vi mener, at vi har behov for en klar arbejdsmarkedspolitik, for vi har ingen fantasi til at acceptere, at vi tilstadighed skal bruge tilkaldt arbejdskraft, hvorfor f.eks. den uvane man har med at erstatte en tilkald når denne rejser med en anden tilkaldt, det må vi komme væk fra, og vi mener at det kan ske ved uddannelse og atter uddannelse ikke mindst rettet imod den grønlandske arbejdskraft, og ved at man giver disse medarbejdere den nødvendige tillid.
Vi er meget bekendt med de huller der er i nærværende lov, hvilket også bevises af redegørelsen. For såvidt angår håndhævelsen af loven og de problemer der ligger her i, og de alt for milde bøder bliver også nævnt i redegørelsen.
Og heldigvis bliver en del af disse problemer lagt åbent frem i redegørelsen, og vi skal fra Kandidatforbundet udtale, at det er som regel er sådan, at det er lettere at håndhæve love, som er lette at forstå, hvorfor vi skal fra Kandidatforbundet overfor Landsstyret skal indstille, at nærværende lov, at den ajourføres, således at den bliver lettere at forstå for kommunerne og lettere at håndhæve.
For det er jo sådan, at enhver medarbejder, hvis de har et god grundlag for sit arbejde, så viser de også meget større interesse, og udfører deres arbejde bedre. Hvorfor vi gerne ser, at kommunerne får yderligere beføjelser i forbindelse med håndhævelsen af nærværende lov, og at man giver dem længere mulighed end de i lovens bestemmelser om, at dispensationsansøgninger skal behandles indenfor 14 dage.
Det fremgår også af redegørelsen, at man ikke klart ved, om hvor mange dispensationsansøgninger, som er blevet modtaget og afslået. Hvorfor vi er fuldt ud enig i ,at den påtænkte IT-jobbank, og de deraf bedre muligheder for at følge med, det støtter vi fuldt ud fra Kandidatforbundets side.
For såvidt angår IT-jobbanken, så vil vi kraftigt opfordre Landsstyret til, at de også indleder et samarbejde med de grønlandske studerende i Danmark der har etableret en internetbaseret jobbank.
I forbindelse med registreringen af arbejdstilladelser i perioden fra 1996-99, så er de fleste af dem ansatte indenfor bygge- og anlægsbranchen. Og da man også har godkendt ufaglærte tilkaldte, det kan vi ikke acceptere fra Kandidatforbundets side, og vi kræver overfor Landsstyret, at de er mere vågne overfor problemet. Hvorfor vi mener, at vi tilstadighed også skal arbejde aktivt videre med uddannelser indenfor bygge- og anlægsområdet.
Vi mener ligeledes fra Kandidatforbundet, at der skal være klare bestemmelser om, hvor længe de tilladelser der gives skal holde i forbindelse med en revision.
Og med disse korte bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Dagsordenspunktet som netop er blevet fremlagt kan nogen gange være så prekært, at man bliver stærkt påpeget, får telefontrusler, mistænkeliggørelse om at være racist og andre beskyldninger får man. Og forholdene er blevet sådan, at selvom vi har en lov, så må vi sige, at vi ikke har nogen lovgivning vedrørende regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland.
Den nuværende lovgivning er så svag, at det for danske arbejdsgivere kan betale sig, at betale en bøde ved at tilkalde arbejdskraften udefra, fordi det bedre kan betale sig for dem.
Jeg er fuldstændigt enig i at overtrædelse af loven bør sanktioneres stærkere, og jeg mener også, at problemet er kendt af alle, således at Landsstyret gennem en opstramning af loven bør finde en løsning, som er tilfredsstillende for alle. En ny lov skal ikke kunne gennemhulles, det er på tide, at vi får en sådan en.
I Danmark, hvor der er stod arbejdsløshed, så er det tiltrækkende , at få en arbejdsplads indenfor Rigsfællesskabet. Når man så har et job her i Grønland, så kan man uden større problemer få et højere job her i Grønland. Såfremt tilkalderen, så bare at man kommer med tilstrækkelige begrundelser for at tilkalde arbejdskraften, og hele tiden begrunder det med, at man ikke kan få kvalificeret grønlandsk arbejdskraft, så bliver tilladelsen givet af en danske embedsmand.
Og når man også ser på dem der ansætter i Grønland, og ligesom også afskedige, der har jeg ellers foreslået, at det ikke længere kun skal være danskere der sidder i de jobs, således at man så også samtidig ansætter en grønlandsk medarbejder, men forslaget blev afslået.
Men det er anderledes med arbejdsgivere, som ikke har nogen venner i højere embeder. Men der er det blot sådan, at man blot godkender den bøde man får og overtræder loven.
I redegørelsen ærgrer man sig over, at man ikke har pædagoger nok, og det er som om, at Landsstyret ikke er klar over, at de der kan arbejde som pædagog ikke søger arbejdspladser indenfor deres fagområde, men at de søger andre og bedre lønnede arbejdspladser. Og nogle af dem der bliver påpeget er kokke, tjenere og andre fagområder man har mangel på.
Endnu engang har jeg ellers stillet et forslag, som endnu engang blev tilbagevist, selvom jeg bliver kritiseret for det. Jeg har ellers foreslået, at hotelpersonalet, og der tænker jeg også på kokke og tjenere, der er en stor misbrug af, at der ikke er en fagforening for dem. Og der har jeg ellers foreslået, at man skulle tage initiativer op for at etablere en organisation for dem, men resultatet af det blev endnu engang, at man blev vedvarende ved, at tilkalde kokke og tjenere udefra.
Men de har jo en fagforening i Danmark, og det er så deres fagforening, der holder øje med dem, således at de ikke kan misbruges, og således at de også bliver tilfredsstillende aflønnede. Og uddannet grønlandsk arbejdskraft, som ikke har en organisation bag sig, de bliver jo misbrugt og bliver nødt til at gå væk fra deres arbejde.
Vi kender INUILI,, INUILI er en uddannelsesinstitution, som vedvarende uddanner, men restauranterne har ikke medarbejdere med elever uddannet derfra. Der er allerede gået en del år siden, at det blev etableret, hvor det så blev nævnt, at kommunerne føler, at arbejdsgiveren, at når de ønsker en arbejdstilladelse, så kræver de nogen helt irrelevante krav, og det ved alle og enhver, og det har vi haft kendskab til i mange år, uden at nogen har gjort noget ved det.
Direktoratets initiativer kan vi haver vores lid til, nemlig at man bruger IT i forbindelse med en bedre opfølgning af det.
Bøder har ikke kunne stoppe den vedvarende tilgang af arbejdskraften udefra, derfor er Landsstyrets initiativer omkring en opstramning af loven, det er noget som vi må tage godt imod, således at det kan indebære, at vi vedvarende kan holde kontrol med tilgangen af arbejdskraften udefra.
Og man siger jo altid, at der er mangel på uddannet grønlandsk arbejdskraft, og man snakker altid om, at vi skal efteruddanne. Men som jeg før har været inde på, den lov som gerne skulle have sikre, at der bliver brugt grønlandsk arbejdskraft, det har loven ikke kunne efterkomme, og derfor må vi have en lov, som sikrer at arbejdskraften virkelig er grønlandsk, og det er det, som Landsstyret bør arbejde for opfyldelsen af.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, som kommer med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Først vil jeg gerne lige nævne, at jeg gerne vil sige tak til alle de bemærkninger, der er kommet. Det er jo mange positive ting, der er fremkommet, og det er jo netop det der har været hensigten med, at fremkomme med denne redegørelse. Fordi vi har haft kendskab til, at de mange meningstilkendegivelser og målsætninger, som kommer fra Landstinget, dem har man haft, og dem er I,, så også fremkommet med her i aften, og dem vil jeg så også gerne takke jer for.
Jeg bemærke med tilfredshed, at samtlige ordførere har været inde på, at man ønsker at beholde loven, og at man skal stramme op omkring den. Et absolut flertal ellers samtlige ønsker at man strammer op omkring loven. Og derfor vil jeg love, at vi igen vil genvurdere loven i mit Direktorat, og efter evne arbejde for at det snarest bliver fremlagt. Det er der et behov for, og det har vi allerede klart bevist gennem debatten her i aften.
Der er mange ting, der er fremkommet fra ordførerne, hvorfor jeg ikke kan kommentere dem alle, men jeg vil allerede på nuværende tidspunkt love, at alle de ting, som er blevet sagt her i aften vil blive taget med, og være grundlaget ved formuleringen af den nye lov. Men til trods af det, så vil jeg lige kommentere nogen af dem.
Først skal jeg lige nævne i forbindelse med arbejdstilladelse på de 847, så giver man ikke tilladelse for blot at give tilladelse, men det er kun arbejdspladser, der ikke kan besættes af hjemmehørende arbejdskraft, fordi det er kommunernes opgave, at når man søger om tilladelse, så skal kommunerne udføre deres arbejde, ved at man kontakter samtlige arbejdsmarkedskontorer rundt omkring på kysten, og først i det øjeblik, hvor man ikke kan skaffe arbejdskraften fra Grønland, så giver man tilladelsen til, at hente arbejdskraften udefra.
Nogle efterlyser også at kommunerne bør have tilladelse til at give arbejdstilladelse i en bestemt periode, men den har de allerede i § 6 punkt 2. En anden efterlyser ufaglært tilkaldt arbejdskraft, og hvem der så søger for boliger til disse. Og til dette skal jeg sige, at det kan jeg ikke give svar på, men jeg ved bare, at det sikkert må være arbejdsgiveren, der sørger for boligen.
En af de ting man efterlyser er, at de uddannelsessøgende i Danmark, således at man også har kontakt med dem, igennem deres adgang til jobbanken, og det har vi fuldt med i fra vores Direktorat, og dem har vi også i tankerne. Hvorfor vi også har fundet en særskilt løsning, for deres adgang til jobbanken i Grønland, d.v.s. de uddannelsessøgende får mulighed for, at komme ind i det, således at de også kan finde sommerjobs under deres sommerferier. Og denne mulighed vil jeg blot lige understrege.
At kommunerne skal komme med et svar indenfor 14.dage, der skal det understreges, at kommunerne, at denne grænse for kommunerne den starter først når det går op for dem, at de har fået alle de relevante oplysninger de har behov for- Men når kommunen føler, at de stadigvæk mangler nogle oplysninger, så gælder ikke denne tidsfrist på 14. dage, den træder først i kraft når alle informationer er blevet indhentet.
I 1998 da arbejdsmarkedsreformen blev opstartet efter godkendelse i Landstinget, og skal man se det under et, så skal det siges, at rammerne for et godt arbejdsmarked i Grønland, det er ligesom blevet skabt, bl.a. i samarbejde med arbejdsgiverne og arbejdernes organisationer, der har vi dannet et Landsarbejdsråd, der er blevet etableret. Og de er godt i gang med, at sætte nogle initiativer i gang, også gennem nogle efteruddannelser, således at man har kraftigt oparbejdet nogle initiativer, for at løfte vidensgrundlaget, for de lavest uddannede.
Og vores initiativer med efteruddannelse og vedvarende kurser, det er det vi skal koncentrere os om, det stemmer også helt overens med de bemærkninger, der er kommet fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren, og det må også være tilfældet, fordi vi har brug for alle arbejdsføre personer i hele Grønland.
Og Grønlands udvikling må også kunne baseres på de personer, og en efterfølgende efteruddannelse og afholdelse af kurser for disse personer. Og man skal ikke være i tvivl om, at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked gerne vil deltage i det videre arbejde, ligesom vi også vil fremkomme med nogle forslag overfor jer.
Skal man se det under et, så vil jeg nævne, at nogle af de ting, som man er kommet frem med, nemlig bl.a. nogle større bøder f.eks. ved en overtrædelse, det er fuldstændigt korrekt, at det bør være sådan, men fordi disse bøder, de afskrækker ikke nogen, de har ikke nogen forebyggende effekt.
Vi skal holde et møde snart med Politimesterembedet, og det er jo sådan, at politiet sidder som anklager ved sådanne sager, og det er så også dem, der kommer med et forslag om, hvor stor en bøde skal være. Og vi skal bl.a. også fremkomme med de tanker, som Landsstyret også er fremkommet med, men vi kan ikke politisk fastlægge, hvor stor en bøde man skal kunne give, fordi det er rettens anliggende, at fastslå den slags.
De yderligere oplysninger som bør udarbejdes overfor kommuner og andre relevante organer, ligesom det også er blevet sagt og ønsket her i aften, og det vil også ske, og man også regner med at kommunerne, arbejderne og arbejdsgiverne, dem vil man foretage en høring hos, i forbindelse med udarbejdelsen af den nye lov.
Og jeg vil også nævne, at det også er korrekt, det der er blevet fremsat fra Siumut, nemlig, at har man vilje, så er det også muligt. det har Pilersuisoq også bevidst, det er også blevet gjort af andre virksomheder, som på en god måde har afholdt efteruddannelser for deres personale. Og det må også være noget, som vi som samfundsborgere også kan være med til, ved at løfte i flok, således at vi også løfter de lavestuddannede.
Fra det offentlige side, så har vi i finanslovsforslaget afsat 6 mio. kr,. for at løfte den viden, som de lavestuddannede har. Og jeg vil også nævne, at jeg mener, at forskellige efteruddannelser, dem har vi også internt i vores arbejdskraft og skal have udgangspunkt i disse, således at man prioriterer de personer, som bliver boende i Grønland.
Det er jo også helt på sin plads, fordi dem vi kan regne med bliver vores arbejdskraft i mange, og de skal have 1. prioritet, og det kan ingen undre sig over.
Med disse korte bemærkninger har jeg så kommenteret de positive meldinger, som er kommet fra partierne, Kandidatforbundet, og som også skal være grundlaget for vores videre arbejde. der vil jeg så også på den måde også gerne sige tak til samtlige ordførere.
Tak. Jeg skal lige understrege, at denne redegørelse ikke kan danne grundlag for en beslutning. Og den næste der har bedt om at få ordet er Hans Enoksen, Siumut. Derefter Otto Steenholdt, løsgænger. Først Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
For en ganske kort bemærkning. Fra Siumuts side er vi meget glad for Landsstyremedlemmets besvarelse, og det giver os gode forhåbninger til, at man kan komme over de problemer der er dags dato.
Og vi er meget glade for de initiativer, der vil blive igangsat, og fra Siumut skal vi udtale, at vi selvfølgelig aktivt vil deltage i en revision af loven, og skal også love, at vi vil bane vej for en passende lov.
Det fremgår også klart, at samtlige partier ønsker, at man prioriterer grønlandsk arbejdskraft højere end hidtil, og at Landsstyret derved har fået de bedste forudsætninger, at arbejde videre med sagen.
Hvorfor jeg er glad for det fremlagte, og jeg siger tak, og jeg skal love, at Siumut vil deltage aktivt i det arbejde.
Tak. Næste taler er Otto Steenholdt, uafhængig. Og dernæst er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg er fuldstændigt vidende om, at de krav der er om, at hvis man ikke kan finde grønlandske arbejdskraft, så tilkalder man en. Det er ikke en nyhed. Og vi har flere gange påpeget, at behovet for en større mobilitet blandt den grønlandske befolkning, hvor man nogle gange ikke vil betale det det koster, at hente arbejdskraft udefra kysten. F.eks. plejer man at sige, at de ikke har en bolig, når de skal tilkaldes fra kysten.
Men når det er sagt, så ser vi, at disse ikke bliver ansat, men at man tilkalder folk udefra, som straks får en bolig. Og det er en af de ting, som man bør undersøge nærmere dette forhold.
I henhold til loven, så skal folk med kvalifikationer på kysten ansættes, hvis de har de nødvendige kvalifikationer, men der er nogle hindringer. Jeg vil tage et eksempel som ved Nuuk, at jeg har bemærket, at der f.eks. i forbindelse med asfaltarbejder, at de allesammen er grønlandsk arbejdskraft. Det viser, at grønlændere godt kan, hvis de vil. Mens vi på anden side, så kan vi se, at tilkaldte pudser vinduer, og det er sådanne forhold, jeg ikke kan acceptere.
Vi har også via folkeskolen lært historie om under apartheittidens Sydafrika, at man plejer at sige fra de hvides side, at de sorte var så dovne, at hvis de sætter sig på en kaktus, så gad de ikke engang at rejse sig op. Sådan kan forholdene også siges at være i dagens Grønland, hvor man siger det samme om grønlænderne, hvor man siger, at de ikke kan arbejde, at de ikke kan passe deres arbejde m.m.
Der er endda virksomheder der klart udtaler, at de ikke vil have grønlandsk arbejdskraft, og det er når talen kommer omkring disse spørgsmål, at vi må hæve stemmen lidt, for vi har jo set, at alle de steder hvor man kommer hen, så prioriterer man jo den lokale arbejdskraft meget højere, og det burde også være tilfældet her i Grønland.
Jeg skal ikke vurderes som danskerhader, jeg er glad for danskere, men for såvidt angår, og det jeg altid klager over det er, at det grønlandske arbejdsmarked ikke har en klar politik omkring brug af grønlandsk arbejdskraft, hvor man siger, at man ikke bruger den, fordi de ikke har en uddannelse.
Videruddannelse er ikke den eneste vej, og det er derfor man ikke skal vurdere mig som danskerhader, det er ikke derfor.
Tak. Og jeg skal lige nævne og understrege, at der er bred enighed om punktet her, hvorfor jeg vil anmode om, at man kommer med nogle forskellige historier.
Men den næste er Paninnguaq Olsen, hvorefter det bliver Anthon Frederiksen, men først Paninnguaq Olsen.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil også nævne, at jeg gennem redegørelsen også er fremkommet med vores bemærkninger til Landsstyret.
Men det indebærer jo også, at mange dybe spørgsmål også dukker op, også fordi det har stor berøringsflade til udviklingen her i Grønland, også fordi vi som et samfund, som gerne vil udvikle vores land har berøringsflade til de krav, som vi stiller til efteruddannelse, og derfor bør det også være noget der bør debatteres kraftigt, også i fremtiden.
Jeg vil også gerne takke Landsstyremedlemmet, fordi han lover, at fremkomme med et nyt forslag vedrørende denne lov.
Men jeg vil også gerne stile et spørgsmål. Det er korrekt, at man giver arbejdstilladelser når man ikke kan finde arbejdskraft, det fremgår klart i § 6 stk. 2, men når det drejer sig om ufaglært arbejdskraft gælder det virkelig også for ufaglært arbejdskraft ?
Og du svarer selvfølgelig vedrørende boliger, at du ikke har kendskab til, hvordan man stiller boliger til rådighed, men vi ved bare, at der er stor arbejdsløshed og stor boligmangel - især her i Nuuk. Og mange af de tilkaldte bor jo netop her i byen, også når man tænker på de ufaglærte til trods for, at der er stor boligmangel. Heri ligger der en stor skævhed.
Og i redegørelsen er der også nogle bemærkninger fra enkelte kommuner. Selvfølgelig er det ikke alle kommuner, der har bemærkninger. Upernavik kommune har undret sig over, at man først tilkalder, og derefter så først kommer med en ansøgning.
Kan det mon være tilfældet i andre kommuner, det vil jeg meget gerne have oplyst om, fordi man på den måde kan se, at såfremt det er tilfældet, så har man uden først at have erfaret om der er arbejdskraft i Grønland, så tilkalder man udefra. Og det viser jo blot, at vi ikke kan efterleve loven heroppe i Grønland.
Man skal ikke komme med nogle beskyldninger, man skal heller ikke komme med nogle beskyldninger om racisme, men vi lægger vægt på, at vi selv heroppe i Grønland med et fælles ansvar kommer med en balanceret udvikling, også indenfor arbejdsmarkedet. Og derfor er det også klart med de bemærkninger, der er kommer fra os alle, at der trænges til en klare afklaring.
Den næste der skal have ordet er Anthon Frederiksen, hvorefter det bliver Godmand Rasmussen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, ikke mindst hvad angår det IT-baserede jobformidlingssystem, hvor man også vil forbedre de grønlandske studerende i Danmark muligheder for at søge arbejder i Grønland.
Vi vil endvidere til Landsstyret bringe den tanke videre, at der for såvidt angår de grønlændere, der har fået en uddannelse i Danmark, at de også har nogle problemer med at vende tilbage p.g.a. boligproblemerne.
Og vi vil også have at dette også søges løst i det videre arbejde, da vi ved, at der er en hel del grønlændere med en uddannelse i Danmark, der ikke kan komme tilbage, fordi man mangler boliger. Derfor håber vi, at dette også tages med i det videre arbejde, selvom det ikke vedrører loven, men på trods af det, så vil vi gerne have at man overvejer det.
I vores forelæggelse vedrørende vores bemærkninger om kommuner og den frist der er til at give svar på 14 dage, og vores anmodning om, at denne bliver forlænger er, at der af redegørelsen fremgår, og jeg vil gerne citerer: ”For såvidt angår kommunernes besvarelser af ansøgninger, og den mulighed de har på 14. dage, den anses for at være for kort, og kommunerne ønsker at denne bliver forlænget”.
Til overtrædelse af loven, så vil det også være interessant at vide, om Landsstyret kan undersøge, for så vidt angår de alt for lave bødeforlæg, og i forbindelse hermed, om man indenfor Rigsfællesskabet kan lovgive om hvor store bøder skal være. Jeg håber, at Landsstyret i forbindelse med deres kontakter med Politimesterembedet prøver om man ikke direkte i loven, kan vide om der er mulighed for dette i Grønland. Det vil være interessant at vide, selvom vi ved, at vi ikke har en selvstændig straffelov for Grønland, men det er altså et område jeg ønsker nærmere belyst.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Tak. Jeg skal atter engang præcisere, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked allerede har sagt tak til partiernes ordførere for den brede principielle enighed der er, og minde om at man allerede har udtalt sig om, hvordan sagen bringes videre.
Men Godmand Rasmussen har bedt om ordet, også udenfor partiernes ordførere. Og derefter er det Augusta Salling også udenfor partierne.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Ganske kort bemærkning. jeg er meget glad for, at Landsstyremedlemmet i sit svarnotat fremlægger ting, som jeg har store forhåbninger til.
Det er første gang, at jeg oplever en så stor enighed her i Tinget, og jeg håber, at dette arbejde vil resultere i noget konstruktivt.
Men der er en ting, som jeg undrer mig over. Jeg har foreslået netop det samme i 1999, hvis man havde godkendt mit forslag dengang, så havde man nok her drøftet et lovforslag om opstramning af landstingsloven. Dengang så blev mit forslag blot henvist til skriftlig besvarelse, men nu kan vi se, ar der har været interesse om den, og det er jeg glad for.
Det er fuldstændigt korrekt, at uanset om man bliver vurderet som fremmedhader, så er vi alle enige om, at loven skal stramme op. Vi må huske på, at vi er født i det her land, hvis der sker nogle problemer, så bliver vi her i landet til vi dør, fordi det er vores land, som vi elsker. Hvorfor man ikke kan undre sig over at fra samtlige partier lægger vægt på, at man prioriterer grønlandsk arbejdskraft.
Hvis vi skal give Danmark noget at blive beæret over, så må vi til at erstatte tilkaldt arbejdskraft med hjemmehørende, men vi kan godt erkende, at vi har behov for tilkaldt arbejdskraft i visse situationer.
Der er masse af grønlændere der har en vis erfaring. Hvis vi kikker på forholdene f.eks. indenfor skibsfarten, så er situationen ikke betryggende. Vi skal klart give udtryk for, at dette er vort land, og at vi skal have tillid til vores medmennesker. Hvis vi giver et medmenneske den nødvendige tillid, så går det også i den nødvendige retning, hvis man kikker og nedlader éen er ikke til fordel for vedkommende. Jeg har stor tiltro til Landsstyrets initiativer, som man nu har fremlagt, og jeg glæder mig til at se resultaterne af disse.
Dernæst er det Augusta Salling også udenfor partiordførerrækken.
Augusta Salling, Atassut.
Jeg har også en ganske kort bemærkning, men jeg skal udtale, at de faldne bemærkninger, dem har vi hørt, dem er vi alle enige i, men jeg mener, at det også er nødvendigt også at vende problemet en lidt anden vej.
Jeg er ikke tilfreds med, som også er blevet nævnt flere gang, at det kan betale sig for arbejdsgiverne, at tilkalde arbejdskraft. Det sætter nogle tanker i gang, for så er der et virkelig problem, men dette problem ligger ikke hos arbejdsgiverne.
Hvis det skal kunne betale sig, at tilkalde arbejdskraft, så burde det også kunne betale sig mere, at bruge grønlandsk arbejdskraft. Og det problem som vi møder gang på gang er, at der i forbindelse med opslag, f.eks. i forbindelse med losning af skibe, så bliver det udtalt, at vi kan lodse jer, hvis vi kan finde arbejdskraft.
Hvorfor også må give dette videre til Landsstyremedlemmet, at vi også kan vende problemet den anden vej, at selvom vi har masser af arbejdskraft, at vi må også gøre mere brug af uuddannet grønlandsk arbejdskraft ved videreuddannelse m.m.
Tak. Og til sidst er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med bemærkninger til de sidst faldne bemærkninger.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak for de faldne bemærkninger.
Til det sidste, spørgsmål og de sidst faldne bemærkninger, så skal jeg først udtale til IA=s ordfører Paninnguaq Olsen, at hun har haft svært ved at forstå, at man også kan tilkalde ufaglært arbejdskraft, selvom man måske kunne finde arbejdskraft i Grønland. Det er der mulighed for via lovgivningen, hvis de kan bevise, at de kan bevise, at der ikke er en ansøger med de tilstrækkelige kvalifikationer.
Og vi må også huske på, at det også er kommunen, hvis kommunen ikke kan anvise det man ansøger, så bliver man nødt til at tilkalde arbejdskraft, selvom det er ufaglært. Men det er bl.a. for at forbedre de forhold, at vi gør mere brug af Internettet, hvorfor vi et i gang med at oprette et IT-jobbank. Fremover vil det være sådan, at det hele vil køre meget nemmere, at f.eks. en arbejdsgiver henvender sig til arbejdsmarkedskontoret for at skaffe 2 HK=ere, så bliver dette indtastet på Internettet med alle oplysninger, som kan trækkes her og nu på samtlige arbejdsmarkedskontorer.
I 1999 har der været en arbejdsløshed blandt uddannede HK=ere på 113, hvor vi på den anden side kan se af registreringen, at der sidste år blev tilkaldt 59 HK-assistenter. Forholdene i dag og i fremtiden, så vil alle disse oplysninger være frit tilgængelige på Internettet, således at man ikke kan finde en undskyldning for ikke at finde den nødvendige arbejdskraft.
Og vi håber at en IT-jobbank set over en længere periode vil have en gavnlig effekt også på arbejdskraftens mobilitet, og det har vi store forhåbninger til. Derigennem kan vi også sætte krav overfor arbejdsgiveren, at de først undersøger om der er muligheder i den grønlandske jobbank.
For såvidt angår forholdene i Upernavik, så kan der selvfølgelig være sket det, som sagt af IA=s ordfører. Der er jo heller ingen begrænsninger for, at man besøger Upernavik, for det kan jo være sådan, at den pågældende har været på besøg i Upernavik, men er blevet der, fordi han kunne lide at være der, og efterfølgende fremsendt ansøgning om dispensation.
På side 15 til billede 3, der kan man se, hvilke faggrupper, det er vi har behov for, og det er dem, som primært får arbejdstilladelser. Tømre, kokke, kontorassistenter, maskinister, håndværkere, tjenere, det er nogle af de faggrupper som er mest efterspurgte. Derfor er det selvfølgelig også sådan, at vi i forbindelse med vores uddannelsesinitiativer og videreuddannelser m.m., at vi i forbindelse med dette må tage udgangspunkt i sådanne data, fordi man derigennem får et kendskab til, hvad det er vi skal uddanne vores folk til.
Afslutningsvis skal jeg udtale til Anthon Frederiksens forslag, at dette vil indgå i vores overvejelser, ikke mindst for såvidt angår straffelovens bestemmelser omkring bøder, og det vil vi undersøge med vores møder med Politimesteren.
Der er endnu en der har bedt om ordet, og det er Mikael Petersen Siumut uden for partiordførerrækken.
Mikael Petersen, Siumut.
Jeg vil dog ikke undlade at bemærke noget ud over vores partiordfører. Jeg mener, at vi under denne interessante debat er fremkommet med klare initiativer, som kan være et godt grundlag for Landsstyrets videre arbejde.
Hvis vi kikker på vores samfunds nuværende stade, så er der nogle problemer, som vi ikke drøfter mere indgående ikke mindst indenfor arbejdsmarkedet. I forbindelse med Landsstyret Strukturpolitiske Handlingsplan, så har vi pålagt os selv en hel del store opgaver, hvad der også fremgik i vores debat under åbningsdebatten, og hvad der også fremgik i forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget for næste år.
Disse målsætninger, som vi er enige om, at hvis vi skal opnå de resultater, som vi ønsker, så er det også nødvendigt, at vi vender blikket lidt indad mod os selv. Jeg mener, at vi er jo et lille folkefærd, vi er kun 56.000 personer i et stort land, vi har nogle problemer indbyrdes, og vi er for lukkede til at drøfte problemerne internt. Som om vi er bange for, at drøfte de problemer der virkelig eksisterer i sameksistensen mellem dansk og grønlandsk arbejdskraft.
Jeg mener at dette er et stort problem, som vi må komme over. Lige så snart vi kræver noget, så undskylder vi det med, at selvfølgelig er jeg ikke danskerhader, det er vi som om, vi er bange for, at vi ikke åbner os. Hvis vi har nogle problemer internt, så lad os drøfte det åbent, det er meget vigtigt. Vi er i Rigsfællesskab med Danmark, vi skal alle leve side om side i dette land, og hvis der er nogle problemer, så lad os drøfte disse åbent.
Der er beskyldninger, det ved vi, der altid vil være blandt den grønlandske befolkning, og også blandt den danske befolkning, hvor man påstår, at disse vil grønlandisere, at disse vil blive selvstændige, at de arbejder for at smide os ud m.m., de er kun interesseret i at bruge det grønlandske sprog, det skrives der dagligt i aviserne. Jeg mener, at dette er et stort problem, vi må kommer over med uden at være bange for hinanden, men vi bør kunne igangsætte en åben debat.
Det er vores pligt, det er vores menneskeret, vi er beskyttede af vores rettigheder, vi har vores rettigheder - uanset om vi er danskere eller grønlændere, hvorfor jeg også håber, at vi i den kommende tid også kommer ind på disse problemer, når vi drøfter arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik.
Tak. Jeg skal lige minde om, at vi stadigvæk har 2 dagsordenspunkter vi skal igennem, og den næste der har bedt om ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked og hans besvarelse og set under alle ordførernes bemærkninger, så må en af konklusionerne være, at de mennesker, som vi må tilkalde, som vi også samarbejder med, vi må jo huske på, at såfremt vi er dygtige i det, som de evner, som vores tilkaldte har, så kunne vi måske have fået nogle bedre krav til dem, så kunne de ligesom Godmand var inde på sige, at når de kommer tilbage til Danmark, at jeg har været i Grønland og udført mit arbejde.
Men det er også et spørgsmål om, at når man kommer til et land og føler et ansvar, det at have et ansvar 2-3-5 årig ansvar er anderledes end et livsvarigt ansvar. Også hvad angår uddannelsesstatus det går man mere og mere væk fra, også fordi man ser på de bløde egenskaber. Jeg vil ikke nedgøre de faglige kvalifikationer, men man ser på mere og mere på de bløde kvalifikationer blandt medarbejdere.
Vi skal heller ikke være blinde for, at vi ved, at der eksisterer et godt samarbejde i mange virksomheder uden at skele til, hvor man kommer fra, og det skal heller ikke nedgøres, at man er racist. Godmand har ret i, at når man stoler på et menneske, så får det også et andet menneske op, men vi skal også arbejde for at få et større ansvar.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Der er ikke flere der har bedt om at få ordet, hvorefter vi nu er færdige med punkt 26, nemlig redegørelse vedrørende landstingslov nr. 27 af den 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland.