|
Dagsordenens punkt 05-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Bendt Frederiksen, Landstingsformand:
For nogle år siden blev der her i Landstinget fremsat
et forslag om at få en af myndighederne godkendt nationalsang for det grønlandske
folk. Under debatten blev det nævnt, at "Nuna asiilasooq" også kunne
betragtes som værende egnet til nationalsang.
Imidlertid ønskede Landstinget, at interesserede
skulle gives mulighed for at fremkomme med alternative forslag til nationalsang
for det grønlandske folk.
Imidlertid gav man ikke samtidig sangskrivere og
komponister, der måtte komme med forslag retningslinier for, hvordan tekst og
melodi skulle udarbejdes.
Herefter blev der indsendt otte forslag til en
nationalsang. For nøje at foretage en af disse tog tidligere formand for
Landstinget, nemlig Lars Chemnitz - efter at være fratrådt som
Landstingsformand - som personligt interesseret initiativtager og udpegede et
landstingsmedlem til sammen med sig at foretage vurdering af egnede nationalsange,
som så skal fremlægges for Landstinget. Denne person er landstingsmedlem og
musikinteresseret, som også ærer den nationale identitet, nemlig Jonathan Motzfeldt.
Disse to har sammen med Nuuks to organister gennemgået forslagene til
nationalsange.
Den foreløbige vurdering skete i løbet af
efteråret 1991. Denne vurdering skete i midten af en tid, hvor den grønlandske
sangbog var under genoptrykning, hvorfor det havde været meget ønskeligt at
optage den nye nationalsang i den genoptrykte sangbog.
Denne gruppe vurderingstagere har ment, at
antallet af forslag til en ny nationalsang ikke er tilstrækkeligt, hvilket man
også har orienteret mig om.
Derfor har initiativtageren og jeg været enige
om, at vi gennem medierne her i landet endnu engang giver mulighed for at
indsende yderligere forslag. Dette har vi meddelt offentligheden.
Efter offentliggørelsen modtog vi yderligere ét
forslag. Dette forslag har jeg givet videre til initiativtageren, med følgende
begrundelse: Nogle af forslagene til en nationalsang har det lokale sangkor
"NIPE" øvet sig på og indspillet til senere radioudsendelse i KNR. I
den forbindelse kan jeg også lige nævne, at Lars Chemnitz også deltager i
sangkoret som medlem.
Derudover har Landsstyremedlemmet for Kultur,
Undervisning, Uddannelse og Arbejdsmarked modtaget et brev vedrørende
nationalsangen fra een af borgerne her i landet. Dette brev er lagt som bilag og
givet til Landstingets medlemmer.
Indtil i dag synger vi grønlændere "Nunarput
utoqqarsuanngoravit" som vor nationalsang. Som alternativ hertil synger
vi også "Nuna asiilasooq", også som en nationalsang.
Som nævnt i det foregående, har sangkoret "NIPE"
indspillet to af forslagene til en nationalsang på bånd, med henblik på gennem
radioudsendelse at lade dem høre af befolkningen. Fornylig orienterede
tidligere radiomedarbejder Juaaka Lyberth mig om, at indspilninger til en
hilsen til Grønland fra Danmarks Radio af "Nunarput utoqqarsuanngoravit"
samt "Nuna asiilasooq" nu bliver overført til CD, for på den måde at
tage dem med i vurderingen af en kommende nationalsang.
På baggrund af de her rejste forhold har det ikke
været muligt at fremkomme med en redegørelse til Landstingets efterårssamling
1991 om en kommende nationalsang.
Men hvorom alting er, så kan man ikke i det
uendelige arrangere en konkurrence om en kommende nationalsang, især taget i
betragtning vigtigheden af en nationalsang samt for at holde interessen for en
nationalsang ved lige. Jeg skal derfor anmode Landstinget om at tage stilling
til følgende spørgsmål:
For det første: Er det Landstinget alene, der
skal tage stilling til en kommende nationalsang?
For det andet: Er det den grønlandske befolkning,
der skal tage stilling til en kommende nationalsang? Såfremt det bliver denne
fremgangsmåde der skal anvendes, hvorledes skal det i så fald ske?
Endelig kan jeg nævne, at det danske folk ligesom
har to nationalsange; en der er tilegnet Dronningen, og en anden der betragtes
som nationalsang.
Jeg indstiller, at Tinget tager stilling
vedrørende dette punkt.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Siumut-gruppen har følgende bemærkninger til den
fremsatte redegørelse for nationalsangen:
Der er givet mulighed for at fremkomme med
forslag til en ny nationalsang for det grønlandske folk, hvortil der er
indkommet otte forslag. Vi skal fra Siumutgruppen inderligt takke de otte, der
har forfattet og komponeret de indsendte forslag.
Vi, dagens grønlændere, har altid følt, at vi i
ærbødighed skal tjene vort folk - også de, der har fået alderdommens grå hår.
Vi har således fra barnsben følt, at vi havde en nationalsang, og denne følelse
har ligesom tvunget os til rørthed, når Nunarput utoqqarsuanngoravit spilles i
radioen af dygtige symfoniorkestre.
I Siumutgruppen mener vi, at det grønlandske folk
allerede har en nationalsang, og at der kun er behov for at vedtage en lov
herom.
Med disse ord vil vi foreslå, at den grønlandske nationalsang
kommer ud til en folkeafstemning, og at der skal stemmes om følgende to sange,
nemlig:
1. Nunarput utoqqarsuanngoravit og
2. Nuna asiilasooq
Såfremt vort forslag om folkeafstemning vedtages
vil Siumutgruppen indstille, at afstemningen foretages i forbindelse med
næste kommunevalg.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Atassut og Issittup Partiia tager redegørelsen
til efterretning og tager følgende stilling til det af Formanden rejste
spørgsmål:
Vi er enige med Formanden i, at man ikke i det
uendelige kan arrangere en konkurrence om en kommende nationalsang. Derfor
mener vi, at der må tages stilling til spørgsmålet på grundlag af de hidtil
modtage forslag, eller de der er udvalgt til offentliggørelse.
Selvfølgelig kan vi sige, at sagen er af så
vigtig karakter, at vi ikke bør forhaste os med afgørelsen. Alligevel
er det et par år siden at sagen blev rejst ved
forslag af landstingsmedlem Otto Steenholdt i sin nuværende form.
De i Formandens redegørelse nævnte forslag er
blevet præsenteret i radioen. Men efter den tid er der kommet endnu et
forslag. Derfor mener vi, at vi skal lukke af for nye forslag. Ellers kan vi
blive ved i det uendelige.
Derfor skal Atassut og Issittup Partiia foreslå,
at vi får præsenteret dem vi har, og beder befolkningen om tilkendegivelser,
som kan danne grundlag for Landstingets stillingtagen ved valg af
nationalsangen. Hermed er de stillede spørgsmål alle besvaret.
Landstinget skal tage beslutningen. Befolkningen
er med til at tage beslutningen med deres tilkendegivelse om, hvilken sang de
foretrækker. Dermed har vi fulgt de demokratiske principper.
Endvidere skal vi anmode Formandskabet om at
sørge for en orientering af befolkningen og indhente reaktioner fra
befolkningen, så Landstinget kan komme til afgørelse under efterårssamlingen.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Som Formanden for Landstinget har nævnt, så blev
der for et par år siden fremsat et forslag om at vi skal have officiel nationalsang
her i Grønland. Baggrunden for forslaget har været, at vi har to, som vi
opfatter som en slags nationalsang, nemlig "Nunarput
utoqqarsuanngoravit" og "Nuna asiilasooq". Meningen er så, at én
af disse to skal godkendes, og det er jo en ting som også berører vores
følelser. Det samme har også været tilfældet, da vi i sin tid skulle vælge et
flag, og det er jo et symbol for os som et folk her.
Vi vil gerne her prøve på at komme med en
forklaring på, hvorfor vi kan have to nationalsange.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at "Nunarput
utoqqarsuanngoravit" er højtidelig og passer til officielle lejligheder,
medens Nuna asiilasooq passer til når vi samles og synger.
Når vi lægger vægt på vores egen identitet, så
lægger vi også stor vægt på, at vi bor her i dette land. Og dette store,
udstrakte land har vi jo valgt at bo i, således at vi også kan vise over
omverdenen, at vi gerne vil bo over hele Grønland, idet det jo er vort land, og
gerne vil bevise overfor de andre, selv om der er nogle andre udefra kommende,
som gerne vil have suveræniteten overfor landet, idet vi jo også i vores sang
"Nuna asiilasooq", der siger vi også, hvor sangen slutter med
"det er vort land".
I den anden synger vi også "det er umuligt
nu længere at dvæle i ro, kalaallit stand up dit ..... i møde".
Ser man på den franske nationalsang, så lægger de
også vægt på deres egen vægt. Og englænderne, hvor de også nævner evnen til at
komme ud på de store oceaner. Så sammenligner vi os med de andre lande, så kan
vi kun være stolte over de nationalsange vi har, idet vi jo heller ikke har
elementer af nedsættende karakter.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi selv skal
bestemme, hvilken nationalsang vi gerne vil have. Det afhænger jo også meget af
den situation vi netop befinder os i, når vi synger enten den ene eller den
anden. De to sange er skrevet og komponeret af Jonathan Petersen og Henrik
Lund, men disse kan måske blive erstattet, når den yngre generation måske får
evnen til at komponere en ny, hvis og såfremt de får evnen til det.
Jeg vil blot slutte mit indlæg med at sige, at
det er dejlig at være grønlænder, og at landet altid er Grønlands.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat, Centerpartiet, konstaterer, at
den foreløbige vurdering skete i løbet af efteråret 1991. Denne vurdering
skete i midten af en tid, hvor den grønlandske sangbog var under genoptrykning,
og det havde været meget ønskeligt at optage den nye nationalsang i den
genoptrykte sangbog.
Vi konstaterer ligeledes, at vurderingstagerne åbent
har ment, at antallet af forslag til en eventuel ny nationalsang ikke er
tilstrækkeligt. Det har ikke været muligt at fremkomme med en redegørelse til
Landstingets efterårssamling 1991 om en kommende nationalsang.
Akulliit Partiiat mener, at nok har vi et
repræsentativt demokrati, hvor folkevalgte på vegne af deres vælgere må tage
stilling til sager. Men her har vi oplagt et samfundsspørgsmål, hvor
befolkningen selv må være med til at vælge. Det kunne for eksempel ske i
forbindelse med kommunevalget i 1993.
Landstingsformanden:
Jeg takker for de klare svar, der er fremkommet
og jeg har bemærket mig, og konstateret, at der er ønske om at man skal høre
befolkningens ønsker.
Partiet Siumut og Akulliit Partiiat har klart sagt,
at man i forbindelse med kommunalvalget i 1993 må sende sagen til
folkeafstemning, således at den grønlandske befolkning gennem denne
folkafstemning får mulighed for at ytre deres ønske om, hvilken nationalsang de
foretrækker.
Atassut har specielt sagt, at de har ønsket at
det må være Landstinget, der træffer en endelig afgørelse efter folkeafstemningen.
I forbindelse med min redegørelse har jeg ikke
selv sagt noget om hvad jeg personligt mener, idet jeg ikke ønskede at påvirke
holdningerne i egenskab af mit formandskab.
Jeg vil gerne komme med følgende, som jeg har
ytret i andre sammenhænge, at det er et meget vigtigt spørgsmål, som det
grønlandske folk selv må træffe beslutning om.
Jeg konstaterer, at der er ønske om at sagen går
videre på den måde som det er fremsagt. Og da der altid er tale om udgifter i
forbindelse med valg og afstemninger, så kan vi jo ikke se de økonomiske
konsekvenser af en eventuel folkeafstemning. Så fra Formandskabets side tager
vi de meninger der er fremsat til efterretning, således at man satser på en
folkeafstemning i forbindelse med kommunevalget.
Hvis Landstinget er enig heri, så kan vi
fortsætte sagen på den måde. Der er ingen imod konstaterer jeg.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Selvfølgelig kan man træffe afgørelser på
forskellige måder, og vi har også under vores drøftelse i gruppen nævnt den
mulighed, som man her har nævnt, at der skal være folkeafstemning i
forbindelse med kommunalvalget i 1993. Men vi mener, at der har været ført så
mange drøftelser om dette spørgsmål, at beslutningen bør træffes tidligere.
Man har jo allerede forhørt sig hos befolkningen,
idet jeg under mit formandskab har modtaget forslag med et antal på ca. 50.
Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte jo, at der
ikke er noget i vejen for at man har to nationalsange. Det er vi ikke enige i.
Hvis vi kender begge, så er det i orden, når vi bruger dem i Grønland. Men vi
er jo en del af verdenssamfundet, så de andre nationers befolkninger bør også
vide, hvilken nationalsang vi præsenterer os med. Derfor mener vi, at vi bør
have én nationalsang, som så kan besluttes gennem en folkeafstemning eller ved
landstingsbeslutning.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Når vi synger enten en sang eller en salme, så
lægger vi vægt på melodien i det og hvor kønt det lyder. Derfor har vi også,
hvis grønlænderne blev spurgt, hvilken julesalme de foretrækker, så er jeg
sikker på at de vil sige, at det er "Guuterput". Det er den salme,
som menigheden foretrækker.
Der er jo en masse sange, som vi identificerer os
med, med hensyn til vores nationalitet. Når Landstinget holder gudstjeneste
umiddelbart før efterårssamlingen, så har vi også en salme, som Landstinget
altid synger til sidst, og det er den jeg identificerer Landstinget med.
Jeg er ikke så tryg ved, hvis vi skal holde en
afstemning om enten det ene eller det andet. Så vil det også berøre følelserne
meget kraftigt. Det var et spørgsmål om at give nogle retningslinier for, i
hvilken anledning man skal synge. Enten det ene eller det andet.
Jeg kender ikke nogle lande, som decideret har en
lovgivning omkring hvilken sang man skal have som nationalsang. Det er jo én
som folk har i deres egne følelser. Og det vil være udemokratisk overfor et
folk at sige, hvilken der er nationalsangen.
Hvis vi skal have en afstemning, så må der være
tre muligheder for afstemning. Nemlig om det skal være den ene eller den
anden, eller om det skal være begge to, der skal opfattes som vores
nationalsange. Så vi vurderer ikke selve afstemningen som noget værdifuldt,
idet folk jo, ud fra deres egne følelser lige netop den dag har behov for at
synge, uanset om det er den ene eller den anden.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Det vi er i færd med at debattere her berører
folket i meget høj grad, og vi er alle sammen meget spændt på udfaldet. Men
det er ligesom om den foreslåede afstemning, og hvis vi skal stile efter
afstemningen, så mener jeg ikke, at det er helt korrekt ramt.
Det jeg mener er, at uanset hvad befolkningen
siger, så må vi tænke på befolkningen. Derfor er jeg mere enig med Landstingets
formand i, at vi bør vente til efteråret, således at lige kan vende
spørgsmålet endnu en gang.
Jeg kan mærke, at der ikke er 100 %'s enighed her
i salen. Derfor bør vi også lige vende tankerne endnu en gang, således at vi
kan tage punktet op igen til efterårssamlingen.
Jeg skal derfor fra Siumuts side indstille, at vi
venter til efterårssamlingen, og således følger Landstingsformandens
indstilling.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Som fortsættelse af Jonathan Motzfeldt kan jeg
blot nævne, at jeg ikke mener, at vi bør forhaste os. Vi debatterer her, som om
vi ikke har en nationalsang. Når vi skal synge om vores kærlighed til vores
land, så synger vi "Nunarput utoqqarsuanngoravit". Jeg mener, at når
vi synger om vores kærlighed til landet her, så har vi også en anden, som i høj
grad udtrykker vor kærlighed til vort land. Debatten her bør kunne fortsætte,
og den debat har også været ført meget længe, og til trods for den lange
periode, så er det meget få forslag, der har været lagt frem. Det viser jo også
hvor svært det er at lave en nationalsang. Det er en lang proces, som vi ikke
bør forhaste os med. Hvis vi skal gøre nationalsangen officel, så bør vi have
et bedre beslutningsgrundlag.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Aqqaluk Lynge har udtalt, at der er andre
samfund, der ikke har truffet afgørelse om nationalsange. Forskellen ligger i,
at deres nationalsange er blevet til over en årrække. Men vi er fremkommet med
vores forslag, fordi vi har
Vi er fremkommet med vores forslag fordi vi har
haft vort Hjemmestyre i så kort tid, og jeg gentager, at vi ønsker at der kun
bør være en enkelt nationalsang.
Landstingsformanden:
Jeg konstaterer man ønsker, at vi ikke forhaster
os, og der er ønsker om, at vi tager spørgsmålet op igen til
efterårssamlingen, og i princippet er man ikke uenige. Nogen mener, at
samfundet selv bør træffe afgørelsen, og nogen mener at Landstinget bør
træffe afgørelsen.
I det videre arbejde med sagen bør det mere klart
fremgå, hvordan vi skal tage stilling til spørgsmålet. Ud fra det der er
fremlagt, må man jo konstatere, at både Nuna Asiilasooq og Nunarput Utoqqarsuanngoravit
sikkert ikke kan
udkonkurreres, men på grund af for kort tid har
vi ikke kunnet fremkomme med nye forslag.
Jeg må konstatere, at vi kan tage spørgsmålet op
senere, når vi har yderligere oplysninger. Så kan vi vende tilbage til sagen.
Jeg har et ønske om, at man kommer med tydeligere
tilkendegivelser. Nogen mener jo at befolkningen må træffe afgørelsen,
mens andre mener at det er Landstinget.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil kort komme med et svar til Lars Chemnitz.
Selvstændige samfund og nationer drøfter altid spørgsmålene om deres nationalsange,
for eksempel; Frankrigs "Marseillaisen", hvor teksten handler om at
slå folk ihjel og komme til våben med videre.
Der er ønsker om at teksten der bliver ændret
således, at den er mere menneskeligvenlig. Så det var nok en god ide, hvis
pågældende person deltog i debatten i Frankrig om det spørgsmål.
Otto Steenholdt, Atassut:
Da vi i sin tid debatterede herværende spørgsmål,
så var grundlaget det, at den samlede grønlandske befolkning ikke har valgt
hverken den ene eller den anden nationalsang, men fået den påduttet.
Baggrunden for herværende forslag er, at vi gør en nationalsang officiel.
Derfor er jeg enig i Landstingsformandens forslag,
således at vi senest til efteråret træffer en beslutning om, hvad det skal
være. Vi har jo udskudt beslutningen - jeg ved ikke hvor mange gange - og
derfor er jeg enig i det som Formanden har sagt.
Det bør være sådan, at vi lukker af for indsending
af forslag. Hvis vi venter på flere forslag, så får vi endnu sværere ved at
træffe en endelig beslutning. Jeg mener, at det er på tide at vi senest på
efteråret træffer den endelige beslutning om spørgsmålet.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
En nationalsang er af stor vigtighed, idet den er
et samlingspunkt, som gælder for hele befolkningen. Hvis et folk skal kunne
samles om noget, så bør vi have en nationalsang. Jeg forstår på Otto, at han
er enig i mine betragtninger, og vi tager den endelige beslutning til efterårssamlingen.
Ser vi på debatten her, så fremgår det jo også
at det er meget vigtigt, at vi har noget at samles om. Det er rigtigt nok som
Inuit Ataqatigiits formand siger, også med hensyn til de andre befolkningsgrupper,
franskmænd med mere, at der er nogle forskellige meninger om de forskellige
nationalsange og deres indhold.
Grunden til jeg er enig med Landstingsformanden
i, at vi træffer den endelige afgørelse til efteråret er, at det giver os tid
til lige at høre de indkomne forslag, således vi får et bredere beslutningsgrundlag.
Derfor er jeg enig i forslaget om, at den endelige beslutningen først tages
til efterårssamlingen.
Landstingsformanden:
Det fremgår tydeligt, at man skal vende tilbage
til sagen til efterårssamlingen. Som jeg har sagt i min redegørelse, så mener
jeg, at man bør gå ind for, at debatten om nationalsangen, ikke bør
fortsætte i det uendelige.
Hvis der skulle dukke en nationalsang op som kan
konkurrere med Nunarput Utoqqarsuanngoravit og Nuna Asiilasooq så skal det
være meget snart.
Mødeleder:
Således er punktet slut, og vi vil vende tilbage
til sagen under efterårssamlingen
Punktet sluttet.