Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 44-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 5. maj

 

Dagsordenens punkt 44.

 

 

Forslag om ændring af den grønlandske kriminallov med henblik på, at den åbne kriminalforsorgs administra­tion placeres i Hjemmestyret.

(Aqqaluk Lynge)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Mit forslag til Landstingets forårssamling 1993, er følgende: Forslag om en grundlæggende ændring i den grøn­landske kriminallov, idet det forslås, at den åbne kriminal­forsorgs administration placeres i Hjem­mestyret.

 

Vi har følgende begrundelse:

 

Som bekendt er der en løbende debat om foranstalt­ninger omkring lovovertrædere i Grønland, men der er ikke hidtil kommet nye tanker, der bidrager positivt til sagen. Debatten har hovedsaglig være præget af ønsker om hårdere foranstaltninger for lovovertræderne.

 

I forbindelse med nærværende forslag skal det fra Inuit Ataqatigiits side understreges, at forslaget ikke har sigte på, at Grønland får overdraget hele ansvaret for kriminallovens administration. Det er der ikke hjemmel til i Hjemmestyreloven.

 

Det, det drejer sig om her, er at man undersøger mulig­hederne for, hvordan kriminalforsorgen kan flettes ind i arbejdet på det sociale område i Grønland.

 

Man kan diskutere grundene til kriminalitetens op­ståen meget længe. Dog viser de faktiske forhold i dag, at især børns og unges problemer, også er omfattet af kriminalforsorgens opgaver.

 

De to væsener, nemlig socialvæsenet og kriminalforsor­gen, udfører opgaver i hver sin retning, og hver for sig, og det er netop det, man gennem nærværende for­slag gerne vil komme over.

 

Grønlands kriminallov af 1954 siges at være blevet til med nytænkning som grundlag, men Inuit Ataqatigiit mener, at denne nytænkning først bliver en realitet, hvis den ændres gennem det fremsatte ændringsforslag.

 

Vi har her i denne sal drøftet sagen mange gange, og Landsstyret har gennem forskellige arbejdsgrupper og andre instanser haft kontakt med de skiftende danske justitsministre.

 

Tidligere har debatten især drejet sig om de tidsube­stemte anbringelser i fængslet i Herstedvester. Nu kan vi, med etableringen af lukkede fængsler i Grønland, regne med, at vi efterhånden kommer over det problem. Vi kræver dog, at man arbejder tæt sammen med de grøn­landske myndigheder i netop denne sag.

 

I dag ved vi, at mange foranstaltninger for lovover­trædelser overlades som opgaver til den åbne kriminal­forsorg, idet disse lovovertrædere i stedet for at blive indsat i anstalter til stadighed har kontakt med kriminal­forsorgen og politiet. Inuit Ataqatigiit øn­sker, at netop disse klienter skal knyttes til de grønlandske myndigheder.

 

Det danske justistministeriums uvillighed har været meget hæmmende i den tidligere debat. Derfor må vi opfordre til den danske regering, at nytænkning og mere åbenhed må være grundlaget i den videre debat, med henblik på at komme med løsninger til problemerne.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale An­liggender og Arbejdsmarked:

Mit svarnotat er ret langt, men jeg kan sige, at det er opdelt i tre dele.

 

Først vil jeg komme ind på debatten her i landet, og jeg vil fremkomme med vores mening med hensyn til Aqqaluk Lynges forslag, og jeg vil også komme ind på Lands­styrets planer.

 

I lyset af den seneste tids debat om kriminalloven, hvor der i høj grad er fokuseret på spørgsmålet om de tidsubestemte anbringelsesdomme og om afsoning i Dan­mark, er jeg glad for, at landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har foreslået, at vi på denne samling drøfter kriminal­lovområdet mere bredt og med særlig fokus på kriminal­forsorgen, og ikke kun fokuserer på foranstalt­ningerne ved de alvorligste forbrydelser.

 

Der er, som Aqqaluk Lynge også gør opmærksom på, i Hjemmestyreloven ikke hjemmel til at Grønland kan overtage ansvaret for kriminalloven som sådan. Men ifølge Hjemmestyrebetænkningen, betænkning nr. 837 fra 1978, er der mulighed for, at Hjemmestyret kan varetage administrationen af kriminalforsorgen.

 

Aqqaluk Lynge foreslår derfor mere konkret, at det undersøges, om kriminalforsorgen og socialforsorgen kan flettes sammen, idet der i mange tilfælde er behov for et nært samarbejde disse to instanser imellem.

 

Den grønlandske kriminallov, der stammer fra 1954, blev dengang betegnet som verden mest moderne, bl.a. fordi sanktionerne ved lovovertrædelser ikke bygger på ge­nerelle strafferammer, men på individuelt tilpasset foranstaltninger med resocialiserende sigte over for den enkelte lovovertræder.

 

Der er sket en voldsom udvikling i samfundet i de forløbne snart 40 år, ligesom der er sket ændringer af krimallovsovertrædelsernes art, og - må vi desværre også konstatere - en tendens til grovere forbrydelser på visse områder.

 

Kriminalloven og den sanktionssystem har gentagne gange været drøftet i Landsrådet som i Landstinget. Senest har en embedsmandskommision, der blev nedsat i 1985, og som havde medlemmer udpeget af såvel justistministeren som af Landsstyret, afgivet betænkning i 1990, den så­kaldte "gule betænkning".

 

Allerede i maj 1986 blev dog afgivet en delbetænkning vedrørende specielt spørgsmålet om begrænsning eller stop for afsoning i Danmark.

 

Jeg skal ikke her gå detaljeret ind i resultaterne i dette kommissionsarbejde, men jeg vil kort resumere nogle af de væsentlige indstillinger fra Den gule Betænkning, og hvad der er sket på området siden be­tænkningen fremkom.

 

Delbetænkningen vedrørende afsoning i Danmark blev forelagt Landstinget i juni 1986. Tinget tilsluttede sig udvalgets indstilling om, at der ikke umiddelbart var mulighed for at etablere en ny lukket anstalt i Grøn­land, men at der skulle arbejdes på forbedring af forholdene for de i Danmark indsatte, hvilket fik tilslutning fra Landstinget dengang.

 

Forbedringerne drejede sig bl.a. om oprettelse af en særlig grønlandsk afdeling i Herstedvester med grøn­landsk personale, og flere midler til besøgsfrirejser og til grønlandsk mad.

 

Samtidig hermed tilkendegav Landstinget dog også, at en lukket anstalt på længere sigt burde etableres i Grøn­land, og der har siden været løbende drøftelser herom mellem Landsstyret og skiftende danske justistministre. Disse drøftelser er intensiveret på det seneste, hvil­ket jeg vender tilbage til senere.

 

I "Den gule Betænkning" fra 1990 henstilledes det at søge yderligere forbedringer for de i Danmark indsatte, således f. eks. at fremstillinger med henblik på even­tuelle foranstaltningsændringer skulle foregå i Grøn­land i stedet for i retten i Glostrup.

 

Samtidig pegedes der på, at det fortsat ansås vigtigt at få etableret en lukket anstalt i Grøn­land, selv om der efter 1986 var blevet oprettet en særlig grønlandsk afdeling i Her­stedvester. I denne forbindelse er an­ført, at det var uhensigt­mæssigt, hvis de nødvendige ressour­cer til en luk­ket anstalt i Grønland skulle skaffes til veje gen­nem be­spa­rel­ser in­den for den frie kri­minalfor­sorg.

 

Embedsmandsudvalget beskæftigede sig også meget med kriminalforsorgen og anbefalede i betænkningen blandt andet, at der skete en højere grad af koordinering mel­lem kriminal­forsorgen og socialvæsenet.

 

Der blev derfor opfordret til iværksættelse af et øget samarbejde ikke kun disse instanser imellem, men også med kultur- og uddannelses­sektoren, idet dette burde føre til såvel en bedre ud­nyttelse af de eksisterende ressourcer som til udvik­lings­arbejde på området.

 

Samti­dig hermed ­er det i betænknin­gen an­ført, at der er be­hov for en per­so­na­le­mæs­sig styr­kelse af krimi­nalfor­sor­gen, ikke min­dst med hensyn til ud­dannelse og efter­ud­dannel­se.

 

Embedsmandsudvalget anbefalede endvidere, at der i de distrikter, hvor kriminalforsorgen ikke har afdelinger, snarest muligt blev etableret et tæt samarbejde med de lokale myn­dig­heder, herunder socialforvaltningen, poli­tiet og kommu­ne­fogder, således at der blev en bedre geografisk dæk­ning.

 

"Den gule Betænkning" indeholder herudover en række overvejelser om kriminallovens sanktionssystem og for­slag om forskellige ændringer. Der er bl. a. fre­msat forslag om mulighed for af­sigelse af be­tin­gede domme og om indførelse af f. eks. forsøgs­ordning med sam­funds­tje­neste.

 

"Den gule Betænkning" blev forelagt Landstinget på For­årssamlingen 1990, hvor der var bred tilslutning til embedsmands­udvalgets indstillinger. Tin­gets medlemmer anbefalede en fortsættelse af arbejdet med en moderni­sering af kriminalloven ud fra betænknin­gens forslag og

anbefalinger, herunder blandt andet, at kriminalfor­sor­gen blev styrket, og at der blev etableret et øget sam­arbejde ikke mindst med soci­alvæsenet.

 

Jeg vil nu vende tilbage til forslaget fra Aqqaluk Lyn­ge om en nærmere sammenkob­ling af kriminal­forsorgen og socialvæsenet, idet jeg mener at kunne konkludere, at forslaget kan ses som en naturlig op­følgning af de til­kendegivelser, der tidligere er frem­kommet her i Tin­get.

 

Der har siden 1990, da "Den gule Betænkning" fremkom, været drøftelser med skiftende justitsministre i Dan­mark, men jeg må desværre nok erkende, at vi ikke er kommet så for­færde­ligt langt endnu.

 

En af vanskelighe­derne med hensyn til at komme videre har været ri­siko­en for, at oprettelsen og driften af en lukket an­stalt her i Grøn­land skulle financieres på bekostning af be­hovet for forøge­de ressourcer til kriminalforsorgen.

 

Landsstyret finder det ikke forsvarligt, om etablerin­gen af en lukket anstalt her i Grønland sker på bekost­ning af kriminalforsorgen. Det er tværtimod Lands­styrets opfattelse, som det også har været nævnt mange gange i Landstinget, at der er behov for en styrkelse af kriminalforsorgen.

 

På trods af dette financieringsmæssige problem har der dog til stadighed været enighed mellem Lan­ds­styret og den til enhver tid siddende justitsmini­ster i Dan­mark om, at arbejdet med opfølgning af for­slagene i "Den gule Be­tænkning" skulle gå videre.

 

Men der er altså tale om vanskelige og komplekse pro­blemstillinger, der kræver grundige overvejelser og drøftelser, hvorfor jeg har fundet det nødvendigt at få foretaget en ny grun­dig drøftelse af de forskellige ele­menter på om­rådet på baggrund af "Den gule Betænk­ning" og de ændringer, der er iværksat siden betænknin­gen ud­kom.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at behovet for en mo­derni­sering af kriminalloven trænger sig stadigt mere på. Den gældende kriminallov har udgangspunkt i en virke­lighed, som ligger 40 år tilbage.

 

Vort samfund har i mellemtiden undergået så omfattende en udvikling, at der med rette kan sættes spørgsmåls­tegn ved selve lo­vens grundlag. En revision af krimi­nalloven bør derfor tage udgangspunkt i virkeligheden i dagens Grønland, hvor vi har udviklet os til et moderne retssamfund.

 

Dels er næsten alle områder af samfundslivet underlagt en lovgivning af moderne og international standard, dels er der vokset nye former for kriminalitet frem, som ikke er indeholdt i den gældende kriminallovs ud­gangspunkt. Det gælder f. eks. den økonomiske krimina­litet.

 

Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at en revi­sion af kriminalloven sker på grundlag af den udvik­ling, der har fundet sted, og ikke nødvendigvis med udgangspunkt i den gældende kriminallov.

 

Landsstyret finder i den forbindelse, at vi bør bevare grundelementerne i kriminalloven som lægmands medvirken i retsvæsenet og ­de individuelle reso­ciali­seringsforan­staltninger, men at der er behov for at overveje krimi­nallovens indhold og det eksisteren­de sank­tionssy­stem, herunder de tidsu­bestemte anbringelser og ned­sendel­ser­ne til Danmark.

 

Der er også behov for at overveje retsplejens organi­sering, hvor Landsstyret, som allerede nævnt, er af den opfat­telse, at vi skal be­vare lægmænds medvirken. Men jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at der ef­ter vores mening må etableres flere tilbud om uddan­nel­se og efterud­dannelse til såvel læg­dommerne som bi­sid­derne.

 

Og der er ikke mindst behov for at overveje krimi­nal­for­sorgens betin­gelser og mu­lighe­der for at udføre sit arbejde her i Grøn­land - dels i forbindelse med de ek­sisterende åbne anstalter og ungdomspensionerne, dels i forbindelse med kriminalforsorgen i frihed.

 

Og hertil kommer så behovet for en bedre organisering af krimi­nalforsorgens samarbejde med andre in­stanser, herunder med socialvæsenet som er den formentlig vig­tigste sam­ar­bejds­partner.

 

Jeg skal i denne forbindelse oplyse, at der - efter en pause - igen er iværksat et koordinerende samarbejde i den såkaldte Centrale Kontakt­gruppe, hvori indgår re­præsen­tanter for socialvæsenet, sundhedsvæsenet, kul­tur- og uddannelses­væsenet og kriminalforsorgen. Der er således allerede taget skridt til at forbedre samar­bej­det disse instanser imel­lem.

 

For så vidt angår samarbejdet med de centrale myndig­heder i Danmark kan jeg oplyse, at jeg så sent som i marts måned i år havde et møde med den nye, nu al­lerede

af­gåede justitsminister i Dan­mark, Pia Gjellerup. På det­te møde blev vi enige om at foreslå nedsat en fælles kommission til at følge op på de rejste problemkredse.

 

På grund af det nye ministerskifte i Danmark har jeg haft kontakt med ju­stit­sministeriet, hvorfra det til min store glæde er tilkende­givet, at den nye justitsmi­nister, Erling Olsen er enig i den opfølgning, som jeg havde aftalt med for­gængeren Pia Gjellerup.

 

Året 1993 er som bekendt af FN udpeget som "De oprinde­lige Folke­slags År". Jeg finder det meget passende, at vi også benytter dette år til at få sat gang i be­stræ­belserne på at ændre og forbedre forholdene for dem, der er berøvet deres frihed i kortere eller længere tid, idet det er vigtigt, at vi be­handler vore kri­mi­nel­le på en sådan måde, at der ikke fremover fremsættes påstande om, at der sker over­træ­delser af men­neske­­rettighederne.

 

Med udgangspunkt i det af Aqqaluk Lyn­ge fremsatte for­slag skal jeg hermed anmode om Lan­dstingets tilslutning til, at ar­bejdet med modernisering af krimi­nalloven og sank­tions­systemet undergives behand­ling i en kommis­si­on, der nedsættes af justitsmini­steren og Landsstyret i fælles­skab.

 

Samtidig skal jeg indstille, at spørgs­må­let om hvo­rvidt admis­trationen af kriminal­forsorgen skal pla­ceres i Hjem­mestyret indgår i denne kommis­sions arbejde.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til Lands­tingets velvillige behandling.

 

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Gennem 40 år har vi tilbudt vore kriminelle medborgere foranstaltninger i henhold til den grønlandske krimi­nallov, der stadig betegnes som verdens mest moderne kriminallov.

 

I de forløbne år har vi mange gange haft drøftelser om, og fået lavet undersøgelser af, hvorledes loven fun­gerer til dagligt. Vi må imidlertid sige, at vi hidtil ikke har fundet tilfredsstillende løsningsforslag.

 

Som Landsstyret gør gældende i forelæggelsen, har der været mange drøftelser med skiftende danske regeringer gennem årene, uden at man er nået frem til tilfreds­stillende løsninger.

 

Vi er ikke i tvivl om, at lovgivningsprincipperne og de grundliggende intentioner er gode nok. Men som Lands­styret selv understreger, er det blevet nødvendigt at revurdere verdens mest moderne kriminallovs grundprin­cipper.

 

En revision af loven grundprincipper bør gennemføres i lyset af den stadig grovere kriminalitet, som vi har været vidne til i de 40 år, der er gået siden lovens tilblivelse.

 

Vi må huske på, at den kriminalitet, der begås i dag, er meget grovere, end den kriminalitet, der blev begået for 40 år siden, herunder især voldtægtsforbrydelser og økonomisk kriminalitet med mere. Disse former for kriminalitet viser også i sig selv behovet for en revision af verdens mest moderne krimi­nallov.

 

Inden vi omtaler førnævnte forhold, skal jeg forblive en stund ved nogle af de komponenter, der indgår i "Den gule Betænkning" fra 1986, nemlig afsnittet om begræns­ning, ja endog ophør af nedsendelse af domfældte til Danmark.

 

Den dengang nedsatte kommission mente, at tiden dengang ikke var moden til etablering af en lukket anstalt i Grønland, men pegede samtidig på, at forholdene for de indsatte burde forbedres. Dette synspunkt blev bakket op af Landstinget.

 

Den tanke, der blev videreført i tiden der efter var, at der på længere sigt skulle etableres en lukket anstalt her i Grønland.

 

Såfremt dette skal være målsætningen, må den nødvendi­ge planlægning ske i samarbejde med den danske regering og det danske Folketing.

 

Når Landsstyrets tanker om nedsættelse af en kommission kan blive til en realitet, kan kommissionen komme med forslag om hvor og hvordan en sådan målsætning kunne rea­liseres.

 

Når dette er sagt, skal vi i samme åndedrag udtale vores enighed med Landsstyret i, at etableringen af en lukket anstalt ikke kan forsvares, hvis dette skal ske på bekostning af kriminalforsorgens samlede aktivitets­niveau.

 

Tværtimod er der behov for at styrke kriminalforsor­gens arbejde yderligere, ikke mindst når det gælder det kriminalpræventive arbejde.

 

I tilknytning hertil skal vi erindre om, at "Den gule Be­tænkning" allerede har anbefalet en række forbedrin­ger af den eksisterende lov, som kriminalforsorgen allerede i dag er i gang med at realisere. Vi må give kriminal­for­sorgen mulighed for at videreføre dette arbejde.

 

Vi må hele tiden have i erindring, at personer, der har begået forbrydelser, ikke bare er dem, der nedsendes til Danmark, men at vi også skal tænke på de personer, der er idømt en foranstaltning her i landet, og som har behov for en god forsorg og et godt tilsyn.

 

Fra Siumut er vi naturligvis ganske klar over, at ar­bejdet inden for kriminalforsorg er tvedelt, idet den lukkede halvdel forestås af politimesteren, mens den åbne halvdel forestås af kriminalforsorgslederen.

 

Vi mener ikke, at tiden er inde til voldsomme ænd­ringer inden for dette gode og mangeårige arbejde.

 

Vi støtter initiativet til et tæt samarbejde med socia­l­området, idet vi går ind for, at arbejdet med de nuværende dom­fældtes forhold fører til positive resul­ta­ter.

 

Fra Siumut støtter vi selvsagt forslaget om uddannelse og videreuddannelse af lægdommere og bisiddere. Det er et forslag, som Siumut går ind for.

 

Til slut vil vi udtale vores tilslutning til Lands­styrets nedsættelse af en kommission til at samarbejde med den danske justitsminister.

 

Idet vi henviser til tidligere, skal vi fra Siumut give udtryk for det ønskelige i, at kommissionen overvejende sammensættes med folk fra Grønland, ligesom vi skal fremsætte forslag om, at kriminalforsorgen overtages af Grønlands Hjemmestyre.

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia støtter forslaget fra

lan­dstingsmedlem Aqqaluk Lynge.

 

Den grønlandske kriminallov har været debatteret ikke så lidt også herfra talerstolen gennem tiderne. For eksempel var der en stor debat her i salen for 3 år siden under forårssamlingen i forbindelse med forelæg­gelsen af embedsmandsudvalgets betænkning vedrørende kriminalpolitiske spørgsmål, samt forslagene fra Atas­sut politikerne Jacob Sivertsen og Peter Ostermann.

 

Svarnotatet fra landsstyremedlemmet for Sociale Anlig­gender vil vi tage til efterretning uden yderligere bemærkninger.

 

Vi er enige i Landsstyrets opfattelse af, at behovet for en modernisering af kriminalloven trænger sig på.

 

På tilsvarende vis er vi også enige med Landsstyret i, at vi fortsat bør bevare grundelementerne i kriminallo­ven om lægmands medvirken i retsvæsenet og de indivi­duelle resocialiseringsforanstaltninger.

 

Landsstyremedlemmets første anmodning, om Landstingets tilslutning til at arbejdet med modernisering af krimi­nalloven og sanktionssystemet undergives behandling i en kommission, der nedsættes af justitsministeren og Landsstyret i fællesskab, vil vi støtte fuldt ud, og samtidig tilkendegive vores mening om, at sagen bør prioriteres meget højt med snarlige løsningsforslag for øje.

 

Vi må dog i den forbindelse understrege, at den nedsat­te kommission ikke bør foretage et gentagelsesarbejde af det, som embedsmandskommissionen af 1985 udførte.

 

Her tænker vi på kommissionens første delbetænkning i 1986 og den såkaldte "Den gule Betænkning" i 1990. Vi må forvente et realistisk og resultatorienteret for­slag.

 

Landsstyremedlemmets anden anmodning om, at spørgsmålet om, hvorvidt administrationen af kriminalforsorgen skal placeres i Hjemmestyret indgår i kommissionsarbejdet, ønsker vi også at støtte.

 

Atassut og Issittup Partiia mener utvetydigt, at vores snart 40 år gamle kriminal­lov ikke længere er tids­svarende og bør moderniseres. Tiderne i Grønland har ændret sig kolossalt siden dengang.

 

Vi kan ikke benægte os de civiliserede folke­slags gode og onde sider, som nu også opleves på godt og ondt her til lands. Derfor er det på tide, at vores kriminallov gennemgår en tidssvarende modernisering.

 

I den forbindelse skal man blot huske, at det ikke skal være forbryderens men den forulempedes, familiens eller medborgernes beskyttelse, som altid skal være udgangs­punktet.

 

Med disse foreløbige ord vil vi afslutningsvis opfor­dre landsstyremedlemmet for Sundhed om at være agtpå­givende i kommissionens videre arbejde, idet det har afgørende betydning, at sundhedsvæsenet medvirker ved psykiatrisk behandling og vurdering - om muligt - med en grøn­landsk­sproget psykiater, før forbryderen rets­forfølges og dømmes.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Medlem af Lands­tinget på vegne af Inuit Ataqatigiit, Aqqaluk Lynge har til indeværende dagsordenpunkt stil­let forslag om, at den åbne - frie kriminalforsorgs admini­stration placeres i hjemmestyreregi.

 

Inuit Ataqatigiit vil i første omgang gøre Tinget opmærksom på, at det stillede beslutningsforslag er en af de vedtagelser, som Inuit Ataqatigiits landsmøde nåede frem til at ville fremføre for Tinget, i det landsmøde vi havde i Kangerlussuaq i februar måned dette år, og at Inuit Ataqatigiit, via Aqqaluk Lynge, nu foreslår, at Den Frie Kriminalforsorg, der jo hidtil er et statsligt anliggende overgår til Det grønlandske Hjemmestyre.

 

Inuit Ataqatigiit er principielt enig med forslagstil­leren i, at det nu må være tiden, at man undersøger mulighederne for, hvorledes og hvordan kriminalforsor­gen kan "flettes ind" i arbejdet på det sociale område i Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit anser dette skridt som en ganske naturlig ting, eftersom det er vores absolutte op­fat­telse, at de opgaver som den frie kriminalforsorg er pålagt - bl.a. at føre tilsyn med de foranstaltnings­dømte samt udføre forsorgsmæssige opgaver for disse, er en opgave, hvor man i mange tilfælde møder dømte, der er socialt belastede i forvejen og som ofte gennem deres opvækst har oplevet sociale nederlag, og at det netop derfor er oplagt, at der mellem de sociale myn­digheder og kriminalforsorgen etableres en tættere og koordi­neret indsat, for derved også på et tidligere tidspunkt end hidtil at kunne skride ind med en kri­minalpræventiv indsats fra de offentlige myndig­heders side.

 

Lad mig også i den forbindelse gøre op­mærksom på, at da vi forleden havde den danske finans­minister på besøg her i landet, ytrede vi fra Inuit Ataqa­tigiit fra denne talerstol også ønske om, at den frie kriminal­forsorgs overgang til Hjemmestyrere­gi ligeledes indgår i de danske bloktilskud til Grønland, og at man derfor i de næstkommende og forestående forhandlinger herom tager fornøden hensyn hertil med en forøgelse af bloktil­skuds­midlerne.

 

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig i princippet det svarnotat, som landstyremedlemmet for Sociale Anliggen­der her har overbragt forslagsstilleren, idet vi speci­elt har bidt mærke i, at landsstyremedlemmet i svarno­tatet henviser til den såkaldte "Gule Betænkning", som Lands­tinget i 1990 har givet sin principielle tilslut­ning til.

 

I netop denne betænkning har man jo også bl.a. berørt det emne vi har til debat i dag, og hvor man i den forbindelse har anført, at det ville være uhensigt­mæssigt, hvis de nødvendige ressourcer til en lukket anstalt i Grønland skulle skaffes til veje gennem besparelser inden for den frie kriminalforsorg.

 

Inuit Ataqatigiit bakker fuldt op om denne pasus, idet vi også mener, at dette ville være aldeles urimeligt, hvilket man også bør være særligt opmærksom på i de bestræbelser vi gør for at overtage ansvaret for den frie kriminalforsorg fra den danske stat.

 

Herudover har Inuit Ataqatigiit også særligt bidt mærke i, at man i denne betænkning har beskæftiget sig meget med kriminalforsorgen, og at man heri bl.a. har anbe­falet, at der skete en højere grad af koordinering mellem kriminalforsorgen og socialvæsenet.

 

Idet vi skal henvise til disse bemærkninger, mener vi derfor fra Inuit Ataqatigiit, at Grønlands Hjemmestyre har al mulig grund til at ville overtage ansvaret for den frie kriminalforsorg.

 

Det er derfor også i denne forbindelse, at Inuit Ataqa­ti­giit med tilfredshed kan konstatere, at vores Lands­styre tilsyneladende står åben overfor vores forslag, eftersom lands­styre­medlemmet for Sociale Anliggende henstiller, at spørgsmålet herom kan undergives en nærmere behand­ling i den kommission, der skal nedsættes af justitsmi­ni­steren og Landsstyret i fællesskab, samt at spørgs­målet om, hvorvidt ansvaret for kriminalfor­sor­gen skal placeres i Hjemmestyret indgår i dette arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit hilser derfor også det påtænkte initiativ velkommen og skal således blot her ønske den danske justitsminister og vores landsstyremedlem en god arbejdslyst med håb om et udbytterigt samarbejde.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat giver her sin tilslutning til, at arbejdet med moderni­sering af kriminalloven og sank­tionssystemet undergives behandling i en kommission, der nedsættes af justitsmi­nisteren og Landsstyret i fælles­skab.

 

Akulliit Partiiat mener, det her drejer det sig om mulig­heden for at placere administrationen af kriminal­forsor­gen under Hjemmestyret.

 

Akulliit Partiiat finder det ikke ansvarligt, at etab­leringen af en lukket anstalt her i Grønland sker på bekostning af kriminalforsorgen. Vi mener, at krimi­nal­forsorgssystemet i stedet må effektiviseres, før der snakkes om lukket afdeling i Grønland.

 

Effektivisering af kriminalforsorgssystemet samt rets­plejeorganiseringen bør ske ved følgende tiltag: Læg­mænds medvirken bevares, da der i Grønland, med de særlige forhold, der gør sig gældende, er behov for individuelt tilpassede foranstaltninger og etablering af flere tilbud om uddannelse og efterud­dannelse til såvel lægdommere som bisiddere.

 

Det bør jo nødig være sådan, at der i retten, med al respekt for dommerens placering, bliver en ulige vægt mellem anklageren og bisidderen med en erfaren og velud­dannet politimand som anklager.

 

Loven består jo som bekendt ikke bare af de fikse og færdige lovparagraffer. Den består af levende mennesker med alle deres fejl og skrøbeligheder, og dermed har de mere lovkyndige større spillerum. Derfor er kursusakti­vi­teter nødvendige, såfremt det bedste arbejde i for­bindelse med bisidderarbejdet skal opnås.

 

"Den gule Betænkning" fra 1990 har medført lettel­ser for de i Danmark indsatte fra Grønland. Vi i Akulliit Partiaat er dog kede af, at man ikke er kommet så for­færdeligt langt endnu med "Den gule Be­tænkning"s inten­tioner, men, som nævnt i forelæggelses­notatet, skyldes det flere årsager.

 

Når det drejer sig om borgernes retsbeskyttelse, er ofrene ramt både fysisk og psykisk, man bør beskæftige sig mere med disse forhold. Vi glæder os til at se resultater­ne af kommissionens arbejde i forbindelse med efter­års­sam­lingen 1993.

 

Til slut skal vi, når talen falder på krimi­nalpræven­tion, bemærke, at det præventive arbejde bør have større støtte fra politisk side. Det vedrører et andet emne, men jeg siger det her, fordi det burde være den faktor, der bevirker færre anbringelser i Danmark.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil ikke komme med nogle store, omfattende be­mærk­ninger, men først og fremmest vil sige til dem, der  har forståelse for mit forslag og er enige, nemlig Atassut og Issittup Partiia, idet man gerne vil dis­kutere meget i forbindelse med mit forslag, at jeg gerne ville have, at den skulle være så lille som mulig, fordi det er ikke sådan, at man sådan uden videre meget let kan ordne alt, fordi jeg jo også er vidende om, at man ikke klarer den opgave sådan uden videre.

 

Men da Landstinget jo er placeret ansvar­lig i livsop­rettelsen og, hvis vi ikke vurderer de problemer, der findes, sam­let, så vil det være meget vanskeligt at rette op på husstan­denes problemer.

 

Jeg har af og til lagt mærke til, at når man snakker om kriminalpræventivt arbejde her, så er man meget tilba­gehol­dende med at påtage sig ansvaret for, at man har kriminel­le.

 

Selvfølgelig er de også udsprunget af mange forskellige følelser, men jeg vil blot udtale dette.

 

Nu er det op til Landstinget at tænke over, hvordan man kan have et samarbejde om kriminalforsorgen og det kriminalpræventive arbejde. Det er jo ikke sådan, at denne sag ikke har været behandlet tidligere.

 

Det kan ellers være vanskeligt at acceptere, at man vil ned­sætte flere kommissioner. Men da hensigterne med ned­sættelsen af en kommission er støtteværdigt, og Siumuts ordfører, som er dr. jur., - hans bemærkninger om sammensætningen af en kommission er støt­te­værdige, fordi dengang vi nedsatte kommissionen, mens jeg var lands­styremedlem, så har vi nok haft nogle problemer omkring bemandingen.

 

Det kan også være, at jeg ikke selv har haft kontakt nok med kriminalforsorgen i forbindelse med mit for­slag, men intentionen med mit forslag er, at jeg gerne vil have en åben debat om dette emne.

 

Det jeg vil sige er, at en del af den åbne kriminalfor­sorg viser, hvordan de grønlandske myndigheder kan have ansvaret for det, og det er det, som jeg gerne vil have under­søgt.

 

Jeg ved, at flertallet af medarbejderne er grønlæn­dere og ud af 27 medarbejdere er kun 1 enkelt tilkaldt, og det økonomiske råderum vi har der er på 11 mill. kr. årligt.

 

Med hensyn til, at jeg kritiserede justitsmini­steren lidt, det er som om, at man fra Danmark næsten er ligeglade med dette og at henvendelser fra Landsstyret og Landstinget ses som en indgriben i et område, hvor man ikke burde komme med nogen indgriben, og det er det, som jeg har lagt mærke til fra det ministerium, når man snakker om dette emne.

 

Hvis man nu sammenligner med Canada, så arbejder man der for en bedre organisering af domstolene og kreds­retter­ne. Jeg ved også, at der sker noget andet i verden rundt omkring, og vores ordning, den er man meget opmærksom på. Men selvom den bliver rost temmelig meget udefra, så er vi brugere blevet mere og mere utilfredse med den lov, og vi kan idag se, at den har nogle grund­læggende problemer.

 

Derfor er jeg enig i det, der blev fremført i Lands­styremedlemmets svarnotat, og så vil jeg også blot opfordre til. at samarbejdet sker korrekt og med et tæt samarbejde med med­arbejderne i kriminalforsorgen i forhåbning om, at den kommission man nu nedsæt­ter, vil være den allersidste til at få rettet op på den 40 år gamle kriminallov.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Jeg takker for bemærkningerne her i salen.

 

Jeg finder, at Landstinget og Landsstyret er meget enige i, at vi i forbindelse med vores videre samarbej­de med den danske regering bør arbejde intens og at formålet med arbejdet er, at man bevarer de gode sider i selve loven, men at vi alligevel ønsker at forbedre den.

 

Og hvis vi skal etablere lukkede anstalter, så skal det ikke ske på bekostning af den åbne kriminalforsorg.

 

Ud fra de faldne bemærkninger mener jeg at kunne sige, at det kommende kommissionsarbejde kommer til at bestå i, at de grundlæggende love i forbindelse med vores rets­ple­je må gennemarbejdes meget nøje, fordi de skal være grundlaget for de næste 40 års arbejde.

 

Vi vil så vidt muligt sammensætte kommissionen med folk, der er kompetente til dette arbejde. Hvis jeg lige skal komme tilbage til partiernes bemærkninger vil jeg blot understrege det, der blev nævnt fra Siumuts ord­fører. Det blev nævnt, at "Den gule Betænkning" var ud­arbejdet allerede i 1986. Jeg vil blot lige under­strege, at den blev fremsat til Landstinget i 1990.

 

Siumuts ordfører sagde endvidere, at den kommende kommission, bør sammensættes så vidt muligt med hjem­mehørende personer.

 

Jeg kan godt forstå grunden hertil, for det os grønlæn­dere, loven kommer til at gælde for, og det grønlandske samfund er brugeren af selve loven.

 

Atassuts ordfører støttede også tanken om lægmænds delta­gelse i rettens arbejde, som vi også fra Lands­styret læggerer vægt på, og også at resocialiserings­for­an­stalt­ningerne skal støttes.

 

Det har jeg stor forståelse for, og deri er vi enige. Jeg vil i den sammenhæng lige komme ind på andre landes erfaringer i forbindelse med foran­stalt­ninger for lovovertrædelse. Og det er sådan, at de hårde straf­fe der udmåles, ikke har positiv virkning.

 

Det blev fra flere partiers side nævnt, klarest fremsat fra Akulliit Partiiat, at arbejdet med det præventive arbejde bør sættes højt. Der skal fortsættes med det, fordi vi har jo allerede igangsat initiativer i den sammenhæng.

 

Vi må undersøge, hvad der ligger til grund for, at folk begynder at begå kriminaliteter. Vi må finde andre ve­je, og jeg mener at kunne sige, at vi fra Lands­styret's side finder det vigtigt, at arbejdet udføres grundigt, og derfor må jeg sige, at vi må udskille de opgaver,

der kan kl­ares hur­tigt, f. eks. forbedring af de nu­værende ind­sat­tes for­hold, det er en af de op­gaver, der syntes at være lettere.

 

Men jeg kan ikke må nu­værende tidspunkt sige, hvor lang tid kommisions­arbej­det vil tage.

 

IA støtter forslaget, og nævner, at krimininaliten har sit ud­gangs­punkt i de dårlige sociale forhold. Det vil vi også være vågne overfor i vores arbejde.

 

IA har ret, når de siger, at de midler, der skal bruge til formålet, må sikres, og i hvert fald for de om­råder, der bør flyttes til Grønland. Vi må i forbin­del­se med vores kontakt med den danske regering sikre os, at det kan lade sig gøre.

 

Til AP's bemærkninger om, at man uddanner jurister og læg­mænd, må vi sige, at blandt de fordele, vi har i vores krimi­nallov, er lægdommerne, som forstår det sprog, sigtede har, og vi ønsker fortsat at bibe­holde det.

 

Vi kan vel heller ikke uddanne så mange jurister, at vi kan have jurister som dommere. Vi må derfor prioritere højere, at man uddanner dommere ved kurser, og at denne kursusaktivitet foregår løbende.

 

Ofrene fra kriminalitet bør ydes støtte, og vi må også finde ud af, hvordan det gøres bedst.

 

Vi har et samarbejde, der foregår mellem Social- og Sundhedsvæsenet og Kultur- og Undervisningsdirektoratet samt kriminalforsorgen, og i det kan vi overveje, hvilke til­tag, der kan iværksættes overfor ofrene for krimina­litet, og hvordan man kan yde støtte til dem. Det må vi blive bed­re til fra samfundets side. I den sammenhæng vil jeg først og fremmest nævne, at en så­dan uddannelse bør kunne indgå i det sociale uddan­nel­sesom­råde.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Vedrørende Sundhedsvæsenet, som også kommer ind i krimi­nal­forsorgens arbejde, vil jeg kort sige - uden at tænke for meget på forslagets indhold, som jeg også støtter meget - at fra Landsstyrets side indgår Sund­hedsvæse­nets med­arbejdere også i det videre arbejde.

 

Til f. eks. debatten om en lukket anstalt og det som der blev sagt fra Atassut, skal vi være vågne for, at Sundheds­væsenet deltager i denne udvikling.

 

Jeg regner også med, at man tænker på en del af de indsatte i Herstedvester, når man debatterer om op­rettel­se af lukkede anstalter. Og at man tænker på, om det er lettere at behandle dem og de mere vanskelige klienter, som skal opholde sig i specialiserede an­stalter, her i Grønland, så mener jeg, at det er alt for van­skeligt at servicere dem i Grønland.

 

Derfor - med hensyn til oprettelse af en lukket anstalt og selvfølgelig kravene dertil - er det nødvendigt, at Sundhedsvæsenet deltager, så både de pædagogi­ske og de sundhedsmæssige aspekter udbygges.

 

Vi ønsker jo også, at de blive udbygget her i Grønland, men vi skal også være opmærksomme, og det blev også nævnt, at en sådan udbygning har en anden side som f.eks. en ud­vikling af psykiatrien. Når vi ser på forholdene i dag, hvor man er igang med at udbygge

psykiatri­en, så er det først ved at komme igang, og vi regner med, at man i løbet af 1994 kan få en luk­ket psykiatrisk afdeling.

 

Men denne udvikling er ikke problemfri, fordi den psyki­atriske ordning i Danmark er blevet vendt totalt, og der­med blev udviklingen af psykiatrien i Grønland også van­ske­liggjort.

 

Derfor og af hensyn til det videre arbejde, så kan man ikke sige, at udbygningen af psykiatrien vil være let.

 

Og vi må også se på Sundhedsvæsenets ressourcer og dets økonomi. Derfor må den nye service ligge udenfor dette, fordi man først kan sikre den, når man har fået nye ressour­cer og økonomi dertil.

 

Men uanset dette, så vil Sundhedsvæsenet selvfølgelig meget gerne del­tage i det spændene arbejde, der skal foregå med hensyn til behandling på det psyki­atriske om­råde og med hensyn til kriminalforsorgens arbejde, og dette skal gerne følges ad.

 

Til sidst vil jeg blot sige, at sel­vfølgelig skal vi fra Sundhedsvæsenet deltage i det meget store arbejde, hvilket vi også har været vågne overfor internt i Lands­styret.

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

Begrundelsen fra landsstyremedlemmet for Sociale Anlig­gender forstår jeg fuldtud, også at der tages fat på de opgaver, som klares lettest. Men i tilknytning dertil vil jeg opfordre til at landsstyreom­rådet for Sociale Anliggen­der, landsstyreområdet for Sundshedsvæsenet og lands­styreom­rådet for kulturområdet i et større samar­bejde kan lave et oplysningsarbejde.

 

Jeg ved, at en­kelte kommuner langs kysten og her i Nuuk har behov for oplysning, fordi det, som vi drøfter har en meget stor interesse for samfundet. Som eksempel kan jeg nævne, at vi her i Nuuk har SSPK, hvor det er Social- og Sundheds­væse­net, politiet og kriminalfor­sorgsperso­nalet, som har et meget godt samarbejsorgan, og det kan man kikke nærmere på, således at oply­sning langs kysten kan gøres lettere ved at gøre brug af dette organ.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Jeg ved, at "Den gule Betænkning" blev fremsat i sin helhed i 1990, men siden 1986 har der været arbejdet med, hvordan de indsatte havde det i Danmark. Det blev fremlagt i Landstinget dengang, og Landstinget støttede de forbedringer, der skulle ske med hensyn til vil­kårene.

 

Med hensyn til den meget store redegørelse, som lands­styremedlemmet for Sociale Anliggender har fremlagt, og de henstillinger, der er kommet fra Landstinget, må det gøres klarere, hvordan det gennem­føres i Her­stedve­ster. De hen­stillinger der er kommet, mener jeg bør under­sø­ges nær­mere.

 

Hvis man i kommissionsarbejdet kan komme frem til, hvilke g­run­de der er for, at der opstår krimi­na­litet. Man taler om psykiatriske og psykologiske vanske­lighe­der og syg­domme, og jeg mener, at det vil være af in­teresse at få det undersøgt nærmere.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender nævnte også, at når dommen bliver effektueret, så foregår det i Glo­strup, men vi ved også, at det er begrænset, når der er så og så man­ge ansat.

 

De bliver vurderet, og når de bliver an­bragt i en 10-års periode, har det ikke været med i en dom. Jeg mener, at det og den udvikling, der er sket omkring de tidsube­grænsede an­bringelser, måske bør vurderes. En del kan måske have gavn af det, og den del kan få van­skeligheder deraf.

 

Men eftersom man vurdering på denne måde, mener jeg, at man må få det vurderet endnu engang i kommissionen, det er sådanne ting og andre mange ting, som kan komme med i kommissionen.

 

Det er også korrekt, at en sådan opgave er meget omfat­tende, og at det er en meget alvorlig opgave. Men jeg er også glad for, at vores forslag om, at man så vidt muligt skal gøre brug af grønlandsk personale ved ned­sættel­sen af kommissionen er modtaget.

 

Da jeg mener, at hvis man gør brug af sådanne, så kan vi have større forhåbninger til fremtiden, og jeg mener også som Aqqaluk, at vi ikke skal se flere udvalg eller kom­missioner. Jeg mener også, at denne bør være den sidste, in­den vi overtager området.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender må ikke være bange, jeg brugte ikke ordet "jurister", men jeg gav udtryk for, at man skal bibeholde lægmandssystemet. Jeg brugte ordet, at de ikke har nogen juridisk ud­dannelse, og så er det fordi man i svarnotatet brugte ordet "læg­mands­syste­met".

 

Jeg skal lige understrege, at man skal udbygge krimi­nal­for­sorgens arbejde, og borgernes retsbeskyttelse må også udbygges. Det kan ske ved, at man bibeholder lægmands- og bisiddersystemet.

 

Det organ, som blev nævnt, hedder SSP i Danmark, og vi bruger benævnelsen SSPK.

 

I forbindelse med vores un­der­søgelser af oprettellsen har politiet ikke kunne deltage, hvorfor vi rettede henvendelse til kriminalforsorgen, og kriminalfor­sorgen indgik så positivt i samarbejdet.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender:

Jeg ganske kort sige, at også Atassut ønsker et større oplys­ningsarbejde. Jeg mener, at vi alle har set det som en god udvej at bruge oplysning. Nogen af kom­muner­ne er bedre til at køre op­lysningskampagner end andre, og der er flere personer i kommunerne, der arbejder med oplysning i denne uge.

 

Vi må vel også undersøge nøjere, om vi kan forbedre cir­kulærer om samarbejde med henblik på at forbedre samarbejdet.

 

Jeg vil blot til Atassuts ordfører understrege, at La­nd­sstyret har ønsket et tæt samarbejde omkring de præ­ven­tive arbejder, og også i forbindelse med misbrug af hash og spiritus er der igangsat oplysningskampagne i skoler­ne og ligeledes oplysningsarbejde omkring AIDS.

 

Til Jonathan Motzfeldt fra Siumut vil jeg sige, at det er rigtigt, at jeg ikke kom meget ind på det, men jeg har i for­bin­delse med mit møde med daværende justitsmi­ni­ster Pia Gjellerup også fremsat ønsker om forbed­ringer af forholdene i Herstedvester, f. eks. hvad angår maden og at man samarbejde i for­bin­delse med rettens arbejde, så det sker med grønlandssprogede delta­gere.

 

Sådanne prioriterede ønsker er blevet afleveret til ju­stitsministeren, og jeg er ellers netop i disse dage ble­vet anmodet om at være med, når vores folketingsmed­lem skal på be­søg på Herstedvester.

 

Jeg kan godt forstå hvad Akulliit Partiiat mener. Vi er ikke uenige om noget her i salen, og jeg siger tak for jeres ønske om et godt videre arbejde. Som det blev nævnt fra flere sid­der, er det jo en tung opgave, som vi går i gang med.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg har 4 punkter, jeg gerne ved nævne: Nemlig at vi fra IA i vores indlæg klart nævnte, at når man debat­terer om oprettelse af en lukket anstalt eller fængsel, da kræver vi, at såfremt dette skal ske, så skal man ikke ofre kriminalforsorgen, og det har jeg også lagt mærke til, at Siumuts ordfører også nævnte.

 

Med hensyn til det, som Daniel Skifte nævnte om SSPK og de tiltag, der er i gang vedrørende det kriminal­præven­ti­ve arbejde, så mener jeg, at der i vores cirku­lærer og for­ordninger ellers står klart, at krimi­nalfor­sor­gen de forskellige steder kan få mulighed for at deltage i samarbejdet. Men ellers er de gældende cirkulærebe­stemmelser kun for skolevæ­se­net, Sundhedsvæsenet og kommunernes socialvæsen.

 

Det er ønskeligt, at man fra Socialdirektoratets side ændrer lidt på cirkulæret, så man kan sikre, at krimi­nalfor­sor­gen også kan deltage i dette arbejde.

 

Fra IA støtter vi også, at lægdommere og bisiddere skal deltage, og at de har behov for videreuddannelse og efterud­dannelse, således at den kommmende kommission også nøje må tage disse med i sine overvejelser.

 

Siumuts ordfører nævnte herfra talerstolen, hvilket jeg mener er helt korrekt, at grunden til, at man be­gynder at begå kriminaliter, og hvilke baggrunde det er her­for, bør un­der­søges nøje i den kom­mende kommission. Det finder vi meget ønskeligt.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil blot takke for landsstyremedlemmet for Soci­a­le Anliggenders og de andre udtalelser om ofrene for de kriminelle handlinger.

 

At man hjælper dem, er af stor vig­tighed i denne de­bat, idet der bliver sørget for de kriminelle fra krimi­nal­forsorgen, men ofrene for kriminaliteten, det er dem, der skal arbejdes for på socialkontorerne.

 

Når der sker nogle alvorlige og tragiske ting i en lille by eller bygd, så mener jeg, at vi i dag har altfor lil­le mulighed for at hjælpe ofrene, sådan rent menneske­ligt. Efter sådanne tragiske oplevelser bør der laves noget ekstraordinært.

 

Man sender i Danmark læger dertil, når der sker store ulykker. Derfor håber jeg, at der meget hurtigt kan laves tiltag på lige netop dette særskil­te område.

 

Vi har problemer med at få overvundet alle de onde ting, der sker her i landet. Når man gennem­lever sådan noget, så skal man bruge mange kræfter for at overvinde det.

 

Derfor er der behov for, at man sna­rest muligt opretter krisehjælp, også her i Grønland, fordi når små husstan­de oplever temmelig mange onder, så kan de overvinde det, hvis de kan få ordentlig hjælp, mens de nu har det i deres psyke i mange år. Derfor er der også behov for, at man gør noget ekstraordinært for ofrene for de kriminel­le handlinger.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender:

Det ærede medlem Johan Lund Olsen nævnte, at vi må undersøge mulighederne for evt. forbedring af vore cirkulærer for at skabe et bedre grundlag for bedre samarbejde.

 

Man ønsker at få undersøgt, hvad der ligger til grund for, at kriminalitet begås, og at kriminaliteten har været meget stigende. Det er jo sådan, at det er sket ved at ellers velfungerende mennesker bliver ramt af "klik", f.eks. ved at personer simpelthen mister selv­kontrollen efter overdreven misbrug af spiritus.

 

Til allersidst, mener jeg, at man i for­bindelse med debatten i pressen om disse problemer må sige, at nogen mener, at vi drøfter kriminali­teten for meget og glem­mer ofrene.

 

Jeg vil slutte debatten af med at sige, at vi på den ene side må se sær­skilt på kriminaliteten, og på den anden side se på de mennesker, der er ofre, og som vi bør hjælpe fra den sociale side. Jeg vil herfra love, at vi vil igangsætte aktiviteter vedrørende hjælp til ofrene. Det er lige så vigtigt, som det vi har drøftet i dag, det må vi også erkende.

 

Mødeleder:

Således er punkt 44: "Forslag om ændring af den grøn­landske kriminallov med henblik på, at den åbne krimi­nalforsorgs administration placeres i Hjemmestyret" færdigbehandlet efter en lang debat. Alle tilslutter sig, at der nedsættes en kommission, og flere partier har været inde på kommissionens kommis­sorium. Dette vil indgå i det videre arbejde.

 

Punktet sluttet.