|
Dagsordenens punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri skal jeg hermed fremsætte på Landsstyrets vegne.
Dette forslag ændrer lovens indhold således, at rederierne tillades at handle med kvoteandele indbyrdes.
Handel med kvoteandele har tidligere været tilladt for at fremme strukturtilpasningen i rejefiskeriet. Denne tilladelse var dog begrænset til og med udgangen af 1991, hvilket fremgår af fiskeriloven fra 1990.
Baggrunden for denne tidsbegrænsning på handlen med kvoteandele er rodfæstet i en betragtning omkring, at man ville animere rederierne til at opnå en strukturtilpasning inden for det afsatte tidsrum.
Ser vi på de erfaringer, vi har fået siden, må vi først og fremmest erkende, at rejefiskeriet er et dynamisk system, hvor der løbende vil være behov for strukturtilpasninger. Dette har vist sig sidst i forbindelse med behovet for at overføre 79'erne fra den havgående flåde til den kystnære flåde.
I den forbindelse er det nødvendigt med en gradvis
overførsel af kapacitet i takt med, at det lykkedes at udtage kapacitet fra den kystnære rejeflåde.
En gradvis overførsel af kapacitet medfører, at det skal være muligt at sælge kvoteandele løbende, i takt med at der kan opkøbes fangstrettigheder i det kystnære rejefiskeri, da disse 2 typer fiskeri jo er opdelt i forskellige reguleringssystemer, og dermed også for-
skellige typer fangstrettigheder.
Vi må endvidere forvente, at der i forbindelse med den sidste kondemneringsrunde vil være et behov for en
"finjustering" i de forsættende rederier, d.v.s. en tilpasning mellem fangstrettigheder og fangstkapacitet.
En tilpasning mellem kapacitet og rettigheder er essentielt i kampen for at overleve. Specielt i forbindelse med de sidste reduktioner af rejekvoterne er det understreget, at det er nødvendig at at kunne optimere sin drift, f.eks. ved at kunne handle med kvoteandele, så det enkelte rederis fiskeri kan tilpasses rederiets muligheder.
Denne lovændring anses som en forudsætning for, at vi på længere sigt kan få en optimal udnyttelse af vore forekomster af havets ressourcer sat i forhold til den kapacitet vi indsætter for at udnytte ressourcen.
I forbindelse med udnyttelsen af ressourcen til gavn for Grønland, kan jeg på nuværende tidspunkt også meddele, at jeg på næste efterårssamling vil fremsætte yderligere ændringsforslag til fiskeriloven, hvor en opstramning til bestemmelserne om ejerforhold vil være et centralt element.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets behandling, idet jeg anbefaler, at forslaget umiddelbart overgives til 2. behandling i Tinget.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Vort land fik i 1990 en moderne fiskerilov. Når jeg siger, at det er en moderne fiskerilov, skyldes det, at loven åbner mulighed for handel med fiskerirettigheder.
Vort land har vist vejen for andre lande, idet vi er et af de første lande med hensyn til indførelse af regler med henblik på kontrol og styring af handel med fiske-
rirettighederne. Dette tiltag har haft andre fiskerinationers store bevågenhed, og flere lande har fuldt
Grønland og indført tilsvarende ordninger.
Etablering af en sådan ordning skete efter høring og i fuld forståelse med fiskerierhvervets organisationer.
Vi mener, at vi bør benytte lejligheden til at rose fiskerierhvervets organisationer for deres forståelse og smidighed med hensyn til forvaltning af de omsættelige kvoter, der tager et udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.
Da vi i 1990 indførte ordningen om kvoternes omsættelighed, har det samtidig været nødvendigt at fastsætte en tidsfrist med henblik på at foretage en dengang tiltrængt reduktion af fi skerikapaciteten. En livlig handel med kvoterne resulterede i, at mange rederier fuldførte fusioner inden for den fastsatte tidsfrist.
Landsstyret foreslår nu, at muligheden for handel med kvoter indføres permanent. Siumut mener, at kvoternes omsættelighed er et godt redskab, der kan benyttes i forbindelse med strukturtilpasningen indenfor fiskeriflåden. Dette har vi efterhånden meget gode erfaringer med. Da der i fremtiden vil være behov for en kontinuerlig tilpasning af flådekapaciteten, går Siumut ind for det fremlagte forslag.
I forbindelse med en kontinuerlig tilpasning af strukturen på den havgående flådes kapacitet i forhold til de totale tilladte fangstmængder og flådens rentabilitet, anser vi også det som en nødvendighed, at der
foretages en tiltrængt strukturtilpasning inden for den kystnære kutterflåde.
En stor del af den eksisterende kutterflåde trænger til en omfattende fornyelse, og som følge heraf vil der være et finansieringsbehov til gennemførelsen af fornyelsen.
Vi skal derfor benytte lejligheden til at anmode Landsstyret om at igangsætte en planlægning med henblik på en gennemførelse af den tiltrængte fornyelse af den eksi sterende forældede kutterflåde. Vi skal samtidig henstille, at fiskeriets organisationer inddrages i planlægningsarbejdet.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for, at forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om er-
hvervsmæssigt fiskeri overgår til anden behandling.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Forslaget om, at rederierne får tilladelse til at handle med kvoteandele indbyrdes, er efter vor mening en fuldbyrdelse af Landstingets ønske fra tidligere tider.
Erfaringerne fra denne ordning har været positive, selvom tilladelsen var kortvarig.
Vi er meget enige i fremlæggelsens indhold. I disse tider, hvor fiskemængden er meget mindre i forhold til den mængde fisk, som fiskerflåden kan fange, må vi have løbende strukturtilpasninger.
Vi har diskuteret 79-ernes vanskeligheder meget, men vi synes, at det er godt, at vi har opnået enighed om, hvor disse fartøjer også kan fiske for at opnå et bedre økonomisk bæregrundlag.
Det er ganske logisk at henvise den fiskekvote, som ellers skulle fiskes af et udtaget fartøj til et andet fartøj, som har behov for en større kvote for at kunne eksistere.
Vi har også talt om, at det kan være nødvendigt med en "finjustering" sålænge kondemnering af fartøjer foretages.
Det må ikke være rart at være rejefisker og af og til opleve reduktioner af rejekvoter, vel vidende, at terminsydelserne ikke reduceres i takt med reduktionen af kvoterne. Fiskerne har svært ved at overleve i disse tider.
Dette ændringsforslag er en nødvendighed for at opnå udnyttelse af fiskeforekomsterne i forhold til den kapacitet, vi har på havets overflade.
Ubegrænset rovfiskeri i årtider har fået alvorlige følger, og den lærestreg må vi huske i forbindelse med udnyttelse af de andre levende rigdomme på land og i havet.
Fra Atassut godkender vi, at forslaget overgår til 2. behandling.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til lovforslaget om ændring af landstinglov om erhvervsmæssigt fiskeri skal vi fra IA meddele, at vi er grundliggende enige i forslaget, som jo giver mulighed for rederierne at foretage en tilpasning indbyrdes i forhold til kvoternes mængde ved køb og salg af kvoter.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at målet, som det også fremgår af det fremlagte, er at udvide rederiernes mulighed for at foretage en strukturtilpasning, samt at kvoterne kan udnyttes optimalt.
Vi glæder os over, at Landsstyret til den kommende efterårssamling agter at fremsætte yderligere ændringsforslag til fiskeriloven, hvor en opstramning til bestemmelser om ejerforhold vil være et centralt element, da det er af afgørende betydning, at tilpasningen til en ny fiskeristruktur bliver fulgt op med det.
Med disse korte bemærkninger går IA ind for, at forslaget overgår til Landstingets anden behandling i den foreliggende form.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akullit Partiia:
Landsstyremedlemmet fremhæver i sin forelæggelse, at dette lovforslag, at rejefiskeriet er et dynamisk system. Ligeledes giver han udtryk for, at tilpasning mellem kapacitet og fiskerirettigheder er esentielt i kampen for at overleve.
Der er tale om to tilkendegivelser, som har Akullit Partiias fulde og udelte støtte, og som vi er glade for at høre udtalt fra Landstingets talerstol af det an-
svarlige landsstyremedlem, der kan regne med vore stemmer, når forslaget skal vedtages.
Jeg ved ikke om jeg kan udtale det, men at vi har fået lidt bange anelser, når landsstyremedlemmet til efterårssamlingen bebuder en opstramning af bestemmelserne om ejerforhold ved rørende fiskerflåden.
Jeg håber ikke, der er grund til bekymring i denne anledning, og vil nu alene nævne, at behovet for risikovillig kapital er stor i vor fiskerflåde. Derfor skal en op stramning være noget afvejet i henseende til dens virkninger over for de pontentielle investorer.
Med disse få bemærkninger tilslutter Akullit Partiia sig, at nærværende forslag umiddelbart overgives til 2. behandling her i Tinget.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Inden for fiskerierhvervet ser vi i mange tilfælde
uheldige følger af nyordninger i den hensigt at justere forholdene, men nærværende forslag om ændring af landstingslov om erhvervsmæssig fiskeri er fremsat på baggrund af det, erfaringerne har vist.
Da forslaget har til hensigt at forenkle forholdene og vil medføre forbedrede muligheder for rederne udfra det, driftsresultaterne har vist, vil jeg uden yder-
ligere bemærkninger støtte forslaget.
Jeg anbefaler derfor, at forslaget overgår til 2. behandling i den form, det foreligger.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg er glad for, at samtlige partier støtter uden forbehold dette forslag, som munder ud i, at de fiskefartøjer skal kunne tilpasses til at kunne handle med kvoteandele, og at der er støtte fra samtlige partier, det siger jeg megen tak for.
Fra Akullit Partiia blev det udtrykt, at de har nogle bange anelser omkring opstramning af bestemmelserne om ejerforhold, det skal jeg sige at vi som kotume skal høre de andre berørte instanser, og at man i den opstramning blot vil fokusere på ejerskab af udenlandsborgere, således at hjemmehørende borgere vil have bedre grundlag for at kunne være medejere af disse fartøjer.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til, at samtlige partier går ind for, at det overgår til 2. behandling uden yderligere udvalgsbehandling. Tak.
Mødeleder, Emilie Lennert:
Det er forståeligt, at samtlige partier støtter forslaget, og at den overgår til 2. behandling i sin foreliggende form.
Punktet sluttet.