|
Dagsordenens punkt 32-1-2-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Den nugældende landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning trådte i kraft i sommeren 1990. Med den blev erhvervsuddannelsesrådet nedlagt og et rådgivende organ for uddannelsesstøtte blev genindført.
Formålet med at revidere den nugældende landstingsforordning er at systematisere, præcisere og forenkle de eksisterende bestemmelser, samt at sikre hjemmelsgrundlaget for bekendtgørelser og cirkulærer på området.
Revisionen af forordningen har været koncentreret om afgrænsning og præcisering af begrebet "erhvervsuddannelse", opstramning af tilknytningsbestemmelserne, præcisering af dispensationsadgangen, uddannelsesstøtterådets opgaver og kompetence, forenkling og præcisering af klagesystemet og besparelsesmuligheder generelt.
Den nugældende tilknytningsbestemmelse vedrørende uddannelse i Danmark har vist sig også at omfatte personer, som ikke har nogen egentlig tilknytning til landet. Eksempelvis kan personer, der lige netop har opholdt sig i Grønland i 2 år som tilkaldte, modtage
grønlandsk uddannelsesstøtte på trods af, at de er
flyttet tilbage til Danmark med hele familien.
På grund af forskelle i ydelsesniveau mellem danske og grønlandske regler bruges dette "hul" erfaringsmæssigt af en lille snes uddannelsessøgende pr. år.
Jeg mener, at det kun bør være personer med reel tilknytning til Grønland, der kan modtage uddannelsesstøtte til en uddannelse i Danmark. En sådan reel tilknytning til Grønland kan være af familiemæssig, kulturel eller sproglig art.
Forslaget indebærer mulighed for at nedsætte andre faglige råd end brancheudvalgene. Dette åbner for en eventuel nyordning med uddannelsesråd eller lignende i forbindelse med de nuværende brancheskoler og en eventuel oprettelse af regionscentre.
Landsstyreområdet arbejder i øjeblikket med planlægningen af en høring om videregående uddannelser i Grønland. I denne forbindelse lægges der blandt andet op til en debat om styringen af de forskellige uddannelser.
Forordningsforslaget har været til høring hos de relevante direktorater og organisationer samt hos forskellige myndigheder i Danmark. Vi har i Landsstyret i videst muligt omfang taget højde for de indkomne svar,
der for en stor dels vedkommende også er blevet indarbejdet i det fremsatte forslag.
I den forbindelse kan jeg dog nævne, at DKIK, det vil sige de uddannelsessøgendes organisation i Danmark, er modstander af, at Rådet for Uddannelsesstøtte nedlægges.
De seneste års praksis ved behandling af sager i uddannelsesstøtterådet, har på grund af rådets sammensætning udviklet sig til en situation, hvor der ikke har været tale om nogen egentlig forhandling mellem parterne.
Rådet har udelukkende fungeret som et obligatorisk
høringsorgan og da de instanser, der er repræsenteret i rådet også høres særskilt, når der foretages ændringer i regelsættet vedrørende uddannelsesstøtte mener jeg ikke, at der er grundlag for at opretholde rådet.
Lige som man igennem pressen måske har hørt, så har jeg også fået en skriftlig meddelelse om, at KIK er enige med DKIK på dette område.
Vi vil fra Landsstyret ligeledes henlede opmærksomheden på, at Statsministeriet i forbindelse med opstramningen af tilknytningsbestemmelserne forbeholder sig ret til at regulere bloktilskuddet i det omfang, der sker en overvæltning af udgifterne til det danske uddannelsesstøttesystem.
Der er gennem det sidste år sket en positiv udvikling i stabiliteten blandt de uddannelsessøgende.
Landstinget besluttede under forårssamlingen 1992, at alle, der opfyldte de formelle kvalifikationer, skulle optages på en uddannelse. Herved blev den eksisterende kapacitet udnyttet mere optimalt.
Samtidig viser udviklingen, at væsentlig færre falder fra eller forlader uddannelsen. Årsagerne hertil er ikke dokumenteret, men den aktuelle arbejdsmarkedssituation formodes at være medvirkende ligesom de uddannelsessøgendes forudsætninger formodes at være bedre, idet kun et fåtal falder fra p.g.a. faglige mangler.
Den positive udvikling i uddannelsesaktiviteterne og i de studerendes stabilitet under uddannelsen har imidlertid medført en kraftig vækst i landskassens samlede udgifter til uddannelsesstøtte, sammen med de gennemførte forbedringer i uddannelsesstøtten.
Som det fremgår af Landsstyrets forslag til TB 1/1993, har det været nødvendigt at foreslå en tillægsbevilling på niveauet 15 mill. kr. i år til uddannelsesstøtte, for at vi bevillingsmæssigt kan følge med i udviklingen på uddannelsesområdet.
Men for at afdæmpe væksten i udgifterne til uddannelsesstøtte, og ikke mindst da Landsstyret ønsker at skabe økonomisk rum for flere og bedre uddannelsestilbud, har Landsstyret samtidig foreslået, at der gennemføres udgiftsdæmpende regelændringer på uddannelsesstøtteområdet.
Landsstyret har derfor set sig nødsaget til at foreslå, at den ekstra måneds uddannelsesstøtte bortfalder og at der frem til efterårssamlingen gennemføres en analyse af mulighederne for yderligere udgiftsdæmpende tiltag, også i administrationen af de mange særydelser.
Formålet med disse tiltag må først og fremmest være, at det bliver økonomisk muligt at omfordele ressourcer på uddannelsesområdet til nye uddannelsesaktiviteter og flere uddannelsessøgende.
For at sikre en bedre overensstemmelse mellem de politiske ønsker og de økonomiske realiteter agter jeg at lægge op til en debat i tinget om principperne for uddannelsesstøtteordningen under Landsstingets efterårssamling.
På erhvervsuddannelsesområdets drift og anlægsside er der gennem de senere år gennemført udgiftsdæmpende tiltag. Ved tilpasning af udgiftsniveauer og mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne er det lykkedes skolerne at holde rammerne, selv ved oprettelse af en række nye aktiviteter.
Det må imidlertid forventes, at yderligere tiltag ikke kan financieres alene ved en omfordeling inden for de eksisterende ressourcerammer.
Der er formuleret klare politiske ønsker om at STI-uddannelserne skal føre frem til niveau svarende til det danske og dermed international standard, herunder større faglighed og indførelse af eksamen eller svendeprøve.
Samtidig er der efterlyst iværksættelse af nye og forbedrede overbygningsuddannelser, der kan medvirke til en stadig større uafhængighed af tilkaldt arbejdskraft og som gør arbejdskraften konkurrencedygtig.
Der foreligger således færdigreviderede planer for STI-uddannelserne ved Jern og Metal-, Bygge & Anlæg-, samt Levnedsmiddeluddannelsen, forslag til en nyrevideret teknisk assistentuddannelse, forslag til en ny kvalitetsteknikeruddannelse, forslag til en markedsøkonomi-uddannelse samt forslag om en ny uddannelsesstruktur for det maritime område.
Da den aktuelle økonomi næppe tillader udvidelse af de økonomiske rammer er en omprioritering nødvendig. Jeg agter derfor under Landstingets efterårssamling 1993 at fremkomme med en redegørelse, indeholdende forslag til prioritering af aktiviteter ved erhvervsskolerne.
Efter nu at have redegjort for forordningsforslaget vil jeg opfordre partierne til at fremlægge deres synspunkter til drøftelse.
Forordningsforslaget vil efter en eventuel ny høringsrunde blive fremlagt til 2. og 3. behandling på den kommende efterårssamling.
Mødeleder: Emilie Lennert.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Herværende forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning adskiller sig ved, i forhold til den nugældende forordning, at den blandt andet indeholder præciseringer og stramninger af de forskellige bestemmelser, og at den indeholder et forslag om nedlæggelse af det rådgivende organ for uddannelsessøgende.
Vi forstår i Siumut, at der foretages en første behandling af forslaget til forordningen her under Landstingets forårssamling, hvorefter anden og tredje behandling sker under Landstingets efterårssamling i 1993, og i den forbindelse ønsker landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, at partierne fremkommer med deres principielle stillingtagen til forslaget.
Siumut vil i det følgende fremkomme med sine klare principielle holdninger til forslaget.
1. Vi er enige i, at der i forslaget opereres med en opstramning af paragraf 3, hvor tilknytningsbestemmelserne til Grønland strammes op.
2. Vi er enige i, at det eksisterende Råd for Uddan-nelsstøtte nedlægges, og foreslår i den forbindelse, at en planlægning påbegyndes med henblik på, at der til efterårssamlingen forelægges et forslag om nedsættelse af et Uddannelsesråd til varetagelse af det samlede område indenfor erhvervsuddannelserne.
Siumut ønsker, at de uddannelsessøgendes organisationer inddrages tæt i forbindelse med dette planlægningsarbejde.
3. Siumut kan ikke gå ind for landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forsknings forslag om ikke at gennemføre, at der ydes uddannelsesstøtte i årets 12 måneder, således at der kun ydes uddannelse i årets 11 måneder, og Siumut ønsker fastholdt, at der ydes uddannelsesstøtte i årets 12 måneder, som det principielt er bestemt.
På trods af, at vi har haft forståelse for og givet udtryk for vores støtte til Landsstyrets forslag om at uddannelsesstøtten skal nedsættes med een måned fra de oprindelige 12 måneders uddannelsesstøtte i forbindelse med første behandlingen af forslaget til landstingstillægsbevillingsloven under Landstingets forårssamling, har vi på baggrund af interne drøftelser og indgående undersøgelser fået en tiltro til og forhåbning om, at besparelsesforslaget alligevel kan finansieres på anden vis.
Vi agter derfor fra Siumut at fremkomme med krav om, at uddannelsesstøtten ydes i årets 12 måneder, som Landstinget oprindeligt har vedtaget under samlingen i efteråret 1992.
Grønlands Hjemmestyre har hvert år en bevilling på ca. 300 mio. kroner til uddannelse, og af denne bevilling benyttes over ca. 100 mio. kroner til uddannelsesstøtte, samt til årlige tur/retur-rejser fra uddannelsesbyen og hjembyen.
I disse år etableres der til stadighed nye uddannelser og det er nødvendigt at der foregår en kontinuerlig udvikling af de eksisterende uddannelser.
Derfor bør det sikres, at der i Finansloven opereres med, at der ud over de afsatte midler til driften, finder en tilbageholdenhed sted omkring de økonomiske rammer af uddannelssesstøtten fremover, og at vi på baggrund af vort lands økonomiske situation bør bestræbe os på, at så mange unge som muligt får mulighed for at få en uddannelse inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Fra Siumut ønsker vi en fastholdelse af, at uddannelsesstøtten ydes i årets samtlige måneder, og som kompensation til dette, er det påkrævet, at de uddannelsessøgendes organisationer medvirker til en åben dialog om en gradvis sanering af de mange forskellige særordninger om tilskud, der ydes som supplement til uddannelsesstøtten, og på Uddannelsesstøtterådets seneste møde, i søndags, har de uddannelsessøgenes repræsentanter klart tilkendegivet deres tilslutning til dette.
Det kan ikke længere accepteres, at de uddannelsessøgende først retter en kritik af samfundet, når deres uddannelsesstøtte og deres forhold i øvrigt inddrages i samfundsdebatten.
Til gengæld finder vi det ønskeligt fra Siumut, at unge grønlændere i højere grad deltager i debatten om vort lands udvikling og at de unge i højere grad formidler oplysninger til offentligheden om de uddannelser de er igang med.
De uddannelsessøgende, omkring 2-300, hører vi ikke noget fra, før de har noget at klage over. Vi ved ikke, hvad de laver til dagligt, selv vi hvert år financierer deres uddannelse for mere end 1 mio. kroner.
Dette har vi i Siumut og sammen med andre partier søgt at opnå, for at få en så god uddannelse som muligt. De unge grønlændere under uddannelse bør i højere grad deltage i debatten om vort samfunds udvilkling, og i højere grad formidle oplysninger til offentligheden om de uddannelser de er i gang med.
Med disse bemærkninger ønsker Siumut, at herværende forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning i den foreliggende form overgår til anden behandling på Landstingets samling til efteråret.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Det nye lovforslag er en forbedring i forhold til den nugældende. Det er en justering efter erfaringerne i de forløbne år med den gældende lov.
Hvad angår tilknytningsbestemmelsen vedrørende uddannelser uden for Grønland, er vi enige i, at uddannelsessøgende skal have reel tilknytning til Grønland for at modtage uddannelsesstøtte, for vi mener ikke, at familierne skal benytte sig af et midlertidig ophold i Grønland for at opnå grønlandsk uddannelsesstøtte.
Men på den anden side, skal det heller ikke være sådan, at unge skal lide under, at de har opholdt sig i Grønland. Derfor mener vi, at dispensationsparagrafen er korrekt.
De unge kan benytte sig af den, i tilfælde af, at de ikke kan nå at gå over til det danske uddannelsessystem. Det skal være en retfærdig ordning uden diskrimination.
Vi er imod bortfald af den ekstra måneds uddannelsesstøtte, idet vi skal erindre, at Atassut havde forbehold den første gang, den blev forelagt i forbindelse med første behandlingen af forslag til tillægsbevillingsloven, med følgende ord. Jeg citerer: "Hvad skal disse uddannelsessøgende leve af ? Mange af dem har jo også børn", citat slut.
I forbindelse med bestræbelserne for at hæve standarten af STI-uddannelserne, er indførelse af eksamen eller svendeprøve omtalt. Atassut er glad for, at vores forslag fra efterårssamlingen 1991 herved bliver imødekommet.
Atassut og Issittup Partia er imod formuleringen i paragraf 6 stk. 4 nr. 2. Vi er enige i, at vi hovedsageligt bør benytte vore egne muligheder her i landet, men der kan jo være unge, der ønsker uddannelse andre steder som måske kan have bedre kvalitet end vi kan tilbyde her i landet, derfor ønsker vi, at paragraffen bliver fjernet. Den er jo en form for indførelse af stavnsbånd indenfor uddannelsen og det ønsker vi ikke.
Atassut og Issittup Partiia er imod nedlæggelsen af Uddannelsesrådet og skal foreslå, at rådet i stedet reorganiseres, således, at reelle forhandlinger kan finde sted. Jeg skal lige rette, at der i den danske tekst står Uddannelsesrådet, der skal være Rådet for Uddannelsesstøtte. Det skyldes, at mine ord er skrevet mens jeg så fodboldkampen.
På baggrund af ovennævnte bemærkninger ønsker Atassut, at forslaget udvalgsbehandles, før overgang til anden behandling.
Jeg skal også lige udtale, at vi burde færdigbehandle sagerne her i salen i stedet for at overlade dem til færdigbehandling i udvalgene.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det fremlagte forslag til en landstingsforordning som vi har til 1. behandling idag, men som vi først 2. og 3. behandler til efteråret har ikke Inuit Ataqatigiit's helhjertede støtte m.h.t. nogle væsentlige og vigtige områder.
Dette meddeler vi klart og tydeligt allerede på nuværende tidspunkt, idet vi jo som sagt først skal vende tilbage til hele punktet til efteråret og der dermed vil være rig lejlighed til, at man tager hensyn til vores bemærkninger i forbindelse med viderebehandling af selve det foreliggende forslag.
I det fremlagte forslag til landstingsforordning lægges der som noget nyt op til, at Uddannelsesstøtterådet skal nedlægges i den form, som vi kender i dag.
Inuit Ataqatigiit er betænkelige ved dette skridt, idet vi ligger stor vægt på, at man også fremover bør have et forum, hvor de uddannelsessøgende organisationer kan tale med om bl.a. uddannelsesstøttens størrelse. En fastsættelse af den form for samtaler, er en af de få muligheder der er tilbage, når man vil bibringe de uddannelsessøgende større ansvar og medindflydelse.
Inuit Ataqatigiit skal gøre det helt klart, at vi fortsat ønsker et forum, hvor man kan snakke sammen med de uddannelsessøgendes organisationer, også når snakken skulle gå på en reel og oprigtig samtale omkring uddannelsesstøttens størrelse.
Det er vores helt bestemte opfattelse, at vi bør fastholde denne tradition, også selv om det jo reelt er Landstinget, der i sidste ende i forbindelse med Finanslovens vedtagelse, har det sidste ord.
Vi mener, at dette er vigtigt at holde sig for øje, med henvisning til de demoktatiske spilleregler, som vi altid påberåber os skal gælde i samfundet. Vi kan derfor ikke komme uden om disse forhold.
I denne forbindelse skal vi ikke undlade at minde
Landstinget om, at Tinget jo før 1990 har fået nedlagt et af datidens fora, hvor de uddannelsessøgendes organisationer kunne sidde sammen med myndighederne, nemlig det daværende Erhvervsuddannelsesråd, og at vi nu i fortsættelse af denne udvikling ikke kan godkende, at det eneste tilbageværende forum, hvor de uddannelsessøgende fortsat kan være med, skal nedlægges.
Når dette er sagt skal vi imidlertid også sige, at vi ikke kan finde nogen hindringer for, at man nu tager skridt til at nedlægge det nuværende Uddannelssesstøtteråd for at erstatte dette med et andet råd, hvor de uddannelsessøgendes organisationer fortsat kan deltage.
Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at man her foruden at kunne snakke om størrelsen af uddannelsesstøtten også kan behandle alle de kort- og langsigtede tiltag, der tages på erhvervsuddannelsesrådet generelt.
Herudover er det med særlig tilfredseshed, at vi i Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at man nu i det foreliggende forslag fastsætter nærmere bestemmelser omkring tilknytningsbestemmelser til Grønland.
Det har jo været sådan, at man i mange år fra samfundets side har postet en del uddannelsesstøttemidler i tilkaldte, når de efter et ophold her i landet i blot 2 år har villet uddanne sig, også på trods af, at vi ingen sikkerhed har for om de overhovedet vil bruge denne uddannelse til gavn for Grønland.
De penge som samfundet har til rådighed i disse år er begrænsede og der er derfor overhovedet ikke råderum til den slags, som vi jo vitterligt skulle have forladt for længe siden.
I det fremlagte forordningsforslag foreslås ligeledes, at man til uddannelser i Grønland kan yde uddannelsesstøtte til personer, der har fast bopæl i Grønland.
Inuit Ataqatigiit er selvfølgelig enig heri, men skal alligevel foresprørge om, hvorledes denne nye ordning harmonerer med det forhold, at der rent faktist mere eller mindre midlertidigt opholder sig en del grøn-
lændere i Danmark eller i udlandet.
Skal disse fra samfundets side udelukkes fra, at komme hjem for at få en grønlandsk uddannelse i deres eget land?
Vi er klar over, at man hertil vil svare, at disse herefter vil kunne opnå en dispensation til at kunne få deres ønske opfyldt.
Men for at undgå direkte misforståelser og for at være forberedt på de sager der vil kunne dukke op, mener vi at disse personers muligheder direkte bør specificeres i denne paragraf, således, at de har muligheden for at tage sig en uddannelse her i landet.
På samme måde med den førnævnte praksis med at man har givet uddannelsesstøtte til tilkaldte som vi imidlertid ikke har haft nogen sikkerhed på, om de overhovedet vendte tilbage hertil.
Vi må være forberedt på, at en del grønlændere, der af forskellige årsager midlertidigt befinder sig uden for Grønland på et eller andet tidspunkt vil vende tilbage hertil, hvorfor vi skal være opmærksom på dette forhold.
Uden at kommentere andre forhold som landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning har fremlagt og som vi er enige i, skal vi hermed fra Inuit Ataqatigiit anmode om, at man inden 2. og 3. behandlingen af forslaget til efteråret tager hensyn til vores bemærkninger, idet vi samtidig regner med at forslaget viderebehandles i Erhvervsuddannelsesudvalget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse- og
Forskning lægger op til en debat i Tinget om principperne for uddannelsesstøtteordningen under Landstingets efterårssamling med sigte på at sikre en bedre overensstemmelse mellem de politiske ønsker og de økonomiske realiteter.
I Akulliit Partiiat/Centerpartiet, har vi altid stræbt efter at planerne og økonomien skal være afstemt, hvorfor vi fra Akuliit Partiiat/Centerpartiet ikke kan være uenige med det, der er lagt op til.
Derved opnår vi jo også, at sætte det hele i rammer i ro og mag og undgå det, vi vil kalde for, en spontan handling - en forretningsgang, hvor der køres høringer hos de relevante direktorater, organisationer og myndigheder og hvor Landsstyret i videst muligt omfang, har taget højde for de indkomne svar, der for en stor dels vedkommende også er blevet indarbejdet i det fremsendte forslag.
Alt dette er meget godt, men ak, hvem er ikke blevet hørt? Det er såmænd bare de uddannelsessøgende.
Man har underbudgetteret og vil derfor tage en måneds uddannelsesstøtte væk uden at snakke med dem, det
egentlig vil gå ud over. Det er ihvertfald, det indtryk vi får i Akuliit Partiiat.
I Akulliit Partiiat mener vi, at det er lige lovlig "frækt" at sige til uddannelsessøgende, 2 måneder før ferietid: "I skal ikke holde ferie".
Jeg tror ikke, at der er ret mange her i samfundet, der kan finde sig i at blive behandlet på den måde, for jeg tror, at omtalte gruppe, d.v.s. de uddannelsessøgende, ligesom alle andre i samfundet, planlægger årets forløb forholdsvis tidligt på året.
Nu er de uddannelsessøgende ikke den kategori, ligesom ældregruppen, der kan lamme hele samfundet ved at gå i strejke - og kan derfor ikke kaldes for de stærkeste grupper i samfundet, ihvert fald ikke i organisatorisk forstand.
I Akulliit Partiiat mener vi, at uanset deres status, så fortjener de at blive behandlet værdigt og med respekt fra politikernes side.
De betaler jo til samfundet med renters renter, når de er færdige med deres uddannelse. De krav, der blev stillet politisk over for uddannelsessøgende fra Landstinget under debatten i sin tid, synes vi - i Akuliit Partiiat/Centerpartiet - er blevet taget seriøst fra de uddannelsessøgendes side, med en frafaldsprocent faldende fra 13 % i 1992 til 7 % i 1993.
Fra Akullit Partiiat tolker vi det sådan, at de uddannelsessøgende siger: "Okay, behandel os med lidt respekt - så tager vi os sammen.".
Nu skal vi ikke dømme de uddannelsessøgende, der er gledet bort ved frafald. Under landstingsdebatten, gav vi i sin tid fra Akulliit Partiiat/Centerpartiets side de ringe økonomiske forhold skylden for det store uddannelsesfrafald.
Man tvang mange uddannelsessøgende ud i arbejde i fritiden hvilket ødelagde rytmen i uddannelsen og der var tendens til, at mange efter endt uddannelse så sig tvunget til at tage arbejde med flere hurtige penge, for at klare gælden og således var der vel mange uddannelsessøgende, der gled væk fra det fag de var uddannet indenfor.
Tanken om ophævelse af Uddannelsesrådet og en efterfølgende nedsættelse af andre former for faglige råd, har vi fra Akuliit Partiiat/Centerpatiets side visse betænkeligheder ved.
Vi erfarer, at det bestående Uddannelsesråd har været hæmmet, sådan som direktoratet har behandlet rådet. Der er i hvert fald påstande fra de uddannelsesøgendes side om indkaldelser med meget korte varsler, der betyder, at de grundlæggende materialer og bilag først er blevet forelagt under møderne.
Som direktoratet nok er bekendt med, får uddannelsessøgende derved vilkår, der så godt som gør det umuligt for dem, at forberede sig ordentligt.
En anden ting, vi hæfter os ved er, at de uddannelsessøgende klager over Uddannelsesrådets sammensætning. Der ønskes en rådssammensætning, der ikke har noget med partipolitik at gøre.
Ligesom KIK og DKIK, mener vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet, at hvis der skal nedsættes et nyt råd, så skal det være et råd med samme kompetence og forhandlingsret det nuværende Uddannelsesstøtteråd.
De uddannelsessøgende har også den følelse, at de må være med til at bære byrden og har ikke noget imod besparelser, men de mener, at der bør spares på visse områder i uddannelsesystemet. Områder, som de har bestemte meninger om, og vil fremkomme med forslag, hvis de høres.
Gennem en forbedret uddannelse, der ikke kun focuserer på vore egne forhold, men i lang højere grad tager hensyn til de krav, der stilles af verden omkring os ønsker vi i Akulliit Partiiat at give vore unge en start i livet, så de uddannelsesmæssigt kan måle sig med unge i andre lande.
Derfor ønsker vi en seriøs og grundig behandling af
sagen og anbefaler, at forordningsforslaget eventuelt sættes til en ny høringsrunde, før det fremlægges til 2. og 3. behandling ved den kommende efterårssamling.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Først skal jeg takke for, at forslaget generelt set blev hilst velkommen, og jeg skal blot kommentere enkelte af ordførernes indlæg.
Samtlige ordførere kommer ind på, at Uddannelsesstøtterådet udgår og Akulliit Partiiat nævnte, at rådets kompetence med den nugældende forordning alene omfatter regelfastsættelsen vedrørende uddannelsesstøtte.
Selvfølgelig kan rådet diskutere andre sager, men den lovmæssige kompetance vedrører kun uddannelsesstøtte.
Derfor foreslår vi fra Landsstyrets side, at et nyt organ også får kompetance til behandle andre områder.
Jeg har også i min samtale med de uddannelsessøgendes organisationer lovet dem, at de også bliver repræsenteret i dette nye organ.
Det står ikke skrevet hvordan dette skal sammensættes og vi ønsker gerne, at der, såfremt der nedsættes et varigt råd, også kan oprettes små råd, som kan fungere i længere eller kortere tid. Hvis det ønskes, at der laves en klarere udformning, så kan man også undersøge det inden 2. behandling.
Fra Inuit Ataqatigiit nævner man, at grønlændere, som midlertidig opholder sig i udlandet, bør have mulighed for at komme tilbage og få uddannelse her i landet.
I forordningsforslaget lægges der op til at give netop denne gruppe denbeskrevne mulighed. I ? 9 står der, at til uddannelser i Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer, der har fast bopæl her. Det vil sige, at der er sket en lille ændring forhold til den gamle forordning.
Det, der er anderledes, er, når man vil tage uddannelse i Danmark eller i andre lande, så har man gjort tilknytningskravene højere men når man bor i Grønland, så har man både ret til uddannelse og til at modtage uddannelsesstøtte.
Samtlige partier kom ind på uddannelsesstøttens bortfald i den 12. måned og vi vil fra Landsstyrets side være meget glade over hvis man kan finde de midler der er behov for.
Vi har været nødsaget til at tage en beslutning, så vi kunne fremsætte forslaget og vi vil blot være glade, hvis man kan finde disse 15 mio. kr., der mangler.
Vi har ikke haft tid til at finde disse midler og jeg beklager meget, at de uddannelsessøgendes organisationer ikke har kunnet orienteres herom med længere varsel. Det er sådanne tilfælde vi helst skal undgå.
Afslutningsvis skal jeg lige sige, at man kom ind på de uddannelsessøgendes daglige liv. Dertil skal jeg bemærke, at man kan søge særskilt om støtte. Det er
Landstinget, der har oprettet de forskellige ydelser.
Jeg vil gøre opmærksom på, at de uddannelsessøgende selv har været medvirkende til, at man har kunnet inddrage en del af disse midler og det var medvirkende til at man dengang kunne finde midler til den 12. måned.
Der lægges meget vægt på uddannelse af samtlige landstingsmedlemmer, fordi man ønsker, at Grønland selv skal kunne uddanne mandskab til at overtage de tilkaldtes opgaver i fremtiden.
Man har lagt vægt på uddannelsesvilkårene, som man nu sætter spørgsmålstegn ved fordi vi er i en tid, hvor Grønland har det svært økonomisk. Man skal vurdere de enkelte ting meget nøje.
Derfor vil vi til efterårssamlingen fremsætte et forslag og jeg tror også på, at man kan finde en ordning, der kan være til gavn for landets økonomi og de uddannelsessøgendes vilkår.
Det vil heller ikke være betryggende for de uddannelsessøgende hvis Landstinget ændrer på forordningen hver halve år, derfor må man til efterårssamlingen tage nogen beslutninger og man bliver enige om noget der kan være gældende i mindst 2 år.
Og jeg siger hermed også tak for de faldende bemærkninger og de indstillinger der er blivet givet.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Meget kort. I det, som vi særskilt nævnte i vores indlæg omkring uddannelse, har vi ikke nævnt noget om, at de uddannelsessøgende kan modtage uddannelsesstøtte i 12 måneder og med hensyn til 1. behandlingen af TB 1 og inden 2. behandlingen af dette, så har vi fra Inuit Ataqatigiits side ønsket, at der laves en ordning om, at man ikke blot modtager uddannelsesstøtte i 11 måneder, idet vi overhovedet ikke er i tvivl om, at man kan finde de midler der er behov for og der vil IA også være med til at finde midler hvor som helst.
I den forbindelse vil jeg blot udtale, at da TB 1 blev fremsat til 1. behandling fra Landsstyrets side vidste vi ikke, at de studerendes organisationer og Støtterådet ikke havde været hørt og da vi har hørt det nu så vil vi meget seriøst arbejde for at dette bliver rettet op inden 2. behandling af TB 1.
Til forordningsforslaget sagde landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirken, at der i ? 9 er åbnet mulighed for, at personer, der kommer udefra kan få uddannelsesstøtte. Det er vi ikke enige i, fordi der i ? 9 står skrivet og jeg citerer: "Til uddannelser i Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer der har fast bopæl i Grønland".
Vi forstår denne paragraf sådan, at den kun er gældende for hjemmehørende og derfor nævner vi det særskilt, at der også findes andre grønlændere, som midlertidig opholder sig i udlandet og man regner med, at der er omking 6.000 grønlændere der bor i Danmark, hvor en del af dem er blevet gift med danskere.
Der findes også mange unge som midlertidigt opholder sig både i Danmark og udlandet og det er med den gruppe i tankerne, at vi gerne vil havde at man er vågen overfor, at man også i ? 9 giver en mulighed for, at disse også sikres en uddannelse så de kan få støtte fra samfundet.
Fordi vi har gjort det stik modsatte i mange år hvor mange tilkaldte efter 2 års ophold har kunnet få uddannelsesstøtte, uanset om deres uddannelse vil blive brugt til gavn for Grønland.
Jeg kender nogle grønlændere, som har haft et midlertidigt ophold i Danmark. De har ansøgt om uddannelse, fordi de gerne vil vende tilbage til Grønland.
De er omkring 30 år, men disse personer bliver ikke støttet, men vi har i mange år haft en praksis der har fungeret helt på den modsatte måde og det er derfor vi gerne vil have at ? 9 bliver gjort til genstand for en revurdering og at der inden 2. og 3. behandling til efterårssamlingen er lavet en ordning der sikrer dette.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Her skal vi ikke diskutere så meget om ordlyden og om hvordan det skal forstås lovteknisk, men meningen er, at hvis man bor i Grønland, så kan man få uddannelse og modtage uddannelsesstøtte og hvis det står skrevet uklart, så skal vi sørge for at få det rettet inden 2. behandlingen.
Og i mit indlæg så glemte jeg at sige overfor Atassut, om ? 6, stk. 4, at hvis der er muligheder for at komme ind på uddannelse i udlandet, og omkring det de ikke er enig i, så skal jeg lige henvise til netop denne ?, hvor der er mulighed for dispenssation.
Det er det hele, tak.
Mødeleder:
Og således er dagsordenspunkt 32, forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning, til 1. behandling færdig. Det bliver behandlet 2. og 3. gang til efterårssamlingen. Der er mange af partiordførene der ønsker, at det også bliver gjort genstand for behandling i Uddannelsesrådet, og at der skal høringer inden 2. og 3. behandlingen. Dermed er vi færdig med Landstingets møder for idag.
Punktet sluttet.