|
Dagsordenspunkt 36-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, mandag den 9. oktober 2000, kl. 13:10
Loritha Henriksen, Forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg har fremlagt forslag om, at personer, som igennem en lang årrække har været i ansat i statens tjeneste, og som har haft flere flytninger fra tjenestested til tjenestested, ved deres pensionering sikres og tildeles en bolig.
Begrundelsen for mit forslag er, at det bliver mere og mere udbredt de seneste år, at personer, der i gennem en årrække har været ansat i statens tjeneste, og i kraft af deres tjeneste har haft flere flytninger fra tjenestested til tjenestested, bliver tvunget til at fraflytte statens tjenestebolig ved pensionering, således at de ikke har tag over hovedet. Det kan ikke accepteres, at personer, som loyalt har arbejdet i samfundets tjeneste ikke kan få tildelt en bolig, når de bliver pensioneret.
Jeg har været vidne til adskillige eksempler på pensionerede præster eller handelsforvaltere samt andre, som har flyttet fra tjenestested til tjenested gennem en årrække, og ved deres pensionering ikke har tag over hovedet, såfremt den øvrige familie ikke er dem behjælpelige med at give dem husly.
Disse vilkår, der bydes personer, der har udført et stort stykke arbejde, og som er aldrende, er meget upassende og svært at acceptere.
Jeg fremsætter derfor forslag om, at det sikres, at personer, der gennem deres ansættelsesforhold har haft gentagne flytninger fra tjenestested til tjenestested, fremover tilbydes bolig på det sted, de selv ønsker at slå rod i.
Boligadministrationen er nu henlagt til et hjemmestyre-ejet selskab, ligesom boligtildeling er henlagt der.
Kommunernes mulighed for at anvise bolig er meget begrænset, og er endda i nogle situationer helt umulig.
Da problematikken er vanskelig at komme ud af, håber jeg, at mit forslag får tilslutning.
På den baggrund foreslås det, at Landsstyret tager initiativ til regeldannelse, der har til formål, at personer, som igennem en lang årrække har været ansat i statens tjeneste, og som har haft flere flytnigner fra tjenestested til tjenested ved deres pensionering sikres og tildeles en bolig.
Steffen Ulrich-Lynge, Siumut, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Svarnotat.
De gældende regler indenfor området indebærer, at en personalebolig fraflyttes ved stillingens ophør. Ledige boliger anvises efter ventelister, så den boligsøgende, der i længst tid har stået på ventelisten, først får anvist en bolig.
For alle de i Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag anførte personer gælder, at de i mange har haft mulighed for at blive registreret på de kommunale ventelister, og fra 1995 på de ventelister, der bliver ført af A/S INI.
Såfremt de pågældende i god tid har sørget for at lade sig skrive på venteliste i den kommune, som de ønsker at vende tilbage til ved ophør af den erhvervsaktive alder, og har sørget for at genbekræfte deres placering, så vil de få anvist en bolig, når det bliver deres tur på den ordinære venteliste. De helt specielle forhold i Nuuk betyder ventelister på 10-13 år for at få anvist en bolig via ventelisten. I andre større byer er ventetiden betragtelig lavere.
Landsstyret finder, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fremme Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag om, at en bestemt gruppe ansatte i statens tjeneste skal have fortrinsret til anvisning af boliger ved deres pensionering.
Endvidere finder Landsstyret, at det ud fra en lighedsbetragtning vil være en markant tilsidesættelse af øvrige boligansøgere, som i god tro gennem mange år har stået noteret på ventelisterne og troligt foretaget genbekræftelse hvert år for at få mulighed for engang at kunne leje en bolig.
Landsstyrets opfattelse er, at de enkelte borgere i højere grad selv bør påtage sig ansvaret for at skaffe sig bolig, og ikke hele livet igennem overlade ansvaret herfor til arbejdsgiver eller det offentlige.
Landsstyret kan således ikke anbefale, at Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag nyder fremme. Tak.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag om, at personer, som igennem en lang årrække har været ansat i statens tjeneste, og som har haft flere flytninger fra tjenestested til tjenestested, ved deres pensionering sikres og tildeles en bolig.
Vi kan fra Siumut ikke støtte, at en bestemt gruppe ansatte i statens tjeneste ved deres pensionering skal have særskilt behandling og springe over ventelisten og få anvist bolig.
I Siumut finder vi det ikke hensigtsmæssigt, at andre skal have fortrinsret her i Grønland og ikke mindst her i Nuuk, hvor der er ventetider op til 13 år for at få anvist en bolig.
De pågældende har nemlig i lighed med andre haft mulighed for at blive registreret som boligsøgende, som de hvert år skal sørge for at få genbekræftet.
Vi skal fra Siumut henvise til og er sikker på, at pensionerede tjenestemænd, ikke mindst præster, kateketer, handelsforvaltere og lærere, der i forbindelse med deres tjeneste har haft flere flytninger kan få løst deres eventuelle problemstillinger herom gennem deres arbejdsgivere og deres faglige organisationer.
Tilsidst skal vi fra Siumut udtale, at vi stiller os tilfredse med Landsstyremedlemmets svarnotat til forslagsstilleren.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Atassut har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag efter grundigt at have gennemgået det.
Indledningsvist skal Atassut udtale, at forslaget ikke er nyt.
Atassut har stor forståelse for det omtalte problem. Alligevel mener vi, at Landsstyremedlemmet for Boliger har fremlagt en klar og tydelig besvarelse af det rejste spørgsmål.
Det er nemlig også med i vores rettigheder, at de omtalte personer også har fået muligheder gennem lovgivningen selv at sørge for at søge om en bolig i lighed med alle andre.
Heldigvis er der mange ansatte, som har sikret sig bolig gennem denne ret.
Langtidsplanlægningen synes at være almindelig for mange mennesker og det gælder også for dem, der skal pensioneres, at de selv bestemmer, hvor de vil tilbringe resten af deres liv. Det er nemlig en af lovens gode muligheder.
Vi er sikkert også alle klar over, at der er en meget stor boligmangel i Grønland. Nogle steder er der ventetid helt op til 15 år.
Derfor mener vi, at der vil blive skabt mulighed for forskelsbehandling af folk, hvis forslaget bliver godkendt.
Atassut finder det meget vigtigt, at alle skal behandles ens, uanset om de er embedsmænd, fiskere m.v.
Atassut støtter således ikke forslaget med disse bemærkninger.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Atqatigiit forstår Loritha Henriksens baggrund for fremlæggelse af forslaget.
Vi ved jo, at personer, der har været ansat i statens tjeneste tidligere uden valgmuligheder har været dikteret til at flytte fra sted til sted.
Men det er glædeligt, at dette er ændret i dag, således at personer i det offentliges tjeneste har fået større valgfrihed.
På denne måde har de fået mulighed for at gøre forberedelser til deres pensionstilværelse, hvis de lokalt har været tilknyttet en bolig igennem deres tjeneste.
De har som andre mulighed for at blive registreret på de lokale ventelister. Desuden er nogle af mulighederne, at de gennem boligsstøtten eller ved egen byggeri har mulighed for at erhverve sig egen bolig.
Inuit Ataqatigiit støtter derfor Landsstyrets besvarelse. Vi har jo hver for sig forpligtelse til at gøre forberedelse til vores alderdom, også i boligsammenhænge.
Det er jo yderst vigtigt, at vi hver især forpligter os til at yde vores eget vel uden i al for stor grad at sætte lid til andre.
Det er desuden også glædeligt, at der i dag er mange ældre, der har sikret sig en bolig til deres alderdom.
Som sagt er Inuit Ataqatigiit af den mening, at man sigter på egen forsorg frem for at sætte lid til andre uanset om man er ældre, yngre eller voksen.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets besvarelse.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet kan vi sige, at forslagsstilleren har fremsat et klart forslag, hvor vi som eksempel kan tage tidligere udstedsbestyrere og nuværende præster, der i mange år har tjent vort land og som i forbindelse med deres arbejde har måttet leve med at foretage sig mange flytninger, i visse tilfælde uden på forhånd at vide, hvor mon de næste gang bliver beordret til at flytte hen.
Fra Kandidatforbundet ønsker vi, at rette en tak til sådanne personer fordi de har tjent vort land på sådan en uselvisk måde.
Fra Kandidatforbundet kan vi godt forstå Landsstyremedlemmets svarnotat til forslaget, og herunder hans opfordring til at disse personer bør optaget på ventelisten for boligansøgere.
Men vi skal anføre hvordan tjenestemandsansatte på kysten, der ret tit flytter på forhånd kan vide, hvor de vil leve deres otium.
Endvidere er der det at bemærke, i hvor mange år de så skal betale gebyr eller afgift til INI A/S for at sikre sig at stå på ventelisten, og såfremt de så bliver pensioneret inden de har opnået at få egen bolig. Hvad så?
Selvom vi godt forstår de, som forslagsstilleren efterlyser, skal vi anføre, at vi mener, at problemet ved boligmanglen her i landet bør drøftes mere grundigt her i Tinget, da man hvert år berører den store boligmangel.
Trods dette vigtige forslag fra Loritha Henriksen, som er meget støtteværdigt, skal vi dog fra Kandidatforbundet anføre at man ikke kan komme ud over problemet, såfremt man ikke foretager sig noget ekstraordinært, hvis man på den ene side alene gør noget for de tidligere statsansatte kommer de sikkert til at føle, at de får en særlig behandling.
Selvom man kunne ønske sig en ordning, som foreslået, vil vi håbe på, at forslaget har gjort opmærksom på et problem og kommende problemer for arbejdsgiverne, hvis en fremsættelse og f.eks. vedrørende handelscheferne på bygderne - for det er jo dem, der flyttes meget rundt på kysten - og problemet vil opstå for dem, når de ved deres afgang engang vil nyde deres alderdom og deres otium.
Endvidere skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi mener, at der endnu eksisterer en for stiv ordning for de uddannelsessøgende, hvilket forsøges bragt iorden.
En del uddannelsessøgende sørger nemlig selv for at blive optaget på boligventelisten i INI A/S, mens de stadig er på uddannelse, men hvis de stadig er på uddannelse får de tilbud fra INI A/S om tildeling af bolig. Hvordan er ordningen på disse mon?
Endvidere vil det være rart at få at vide, hvad der sker for de ældre, der inden deres pensionering sørger for at blive skrevet op på boligventeligsten. Hvad skal de gøre, hvis de får tildelt en bolig i en bestemt by inden de når at blive pensioneret.
Derfor må man søge at få ordnet de forskellige problemer efterhånden som de opstår for at få disse løst og da formanden i INI A/S bliver udpeget af Landsstyret, har man lyst til at spørge, hvor meget formanden blander sig i det daglige arbejde.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Beklageligvis er Grønland i det senere år blevet "ventelisternes land". Jeg håber, at man ikke bruger det danske begreb "køernes land".
Hvis et barn endnu ikke er født, skal det opføres på venteliste til en vuggestue. Efter at pågældende er blevet født eller endnu ikke født skal det også optages til en venteliste til en børnehave.
Dernæst er det venteliste til fritidshjem og når disse er sikres skal pågældende også skrives op på venteliste til skolepasning.
Alt imens disse foregår skal pågældende også huske på, at skrive sig på en venteliste i INI A/S før barnet er født.
Det er værre end alle andre ventelister fordi hvis pågældende skal vente i 30 år, skal han eller hun af med kr. 3.000,-.
Der kommer nok flere ventelister. En af dem må være, hvor lange køerne foran GrønlandsBanken skal være.
Hvis pågældende kan komme ind i banken skal man også stå i kø bagved flere køer.
Når jeg nævner ventelisterne er det ikke et forsøg på at komme en på et sidespor. Jeg har haft samme overvejelser som forslagsstilleren, men jeg er kommet til den konklusion, som også kan læses i Landsstyrets svarnotat.
Vi lærer af vore fejltagelser, siger et ordsprog. Lad os håbe, at den, som sagen nu vedrører til stadighed husker på, at de selv skal sørge for at skaffe sig egen bolig og at de skal fraflytte deres nuværende bolig, når der bliver ansat en anden i stillingen.
Det nuværende system rammer nogle ansatte højt, men heldigvis er det kun et fåtal, som det drejer sig om, da en hel del af dem er blevet opført på en boligventeliste eller har opført egen bolig i de steder, hvor de vil nyde deres otium. Det mener jeg bør bruges af langt flere.
Enhver arbejdsplads må have deres egne boliger, ikke mindst nu, hvor der er meget stor boligmangel.
Hvis vi ikke har det nødvendige antal boliger kan vi heller ikke skaffe den nødvendige arbejdskraft.
Vi kan ikke komme uden om, at vi nu har en boligventeliste, men det er ikke på sin plads, at man tjener penge på det, og at der er bolighajer, der tjener tykt på boligmanglen.
Lad os gøre det sådan, at dem der er opført på boligventelisten ikke skal bekræfte det hvert år.
Baggrunden for forslagsstillerens forslag kan jeg ikke gå ind for, da det ikke skal have en særstilling frem for alle andre, der er opført på venteliste. Hvis de ikke selv har sørget for det de skal sørge for, er det deres egen skyld.
Vi skal ikke ty for meget til det offentlige. Det er vi på vej væk fra, så jeg mener ikke, at forslaget er på sin plads.
Hvis man ikke mindst lægger vægt på, at man går ind for en liberal politik, hvor det offentlige skal blande sig mindst muligt, hvorfor jeg ikke går ind for forslaget.
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Indledningsvist vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for det svarnotat og til de af partierne fremførte indlæg.
Jeg forstår jeres budskaber, men jeg har ment, at vi må huske på, at det først er INI A/S's opførelser af ventelister først er kørt i 5 år.
Vi ved, at i gamle dage kunne de beholde deres boliger, hvorfor baggrunden er for disse fremsatte forslag.
Jeg vil også selv være sikker på, at jeg har et sted at bo, når jeg bliver ældre. Men vore muligheder er forskellige fra menneske til menneske, hvorfor jeg ikke er enig med at vi tager det så firkantet op. Det er jeg ikke så glad for. Det er derfor, at jeg har fremsat mit forslag, men jeg siger tak for og jeg respekterer naturligvis jeres besvarelser.
Steffen Ulrich-Lynge, Siumut, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og løsgængeren stiller sig tilfredsstille med deres bemærkninger om Landsstyremedlemmets besvarelser.
Det vil jeg gerne sige tak for og jeg forstår at Kandidatforbundet også har forståelse for Landsstyrets besvarelse. Tak.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Der er ikke andre, der har bedt om ordet, hvorfor vi nu er blevet færdig med 1.behandlingen af nærværende forslag, og jeg skal foreslå, at forslaget bliver sendt videre til behandling i Landstingets Boligudvalg før 2.behandlingen og såfremt ingen har noget imod det, så vil jeg anse forslaget for at være vedtaget. Hvilket er vedtaget.