Dagsordenspunkt 67-1

(Berigtigelse 1 afsnit skal tjekkes med den grønlandske udgave)

I forbindelse med punkt 67 er vi kommet med en berigtigelse, hvor vi havde glemt et afsnit og så mangler der et ord i den grønlandske udgave, som man bedes bemærke sig.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (S), formand

Landstingsmedlem Lars Sørensen (IA), næstformand

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen (S)

Landstingsmedlem Daniel Skifte (A)

Landstingsmedlem Mogens Kleist (K)

Revisionsudvalget har fra Landstingets Formandskab fået tilladelse til at fremlægge denne betænkning mundtligt. Da betænkningen er meget omfattende har Revisionsudvalget valgt kun at fremlægge dele af betænkningen.

Betænkningen blev omdelt den 13. oktober 2000.

Revisionsudvalget har derudover fra Landstingets Formandskab fået tilladelse til at afgive en beretning. Beretningen omhandler Revisionsudvalgets bud på og holdninger til Landstingets fremtidige revision. Beretningen er primært tænkt som inspiration til en videre politisk drøftelse for Landstingets medlemmer omkring Landstingets revision.

Beretningen blev omdelt den 24. oktober 2000.

Servicekontrakter

Med henblik på en forbedring og styrkelse af Hjemmestyrets servicekontrakter, herunder at styrke administrationen af disse, har Revisionsudvalget anmodet ekstern revision om at foretage en nærmere gennemgang af kontrakterne.

Revisionsudvalget skal henstille til, at Landsstyret og de direktorater, hvor der er indgået servicekontrakter skærper kontrollen med overholdelsen af kontrakternes forpligtelser.

Budgetloven, herunder Anlægs- og renoveringsfonden

I Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget er fastsat flere bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter nærmere bestemmelser og retningslinier.

Revisionsudvalget har noteret sig, at Landsstyremedlememt for Økonomi den 1. september 2000 har udarbejdet Budgetregulativ 2000.

For så vidt angår de øvrige bemyndigelsesbestemmelser, formoder Revisionsudvalget, at disse allerede er udarbejdet eller under udarbejdelse.

Revisionsudvalget finder det meget vigtigt, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ved at fastlægge nærmere bestemmelser i henhold til Budgetloven tilsikrer og medvirker til, at Budgetlovens bestemmelser følges.

Dette ikke mindst i relation til Anlægs- og renoveringsfonden, hvor Revisionsudvalget i særlig grad skal opfordre til, at der udarbejdes klare regler, der sikrer, at der ikke opstår uklarheder om de anlægsprojekter, der henhører under Anlægs- og renoveringsfonden.

Vakantudgifter

Med ønske om at afdække flere af Hjemmestyrets driftsudgifter for 1999 har Revisionsudvalget anmodet Landsstyret om oplysninger om Hjemmestyrets og de nettostyrede virksomheders samlede udgifter i forbindelse med vankantindkvartering.

Revisionsudvalget har anmodet om tilsvarende oplysninger for Hjemmestyrets aktieselskaber og kommunerne.

Derudover har Revisionsudvalget ønsket supplerende oplysninger om vakantboliger og vakantindkvartering.

Landsstyret oplyser, at direktoraternes samlede udgifter i de første 9 måneder i 1999 til stillingsannoncer, flytninger, vakantindkvartering og ansættelser i øvrigt udgjorde 24,3 mio.kr.

Til sammenligning udgør udgifterne for den samme periode i 2000 37,6 mio.kr.

Vakantudgifter for de nettostyrede virksomheder udgjorde i 1999 ca. 3,7 mio. kr.

Vakantudgifter for de 100% Hjemmestyreejede aktieselskaber udgjorde i 1999 ca. 1,6 mio. kr.

Landsstyret oplyser, at KANUKOKA ikke er i besiddelse af de adspurgte oplysninger.

Hverken Revisionsudvalget eller Landsstyret kan umiddelbart fremkomme med Hjemmestyrets samlede udgifter i forbindelse med vakantindkvartering.

I første omgang kan det fra Revisionsudvalget konstateres, at udgifterne er meget betragtelige og stigende, og at der kan gøres flere aktive tiltag for at mindske udgifterne.

Adspurgt om praksis/regler for tildeling af vakantbolig samt fremskaffelse af vakantboliger svarer Landsstyret, at der skelnes mellem vakantboliger i de offentlige ejede udlejningsboliger og vakantboliger på det private marked, og at vakante boliger primært kendes i Nuuk.

Landsstyret oplyser, at ansatte med personaleboliger principielt ikke må fremleje boligen, men at den ansatte dog i forbindelse med ferie og orlov kan stille boligen til rådighed for arbejdsgiveren.

Revisionsudvalget finder, at der internt i Hjemmestyret er brug for klare regler om vakantboliger, således at de enkelte direktorater, institutioner og medarbejdere har nogle samlede og koordinerede regler at holde sig til.

Adspurgt om der i forbindelse med vakantindkvartering opkræves betaling fra den ene eller de, der indkvarteres vakant, svarer Landsstyret med henvisning til de ulemper, der er forbundet med vakantindkvartering, forholdets ansættelsesretlige aspekter og den lange praksis på området, at der ikke opkræves betaling fra den eller de, der bor vakant.

Revisionsudvalget skal opfordre til, at Landstingets Boligudvalg undersøger forholdets betimelighed nærmere. Revisionsudvalget finder det nærliggende at pege på, at det, at der stilles en gratis og i hovedsagen fuldt møbleret bolig til disposition i op til flere år, er en flot gestus, der ofte ikke gør det mindre attraktivt at bo vakant.

Efter Revisionsudvalgets opfattelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om forholdet er udtryk for Landstingets prioritering af samfundets midler. Spørgsmålet overlades til Landstingets videre drøftelse.

Adspurgt om vakantindkvartering er et skattepligtigt gode på linie med "fri bolig" svarer Landsstyret med henvisning til Indkomstskattelovens §24, stk. 1, nr. 15, at vakantindkvartering ikke beskattes.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Skatteudvalg til at se nærmere på, om Indkomstskattelovens §24, stk. 1, nr. 15 omkring flyttegodtgørelse er afstemt den aktuelle situation omkring vakantindkvartering, hvor vakantindkvartering konkret kan løbe over flere år.

Revisionsudvalget skal opfordre til, at de aktuelle vakantudgifter afvejes med de aktuelle og langtsigtede planer for at løse boligsituationen i særligt de større byer i Grønland.

Skattedirektoratet

Revisionsudvalget ser med megen alvor på, at Skattedirektoratet på flere områder har problemer med debitoropfølgning og skal indstille til, at der sker en opstramning af de administrative procedurer desangående.

Det skal fra Revisionsudvalget påtales, at der ikke sker en tilfredsstillende opfølgning af Hjemmestyrets tilgodehavender vedrørende automatspil. Lovgivningen på området er klar, og der er fastsat bestemmelser om, at Skattedirektoratet kan pålægge, at tilladelser til opstilling af automatspil tilbagekaldes, såfremt reglerne ikke følges. Revisionsudvalget skal indskærpe, at direktoratet fastholder denne mulighed og styrker opkrævningsindsatsen.

EDB-afdelingen underlagt Administrationsdirektoratet

Revisionsudvalget lader ekstern revision udfærdige en redegørelse omkring forbruget i 1999 på edb-afskaffelser.

Det fremgår af det materiale, som Revisionsudvalget har gennemgået, at forbruget i forbindelse med etablering af kystnettet, hvor der i 1999 var afsat en bevilling på 4,0 mio. kr., udgjorde ca. 6,2 mio. kr. Merforbruget i forbindelse med etablering af kystnettet har isoleret set været ca. 2,2 mio. kr., hvilket udgør en overskridelse af den konkret afsatte bevilling på mere end 50%.

Landsstyret ansøger i juni 2000 Finansudvalget om en negativ genbevilling på 1,5 mio. kr. for 2000, idet der ikke længere er behov for de edb-anskaffelser, der blev foretaget i 1999.

Revisionsudvalget finder, at Landsstyreområdet allerede i 1999 skulle have tilpasset forbruget efter bevillingen, eller alternativt i 1999 skulle have ansøgt Finansudvalget om yderligere midler i forbindelse med edb-anskaffelser.

Revisionsudvalget finder edb-afdelingens merforbrug i 1999 meget kritisabel, idet edb-afdelingen ikke har formået at styre og holde den afsatte bevilling, og at Landsstyreområdet ikke har haft økonomisk overblik over anskaffelserne og bevillingsoverskridelsen.

Revisionsudvalget forventer, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i sit svar til denne kritik redegør for sine overvejelser omkring den fremtidige økonomistyring i edb-afdelingen og for sine overvejelser med hensyn til ansvarsplacering i forhold til bevillingsoverskridelsen.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, herunder Uddannelsesstøtteforvaltningen

Uddannelsesstøtteforvaltningen er underlagt direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Revisionsudvalget skal henvise til bemærkningerne fra ekstern revision og skal i den forbindelse særdeles skarpt påtale, at låneadministrationen i Uddannelsesstøtteforvaltningen ikke fungerer tilfredsstillende.

Revisionsudvalget finder på baggrund af bemærkninger fra ekstern revision anledning til at understrege Landsstyremedlemmets ansvar for en sikker og effektiv forvaltning.

Revisionsudvaget skal opfordre Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg til at undersøge forholdene i Uddannelsesstøtteforvaltningen og forvaltningen af reglerne om uddannelsesstøtte og studielån nærmere.

Direktoratet for Erhverv

Revisionsudvalget finder det meget betænkeligt og kritisabelt, at Direktoratet for Erhverv i tilfælde, hvor der ved Finansloven er afsat meget betragtelige tilskud, ikke påser, at der sker en påkrævet rapportering til Direktoratet i henhold til de kontraktfastsatte vilkår. Afhængig af de enkelte aftaler drejer det sig om krav om årlige-, halvårlige- eller kvartalsrapporter.

På vegne af Landstinget skal Landsstyret for så vidt angår de Hjemmestyreejede aktieselskaber tilsikre, at udmøntningen af midlerne afsat på Finansloven opfylder Landstingets bevillingsforudsætninger.

Revisionsudvalget finder, at den grundliggende forudsætning for at kunne opfylde ovennævnte forpligtelse er, at de kontraktlige forpligtelser om rapportering til Hjemmestyret efterleves. Først når dette er sket, er det muligt at efterprøve, hvorvidt de kontraktlige forpligtelser er opfyldt.

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur

For så vidt angår administrationen af anlægsmidler i henhold til de afsatte bevillinger på Finansloven i 1999, skal Revisionsudvalget meget kraftigt påtale, at der for så vidt angår lufthavnsbyggeriet i Qaanaaq i modstrid med bevillingsreglerne i Finansloven for 1999 er udbetalt 500.000 kr som kompensationsbeløb til hovedentreprenøren.

Bevillingsreglerne i 1999 og tidligere kræver, at bevilling og aktivitet skal følges ad. Dette har ikke været tilfældet for byggeriet i Qaanaaq, idet byggeriet har været afviklet eller udført forud for bevillingen.

I 1999 var aktiviteten i byggeriet omkring Qaanaaq større end den afsatte bevilling. Direktoratet har på den baggrund ydet kompensation på 500.000 kr. til hovedentreprenøren. Kompensationen blev måske ydet som rentegodtgørelse for det arbejde, hovedentreprenøren havde udført, men som Direktoratet ikke kunne honorere på grund af, at bevillingen var opbrugt. Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur opfordres til over for Landstinget at redegøre for, hvorfor kompensationen blev udbetalt og hvad den var udtryk for.

Revisionsudvalget skal udtale, at der konkret kan være vægtige forhold, der taler for en øget anlægsaktivitet. Dette ikke mindst muligheden for en minimering af anlægsudgifterne.

Revisionsudvalget skal anmode Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur overfor Landstinget at redegøre for, hvorfor Landsstyreområdet ikke allerede i 1999 konkret ansøgte Finansudvalget om at øge den afsatte bevilling i forhold til aktiviteten eller tilpassede aktiviteten i forhold til den afsatte bevilling. Landsstyremedlemmet opfordres samtidig til at fremkomme med sine overvejelser om ansvarsplacering i forhold til det skete.

Revisionsudvalget skal om det passerede afslutningsvis bemærke, at afstemning mellem bevilling og aktivitet fra 1. januar 2000 følger Budgetlovens regler for Anlægs- og renoveringsfonden, hvorefter det er taget til efterretning, at det ikke er mere relevant eller hensigtsmæssigt at tilrette bevillingen.

Great Greenland

Revisionsudvalget aflagde i marts måned 2000 besøg hos Great Greenland i Qaqortoq. Revisionsudvalget skal i den forbindelse takke for udbytterig bistand fra Hjemmestyrets eksterne revision og for venlig modtagelse fra Great Greenland.

Great Greenland

Great Greenland er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre.

Om Great Greenland har Revisionsudvalget taget til efterretning, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende regler og anerkendt regnskabspraksis, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Revisionsudvalgets besøg hos virksomheden og efterfølgende delvis forgæves forsøg på at formå Landsstyret til at forklare og afdække en række forhold, giver anledning til følgende konkrete og generelle bemærkninger fra Revisionsudvalget:

Generelt

Great Greenland benytter Great Greenland A/S som salgsselskab. Revisionsudvalget har under besøget hos virksomheden hæftet sig ved, at Direktionen oplyste, at Great Greenland og Great Greenland A/S vil være overskudsgivende om 3 år. For at få dokumentereet denne påstand, således at bestyrelse, Hjemmestyret og i sidste ende Revisionsudvalget kan fastholde Direktionen på denne påstand, har Revisionsudvalget efterlyst detaljerede kvartalsopdelte budgetter samt:

- Forretningsplan

- Strategiplan, og

- Handlingsplan

Landsstyret har besvaret Revisionsudvalgets ønske om dokumentation med, at virksomheden ikke har udarbejdet de efterspurgte detailplaner, hvor målsætningen om selvfinansiering i løbet af 3 år skulle kunne opfyldes. Påstanden om selvfinansiering var alene baseret på et groft skøn over markedssituationen i dag, og til forventningerne fremover, oplyser Landsstyret.

Revisionsudvalget skal anbefale, at virksomheden får indarbejdet realistiske forretningsplaner, strategiplaner samt handlingsplaner, således at disse kan benyttes som styringsredskaber, hvilket særligt kan være afgørende for en virksomhed på et turbulent marked, idet de er et redskab for virksomhedens bestyrelse til at træffe de for virksomheden mest gunstige beslutninger og være medvirkende til at fastholde en kontinuerlig drift og strategi.

Konkret

Revisionsudvalget er gjort opmærksom på, at der er foretaget private indkøb i Great Greenlands navn, og at der i den forbindelse er ydet særdeles lang kredit i forbindelse med disse indkøb. Det kan ligeledes konstateres, at virksomhedens interne regler i forbindelse med rejse-afregninger ikke er overholdt.

Revisionsudvalget skal i skarpe vendinger påtale disse forhold og stiller sig undrende over, at virksomhedens bestyrelse ikke har grebet ind tidligere. Om lignende forhold har fundet sted i 1998 og 2000 har Landsstyret ikke ønsket at svare på, ligesom det ikke har været muligt at få en nærmere redegørelse fra Direktionen omkring private hævninger fra virksomhedens kreditkort.

Revisionsudvalget kan yderligere konstatere, at virksomhedens attestationsregler ikke følges, hvilket kraftigt skal påtales. Faste rutiner omkring og kendskab til virksomhedens attestationsregler skal hurtigst muligt indarbejdes.

Forholdene omkring virksomhedens EDB-sikkerhed er fremhævet som utilstrækkelige. I den sammenhæng har Revisionsudvalget med bekymring særligt bemærket, at adgangen til løn- og bogføringssystemerne er mulig for alle medarbejdere i virksomheden, hvilket er meget kritisabelt. Revisionsudvalget skal henstille til, at forholdene straks afhjælpes.

Revisionsudvalget skal fremhæve, at Landstingets eksterne revision har gjort Revisionsudvalget opmærksom på virksomhedens flerårige opbevaring af kemikalier ved drikkevandsindtaget i Qaqortoq by. Revisionsudvalget har forgæves fra Landsstyret forsøgt at få en redegørelse om forhldet herunder de værst tænkelige miljømæssige konsekvenser af forholdet.

Landsstyret har imidlertid oplyst overfor Revisionsudvalget, at virksomhedens bestyrelse efterfølgende ved påbud til direktionen har krævet farvestoffer og kemikalier fjernet.

Revisionsudvalget foretager ikke yderligere i sagen, men finder at forholdet bør nævnes for Landstinget grundet forholdets miljømæssige alvorlighed.

Revisionsudvalget skal anbefale, at der arbejdes for, at der i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber i Grønland, tillige sker redegørelse for eventuelle miljøforhold.

Grønlands Skindindhandling

Grønlands Skindindhandling er en virksomhed, der er underlagt reglerne for bruttostyrede enheder under Grønlands Hjemmestyre.

Ligeledes for Grønlands Skindindhandling har Revisionsudvalget taget til efterretning, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende regler og anerkendt regnskabspraksis, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Revisionsudvalgets besøg hos virksomheden og udvalgets efterfølgende forsøg på at få Landsstyret til at forklare og afdække en række forhold, giver anledning til følgende bemærkninger fra Revisionsudvalget:

Kassation af 19.756 sælskind

Der blev i 1999 indhandlet 105.741 sælskind, hvoraf 19.756 skind måtte kasseres, hvilket svarer til 18,68% af de indhandlende sælskind. Tager man virksomhedens nettoomkostninger pr. skind på 458 kr. svarer det til, at man har måttet kassere værdier for mere end 9 mio. kr.

Til sammenligning indhandlede man i 1998 83.634 sælskind, hvoraf man måtte kassere 5.400 skind, hvilket svarer til 6,46% af de indhanlede sælskind. I 1998 var virksomhedens nettoomkostning pr. indhandlet skind 447 kr., hvilket svarer til kassation af værdier for omtrent kr. 2,4 mio.kr.

Revisionsudvalget kan yderligere konstatere, at der ved årsskiftet 1999 ved depotet "blikladen" henlå 28.000 ukurente sælskind.

Revisionsudvalget skal yderligere oplyse, at udvalget forgæves fra Landsstyremedlemmet for Erhverv har forsøgt at indhente en specifikation af kassationerne af sælskind fordelt på indhandlingssteder.

Revisionsudvalget har ligeledes forgæves fra Landsstyremedlemmet for Erhverv forsøgt at få en redegørelse for, hvorfor der ikke tidligere blev grebet ind overfor kassationerne.

Revisionsudvalget har yderligere forgæves fra Landsstyremedlemmet for Erhverv forsøgt at få oplysninger om, hvornår bestyrelsen har været bekendt om kassationerne.

Revisionsudvalget skal stærkt beklage, at Landsstyremedlemmet for Erhverv ikke har besvaret Revisionsudvalgets konkret formulerede spørgsmål og dermed afskåret Revisionsuvalgets mulighed for at vurdere og kontrollere forholdene nærmere.

Revisionsudvalget finder forholdene og stigningen af kassationer i 1999 yderst bemærkelsesværdige og skal overfor Landstinget fremhæve det store værdispild af Hjemmestyrets aktiver, der finder sted. Revisionsudvalget skal overlade problemsstillingen til videre vurdering og behandling i Landstinget.

Manglende kontrol med udgifter i Grønlands Skindindhandling og manglende tilskud med indhandlingsaftaler

Revisionsudvalget har bemærket, at virksomhedens udgifter i forbindelse med køb af salt er steget i 1999 med forøgelse af Hjemmestyrets indhandlingstilskud til følge. Revisionsudvalget er i den forbindelse gjort bekendt med, at virksomheden har købt salt fra Great Greenland.

Ultimo november 1998 steg købsprisen for et kilo salt fra 2.83 kr. til 4.00 kr. Kostprisen for salt leveret i Qaqortoq er 2.07 kr. pr. kg.

Revisionsudvalget er meget forundret over, at denne prisstigning har fundet sted og skal anmode om en redegørelse for forholdet.

I forbindelse med indhandling gennem Pilersuisoq i Aappilattoq har der været en bedragerisag. Revisionsudvalget skal stille sig undrende over, hvorfor Grønlands Skindindhandling tilsyneladende ikke har fulgt en aftale med Pilersuisoq om hyppigere indrapportering mellem parterne, herunder optælling, og skal anmode om en forklaring herfor.

Om Great Greenland og Grønlands Skindindhandling

Revisionsudvalget skal for både Great Greenland og Grønlands Skindindhandling kraftigt påtale, at firmanavnene for virksomhederne internt og eksternt har været anvendt i flæng i forbindelse med fakturaer og ved kontraktsforhold. Tilsvarende gør sig gældende for Great Greenland A/S, som Revisionsudvalget imidlertid ikke har indsigt i.

Revisionsudvalget skal omkring Grønlands Skindindhandling og Great Greenland, foruden det allerede anførte, opfordre til overvejelser omkring hensigtsmæssigheden ved identiske bestyrelser, idet Grønlands Skindindhandling og Great Greenland ofte ikke har sammenfaldende interesser. Uafhængige og selvstændige bestyrelser ville kunne arbejde for at optimere driften i de pågældende virksomheder.

Revisionsudvalget er i forbindelse med de stillede spørgsmål til Landsstyret omkring Great Greenland og Grønlands Skindindhandling yderst betænkelig ved og skal særdeles skarpt påtale, at udvalgets meget konkret formulerede spørgsmål kun delvist er besvaret.

På vegne af Landstinget har Revisionsudvalget vigtige opgaver, der skal gennemføres, og det er undergravende for Revisionsudvalgets arbejde, hvis udvalget ikke får de oplysninger, der er nødvendige for at løfte udvalgets opgaver.

Revisionsudvalget forventer, at Landsstyremedlemmet for Erhverv overfor Landstinget besvarer de fremførte kritikpunkter, og at Landsstyremedlemmet for Erhverv redegør for, hvorledes det i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer tilsikres, at bestyrelsesmedlemmerne har kendskab til en bestyrelses forpligtelser og ansvar.

Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S

Den 1. marts 2000 henstillede Landstinget til Landstingets Revisionsudvalg om at undersøge forholdene omkring garantistillelsen over for Puisi A/S, som Landstinget bevilgede i efteråret 1999.

Revisionsudvalget besluttede i forbindelse med møde den 2. marts 2000, at udvalget ville følge Landstingets henstilling. I marts og april 2000 indhentede Revisionsudvalget oplysninger fra Landstingets Finansudvalg og hos Landsstyret omkring forholdene.

De ønskede oplysninger tilgik valget i april 2000. I forbindelse med møder i maj 2000 drøftede udvalget oplysningerne i sagen og besluttede, at Landstingets eksterne revision burde indlede en undersøgelse af forholdene.

Den 22. maj 2000 tilskrev Revisionsudvalget Landsstyret og oplyste, at ekstern revision for Revisionsudvalget ville indlede en undersøgelse af forholdene.

Revisionsudvalget meddelte ekstern revision i forbindelse med undersøgelsens afgrænsning, at

A: Puisi A/S var under konkurs, og Rettens arbejde skulle respekteres, og

B: Revisionsudvalget har ikke indsigt i Hjemmestyrets aktieselskaber

Ekstern revision afleverede den 16. juni 2000 undersøgelsesresultatet af 15. juni 2000 til Revisionsudvalget.

Idet der var tale om en foreløbig konklusion, besluttede Revisionsudvalget ved møde den 23. juni 2000 at afvente den endelige konklusion fra ekstern revision.

Ved skrivelse af 13. juli 2000 meddelte ekstern revision, at undersøgelsen af 16. juni 2000 var at betragte som endelig, idet der ikke var fremkommet nye oplysninger i sagen.

Den 1. august 2000 sendte Revisionsudvalget undersøgelsen i Landsstyret og udbad sig Landsstyrets kommentarer til undersøgelsens faktuelle indhold. Landsstyret meddelte ved skrivelse af 9. august 2000, at Landsstyret ikke umiddelbart havde kommentarer vedrørende undersøgelsens faktuelle indhold.

Undersøgelsen konkluderer omkring garantistillelsen over for Puisi A/S.

"I de oplæg og notater administrationen udarbejder til Landsstyret påpeges det, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en egentlig kreditvurdering, og dermed ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Administrationen er stærkt kritiske over for de sparsomme oplysninger der modtages fra Puisi A/S."

"På trods af disse advarsler fra administrationen vælger Landsstyret alligevel at indstille over for Landstinget, at få vedtaget en tekstanmærkning i Tillægsbevillingslov II 1999 om garantistillelsen på 12 mio. kr. Der foreligger ikke dokumentation, der godtgør denne beslutning."

På baggrund af undersøgelsen og oplysninger fra Finansudvalget og Landsstyret skal Revisionsudvalget udtale:

Revisionsudvalget finder, at administrationens advarsler vedrørende den manglende kreditvurdering må anses for så væsentlige i forhold til den afgørelse, som Landsstyret havde anmodet Landstinget om at træffe, at Landsstyret ikke havde ret til at tilbageholde disse oplysninger for Landstinget.

Landsstyret er af egen drift pligtig til over for Landstinget at redegøre for økonomiske forhold, bevillingsmæssige konsekvenser og andre relevante forhold i forbindelse med ansøgninger og forslag til Landstinget. Dertil kommer, at Landsstyret er pligtig til at fremlægge alle relevante oplysninger for Landstinget.

Oplysningspligten forstærkes i det konkrete forhold af, at det af Finansudvalgets betænkning af 17. oktober 2000 afgivet til 2. behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1999 fremgår, at Finansudvalget har betragtet det som en væsentlig forudsætning for udvalgets bemyndigelse, at Landsstyret har foretaget "en grundig kreditvurdering af Puisi A/S".

Finansudvalget udtalte i ovennævnte betænkning følgende:

"Landsstyret bemyndiges til at afgive en garantistillelse til ekstern långiver i forbindelse med en driftskredit på højest 12 mio. kr. til Puisi A/S. Finansudvalget indstiller, at tekstanmærkningen vedtages."

"Finansudvalget kan alene indstille tekstanmærkningen til vedtagelse, fordi udvalget har tillid til, at Landsstyret i kraft af sit medejerskab af Puisi A/S holder kontrol med, at de personer, der leder projektet, indfrier de opstillede forventninger, og fordi udvalget må gå ud fra, at Landsstyret i forbindelse med nærværende forslag til tekstanmærkning har foretaget en grundig kreditvurdering af Puisi A/S."

Landsstyret anførte den 20. oktober 1999 i forbindelse med 2. behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1999:

"Landsstyret har til 2. behandlingen stillet ændringsforslag om, at Landsstyret bemyndiges til at afgive en garanti på 12 mio. kr. over for Puisi A/S's långivere. Puisi A/S har forinden søgt, at få en driftskredit på kommercielle vilkår. Långiver har imidlertid foretaget en vurdering af selskabets økonomi og anmodet om, at Hjemmestyret på baggrund af sit medarbejderskab af Puisi A/S skal stille garanti.

Dette viser, at Puisi A/S ikke kan finansieres på kommercielle vilkår i dag. Landstinget skal derfor være opmærksom på, at en garanti til Puisi A/S er risikofyldt."

Landstingets Finansudvalg fik den 18. februar 2000 en officiel meddelelse fra Landsstyret om, at bestyrelsen i Puisi A/S den 16. februar 2000 havde indgivet begæring om konkurs for aktieselskabet Puisi A/S.

Revisionsudvalget finder ikke, at Landsstyret ved sit svarnotat har løftet sin oplysningspligt, idet Landsstyret ikke har bibragt Landstinget den i Landsstyret kendte viden om de økonomiske forhold omkring Puisi A/S.

Revisionsudvalget finder dette stærkt kritisabelt, idet Landsstyret omkring garantistillelsen derved har svækket og forringet Landstingets bedømmelsesgrundlag omkring garantistillelsen over for Puisi A/S.

Med disse bemærkninger overlader Revisionsudvalget hermed undersøgelsesresultat til Landstingets videre drøftelse.

Om Landstingets revision.

Revisionsudvalget finder, at Landstingets revision er utidssvarende og ikke afspejler den parlamentariske udvikling i Grønland. Der er derfor påkrævet, at der snarest iværksættes en ændring af den bestående lovgivning omhandlende Revisionsudvalgets kompetence og Landstingets revision.

Landstinget skal ved Revisionsudvalgets mellemkomst kunne føre kontrol med anvendelse af de bevillinger, som Landstinget har vedtaget ved Landstingets Finanslov.

Revisionsudvalgets har i dag indsigt i Landskassens regnskaber samt de nettostyrede virksomheder.

Revisionsudvalget har derimod ikke indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber, fonde, foreninger, institutioner, mv., der ved Finansloven modtager midler fra Hjemmestyret.

Revisionsudvalget finder, at Landstinget ved Revisionsudvalget skal have indsigt i og kunne føre kontrol med alle de på Finansloven afsatte midler.

At føre kontrol med de afsatte midler, har ifølge Revisionsudvalget til formål at sikre, at de politiske forudsætningerne for en given bevilling følges. Revisionsudvalget finder yderligere, at der skal skabes en klar hjemmel for udvalget til på vegne af Landstinget at kunne gennemføre egentlig forvaltningsrevision.

Revisionsudvalget finder, at Landstinget herefter snarest bør arbejde mod, at Landstinget, som folkevalgt institution, og dermed med den i Grønland højeste demokratiske legimentation har indsigt i alle midler afsat på Finansloven.

Der skal for en mere detaljeret redegørelse af Revisionsudvalgets synspunkter om Landstingets revision henvises til beretning afgivet af Revisionsudvalget. Beretningen fra Revisionsudvalget er omkring Landstingets revision tænkt som et oplæg til videre politisk drøftelse.

Afslutning

Revisionsudvalget har med afgivelse af denne betænkning afsluttet revisionen af Landskassens regnskaber 1999, og skal i enighed foretage følgende indstilling til Landstinget:

Landskassens regnskaber 1999 godkendes.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Svarnotat

På forårssamlingen i maj måned fremlagde jeg på Landsstyrets vegne Landskassens regnskab for 1999 og overgav det til Revisionsudvalgets behandling.

Den eksterne revision havde ved fremlæggelsen af regnskabet i foråret givet regnskabet en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl eller mangler i regnskabet, som der anses som retvisende.

Revisionsudvalget har udarbejdet en betænkning om Landskassens regnskab for 1999.

Revisionsudvalget er på enkelte punkter fremkommet med en konkret kritik, hvilket dog ikke må fjerne opmærksomheden fra, at regnskabet er retvisende, og at resultat blev et overskud på 118 mio. kr.

Landsstyret har noteret sig, at Revisionsudvalget har fundet, at regnskabet er aflagt efter gældende regler, og hermed også giver et retvisende billede af Landskassens indtægter og udgifter i 1999.

Ligeledes har Landsstyret med stor tilfredshed konstateret, at et enigt udvalg indstiller til Landstinget, at Landskassens regnskaber 1999 godkendes.

Til de konkrete punkter i Revisionsudvalgets betænkning har Landsstyret udarbejdet en skriftlig redegørelse til Landstinget. Jeg skal dog her fra tingets talerstol kommentere de punkter, der har størst politisk interesse.

Revisionsudvalget har forskellige bemærkninger og opfordringer vedrørende vakantområdet.

Hertil kan jeg oplyse, at der arbejdes med en samlet handlingsplan til forbedring af den generelle personaleboligsituation i Nuuk og dermed medvirke til at få nedbragt de store udgifter til vakantindkvartering.

Landsstyreområdet for Økonomi forventer at færdiggøre et cirkulære i november 2000 omkring central styring af lejemål indgået på det private marked, således at der bliver et samlet overblik over lejemålene på det private marked og sikret, at der ikke bliver betalt en overpris.

Landsstyret har endvidere i finanslovsforslaget for 2001 indarbejdet opførelse af 84 personaleboliger i årene frem til 2004 i Nuuk til Hjemmestyrets personale. Byggeriet af disse boliger vil reducere presset på vakantboligmarkedet.

Til Revisionsudvalgets spørgsmål om der opkræves betaling fra dem der indkvarteres vakant, kan det oplyses, at kvaliteten og størrelsen af de vakante boliger ofte er meget svingende specielt for de, der lejes på det private boligmarked. De ansatte flytter ofte flere gange inden der tildeles dem en permanent bolig.

På baggrund heraf finder Landsstyret det umiddelbart ikke rimeligt, at der skal betales en vakantboligafgift. Landsstyret er dog ikke afvisende overfor Revisionsudvalgets opfordring og Landsstyret vil overveje at tage betalingsspørgsmålet på længerevarende vakantindkvarteringer op til vurdering under hensyn til de overenskomstmæssige forpligtelser til at anvise boliger.

Revisionsudvalget finder edb-afdelingens merforbrug i 1999 på 1,5 mio. kr. til edb-anskaffelser meget kritisabelt og ønsker redegjort for overvejelser omkring den fremtidige økonomistyring i edb-afdelingen. Herunder ønsker Revisionsudvalget redegjort for overvejelser med hensyn til ansvarsplaceringen i forhold til bevillingsoverskridelsen.

Jeg kan oplyse, at der allerede i december 1999 blev redegjort overfor finansudvalget for budgetoverskridelsen på 1,5 mio. kr. I denne forbindelse blev det samtidig oplyst, at bevillingsoverskridelsen ville blive søgt som en negativ genbevilling i 2000, således at den samlede bevilling til edb-anskaffelser over de 2 år forblev uændret. Imidlertid er ansøgningen ikke blevet imødekommet.

For så vidt angår økonomistyringen i edb-afdelingen kan jeg oplyse, at der allerede er etableret administrative rutiner med løbende budgetopfølgning.

Med hensyn til ansvarsplacering kan jeg oplyse, at Landsstyreformanden som ressortansvarligt Landsstyremedlem for området allerede i 1999 fastlagde ansvaret for den manglende øknomistyring og i den anledning besluttede, at fritstille den ansvarlige chef for edb-afdelingen. Landsstyret redegjorde i september 1999 overfor Finansudvalget for forløbet og de iværksatte tiltag. Dermed mener Landsstyret, at der er foretaget tilstrækkeligt med hensyn til ansvarsplaceringen.

Revisionsudvalget påtaler på baggrund af ekstern revisions bemærkninger, at Uddannelsesstøtteforvaltningens låneadministration ikke fungerer tilfredsstillende. Som oplyst overfor Revisionsudvalget i Landsstyrets besvarelse til revisionsprotokollatet, har Landsstyret allerede iværksat en række tiltag på området bl.a. en omlægning af hele låneadministrationen.

Revisionsudvalget finder samtidig anledning til at understrege Landsstyremedlemmets ansvar for sikker og effektiv forvaltning. Revisionsudvalget opfordrer i den forbindelse Kultur- og Undervisningsudvalget til at undersøge forholdene i Uddannelsesstøtteforvaltningen. Landsstyret vil imidlertid anbefale Revisionsudvalget, at udvalget selv fortsætter arbejdet med den revisionsmæssige opfølgning på området.

Landsstyret vil i forbindelse med årsafslutningen for regnskab 2000 udarbejde og fremsende en statusrapport over Uddannelsesstøtteforvaltningens situation på dette tidspunkt.

Revisionsudvalget har haft bemærkning til Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur angående byggeriet af vej og landingsbane i Qaanaaq.

Revisionsudvalget opfordrer Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur til at redegøre for, hvorfor der er udbetalt kr. 500.000 i kompensation vedrørende landingsbanen i Qaanaaq, og hvad den var udtryk for.

Landsstyremedlemmet for området har hertil oplyst, at de kr. 500.000 er en del af en ekstrabetaling på i alt 1 mio. kr. Ekstrabetalingen er givet som en kompensation til hovedentreprenøren, der i maj 1998 accepterede en udskydelse af betalingerne fra at følge byggetakten til faste betalingsterminer.

Det daværende Landsstyreområde for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation vurderede i juni 1998, at en udskydelse af betalingerne - mod ydelse af kompensation på 1 mio. kr. - var at foretrække, frem for en udskydelse af anlægsarbejderne, der ville have kostet Landskassen 2 mio. kr. Dette oplyste Landstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur allerede i sit svar til Finansudvalget den 6. maj 1999.

Revisionsudvalget har herudover anmodet om en redegørelse for, hvorfor Landsstyreområdet ikke allerede i 1999 konkret ansøgte Finansudvalget om at øge den afsatte bevilling i forhold til aktiviteten eller tilpasse aktiviteten i forhold til den afsatte bevilling. Landsstyremedlemmet opfordres samtidig til at fremkomme med sine overvejelser om ansvarsplacering i forhold til det skete.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har hertil oplyst, at bevillingen burde have været tilrettet til de planlagte aktiviteter for 1999. At det ikke skete, skyldes uopmærksomhed i forbindelse med etableringen af det nuværende Landsstyre og de deraf følgende ressortomlægninger.

Landsstyret har noteret sig ekstern revisions bemærkninger om, at de samlede anlægsudgifter der reelt er afholdt i 1999, er regnskabsmæssigt korrekt behandlet og fået DAU-effekt i 1999.

Samtidigt kan det oplyses, at der i Landstingslov om anlæg af flyvepladser er anført, at anlægsorganisationen under særlige omstændigheder kan justere anlægstakten indenfor den samlede anlægsramme for hele anlægsprojektet. Da de samlede bevillinger til flyvepladser i 1999 langt fra blev opbrugt, ser Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen med hensyn til ansvarsplacering.

Ved udvalgets gennemgang af regnskaberne for de nettostyrede virksomheder har udvalget fundet anledning til at fremkomme med en række bemærkninger, påtaler og anbefalinger om Great Greenland og Skindindhandlingen.

Ligeledes anfører Revisionsudvalget, at udvalget ikke har fået alle de ønskede oplysninger.

Landsstyret skal indledningsvis beklage, at Revisionsudvalget ikke finder de fremsendte oplysninger tilstrækkelige.

Landsstyremedlemmet for Erhverv besvarede den 22. maj 2000 Revisionsudvalgets brev af 20. marts 2000. Revisionsudvalget anmodede derefter den 23. juni 2000 om en mere konkret og uddybende besvarelse af brevet af 20. marts 2000. Revisionsudvalget anførte bl.a., at der er anmodet om besvarelse af 10 konkrete punkter, og at besvarelsen af 22. maj 2000 er alt for overordnet og upræcis.

I brev af 10. juli 2000 har Landsstyremedlemmet for Erhverv bl.a. oplyst Revisionsudvalget, at såvel Great Greenland som Landsstyreområdet for Erhverv er i tvivl om, hvilke yderligere oplysninger, der ønskes, og at Landsstyreområdet står til rådighed, såfremt udvalget ønsker dette. Landsstyreområdet beder i samme forbindelse Revisionsudvalget præcisere, hvor det oprindelige svar af 22. maj 2000 findes utilstrækkeligt, således at det bliver muligt for Landsstyret at efterkomme udvalgets ønsker.

Revisionsudvalget har ikke efterfølgende henvendt sig til Landsstyreområdet.

På denne baggrund har det været Landsstyremedlemmets opfattelse, at Revisionsudvalget fandt de fremsendte oplysninger fyldestgørende.

Med hensyn til Revisionsudvalgets bemærkning om det hensigtsmæssige ved identiske bestyrelser for Skindindhandlingen og Great Greenland, kan det oplyses, at der er igangsat et arbejde omkring en ny struktur for den samlede virksomhed. Dette arbejde vil der blive redegjort for i Landstinget i løbet af 2001.

Landstinget henstillede den 1.3.2000 til Landstingets Revisionsudvalg om at undersøge forholdene omkring garantistillelsen over for Puisi A/S, som Landstinget bevilgede i efteråret 1999.

Denne henstilling har Revisionsudvalget efterkommet og har særskilt bedt ekstern revision om at undersøge forholdene.

På baggrund af Revisionsudvalgets undersøgelser udtaler udvalget sig i stærkt kritiske vendinger om de oplysninger, som Landsstyret fremlagde for Landstinget i forbindelse med garantistillelsen for Puisi A/S.

Det fremgår af den eksterne revisions afrapportering om den foretagne undersøgelse, at der har været væsentlige erhvervspolitiske hensyn at tage i Landsstyrets behandling af selskabets anmodning om en garantistillelse i en situation, hvor alternativet til garantistillelsen af selskabet blev fremstillet som en betalingsstandsning. Det gælder ikke mindst bestræbelserne på at skabe en ligelig fordeling af økonomisk aktivitet og arbejdspladser mellem landets regioner og byer.

Dette fremgår også af Landsstyrets bemærkninger til forslaget over for Landstinget samt i øvrigt Landstingets vedtagelse af bemyndigelsen til Landsstyret til at stille den omhandlede garanti på efterårssamlingen 1999.

Landsstyret har i øvrigt besluttet, at det fremover sikres Finansudvalget, at alle aspekter er afdækket i sådanne sager, inden der træffes endelig beslutning i sagen.

Landsstyret vil derfor i det nye Budgetregulativ, som udsendes i begyndelsen af 2001 fastlægge regler for, at der indhentes økonomisk og juridisk vurdering fra uvildige eksperter for sager, hvor Landskassen påtger sig en betydelig risiko ved at stille garanti, indskyde kapital, afgive erklæringer eller lignende. Disse vurderinger vil blive fremsendt i forbindelse med eventuelle nye bevillingssager til Finansudvalget.

Om Landstingets revision

Landsstyret har først fredag den 20.10.2000 modtaget Revisionsudvalgets beretning og har på baggrund af dette korte tidsrum ikke haft mulighed for en grundig bearbejdning af beretningen.

Landsstyret kan forstå af beretningen, at den skal drøftes i det kommende år. Landsstyret finder, at det er et forfriskende element, at udvalget på denne måde beskriver sine aktiviteter og tanker om den fremtidige udvikling. Landsstyret vil deltage aktivt i den kommende debat om disse spørgsmål.

Landsstyret skal afslutningsvis takke Revisionsudvalget for udvalgets arbejde og har bemærket, at Revisionsudvalget i enighed har indstillet til Landstinget, at Landskassens regnskaber 1999 godkendes. Landsstyret vil hermed overlade sagen til Landstingets videre behandling.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

I Siumut er vi tilfredse - efter fremlæggelse af Landskassens Regnskab for 1999 i foråret - da vi kan se udvalget for revision har behandlet Landstingets opstillede opgaver omhyggeligt.

Inden vi kommer med bemærkninger til flere af afsnittene skal vi fra Siumut først sige, at vi i henhold til Udvalgets eenstemmige indstilling vil godkende Landskassens Regnskab for 1999.

Endvidere vil vi allerede nu sige, at vi stiller os tilfredse med Landsstyrets svarnotat til betænkningen af Landstingets Udvalg for Revision, der indeholder adskillige tydelige rettelser.

Revisionsudvalgets almindelige bemærkninger

Med denne indledning skal vi fra Siumut fremkomme med følgende bemærkninger til nogen af Revisionsudvalgets almindelige bemærkninger.

Udgifter til vakantboliger

Vi har bemærket, at der på grund af den store udskiftning i Grønlands Hjemmestyres institutioner, at der i enkelte direktorater er store udgifter, hvor det kan ses, at der for 1999 er brugt 24,3 mio. kr., og ved en sammenligning for indeværende år (2000) siges det, at udgifterne endnu vil stige markant, det ser vi i Siumut som betænkeligt, og mener at der bør sættes ind.

Ved personalets mangel på bolig er det godt, at de kan bo vakant, men vi mener, det er betænkeligt, når det siger, at der nogen gange vakantindkvarteres op til 2 år uden at betale for udgifterne, det er Siumuts opfattelse at man ikke skal misbruge vakantindkvarteringen uden at betale noget, det må der snarest sættes en stopper for.

I Siumut støtter vi udvalgets opfordringer og tager de foreslåede handlinger fremlagt til Landsstyrets til efterretning, og vi vil med glæde vente på Landsstyrets vurdering af om at ansatte, der bor vakant for en længere periode skal betale afgift, som vil blive fremlagt til Landstingets samling i foråret 2001.

Revisionsudvalgets bemærkninger til andre punkter

Som del i udvalgets betænkning efterlyses kommunernes medfinansiering på 50% for vejbyggeri i fåreholderstederne, og i Landsstyrets svarnotat siges det, at dette efterleves i henhold til bestemmelserne; det stiller vi i Siumut tilfredse med.

Med udgangspunkt i det markante bedre vilkår vil det skabe for fåreholderne med udbygning af vejnettet, er der gennem drøftelser i denne sal også nævnt at unge fra Grønland og andre lande kan deltage i arbejdet, således vil vejbyggeriet i fåreholderstederne ikke alene være til gavn for fåreholderne, men det vil også være en mulighed for arbejde for mange unge, der er på sommerferie og andre og således være en mulighed for at stifte bekendtskaber; det vil vi i Siumut minde om, at man også kan betragte det fra den vinkel.

Landingsbanebyggeri i Qaanaaq

Udvalget efterlyser endvidere i forbindelse med landingsbanebyggeriet i Qaanaaq hvorfor der er udbetalt 500.000 kr; Landsstyrets svar omkring dette forhold tager vi i Siumut til efterretning, hvoraf det fremgår, at betalingen er sket i henhold til det nugældende praksis indenfor anlægsbyggeri.

Great Greenland og Grønlands Skindindhandling

Ligeledes betragter vi i Siumut at det er helt nødvendigt med forbedring af arbejdsproceduren for Landstingets Udvalg for Revision. Siumut mener, at Udvalget må kunne have indsigt og føre kontrol med alle afsatte midler i finansloven. Dets vigtighed fremstår klart i denne sag, hvor det kan ses, at det har været et udbytterigt besøg hos Great Greenland og se det faktiske forhold på tæt hold. Af udvalgets fremlægning kan det ses, at der i nettostyrede virksomheder er markant nødvendigt med opstramning af kontrollen på driften.

Vi har i Siumut med glæde bemærket, at Landsstyret udtaler, at der er igangsat et arbejde omkring en ny struktur for den samlede virksomhed, og at Landsstyet i løbet af næste år agter at fremkomme med en redegørelse.

Kassation af sælskind

Siumut mener, at det er beklageligt, at man har måttet kassere 18,68% af indhandlede sælskind eller i tørre tal 19.756 skind, der ikke kunne bruges til noget. Hvis vi ser på tilskud til indkøb af skind skal det også huskes, at Landsstyret gennem finansloven tidligere har fremsat forslag om hvordan man kunne komme den store kassation af sælskind til livs. Dengang blev det gennem drøftelse i Landstinget efterlyst en ændring af kvalitetsvurderingen ved indkøb af sælskind.

Dengang blev det besluttet, at bibeholde kvalitetsvurdering i A,B og C ved indkøb af sælskind og bruge normeringerne 1-2-3. Kort sagt visr de mange ubrugelige indkøbte skind, at den benyttede procedure ved indkøb af skind ikke har resulteret i indkøb af skind af bedre kvalitet. Fra Siumut skal vi indstille til, at der foretages en revision på indkøb af sælskind, således at det bliver et mere rentabelt foretagende.

Vi ved at salg af sælskind endnu i dag har stor vigtighed for hverdagen for fangerne og deres familie, og ligeledes er det vigtigt at erlægge for fangeren en hensigtsmæssig betaling for et godt behandlet skind.

Man har i stor omfang diskuteret problemerne ved processen med køb af skind, efter fangst af sæl, behandling af skind til det er tørt, til det er havnet i Garveriet; vi ved, at der er fundet en løsning så det er muligt at sælge skrabede skind, og af andre forbedrende initiativer kan nævnes, at der i nogle byer er etableret skindcentre og det er Siumuts opfattelse, at det er nødvendigt at foretage en genvurdering af erfaringerne fra disse.

Vi vil benytte denne lejlighed og nævne, at vi finder det alarmerende, som Revisionsudvalget siger, at der ligger 28.000 sælskind på lager uden mulighed for salg. I stedet for at vente på at kassere dem til forbrændingsanstalten, anmoder vi Landsstyret snarest om at foretage en handling, og undersøge hvor meget det vil koste yderligere at udnytte brugelig skind udover de forbrugte udgifter.

Garantistillelse for PUISI A/S

I den forbindelse vil vi fra Siumut først sige, at vi stiller os tilfredse med Landsstyrets redegørelse om garantistillelsen til PUISI A/S. I sagen omkring støtten til PUISI har det fra os alle været væsentlige erhvervspolitisk hensyn at tage og som sædvane har Grønlands Hjemmestyres deltagelse været uundgåelig, såfremt sagen omkring PUISI skal behandles til ende.

I forbindelse med PUISI A/S's driftslån udefra, har vi gennem Landstingets behandling af Tillægsbevilling II under Landstingets efterårssamling i 1999 godkendt en garantistillelse på 12 mio. kr.

Som det efterhånden er bekendt for alle blev det officielt meddelt medio februar indeværende år at PUISI A/S er gået i betalingsstandsning.

Nu er en interessant redegørelse om analyse af forhold omkring garantistillelsen fremlagt, som efter opfordring er udarbejdet af Landstingets udvalg for revision.

Nu fremlægger udvalgets resultat af undersøgelsen om forløbet af sagsbehandlingen af garantistillelsen til Landstingets drøftelse. Med det som udgangspunkt har vi fra Siumut følgende bemærkninger.

- Da sagen om garantistillelsen blev fremlagt i Landstinget blev det fra Landsstyrets sagt, at der er en "vis risiko" ved garantistillelsen. På trods af at det

blev nævnt, godkendte vi alle Landstingsmedlemmer garantistillelsen, da der

efter behandling af sagen blev foretaget en afstemning.

- Af det fremlagte betænkning kan det ses, at de bevilgede midler til garantistillelsen fra den relevante direktorat i henhold til praksis er blevet

videresendt.

- I den endelige behandling af sagen kan vi af Landsstyrets oplysning se, at

Landsstyret agter at fastlægge regler for, at der indhentes økonomisk og

juridisk vurdering fra uvildige eksperter for sager, hvor Landskassen påtager

sig en betydelig risiko ved at stille garanti, indskyde kapital, afgive erklæringer

eller lignende, hvorefter sagen sendes videre til Landstingets finansudvalg.

Med alle disse under et skal vi fra Siumut følge indstillingen fra en enig femmands Revisionsudvalg og godkende Landskassens Regnskab for 1999.

Til sidst, vi nævnte tidligere at det var nødvendigt med en ændring på Revisionsudvalgets arbejde, og uden at fatte os i langdrag, skal vi fra Siumut tilslutte os til Udvalgets forslag om iværksættelse af ændringer, således at de afspejler udviklingen. I Siumut lægger vi vægt på, at revisionsudvalget skal have en større kompetence, således at det kan føre en korrekt kontrol med anvendelse af de bevillinger, som Landstinget har vedtaget.

Med disse ord fra Siumut godkender vi Landskassens Regnskab for 1999.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Efter at have læst og vurderet Landstingets Revisionsudvalgs betænkning til andenbehandlingen grundigt skal ATASSUT komme med sine udtalelser i helhed, inden enkelthedernes bemærkes:

For det første:

Betænkningens gode indhold under ét og som alle partierne og Kandidatforbundet i enighed har skrevet under på, kan ATASSUT gå ind for 100%.

For det andet:

I forbindelse med 1.behandlingen af Landskassens regnskaber for 1999 sagde vi bl.a., at vi var glade for sammenhængen af indtægterne og udgifterne, men at de glædelige var meget færre end de ikke-glædelige.

En af begrundelserne, at vi sagde således var:

At mange millioner, der var bevilget til byggeriet ikke var blevet brugt. At udover de stadig stigende driftsudgifter var der mere forbrug på 16 mio.kr., som burde påpeges, og at vakantbolig-udgifterne yderligere var steget burde påtales, at man under turismesektoren havde været mange millioners udgifter i forbindelse med Disko's forhindringer i at sejle, og endelig

For det tredje:

At ATASSUT vil godkende Landskassens regnskaber for 1999.

Og nu vil vi komme med følgende bemærkninger angående LandskasseRevisionsudvalgets betænkning.

Landsstyrets svar under et vil ATASSUT tage til efterretning.

ATASSUT er skuffet over, at svaret ikke er dybtgående nok. Der er dog i besvarelsen, der kan godkendes eksempelvis omkring indrømmelsen. Men denne indrømmelse er dog så godt pakket ind, at det blev svært for læserne og lytterne at høre. Jeg vil komme ind på det lidt senere. Efter disse korte bemærkninger til Landsstyrets besvarelse af Betænkningen, vil jeg nu komme ind på ATASSUTS's mere dybtgående påpegninger omkring de enkelte ansvarsområder for at få det rettet gennem de ansvarlige Landsstyremedlemmer, således at der ikke skete mere af samme slags i fremtiden.

1. Med hensyn til Skattedirektoratets afkrævning af beskatning for spilleautomater bør

rettes, ligesom opkrævning af rejeafgifter bør rettes. At Landsstyret vil arrangere

stramning her er forhåbningsfulde.

2. EDB-området har haft frie tøjler udover bevillingen. Denne kan på ingen måde

anerkendes. At Landsstyret har igangsat forskellige forholdsregler tager vi til

efterretning.

3. Direktoratet for Kultur, Undervisning og Kirke blev kraftigt påpeget, at tilbagebetaling

lån i forbindelse med uddannelse ikke er tilfredsstillende. Vi støtter Landsstyrets

intentioner for året 2000 på dette område.

4. Direktoratet for Erhverv blev på flere vigtige områder kritiseret, eksempelvis har man

ikke styr på mange tilskudsordninger. Dette børn man organisere tidssvarende, og endelig

5. Direktoratet for Boliger, Kommunikation og Forsyning blev kritiseret for ulovligt at

have givet kr 2mio.kr. er en handling, der ikke er til at overse. Som udtalelsen gav

man skylden for uvidenhed er for billigt. Vi vil opfordre Landsstyremedlemmet til,

hvis han ikke allerede har gjort det, til at give en officiel næse.

De sektorer, der blev overladt til sig selv, f.eks. Nukissiorfiit, Asiaq, Mittarfiit og Amutsiviit blev glædeligt omtalt tilfredsstillende. At disse drives efter hensigten kan ATASSUT kun være tilfreds over.

Flere af de i Betænkningen omtalte bemærkninger omkring Great Greenland, er efter ATASSUTs mening ikke til at overse. Flere af de omtalte situationer har vi fra starten af betragtet som belastende.

De afdelinger, der hører ind under Great Greenland, Kalaallit Nunaanni Ameerniarfik, Great Greenland og endelig den i Danmark Great Greenland A/S er virksomheder, der på mange måder hænger uforståeligt sammen og organiseret som sådan og har kostet millioner af kroner for samfundet, som ligesom er blevet smidt ud, f.eks. kostede et sælskind efter købet 485 kr., men at Great Greenland eksempelvis sælger den igen for 35 kr. Dette er ikke godt.

ATASSUT mener, at man ikke kan fortsætte på denne måde. Det er heller ikke godt, at Landsstyret kommer med en korrektion i løbet af 2001, som fremlægges for Landstinget. Landsstyreområdet og direktoratet, der er ansvarlige for tilsynet har ansvar, som man ikke kan komme uden om fordi:

For det første:

At man ikke har styr på noget som helst kommer tydeligt frem, da Arbejdspladsen har købt alt for dyre salt, således at man skulle tro, at købet kun er møntet på at få større tilskud.

For det andet:

Alene i 1999 har man kasseret næsten 20.000 sælskind fordi de var ubrugelige. For disse har landskassen haft en udgift på 9 mill.kr.

Derudover har man vurderet, at man stadig har sælskindsbeholdning på 28.000 skind, der er modne til kassation. Og disse skind har kostet millioner for samfundet.

Der blev under Bygdekonferencen i Kangerlussuaq i sommer, at der bliver fanget omkring 160.000 sæler i Grønland om året. Idet mange ikke-fangere også fanger sæler, dog uden at sælge skindet.

Udfra disse oplysninger kan man sige, at man i 1999 har kasseret ikke færre end 90.000 skind uden formål overhovedet. Med andre ord: at 220-250 sælskind bliver kasseret om dagen. Denne har ATASSUT vurderet som ressourcemisbrug. Derfor vil vi opfordre Landsstyremedlemmet hurtigst muligt at finde løsninger. Hvis man ikke vil følge opfordringen agter ATASSUT at komme frem med dagsordensforslag til foråret.

Det skal pointeres, at Landsstyret ikke har sagt et eneste ord om de kasserede skind.

At Ameerniarfik og Great Greenland har fælles styring betragter ATASSUT værende af det onde. Hvis sælfangstområdet bringes i orden, bør efter ATASSUTs mening være forskellige ledelser for Ameerniarfik og for Great Greenland, idet begge parter har tydelige og forskelligartede interesseområder.

Landskasserevisionsudvalgets skarpe kritik for Landsstyremedlemmet f.eks. at Revisionsudvalget trods deres forlangende ikke har fået reaktion og trods efter jagten på hans vurderinger ikke får tydelige svar kritiserede stærkt, hvilket ATASSUT giver medhold i.

Derfor skal vi med lige så skarpe replikker kritisere Landsstyremedlemmet, idet vi mener, at den der undlader at svare på klare spørgsmål eller ikke har svar på rede hånd omkring spørgsmålet omkring Jaguar i samrådet, viser tydeligt hans ligegyldighed overfor Revisionsudvalget. Bl.a. pga. de omtalte og pga.Revisionsuvalgets skarpe kritik, kritiserer vi Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Med hensyn til Landstingets garantiordning på 12 mill.kr. vurderer ATASSUT som følger:

For det første:

Det er utroligt, at ejerne af Puisi A/S - nemlig Landsstyret - alene i 1999 eller rettere sagt i kun 5 til 9 måneder, at ejerne ikke har formået at holde tilsyn. Idet samfundet i løbet af meget kort tid har mistet 12 mill.kr. Kan det være rigtigt? Jeg kommer tilbage til spørgsmålet.

For det andet:

Det er utroligt, at Landsstyret efter henvendelse fra Revisionsudvalget om udtalelse vedrørende forholdene i Puisi A/S ud fra undersøgelsens resultater, blev afgivet skriftligt den 9. august 2000 fra Landsstyret, og at Landsstyret ikke ønsker at komme med nogen udtalelser.

Dertil vurderer ATASSUT, henvisende til bilagene F/G: Rapportens resultater med mange kritisable områder, som var uhørt og ikke er velklingende for opgaven ikke vil besvares af Landsstyret, hvorfor arbejdsgangen forstås som så: Rapportens resultater er rigtige. Landsstyrekoalitionen indrømmer, at der var noget galt. Landstinget, der i efteråret 1999 blev bedt om en ekstrabevilling uden oplysninger, er ført bag lyset.

At ATASSUT siger sådan udfra overskrifterne og begivenhederne på bestemte tidspunkter ønsker at komme frem med følgende bevisgrunde:

1. Puisi A/S påbegyndte sit indkøb af varerne i slutningen af april.

2. Puisi A/S meddelte Landsstyret 30. september 1999, at Puisi A/S dagen efter, nemlig 1.

oktober meldtes konkur, med mindre, der kom en håndsrækning.

3. Landsstyret har i slutningen af september 1999 besluttet, at anmode Landstinget om en

ekstra bevilling på 12 mill.kr.

4. Opgaven kom 17. oktober 1999 uden om Finansudvalget, at Landsstyret meddelte, at

man i første omgang vil undersøge Puisi A/S's økonomiske situation.

5. Uden at Landsstyret havde afsluttet opgaven henvendte det sig til Landstinget 20.

oktober 1999 om en ekstrabevilling. Det er rigtigt nok, at Landsstyret udtalte overfor

Landstinget, at ekstrabevillingen var et vovestykke. Men der blev ikke sagt noget om,

hvorfor Landstinget skulle tage vovestykket.

6. Administrationen har op til flere gange overfor Landsstyret bemærket, at der var noget

galt. Men Landsstyret har ikke villet høre på det.

7. Garantibeviset blev fuldfærdiget af Landsstyret 9. november 1999 efter

Landstingssamlingen var endt.

I det omtalte tidspunkt, ikke mindst under Landstingets beslutningsfase, hvad Landsstyrets mulighed for at komme med ikke-overfladiske rapporter. ATASSUT kan ikke være tilfreds med ordet "vovestykke" blev fremlagt for Landstinget uden yderligere forklaringer; og det viste sig, at Landsstyret havde en viden, som ikke blev omtalt, og kom først for vore ører gennem Qanorooq, og noget der aldrig blev omtalt overfor Landstinget. Dette betragter ATASSUT for belastende.

Landsstyret kunne have brugt deres mulighed for at meddele Landstinget gennem et lukket møde for at meddele om, hvad de på forhånd ved. Denne mulighed havde man ikke brugt!

De omtalte, som Landsstyret havde vidst og ikke havde været fremlagt i forbindelse med Landstingets afgørelse, har senere tids undersøgelser beviser for.

Med andre ord hænger det hele sådan: ATASSUT har fra Landsstyret ikke fået nogen oplysninger, der kunne have betydning for afgørelsen, fordi oplysningerne var fortrolige. Denne fremgangsmåde har intet med åbenhed at gøre.

Dette er fuldstændig uacceptabel. Er det sådan, at andre Landstingsmedlemmer også er ført bag lyset? Ja, Puisi A/S blev efter nogle måneder meldt konkurs.

ATASSUT, efter en grundig overvejelse, skal meddele, at det nu har opnået sit mål, at Landsstyret skulle indrømme, at der var blevet begået en fejl. Dette kan læses i Landsstyrets svarnotat den sidste side i den femte og fjerde sidste afsnit.

At vi reagerede så voldsomt skyldtes blandt andet fordi mange fejl i det politiske arbejde forsvinder i den luft, selvom det havde kostet millioner af kroner for samfundet, og at de skyldige altid overlevede det. ATASSUT mener, at alle disse fejltagelser har nået deres ende.

Til sidst mener ATASSUT, at det Landstingets Revisionsudvalg ønsker at få mening om, at det hurtigst muligt udarbejdes, hvilke ansvarsområder, LandskasseRevisionsUdvalget har og at Landstingets placering efter den eksisterende lov som revisor kulegravning påbegyndes.

Derudover kan ATASSUT meddele, at udover Landstingets Revisionsudvalgs Betænkning er udkommet Revisionsudvalgets årsrapport indeholdende, hvad de har arbejdet med og hvilke intentioner de havde, og som får fuld støtte fra ATASSUT.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Da Landsstyret i foråret fremlagde Landskassens regnskab for 1999, fremkom Inuit Ataqatigiit med en generel udtalelse om det fremlagte regnskab.

Landskassens regnskab for 1999 var ellers budgetteret med et underskud på 42 mio. kr., men da det færdige regnskab blev fremlagt, var der et overskud på 118 mio. kr. Man kan sige, at regnskabet var 160 mio. kr. bedre end budgetteret i et resultat, hvor man har medregnet ikke realiserede anlægsopgaver. IA er godt tilfreds med dette resultat.

Desuden bemærkede IA, at Hjemmestyrets eksterne revision ikke har haft noget at bemærke til regnskabet, der blev fremlagt i foråret, således at der ikke er blevet fundet fejl eller væsentlige mangler i regnskabet. På den baggrund kan man sige, at Landskassens regnskabsmæssige resultat for 1999 har været korrekt.

IA har været med da Landstingets Revisionsudvalg for Landskassens Regnskab foretog en gennemgribende undersøgelse af regnskabet, og ikke mindst været med til at vurdere de enkelte direktoraters økonomiske styring for 1999, inklusiv Landstingets særskilte anmodninger.

Inden vi kommer ind på de enkelte direktoraters økonomiske styring for 1999, skal vi fra IA indledningsvis bemærke, at vi i Landstingets Revisionsudvalg for Landskassens regnskab er i gang med en revidering af forretningsordenen, og det støtter vi, da vi mener, at det er naturligt, at den skal være ajour med Grønlands parlamentariske arbejde. Især i bestræbelserne på at ændre udvalgets kompetence og den gældende lovgivning om Landstingets revisionsstatus.

IA mener, at det er nødvendigt, at Revisionsudvalget i forhold til de Hjemmestyreejede og delvist ejede selskaber, fonde, foreninger, firmaer m.m., og andre der gennem Finansloven får midler fra Hjemmestyret, helt skal kunne indhente alle informationer og føre kontrol. På den måde kan man sikre, at man kan følge med i alle de politisk bestemte bevillinger.

IA er klar over, at det er Landsstyret, der har ansvaret for de selskaber, der helt eller delvist ejes af Hjemmestyret. På den baggrund skal vi opfordre Landsstyret, at det skal anmode de medlemmer, som de udpeger til selskabernes bestyrelse, om at fremlægge kvartalsvise rapporter om økonomisk styring og planer for driften i selskaberne over for Landsstyret. Især i de tilfælde, hvor selskaber, der har indgået servicekontrakter gennem Landstingets Finanslov eller hvor Landstinget har stillet garanti for lån.

Vi vil her fremkomme med bemærkninger til de vigtigste punkter i den endelige og store betænkning, der er fremsendt fra Landstingets Revisionsudvalg til revision af Landskassen Regnskab.

IA har tidligere påpeget, at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ikke har en instruks om regnskab og revision. Vi er tilfredse med, at de endelig har lavet det i år. På den baggrund kan vi sige, at alle direktorater i Hjemmestyret har sikret sig grundlag til de godkendte instrukser for regnskab på virksomheder. Det er dog nødvendigt med en løbende revidering af disse. På den måde kan de når som helst vise fakta, især med hensyn til regulering af arbejder, kompetencer og ansvar i de enkelte afdelinger.

Det glæder os i IA, at Landsstyret har planer om at tage initiativer for at realisere stramning af kontrollen af forpligtelser i de selskaber, der har indgået servicekontrakt, sådan som udvalget har henstillet til. Ligeledes er vi tilfredse med, at Landsstyret vil stramme op om, at man skal opfylde regnskab for Anlægs- og Renoveringsfondens regnskaber og aftaler for renovering og byggeri og boligregnskaber.

IA mener, at det er beklageligt især på grund af den store boligmangel i Nuuk, at Hjemmestyrets udgifter har været stigende, hvor udgifterne i de første ni måneder i forbindelse med besættelse af stillinger, flytninger, boliger og vakantboliger, har været på i alt 24,3 mio. kr. I år har udgifterne for samme periode været på 37,6 mio. kr. Det er ensbetydende med at de cirka 70 mio. kr., som man har brugt, kunne have været brugt til at bygge 100 nye boliger.

IA har heller ikke kunnet undgå at bemærke, at det store boligproblem i Nuuk bliver næsten ubegrænset udnyttet groft af mange bolighajer til egen vinding. På den baggrund er IA enig med Udvalget i, at Landsstyret snarest påbegynder at arbejde for at realisere Udvalgets opfordring snarest med at fremkomme med planer for at reducere udgifterne til vakantboliger, og at det sker i samarbejde med relevante udvalg i Landstinet. Planen skal indeholde klare, generelle og koordinerede regelsæt gældende for enkelte direktorater, virksomheder inden for Hjemmestyret med hensyn til vakantboliger og andre boliger.

Med henblik på at tackle eventuelle problemer på IT-området i Hjemmestyret for 2000, ønskede Revisionsudvalget allerede i 1998, at der skulle være klare retningslinier, og vi er tilfredse med, at Landsstyret har ført dette ønske ud i livet. Ligeledes er vi tilfreds med, at den økonomiske styring på administrationen på EDB-området nu er blevet strammet op.

IA har endnu engang med beklagelse bemærket, at det stadig er et problem for Hjemmestyret at få inddrevet gæld. For at komme over det årligt tilbagevendende problem, opfordrer vi Landsstyret til at stramme reglerne, uanset om det er restancer, skatter, gæld til Boligstøtte, forsikring til arbejdsulykker, gæld til studielån eller gæld fra ansatte eller andre gæld, der skal inddrives.

Når det er sagt, har IA atter bemærket, at de enkelte direktoraters økonomiske styring generelt er blevet bedre i forhold til tidligere år, bortset fra inddrivelse af gæld. Det er glædeligt, at konstatere, at der arbejdes i henhold til Landstingets direktiver. Et merforbrug på 16 mio.kr. er en difference på kun 04%. Det er et bevis på en god økonomisk styring, der skal følges op.

Nettostyrede virksomheder

Revisionsudvalget var i marts måned på besøg hos Great Greenland, og efter besøget har Udvalget i den forbindelse fremsat nogle større påpegelser over for det ansvarlige Landsstyremedlem, idet bestræbelserne på at forklare og klarlægge nogle forhold, som var ret mangelfulde.

I forbindelse med udvalgets besøg på virksomheden, udtalte ledelsen i Great Greenland, at Great Greenland A/S efter tre år vil køre med overskud, og i den forbindelse skal vi fra IA opfordre Landsstyret om, at anmode bestyrelsen i selskabet at få virksomheden til at fremkomme med realistiske handlingsplaner, der senere skal fremlægges Landstinget som orientering.

På baggrund af Udvalgets kraftige bemærkning om den økonomiske styring i Great Greenland, skal IA anmode Landsstyret om, at bede det ansvarlige Landsstyremedlem om at holde et ekstraordinært møde med bestyrelsen for sammen med ledelsen i virksomheden at lægge planer for at bringe orden i forholdene snarest.

I 1999 havde Nunatta Ameerniarfia kasseret 19756 sælskind ud af 105741 sælskind, der var blevet indhandlet til produktion, hvilke har en værdi på over 9 mio. kr., og derudover blev det konstateret, at der ved årsskiftet i 1999 var 28000 sælskind, der ikke kunne sælges, og som var blevet deponeret. Disse mange indhandlede skind, der ikke kan bruges, viser, at indhandlingsproceduren for sælskind trænger til en revidering. Dengang Landsstyret fremlagde redegørelse om sælskind, blev der fremsat handlingsplaner for at bringe forholdene i orden omkring de mange kasserede sælskind, og denne blev vedtaget i Landstinget. Det var blevet vedtaget, at sælskind skulle indhandles i klasserne 1-2-3. Vi skal derfor benytte lejligheden til at spørge Landsstyret om indhandling af sælskind i klasserne 1-2-3 er trådt i kraft.

Indhandling af sælskind er meget vigtig for fangeren og hans familie til opretholdelse af dagligdagen endnu i dag, og fordi det er vigtigt, at et velbearbejdet skind skal betales tilsvarende til fangeren, skal problemet løses. Med henblik på at løse problemerne skal vi anmode Landsstyret om at søge en løsning sammen med selskabets bestyrelse snarest.

Landstinget anmodede Landstingets Revisionsudvalg den 1. marts i år om at lave en undersøgelse i forbindelse med garantistillelsen for Puisi A/S.

Vi skal først fra IA gøre det klart, at konkursen i Puisi A/S er ved ata blive behandlet af kurator, og det er bekendt, at nogle medejere af Puisi A/S har stævnet nogle bestyrelsesmedlemmer i retten. På den baggrund skal vi kun komme med bemærkninger om Landstingets garantistillelse for Puisi A/S.

I forbindelse med behandling af Landstingets TB 2 for 1999, havde vi følgende bemærkninger den 20. oktober i forbindelse med garantistillelsen for Puisi A/S (citat): "IA tror på, at Puisi A/S i fremtiden vil være godt placeret i samfundsøkonomien, og hvis det skal kunne realiseres, skal vi sikre os, at Puisi A/S fra starten af, skal have en stabil økonomi. Sådan som situationen er på markedet, kan selskabet ikke selv søge lån. Derfor ansøger det en garantistillelse fra Hjemmestyret til at kunne søge lån på 12 mio. kr., og det går IA ind for, og endvidere er vi klar over, at sådan en garantistillelse for Puisi A/S er en risikobetinget investering."

Kort fortalt, vidste vi i IA allerede på det tidspunkt, at Landsstyrets ansøgning til Landstinget om garantistillelse for Puisi A/S på 12 mio. kr. kunne resultere i, at vi kunne miste pengene. Dette blev vendt om til en konkurs. Da vi var med til at vedtage garantistillelsen, var det vigtigt for IA, at vi ville være med til at anstrenge os for, at Nanortalik Kommune gennem oprettelsen af Puisi A/S kunne sikres mange arbejdspladser, sådan som det også er vigtigt for os, at økonomiske tiltag og virksomheder på den måde kan spredes ligeligt på regioner og til byer.

Det samlede Landstings garantistillelse for Puisi A/S resulterede desværre i et økonomisk tab, og som vi har nævnt behandles Puisi A/S's konkurs andetsteds.

Det er glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret vil udfærdige nye retningslinier for budgetlægning. På den måde vil Landskassen i forbindelse med garantistillelse, bevillinger, meddelelser og andre større risikobetingede bevillinger, i fremtiden kunne få uvildige, der har forstand på økonomi og love til at vurdere sagen.

Med disse bemærkninger og indstillinger accepterer vi fra IA Landskassens regnskab for 1999.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Indledningsvis skal jeg udtale B for så vidt angår Puisi A/S - at jeg ikke vil komme ind på det, men først er det de almindelige bemærkninger. Der kommer senere noget materiale omkring Puisi A/S fra vores side.

Fra Kandidatforbundet, så skal vi meddele, at vi fra vores side går ind for godkendelse af det forelagte regnskab for 1999, og at vi i den forbindelse vil komme med flere bemærkninger til det her foreliggende regnskab.

For så vidt angår Revisionsudvalgets betænkning, så er vi fra Kandidatforbundet fuldtud enige i betænkningen, da Udvalget har udført sin opgave fuldt tilfredsstillende, og at de varsomt og vågent har undersøgt alle sager til bunds.

Og jeg vil i den anledning gerne sige tak til mine medlemskolleger i Udvalget Per Rosing-Petersen, Lars Karl Jensen, Lars Sørensen og Daniel Skifte for et godt samarbejde, idet vi har brugt megen tid til det omfattende arbejde omkring betænkningen omkring Landskassens regnskab for 1999.

Og fra Kandidatforbundet skal vi indledningsvis indstille, at arbejdsgangen og metoderne for Revisionsudvalget, at det snarest bliver taget op til revision, da Udvalget på nuværende tidspunkt ikke har kunnet alle bevillinger i Finansloven(?), og at dette skyldes, at en del af virksomheden er aktieselskaber, hvorfor vi fra Kandidatforbundet skal henstille, at lovgrundlaget for Landskassens revision i den kommende tid bliver taget op til fornyet overvejelse.

Og det er også til dels fordi, at besættelse af medlemmer i udvalget bliver foretaget om efteråret, og for at det kan siges, at dette svækker udvalget i arbejdet, hvor det nu er blevet vedtaget, at udvalget bliver besat hvert efterår, hvor udvalget endnu ikke har færdiggjort det arbejde, som man er i gang med.

Får så vidt angår vakantboliger i forbindelse med ansættelser, skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at man snarest muligt søger at færdiggøre arbejdet omkring et loft for huslejestørrelserne - her i landstingssalen.

Det er blevet nødvendigt at indføre sådanne regler her omkring, for det er meget opsigtsvækkende og mærkeligt, og kan synes uretfærdigt, at visse personer indimellem bebor lejlighederne, boligerne ganske gratis, nogle gange i over et års varighed, uanset at Hjemmestyret forbruger mange midler til leje af disse boliger.

Forbruget til udgifter til edb-anskaffelser har igen B jeg ved ikke for hvilken gang B overskredet de afsatte midler, denne gang med 21, 94% - udtrykt i penge med 1.536.000 kr.

Fra Kandidatforbundet vil vi spørge Landsstyret, hvorfor det ikke kan magte økonomistyringen på dette forhold, der har eksisteret i længere perioder, og kommer til udtryk ved hvert regnskabsår.

Fra Kandidatforbundet vil vi spørge Landsstyret om servicekontrakterne nøje bliver overholdt, og hvordan man holder tilsyn og eventuelt regnskab med disse? Mon disse bliver overholdt, og hvordan bliver tilsynet overholdt?

Fra Kandidatforbundet vil vi hos Landsstyret efterlyse, om de har planer for en fremtidig drift af Anlægsfonden, ikke mindst at vi for år 2000 hører om der for dette år er blevet udarbejdet et Budgetregulativ for fonden ud fra Budgetloven, da vi ved, at man hvert år ikke når at udføre mange anlægsopgaver, og dermed ikke når at forbruge de mange afsatte anlægsmidler.

Vedrørende Direktoratet for Kultur Uddannelse og Forskning vil vi fra Kandidatforbundet efterlyse svar på fra Landsstyremedlemmet for Uddannelse Forskning og Kirke, at pågældende redegør for til hvilke formål, der er blevet forbrugt 8,0 mio. kr. hvad angår Universitetsparken, da man også i år søger midler til næste års Finanslov.

Mon Landsstyremedlemmet for Erhverv hermed kan fortælle Landstinget om aftale med Nuka A/S til en værdi af 50,6 mio.kr. er blevet overholdt. For et af de forhold, vi har hørt er, at Nuka A/S= forbrug af mindst 10 mio. kr. til drift til kontorhold, og vi vil fra Kandidatforbundet have oplysning om, om pengene bliver brugt på den rigtige måde, og her tænker vi også på de andre servicekontrakter, der er.

Fra Landsstyremedlemmet for Sundhed vil jeg gerne have at vide, nøjagtig hvorledes de har indgået kontrakt med anbringelserne på Diakonissestiftelsen, og hvor langt man er kommet med hensyn til spørgsmålet om grønlandske patienters nedrejse til Danmark med helbredsarbejde for øje.

For så vidt angår medarbejdermangelen inden for sundhedsvæsenet, vil vi gerne spørge Landsstyremedlemmet for Sundhed om, hvor mange penge der er blevet anvendt til udefra tilkaldt arbejdskraft og vikarer?

Hvad angår Great Greenland skal vi anføre, at efter at Revisionsudvalget efter sit inspektionsbesøg i Qaqortoq flere gange har krævet forskellige oplysninger af Landsstyremedlemmet for Erhverv, men landsstyremedlemmet har ikke besvaret disse klart, og det er bl.a. om markedsplaner, produktionsplaner og planer om hvad man agter at gøre.

Ud over disse kan Kandidatforbundet ikke acceptere, at én af medarbejderne har været på privatindkøb for Great Greenlands penge, og efter at pågældende er blevet opdaget, så har man ønsket, at vedkommende hurtigst muligt betalte pengene tilbage, men først da Revisionen krævede dette, betalte vedkommende pengene tilbage. Først efter ni måneders forløb.

Sådanne forhold kan ikke accepteres.

Grønlands Skindindhandling har indkøbt salg hos Great Greenland for 4 kr., uagtet at Great Greenland selv har givet 2,07 kr. pr. kg. Og ved denne handel har Great Greenland tjent 187.000 kr.

Sådanne forhold kan ikke accepteres, og er at betragte som insiderhandler.

Great Greenland har handlet selv med de firma, hvor firmaet køber skindet, og har selv tjent 187.000 kr. som vil pynte på deres regnskab.

Fra Kandidatforbundet ønsker vi også at anføre, at vi vil henstille at - for så vidt angår B tegningsrettighederne, at de snarest muligt bliver ordnet således, at der ikke længere sker sammenblandinger.

Og vi vil også stærkt sætte spørgsmålstegn ved den ansættelse, der har været af en særlig konsulent i Great Greenland.

Vi vil endvidere spørge landsstyremedlemmet (?) de 842 allerede betalte, som endnu ikke ankommer til Qaqortoq, og hvad Landsstyret agter at gøre i den forbindelse.

For så vidt angår det skete omkring Puisi A/S, har vi følgende meldinger fra Kandidatforbundet.

Finansudvalget har den 17. oktober sidste år i deres betænkning fremlagt, at Landsstyret i forbindelse med Puisi A/S, at Landsstyret først giver en kreditvurdering.

Finansudvalget har således givet sine betingelser, og ligesom Landsstyret i forbindelse med Puisi A/S= økonomiske drift, at Landsstyret kunne give en garanti på op til 12 mio. kr., er Landsstyret bemyndiget til, og Finansudvalget har indstillet, at tekstanmærkningen bliver godkendt.

I samme forbindelse bemærkede Finansudvalget, at Landsstyret i forbindelse med deres ejerskab af Puisi A/S kunne (Ole H. stopper midt i en sætning, og starter på en ny)

Landsstyremedlemmet for Økonomi fremkom med følgende udtalelse i forbindelse med 2. behandlingen af Finansudvalget den 20. oktober 1999, og jeg citerer:

”Landsstyret har til 2. behandlingen stillet ændringsforslag om, at Landsstyret bemyndiges til at afgive garanti på 12 mio. kr. over for Puisi A/S’långivere.

Puisi A/S har forinden søgt at få en driftkredit på kommercielle vilkår. Långivere har imidlertid foretaget en vurdering af selskabets økonomi og anmodet om, at Hjemmestyret på baggrund af sit medejerskab fra Puisi A/S skal stille garanti”.

Og citatet fortsætter:

”Dette viser, at Puisi A/S ikke kan finansieres på kommercielle vilkår i dag. Landstinget skal derfor være opmærksom på, at en garanti til Puisi A/S er risikofyldt”, citat slut.

Kandidatforbundet er ganske enig i Revisionsudvalget i deres følgende udtalelse, og jeg citerer:

”Revisionsudvalget finder ikke, at Landsstyret ved sit svarnotat har løftet sin oplysningspligt, idet Landsstyret ikke har bibragt Landstinget den i Landsstyret kendte viden om de økonomiske forhold omkring Puisi A/S”.

Ligesom vi fra Kandidatforbundet er fuldtud enige med Revisionsudvalget, idet det slutter udtalelsen således, citerer citat:

”Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, idet Landsstyret omkring garantistillelsen derved har svækket og forringet Landstingets bedømmelsesgrundlag omkring garantistillelsen over for Puisi A/S”.

Kandidatforbundet undrer sig over, at Landsstyremedlemmet under et interview i Qanorooq, fredag den 20. oktober 2000 udtalte, at han fra bestyrelsesformanden i Puisi A/S kun havde modtaget et brev med et notat på 10-15 linier.

Og i Kandidatforbundet så undrer vi os over, at bestyrelsesformanden kan komme med en sådan udtalelse i et brev på 10-15 linier, og tænker, at formanden muligvis har været i besiddelse af oplysninger med betydning for en beslutning, men har så undladt at sende disse, og således været i besiddelse af oplysninger, der er af vigtighed for en beslutning i Landstinget, men har undladt at sende disse.

Ved gennemgang af de papirer, der er modtaget i Landstingets Revisionsudvalg i forbindelse med udvalgets undersøgelser YY.(?) .at måtte gengive de oplysninger, der er indeholdt.

Der er et, der er kaldt bilag 21, dateret 17. september 1999 fra Puisi A/S= daværende direktør til Landsstyreformanden, hvor det i brevet anføres, at Puisi A/S er kommet ud for uventede økonomiske vanskeligheder, at de derfor har fået behov for rede økonomiske midler, men at de i løbet af december måned påregner, at de kommer i gang med at modtage indbetalinger.

Samtidig stiller han det spørgsmål, om Hjemmestyret kan stille en garanti for, at de sørger for at oprette et lån, for hvis dette ikke kan ske, så må foretagendet standse alle sine aktiviteter.

Fra Kandidatforbundet skal vi videre anføre bilag nr. 30, brev til Landsstyreformanden, der er dateret den 30. september 1999, hvor formanden for Puisi A/S= bestyrelse anfører, at firmaet ikke længere vil kunne overholde sine forpligtelser, og går i betalingsstandsning fra den 1. oktober, såfremt de ikke får tilført 12 mio. kr., og at firmaet således vil miste investeringer på 38,5 mio. kr.

Bestyrelsesformanden foreslog i bestyrelsen, at man underskrev Hjemmestyrets bankgarantistillelse, og at Hjemmestyret derefter gennem deres bestyrelsesmedlem bliver orienteret hvert kvartal.

Til trods herfor, har Puisi A/S= bestyrelsesformand ikke overholdt, hvad han har lovet, og først da Puisi A/S ikke længere kunne overholde sine økonomiske forpligtelser, fandt Landsstyret ud af, hvorledes situationen var rent økonomisk.

Endvidere vil vi fra Kandidatforbundet anføre, at alle landsstyremedlemmer er blevet forhåndsorienteret vedrørende Puisi A/S situation i et brev af den 1. oktober.

Til trods for, at Finansudvalget den 17. oktober krævede af Landsstyret om at blive orienteret om Puisi A/S= økonomiske situation, så fremviste Landsstyret ikke de foran omtalte papirer, således at Landsstyret på den måde har holdt papirerne til grundlag for vores beslutning i Landstinget gemt.

I den senere tid har Landsstyret også anført, at vi landstingsmedlemmer var medskyldige i beslutningen sidste år. Ja, vi var selvfølgelig med, så hvorfor har I så fra Landsstyret gemt de vigtige papirer, som Landstingets Finansudvalg har krævet at få, og således ikke efterkommet udvalgets krav.

Såfremt Landsstyret har afleveret papirerne til Finansudvalget, så ville Landstinget nok have truffet en anderledes beslutning i sagen dengang.

Derfor må vi ikke sige, at vi også har været vidne om, at arbejdspladserne i Puisi A/S vil blive, såfremt firmaet ikke får tilført pengemidler (?).

Landsstyremedlem for Økonomi udtaler, at arbejdspladserne ville blive tabt, såfremt der ikke blev tilført penge, men fra møder dengang omtalte du ikke en eneste arbejdsplads, hvor du kun nævnte, at garantistillelsen er en modig foranstaltning.

Landsstyremedlem for Økonomi, De gjorde heller ikke rede for, hvorfor garantistillelsen er en modig økonomisk foranstaltning.

Hvorfor har du så ikke udleveret de papirer, der er så vigtige for beslutningen og indstillet fra Finansudvalgets side sagen, og hvorfor har du ikke udleveret papirerne til Landstinget?

Det er meget underligt, at I har kunnet handle sådan som I har gjort over for Landstinget.

Det kan jeg personligt ikke gå ind for.

Landsstyremedlemmet for Økonomi anfører i sit svarnotat, at man i Landsstyret på baggrund af sagen vedrørende Puisi A/S har besluttet, at Finansudvalgets medvirken i sådanne sager fremover skal sikres.

Hvad så med Landstinget?

En sådan besvarelse regner vi med fra Kandidatforbundet for at være for megen legen med sagerne, og for at hændelsesforløbet i en sag, der er så vigtig i samfundet, så har I givet Landstinget ukorrekte oplysninger.

Tak.

Så er det Otto Steenholdt udenfor partierne.

Otto Steenholdt, løsgænger

Det er beklageligt, at kræfterne ikke har kunnet samles ved behandlingen af en sag, som også i høj grad vedrører økonomien.

Og hvis Finansudvalget har fremsat sine kritikpunkter ud fra devisen om, at Landstinget skal have de nødvendige oplysninger ved at fremsætte forespørgsler til de enkelte landsstyremedlemmer, bl.a. med hensyn til at placere ansvaret og efterlyst nogle svar.

At Revisonsudvalgets arbejde kom så sent til Landsstyret viser, at de nødvendige ressourcer ikke har kunnet samles. Det er beklageligt.

Det er beklageligt, at Landsstyret har modtaget denne betænkning så sent med en så kort frist, og derfor ikke har haft mulighed for at undersøge denne betænkning nærmere.

Det er en sag, der er meget alvorlig, og derfor kan det ellers være nødvendigt at udskyde dette punkt, for at Landstinget kan få et fyldestgørende svar.

Lad mig i den forbindelse bemærke, at når vi nu engang bruger vore embedsmænd som maskiner som kan arbejde døgnet rundt, selv om de er meget trætte. Det er nok en af grundene til den sene besvarelse.

Under gennemgangen af nærværende betænkning stødte jeg på meget alvorlige spørgsmål som er stillet til Landsstyret, og har ellers nedfældet mine bemærkninger i forvejen med en massiv opbakning til Revisionsudvalget.

Da jeg så læste det sene svarnotat, må jeg indrømme, at mine synspunkter fik en drejning , og bliver nødt til at nedfælde andre bemærkninger.

Jeg har kritiseret Landsstyret for at ignorere deres repræsentanter i udvalgene, især med hensyn til Finansudvalget, idet dette udvalg til tider kan give afslag til Landsstyrets ansøgninger, selv om de ellers har flertallet.

Det samme gør sig gældende for Revisionsudvalget.

Da betænkningen blev udarbejdet i udvalget, kom man frem med kritikpunkter til Landsstyret med hensyn til ansvarsplaceringen.

Landsstyrekoalitionens repræsentanter har ellers mulighed for at afgive oplysninger videre til de andre medlemmer i udvalgene.

Det viser også, at Revisionsudvalget ikke har holdt samråd med landsstyremedlemmerne, hvor man ellers kan få bedre besvarelser fra landsstyrets side.

Jeg er tilfreds med besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Vi er nok blevet forvænt med regnskaber, der viser underskud, hvor vi med hensyn til regnskaber med overskud bliver forbavsede.

Jeg er meget tilfreds med et regnskab, der viser et overskud på 118 mio. kr.

Regnskabet er udarbejdet efter gældende retningslinier, og det viser retvisende tal, og på baggrund af disse, ser jeg også, at Revisionsudvalget indstiller over for Landstinget at vedtage regnskabet.

Med hensyn til boliger og ikke mindst med hensyn til vakantboliger, og det man betaler i forbindelse hermed, de er blevet (?) til at skulle kulegrave disse forhold. Og Landsstyremedlemmet for Økonomi burde færdiggøre et cirkulære vedrørende området.

Med hensyn til manglende betaling for vakantboliger under disse boligproblemer, vi har, kan man ikke gå ind for disse manglende betalinger.

Jeg er taknemmelig for, at landsstyremedlemmet er lydhør over for disse bemærkninger.

Debatten omkring edb er endnu ikke slut, det er ligesom om, at der er ved at ske noget i lighed med ”Amanda” i Danmark.

Der blev spurgt, hvem der er ansvarlig for edb-afdelingen. Vedkommende er blevet suspenderet.

Med hensyn til Udannelsesstøtteforvaltningen, anmoder Revisionsudvalget over for Landsstyret om nærmere undersøgelser.

Endvidere er det blevet oplyst, at der vil blive udsendt en rapport vedrørende Uddannelsesstøtteforvaltningen.

Med hensyn til anlæggelsen af en landingsbane i Qaanaaq. Hvis Revisionsudvalget har taget sig sammen til at holde samråd med Landsstyremedlemmet, så havde udvalget kunne få de oplysninger, de har behov for.

Allerede i maj 1999 har udvalget fået en oplysning om disse forhold, men disse oplysninger er ikke videregivet.

Jeg er forstående over for landsstyremedlemmet, idet han sagde, at der ikke er behov for at skulle placere ansvaret i denne sammenhæng.

Med hensyn til Great Greenland og Nunatta Ameerniarfia. Der er ikke noget at rafle om der, idet udvalget fremførte, at de ikke har haft disse behov, og at de ikke er sendt. De havde ellers haft mulighed for at gå videre med sagen, hvis de havde haft behov for disse oplysninger.

Med hensyn til kassationer i forbindelse med sælskind, så er der behov for at skulle løse problematikken. I den forbindelse kan vi tage udenlandske forhold med i betragtningen, hvor minkavlerne ikke uddelegerer (?) arbejdet til deres kvinder.

Det er blevet fremført, at garvningen(?) af sælskindene er skyld i den store kassation.

Man kan ellers fremsætte et forslag om, at man bare kan tage spækket fra og så indhandle skindet, således at Great Greenland sørger for resten.

Lad os etablere et skindindhandlingscenter i Nordgrønland. Her er klimaet en hjælp til formålet.

Jeg har ellers prøve på at fremsætte bemærkninger i forbindelse med Puisi A/S, men Landsstyret har gang på gang tilbagevist mine beskyldninger med henvisning til, at sagen er overgået til retsligt regi.

I denne forbindelse blev det sagt, at det kunne være risikofyldt at skulle garantere for Puisi A/S.

I besvarelsen kunne jeg se, at Landsstyret beklager, at de ikke har præciseret denne bemærkning.

Jeg mener til stadighed, at landsstyremedlemmet ellers burde have givet Landstinget ren besked, hvis han mente, at sagen var så risikofyldt.

Vi har også her i salen som medlemmer af Landstinget haft mulighed for at skulle anmode om uddybning af forholdene, selv om bl.a. virksomheden har gjort det klart for os, at de risikerede at komme i betalingsstandsning, hvis vi ikke garanterede.

Vores manglende undersøgelser medførte, at vi bemyndigede Landsstyret til at garantere Puisi A/S.

Vi hører gang på gang fejltagelser her i salen, og burde tage sagen til efterretning.

Med disse bemærkninger, går jeg ind for det fremførte og (?)

Så er det Revisionsudvalgets formand, Per Rosing-Petersen med et svar til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængers indlæg.

Tak.

Per Rosing-Petersen, Formand for Revisionsudvalget

Indledningsvis vil jeg gerne påpege, at jeg glemte at sige tak til de øvrige medlemmer af udvalget, fordi vi nok ikke var kommet frem til det fine resultat, vi har udført, hvis vi ikke havde haft et godt samarbejde i udvalget.

I denne forbindelse vil jeg også sige, at Revisionsudvalgets formål, det er at vurdere Landskassens regnskaber, og dette skulle gerne resultere i, at Landsstyret tager initiativ til at rette op på forholdene, og det mener jeg, at Landsstyret også har gjort, som vi også kan se, hvad der fremgår af Landsstyrets svarnotat.

Uden at komme ind på Josef Motzfeldts svarnotat vedrørende vores påpegninger, så bliver de alle besvaret i svarnotatet med forslag til, hvordan problemerne vil løses, og det siger jeg tak for som udvalgsformand.

Men til de enkelte partiers, Kandidatforbund og løsgængers bemærkninger, så siger jeg også tak til de faldende bemærkninger. Og skal blot erindre om, at jeg specielt har lagt mærke til, at Daniel Skifte i sit indlæg nævnte Disko.

Dertil skal jeg oplyse, at sagen også bliver behandlet i Revisionsudvalget (?) , hvorfor jeg selvfølgelig også giver en orientering til Landsstyret når dette sker.

Til Kandidatforbundet, Mogens Kleists bemærkninger vedrørende hans bemærkninger, så mener jeg vedrørende Puisi A/S, at han henviser til papirer, som er afleveret fortroligt til Revisionsudvalget, som bl.a. breve fra bestyrelsesformand.

Og det fremgår af vores Forretningsorden § 13, at sådanne fortrolige oplysninger ikke kan offentliggøres, og dette beklager jeg, at Mogens Kleist nævner i sit indlæg.

For så vidt angår vores betænkning og årlige(?) beretning, som vi beklageligvis har været lidt sen med, så har vi foreslået, at der sker ændringer i udvalgets forretningsorden, hvor der i den grønlandske, side 12, fremgår fremkrav som kræves for en ny revisionsordning.

Med disse korte bemærkninger skal også sige tak til Landsstyremedlemmet for Økonomis svar vores bemærkninger, og oplysninger om, hvordan problemer vil blive løst.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse af indlæggene.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Tak. Dette arbejde som begyndte under forårssamlingen har været behandlet som den bør behandles, og fra Landsstyrets side, vil jeg ikke mindst sige tak for, at Revisionsudvalget har påpeget de eventuelle mangler, der kan være i den gældende forretningsgang og regler. Og at vi på denne baggrund, at samtlige partier har vurderet udvalgets betænkning.

Eventuelle fejltagelser, uanset om de kommer fra Landsstyrets side, at hvis de ikke bliver påpeget, så kan udviklingen gå i den forkerte retning, og Landsstyret finder derfor dette helt på sin plads, og at vi bliver påpeget, hvis der er nogle mangler og fejl.

Jeg mener selvfølgelig også, at papirer der er blevet afleveret fortroligt, at dette selvfølgelig bliver taget op i Landstingets Formandskab, for at undgå at dette ikke sker fremover.

Blandt andet til det fremlagte vedrørende Revisionsudvalgets beretning, for såvidt angår det kommende år og deres ideer om deres arbejdsår, så glæder Landsstyret sig til, at deltage i debatten omkring en fremtidig revisionsordning.

Ikke mindst hvad angår udvalgets kompetence m.m. I denne forbindelse så vil dette utvivlsomt også have det til følge, at vi har en lov om Landsting og Landsstyre, hvor vores ansvarsområder bliver præciseret, ligesom vi også har en Budgetlov, vi har en Regnskabsbekendtgørelse som også vil have indflydelse herpå. Således er der behov for, at vi nøje samarbejde omkring en fremtidig revision af Landstingets revision.

Det primære som vi finder vigtigt er for det første, som alle påpeger, som også er påpeget af Revisionsudvalget er forholdene omkring vakantboligerne og vores udgifter dertil, som i år i løbet af de første 9 måneder allerede er kommet op på 37,9 mio. kr., hvor det sidste år har været på omkring 24 mio. kr. på årsbasis. Jeg mener, at dette er et alvorligt problem, og Landsstyret har allerede tidligt i år igangsat initiativer for at løse problemet, bl.a. i samarbejde med Nuuk kommunes kommunalbestyrelse.

Vi ønsker at etablere et centralt organ, hvor forholdene er blevet sådan, at der blandt direktoraterne har været konkurrence om at kunne tilbyde mest, vi har samme personaleboliger til rådighed som kommunerne, ligesom vi også skal konkurrere med virksomhederne, som også mangler personaleboliger til deres nye medarbejdere.

Blandt andet er årsagerne til, at det er blevet sådan er, at der under efteråret 1996, da den daværende Landsstyremedlem for Boliger dengang fremsatte ændringsforslag til boligforordningen, som resulterede i, at når vi mistede 100 medarbejdere, så fik vi kun 60 boliger, således at hvis vi afsatte 100 boliger, så fik vi kun 60 tilbage. Og på denne konto har vi hidtil fra 1997 mistet 400 personaleboliger, som skyldes en beslutning her Landstinget. Og dette er også den primære årsag til vores problem.

Vi har ført adskillige forhandlinger med kommunen, for at finde frem til en løsning, fordi ordningen koster mange millioner, og som måske kan resultere i, at vi år kommer til at bruge 50 mio. kr., som kunne bruges til bygning af nye boliger.

Vi havde ellers forventet, at vi kunne indgå en aftale med Nuuk kommune, men vi har erfaret fra pressen, at Nuuk kommune er imod vores forslag, det har vi ikke hørt noget om officielt, men Landsstyret har i deres finanslovsforslag for næste år foreslået, at der bliver bygget 84 personaleboliger næste år.

Ligesom aktieselskaberne som nu har omkring 250 bolignumre overtaget fra Staten, så har vi overfor dem allerede meddelt, at disse bolignumre i løbet af en 5-årig periode skal afleveres tilbage til Hjemmestyret, ved at de selv bygger personaleboliger. Ligesom et af vores forslag fra Landsstyrets side er, at for såvidt angår uddannelsessøgende, at vi har foreslået, at der bliver bygget boliger til uddannelsessøgende her i byen med plads til omkring 70 studerende. Ligesom kommunalbestyrelsen har planer, således at man også på denne måde kan lette lidt på presset på boligområdet.

Der er adskillige boliger i den almindelige boligmasse, der bliver beboet af studerende, og hvis i bygger boliger, så vil disse boliger kunne frigives, og hvis selskaberne også afleverer deres bolignumre. Og hvis vi har en ansøgning på 39 mio. kr. til andelsboligbyggeri, og hvis dette også bliver godkendt, som betyder omkring 100 boliger, som vil hjælpe på boligmanglen, så håber vi, at alt dette vil løse vores problemer.

Et andet problem der bliver påpeget er, for såvidt angår Revisionsudvalgets muligheder for direkte at kunne kontrollere aktieselskaberne. Der er nogle knaster ved dette, men for såvidt angår de hjemmestyreejede aktieselskaber i forbindelse med de selskaber, som man har indgået servicekontrakter med, så er dette muligt.

Og vi er fuld gang med at forny servicekontrakter, og i denne forbindelse vil enhver nyordning resultere i, at ihvertfald mindst hver halve år skal de afrapportere om, hvordan det går, som også påpeget af Kandidatforbundet, hvor man ønsker, at man opfylder de bestemmelser der er servicekontrakterne. Det forventer vi selvfølgelig og det er de enkelte direktorater, der har ansvar overfor, at man fører tilsyn med dette.

Hvis vi mener fra Landsstyrets side, at der er noget, så skal man være ret sikker på, at Landsstyret, vil tage initiativer.

Til Atassuts ordførers bemærkninger, og baggrunden for deres kritik var, at de i 1999 afsatte anlægsmidler, at de ikke er blevet brugt, at det er Landsstyrets skyld. Det kan selvfølgelig være tilfældet, men hvis de anlægsarbejder der bliver udført, de bliver lavet ud fra licitationer, men i forbindelse med licitation, så er kapaciteten begrænset. Og det har Landsstyret ikke indfyldelse på, fordi kapaciteten er begrænset til faktisk, at lave alt det vi har afsat i forbindelse med anlægsplanerne.

Det er ikke kun os der har anlægsplaner, det er også selskaberne der opfører anlæg, og dette har også lagt et stort beslag på anlægskapaciteten, således at konkurrencen har været meget stor indenfor bygge- og anlægssektoren. Også selvom vi ønsker, at alle vores bevillinger bliver brugt op, selvom vi også har haft tanker om, at for at bruge vores muligheder for, at udnytte dem fuldt ud, at vi en eventuelt også licitere boligbyggeri i udlandet.

Kapaciteten er begrænset, men på den anden side, så har vi også manglende muligheder for, at beskæftige grønlandsk arbejdskraft, så det er mange forskellige interesser, der er op mod hinanden.

For såvidt angår overskridelsen af diftsbudgettet på 6 mio. kr. som påpeget af Atassuts formand. I forhold til dette skal jeg sige, at det budget, at der er afsat 3,9 mia. kr. til driftsbudgettet, og det er set i forhold til dette, at driftsoverskridelsen kan ses, altså en 0,4 % overskridelse. Det er selvfølgelig beklageligt, men jeg mener ikke, at der er grundlag til at slå et stort brød ud af det.

Før i tiden blev sådanne ting løst ved en tillægsbevilling, således at Landstinget resultat var et nul. Men sidste år var sidste gang, at vi havde en tillægsbevilling, og vi har fra Landsstyret fundet det bedst, at hvis man har haft et merforbrug i driftsudgifterne på 0,4 %, så skal det selvfølgelig frem.

Atassuts ordfører påpegede fejl og påpegede blandt andet forholdene omkring skibet Disco, og nævnte også vakantboligområdet, som også var gældende, da Daniel Skifte var Landsstyremedlem, at vi må erkende, at ændringen af boligforordningen i 1996 har ramt os hårdt: Alle bør vide, at vi i forbindelse med Disco, 3. behandlingen af et finanslovsforslag, så drøftede man ikke dette i forbindelse med 1. behandlingen, hvor man ansøgte om 11 mio. kr. over en nat.

Det er rigtigt, at forholdene omkring Puisi og Disco og f.eks. omkring Apussuit m.m. er sket på baggrund af manglende grundlag, og vi vil selvfølgelig på baggrund af Revisionsudvalgets anbefalinger sørge for, at det vil vi ligge hindringer for, at det ikke sker fremover, at der ikke bevilget udokumenterede bevillinger på et så stort beløb over en nat. Vi mener overfor bestyrelsesmedlemmerne at påpege, at vi ønsker, at dette ikke fremover sker. Det er det stade som vi er i nu.

Daniel Skifte nævnte blandt andet at Great Greenland er blevet samfundets affald. Til Daniel Skifte, som Landstingsmedlem, så har du også været Landsstyremedlem, hvor vi alle ved, at skindindhandlingen ikke kun foregår i en del af landet og i en del af året. Enhver der har fundet en sæl kræver, at han eller hun skal kunne sælge sit sælskind, og der er omkring 40-50 indhandlingssteder i Grønland. Og det er der lokalt at skindene bliver vurderet, og jeg mener, at Great Greenland har haft mange problemer med det, og prøvet at finde løsninger, men der er hidtil ikke fundet en brugbar løsning på problemet.

Og jeg mener ikke, at hvis der er nogle der barer smider et skind ud, og så give skylden på det overfor Landsstyret, så mener jeg ikke, at der er grundlag herfor. Great Greenland driver skindindhandlingsstederne på baggrund af servicekontrakter mellem f.eks. KNI og private fanger, f.eks. lokalt.

Derudover har jeg også en rettelse til Daniel Skifte vedrørende ekstern revisionsrapport i sommers, da udvalget modtog rapporten, så blev vi spurgt om vi havde kommentarer til rapporten. Brevet stemplet 1. august blev besvaret 11. august fra Landsstyrets side, hvor jeg på Landsstyrets vegne meddelte, at vi på baggrund af en ekstern revisionsrapport, at Landsstyret ikke havde yderligere bemærkninger, fordi Landsstyret mente, at rapport en mentes at være retvisende, hvorfor Landsstyret ikke havde yderligere bemærkninger, sagt lidt firkantet.

Men som Daniel Skifte, hvis han havde læst vores brev af 11. august i år, så burde han også her fra denne talerstol have præciseret, at ekstern revisionsrapport har påpeget, at der har været taget politisk stilling den 11. oktober, hvor intern revision vurderer, at der er blevet taget en politisk beslutning.

Men vi afsluttede også vores brev af 11. august med, at hvis Revisionsudvalget mener, at have behov for yderligere oplysninger og yderligere samtaler, så er Landsstyret selvfølgelig klar, ligesom Landsstyret vil kommentere sagen yderligere, hvis udvalget skulle ønske det. Og et sådan brev har du som udvalgsmedlem selv fået, og derfor kan du ikke sige, at Landsstyret ikke har ville kommenteret rapporten. Jeg mener, at vi må være mere ærlige og tale sandt fra talerstolen.

For såvidt angår Great Greenland, så vil Landsstyremedlemmet for Sælskind kommentere det, det forventer jeg fra hans side, men der er fremsat flere ønsker, for såvidt angår Great Greenland, så vil jeg gerne kommentere fra Landsstyrets side, at man fra Landsstyrets side allerede har taget initiativer og forventer at holde møder med repræsentanter for Great Greenland efter denne samling.

Til Inuit Ataqatigiits bemærkninger vedrørende servicekontrakter med aktieselskaberne og vores kontakter dertil, og Revisionsudvalgets muligheder for at fører øget kontrol, så har jeg allerede besvaret dette. Og for såvidt angår vakantboliger, så er dette allerede blevet besvaret, ligesom Kandidatforbundets bemærkninger om et huslejeloft, så er vi i gang med dette, og vi havde ellers forventet, at vi kunne få en snarlig aftale på området, men dette er hidtidige ikke lykkedes. Men til trods af det også for at imødekomme Otto Steenholdt, så vil der i november fremkomme et cirkulære om løsning af problemet.

Endelig vedrørende anlægsfonden og Mogens Kleist spørgsmål herom med anmodning om en forklaring, så var Mogens Kleist med til at vedtage Budgetloven, som jo har været gældende halt og fuldt ud efter 1. januar 2001, så fremgår det der, at der til forårssamlingen vil fremkomme en redegørelse og status for anlægsfonden. Det fremgår af loven, og dette vil ske under vores forårssamlingen år 2001, og hvidsvi skal arbejde på baggrund af de love, som vi har vedtaget, så må hr. Mogens Kleist fra Kandidatforbundet vente lidt.

For såvidt angår de almindelige bemærkninger vedrørende Great Greenland og Kandidatforbundets bemærkninger herom og at Grønlands Skindindhandling, Great Greenland, Great Greenland A/S og forholdene omkring de 3 virksomheder. Under og efter generalforsamlingerne, så har man besluttet, at deres regnskaber bliver opsplittet, således at de bliver skarpt adskilte, og det er allerede overfor Landsstyret meddelt, at der er sket nu.

Og for såvidt angår de 842 sælskind som bliver efterlyst, så forventer jeg at Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer ind på dette.

For såvidt angår Puisi A/S, indledningsvis skal jeg sige, at selvfølgelig er det sådan, at Landsstyret må erkende, at i forbindelse med arbejdet omkring garantistillelsen, og selskabets anmodning, da vi bragte dette frem overfor Landstinget, så kunne vi nok have forklaret forholdene, men det må jeg erkende, at det har vi erkendt.

Men vi havde forventet at tekstanmærkningen havde været så klar, at pågældende finansieringsinstitut havde ikke godkendt ansøgningen om Puisi A/S=s låneansøgning, fordi man mente, at det var for risikabelt, hvorfor man for at være på den sikre side havde anmodet om en garanti fra ejerne, selvom Hjemmestyret kun ejer 28 % af aktierne i Puisi A/S.

Men da vi havde Landskassen som baggrund, så henvendte man sig overfor os, for at anmode om en garanti for en låneansøgning, og dette har vi været tilfredse med fra Landsstyret side, fordi vi overfor Puisi A/S og som anmodet også fra Finansudvalget ikke kunne få de ønskede oplysninger.

At sige at man havde søgt hemmeligholdt noget, men så har problemet været, at fra september 1999 til februar 2000, at hvis de budget som var blevet skrevet ned på et papir på 20 linier, hvis jeg havde fremlagt det, så mener jeg ikke, at grundlaget for beslutning havde været bedre.

Vi lyver ikke når vi siger og har sagt, at de penge vi skulle investere var i et meget risikabelt projekt. Og på dette grundlag, så mener jeg, at det er her baggrunden for vores beslutning lå, og hvad Atassuts ordførens indlæg også kan dokumentere, det var, at hvis det ikke var markedsmæssigt forsvarligt, så må vi tage risikoen. Hvor i dengang da vi vurderede sagen, og Landstinget godkendte, at man skulle bemyndige Landsstyret til, at afgive en garant på 12 mio. kr.

Dengang erkendte Landstinget også, at det var et meget risikabelt projekt, hvor man kunne risikere, at tabe alle pengene. Det er meget beklageligt, at sagen har udviklet sig sådan, og at vores forsøg på at rede et selskab på vej ned er mislykkedes Ved betalingsstandsning. Så er det sådan, at man får mulighed for at rekonstruere et selskab, hvor det ikke er sådan, at man slukker for det hele, bare fordi der bliver meddelt betalingsstandsning. Efter en betalingsstandsning, så får et selskab mulighed for at rekonstruere, og det var på baggrund af de få oplysninger, som vi havde modtaget, at Landsstyret tog initiativ til en ansøgning om tillægsbevilling, som Landstinget godkendte.

Der var efterfølgende ikke efterlysning om Finansudvalgets krav, ikke mindst i forbindelse med 3. behandlingen, der var ikke nogen der nævnte dette med et ord ved 3. behandlingen. Set i bakspejlet, så er det også beklageligt for Landsstyret, men på trods af det i forbindelse med denne debat og for såvidt angår Landsstyrets initiativer og lovninger, så står Landsstyret fuldt og fast på, at vi ikke fremover vil se sådanne initiativer i fremtiden, som bl.a. Disco og Puisi-sagen, det skal vi søge at videst muligt at undgå.

Og med disse bemærkninger siger jeg på Landsstyrets vegne tak til de fremførte bemærkninger, og til indstillingerne om godkendelse af regnskabet, så siger jeg mange tak for det.

Næste taler er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

M.h.t. anlæggelse af landingsbane i Qaanaaq, så undrer jeg meget meget over Atassuts udtalelser der går ud på, at vi har gjort noget ulovligt.

Vi har på intet tidspunkt og på ingen måde gjort det. da opgaven skulle startes var daværende Landsstyremedlem Daniel Skifte på et landsstyremøde 28. maj 1999 skulle opgaven opstartes, og først 1. januar 1999, der skulle Landsstyret betale, og det er efterfølgende pågældende entreprenør der selv betalte opgavens udførelse. De nævnte 646.000 er indeholdt i de 1 mio. kr.

Og det virker meget underligt, at Daniel Skifte som Landsstyremedlem på daværende tidspunkt ikke kan erindre noget om det.

Daniel Skifte, Atassuts ordfører.

Inden jeg udtaler mig, så skal jeg komme med en kommentar til den sidste taler. Revisionsudvalgets spørgsmål, det er dem, vi har gået ud fra, og foretaget de forskellige undersøgelser, og derfor bør der ikke være en personlig præget debat.

Atassut og Kandidatforbundet vil foreslå, at under henvisning til § 51 i Landstingets Forretningsorden skal Atassut og Kandidatforbundet fremsætte et forslag om, at Landstinget overgår til næste punkt på dagsordenen.

Forslaget er begrundet i mistillid til Landsstyremedlemmet for Erhverv hr. Simon Olsen. Forslaget om overgang til næste punkt på dagsordenen begrundes som følger: Af Revisionsudvalgets betænkning fremgår det, at Revisionsudvalget forgæves har søgt at indhente en række oplysninger vedrørende Great Greenland og Grønlands Skindindhandling fra Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Blandt andet har Revisionsudvalget forgæves forsøgt at indhente i citat start ”konkrete oplysninger om en markant lønudgift forbundet med benyttelse af en tidligere medarbejder”, citat slut i Great Greenland. Det er Atassuts og Kandidatforbundets opfattelse, at Landsstyret har pligt til at besvare spørgsmål fra Landstinget og i særdeleshed spørgsmål fra Landstingets Revisionsudvalg.

I § 17 stk. 2, 1. punkt i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret bestemmes det således, at Revisionsudvalget til brug for sit arbejde kan rekvirere det fornødne materiale, bilag, rapporter m.v. fra den regnskabsførende myndighed.

Revisionsudvalgets virksomhed udøves i hele Grønland i Hjemmestyrets interesse, og Landsstyret bør loyalt bestræbe sig på, at imødekomme konkrete anmodninger fra udvalget. Landstinget kan ikke have tillid til et Landsstyremedlem som forsøger at sætte sig ud over pligten til på Revisionsudvalgets anmodning, at stille informationer til rådighed for udvalget.

M.h.t. forretningsordenens § 51 og til § 5 stk 2 i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret skal Atassut og Kandidatforbundet derfor foreslå, at Landsstyremedlemmet fritages for resten af valgperioden.

På vegne af Kandidatforbundet Mogens Kleist, på vegne af Atassut Daniel Skifte, undertegnede.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Inden vi går videre, så skal jeg citere § 51 som siger: At et forlag til overgang til næste punkt på dagsordenen begrundet med motiveret mistillid til Landsstyret eller til et enkelt Landsstyremedlem, skal det for at kunne behandles have en naturlig tilknytning til den behandling som foregår. Stk. 2. Et sådan dagsordensforslag kan dog ikke stilles under Landstingets åbningsdebat.

På baggrund heraf foreslår Landstingets Formandskab, at vi holder en pause, og hvis det kan lade sige gøre til kl 17.00.

Mødet afbrudt.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Vi fortsætter mødet.

Det er dagsordenspunkt 67; Landskassens Regnskaber og revisionen af regnskabet, som vi fortsætter.

Først skal jeg nævne, at jeg citerer igen Atassut og Kandidatforbundets mistillidsvotum som siger:

Atassut og Kandidatforbundet har under henvisning til Forretningsordenens § 51 fremsat forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen vedrørende midtillidsdagsorden af 25. oktober 2000.

Forslaget har følgende ordlyd: Under henvisning til § 51 i Landstingets Forretningsorden skal Atassut og Kandidatforbundet fremsætte forslag om, at Landstinget overgår til næste punkt på dagsordenen.

Blandt andet har Revisionsudvalget forgæves forsøgt at indhente i citat ”konkrete oplysninger om en markant lønudgift forbundet med benyttelse af en tidligere medarbejder”, citat slut i Great Greenland. Det er Atassuts og Kandidatforbundets opfattelse, at Landsstyret har pligt til at besvare spørgsmål fra Landstinget og i særdeleshed spørgsmål fra Landstingets Revisionsudvalg.

Underskrevet på vegne af Kandidatforbundet Mogens Kleist, og på vegne af Atassut Daniel Skifte.

Efter Forretningsorden skal der uden forhandling straks foretages afstemning om forslaget. De der stemmer for Atassut og Kandidatforbundets forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen bedes rejse sig. 10.

De der stemmer imod Atassuts og Kandidatforbundets forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen bedes rejse sig. 19. De der hverken stemmer for eller imod Atassuts og Kandidatforbundets forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen bedes rejse sig. 1.

I henhold til forretningsordenen er forslaget om overgang til næste dagsordenspunkt nedstemt.

Et flertal af partierne ønsker, at behandlingen af Revisionsbetænkningen, at Revisionsbetænkningen bliver godkendt. Jeg beder de medlemmer der stemmer for godkendelse af Landskassens Regnskaber for 1999 om at rejse sig. 31. Samtlige medlemmer. Samtlige medlemmer godkender Landskassens Regnskaber 1999.

Grønlands Landsting

Punkt 67

Godkendelse af Landskassen regnskab for 1999.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 67-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling