|
Dagsordenspunkt 32-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2000
Jeg skal anmode forslagsstilleren, Jakob Sivertsen, Atassut om at komme op til talerstolen for at fremlægge sit forslag.
Jakob Sivertsen, Forslagsstiller, Atassut.
I medfør af forretningsorden for Grønlands Landsting §32 fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Jeg foreslår, at Landsstyret pålægges at arbejde for en ændring af Landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Jeg foreslår, at der indføres et nyt paragraf med følgende ordlyd:
At den person, der har opnået flest personlige stemmer ved valg til kommunalbestyrelsen udpeges til borgmester og skal lede konstitueringen af kommunalbestyrelsen.
I de seneste år er Landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser bevet ændret ved, at den samlede kommune blev gjort til én valgkreds, derved blev det muligt for vælgerne at træffe beslutning om, hvilke personer de vil stemme på, uden at det havde afgørende betydning om de kommer fra byen eller bygden, dette er en udvidelse af de personlige rettigheder man kan glæde sig over.
Ser vi på det seneste valg til kommunerne fik de personer, der nyder stor tillid og som fik flest personlige stemmer visse steder end ikke tildelt ansvars- og kompetencegivende opgaver i kommunen, dette som følge af partipolitiske hensyn, og ikke mindst af hensyn til den kamp, der foregår i forbindelse med borgmesterposten og som er til skade for tilliden til de folkevalgte, er det på høje tide, at loven om valg til kommunalbestyrelser m.m. tilpasses, så den i større grad end i dag giver befolkningen større politisk medindflydelse.
Ved ændring af loven om valg til kommuner kan følgende nævnes som fordele og forenklinger:
1. Kampene om borgmesterposten, der er med til at forsinke konstitueringen, vil blive løst øjeblikkeligt.
2. Enhver, der stiller op som enkelt kandidat, for et kandidatforbund eller et parti får lige mulighed for at kunne blive borgmester alt efter, hvor stor en personlig tillid vedkommende nyder.
3. Enkelte personer får gennem stemmeafgivelse mulighed for at gøre deres
indflydelse gældende for, hvem der bliver borgmester, uanset om vedkommende
bor i en by eller bygd.
4. Alle, der bliver valgt til kommunen får mulighed for at få et ansvar, eksempelvis gennem medlemskab af udvalg, istedet for som i dag, hvor det alene er partierne eller kandidatforbund, der gennem underskrivelse af valgtekniske samarbejdsaftaler, har denne mulighed.
5. I forbindelse med konstitueringen vil man, i stedet for at lægge vægt på om man er valgt uden for partierne eller på baggrund af et samarbejde i højere grad se på antallet af personlige stemmer.
6. Man vil komme over de evindelige diskussioner med, at man bliver borgmester
samtidig med at man er medlem af Landstinget.
7. Set under et vil ændringen af loven gøre arbejdet som kommunalt valgt mere
spredt, og vil således ikke som i dag være baseret på underskrivelse af valgtekniske samarbejdsaftaler.
Med disse bemærkninger overlader jeg hermed forslag om ændring af Landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer til drøftelse i Landstinget med håb om, at forslaget vil blive drøftet med interesse. Tak
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlememt for Økonomi.
Josef Motzfeldt fremlægger på vegne af Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har stillet forslag om en drøftelse i Landstinget af at en borgmester skal vælges ud fra flest personlige stemmer.
Når kommunalbestyrelsen vælges bruges i dag forholdsvalgstal ligesom ved valg til Landstinget ved fordeling af mandater, som beskrevet i §41 i Landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Borgmesteren bliver herefter valgt efter styrelseslovens §8 med et flertal bag sig i kommunalbestyrelsen altså de medlemmer, der repræsenterer borgerne.
Dette afspejler således den arbejdsfordeling, der passer bedst til sammensætningen i kommunalbestyrelsen som borgerne har valgt.
Uanset at den, der bliver borgmester ikke nødvendigvis er den med flest stemmer, så respekterer han i hvert fald et synspunkt eller en koalition af kandidater og partier, som har et flertal bag sig i det daglige arbejde.
Valget af borgmester er efter den nuværende valgform således et udtryk for den størst mulige opbakning blandt de repræsentanter for borgerne både flertal og mindretal, som er valgt til kommunalbestyrelsen.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag vil kunne give den konstruktion, at et parti som f.eks. har 5 medlemmer med hver 200 stemmer og således repræsenterer et partisynspunkt som bakkes op af tilsammen 1000 borgere, vil være udelukket fra borgmesterposten i forhold til f.eks. en enkelt kandidat med 201 stemmer i alt.
Dette er både udemokratisk og vil kunne skabe samarbejdsvanskeligheder i hele valgperioden i stedet for at der som nu er opbakning i et flertal af den samlede kommunalbestyrelse som hverken udelukker den ene eller den anden mulighed.
Landsstyret kan således ikke anbefale, at der fremsættes forslag til at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om ændring af Landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser m.v., hvorved den person, der har opnået flest personlige stemmer ved valg til kommunalbestyrelsen udpeges til borgmester og skal lede konstitueringen af kommunalbestyrelsen.
Jeg skal derfor over for Landstinget indstille, at Landstinget afviser forslaget.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Jakob Sivertsens ændringsforslag.
Her fremsætter Jakob Sivertsen forslag om, at den person, der har opnået flest personlige stemmer ved valg til kommunalbestyrelsen udpeges til borgmester og skal lede konstitueringen af kommunalbestyrelsen.
Efter at have drøftet eventuelle konsekvenser heraf, skal vi fra Siumut-gruppen udtale, at vi ikke kan tilslutte os forslaget.
Alligevel er vi enige med forslagsstilleren når han siger, at der ved den sidste ændring af valgloven til kommunalbestyrelser, er det uden afgørende betydning om kandidaten kommer fra byen eller bygden.
Som konsekvens af det, er det for vælgerne blevet muligt at stemme på den person, de finder som egnet.
Da vi i 1996 drøftede landstingslovforslaget om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræstentationer fremhævede vi det som vigtigt i forbindelse med vores indlæg, nemlig dengang at man opnåede at befolkningen i kommunen på lige vilkår fik ensartet mulighed for at vælge kandidater til kommunalbestyrelsen.
Det er Siumuts opfattelse, at baggrunden for den nuværende lov er den mest hensigtsmæssige at bruge i Grønland for det er vores overbevisning at da borgernes valg mellem partier og kandidatforbund eller mellem samarbejdende medlemmer, at man kommer overens med hvem de helst vil have som borgmester for vedkommende skal efter flertallets mening og mål sidde og forvalte.
Dette er også en mere tryg ordning for borgerne.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut tilslutte os Landsstyrets indstilling til at man afviser forslaget.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Tak. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen fra Atassut fremsatte et forslag om at Landstinget tager beslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et forslag om ændring af Landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, hvorved den person, der har opnået flest personlige stemmer ved valg til kommunalbestyrelsen udpeges til borgmester.
Atassut skal efter en grundig vurdering fremkomme med principielle synspunkter før de egentlige bemærkninger til forslaget fremsættes.
Atassut respekterer, at man ønsker at bruge som udgangspunkt, når der i dag foretages politiske valg i Grønland, at de muligheder som den nuværende lovgivning giver overholdes.
At enhver kan stille op til valg gennem et bestemt parti, kandidatforbund eller som enkeltkandidat.
For Atassut er det meget vigtigt med denne politiske standpunkt, nemlig at det skal fastholdes, at enhver borger har sin personlige frihed til selv at kunne stille op som selvstændig kandidat efter sine egne politiske overbevisninger samt, men ikke mindst, at enhver borger har sin absolutte personlige frihed til at kunne vælge, hvem han eller hun selv har lyst til at vælge uanset om det er en enlig kandidat, kandidatforbund eller parti.
Men Atassut vurderer, at hvis forslaget godkendes i sin nuværende form, vil det kunne resultere i flere uheldige forhold.
Som eksempel kan nævnes, at hele valgproceduren til kommunalbestyrelserne blive totalt ændret. Måske skal man til at vælge en borgmester ved særskilt afstemning ud over det almindelige valg til kommunalbestyrelsen og ligeledes vil borgmesterens politiske stilling og hans arbejdsopgaver markant blive ændret.
Mange andre spørgsmål, så som samarbejde med andre kommunalbestyrelsesmedlemmer eller med et andet flertal, borgmesterens uhensigtsmæssige mindretal i løbet af de 4 valgår m.v., som kan vurderes som negative, vil dukke op efterfølgende.
Med disse korte bemærkninger tilslutter Atassut sig derfor ikke det fremlagte forslag, men tilslutter sig derimod forslaget fra Landsstyret til indstillingen om, at man ikke fremsætter ændringsforslag til den nugældende lov.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit vil allerede på nuværende tidspunkt meddele ikke at kunne støtte Jakob Sivertsens forslag.
Når der er valg vælges de personer fra forskellige partier med meget forskellige antal stemmer.
Sammentællingen af disse viser, hvor stort et antal stemmer et parti har fået. Vi plejer at sige, at vi anser demokratiet i vort land som yderst vigtigt, hvorfor flertallets meninger altid bør respekteres.
Hvis et parti i mindretal vil opstille en borgmester eller hvis de vil samarbejde for at få mest mulig indflydelse, må de søge samarbejde for at opnå et flertal.
Flertallets meninger skal altid følges og dette forhold gælder i dag og bør altid gælde.
Inuit Ataqatigiit anser dette som vigtigt og har respekt for dette, hvorfor vi støtter Landsstyrets besvarelse og afslår forslagsstillerens forslag.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslagsstilleren:
Vi kan støtte forslagsstilleren fra Kandidatforbundet, når han siger, at han efterlyser at enhver, der har fået flest stemmer kan blive valgt til borgmester.
Vi er bekendt med at der visse steder er sådan, at man ikke vælger, den der har fået flest stemmer, f.eks. inden for et parti til borgmester.
Men vi har fra Kandidatforbundet store betænkeligheder ved at et valg til borgmester uden et flertal bag sig og finder det ikke støtteværdigt, da vi mener, at en borgmester bør have et flertal bag sig i kommunalbestyrelsen for at gøre sit arbejde bedst muligt.
Det er ikke et praksis man har, at man f.eks. i forbindelse med politiske udvalg har en formand, som repræsenterer mindretallet, hvorfor vi finder det meget betænkeligt, at man har en borgmester, som ikke har flertallet af kommunalbestyrelsen bag sig.
Kandidatforbundet respekterer det nugældende demokrati, hvorfor vi fra Kandidatforbundet ikke er enig i det fremlagte forslag.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har nøje tænkt over dette mærkværdige forslag. Jeg har ikke noget, der kan siges kritisk om den nuværende ordning i dag, hvor flere partier kan samarbejde og f.eks. vælge en borgmester eller et landsstyre.
Når der er et flertal, er det op til flertallet, at afgøre hvem, der skal besætte de forskellige poster og de kan således selv vælge hvem de vil have som formand eller borgmester hvis man vurderer, at han er den mest egnede til at bestride posten selvom pågældende ikke har fået de fleste stemmer.
Hvis flertallet ønsker dette, kan man ikke komme uden om dette.
Men selvfølgelig kan der komme koks i maskineriet, når lige store partier - hvis det ene parti i samarbejde vil have, at den der har fået flest personlige stemmer som kandidat.
Men jeg mener ikke, at der er grundlag for at støtte forslaget.
Jakob Sivertsen, Forslagsstiller, Atassut.
Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse - den fungerende Landsstyreformands besvarelse til mit forslag ligesom jeg også siger tak til partiernes bemærkninger til mit forslag.
Jeg mener, at man ikke har forstået forslagets kerne - ikke mindst, hvis man ikke har siddet i kommunalbestyrelsen.
Forslaget har sin begrundelse i, at man har ændret valgloven, således at kommunerne er blevet en valgkreds, hvor kommunens borgere uden at skele til om man kommer fra by eller bygd har fået en frihed til at vælge, således at valgformen og den måde folk vælger på, er blevet ændret meget efter sidste valgændring.
Hvis vi kikker på Landstingsvalget i 1999 er der også sket ændringer i hvem det er folk stemmer på, og det ved alle os der sidder her i dag, men det er ikke det primære.
Lige siden partisystemet blev indført i Grønland har jeg deltaget i denne proces og hvis jeg skal sige noget om det under et, er partitilhørsforholdet blevet ændret meget i dag i forhold til dengang, hvor man ikke kikkede så meget på partitilhørsforhold, når man stemmer, men primært stemmer på den person, som man har tillid til uden at skele til hvilken parti vedkommende kommer fra ud fra folks egen overbevisning, og det mener jeg, at man bør respektere.
Jeg vil gerne præcisere det centrale i mit forslag. En borgmesters ansvar og primære forpligtelse er, at han skal arbejde på vegne af hele kommunens borgere som en slags protektor, hvorfor borgmestrene netop på denne baggrund er beskyttet i lovgivningen og kan således ikke afsættes midt i en valgperiode uanset hvor stor utilfredshed, der er med dem, og hvor borgmesteren først kan træde tilbage, hvis han personligt anser, at han bør træde tilbage eller ikke længere bliver fundet egnet til at være borgmester på grund af, hvis han har overtrådt lovgivningen.
Borgmesterens forpligtelser er således et meget stort ansvar, hvorfor jeg ikke undrer mig over, at folk i forbindelse med sidste kommunalvalg har ændret deres måde at vælge på.
Jeg mener også personligt som vælger, at man ikke skal handle med borgmesterposterne og bruge dem i forbindelse med magtkamp. Jeg finder det ikke som passende i dagens Grønland. Det er ikke på sin plads!
Derfor har jeg ellers krævet, at vælgerne selv ved deres personlige afgivning skulle stemme, hvem der skulle være deres protektor i kommunen, således bliver folkets rettigheder præciseret via lovgivningen.
Det samme kan vi nævne her, f.eks. posten som Landstingets formand, hvor de forhold er gældende, hvor man lægger vægt på, at Landstingsformanden ikke skal vælges ud fra forskellige partihensyn.
Som forslagsstiller har jeg forstået, at mit parti ikke nyder tilslutning. Det respekterer jeg selvfølgelig, men jeg mener, at den politiske udvikling i Grønland vil føre til, at man ikke længere kan komme uden om, at man særskilt skal kunne vælge hvem man vil have som borgmester i fremtiden på baggrund af borgmesterinstitutionens særlige stilling og vigtighed for kommunens borgere.
Det samme kan man også sige om posten som Landsstyreformand og Landstingsformand.
Med disse præciseringer, siger jeg tak for partiernes ordførerindlæg, og da jeg finder spørgsmålet vigtigt, vil jeg forfølge det videre i fremtiden.
Josef Motzfeldt, Fungerende Landsstyreformand.
Til forslagsstillerens bemærkninger om flertalsvalg respekterer han selvfølgelig flertallets indstilling og jeg kan måske erindre om, at forslagsstilleren om det er rigtigt, at den der har flest stemmer om det virkeligt er den mest rigtige og mest egnede som borgmester.
Vi bliver opfordret og går til valg for at repræsentere borgerne i kommunen, men ikke primært for at blive borgmester, men for at forsvare borgernes og sine egne synspunkter.
Til forslagsstilleren vil jeg gerne udtale, at jeg finder det rigtigt som forslagsstilleren også var inde på den alt for store partitilknytning. Nu er vi blevet vant til det, at vi har et partisystem.
Kommunerne er blevet en valgkreds og efterfølgende er det selvfølgelig også blevet sådan, at bygdebefolkningen har samme rettigheder som bybefolkningen.
Spørgsmålet er ikke, at man lægger vægt på, om man kommer fra en by eller en bygd i forbindelse med borgmestervalget. Jeg har bemærket, at det er flertallene, der bestemmer hvem der skal være borgmester.
For så vidt angår politiske handler omkring borgmesterposten. Det er selvfølgelig rigtigt, men det er heller ikke forbudt og det er en af de ting man skal igennem i forbindelse med udbygning og udvikling af vor demokrati.
Afslutningsvis til løsgængerens bemærkninger om måske en særskilt valg af en borgmester er det mest rigtige, at borgmesteren ikke er kommunens chef, men den øverste folkevalgte i kommunen.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg mener, at den fungerende Landsstyreformand lægger mig nogle ord, som jeg ikke har sagt. Jeg tænkte på partilederne og kaldte ham blot som partileder. Da tænkte jeg ikke på byens leder.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Der er ikke andre, der har bedt om ordet. Dermed er vi færdige med 1.behandlingen af forslaget og jeg foreslår, at man ikke henviser punktet til udvalgsbehandling forud for 2.behandlingen, og såfremt der ikke er nogen, der er i mod det, anser jeg dette forslag for at være vedtaget, hvilket det hermed er blevet.