|
Dagsordenspunkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, mandag den 9. oktober 2000
Mogens Kleist, forslagsstilleren, Kandidatforbundet.
I henhold til § 32 stk. i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag i Landstinget.
Jeg fremsender hermed et begrundet forslag til drøftelse i Landstinget, nemlig forslag om fastsættelse af hulejeloft for leje af boliger, udlejet af Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.
Som bekendt er boligmanglen meget omfattende i vort land, og en del private udlejere af boliger til forskellige arbejdspladser udnytter situationen til egen fordel. Det forlyder, at de udlejede boliger lejes ud til ekstremt høje lejepriser. Lejerne af disse boliger er som regel Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og private personer.
Det er helt utrolige avancer som udlejerne tjener ved udlejning til offentlige arbejdspladser. Vi hører jo, at nogle af de udlejede boliger har en udlejningspris på 25.000-30.000 kr. Det kan godt være, at det er for lille et beløb som jeg nævner. Meget små værelser udlejes til tider til 3.000 kr., plus at der forudbetales et tre måneders depositum.
Jeg er bekendt med og hører, at der er mennesker der udlejer deres boliger til offentlige myndigheder blot for at opnå økonomisk gevinst herved. Der findes jo ingen klare retningslinier for udlejning af boliger og værelser i dag.
Jeg fremsætter derfor et forslag til Landstinget om klart at beslutte, at der i forbindelse med udleje af boliger fastsætte klare regler for lejepriser. Tiden er inde til at stoppe for det misbrug, der udøves over for myndigheder og kommuner. Endvidere er det meget ønskeligt, at der i forbindelse med sådan regelfastsættelse erindres at fastsætte strenge sanktionsmuligheder over for overtrædere af sådanne nye regler.
I dag er offentlige virksomheder storforbruger af udlejede boliger. Det er mit håb, at der sker en hurtig regelfastsættelse gennem Landstinget. Og ud fra det, så foreslår jeg, at man fastsætter huslejeloft for leje af boliger, udlejet til Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. Tak.
Og så det Landsstyremedlemmet for Boliger Steffen Ulrich Lynge, der kommer med en besvarelse til forslaget.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Landsstyret ønsker på den ene side, at private investorer engagerer sig i opførelse af private udlejningsboliger, der vil give investorerne et fornuftigt afkast af deres investerede kapital, mens Landsstyret på den anden side også ønsker, at risikoen for spekulation i boligmanglen forebygges.
Landsstyrets hensigt er derfor, at udformningen af nye regler for huslejefastsættelsen i privat udlejning skal ske i samarbejde med Landstingets Boligudvalg og i overensstemmelse med Landstingets tilkendegivelser.
Landsstyret skal derfor foreslå, at landstingsmedlem Mogens Kleist forslag indgår i det videre arbejde omkring fastsættelse af nye regler omkring huslejefastsættelsen i privat udlejning. Tak.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængers bemærkninger. Først Siumuts Vittus Mikaelsen.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Mogens Kleists forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om fastsættelse af et huslejeloft for leje af boliger udlejet af Hjemmestyret og kommunerne.
I Siumut mener vi, at boligen er livsnødvendigt, hvorfor vi må have en ordning, så alle kan have en bolig - uanset hvor stor ens løn er.
Budskabet i Landsstyreformandens åbningstale var også, at der blandt befolkningen gives plads til folk med vilje og dygtighed til at drive et erhverv enten alene eller på andelsbasis, og som Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur siger i sit svarnotat, så er det nu en realitet at private opfører private udlejningsboliger, og dette vurderer vi, er helt i tråd med Siumuts politik.
På denne baggrund vurderer Siumut, at det er godt og besindigt, at Landsstyret foreslår, at landstingsmedlem Mogens Kleists forslag indgår i det videre arbejde omkring fastsættelse af nye regler omkring huslejefastsættelse i privat udlejning.
Så er det Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Vi er lidt spændte på denne debat om forslaget fra Mogens Kleist. For enten er det os i Atassut der ikke kan læse eller også har man et problem i Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur.
Mogens Kleists forslag drejer sig om leje af boliger, udlejet til Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, altså vakantboliger og tjenesteboliger, som det offentlige lejer og stiller til rådighed for sine medarbejdere.
Landsstyreområdets besvarelse drejer sig om huslejefastsættelsen i privat udlejningsbyggeri, og det er noget helt andet. Vi vil her tage stilling til forslaget fra Mogens Kleist, og ikke til Landsstyrets svarnotat.
Problemet som Mogens Kleist peger på er mest kendt fra Nuuk, hvor man hører om lejer for vakantboliger på helt op til 30.000 kr. om måneden for almindelige lejligheder. Problemet kan deles op i 2. For det første; leje af privatejede boliger, og for det andet; leje af boliger, der er bygget med store offentlige tilskud. I begge tilfælde betales der alt for høje huslejer.
For såvidt angår privatejede boliger betales der ofte mellem 2-3 gange for meget i forhold til en omkostningsbestemt husleje med et rimelig afkast til lejeren,
For de boliger, der er opført med store offentlige tilskud er der efter Atassuts opfattelse tale om en form for bedrageri. Det gælder almindelige lejligheder der administreres af INI, og det gælder BSU-huse og det gælder andelsboliger.
Spørgsmålet blev rejst overfor Landsstyret i Finansudvalget i slutningen af 1999, og man er vist nok ved at nå frem til en eller anden forståelse med Nuuk kommune om en fælles indsats. I Atassut kan vi ikke forstå, at det skal være så indviklet, det er ikke et problem der kræver et forslag og en beslutning har i Landstinget, for at blive løst.
Problemet kan løses ved at Landsstyret udsteder en instruks til sine direktorater og underordnede institutioner og nettostyrede virksomheder om en maksimum leje for privatejede boliger, når de lejes af det offentlige til vakant- og tjenesteboliger. Denne maksimum leje skal give udlejeren et rimeligt afkast i forhold til den lejede boligs værdi.
Instruksen bør også pålægge den ansvarlige for indgåelse af lejemålet, at undersøge om der er offentlige tilskud i boligen. Er det tilfældet, så eksisterer der en gammel regel om, at tjenestebo0liger må stilles til rådighed for den månedlige husleje plus 500 kr. for slid på møbler og andet indbo.
Sådan en instruks med alvorlige konsekvenser for den indgå lejemålet på vegne af det offentlige, hvis instruksen tilsidesættes, vil bringe dette misbrug til øjeblikkelig ophør.
Fra Atassut kan vi ikke tilslutte os, at forslaget bliver sendt ind i Boligudvalget til en almindelig revision af huslejeloven. Vi mener sådan set, at punktet skal tages af dagsordenen, og når man har forstået indholdet af Mogens Kleists forslag, at vi tager det op til en ny forhandling i Landstingssalen.
Så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til landstingsmedlem Mogens Kleists forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om fastsættelse af huslejeloft for leje af boliger, udlejet til Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.
For det første kan de fleste landstingsmedlemmer sikker erindre den lange landstingsdebat om Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag under efterårssamlingen 1999 om, at der bør besluttes at sætte loft på huslejepriserne.
Dengang lovede Landsstyremedlemmet for Boliger om, at der senere vil kunne vurderinger og at der ville blive fremlagt en redegørelse vedrørende dette. Inuit Ataqatigiit havde ellers regner med, at en ny lejelov ville blive fremlagt her under efterårssamlingen, og vi finder det ærgerligt, at den er blevet udskudt til foråret.
Inuit Ataqatigiit går stærkt ud fra, at Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag og som i sin helhed fik Landstingets tilslutning fremgår i landstingsmedlemmet kommende fremlæggelse.
Vi tilslutter os Landsstyrets besvarelse overfor forslagsstilleren, hvorfor Inuit Ataqatigiit vil påpege at igangsat arbejde bør respekteres, at når der fremlægges forslag med nær tilknytning til igangsat arbejde, så bør Landstingets Formandskab have fremkommet med en skriftlig besvarelse.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet vil vi komme med følgende bemærkninger til forslag fra landstingsmedlem Mogens Kleist.
Fra Kandidatforbundet støtter vi forslagsstillerens fuldt ud i hans forslag med krav om, at Landsstyret udarbejder nye og klare retningslinier for udlejning af boliger. For det kan jo ikke være rigtigt, og ærligt, at der i det offentlige enkelthuse og etageboliger, som Hjemmestyret og kommunerne har bekostet opført, blandt visse af lejerne er begyndt en udlejning af disse for en betragtelig husleje, for at tjene penge på dem.
Forud fra allerede eksisterende lovgivning, så kan een person ikke udleje noget, som vedkommende ikke selv ejer, uden først at få ejerens tilladelse dertil. Derfor ser vi det fra Kandidatforbundet at være på sin plads, at Landsstyret udarbejdet nye regler og betingelse for leje samt betaling for disse lejligheder i samarbejde med Boligudvalget, der genre vil tage denne problematik op til behandling.
Og med disse korte bemærkninger ønsker vi, at give vores støtte fuldt ud.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har sidste gang, hvor vi drøftede et lignende dagsordenspunkt kraftigt påpeget og advaret imod, at vi nu var i gang med en udvikling, hvor der var en tendens til, at man tjente en hel del penge på huslejerne som bolighajer, som vi kender det fra Danmark.
Vi husker alle, hvad vi blev enig om dengang. Derfor har jeg ellers forventet, at vi ville drøfte det nærmere på denne samling. Men det fremgår blot af svarnotatet, at der er igangsat et arbejde omkring fastsættelse af nye regler. Men lad det være med det, at være for sent er bedre end ikke gøre noget. Lad os dog gå igang i samarbejde med Landstingets Boligudvalg og på baggrund af de her fremførte bemærkninger.
Derfor vil jeg kræve, at da vi drøftede lignende punkt sidste gang, at man tager udgangspunkt i dette, i udarbejdelsen af en ny lejeforordning.
De faldne bemærkninger dengang havde jeg ellers forventet ville danne baggrund for udarbejdelsen af en ny lejeforordning. Og jeg havde også forventet, at der til denne samling ville blive fremsat et nyt udkast til landstingsforordning om lejelov, og jeg mener, at Landsstyret har pligt til at meddele, hvorfor denne er blevet udsat.
Det er et tungt stykke arbejde, og der er folk der allerede er i gang med at tjene tykt på huslejemanglen, vi må huske på, at private og andre selvstændige erhvervsdrivende, der har økonomien i orden, ikke vil være under Hjemmestyre og kommunerne også hvad angår huslejefastsættelser.
Det kan for såvidt angår huslejefastsættelse aldrig være sådan, at de ikke vil bruge det fastsætte huslejeloft for at få de nødvendige til deres ansatte. Og det kan netop resultere i, at dette vil resultere i boligmanglen hos det offentlige, hvis reglerne kun skal gælde for det offentlige. Man skal også have for øje, at reglerne skal gælde for hele landet. Og hvis dette skal være tilfældet, så er der kun en ting man skal huske på, nemlig at lejepriserne ikke skal fastsættes alt for lavt.
Hvis man sætter lejeloftet alt for lavt, vil Landsstyret derigennem skubbe bunden væk under den private udlejning, fordi de jo ikke længere vil udleje boliger, hvis det ikke længere kan betale sig.
Det samme er tilfældet, for såvidt angår Landsstyrets overvejelser omkring udlejningsboligbyggeri fra pensionsselskaberne, for at løse op på boligmanglen. Hvis man sætter et huslejeloft for lavt, så vil udlejning af boliger heller ikke for disse kunne betale sig, hvilket vi må passe på.
Enhver god idé kan selvfølgelig bruges men jeg mener, at Landsstyrets svarnotat burde være mere indgående med mere informationer med mere konkret indhold. Den er for tynd. Jeg forventer en bedre forelæggelse næste gang.
Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget.
Inden vi går i gang skal jeg minde om, at der skal være et flertal blandt landstingsmedlemmerne til stede når vi skal til afstemning, det skal jeg erindre medlemmerne om.
Så er det forslagsstilleren Mogens Kleist med bemærkninger til partiordførerindlæggene.
Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først skal jeg overfor Formandsskabet, at mit forslag se ud til at være misforstået af Siumut og andre, og jeg undrer mig over, at der ikke er kommet et indgående besvarelse vedrørende mit forslag, fordi idet det fremgår meget klart, idet der er fremkommet fra Siumuts side, at man så har misforstået det, ligesom Atassut også gør det, hvorfor jeg gerne vil anmode Formandsskabet, at man lige stopper mødet i 10 minutter.