Dagsordenens punkt 19-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Bendt Frederiksen
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om havneafgift.
Forslaget er nødvendiggjort af de ændringer, som er sket med planerne om besejlingen af havnene fra efteråret 1992 til nu.
Vi kan i dag konstatere, at havnene vil få flere skibsanløb i 1993, end det blev forventet, da vi vedtog landstingsloven om havneafgift på efterårssamlingen i 1992.
Konsekvensen af en uændret afgiftssats vil være et afgiftsprovenu til Landskassen, som er noget større end de 40 mio. kr., der blev forudsat i Finansloven for 1993 til ca. 250 mio.kr.
Med henblik på at få nedsat fragtraterne vedtog vi på efterårssamlingen i 1992 en nyordning for besejlingen. For ikke at forrykke grundlaget for første del af fragtratenedsættelserne skal Landsstyret foreslå, at afgiftssatserne for godsførende skibe sættes ned til et niveau som gør, at afgiftsprovenuet i 1993 bliver ca. 40 mio. kr. i 1993 som forudsat i Finansloven.
Forslaget er i tråd med Landsstyrets målsætning om ikke at øge skatte‑ og afgiftstrykket.
I takt med omlægning af besejlingsstrukturen kan der blive behov for også senere at foretage justeringer af afgiftssatserne i havneafgiftsloven. Landsstyret vil derfor nøje følge udviklingen på området med henblik på en eventuel tilpasning af lovgivningen.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til ændring af landstingslov om havneafgift til Landstingets behandling, og, efter behandling i skatteudvalget, overgang til 2. behandling.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
I forbindelse med KNIs omstrukturering, har Landstinget i efteråret 1993, lavet en lov om en havneafgift.
Ved indførelsen af havneafgiften fra begyndelsen af 1993, har man budgetteret med en indtægt på 40 mio. kr. Det viser sig nu, at der vil blive flere skibsanløb end tidligere beregnet, med en merindtægt til Landskassen som følger.
Dette kan ellers siges at være glædeligt, men da Siumuts politik generelt er; at ikke presse skattetrykket yderligere op, men derimod, at bestræbe sig på at reducere skattebyrden for borgerne, er Siumutgruppen derfor enig i forslaget.
Fra Siumut er vi tilfredse med forslaget, da det er i overensstemmelse med Siumuts politik, og vil resultere i en reduktion af den generelle omkostningsniveau.
Således anbefaler vi fra Siumut, at forslaget sendes til 2. behandling.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Ændringsforslaget er begrundet i ændrede forudsætninger, og Atassut og Issittup Partiia vil træde forslaget.
Det kunne måske for nogen lyde mærkeligt, at vi i disse økonomiske magre år siger nej til øgede indtægter og vil reducere mulige indtægter med 10 mio. kr.
Men vi tiltræder, fordi vi prioriterer mulighed for nedsættelse af priser på varer ved endnu en begrænsning af omkostningerne for transport. Vi vil hellere have, det skal gavne forbrugerne.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at den overgår til 2. behandling.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det har siden Landstingets vedtagelse af ændring af søtransportloven under efterårssamlingen 1992 vist sig, at beregningsgrundlaget, for hvad den nye havneafgift vil indbringe ud fra antal skibsanløb i de hjemlige havne, har været sat for lavt.
Hvis hensigten med billiggørelsen af søtransport skal have fuld effekt for brugerne, er det således nødvendigt, at vi får tilpasset havneafgiftsatsen.
Med henvisning til foranstående støtter Inuit Ataqatigiit ændringsforslaget og med disse bemærkninger indstiller vi at dagsordenspunktet her overgår til 2. behandling i sin foreliggende form fra Inuit Ataqatigiit.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiaat:
I Akulliit Partiaat kan vi sige, at siden Landstinget vedtog landstingsloven om havneafgift under efterårssamlingen 1992
er der sket ændringer i planerne om besejlningen af havnene, og at havnene vil få flere skibsanløb i 1993 end oprindeligt antaget.
Akulliit Partiaat går derfor ind for forslaget om ændring af landstingsloven om havneafgift.
Vi kan se af afgiftssatserne for godsførende skibe sættes ned til et niveau, som gør, at afgiftsprovenuet i 1993 bliver på ca. 40 mio. kr. i 1993 som forudsat i Finansloven.
Forslaget er i tråd med Akulliit Partiaats målsætning om, ikke at øge skatteafgiftstrykket.
Med disse bemærkninger vil vi overlade sagen til 2. behandling.
Punktet sluttet.