|
Dagsordenspunkt 61-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, mandag den 23. oktober 2000
Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Som bekendt føres tilsynet, d.v.s. skibstilsynet med grønlandske fartøjer direkte fra Statens Søfartsstyrelse fra Danmark.
Jeg vil fremsætte forskellige forhold som begrundelse for mit forslag om overførsel til Grønland af ansvaret for tilsynet med fartøjer, og det er for det første, at der endnu benyttes mange ældre fartøjer indenfor fiskeriet. For det andet hensynet til fartøjernes sikkerhed. for det tredje at fartøjsejerne i de fleste tilfælde ikke får foretaget et grundigt tilsyn af deres fartøjer med mindre de selv optager kontakt til skibstilsynet.
Vi kommer jo ud for meget gamle fiskefartøjer, som er mangelfuldt udstyret med sikkerhedsudstyr, og som alligevel benyttes til fiskeri og fangst. Jeg er ikke i tvivl om, at en overførsel til Grønland af ansvaret for tilsynet vil medføre et bedre tilsyn, idet man får lyst til at stille spørgsmålet om, hvorvidt Statens Søfartsstyrelse udfører sine tilsynsopgaver tilfredsstillende i tilfælde, hvor et fartøj grundstøder.
Jeg er overbevist om, at tilsynet med fartøjerne på længere sigt vil medføre et bedre tilsyn med de fiskefartøjer der i dag benyttes i Grønland, samtidig med, at det sikre mere betryggende forhold indenfor fiskeri og trafikken.
Jeg er selvfølgelig bekendt med, at tilsynsopgaverne udføres i selve Grønland, men hvis deres arbejde skal udføres tilfredsstillende må tilsynsarbejdet udføres åbent og grundigt. der er ellers mange eksempler, men da landstingsmedlemmerne sikkert er bekendt med dem, vil jeg ikke fremsætte dem. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Søfartsstyrelsen varetager på Rigsfællesskabets vegne det offentliges tilsyn med sikkerhed til søs. Denne tilsynsvirksomhed skal kunne leve op til de internationale krav, der gælder på området, hvilket fordrer en betydelig organisation og ressourcer. Derudover skal skibsinspektørerne foruden uddannelsen som skibsfører, maskinchef eller skibsingeniør have mindst 5 års erhvervserfaring og have gennemgået Søfartsstyrelsen interne uddannelseskrav.
Landstingsmedlem Mogens Kleist påpeger, at der findes mange gamle fiskefartøjer, som er i dårlig forfatning, og som slet ikke burde benyttes til fiskeri og fangst. Dette kan bl.a. skyldes, at fiskeskibe med en længde under 15 m, d.v.s. under 20 bruttotonnage, ikke efter de gældende regler skal underkastet periodiske tilsyn. Søfartsstyrelsen har overfor Direktoratet oplyst, at der i 2001 vil blive afholdt synskampagne på fiskeskibe med en bruttotonnage under 20, hvori enkelte grønlandske havne vil indgå.
Søfartsstyrelsen har en fastboende skibsingeniør til at varetage afholdelse af lovpligtige syn i Grønland, men har planlagt at udvide synsindsatsen i Grønland næste år, ved at tilknytte yderligere 1 skibsinspektør til kontoret i Nuuk.
Kompetencefordelingen mellem Rigsmyndighederne og hjemmestyret har på dette område været grundigt behandlet i en nylig udgivet rapport om søfartslovgivning i Grønland, som er omdelt Landstingets medlemmer. Anbefalingerne i denne rapport, som Landsstyret har tilsluttet sig peger på, at Grønland skal benytte sig af den ekspertise som Søfartsstyrelsen er i besiddelse af, og som vederlagsfrit kommer Grønland til gode ved sikringen af sikkerheden til søs i de grønlandske farvande. Tak.
Og så går vi over til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængers ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Mogens Kleist nævner 3 punkter som det centrale i sin forespørgsel om overførsel til Grønland af ansvaret for tilsynet af fartøjer i Grønland, som er;
1) Ældre fartøjer indenfor fiskeriet
2) Mangelfuldt sikkerhedsudstyr samt at;
3) Fartøjsejerne i de fleste tilfælde ikke får foretaget et grundigt tilsyn af deres fartøjer m.m. de selv optager kontakt.
Vi forstår godt forslagsstilleren, hvorfor han rejser en debat om tilsynet med fartøjer om fiskefartøjers sikkerhed.
Vi skal fra Siumut indledningsvis nævne, at da vi drøftede forslaget om landstingsforordning om søfartsuddannelser under punkt 29 i denne samling, så fremhævede vi fra Siumut, at såfremt vi skal have en ordning i overensstemmelse med internationale krav, så må dette ske k tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen under Rigsfællesskabet.
I forbindelse med nærværende forslag er vi i Siumut af den opfattelse, at der også inden for skibstilsynet som bliver udført indenfor Rigsfællesskabet, at der udføres en god og overfor søfarten i Grønland en hensigtsmæssig ordning.
Siumut er glad for, at vi af Landsstyrets svarnotat kan se, at der ved at tilknytte yderligere personale har planlagt at udvide synsindsatsen på Grønland på fiskeskibe med en bruttotonnage på under 20. Tilsynsvirksomheden af fartøjer bliver udført i henhold til forordninger om tekniske krav, hvor skibenes sikkerhed undersøges med menneskets og arbejdspladsens sikkerhed som det centrale.
Selvom indsatser bliver udført, så skal det her heller ikke glemmes, at de hovedansvarlige for efterlevelse af krav om sikkerhed for skibe at det hviler på fartøjernes skipper samt på fartøjernes ejere.
På trods af det, så er det sikkert, at der i dag er mange forældede mindre fiskefartøjer i Grønland, som m.h.t. kravene om sikkerhed ligger meget tæt på grænsen. Derfor skal vi fra Siumut fremsætte ønske om, at Landsstyret indleder en undersøgelse og tager en vurdering af om tilsynsvirksomheden med fartøjer personalemæssigt svarer til omfanget af fartøjer, og såfremt der viser sig at være et behov, så skal vi fra Siumut indstille, at der arbejdes for, at der findes en løsning på det indenfor Rigsfællesskabet.
Indenfor Landstinget er vi igennem rapporten om søfartslovgivningen i Grønland blevet bekendt med, at det her bl.a. er nævnt, at man også fremover vil arbejde for forbedring af tilsynet med fartøjer.
Siumut er af den opfattelse at vi ikke kun skal henholde os til at man har en Søfartsstyrelse i Grønland, men at der i planen for etablering af et Skibstilsynsråd, at man medtager en udarbejdelse af en ordning, hvor man igennem deltagelse af ansatte under KIS hjælper til med tilsynet med mindre skibe, for det er jo dem der dagligt arbejder tæt med tilsynsvirksomheden.
Og med disse ord fra Siumut tager vi godt i mod Landsstyremedlem Mogens Kleist forslag.
Dernæst er det Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende korte bemærkninger til Landstingsmedlem Mogens Kleist forespørgselsdebat om overførsel til Grønland af ansvaret for tilsynet af fartøjer i Grønland.
Forslagsstillerens grundlag er ganske klar, vi ved at der er mange ældre fartøjer i Grønland. Disse kan opholde sig i flere år på kajen i de grønlandske havnebyer, og det skal ikke være en hemmelighed, at disse fartøjer er til stor gene for havnemiljøet. Ikke nok med det, for de førhen mange statelige fartøjer som umiddelbart ser ubrugelig ud, så ligger disse i have til stor gene for fiskefartøjerne. Ja der er mange fartøjer set hele Grønland under et, som tidligere er sunket i havnebassinerne og på den måde skabt forurening.
Og på dette punkt er forslagsstilleren krav meget klar. For han siger, at med mindre fartøjsejerne selv henvender sig, så kan man ikke være sikker på, at disse fartøjer kommer i drift igen. Men hvis skibstilsynet bliver flyttet til Grønland, så er det højest sandsynligt, at tilsynet af fartøjer kan bliver meget hurtigere end det er tilfældet i dag, for det er sikkert at den lange ventetid vil forhindre, at disse fartøjer synker.
I svarnotatet er det bl.a. fremlagt, at der i 2001 vil blive forelagt tilsyn med fartøjer der er mindre end 20 bruttotons. Dette er vi tilfredse med fra Atassut side, men vi betragter ikke at en samlet overdragelse af skibstilsynet til Grønland vil være hensigtsmæssigt, således som forslagsstilleren foreslår.
Vi ønsker derfor at Landsstyremedlemmet undersøger sagen nærmere, hvor vi så bagefter vender tilbage til sagen.
Den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Grønlands lange kyster og spredte beboelser gør, at fartøjer i Grønland generet er vigtige. Det være sig fiskefartøjer eller handelsfartøjer.
Alene fiskeriet beskæftiges mellem 2000 og 2500 mennesker, og i tillæg til de landbaserede fiskeindustrier er denne den største arbejdsplads. Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv når man tænker på eksport og vores økonomi, hvorfor det er naturligt at myndighederne m.h.t. sikkerheden fører tilsyn med tanke på, at de fiskefartøjer er fiskefartøjer.
Landstingsmedlem Mogens Kleist fra Kandidatforbundet foreslår, at hele ansvaret for dette tilsyn af fartøjer i sin helhed overgår til Grønland, hvilket hidtil er blevet varetaget af Søfartsstyrelsen i Danmark.
Selvom vi fra Inuit Ataqatigiit har forståelse for forslaget, kan vi ikke på nuværende tidspunkt ikke anbefale, at vi overtager ansvaret, da vi er enige med Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur om, at den danske Søfartsstyrelse kompetence og viden, som Grønland har stor fordel af, og ikke mindst som ikke belaster Grønland økonomisk, ikke bare kan slippes som en værdifuld service.
Søfartsstyrelsen er i gang med tiltag til gode forbedringer i tæt samarbejde med Hjemmestyret, som bl.a. skal resultere i, art der i alt kommer 5 nye love om søfarten, som skal gøres gældende for Grønland.
Disses tiltag kan læses i rapport om søfartslovgivning i Grønland, og som er blevet omdelt til Landstinget, og dette vil med tiden munde ud i, at sikkerheden for søfarten i Grønland bliver forbedret.
Inuit Ataqatigiit ser med fortrøstning på disse tiltag og forbedringer, og med disse korte bemærkninger tager vi Landsstyremedlemmets svar til efterretning.
Tak. Den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter at have gennemgået Landstingsmedlem Mogens Kleists forslag skal vi komme med følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet.
Først skal vi bemærke, at vi godt forstår at forslagsstilleren ønsker en overførsel af fartøjstilsynet til Grønland, således at denne bliver styret her fra landet fremover. Fra Kandidatforbundet er vi enige i og giver forslagsstilleren ret i, idet han udtaler, at der stadigvæk anvendes mange gamle fartøjer her i landet, og selvfølgelig vil fartøjerne stadigvæk være ældre, sålænge fartøjsfornyelser ikke sker, og derfor mener vi i Kandidatforbundet, at der skal gives en mulighed for fartøjsejerne, at anvende deres fartøjer indenfor fiskeriet, for at kunne forny deres fartøjer.
I Kandidatforbundet så mener vi, at der er muligheder for fornyelser af ældre fiskefartøjer, at der bør afsættes flere midler til tilskud til anskaffelse af fartøjer til udskiftning af ældre fartøjer.
I Kandidatforbundet finder vi det for nødvendigt, at det bliver muligt at forny fartøjerne med følgende grunde, at man må sikre sig, at der bliver landet råvarer til produktion på land, da vi mener, at man må sikre sig, at det kystnære fiskeri fortsat kan drives, og også fordi, at man derved også sikrer arbejdspladser på land.
Selvfølgelig er det ikke undgået Kandidatforbundets opmærksomhed, at udenlandske handelspartneres krav til grønlandske produkter bliver stadig skarpere, og derfor finder vi i Kandidatforbundet det for at være passende, at fartøjstilsynet bliver drevet bedre end på nuværende tidspunkt ved at man overflytter tilsynet her til landet.
Fra Kandidatforbundet er vi i princippet enig i at Søfartsstyrelsen varetager skibstilsynet her i Rigsfællesskabet af følgende grunde: Såfremt man skal varetage fartøjstilsynet så er kravene meget store, f.eks. skal man f.eks. have en uddannelse som skibsfører og uddannelse som maskinchef eller som skibsingeniør, ligesom det kræves mindst 5 års erfaring indenfor erhvervet.
Derfor mener vi ikke i Kandidatforbundet, at tiden nu er inde til, at ansvaret for skibstilsynet på nuværende tidspunkt bliver overført, men anser det for vigtigt, at skibstilsynet har en afdeling her landet.
I Kandidatforbundet mener vi, at placeringen af et skibstilsyn her i landet godt kunne reorganiseres og spredes mere, således er vi i Kandidatforbundet af den opfattelse, at man kunne indføre en ordning med oprettelse af en afdeling i Sydgrønland og en anden i Nordgrønland, hvilke er en ordning som vi mener må søges opnået.
Og til sidst skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at fartøjstilsynet ikke mindst hvad fiskefartøjer angår, dels kan give fiskefartøjsejeren store kvaler, da misforståelse mellem tilsynet og ejerne og af mange andre grunde kan føre til, at fartøjerne indimellem i lange perioder bliver nødt til at ligge stille, og fra Kandidatforbundet skal vi opfordre til, at sådanne forhold snarest muligt søges ordnet til begge parters tilfredshed.
Og med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets besvarelse til efterretning.
Dernæst er det Otto Steenholdt, uafhængig.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Indledningsvis vil jeg vedrørende det fremlagte forslag, og efter at have gennemgået det udtale, at tanken om en overførsel til Grønland, så har jeg ment, at tiden ikke er modent til det, at man helt og holdent overtaget skibstilsynet fuldt ud fra Grønlands side, som også nævnes helt klart i svarnotatet, fordi vi ikke har de nødvendige ressourcer til et sådan selvstændigt skibstilsyn, bl.a. m.h.t. de krav der stilles, hvis tilsynet skal leve op til de internationale krav.
Efter at have erfaret dette, så må vi have for øje, at der for såvidt angår fiskeskibe med en bruttotonnage på under 20, at det er det man prioritere, netop fordi at bilejere når biltilsynet kommer, at der er hel del der bliver bange for, om nummerpladerne nu bliver klippet af.
Vi ved at det samme er gældende for såvidt angår fiskeskibe på under 20 tons, som ikke kan leve op til de krav der stilles sikkerhedsmæssigt, og som ikke har gjort synderligt ud af sikkerheden, selvom de ved, at de ikke lever op til de almindelige anerkendte krav, hvad angår sikkerhed, men måske ikke har råd til at rette op på forholdene.
Jeg er bange for, at man ved at der bliver afholdt en synskampagne, at man derigennem ikke giver farttilladelse til en del af de ældre fartøjer, det vil være en stor katastrofe for en del af fartøjsejerne. Vi ved at vi har strammet betingelserne omkring at modtage tilskud fra erhvervsstøtten, og hvor det nødvendige tilsyn her muligvis kan resultere i, at en del af bådene bliver lagt op, hvis de ikke snart bliver udskiftet med nye fartøjer. og jeg mener, at vi må bane vej for, at disse fartøjsejere får lettere muligheder for, at erstatte deres skibe med mere sikre fartøjer, og jeg er derfor enig i Landsstyrets svarnotat, og jeg erfarer, at man har et redeligt samarbejde med Søfartsstyrelsen herom, og jeg ønsker og giver min støtte til, at et sådan samarbejde fortsætter i årene fremover.
Hvis vi arbejder for, at vi hjemtager området, så stiller det nogle store krav, som jeg ikke mener, at vi ikke kan realisere i dag. Og jeg skal dertil sige, at jeg er tilfreds med svarnotatet, men jeg er som sagt bange for, at for såvidt angår et syn på fiskeskibene med en bruttovægt på under 20 tons, så er jeg bange for, hvilke følger dette muligvis kan få. Men kan vi løse dette ved, at disse fartøjer kan blive ved med at fiske, så vil jeg blive meget glad.
Så er det forslagsstilleren, Mogens Kleist.
Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Til Landsstyrets svarnotat og til de faldne bemærkninger, så siger jeg tak. Jeg har i forbindelse med mit forslag lagt vægt på, at vi tilstadighed ser, at når vi f.eks. tager ned til havnen - uanset hvor man er, at der er en hel del fartøjer, som bare ligger til kaj, hvor ejerne måske ikke har mulighed for at vedligeholde dem, og så bruge dem i forbindelse med udøvelse af deres erhverv eller måske kan det være tilfældet, at de fartøjer der er brugt, at de er så gamle, at de kan leve op til de almindelige sikkerhedskrav omkring sikkerhed til søs. Det er ikke et særsyn, at når man rejser ikke mindst i Nordgrønland.
Disse mangler m.h.t. sikkerheden kan også resulterer i ulykker og dødsfald, og for at undgå disse, så må vi have et effektiv tilsyn. Vi plejer at sige, at fiskeriet er vort lands hovederhverv, derfor er det også vigtigt, at vi for at beskytte fiskerne, også har et mere effektiv tilsyn med sikkerheden.
Det Otto nævnte omkring fartøjerne, så mener jeg, at det kun vil være godt, med det for øje, at det nogen gange kan være sådan, at man i forbindelse med motorstop, så har en hel del af disse fartøjer måske ikke engang redningsfartøjer. For at undgå dette, så er det meget vigtigt, at vi har nogle klare krav m.h.t. tilsynet, som blev nævnt i Landsstyrets svarnotat.
Der er flere eksempler jeg kan nævne, f.eks. Saqqit, Disko med mere, hvis de f.eks. støder på grund bliver der så udført et tilsyn efterfølgende. Jeg mener også, at vi her må være mere overvågne.
Hvis vi ikke kan overføre ansvaret her til Grønland, så må vi udnytte de muligheder der er endnu mere og endnu bedre. De internationale krav skærpes tilstadighed, jeg mener også, at ejere af små fiskefartøjer også har et ansvar overfor deres besætningsmedlemmer, de må f.eks. have det nødvendige redningsudstyr m.m., hvis de skal kunne godkendes som erhvervsfartøjer, også fra Kandidatforbundet og også fra Landsstyret, jeg siger tak til bemærkningerne.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, der kommer med en yderlige besvarelse.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Jeg forstår debatten sådan, at ansvaret for skibstilsynet og flytningen af ansvaret til grønland ikke er aktuelt lige nu, og jeg forstår også de bemærkninger fra Siumut og fra Kandidatforbundet. Der kunne man sagtens have flere ansatte, og det skal vi nok tage op overfor Søfartsstyrelsen.
Og Siumut siger også, at man kunne have et større samarbejde med KIS i forbindelse med de mindre fartøjer, og det er også noget vi nok skal få undersøgt.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Og dermed er vi også færdige med punkt 61 for dagens dagsorden, og vi er så ligeledes igennem hele dagsordenen for i dag.