Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 06-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 11. maj kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 6.

 

 

Forslag til ny Forretningsorden for Grønlands Lands­ting.

(Formandskabet, Otto Steenholdt og Nikolaj Heinrich)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er åbnet. Idag tirsdag den 11. maj skal Lands­tinget behandle 12 dagsordenens punkter og fredags­forespørgsler. Fredagsforespørgslerne sættes til aller­sidst i dagsordenen.

 

Først skal vi behandle forslaget til ny Forretnings­orden for Grønlands Landsting, og da jeg selv skal fremlægge noget vil jeg bede næstformanden om at lede mødet.

 

Mødeleder: Emilie Lennert:

Dagsordenens punkt 6, forslag til en ny Forretnings­orden for Grønlands Landsting. Til dette skal vi starte med forslagstillerne Otto Steenholdt og Niko­laj Hein­rich. Og på vegne af Otto Steenholdt vil Peter Oster­mann forelægge forslaget.

 

Hvis Nikolaj Heinrich er parat, vil jeg bede ham om at fremsætte sit forslag.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Vedrørende Landstingets Forretningsorden har jeg sendt følgende forslag til forårssamlingen.

 

Blandt medlemmerne i Landstinget bliver det flere gange udtalt, om det ikke er nødvendigt om man kan gøre samlingerne til 3 om året, og efter at have overvejet denne tanke, finder jeg det vigtigt især omkring be­handlingen af Finansloven.

 

Det er korrekt sagt, når man siger at Finansloven er den vigtigste lov. Denne lov er ikke kun den eneste som Landstinget skal have indvirkning i og tage beslut­ninger om. Jeg mener at behandlingen af denne lov og beslutningen af denne er noget der skal tilrettelægges ud fra samfundets ønsker og krav.

 

Derfor finder jeg det vigtigt, at der efter 1. behand­lingen af finanslovsforslaget giver samfundet mulighed for at gennemgå og undersøge lovforslaget og debattere denne.

 

Jeg mener at Finanslovens centrale betydning for sam­fundet er en vigtig grund for at indføre en 3. ordinær samling om året. Det ville være på sin plads at placere denne samling til afholdelse 2 måneder før efterårs­samlingen.

 

På denne måde kan man, som jeg har givet udtryk for, gives lejlighed til at alle parter får mulighed for at kommentere lovforslaget.

 

Peter Ostermann, Atassut, på vegne af Otto Steen­holdt:

Til landstingsmødet her, skal jeg hermed forelægge Otto Steenholdts forslag.

 

Overskriften lyder således:

Lad os give bedre muligheder for replikker under Lands­tingets samlinger.

 

Landstingets samlinger plejer at blive gennemført stift, når formanden eller andre partier mener, at kun partiordførerne kan sige noget.

 

En hvilket som helst lovforslag bliver til en realitet når antallet af de positive ting bliver gjort flere og når de negative ting bliver for alvor gøres genstand for debat og påpegninger.

 

Under Landstingets behandlinger af lovforslag, er der for en lille en mulighed for at fremkomme med såkaldte replikker, hvor samtlige medlemmer udover ordførerne kan diskutere med hinanden.

 

Derfor foreslår jeg, at der under landstingsdebatterne gives de folkevalgte selv en mulighed for at kommen­tere de af hvilken som helst af de andre partier fremlagte kommentarer.

 

Det vil sige, således at, når en partiordfører er færdig med sit indlæg, kan en hvilken som helst medlem gives en 2. minutters mulighed for at kommentere parti­ordførernes indlæg eller svare på en ikke partiord­førers kommentarer.

 

Når disse har kommenteret partiindlæggende kan et andet partis ordfører først begynde at fremkomme med sit indlæg. Og dennes indlæg af andre partiordføreres kan gøres genstand for kommentarer ligesom det forudgående.

 

Således fremsætter jeg dette forslag for at give en bedre mulighed til en politisk deltagelse uanset om man er folkevalgt eller ej.

 

 

 

 

Bendt Frederiksen, landstingsformand:

For at kunne træffe rigtige beslut­ninger og nå gode resultater er det vigtigt at have de bedste rammer for vores møder og debatter. Disse rammer vedtager vi selv i fællesskab i vores Forretnings­orden. Derfor er det også glædeligt, at flere medlemmer har gjort sig over­vejelser om, hvordan den kan udformes.

 

Særligt ser det ud til, at den store mængde sager har fået flere til at ønske mere end de nuværende 2 årlige samlinger. Eventuelt, som foreslået af Nikolaj Heinrich fra Issittup Partiia, med et særskilt møde om Finans­loven.

 

Imidlertid skal vi jo være opmærksomme på, at der ikke - hverken i Landstingsloven eller i vores nugælden­de Forretningsorden - er noget til hinder for at be­slutte en ekstra samling, hvis vi finder det påkrævet. Blot skal vi mindst have de 2, vi har nu.

 

I denne forbindelse vil jeg benytte lejlig­heden til lige­ledes at kommentere forslaget fra Otto Steen­holdt, Atassut. Der øjnes heri et ønske om, at debatterne  afvik­les med lidt større livlighed ved replikker fra medlemmerne.

 

Hertil skal jeg sige, at der jo findes en mulighed for at anmode mødelederen om lov til at komme med korte bemærkninger. Denne bestemmelse er naturlig­vis også med i forslaget; i ? 22.

 

Vi kan således opfor­dre til, at vi bruger denne adgang til at bringe så mange, forskellige synspunkter som muligt frem i vores debat­ter.

 

Til brug for arbejdet med revision af Forretningsorde­nen har vi også fra andre i partier og direktorater modtaget idéer og forslag, som vi har været glade for og som vi har ladet indgå i vores overvejelser.

 

Formålet med revisionen er naturligvis at sikre et tidssvarende og hensigtsmæssigt grundlag for Lands­tingets arbejde. Som det fremgår af forslaget, er der tale om en delvist ændret systematik og en sammenskriv­ning af enkelte bestemmelser.

 

Dette er sket for at understrege deres indholdsmæssige sammenhæng og for at gøre det lettere at finde den relevante bestemmelse. Her skulle paragrafoversigten være en yderligere hjælp. Som noget andet nyt, der gerne skulle lette overblikket, er taletiderne skilt ud fra teksten og samlet i en tabel.

 

Ud over de overvejende sproglige og redaktionelle ændringer har et spørgsmål påkaldt sig særlig opmærk­som­hed. Det drejer sig om, hvorvidt det udvalg til valgs prøvelse, der nedsættes i henhold til landstings­lovens ? 1, stk.3 (og Forretningsordenens ? 1, stk.3), burde have karakter af et foreløbigt udvalg, der kan virke, indtil Landstinget har konstitueret sig og kan foretage et egentligt valg af medlemmer til et perma­nent udvalg.

 

I givet fald vil dette medføre en nødven­dig ændring af Lands­tings­loven, som vi dog ikke har villet medtage nu, før Tingets medlemmer har haft lejlighed til at komme med deres bemærkninger.


 

Selvom det måske kan virke besværligt at skulle vænne sig til en anden form end den gammelkendte, håber vi

 

fra Formandskabets side, at man vil tage åbent imod det forslag, som vi hermed overlader til drøftelse i Lands­tinget.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Siumut er tilfreds med det fremlagte forslag til ny Forretningsorden, idet vi mener at bestemmelserne omkring forretningsgangen skal være klare og lette at følge.

 

Forslaget ændrer ikke forretningsgangen grundlæggende, men den er tilrettelagt således, at det vil blive meget lette at følge den.

 

Vi er enig med Formandskabet i dets bemærkninger om, at den nuværende Forretningsorden allerede giver mulighed for at der kan afholdes flere samlinger på et år.

 

Siumut mener at, den mulighed bør benyttes i de kommen­de år, idet vi er af den opfattel­se, at Landstingets arbejdsbyrde er stadig stigende i takt med Hjem­mestyrets overtagelse af sagsområder, og at det på den måde bliver mere og mere påkrævet, at Landstingets medlemmer får bedre mulighed for at kunne forberede sig til den stadig stigende sagsmængde.

 

Såfremt der afholdes flere landsstingssamlinger i løbet af et år, vil der blive skabt grundlag for, at lovfor­slag kan førstebehandles tidligt således, at der er god tid for embedsværket og landstingsudvalgene til grundig bearbejdelse af forslagene, hvilket vi har behov for allerede idag.

 

Fra Siumut er vi enige i, at udvalget til valgs prøvel­se, der traditionelt medsættes umiddelbart efter et nyvalg får en kort funktionsperiode som hidtil.

 

Siumut skal imidlertidig anbefale, at der nedsættes et permanent udvalgt, der tager stilling til medlemmernes valgbarhed i løbet af en hel valgperiode som træder i stedet for der forannævnte midlertidige udvalg.

 

I paragraf 29, gives partierne mulighed for at frem­sætte forslag til en landstingssamling.

 

Fra Siumut mener vi, at det er en selvfølge, at parti­erne har denne mulighed.

 

Eftersom vi er imidlertidig er svorne tilhængere at et demokratisk styre, mener vi, at partierne må operere på grundlag af en tilstrækkelig vælgertilslutning.

 

Derfor kræver vi, at den heromhandlede paragraf tyde­liggøres således: Partier, der har ret til at stille dagsordenensforslag til Landstinget er de partier, der er repræsenteret i Landstinget.

 

Med disse korte bemærkninger og med opfordning til at overveje vort forslag til tydeliggørelse af paragraf 29 tilslutter Siumut sig formandskabets forslag til æn­dring i Lands­tingets Forretningsorden.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Landstingsformanden har ret, at det er vigtigt at have det bedste rammer for vore møder og debatter.

 

Og Atas­sut er også tilfreds ned den nye Forretnings­orden som en forbedring i forhold til den gamle. Derfor kunne vi måske tiltræde forslaget unden at kommentere det.

 

Men en ting er at have en god Forretningsorden og en anden ting at følge dens ordlyd. Og det er dette vi vil kommentere.

 

Først ? 30, stk. 2, om forslag og andre sager fra Landsstyret, som altid skal indleveres en måned før samlingens begyndelse i en form, så de umiddelbart kan anvendes til behandling.

 

Man har lyst til at spørge, hvornår denne paragraf har været fulgt. Hvis dette er forekommet engang, så har det været enestående.

 

Denne paragraf har sammenhæng med paragraf 33, der omhandler kravet om omdeling mindst 3 dage før behand­lingen. Det er måske denne paragraf der er skyld i, at sagerne fra Landsstyret bliver indleveret i over­skriftsform.

 

Hvorfor skal disse sager afleveres i færdig form, når de ikke skal bruges før 3 dage før behandlingen?

 

Atasssut sætter spørgsmålstegn ved, om 3 dages fristen er nok. Vi må sige, at den gamle 2 dages frist og den nok så lempelige fortolkning af den har været helt uacceptabel.

 

Det er mange gange vi får materialet omdelt om aftenen, og så kommer sagen på efter 2 nætter. Og skal man være helt nøjregnende er det 2 alt for korte dage.

 

Og mange gange har der været så omfangsrigt materiale, at man må tage nætterne med for at kunne følge med.

Det har været helt uanstændige arbejdsvilkår for lands­tingsmedlemmerne, så man må sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt det er forsvarlig behandling af vigtige sam­fundsspørgsmål.

 

Derfor må Landstinget stille som krav, at landsstyreom­råderne udleverer materialet så betids, at tidsfri­sterne kan overholdes korrekt, og må gøre opmærksom på, at der står "mindst 3 dage", så der er mulighed for en tidligere udlevering, som vil være meget kærkomment.

 

I øvrigt skal vi påpege, at ?? 17 og 18, bliver be­nyttet for meget, ikke fordi suppleanterne er uvelkom­ne, men der er for mange som rejser fra sam­lingerne.

 

Dette er manglende respekt for Landstinget og bør rettes.

 

Er man blevet valgt til Landstinget, landets øverste myndighed, må man prioritere landstingsarbejdet højere end noget andet.

 

Endvidere skal Atassut påpege ? 30, stk. 2 og 3, ved­rørende fremsættelse af lov og forordningsforslag, som refererer til til ? 22 i landstingslov om Lands­tinget og Landsstyret ikke er helt i overensstem­melse med hinan­den.

 

Sådan som disse står, lyder det som om, at det kun er landsstyret som kan fremsætte lovforslag i lovform og at landstingsmedlemmerne og partierne kun kan fremsætte forslag til landstingsbeslutning, hvorefter landsstyret fremsætter egentlige lovforslag.

 

Vi er godt klar over, at det er et tilbud. Men sådan som det er sagt ovenfor, bliver det praktiseret idag.

 

Vi har gang på gang set, at vore forslag som er udfor­met som lovforslag blot bliver skriftligt besvaret uden forelæggelse i Landstinget.

 

Det er som om Landsstyret siger at, I skal ikke befatte jer med slige forslag. Dette er vores opgave.

 

Atassut skal foreslå, at forslaget bliver gennemgået endnu engang ved Landstingets Bureaus foranstaltning på grundlag af bemærkningerne her under debatten og at forslaget bliver igen forelagt Landstinget under efter­årssamlingen til endelig vedtagelse.

 

Vedrørende ? 9, stk. 3 og til Formandskabets spørgsmål skal vi udtale, at et sådan midlertidigt udvalg skal ses som midlertidigt udvalg, og at den også bør med­tages i valgloven altså ikke kun bliver udset til bestemte personer og er bedre at den bliver besat af folkevalgte.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Først skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores tilfredshed over at Landstingets Forretningsorden nu har været under revision og derved gjort tydeligere.

 

På baggrund af de fremlagte spørgsmål ved fremlæggelsen af forretningsordenensforslaget, skal vi komme med følgende bemærkninger:

 

Der spørges om udvalget til valgs prøvelse ikke bør have karakter af et foreløbigt udvalg.

 

Til dette mener vi, at det vil være på sin plads at udvalget til valgs prøvelse bør have en karakter at et foreløbigt udvalg der efterfølgende af Landstinget skal vurderes hvorvidt det fortsat skal eksistere.

 

Inuit Ataqatigiit finder det også på sin plads at man med hensyn til afstemningsreglerne bør være forberedt på at det kan blive nødvendigt at disse skulle ændres.

 

Endvidere er vi også enige i, at ikke stående udvalg

kan opløses når deres opgave er udført.

 

På baggrund af dette skal vi foreslå at ? 19, stk. 2, ændres således:

"Når anden beslutning ikke foreligger foretages af­stemningen ved at medlemmerne rejser sig...".

 

Som det er nævnt i forslaget foreligger der allerede mulighed for at Landstinget mindst 2 gange årligt kan indkaldes til samling, og derved skabt mulighed for at Landstinget kan indkaldes f.eks. 3 gange årligt.

 

IA har også tidligere nævnt denne mulighed specielt på grund af, at efterårssamlingerne kan være meget hekti­ske og danne grundlag for, at nogle dagsordenspun­kter kan bliver nødt til at blive udsat.

 

Vi skal derfor bede Formandskabet om at iværksætte un­dersøgelse over, hvorvidt Landstinget fra og med 1994 kan afholde 3 årlige samlinger, og hvad den økonomiske konse­kvens vil være.

 

Som det er nævnt i fremlæggelsen er hensigten med æn­dringerne at smidiggøre landstingsarbejdet, vi skal fra IA anmode Formandskabet og Landstinget om at vurdere, hvor­vidt det er nødvendigt, at samtlige ordførertaler skal fremlægges skrift­ligt på 2 sprog.

 

Idet partierne og andre sekretariater mener, at vi bru­ger for mange unødige kræfter til oversæt­telses­arbej­de, og det bør anses for vigti­gere, at per­sona­let følger med i de egentlige beslutnin­ger, som der ta­ges.

 

Til slut skal vi sige, at vi anser talertiderne for

v­ære­nde grænser for længder af talertiderne og god­kender dette.

 

Med disse bemærkninger godkender vi forslaget til ny Forretningsorden for Landstinget.

 

Og vi er også tilfreds med formandens besvarelse.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

AP vil med henvisning til forslaget fra Formandskabet Otto Steenholdt og Nikolaj Henrich bemærke, at der fra vores side ikke har været noget til hinder for at be­slutte en ekstra samling.

 

Derved vil vi kunne opnå følgende:

      1)     En ikke for lang landstingssamling ad gangen.

      2)     En roligere og grundigere behandling af hver enkelt sag.

      3)     Det vil yderligere medføre eventuelt tidligere modta­gelse af f.eks. forelæggelsesnotat eller andet ma­teri­ale om emnet.

 

Specielt er vi fra AP varm på tanken om et særskilt møde om Finansloven.

 

Der vil kunne bruges mere tid til behandling af Finans­loven, før den kommer på.

 

Med hensyn til Otto Steenholdts forslag henviser vi til ? 22, som det også blev gjort i forelæggelsesno­ta­tet.

 

Vedrørende udvalg til valgs prøvelse, nemlig at et fore­løbigt udvalg nedsættes indtil Landstinget konsti­tuerer sig, har vi ikke noget imod, selvom vi mener, at det går udmærket, som det gøres nu.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Grønlands Landstings Forretningsorden har gennem årene fået mindre tilpasninger på baggrund af erfarin­ger­ne, og Formandskabet har nu på baggrund af tidligere drøf­tel­ser henvendt sig til partierne, om de har even­tu­elle ændringsforslag, og derefter fremsætte dem såfremt de har.

 

Lad mig give udtryk for, at jeg anser den hidtidige

Forretningsorden hensigtsmæssig, men til trods herfor har jeg fremsat et forslag om, at der i For­ret­ningsordenen gives mulighed for 3 årlige ordinære møder, da jeg finder det nødvendigt med et tættere sam­arbejde Landstinget og befolkningen imelleem.

 

Min begrundelse er, at der derved gives mulighed for befolkningen at kunne debattere finanslovsforslaget

gru­ndigt, en dialog, der er meget vigtig især i disse øko­no­misk trange tider.

 

Til dette punkt er der ligeledes kommet et forslag fra landstingsmedlem Otto Steenholdt, og Formandskabets svar til forslaget er rigtigt, muligheden står åben, og et parti kan blot arrangere dette internt.

 

Jeg nævnte før, at den nuværende forretningssorden i sin helhed må siges at være hensigtsmæssigt, det er den og­så, men når man ser på forskellige sagsgange i virke­lig­heden, kan man ikke komme uden om, at alt for mange for­slag fra landstingsmedlemmerne bare bliver hen­vist til skriftlig besvarelse, uanset at det har så klare begrun­delser, at der var basis for drøftelse af dem.

 

Selvom det måske ikke har tydelige sammenhænge med

pun­ktet, vi drøfter nu, mener jeg dog at burde nævne, at nogle landstingsmedlemmer er for tilbøjelige til at

v­are­tage andre hverv under samlingerne.

 

Vi ved, at vi har suppleanter til de forskellige hverv, vi er blevet valgt til, at det er suppleanterne, der må træde til, såfremt vi selv er forhindret, det er i sin orden, men hvilke sager er vigtigst?

 

Såfremt man skal tage stilling til det vigtigste af det, man er valgt til som hverv, mener jeg, at det vigtigste er landstingsarbejdet, som valgt medlem.

 

Lad mig derfor klart sige, at jeg fra min side ikke kan være enig i, at man ind imellem finder andre sager vig­tigere end landstingsarbejdet.

 

Et andet forhold er, at man kan have helt uopsættelige hverv at varetage.

 

De forskellige forhold, som jeg foran nævnte som kriti­sable, mener jeg, at man burde tænke mere over, og at det burde blive vur­deret nøjere.

 

Derfor vil jeg herved stille et forslag om, at der ned­sættes et udvalg til en grundig gennemgang og vurdering af Landstingets Forretningsorden.

 

Derved kan man få mulighed for en Forretningsorden, der ikke gennemgår ændringer for ofte i fremtiden.

 

 

 

Mødeleder:

Det er forståeligt, at forslaget om modernisering af Forretningsorden bliver godkendt af flertallet, og

at udvalg til valgs prøvelse er man enig i, at den vare­ta­ger sit arbejde, indtil valgperioden er udløbet.

 

Med hensyn til talertiderne og fristerne og at de bliver adskilt, det forstår jeg således, at det er også god­kend­t, d.v.s. at et ændringsforslag fra Siumut til ? 29 er blevet påpeget, og IAs forslag om en afstem­ning har jeg ikke rigtigt forstået, hvad man mener der­med, men jeg menerm, at dette kan medtages i overvejel­ser­ne.

 

Derudover at landstingsmedlemmerne ikke deltager i mø­derne, fordi de har noget andet arbejde, jeg mener ikke, at det vedrører Forretningsorden, det er en vur­dering af det politiske arbejde.

 

I Forretningsorden står der, at til det ordinære lands­tingsmedlem og almindelig arbejde under Landstinget og som et udgangspunkt til dette så blev det forslået, og såfremt man mener, at disse bliver overtrådt, så kan man bruge andre muligheder for at påpege det.

 

Her er der tale om Forretningsordenen, i Atassuts ord­før­ers indlæg er det således, at dagsordenens punktet som vedrører forordnings og lovforslag og fristen til, at det bliver uddelt med 2 dage, og at det bliver for­læn­get med 3 dage.

 

Det er et altfor stort ar­bejds­pres, det er der­for, man vil forlænge fristen, således at landstings­med­lemmerne kan få mere tid til at gennem­læse stoffet.

 

Dette vil være en opstramning af medarbejdernes ar­bejds­tid, Landstinget og Landsstyret, således at man kan give landstingsmedlemmerne en længere frist til at gen­nemgå materialerne.

 

Jeg vil gerne udtale med hensyn til den ny Forretnings­orden, at selvom der ikke er fremsat noget egentligt æn­dringsforslag, så udtalte Atassuts ordfører, at et for­slag skal undersøges via Landsstyrets sekretariat, såle­des at man får den tilrettelagt og fremsat til efter­året.

 

Det er altså Landstingets sekretariat, der har udarbej­det dette, og det er Landstingets sekretariat, der har ytret ønske om at få forslag til ændringer af Forret­ningsordenen.

 

Efter at have samlet alt dette som er udarbejdet af

Lan­dstin­gets sekretariat, er det vanskeligt at se, da det­te er blevet udarbejdet i vores sektretariat, idet vi har ment, at vi her har mulighed for at fremsætte nogle klager over vores arbejde, så kunne der have været frem­sat nogle an­dre forslag.

 

Men jeg kan fornemme, at flertallet af landstingsmed­lem­mer ønsker, at der afholdes et ekstra landstingsmøde ud over de 2 årlige.

 

Jeg kan udtale, at vi også har drøftet dette emne i For­mandskabet, og jeg kan måske eventuelt udtale vores for­slag.

 

Med hensyn til udarbejdelse af finanslov for 1994 så vil vi planlægge, at der kan afholdes mindst 3 årlige lands­tingssamlinger.

 

Således at man ikke behøver at ændre på Forretnings­orde­nen, hvor der står mindst 2 samlinger, idet 1/3 af land­stingsmed­lemmerne og landsstyremedlemmerne kan jo også kræve, at der kan afholdes en ny samling.

 

Der er ikke forslået nogle endelige ændringsforsl­ag, derfor mener jeg, at dette kan godkendes.

 

I fore­læg­gelsesnotatet har vi ikke sagt noget om, hvor­når det træder i kraft, der blev bl.a. sagt, at man kan tage en beslutning til efteråret, jeg vil gerne forslå, som for­mand for Landstinget at ændringen til Forret­nings­ordenen og de kommende ændringer kan vedtages såle­des, at den træder hurtigt i kraft og også kan bru­ges som hjemmel til forslag og andet, og derfor vil jeg for­slå, at den træder i kraft pr. 1. juli, således at vi får et mere gennemskueligt grundlag til at kunne udar­bejde for­slag og andre ting.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Først med hensyn til det sidste at den allerede kan træ­de i kraft, dertil kan jeg fornemme, at der ikke er no­gen stor uenighed, og at man er tilfreds med at kunne tilret­telægge Forretningsordenen mere smidigt og for­stå­eligt.

 

Fra Siumut mener vi, at såfremt der er mulighed i hen­hold til Forretningsordenen, at den kan træde i kraft fra ef­teråret, går vi også ind for det.

 

Med hensyn til ? 29 det blev vidst ikke kommen­teret i besvarelsen, det at der gives partierne mu­lig­hed for at fremsætte forslag til en landstingssamling.

 

Udefra kommende som blot kan benævnes som partier kunne fremsætte et forslag, og det er på baggrund deraf, at vi har prøvet på at præcisere dette.

 

Med hensyn til IA om at man skal rejse sig op til af­ste­mning, dertil mener vi, at det blot er hensigts­mæssigt at man gøre opmærksomt på dette, indtil vi kan få et tryk­knapapparatur, så kan man vælge at bruge metoden med, at man står op.

 

Med hensyn til IAs udtalelser at man på partisekre­tari­a­terne og andre sekretariater at man får materialet ud­arbej­det til grønlandsk, og derefter bliver det så

ov­ersat til dansk, det er korrekt, at vi bør gen­over­veje, om man kan forkorte og tydeliggøre indholdet, og at den videreføres til embedsmændene.

 

Fra landstingsmed­lemmer bli­ver der hurtigere udarbejdet materiale, især hvis den grøn­landske version kan udar­bejdes hur­ti­gere, som vi kan få oversat af dygtige

oversættere, så­ledes at det kan bliver over­sat hurti­g­ere.

 

Man kan have denne mulighed, hvilket jeg også gerne vil have i overvejelserne fra Siumut.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Til Landstingets formand skal vi fra Atassut udtale, at vi ved, at 3 dage er længere end 2 dage, og at komme med en længere frist, sætter vi spørgsmåltegn ved.

 

Om 3 dages fristen er nok, fordi de dage som vi får er overhovedet ikke nok, og at vi så får en dag eks­tra og at det så skulle være nok, fordi vi får omdelt så mege­t sags­materiale, så det er meget vanskeligt at finde tid til at gennemgå disse.

 

Med hensyn til det at formanden ønsker, at den træder i kraft hurtigere, vi forslog ellers, at den bliver genbe­handlet igen.

 

Vi har heller ikke sagt, hvem der skal ud­arbejde det­te, vi har sagt, at det er Landstingets sek­retariat, der sør­ge for, at den bliver nøje gennemgået igen.

 

Jeg mener ikke, at der skal være noget til hinder for, at Landstingets sekretariat udarbejder dette, og at der heller ikke er noget til hinder for, at man kræve at Lan­ds­tingets sekretariat eller Formandskabet uddele-gerer sagen til et eller andet udvalg.

 

Med hensyn til ? 22 og ? 30, hvor der i det nye forslag til landstingsforordning står der i ?­­ 22, at hvis Lands­tinget ønsker, at det udfor­mes mere hen­sigtsmæs­sigt, så kan vi også godkende, at i k­raf­t­træ­del­ses­tidspunktet sker tidligere.

 

Med hensyn til det som blev fremsat som et s­pørgsmål fra IA, at man skal bruge 2 sprog, dertil skal vi sige, at vi sætter rigsfællesskabet i høj­sæde, dertil vil vi ger­ne sige, at vi bibeholder 2 sproget­hed:

 

Idet i loven for Landstinget står der, at man skal kun­ne følge med i Landstingsmøderne på dansk, hvilket jeg til stadighed håber, at vi kan respektere, idet vi har så mange medborgere, som ikke kan grønlandsk.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til at den ny Forretningsorden træder i kraft pr. 1. juli, hvilket vi ikke har noget imod, at den gør.

 

Og eventuelt med hensyn til det sidste som blev udtalt fra Lars Chemnitz på vegne af Atassut, skal vi gøre op­mærksom på, at der i hjemmestyreloven står, om det skal ændres, eller om den skal forringes, det er det, som vi ønsker.

 

Men i denne lov med hensyn til om man skal kunne følge med i landstingssamlingerne, finder vi det også meget vigtigt.

 

Vi vil gerne sige, at vi er glade for, at Siu­muts Kaj Egede på den måde kommer med en tilnærmelse til os, og det er vi tilfreds med.

 

Med hensyn til at man sætter rigsfællesskabet i højsæ­de, jeg håber ikke, at man medtager dette i drøftelsen af dette dagsordenens punkt, fordi i henhold til den nugæl­dende Forretningsorden, så har vi ment, at man bruger alt for meget tid til at forkæle vores embeds­mænd med unødvendige oversættelser.

 

Vi kan måske tage en stillingtagen, ligesom Siumut ud-

ta­lte, at man vedtager det vigtigste, og at man får det ove­rsat, og at det så er nok.

 

Jeg mener også, at såfremt det er muligt, at samtlige ar­bejdspladser i Grønland udfra grønlandsk indentitet kan også mere gå indfor brugen af vores grønlandske sprog og måske lære det.

 

Fordi hvis vi er i et andet land, så bliver vi påkræ­vet, at vi lærer deres kultur og sprog, jeg håber, at man ikke ser dette som et danskerhad, og vi støtter ligele­des rig­sfællesskabet, vi mener ikke, at der er nogle pro­blemer på dette område.

 

Jeg vil gerne tilføje, at det som ikke blev nævnt her, og som også blev fremsat som et spørgsmål til Siumut, at andre partier kan gives mulighed for at kunne stille forslag, det er vi fuldstændige enige i, det er jo

 

land­stingsparti­erne, som der er tale om, og andre parti­er udefra og en­kelte personer kan jo ikke frem­sætte nogle forslag.

 

Med hensyn til at der åbnes med en åbningsdebat i for­årsam­lingen, det har der også været foreslået fra Siu­mut, selv­om det ikke blev nævnt, så kan vi udtale, at vi fra IA støtter, at der gives denne mulighed.

 

Landstingsformanden:

Først til Siumuts ordfører skal jeg udtale, at jeg her sagde, at man medtager det ændringsforslag, og får det rettet og får det i kraftsat, d.v.s. at ? 29 og i tilføjelse dertil, vil jeg også udtale, at i vores gruppe at den bliver præciseret, så den forstås såle­des.

 

Partierne, som har repræsentanter i Lands­tin­get, at hvis dette ord kan medtages, fordi vi har erfaringer fra sek­retariatet, at der fremsættes forslag udefra, og hvis par­tierne står, så kan hvilket som helst parti som ikke er repræsenteret komme med forslag, det er derfor, vi har ønsket, at dette bliver præciseret.

 

Helt nyt som vi har medtaget at ? 9 stk. 6, som bliver godkendt, lyder således: et midlerti­digt udvalg ophører med at bestå, når den eller de sager, der har været henvist til dets behandling er afsluttet.

 

Vi nedsatte et KNI ad-hoc udvalg, at den fortsatte efter den har afsluttet sin sag. Det er derfor at sådan et ad-hoc udvalg kun er et midlertidigt udvalg. Det er derfor vi har præciseret det i stk. 6.

 

Jeg har ikke lagt mærke til, at der var nogen egentlige ændringsforslag og at man ikke kommenterede udvalget til valgs prøvelse og ændring af ordlyden, så skal man også ændre landstingsloven for Landstinget og Lands­styret.

 

Så skal vi fremkomme med et ændringsforslag til lov til efteråret og derefter kan man få dem rettet af udvalg til valgsproget og landstingsloven bliver ret­tet.

 

Jeg har ikke lagt mærke til nogen andre ændrings­forslag og ønsker at den bliver vedtaget som foreslået og som sagt, at den også træder i kraft på et tidligere tids­punkt.

 

Mødeleder:

Der er ikke andre der har bedt om ordet. Således med hensyn til dagsordenen med at med­tager det som nye bemærkninger der er faldet fra parti­erne, at forslag til ny Forretningorden for Grønlands Lands­ting, at den i Formandskabet og Lands­tingets sekretari­at, efter at den er blevet rettet til i hen­hold til de ønskede ændringer og rettelser at den træder i kraft pr. 1. juli i år, at den er blevet vedtaget således vi kan gå slutte dette dagsor­denspunkt.

 

Punktet sluttet.