Dagsordenens punkt 17-1

Dagsordenens pkt. 17.

Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender).

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:

Jeg skal hermed fremlægge Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Jeg skal indledningsvis byde særligt velkommen til vores gæst fra den danske regering, finansminister Mogens Lykketoft.

Jeg er glad for at Mogens Lykketoft har fundet tid til at aflægge besøg her i Grønland, idet man ellers har haft travlt i det danske folketing.

Mogens Lykketoft får så mulighed for nu, at overvære debatten i Landstinget af forslaget til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for årene 1994 - 1995.

Jeg skal hermed over for Landstingets medlemmer, efter anmodning fra den danske regering, ved finansminister Mogens Lykketoft, forelægge forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre med det sigte, at der skal afgives en udtalelse til Staten. Det forventes iøvrigt, at lovforslaget bliver behandlet i Folketinget inden sommerferien.

Siden Hjemmestyrets indførelse for 14 år siden, har det været praksis, at der blev forhandlet og vedtaget love om bloktilskud til Grønland hvert tredie år.

Den danske regering og Landsstyret har siden efteråret 1992 drøftet forslaget om bloktilskud til Grønland.

Forhandlingerne startede mellem tidligere finansminister Henning Dyremose og undertegnede. Siden da har der været gennemført flere drøftelser på såvel embedsmandsplan som mellem Mogens Lykketoft og jeg selv.

Det har været svære forhandlinger, hvilket skyldtes den tidligere regerings oprindelige krav om at bloktilskuddet skulle nedsættes med 2? % hvert år i årene 1994 til 1996.

Dette ville have betydet nedsættelser med ca. 60 mio. kr. det første år, og med ca. 180 mio. kr. det sidste år. Det ville have været fuldstændig uholdbart for Landsstyret at gå med hertil, da det ville have været en afgørende afvigelse af forudsætningerne for hele Hjemmestyreordningen.

Vi må desværre konstatere, at vores økonomi siden de sidste bloktilskuds forhandlinger fandt sted, er blevet meget forringet, bl.a. som følge af, at eksportindtægterne er faldet med 3/4 mia. kr. og med en alvorlig vækst i arbejdsløsheden til følge.

Dette er konsekvensen af det store fald i beskæftigelsen for fiskefabrikkerne, fordi torsken er væk. Hertil kommer et stort fald i eksportværdien af rejer og samlet er der sket en halvering af vores eksportindtægter i løbet af 4 år.

Bloktilskuddet betyder meget for Grønlands økonomi, idet det udgør knap 60 % af Hjemmestyrets indtægter. Det er derfor af stor betydning, at der er en rimelig sikkerhed for bloktilskuddets størrelse.

Landsstyret har bestræbt sig meget på, at gøre regeringen bekendt med den faktiske udvikling i vores økonomi i de senere år, blandt andet for at afværge en reduktion i vores bloktilskud.

Vi må konstatere, at vi ikke kunne komme længere end til det resultat, der fremgår af det foreliggende forslag til bloktilskudslov.

Landsstyret har således tilsluttet sig, at bloktilskuddet i 1995 nedsættes med 30 mio. kr. for at staten på den måde, kan finansiere et kapitalindskud i Nuna Oil A/S, så selskabet kan foretage de nødvendige investeringer i seismisk udstyr til styrkelse af olieefterforskningen. Denne aftale indebærer ikke at Landsstyret har ændret sin generelle holdning til principperne for fastsættelse af bloktilskuddets størrelse.

Forslaget indebærer, at tilskuddet i 1994 svarer til tilskuddet i 1993 d.v.s. 2.374,7 mio. kr. i 1994-pris- og lønniveau.

I 1995 nedsættes tilskuddet med ca. 30 mio. kr. Som det fremgår af bilag 1 til lovforslaget er det dog aftalt den 6. marts, at staten i 1995 indskyder et tilsvarende beløb på 30 mio. kr. i Nuna Oil A/S.

Den foreslåede lov er kun 2-årig, hvilket er et led i aftalen af 6. marts 1993.

Aftalen indebærer tillige, at der skal gennemføres et udredningsarbejde med henblik på, at der med virkning fra 1. januar 1996 eventuelt kan iværksættes en ny reguleringsordning.

Den nye ordning bør være langsigtet, og den skal muliggøre en fortsat udvikling af det grønlandske samfund inden for rammerne af hjemmestyreordningen.

Det skal være et mål med ordningen, at Grønlands økonomiske afhængighed af bloktilskuddene nedbringes. Ordningen skal respektere den indbyrdes solidaritet inden for rigsfællesskabet.

Dette betyder, at forskelle og udviklingen i det samlede velstandsniveau mellem Grønland og Danmark og resten af riget skal indgå i vurderingerne. Ved fastsættelsen af bloktilskuddet skal der kunne tages hensyn til den økonomiske situation i Grønland og Danmark.

Endelig vil udredningsarbejdet omfatte sagsområder, der endnu ikke eller kun delvis er overført til Hjemmestyret.

Det beskrevne udredningsarbejde skal være tilendebragt senest 1. februar 1995, altså om knap 2 år. På baggrund af dette udredningsarbejde kan der forhandles om en ændring af bloktilskudsreguleringen fra 1996.

Landsstyret har gjort sit yderste for at fastholde niveauet for bloktilskuddet i de næste 2 år, men må erkende, at det fremlagte lovforslag er det bedste, der kunne opnås i den nuværende politiske og økonomiske situation i Danmark.

På denne baggrund skal der derfor anmodes om tilslutning fra Landstingets partier til at det meddeles regeringen, at Grønlands Landsting kan tilslutte sig det foreliggende forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Inden jeg tager fat på Siumuts bemærkninger til Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre, skal vi fra Siumuts side byde finansminister Mogens Lykketoft velkommen. Vi er glade for, at du har mulighed for at overvære denne debat.

Siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 har vi i henhold til Hjemmestyreloven modtaget bloktilskud fra den danske stat, og vi skal udtrykke vores tilfredshed med denne ordning.

Det årlige bloktilskud fra den danske stat har svinget fra år til år i takt med Hjemmestyrets overtagelser af tidligere statslige anliggender.

I denne forbindelse skal vi fra Siumuts side understrege en meget væsentlig faktor, nemlig den side af bloktilskudsordningen, som man kan betegne som "en af de bærende søjler" i hele hjemmestyreordningen.

Her taler jeg om den ordning, som går ud på, at bloktilskuddet til Hjemmestyret forøges med et tilsvarende beløb, som Staten har brugt i forbindelse med varetagelsen af den overdragne opgave.

Sagt på en anden måde taler jeg om en ordning, som går ud på, at hverken den danske stat eller Grønlands Hjemmestyre skal vinde eller tabe økonomisk ved overdragelsen af statslige opgaver til Hjemmestyret.

Denne ordning gælder fortsat idag, og vi forventer derfor i Siumut, at der ikke sker en reduktion i forbindelse med fastsættelse af de fremtidige bloktilskud, ikke mindst fordi Danmark idag regeres af et parti, som vi støtter, og har et meget tæt samarbejde med.

Vi har lagt mærke til, at bloktilskudsforhandlingerne forud for aftalen af 6. marts 1993 har været drøje.

Den danske regerings udspil ved starten af bloktilskudsforhandlingerne for 1994 og 1995 har været uacceptable for os, henset til Grønlands økonomiske situation.

Derfor skal vi benytte denne lejlighed til at give vores Landsstyre ros for, at det er lykkedes dem at få et for det grønlandske samfund tilfredsstillende resultat.

Såfremt man havde fulgt den danske regerings forhandlingsoplæg, ville dette have betydet en reduktion i bloktilskuddet på 60 mio. kr. det første år og ca. 180 mio. kr. det tredie år. Men takket være Landsstyrets velbegrundede argumenter under forhandlingerne, lykkedes det at afværge reduktionerne.

I denne forbindelse er vi naturligvis glade for den forståelse, som er udvist fra den danske regerings side, som vi tidligere har sagt, at vi støtter.

Vi er fuldt ud klar over, at Danmark i disse år gennemlever en periode med økonomiske problemer. Derfor kommer det ikke for os i Siumut som nogen overraskelse, at regeringen i sit oprindelige udspil opererede med reduktion af bloktilskuddets størrelse.

Desuagtet må vi udtale vore voksende betænkeligheder ved, at der i Danmark blandt partierne og i særdeleshed blandt partilederne, sker en udvikling af tendenser, som peger i retning af reduktion af bloktilskuddet til Grønland i de kommende år.

Her tænker vi ikke alene på Grønlands vanskelige økonomiske situation. Vi mener, at det ikke kan være på sin plads, at bloktilskuddet til Grønland inddrages i sparebestræbelser i den danske stats finanslov.

Vi vil gå så vidt som at sige, at et sådant tiltag ikke alene vil ryste grundprincipperne for Hjemmestyreordningen, men også grundlaget for rigsfællesskabet.

Vi siger ikke hermed, at bloktilskuddet skal være en hellig ko i al evighed. Men det er vort standpunkt - som jeg sagde tidligere under denne tale - at princippet i hjemmestyreloven om, at ingen af parterne skal vinde eller tabe økonomisk ved etablering af Hjemmestyret og deraf følgende opgaveoverdragelser, til alle tider må respekteres og efterleves.

Siumut vil til alle tider fastholde dette standpunkt ufravigeligt. I tilknytning til dette standpunkt skal vi gøre gældende, at det fra Siumut er et ufravigeligt krav, at vore førnævnte holdninger følges til punkt og prikke i forbindelse med de evalueringer, der skal finde sted ifølge aftalen af 6. marts 1993 om bloktilskuddene fra og med 1. januar 1996.

Fra Siumut tilslutter vi os de økonomiske rammer, der er lagt til grund for bloktilskuddets størrelse, der er indeholdt i forslaget til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for årene 1994 og 1995, og henviser til vore uddybende bemærkninger.

Vi har bemærket, at bloktilskuddet for 1995 agtes reduceret med 30 mio. kr., og at denne reduktion benyttes som kapitalindskud i det dansk/grønlandske selskab, Nuna Oil A/S.

Efter disse bemærkninger til forslag om tilskud til Grønlands Hjemmestyre, finder vi det på sin plads at benytte finansministerens tilstedeværelse til en kort omtale af Grønlands aktuelle økonomiske situation.

I store dele af verden, ja endog hos industrielt og teknisk højt udviklede lande, er den økonomiske situation meget alvorlig i disse år.

Som det fremgår af den opsummering af den økonomiske situation fra landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, har vi også oplevet efterdønningerne her i Grønland.

Vi skal pointere, at det er yderst vanskeligt at opbygge en erhvervsudvikling i Grønland som følge af landets geografiske placering i den arktiske del af verdenskortet.

Dette skyldes ikke mindst, at selv små klimatiske ændringer har en stor indvirkning på fiskerierhvervet, på grund af fiskens periodevise tilstedeværelse og forsvinden i og fra vort fiskeriterritorium, som aldrig kan forudses.

Som følge af vores totale afhængighed af fiskerierhvervet, er værdien af vore indtægter fra fiskeeksporten reduceret betydeligt i de seneste år, som følge af faldende markedspriser og svingende internationale valutakurser. Disse faktorer har resulteret i meget negative konsekvenser for landets økonomi.

Denne situation har bevirket, at Hjemmestyret har måttet bruge betydelige økonomiske midler til fiskerierhvervet.

Der er gennemført kondemneringsordninger med henblik på at tilpasse fiskeflådekapaciteten til fiskeressourcerne. Dette har resulteret i tab af hundredvis af arbejdspladser og torsken er forsvundet fra vore farvande, hvilket igen har medført andre hundredvise arbejdsløse på landbaserede fiskefabrikker.

Alle disse forhold har til følge, at de offentlige sociale udgifter er stigende, at arbejdsløsheden er stigende, at skatteindtægterne er faldende o.s.v.

Sådan ligger landet, og det er vort håb, at finansministeren under sit forholdsvise korte ophold i Grønland, vil få mulighed for at få indblik gennem møder og samtaler med politikere og erhvervslivets repræsentanter.

Vi skal imidlertid ikke slutte dette indlæg med at efterlade det indtryk, at alting er sort på sort. På trods af en problematisk økonomisk situation, med tilbagegang i fiskerierhvervet, med ingen aktivitet i råstofområdet i de senere år, på trods af fastholdelse af en stram økonomisk politik, har vi været i stand til at holde omkostnings- og prisudviklingen nede.

Vi vil i den forbindelse ikke undlade at prise organisationerne for deres forståelse for situationen ved at være tilbageholdende. Man må endog rose hele befolkningen for deres forståelse for den vanskelige økonomiske situation vi står i.

Lønudviklingen er bremset, der føres en meget henholdende skatte- og afgiftspolitik, ved omstrukturering af KNI er prisudvikling på varer drejet i positiv retning, hvor varepriserne og priser på materialer til byggeriet er faldet og endelig er der afsat betydelige midler til beskæftigelsesfremme.

I det store hele kan man sige, at det ved nytænkning og nyvurderinger er lykkedes at runde det skarpe hjørne i relation til landets økonomi.

I forbindelse med ønsket om øget udvikling af produktionen, eksisterer der fortsat flere hindringer. Som eksempel skal det nævnes, at el-priserne i Grønland ligger på 2,24 kr. pr. kwh, og hvor el-priserne ligger på ca. 30 øre pr. kwh i andre nordiske lande.

Herigennem illustreres klart, at Grønland står i en konkurrencemæssig svag position i forhold til andre lande.

Vi vil fra Siumut ikke undlade at fremføre, at Grønlands Hjemmestyres lån fra udlandet har haft ganske bestemte formål, nemlig opførelse af et vandkraftanlæg ved Nuuk, og gennem Landstingets årlige finanslove, der opererer med et overskudsmål, er det sikret, at tilbagebetaling af lånene sker i henhold til lånevilkårene.

Der har fundet en rivende udvikling sted gennem 14 år siden Hjemmestyrets indførelse, men den øvrige verden har heller ikke stået stille i denne periode, men tværtimod udviklet sig hurtigere. Derfor har Grønland stort behov for fortsat videreudvikling erhvervsmæssigt og økonomisk.

Vi mener derfor i Siumut, at der inden for rammerne af rigsfællesskabet bevares de gode forbindelser og det gode samarbejde, mellem Danmark og Grønland. Dette samarbejde hviler på gensidig tillid, og det er nødvendigt at fastsættelsen af bloktilskuddet hviler på de hidtidige principper, som begge parter er enige om.

Bloktilskuddet har stor betydning for Grønlands økonomi, idet det repæsenterer ca. 60 procent af Hjemmestyrets indtægter.

Dette forhold vil det være vanskeligt at ændre på i mange år fremover, men det er nødvendigt med en gradvis reduktion af den virkning, som det danske statstilskud har på Hjemmestyrets samlede økonomi.

Derfor er det nødvendigt at forøge indtjeningsmulighederne gennem turisme og råstofudvindingsaktiviteter.

Vi har store forhåbninger om en væsentlig forøgelse af indtjeningsmulighederne gennem udviklingen af disse to områder.

Derfor finder Siumut det ønskeligt, at der er større forståelse hos den danske regering om Landsstyrets initiativer på disse områder. I forbindelse med vore planer om udvikling af turismeerhvervet mangler vi imidlertid noget af det mest basale af forudsætningerne, nemlig herredømmet over atlanttrafikken, som jo drives med et overskud.

Denne rute varetages af et selskab, der har hjemsted udenfor Grønland, mens vi i Grønland har underskud i den interne trafik og hvor vi hvert år må yde tilskud.

For at sikre Hjemmestyret bedre muligheder i forbindelse med udnyttelse af råstoffer, håber vi fra Siumut, at den danske regering og Landsstyret finder frem til en fornuftig løsning med hensyn til placeringen af råstofforvaltningen.

Vi er ikke i tvivl om, at Hjemmestyret vil drive forvaltningen mindst ligeså godt, som den har været kørt i statsregi, da vi har erfaringer for, at de områder, vi har overtaget fra Staten har været kørt mindst ligeså godt, ja endda bedre under Hjemmestyret.

Dette fremgår af vores udvikling på uddannelsesområdet, ligesom vi kan pege på udviklingen indenfor Royal Greenland, det tidligere GTO og KGH.

Selvom bloktilskuddet ikke er blevet ændret, er det lykkedes os at foretage en væsentlig udvikling på kommunikations- og trafikområdet.

Således fremfører vi Siumuts bemærkninger til Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Atassut byder minister hr. Mogens Lykketoft velkommen til Grønland, og håber at ministeren vil opleve Grønland med glæde og gode minder.

Fra Atassut skal vi bemærke, at vi allerede, da forslaget om nedsættelse af bloktilskuddet med 2,5 procent i perioden 1994-96 fremkom første gang, blev meget foruroliget.

Vi har altid været klar over, at Grønland slet ikke kan undvære bloktilskuddet. Ikke mindst i disse år, hvor udviklingen forceres kraftigt, samtidig med den økonomiske stagnation, så er det farligt at formindske bloktilskuddet.

Partiet vil udtrykke det meget klart. Danmarks bloktilskud kan slet ikke undværes af befolkningen, grønlændere såvel som danskere, som bor her i Grønland, i forbindelse med opretholdelsen af vore levevilkår, beskæftigelse og i andre forhold.

Endvidere er det foruroligende at konstatere, at en af regeringspartierne i Danmark, Kristelig Folkepartis formand nævnte, at en del af bloktilskuddet burde gives til Østeuropa.

Atassut vil også bemærke, at den danske regerings planer om at formindske bloktilskuddet, har givet kommunerne, som i dag allerede har store økonomiske vanskeligheder, meget store bekymringer.

Kommunerne frygter, at Hjemmestyret, som allerede i dag har formindsket sine kommunale tilskud betragteligt, vil formindske sine tilskud yderligere.

Fra Atassut skal vi udtrykke vores tilfredshed med Landsstyrets gode resultater i tilskudsforhandlingerne med den danske regering set i lyset af de økonomisk vanskelige tider vi befinder os i, selv om vi selvfølgelig havde håbet, at man i forhandlingerne havde opnået en forøgelse af bloktilskuddet.

Vi er tilfredse med, at Landsstyret har foreslået, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udrede en ny reguleringsordning i forbindelse med nye forhandlinger 1. januar 1996, men skal bemærke, at den nye regulering ikke skal belaste parterne for meget.

For Atassut som altid har været talsmand for fortsat rigsfælleskab gør det ondt at konstatere, at bloktilskuddet forsøges formindsket, men på den anden side er Atassut indforstået med, at Grønland må være med til at bære den byrde, som Danmark i den nuværende verdens situation politisk og økonomisk er bebyrdet med.

Men forhandlingerne må ikke resultere i, at Grønland havner i samme situation som Færøerne er havnet i idag.

På baggrund af det forannævnte bemærkninger vil Atassut meddele, at partiet tilslutter sig det foreliggende forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov tilskud til Grønlands Hjemmestyre har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til.

Forhandlingerne om det danske bloktilskud til Grønland har som det bliver udtrykt, været de hidtil hårdeste.

På trods af det, skal jeg indledningsvis sige, at Inuit Ataqatigiit er tilfredse med det resultat Landsstyret har opnået.

Set i lyset af at heller ikke Danmark oplever de økonomisk mest optimistiske tider og set i lyset af, at den forrige danske regering havde meget håndfaste krav om reduktion i bloktilskuddet, er der grund til at sige tillykke til Landstinget og Landsstyret med resultatet.

Bloktilskuddet har altafgørende betydning for vores økonomi og livsgrundlag, og vi må påregne at bloktilskuddet i mange år endnu og indtil vi bliver økonomisk selvforsynende, vil have væsentlig indflydelse på Grønlands økonomi.

Før jeg kommenterer selve aftalen, vil jeg benytte lejligheden til at sige nogle få ord til den danske regerings repræsentant finansminister Mogens Lykketoft, som er tilstede i dag.

Hr. Mogens Lykketoft, velkommen til Grønland, vi håber at du får et udbytterigt ophold, som vil gavne vores

fremtidige samarbejde. Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tillykke med dannelsen af den nye regering, anført af Socialdemokratiet.

Vore lande har mange indbyrdes relationer, økonomiske og historiske bånd binder os på godt og ondt til hinanden. Til illustration, så kan jeg, omend dit grønlandske ordforråd formentlig er begrænset, stå her og snakke grønlandsk til dig, som du kan forstå, via vore tolke som er veluddannede både i det grønlandske og danske sprog.

Omend vi her i Landstinget kun snakker grønlandsk, møder vi op med vore taler oversat og skrevet til dansk. Det er jo sådan, at vi af hensyn til den store gruppe dansksprogede borgere og embedsmænd, der bor her i landet, bliver nødt til at udføre alle skrifter på to sprog.

Jeg siger ikke dette for at beklage mig, men for at illustrere hvilke forhold vi arbejder under.

Jeg skal understrege, at Grønland efter vores opfattelse ikke er fremkommet med urimelige krav, men tværtimod formulerer sine krav på ansvarlig vis og i gensidig respekt og i lyset af det ansvar, som Danmark nu engang har overfor Grønland.

Vi er klar over, at I også i Danmark, har store problemer vedrørende økonomien, fiskeriet og arbejdsløsheden og at I er travlt optaget af, at den danske stats fremtid på afgørende vis, vil blive besluttet om ganske få dage. Da folkeafstemningen om Edinburg-aftalen den 18. maj også vil påvirke os - venter vi også spændt på udfaldet.

Vi er også på den baggrund tilfredse med den aftale, der er indgået mellem Danmark og Grønland, idet aftalen udover det rent økonomiske også omfatter ønsket om en gensidig nyvurdering af forholdet mellem vore lande.

Revurderingen skal forløbe over de kommende to år. Tiden er inde til at vi begynder at drøfte, hvornår og hvorledes de resterende ansvarsområder, som relaterer sig til Grønland, overføres fra Staten til det grønlandske Hjemmestyre. Hjemmestyrelovens rammer må anses for i princippet at være udfyldt og det er blevet nødvendigt at forny aftalen.

Vi mener, at det kommende udredningsarbejde vedrørende princippet for udmåling af bloktilskuddets størrelse, principielt skal have til formål til stadighed at forøge Grønlands økonomiske frihed og som der står i aftalen, gradvis formindske Grønlands behov for bloktilskuddet.

For IA er det vigtigt, at bloktilskuddet i fremtiden i højere grad indrettes således, at midlerne bruges til at fremme erhvervsudviklingen og dermed til at støtte økonomisk selvhjulpenhed.

I den forbindelse vil jeg gerne komme ind på det emne, vi senere skal drøfte her i tinget, nemlig spørgsmålet om råstofforvaltningens fremtidige placering.

Da der er udbredt enighed om at det er ønskeligt at råstofudvinding i højere grad skal være et element i den grønlandske økonomi, er det IAs udtrykte ønske, at Råstofforvaltningen hjemtages til Grønland så hurtigt som det er muligt.

Det er ikke mindst for de grønlandske selskaber, som søger efterforskningskoncessioner i Grønland, mærkeligt at alle henvendelser om disse, bliver behandlet i Danmark.

Mineralområdet vil næstefter fiskeriet blive det væsentligste erhverv i Grønland. IA vil anmode Landsstyret om at sikre, at Råstofforvaltningen overføres fra Danmark til Grønland.

Dette kan bl.a. ske i forbindelse med opstarten af udredningsarbejdet om de sagsområder, der endnu helt eller delvis ikke er overgået til Hjemmestyret og vi skal ikke i den forbindelse udelukke, at de økonomiske forhold ved en overflytning også kan drøftes.

Inuit Ataqatigiit er overbevist om, at dette kan ske ved en revision af Hjemmestyreloven og loven om mineralske råstoffer i Grønland og uden at ændre grundlæggende på rigsfællesskabet og uden at ændre på fordelingsprincippet.

Der er behov for at ajourføre disse love i overenstemmelse med de gældende forhold mellem vore lande.

Inuit Ataqatigiit har også til denne landstingssamling stillet et forslag, som formentlig også i fremtiden vil få indflydelse på udmåling af bloktilskuddet.

Vi har stillet forslag om, mulighederne for at overføre ansvaret for den frie kriminalforsorg til Hjemmestyret bliver undersøgt.

Vi mener, at det er nødvendigt at overføre dette ansvar til Hjemmestyret, idet den nuværende opsplitning af ansvarsområdet som sådan, hvor Hjemmmetyret har overtaget den resterende del af socialområdet, er uhensigtsmæssig.

Kort sagt mener vi, at der bør være en naturlig sammenhæng mellem socialområdet og den frie kriminalforsorg.

Med disse ord skal vi endnu endgang byde hr. Mogens Lykketoft hjertelig velkommen til vores pragtfulde land og vi håber, at det bliver et udbytterigt ophold og at finansministeren vil tage mod vores tilbud om samarbejde.

Dermed tilslutter vi os Landsstyrets forslag til, at Hjemmestyret udtaler sig positivt om forslaget til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akullit Partiiat:

Akulliit Partiiat var ikke en del af den politiske arena i Grønland, da vi i 1979 fik Hjemmestyre.

Vi er heller ikke med i de forhandlinger, der føres mellem Grønlands Hjemmestyre og den danske regering omkring blotilskuddet.

Ikke desto mindre føler vi i partiet, at vi både har ret og pligt til at have en mening om den problematik, der forelægges her.

Vi beklager, at bloktilskuddet endnu udgør næsten 60 procent af Grønlands Hjemmestyres indtægter, og i denne sammenhæng erkender vi bloktilskuddets store betydning for tryghed og sikkerhed i den fortsatte opbygning af det grønlandske samfund inden for hjemmestyreordningens rammer.

Som parti går vi ind for den videst mulige grad af grønlandisering inden for det rigsfællesskab, som vi også ønsker bibeholdt i solidaritet vore to folk imellem.

Tryghed og sikkerhed - føler vi - en ret, som ikke er blevet anfægtet i kraft af Hjemmestyrets indførelse, og derfor skal vort bidrag til Hjemmestyrets udtalelse omkring forslaget til lov om tilskud til Grønland være følgende:

"Akulliit Partiiat/Centerpartiet, der anerkende rigsfællesskabet som en ønskværdig politisk realitet, deler den bekymring, der i vide kredse i grønlandske samfund ytres omkring en mulig udhuling af bloktilskuddets værdi.

Akulliit Partiiat nærer ligeledes store betænkeligheder ved forkortelsen af de tidsrammmer, der gælder for forhandlingen af bloktilskuddet.

Akulliit Partiiat nærer yderligere betænkeligheder ved, at der øjensynligt agtes ændret på de kriterier, der hidtil har været lagt til grund for bloktilskuddets

størrelse.

Akulliit Partiiat ønsker derfor at slutte op om en appel til den danske regering og det danske Folketing om bibeholdelse af de hidtidige principper i bloktilskudstildelingen, således at rigsfællesskabet også ad denne vej styrkes.

Vi fra vores side, vil gerne byde vore gæster hjertelig velkommen til Grønland.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Indlands is! Indlands is!

De vi skuer, er de eneste,

Stærk frost! megen snestorm!

Store fjelde og masser af is,

fjorde og kyst beboes af os,

som opvokser der,

at slægten Kalaallit,

en nation en slægt, der går på vej.

Jeg mener, at digtet jeg her ved indledning af mine bemærkninger på mit parti Issittup Partiias vegne citerer for den ærede gæst, finansminister Hr. Mogens Lykketoft og hans følge, er passende.

Et digt, med et dybt bud, der fortæller os hvilket folk, der er bosat i dette land, digtet er af en af landets mest betydningsfulde mænd, og jeg håber, at digteren, der sidder her i salen, tilgiver mig dette lille "lån".

Landet, dækket af indlandsis, hvor landet næsten udelukkende består af klipper, og hvor der kun findes spredt grøn bevoksning, blev med megen interesse beboet af andre folkeslag, da de første gang opdagede det.

Men den danske stats interesse har været så stor, at de tog landet, verdens største ø, som en kolonibesiddelse, uanset at landet ligger meget langt fra deres folks eget land.

Selvom det land, man besluttede at ville have som besiddelse, ved sin fremtoning ikke viser klare tegn på, hvad den vil kunne byde på, er det uden tvivl havets rigdomme, ikke mindst hvaler og sæler, der allerede dengang har haft det vigtigste handelsmæssige grundlag, og derved begyndte den af Kongen beskyttede handel.

Mange år er gået, hvorunder Grønland har være koloniland, men da landet i 1953 blev indlemmet i Det Danske Rige, må der have været vigtige grunde.

Jeg er også af den mening, at der er mange bevisligheder herom, for allerede efter indlemmelsen i Den Danske Stat, påbegyndtes en intensiv moderne opbygning af landet, en opbygning, der foregår uden ophold endnu i dag.

Det vi opnåede den 1. maj 1979, da vi ved afstemning stemte om eget Hjemmestyre, var vi blandt de ihærdige, ikke af den opfattelsen, at afstemningen skulle åbne en dør til en begyndende frigørelse fra Den Danske Stat, men vi opfattede det som en mulighed, som en åben dør til at ville deltage på eget ansvar i landets videre udvikling.

Nu er der snart gået 14 år siden Hjemmestyrets indførelse; vi har allerede nu fået mange mange erfaringer med dette styre, og jeg er af den mening, at Grønland på grundlag af de hidtidige erfaringer end ikke kan overveje at ville blive en selvstændig stat, hvorfor det endnu i mange år fremover vil være helt nødvendigt med Moder Danmarks værn og medvirken til vores beståen.

Vi ved allesammen, at politikerne i Danmark har forskellige opfattelser om vort land, men til trods herfor håber jeg, at faste holdninger, som værner om vort land, til hver en tid vil være i flertal.

Da vores landstyremedlem for Økonomiske Anliggender allerede har forhandlet vedrørende vores økonomiske situation, vil jeg uden at komme nærmere ind på dette blot udtale, at vore økonomiske muligheder i disse år aldrig har være så begrænsede som nu, og derfor er det vigtigt som aldrig før, at Danmarks bloktilskud ikke bliver beskåret på nogen områder.

Vores erhvervsmæssige grundlag fra meget gammel tid af er, som Danmark også har nydt godt af, hvaler og sæler, men som vi ikke længere kan bruge som eksportvarer.

Vi ved ikke, hvornår vi vil få indtægter fra eventuel råstofeksport, og vores eneste nuværende forhåbning, fiskerieksporten, er nu i tilbagegang, og vi ved ikke hvornår strømmen vil vende i en positiv retning.

Med disse bemærkninger vil jeg udtale, at jeg støtter det fremlagte forslag om lov til tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Til slut vil jeg anmode de ærede gæster om, at de tager de hermed udtalte ord til efterretning, for de er udtalt med virkeligheden som baggrund. Jeg ønsker jer en fortsat lykke på rejsen.

Landstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:

De ting der bliver ført frem her er helt klare, og de ting der skal lægges til grund for byrdefordeling mellem Danmark og Grønland er helt klare og indeholder grundlæggende principper, som skal fortsættes.

De har et budskab om at vores relationer skal bindes mere sammen, derefter vil jeg sige, at i forbindelse med drøftelsen af bloktilskuddet er jeg glad for at man er kommet med sine politiske holdninger.

Og de lægger op til et samarbejdsgrundlag mellem det danske og det grønlandske folk. Jeg mener vi har fået gensidig fast grundlag for at kunne samarbejde, idet samtlige partier har udtalt en positiv holdning overfor det fremlagte forslag.

Her blev der understreget hvilket grundprincipper, der skal bruges i det videre arbejde i forbindelse med forhandlingerne om bloktilskuddet og jeg kan mærke ved at man nævnte Lykketofts navn flere gange, at han har taget disse ting til efterretning og vil lade det gå videre den danske regering og jeg er helt overbevist om at vore to folketingsmedlemmer her i landet vil deltage aktivt i den indsats.

Udenfor partiordførernes taler har Siumuts partipolitiske ordfører bedt om ordet.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Det er sjældent vi har finansministeren som gæst her, det er glædeligt at han kommer her idag og vi kan mærke på partiordførernes udtalelser, at de har den samme følelse at vi anser besøget som meget vigtigt og det er rigtigt.

Vi håber selvfølgelig, at I får godt vejr i jeres videre rejse.

Jeg har tre korte bemærkninger.

I tilknytning til vores partiordførers lange og grundige indlæg og specielt indenfor de bemærkninger, der faldt omkring råstofområdet, vil jeg først knytte nogle bemærkninger hertil.

På tirsdag vil Landsstyret fremlægge en redegørelse omkring råstofområdet og Landsstyret ved hvilken holdning vi har, Issittup Partiia og Akulliit Partiia har jo også været ind på det område.

I forbindelse med vores debat i Siumutgruppen mener vi at spørgsmålet om råstofområdet sættes på plads. Dengang vi lavede Hjemmestyreloven stod der i Kap. 7, at det i henhold til pargrafferne 4 og 5 fremgår hvilke opgaver, der skal overtages af Grønland og at man skal føre forhandlinger derom.

I henhold til paragraf 4 og 5 bliver der så lovgivet om, at overførsel kun kan ske efter aftale mellem den danske regering og kun kan ske ved lovgivning. Den mulighed står åben allerede nu.

Derfor når Grønland føler at man er i stand til at overtage området og derefter indgiver ansøgning herom, så skal Folketinget og Landstinget tage beslutning herom.

Jeg mener, at når Grønland fremkommer med et spørgsmål, så skal man ikke betragte det som noget mærkeligt.

Mange af de ansvarsområder vi har overtaget fra Staten kører vi faktisk bedre end staten har gjort, f. eks. skolevæsenet.

Erhvervsområdet, det kører vi f. eks. bedre end Staten har gjort dengang og det skal vi huske på, når vi skal drøfte råstofområdet.

Vi har sammen med andre partier spurgt Landsstyret hvordan fordelingen så bliver ved eventuelle indtægter ved råstofudvinding. Landsstyret har svaret, at de ikke ønsker at få ændret fordelingen mellem Danmark og Grønland.

Det er i orden for såvidt. Man har også ønsket at bibeholde sammensætningen af Fællesrådet og det er også iorden.

Derfor er overtagelsen af råstofforvaltningen en helt naturlig ting, landet har resourcerne, har ansvaret for forureningen og så må landet også tage det ansvar der følger med.

Jeg mener at et sådant spørgsmål er meget vigtigt og jeg kan forstå at Landsstyret agter at fremsætte forslag herom på tirsdag. Men jeg vil alligevel benytte lejligheden, mens finansministeren er her.

Vore danske venner, Socialdemokraterne, i det danske folketingsarbejde plejer vi ikke at blande os og det har vi ikke ret til, her har vi gensidig respekt, danskerne har ansvar for de ting, der vedrører Danmark, og grønlænderne har ansvaret for de ting, der vedrører Grønland.

Heri ligger den gensidige respekt og det ligger sådan at vi ikke skal blande os i jeres anden folkeafstemning omkring Maastrichtaftalen, det er jeres hovedpine.

Heri lægger jeres selvbestemmelse og at vi respekterer jeres selvbestemmelse og omvendt gælder det så at I respektere vores selvbestemmelse.

Grønland er en del af Danmark, vi hører ind under rigsfællesskabet og på mandag skal vi drøfte den fremtidige forordning eller loven om folkeskolen.

Her skjuler vi ikke, at skolen skal være tosproget mindst og det er på grønlandsk og dansk. Og landsstyremedlemmer har endda foreslået at der skal være mulighed for undervisning på engelsk.

Et sådant samfund har pålagt sig et stor ansvar, i og med at det bruger to sprog mindst og derved få rettet op på forholdene i samfundet.

Vi skal huske på, at alle de ting vi prøver at køre her i landet er meget tunge sager, socialt og den byrde som samfundet bærer.

Det skal I lægge mærke til i forbindelse med jeres rejse.

Vi er et levende samfund, vi ved at vi ikke bliver betragtet eller omtales ikke lige behageligt i samfundet, men vi tror selv, at vi kan bestå som et samfund og det land vi har fået som arv fra vore forfædre. Der kan vi leve og det vil I sande i forbindelse med jeres rejse.

Sermersuit, ved indlandsisen ved vi at livet går ved indlandsisen og god rejse.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 17-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling