Dagsordenens punkt 34-1

Jeg vil herefter opfordre partierne til at fremlægge deres synspunkter til drøftelse.

Da der er tale om en ny uddannelse, vil jeg anbefale, at forordningsforslaget inden andenbehandlingen drøftes i landstingsudvalget vedrørende erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsforhold.

Sluttelig vil jeg oplyse, at Landsstyret ikke er enig i forordningsforslagets grønlandske betegnelse for Center for Sundhedsuddannelser og derfor anmoder om bemyndigelse til at finde et andet navn inden forordningens ikrafttrædelse.

Mødeleder: Knud Sørensen.

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Ved forelæggelsen af forslag til landstingsforordning om uddannelse til sundhedsassist og sygeplejerske realiseres flere års drøftelser om muligheden for etablering af uddannelse af sundhedsassistenter og sygeplejersker.

I den forbindelse skal Siumut uforbeholdent fremføre sin støtte.

Endnu før Hjemmestyrets overtagelse af sundhedssektoren den 1. januar 1992 har der været bestæbelser på igangsættelse af en planlægning med henblik på at etablere uddannelse til sundhedsassistenter og sygeplejersker, og under drøftelserne i arbejdsgruppen har de danske repræsentanter fra sundhedsministeriet gået så vidt, at de har givet udtryk for, at en sygeplejerskeuddannelse ikke er passende for grønlændere, og at en grønlandsk uddannelse som sygeplejerske bør have et lavere niveau end den danske uddannelse.

Som bekendt er det Siumuts principielle målsætning, at udgangspunktet i forbindelse med udvikling og etablering af nye uddannelser skal være, at uddannelserne i Grønland ikke skal have et lavere niveau end i andre lande.

I forbindelse med overtagelsen af sundhedssektoren er der skabt grundlag for at etablere en sygeplejerskeuddannelse, der i sit indhold svarer til sygeplejerskeuddannelsen i Danmark og andre nordiske lande - ja der er endog foreslået en uddannelse, der på flere områder er bedre end sygeplejerskeuddannelsen i disse lande.

Siumut støtter, at uddannelsen vil vare tre måneder længere i forhold til den danske uddannelse, hvilket bl.a. skyldes, at uddannelsen indeholder dele af administrativ art og dygtiggørelse inden for jordmodergerningen med henblik på ansættelse og funktion i bygderne.

I forbindelse med opstart af sygeplejerskeuddannelsen bliver sundhedsmedhjælperuddannelsen nedlagt, og som en erstatning til denne uddannelse, vil der blive indført en ny mulighed, hvor der er skabt en afstigningsmulighed hvor den studerende kan få et funktionsbevis som sundhedsassistent, idet den nugældende sundhedsmedhjælperuddannelse har stor lighed med sundhedsassistentuddannelsen, hvilket vi i Siumut er tilfreds med.

Vi er i Siumut glade for, at der er åbnet en mulighed for, at sundhedsmedhjælperne kan optages som elever i sygeplejerskeuddannelsen.

Efter forespørgsel hos Direktoratet for Sundhed har vi fået oplyst, at gymnasieelever og sundhedsmedhjælpere har vist en meget stor interesse for sygeplejerskeuddannelsen.

I forbindelse med etablering af sygeplejerske- og sundhedsassistentuddannelsen er der skabt mulighed for at uddanne sig inden for sundhedssektoren, og i den forbindelse er håndværkerne nu i færd med en omfattende ombygning af den tidligere sundhedsmedhjælperskole i Nuuk, således at de bygningsmæssige rammer til uddannelsen opfyldes.

Igangsætning af dette arbejde er godkendt af Landsstyret, Finansudvalget og Sundhedsudvalget.

Vi har i Siumut forstået, at klare rammer om selve indholdet af sygeplejerske- og sundhedsassistentuddannelsen vil foreligge i deres endelige form i løbet af næste uge, og vi skal i den forbindelse gøre det klart, at rammerne om indholdet af uddannelserne er blevet forelagt for Landstingets Sundhedsudvalg under er møde i marts måned.

Inden for de sidste 10 år har udviklingen af uddannelsesmulighederne i vort land været meget markant, og Siumut vil benytte lejligheden til at lykønske det grønlandske folk med etableringen af de to nye uddannelser.

Siumut er fuldt ud klar over, at de nye grønlandske uddannelser til sygeplejerske og sundhedsassistent ikke vil løse det akutte behov for uddannet personale her og nu, specielt hvad angår behovet i bygderne.

I den forbindelse skal vi over for landsstyremedlemmet for Sundhed kræve, at der snarest igangsættes kurser for sundhedspersonale i bygderne.

I den forbindelse tænker vi ikke kun på behovet for uddannet personale på sygehusene, men også på det store behov for uddannet personale i alderdomshjemmene og på institutioner med handicappede beboere eller tilsvarende institutioner.

Siumut er derfor tilfreds med, at der er igangsat og pågår planlægning af etablering af en STI-uddannelse på social- og sundhedsområdet, og Siumut ønsker, at denne uddannelse prioriteres højt, således at uddannelsen kan startes allerede i 1994.

Siumut takker de personer der har medvirket i planlægningen af de nye uddannelser, og ønsker det første hold elever gode resultater med deres uddannelse.

Emilie Lennart, ordfører for Atassut:

Vi har fra Atassut og Issittup Partia følgende bemærkninger til ovennævnte forslag.

Under tidligere debatter om en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse har vi udtalt nødvendigheden af, at uddannelser inden for sundhedsområdet foregik i Grønland.

Begundelsen er blandt andet, at det er nødvendigt, at vi har sygeplejersker, der bruger deres eget sprog i forbindelse med behandling af patienterne. Vi lægger meget vægt på at få sygeplejersker, som kan tale med de grønlandske patienter.

Vi må herunder understrege, at selvom vi får uddannede sygeplejersker, vil det også fremover være lige så nødvendigt at have sundhedsmedhjælpere. De vil ikke kunne undværes lang tid fremover. Derfor må de også gives mulighed for uddannelse og dygtiggørelse.

Forordningsforslagets formål er klart. Heri har man grundlagt følgende:

1. uddannelser vedrørende sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere

2. uddannede sundhedsmedhjælperes videreuddannelse til sygeplejersker

3. start og styring af sygeplejeskeuddannelsen.

Ifølge forelæggelsesnotatet er sygeplejerskeuddannelsen udvidet med 3 måneder i forhold til den danske uddannelse.

Det er begrundet i bl.a. hensynet til arbejdet i bygderne, således at den studerende kan tilegne sig større viden om administration, ledelse og fødselshjælp. Det finder vi meget støtteværdigt fra Atassut og IP.

Uddannelsen består af 2 dele, og der er skabt en afstignings- og påstigningsmulighed mellem 1. og 2. del, idet man efter 1. del kan få et funktionsbevis som sundhedsassistent.

Og der er igen senere mulighed for at hoppe på igen, dog inden 3 år efter frahop. Vi finder dette vigtigt og mener, at det er en selvfølge, at der bliver nedsat et uddannelsesråd sammensat af personer med faglig viden inden for uddannelses- og sundhedsområdet.

Vi er enige i rådets arbejdsopgaver, men skal spørge om, hvilke tanker man har gjort sig i relation til ankemulighed for elever, der ikke bliver optaget eller bortvist.

Af forslaget fremgår det, at færdiguddannede sygeplejersker får en autorisation gældende for Grønland. Der står også, at uddannelsen er på internationalt niveau.

På baggrund heraf skal vi spørge om, hvorfor man så skal søge om en autorisation uden for Grønland. Vi efterlyser et klart svar på dette spørgsmål.

Vil det ikke være på sin plads og mere betryggende for den uddannede, at myndighederne her i landet arbejder med denne side af sagen og sikrer, at denne autorisation sikres automatisk i forbindelse med færdiguddannelsen.

Vi er tilfredse med, at man har haft kontakt med organisationer o.lign. og har medtaget deres synspunkter i udarbejdelsen af dette forslag.

Ifølge forslaget er regelfastsættelsen vedr. sygeplejerskeuddannelsen placeret under Kultur- og Undervisningsområdet.

Man påregner, at optagelsesgrundlaget for elever til sygeplejerskeuddannelsen, som starter 1. januar 1994 bliver GU eller en lignende uddannnnelse, samt at der optages 18 elever med studiestøtte til hver på 4.000 kr. pr. måned. Inden for denne gruppe er der nogen, der kan få bevis som sundhedsassistent efter 2 år og 4 måneder.

Vi vil specielt nævne den gruppe, der får en 2-årig uddannelse. Man påregner, at denne gruppe, som er uddannede sundhedsmedhjælpere, starter 1. marts 1994 med 18 elever, men at den fra 1995 kører "normalt" med et årligt optag på 10 elever.

Disse elever får mulighed for at bibeholde deres fulde løn, idet de får orlov med løn, der idag udgør 14.633,kr. pr. måned.

Vi vil gerne have oplyst, efter hvilke bestemmelser denne nyordning med løn under uddannelse er besluttet af Landsstyret?

Kan eksempelvis en uddannet barnemedhjælper, der har arbejdet som sådan i flere år, regne med at bibeholde

sin løn, såfremt pågældende vil videreuddanne sig til socialpædagog?

Regner Landsstyret med, at vi under drøftelsen af nærværende forslag, skal tage principiel stilling til indførelse af løn under orlov i forbindelse med videreuddannelse?

Man kan jo godt regne med, at en sådan ordning for sundhedsmedhjælpere vil smitte af på andre områder.

Man påregner, at driften af Center for Sundhedsuddannelser forbliver hos landsstyreområdet for Sundhed, der hidtil har haft ansvaret for sundhedsmedhjælperuddannelsen.

Ifølge forelæggelsen bliver der to selvstændige afdelinger:

1. For kursusvirksomhed indenfor sundhedsområdet

2. For sygeplejerskeuddannelsen.

Vi er helt enige i, at den nuværende sundhedsmedhjælperskole ombygges til sygeplejerskole. Men vi sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at lave et selvstændigt fungerende afsnit for kursusvirksomhed samme sted som sygeplejerskeuddannelsen.

Vi mener, at der i forvejen forefindes muligheder for kursusvirksomhed inden for dette område i Grønland iøvrigt, og ikke kun i Nuuk.

I tilknytning til ovennævnte tænker vi for det første på bedre udnyttelse af vore økonomiske ressourcer som helhed. For det andet har landsstyreformanden for nylig offentligt sagt, at vi skal sprede vore arbejdspladser over hele kysten. Såfremt denne proklamering skal stå til troende, må man også tage det med i overvejelserne.

Med disse bemærkninger er vi enige i, at forslaget drøftes i landstingsudvalget vedrørende erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsforhold.

Til slut skal vi give vor tilslutning til, at Landsstyret bemyndiges til at finde en anden grønlandsk betegnelse for Center for Sundhedsuddannelser, og skal i den forbindelse foreslå, at den grønlandske betegnelse bliver "Peqqissaasunut Ilinniarfik".

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det foreliggende forslag til landstingsforordning vi har til 1. behandling i Tinget, og som omhandler nye tiltag inden for sundhedsuddannelserne har tilslutning fra IAs side, hvad angår indhold og form.

På Landstingets efterårssamling i 1992 havde vi under Tingets omfaattende debat omkring erhvervsuddannelserne nogle betænkeligheder fra IAs side med hensyn til planerne for oprettelse af et Center for Sundhedsuddannelser, og de eventuelle konsekvenser dette ville få for sundhedsmedhjælperuddannelsen, som vi har kendt hidtil.

Med det nu foreliggende forslag til en landstingsforordning om uddannelse til sundhedsassistet og sygeplejerske, kan vi imidlertid nu se, at vores betænkeligheder fra efteråret nu synes at være ubegrundede, eftersom sundhedsassistentuddannelsen, der nu skal igangsættes, istedet vil komme til at ligge tæt op af den nuværende sundhedsmedhjælperuddannelse, og at man derfor ikke taber denne på gulvet.

Inuit Ataqatigiit er ganske tilfreds hermed, idet man nu i det fremlagte forslag har taget højde for de forhold, vi har påpeget i efteråret som vi mente var særligt vigtige at holde for øje.

Inuit Ataqatigiit ligger stor vægt på sundhedsuddannelserne, hvorfor vi skal udtale, at vi finder det ønskeligt, at man i forbindelse med oprettelsen af et Center for Sundhedsuddannelser også sideløbende sikrer og iværksætter kursusvirksomhed for bygdepersonalet, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse i forvejen.

Dette er særdeles vigtigt at sikre sig, da ca. 1/4 af den grønlandske befolkning jo som bekendt er bosat i bygderne, og da netop dette spørgsmål er blevet anset for vigtigt at sikre sig fra et enigt Sundhedsudvalg, der i Ilulissat i begyndelsen af marts måned også var forsamlet til møde.

Når dette er sagt, skal Inuit Ataqatigiit ikke undlade også at komme med et hjertesuk over den måde, disse nye uddannelsestiltag er kommet for dagens lys på.

P.g.a. en utilstrækkelig planlægning er vi derfor nu via tillægsbevillingslov nr. 1 for 1993 nødt til at udrede de økonomiske konsekvenser i forbindelse hermed.

Det er jo således, at nye tiltag og aktiviteter med økonomiske konsekvenser normalt bliver henvist til den egentlige finanslovsbehandling, der som bekendt sker om efteråret.

Inuit Ataqatigiit ligger imidlertid som nævnt stor vægt på sundhedsuddannelserne, hvorfor vi blot skal udtale, at vi her regner med, at denne fremgangsmåde er den sidste af sin art.

Med disse bemærkninger skal vi ligeledes erklære os enige i, at forordningsforslaget inden andenbehandlingen henvises til landstingsudvalget vedrørende erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsforhold.

Mødeleder: Landstingsformand Bent Frederiksen.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiia:

Akulliit Partiia, Centerpartiet, har følgende bemærkninger til landstingsforordning om uddannelse til sundhedsassistent og sygeplejerske.

Under 1. behandlingen af forslaget til tiltægsbevillingslov nr. 1 for 1993, påpegede vi i debatten forslagets indhold omkring Sundhedsvæsenet, hvor vi nævnte, at vi allerede bevilger midler til anlægsudgifterne til Center for Sundhedsuddannelser, uden at vi har diskuteret både indhold og rammer for sundhedsuddannelserne.

Nu foreligger forordningsforslaget. I forordningsforslaget forudsættes det, at regelfastsættelse vedrørende sygeplejerskeuddannelsen placeres under landsstyreområdet for Uddannelse, mens driften af Center for Sundhedsuddannelser fortsat placeres hos landsstyreområdet for Sundhed.

Det sidste virker helt naturligt, ligesom det også ville have været mere naturligt, at man placerede regelfastsættelsen hos landsstyreområdet for Sundhed, netop for at undgå dobbeltadministration.

Hvorfor man har foreslået denne opdeling vil vi gerne have en forklaring på, da man allerede har foreslået

oprettelse af uddannelsesråd, sammensat af personer med faglig viden inden for uddannelses- og sundhedsområdet.

Der bliver også i forordningsforslaget nævnt, at der i forlængelse af uddannelsens opstart forventes udarbejdet en grønlandsk lovgivning om autorisation på området.

Vi mener, at denne er af så overordentlig stor vigtighed, at dens gennemførelse må sikres. Vi skal i den forbindelse spørge, om man er i gang med det forberedende arbejde?

Vi må jo sikre, at vore uddannede også kan virke som sygeplejersker uden for Grønland eller kan ligestilles med deres kolleger, der er uddannet uden for Grønland.

Gennem landstingsforordningsforslagets ? 4 foreslås det, at der gives mulighed for, at der kan gives orlov fra uddannelsen i op til 3 år efter bestået første del.

Dette vil vi sætte et stort spørgsmålstegn ved, p.g.a. risiko for uddannelsens kvalitet ved en eventuel fortsættelse af uddannelsen.

Denne mulighed vil også vanskeliggøre administration af selve uddannelsen og kan vel nemt bremse adgangen for de elever, som vil gennemføre uddannelsen under ét. En orlov bør kun være mulig i helt særlige tilfælde.

Jeg skal i denne omgang ikke komme nærmere ind på økonomien, men jeg er noget forbavset over, når jeg i forordningsforslagets bilag 2, de afledte driftsudgifter, ser, at man forventer en frafaldsprocent på 30.

Hvis dette skal være rigtigt, er det meget afskrækkende og vi må fra Landstinget opfordre de kommende elever til at de, når de påbegynder uddannelsen, også tager den alvorligt.

Vi lever i sparetider, derfor er det vigtigt, at der budgetteres med realistiske og kun nødvendige udgifter.

Vi er ligesom Landsstyret heller ikke enige i forordningsforslagets grønlandske betegnelse. Den har intet med sagen at gøre. Vi mener, at den nuværende grønlandske betegnelse "Peqqinnissakkut qitiusumik ilinniarfik" er mere rigtig.

Med disse bemærkninger foreslår vi, at sagen sendes til udvalgsbehandling med henblik på forberedelse af 2. behandlingen.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, og

Forskning:

For det første vil jeg udtrykke min tak for, at samtlige partiers ordførere udtrykte deres enighed med det fremlagte forslag.

Udover bemærkningerne til selve forslaget, kom der en del bemærkninger, der ikke vedrører dette emne og jeg regner med, at sundhedsområdet vil komme med uddybende bemærkninger.

Det eneste mit landsstyreområde har ansvar for, er udformning af indhold, hvorimod driften vil blive overtaget af sundhedssektoren.

Der blev stillet direkte spørgsmål fra Atassuts side. Først blev der spurgt om, hvad man har tænkt sig med hensyn til klage i forbindelse med afslag på ansøgninger om optagelse til uddannelsen. Vi regner med, at der, ligesom på alle andre områder, vil være mulighed herfor. Hvis man vil klage over afslag må man kunne rette klagen til Landsstyret. Det samme er tilfældet med hensyn til andre uddannelser.

Der blev spurgt om man skal indhente en autorisation, hvis man skal ud at arbejde i andre lande. Vi ved, at i de nordiske lande gælder der forskellige autorisationer og man har forskellige love på området.

Vi skal have vores egen lov, men uddannelserne er indrettet således i de nordiske lande, at hvis man har en autorisation i et af de nordiske lande, så er det bevis på, at man har modtaget en så kvalificeret uddannelse, så det er nok til at man kan få et arbejde i det øvrige norden. Det må landsstyremedlemmet for Sundhed kunne komme med uddybende svar på.

Der blev også spurgt om videreuddannelsesmuligheden med løn, hvor man udtrykker frygt for, om det kan have afsmittende virkning på andre områder. Jeg kan sige, at der er mange arbejdspladser, der udnytter denne mulighed.

Vi vil fra Landsstyrets side hverken udstede forbud mod eller sætte begrænsninger for dette. Der er idag mulighed for at give orlov med løn og det bliver i høj grad også udnyttet på andre arbejdspladser, når det drejer sig om videreuddannelse.

Det vil også være tilfældet i forbindelse med personale, der hører ind under Hjemmestyre, kommuner og hjemmestyreejede virksomheder. Jeg vil heller ikke sige, at vi på den måde sætter hindringer, når de søger om at få orlov med løn. De har mulighed for at søge om uddannelsesstøtte ved Kultur- og Undervisningsdirektoratet og der vil vi tage stilling til, om det ansøgte kan bevilges. Man kan dog ikke oppebære begge ydelser på én gang.

Der blev sat spørgsmålstegn ved uddannelsescentrets og kursuscentrets placering under samme tag. Det må

landsstyremedlemmet for Sundhed også kunne svare på.

Jeg mener, at det vil være på sin plads, at sætte disse muligheder for uddannelse og videreuddannelse og kursusvirksomhed under ét, for der igennem har vi mulighed for at højne uddannelsesmulighederne for personale i sundhedssektoren.

Med hensyn til, at Hjemmestyrets arbejdspladser skal decentraliseres vil jeg til slut bemærke, at det er en ting vi vil fastholde. Ikke mindst med hensyn til uddannelsestiderne er der visse muligheder.

Samtlige landsstyreområder er ikke repræsenteret i arbejdsgruppen vedrørende decentraliseringsplanerne, men netop mit landsstyreområde er repræsenteret og vi har den holdning, at man så vidt muligt bør undgå en central placering af samtlige uddannelser og vi arbejder derfor henimod, at det bliver decentraliseret i højere grad end hidtil.

For et par dage siden udtalte landsstyremedlemmet for Sundhed, at der i forbindelse med overtagelse af sundhedssektoren, var der flyttet nogle midler til de formål, der vedrører uddannelse for personale i Sundhedsvæsenet.

Akulliit Partiiat var lidt betænkelig ved, at der er to områder, der er ansvarlig for uddannelsen. Med hensyn til Center for Sundhedsuddannelser ligger ansvaret for driften under sundhedsvæsenet og med hensyn til selve uddannelsens indhold og formål er det på sin plads, at det er direktoratet for Kultur, Undervisning og

Forskning der er ansvarlig for området.

Det er jo også netop dette områdes pligt og ansvar at planlægge disse uddannelser. Det vil ikke være på sin plads at etablere små områder med hver sit ansvar for de forskellige uddannelser.

Jeg kan godt forstå, at man fra Atassuts side er lidt betænkelig ved den periode, hvor man kan have orlov fra uddannelsen. Vi har netop sat en maksimumsgrænse på tre år.

Hvis perioden overstiger tre år vil der kunne laves nærmere regler herfor, således at den studerende eventuelt efter et kursus kan fortsætte uddannelsen.

Ligesom andre ønsker vi i Landsstyret, at frafaldsprocenten inden for uddannelsesområdet falder. Sidste år blev det nævnt, at der generelt er 40% frafald, men denne frafaldsprocent er faldende og vi håber, at denne tendens fortsætter.

Ove Rosing Olsen , landsstyremedlem for Sundhed og Miljø samt Industri og Handel:

Jeg er også glad for, at samtlige partier modtager forordningsforslaget positivt.

Det er vigtigt for sundhedsområdet at folk uddanner sig. Kunnen og viden er de vigtigste ressourcer på sundhedsområdet og en afgørende faktor med hensyn til forbedring af service overfor befolkningen.

Efter overtagelsen af sundhedsområdet kan man sige, at vi har overtaget et ror, der er så rustent, at man sommetider har lidt svært ved at få det drejet i den retning vi ønsker.

Etableringen af Center for Sundhedsuddannelser er netop den bedste måde at gøre det rustne ror bedre, således at det kan drejes til gavn for befolkningen.

Jeg skal ligeledes komme med besvarelser på af nogle af spørgsmålene. Med hensyn til autorisationslovgivning, både for læger og sygeplejersker, er en sådan gældende i de fleste lande, men der er nuancer fra land til land.

Efter forhandling kan forskellige lande indgå en aftale, således, at det enkelte lands autorisation også kommer til at gælde i alle de lande, der har indgået aftalen.

Når vi har færdigbehandlet forordningen vil forslaget om autorisationsloven blive fremlagt til orientering i de nordiske lande, således at der derved kan skabes mulighed for, at den grønlandske autorisation kan gælde i nordiske lande.

Man med hensyn til forholdene i de nordamerikanske lande, er der helt andre forhold, der gør sig gældende og hvis vores autorisation skal kunne gælde, kan det formentlig kun opnås ved at man tager en supplerende uddannelse.

Der blev nævnt, at udgifterne til en enkelt uddannelsessøgende er på omkring 14.000 kr. Det er korrekt. Men heri ligger der også rejseudgifter og andre lignende udgifter. Det hver enkelt uddannelsessøgende modtager er SIK aflønning, der ligger på omkring 8.000 kr. At vi har ønsket den ordning begrundes med, at sundhedsmedhjælperne, der allerede har gennemgået en uddannelse og fået arbejde, har stiftet familie og har forsørgerforpligtelser.

Derfor regner vi med, at ved at bibeholde sundhedsmedhjælperens løn og levevilkår kan lave en ordning, der så vidt muligt giver den uddannelsessøgende mulighed for at gennemføre videreuddannelsen til sygeplejerske.

Med hensyn til placering af centret i Nuuk kan det selvfølgelig diskuteres om det er på sin plads, men her ligger arbejdsgruppens vudrering til grund.

At Dronning Ingrids Hospital ligger i Nuuk har vejet tungt i den vurdering idet vi der har en ekspertise, som kan bruges. Da sundhedsområdet blev overtaget fra Grønland medfulgte der 38 mio. kr. til området.

I starten blev der nævnt 30 mio. kr., men da vi så endelig nåede målet blev det til 38 mio. kr. Det var oprindelig planlagt, at der skal etableres et center for sundhedsuddannelser for 30 mio. kr., men vi syntes i Landsstyret, at det var for meget, så vi besluttede, at den nuværende sundhedsmedhjælperskole skal ombygges for 11,75 mio. kr. og således har vi kunnet spare mange penge netop i dag, hvor vi har store økonomiske problemer.

I tillægsbevillingsloven er bevillingen medtaget. Vi kunne have ventet til behandlingen af Finansloven for 1994, men vi har ment, at vi ikke har haft tid til at vente til den tid, fordi vi har så stort et behov for sådanne uddannelser indenfor sundhedsområdet.

Med hensyn til 1993 medfører det ikke meromkostninger i forbindelse med driften. Derimod besparelser på omkring 2 mio. kr.

Jeg mener, at jeg har besvaret de fleste spørgsmål, der er stillet her i salen, og jeg håber de studerende vil have vilje til at gennemføre uddannelsen og ligeledes har viljen til at forny området. Vi glæder os til den dag, hvor det første hold bliver færdiguddannet. Det bliver en stor dag for Grønland.

Emilie Lennert, Atassut:

Først vedrørende autorisation. Da det vi gerne vil have at vide er blevet besvaret klart, må jeg takke for dette. Vi er desværre ikke medlem af EF og derfor kan vi ikke arbejde i de lande direkte. Derfor er vi nødt til at have en autorisation først.

Man kan placere kursusvirksomhed uden for Nuuk, for vi ved, at Hjemmestyret nogen steder har nogle huse, som ikke bliver brugt i dag.

Dette er baggrunden for, at vi sagde som vi gjorde. Der er mange store huse, som ikke bliver brugt i dag. Vi kan nævne det tidligere uddannelsessted i Aasiaat, det bliver ikke brugt i dag.

Værftskantinen i Qaqortoq, som blev lavet for 10 mio. kr., bliver heller ikke brugt i dag. SIKs hus i Sisimiut bliver heller ikke brugt i dag. Dette er nogle eksempler vi har lyst til at nævne.

Det er nogle gode huse, som ikke bliver brugt. Man kunne bruge dem til fornuftige formål i forbindelse med decentralisering af uddannelserne.

På alderdomshjem og andre steder hvor personalet har gennemgået sundhedsuddannelsen kan de gennemgå kurser af kortere varighed.

Sådanne kurser kunne foregå lokalt og personalet ønsker til stadighed at gennemgå kurser, idet alting udvikler sig idag. De ønsker jo også at være med i den udvikling, som der sker.

Vi mener, at sådanne ting skal køres effektivt, vedrørende den 2-årige uddannelse og dem som skal gennemgå uddannelsen med større uddannelsesløn ved selvfølgelig, at andre områder, virksomheder og specielt indenfor skolevæsenet gennemgår de årskurser, men disse bliver betalt af Hjemmestyret, mens skolen betaler de vikarer, som afløser i den periode, de er væk.

Det som vi gerne vil sætte spørgsmåltegn ved, det er, at andre elever også vil have.

Men vi ved jo også, at der findes andre elever, som har børn, og som gennemgår uddannelsen også sammen med børnene og nogle gange også sammen med familien.

Med hensyn til det som AP påpeger i deres indlæg i paragraf 4 i forordningen, som vil give mulighed for, at der kan gives orlov op til 3 år efter bestået 1. del. Derefter fortsætter de, og dertil vil vi overfor AP sætte spørgsmåltegn ved uddannelseskvaliteten ved en eventuel fortsættelse af uddannelsen.

Denne mulighed vil også vanskeliggøre administrationen af selve uddannelsen og kan nemt bremse adgangen for de elever, som vil gennemføre uddannelsen under eet.

En orlov bør først være mulig i helt særlige tilfælde, vi skal nævne, at vi også har debatteret dette forslag i vores gruppe, og vi vil også gerne have, at man også overvejer dette.

Hans Pavia Egede, ordfører Akulliit Partiiat:

Landsstyremedlemmet for Uddannelse sagde, at de ikke vil oprette særlig mange menige kontorer til brug for uddannelsen, det er heller ikke tanken i vores forslag.

Det som vi mente, det styrker blot landsstyremedlemmet for Sundhed, da han nævnte, at man i forbindelse med driften vil man bruge de fleste kræfter på at opnå viden.

Jeg regner med, at sundhedsforholdene kender direktoratet for sundhed bedre, fordi jeg nævnte i mit indlæg, at man helst skal undgå tvedeling, og derfor vil det nok også være hensigtmæssigt, at Center for Sundhedsuddannelser også bliver styret fra landsstyreområdet for

Sundhed.

Hvis Landsstyret holder fast ved deres holdning, så hopper vi fra AP fra, eftersom udbygningen af Center for Sundhedsuddannelser ikke vil blive bremset fra uddannelsesdirektoratet.

Landsstyremedlemmet for Sundhed udtalte, at uddannelsessøgende kan gives orlov, samt at man indfører en direkte paragraf i forordningen om nævelse af år.

Vi mener, at man skal være påpasselig og vi håber, at vores udtalelse vil blive nøje vurderet i udvalget, idet vi ikke mener der altid skal siges nej til en orlovsansøgning.

Vi regner med, at denne uddannelse er en særskilt uddannelse, som de kommende medarbejdere på deres kommende arbejdsplads kender til.

Samt at de allerede fra starten kører effektivt med uddannelsen da det er noget, som vil være meget afgørende i forbindelse med vurderingen af uddannelsen.

Til slut til IAs ordfører: Som nævnt i mit første indlæg om TB 1 behandlingen er de helt enige med os. Vi vil takke dem for, at de sagde præcis det samme, som vi sagde.

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører Siumut:

Vi vil ikke være med til at forlænge debatten her, men når vi har givet vores støtte til forslaget, vil jeg lige benytte lejligheden til at knytte nogle bemærkninger til de 3-4 spørgsmål, der blev fremsat.

Atassuts ordfører kom i sin første tale ind på, at

sundhedsmedhjælperne fortsat skal have mulighed for til stadighed at dygtiggøre sig. Det støtter vi fra Siumut.

Kursuscenteret for sundhedspersonalet er placeret, under Center for Sundhedsuddannelser. Man skal passe på ikke at skille de 2 ting ad, og dem kom landsstyremedlemmet for Sundhed ind på, fordi den viden og ekspertice der ligger på Dronning Ingrids Hospital, må vi kunne drage nytte af i forbindelse med disse kurser og uddannelser.

Denne viden har man ikke altid andre steder, og vi skal jo også have bestræbelserne i baghovedet i denne sammenhæng.

Autorisationsspørgsmålet vedrører ikke om, vi er i eller udenfor EF.

I forbindelse med debatten omkring sundhedsmedhjælperuddannelsen og nedlæggelsen heraf har partierne Siumut, Atassut og IA været enige i, at sundhedsmedhjælperuddannelsen skal have en erstatning indenfor sygeplejerskeuddannelsen. Altså man skal have mulighed for at få bevis for gennemførelse af sundhedsassistentuddannelsen.

I forbindelse med debatten omkring paragraf 4, der er jeg lidt betænkelig ved, at Atassut støtter forslaget fra AP.

Vi fra Siumut anser det for meget vigtigt, at der til stadighed er mulighed for videreuddannelse.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning:

Med hensyn til udstedelse af uddannelsesbevis kan jeg kort bemærke, at man i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen har haft uddannelsesordningen til høring.

Fra Sundhedsstyrelsen i Danmark har vi fået det svar, at såfremt uddannelsen køres på denne måde vil det ikke være en hindring for, at uddannelsen sågar bruges i de nordiske lande og i EF, hvor der vil være mulighed for at bruge den grønlandske autorisation.

Med hensyn til AP skal jeg endnu engang understrege en lille misforståelse. Center for Sundhedsuddannelser, herunder uddannelsen for sundhedsassistenter, er noget,

som landsstyremedlemmet for Sundhed har ansvaret for, mens udformningen af selve uddannelsen vil ligge i Kultur- og Undervisningsdirektoratet.

Hvis der skulle opstå nogle skævheder i forhold til forordningen, så er det Kultur- og Undervisningsdirektoratets ansvar og man vil i fornødent omfang komme med ændringer, der kan rette op på sådanne skævheder.

Et af ansvarsområderne er ansættelse af personale på uddannelsescenteret, ansvaret skal ligge i Sundhedsdirektoratet. Uddannelsesdirektoratet vil have en repræsentant i rådet for at være med i debatten omkring selve uddannelsesformen og selve uddannelsesforløbet.

Med hensyn til orlov vil jeg afslutningsvis bemærke, at man i direktoratet for uddannelse ligger vægt på, at skal man, uanset hvilken uddannelse man har taget, skal have mulighed for at kunne videreuddanne sig og således erhverve sig et bevis for den gennemførte uddannelse.

Det samme gælder i forbindelse med uddannelse på sundhedsområdet. Der er ikke kun behov for sygeplejersker, her er også behov for sundhedsmedhjælpere og man skal ikke udelukke dem fra mulighed for at tage en videregående uddannelse.

Jeg mener det er meget vigtigt, at man har arbejdserfaring indenfor det område, som man har sin uddannelse til, samt at man får arbejde efter en endt uddannelse. Men en endt uddannelse skal ikke være til hinder for, at man kan tage en videreuddannelse.

Med hensyn til det faglige niveau må jeg indrømme, at vi også har været lidt betænkelige ved at tillade en lang orlovsperiode. Derfor siger vi netop, at maximum for orlovsperioden skal være 3 år.

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Et par bemærkninger har jeg. Center for Sundhedsuddannelser og kursusvirksomheden vil blive drevet af Sundhedsdirektoratet.

Direktoratet er blevet forpligtiget til at drive forskellige former for videreuddannelser og kursusvirksomhed, og når vi har afklaret den økonomiske side af sagen, vil der blive igangsat arbejde derom, og endvidere vil der blive igangsat en kursusvirksomhed for det personale, der ikke har fået en uddannelse. Og jeg er helt enig i, at man påbegynder planlægningen allerede på nuværende tidspunkt.

Uddannelse af sygeplejersker ligger centralt, men praktikdelen foregår rundt på forskellige sygehuse og lægeklinikker.

Selve uddannelsen er i sin form en decentral uddannelse, og jeg kan dertil føje, at der vil være mulighed for at tage praktik i Danmark, når vi ikke har den fornødne viden.

Med hensyn til orlov da mener jeg, at det er på sin plads, fordi man har opfyldt de krav og betingelser man stillede i forbindelse med efterårsdebatten.

Iogmed at disse uddannelser er meget dyre på grund af forskellige uhensigtmæssigheder vil der være et sikkerhedsnet, hvis man har mulighed for at kunne gennemføre uddannelsen helt.

Til slut vil jeg sige, at vi allesammen glæder os til etableringen af Center for Sundhedsuddannelser, og jeg håber, at det vil være til gavn for alle i samfundet, og at mange grønlændere vil tage denne uddannelse.

Jeg håber vi når den dag, hvor alt personale, indenfor sundhedsområdet, er hjemmehørende.

Mødeleder:

Således er punkt 34 færdigbehandlet.

Inden det overgår til 2. behandlingen, vil det blive behandlet i erhvervsuddannelses- og arbejdsmarkedsudvalget, hvorefter det vil blive 2. behandlet her i salen.

Vi går over til næste dagsordenens punkt 37.

Punktet sluttet.

Grønlands Landsting

Tirsdag den 27. april 1993

Dagsordenens punkt 34.

Forslag til landstingsforordning om sygeplejeskeuddannelsen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Forskning)

(1. behandling)

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 34-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling