|
Dagsordenspunkt 73-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
18. mødedag, tirsdag den 31. oktober 2000
Det er et spørgsmål, der er stillet af Landstingsmedlem Lars Karl Jensen.
Lars Karl Jensen, spørgsmålstiller, Siumut.
I henhold til Landstingets forretningsorden har jeg i henhold til §36 stk.2 stillet følgende spørgsmål til Landsstyret.
I efteråret 1999 blev der afholdt et rejeseminar for erhvervsfiskere og kommunale myndigheder i Diskobugten, hvor hele seminaret klart signalerede, at der er et misforhold mellem kapaciteten på rejefabrikkerne i Ilulissat og Aasiaat og de landede fangster. Der blev endvidere fremsat ønske fra deltagerne på seminaret om, at der bør være tre rejefabrikker i Diskobugten.
Med udgangspunkt heri stiller jeg spørgsmål til Landsstyret, om hvilke planer Landsstyret har for at realisere ønskerne fra seminardeltagerne.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Svar til Hr. Landstingsmedlem Lars Karl Jensen.
De har til Landsstyret fremsendt spørgsmål om hvilke planer Landsstyret har for at realisere ønskerne fra rejeseminaret i efteråret 1999, hvor der blev givet udtryk for, at der bør være tre rejefabrikker i Diskobugten. Som begrundelse for Deres spørgsmål har De anført, at seminaret klart signalerede, at der er et misforhold mellem kapaciteten på rejefabrikkerne i Ilulissat og Aasiaat og de landede fangster.
Deres spørgsmål er af Landstingets Formandskab henvist til skriftlig besvarelse.
Indledningsvis skal jeg præcisere, at Landstinget i 1997 vedtog kapacitetstilpasningsplanen, som blandt andet indebar, at rejefabrikkerne i Qeqertarsuaq og Qasigiannguit skulle lukkes, og at der dermed kun skulle være to rejefabrikker i Diskobugten. Erstatningen for de lukkede rejefabrikker, en frillefabrik i Qeqertarsuaq og hellefiskefilet- og frillefabrik i Qasigiannguit, er på nuværende tidspunkt i funktion.
For det andet skal jeg meddele, at Landsstyret før sommeren 2000 udstedte en bekendtgørelse, som gjorde det muligt for kystnære rejefiskere, som var ved at opfiske dere rejekvoter, at søge om ekstra tillægskvoter. Landsstyrets formål med denne fleksible ordning var at den kystnære rejekvote på 30.891 tons kunne opfiskes. Den kystnære rejekvote i 1999 var også på 30.891 tons, hvilket dog ikke blev opfisket. Som følge af dette, forhøjede Landsstyret den havgående rejekvote med 2.000 tons.
Indtil slutningen af september i år har de kystnære rejefiskere landet 24.344 tons rejer mod 20.964 tons på samme tidspunkt sidste år. Såfremt fiskeriet går godt i årets sidste 3 måneder, er der stor sandsynlighed for at kvoten for det kystnære rejefiskeri på 30.891 tons kan opfiskes i år. Dette viser, at Landsstyrets initiativ har haft en positiv indflydelse.
Mit landsstyreområde har videresendt Deres spørgsmål til Royal Greenland A/S, som meddeler at de ikke har aktuelle planer om ændring i den nuværende indhandlings- og produktionskapacitet på rejefabrikkerne.
Royal Greenland A/S oplyser, at rejefiskeriet i år gennemgående har været væsentligt bedre end tidligere år, og dette måske har ført til, at fiskerne har følt de nødvendige korte stop for vedligehold af teknik og bygninger mere generende end de tidligere perioder.
Jeg må indrømme, at selvom man kan være tilfreds med ordningerne i 1999 og i år med hensyn til de kystnære rejekvoter, er der til tider stadigvæk problemer med indhandlingen af rejer. Disse problemer skyldes bl.a. for stor tilførsel af råvarer, mangel på arbejdskraft, kasser og is.
Såfremt man konkluderer på ovennævnte redegørelse, kan de nuværende rejefabrikker tage imod hele den kystnære rejekvote.
Med udgangspunkt i den nuværende kvotestørrelse, må en evt. forhøjelse af antallet af rejefabrikker derfor være yderst gennemtænkt, og man må her være opmærksom på om kvoterne forhøjes, nedsættes eller om der laves en anden ordning.
Lars Karl Jensen, spørgsmålsstiller, Siumut.
Jeg siger mange tak for Landsstyremedlemmets svarnotat. Jeg har fundet det vigtigt, at de ønsker, der er fremkommet på nærværende seminar blev taget op og vurderet i Landsstyret også overfor de deltagende parter dengang.
Da vi ikke skal debattere på baggrund af spørgsmål til Landsstyret, så har jeg en ganske kort kommentar til svaret, og så håber jeg, at de problemer, som fiskerne møder f.eks. de problemer der nævnes med for store tilførsler af råvarer, mangel på arbejdskraft m.m. at disse ikke resulterer i at fiskerne får svært ved at følge med i terminerne, og at man ser disse problemer løst.
Jeg siger tak for besvarelsen.
Således er behandlingen af punkt 73 færdig.