Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 48-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 11. maj

Dagsordenens punkt 48.

 

 

Betænkning afgivet af Socialudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Bendt Frederiksen, Siumut, formand for Landstingets Socialudvalg:

Socialudvalget har drøftet Atassuts to forslag, der skal åbne mulighed for at yde godtgørelse til forældre, der vælger at lade den ene part blive hjemme fra ar­bejds­markedet og passe børn samt for familiemedlemmer, som selv plejer en alvorlig syg slægtning eller tager sig af ældre familiemedlemmer.

 

Den primære begrundelse for forslaget er, at man i dagens Grønland ikke er i stand til at klare sig økono­misk, hvis ikke begge parter i en familie har arbejde.

Derfor mener Atassut, at det er på tide at tænke i nye baner.

 

I lyset af førnævnte foreslår Atassut for det første, at barnets udvikling fremmes, år barnet igennem sine tidlige barneår har tæt kontakt med forældrene i dag­ligdagen, og for det andet, at pasning af børn i hjem­met fremmer børnenes tryghed og styrker familiesam­menholdet.

 

Atassuts begrundelser til det andet forslag er, at vores livsmønster er ændret i forhold til tidligere.

Dette har medført at vi i stigende graf anbringer syge og gamle på plejeafdelinger eller på alderdomshjem.

 

Disse anbringelser er omkostningskrævende såvel på det menneskelige som det økonomiske plan, og harmonerer derfor meget dårligt med normerne i den oprindelige grønlandske kultur. Derfor finder Atassut, at en pas­sende honorering til familiemedlemmer er nødvendigt til de, som ønsker at påtage sig disse opgaver.

 

Atassut påpeger dog, at daginstitutioner og alderdoms­hjem m.v. ikke helt kan undværes, men ønsker at give familiemedlemmerne bedre mulighed for i vid udstrækning af klare opgaverne selv.

 

Atassut foreslår, at forslagene økonomisk skal dækkes af følgende:

 

For det første, mindre institutionsbehov.

For det andet, frigørelse af sengepladser på sygehuse­ne.

For det tredje, besparelse på arbejdsløshedsunderstøt­telse.

 

Landstingets sociale udvalg har, med KANUKOKAs delta­gelse, drøftet forslagene, og er blevet enige om føl­gende:

 

Taget landets nuværende økonomiske situation i be­tragt­ning og efter drøftelse af forslagenes økonomiske konsekvenser må man erkende, at Atassuts forslag til dækning af den økonomiske side af forsalgene ikke er tilstrækkeligt.

 

Landstingets Socialudvalg vil i forhold til Atassuts forslag fremkomme med følgende:

 

Når landstingsforordningen om orlov og dagpenge i forbindelse med barsel og dagpenge skal tages op til revurdering i Landstinget kan eventuelt forlængelse af orlovsperioden overvejes medtaget.

 

Socialudvalget støtter, at det skal undersøges, om der er mulighed for optagelse i daginstitutionerne på halvdagsbasis.

 

Vedrørende omsorg for ældre og handicappede vil ud­valget påpege, at der er et stort behov for ansættelse af fysioterapeuter. Udvalget ønsker ansættelse af central placeret fysioterapeut, der skal varetage konsulent­funktionen på landsbasis, således at allerede ansat personale uden uddannelse får mulighed for råd­givning og vejledning omkring funktionerne på fysio­terapeutop­gaver og beskæftigelsesterapi, indtil man på længere sigt får mulighed for ansættelse af uddannet personale på det område.

 

Udvalget finder det vigtigt, at denne konsulenttjeneste fungerer som et "rejsehold", således at rådgivning og vejledning sker lokalt efter nøje vurdering af op­gaver­nes art.

 

Udvalget ønsker, at der afsættes midler i Finanslov 1994 med henblik på ansættelse i denne centrale funk­tion.

 

Udvalget anbefaler, at der arbejdes målrettet henimod oprettelse af specielle institutioner for plejekrævende ældre, da der i dag er mangel på pladser til disse.

Således kan man undgå at sende ældre, der er blevet psykisk svage, til Danmark.

 

For at undgå nedsendelse af psykisk svage ældre til Danmark, er det på tide, at Sundhedsvæsenet for alvor går i gang med videreuddannelse af sit personale.

 

På den baggrund anmoder udvalget direktoratet for Sundhed og Miljø om, at være opmærksom på, at der igangsættes en sådan uddannelse. Udvalget skal opfordre til, at der igangsættes planlægning af videreuddannelse ud fra ovennævnte, idet det synes at være klart, at man i forbindelse med oprettelsen af sygeplejerskeuddannel­sen bl.a. har tilrettelæggelse af efteruddannelser med i formålet.

 

Der må satses på, at kurser for hjemmehjælpere køres på landsplan. Derfor vil udvalget opfordre direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og KANUKOKA om at etablere et samarbejde med henblik på at arrangere fælleskurser for hjemmehjælperne.

 

Udvalget vil pege på, at der kan være mulighed for at udnytte landstingsforordningen om kommunale beskæfti­gel­sesprojekter, som Landstinget har behandlet her i salen, til arbejdet omkring hjælp til ældre, handicap­pede og børn.

 

Det drejer sig om punkterne 21, 22 og 23.

 

Udvalget skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at Kommunalreformkommissionen i sit videre arbejde også koordinerer ovennævnte opgaver.

 

Landstingets Socialudvalg har følgende medlemmer: Agnethe Nielsen og Emilie Lennert, Atassut, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og Ane-Sofie Hammeken og undertegnede Bendt Frederiksen fra Siumut.

 

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender:

Med hensyn til Atassuts forslag er jeg enig i udvalgets behandling af dette forslag.

 

Det er jo et område, hvor man ikke har fastsat nogle klare regler og eventuelt forlængelse af barselsorloven er jo noget vi alle sammen har ønsket og er ønskeligt for os alle.

 

Landstinget har jo i forvejen udtalt sig på samme måde og der er et interessant punkt omkring placering af halvdagspladser i daginstitutionerne. Og jeg er enig i udvalgets indstillinger om videreuddannelserne og man afsætter midler til Finanslov 1994 i forbindelse med ansættelse af central placerede fysioterapeut.

 

Det ville være glædeligt og jeg vil blot sige, at vi tager til efterretning det, der er indstillet, at der arran­geres kurser for hjemmehjælpere. Med hensyn til ud­valgets indstilling om at man udnytter mulighederne inden for de kommunale projekter, det er vi enige i, at man udnytter disse muligheder i forbindelse med arbej­det omkring ældre og børn.

 

Vi efterlyser selvværd i dagens Grønland, da vil jeg i den forbindelse henvise til vores fremlæggelse ..... børn og unge området, hvor vi har den holdning, at ældre børn får tildelt nogle ansvarsområder og derved indgår i deres opdragelse. Det er en af de ting der må kunne realiseres.

 

Det er kun disse korte bemærkninger fordi det er et enigt udvalg, der har fremsat betænkningen.

 

 

 

Ove Rosing Olsen: landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Jeg vil komme med et par tilføjelser hertil. Men inden han jeg det, vil jeg kommentere Atassuts forslag.

 

Jeg mener selv, at men her bør tale mere om det almin­de­lige ansvar i vores daglige liv i forhold til famili­en, i forhold til vores børn, i forhold til vores ældre.

 

Det kan ikke være på sin plads, at man skal til finan­ciere sådanne ansvar og arbejde. Det ansvarsfor­deling i vores daglige liv og dens placering, den må vi nøje gennem­tænke når vi skal tage beslutninger omkring dette. Og jeg mener derfor, at t det ikke kan betegnes som nytænkning, men anser det endda som værende farligt for vores familiestruktur.

 

Først vil jeg kommentere, at man anmoder Sundhedsvæse­net om at dygtiggøre hjemmehjælperne.

 

Direktoratet for Sundhed og Miljø og Socialdirektoratet har besluttet, at der igangsættes uddannelser via STI-uddannelserne til efteråret.

 

Disse lokale uddannelser vil slå igennem senere hen med hensyn til arbejdet omkring de ældre. Der blev også ligeledes nævnt en ting som jeg undrer mig over. At man sender psykisk svage ældre til Danmark, fordi man ikke havde mulighed for at passe dem i Sundhedsvæsenet i Grønland.

 

Jeg kender ikke noget til, at det skulle være tilfæl­det. Det er i hvert fald ikke almindelig kotyme at man gør det. Hvis der har været tilfælde, så har det måske været et engangstilfælde, eller et helt specielt til­fælde, der har været grundlag for at fremlægge det. Selvfølgelig skal vi arbejde henimod at det ikke sker fremover. Det må ikke blive til en vane, at man gør det i fremtiden.

 

Det er disse 2 ting som vedrører Sundhedsvæsenet, som jeg kort kom ind på og derved har jeg også fremført min opfattelse af de enkeltes ansvar inden i familiestruk­turen.

 

Mødeleder: Ole Lynge:

Inden vi går videre skal jeg minde om til Landsstyret at Landsstyret sørger for besvarelserne til betænk­ningerne bliver omdelt skrift­ligt og inden vi går videre til partiordførerne, da vil landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende komme med en lille rettelse.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender:  

Jeg tager formandens indstilling til efter­retning.

Landsstyremedlemmet for Sundhed kom ind på, at der har været verseret om, at man sender psykisk svage her fra Grønland til Danmark. Det er ikke helt korrekt.

 

Men det sker, at syge ældre har været nedsendt til Rigshospita­let for en kortere periode og det er jo en procedure som gælder alle andre borgere, at man har den mulighed. Jeg er blevet orienteret om, at en enkelt ældre har været sendt til Danmark. 

 

Vedkommende op­pebærer ældre­pension, men det er altså ikke almindelig procedure, at man gør det. Det er korrekt, at ældre der har fået hjerneblød­ning bliver placeret uhensigtmæssigt i Sund­hedsvæsenet eller i alderdomshjem.

 

 

Og jeg vil blot sige at direk­toratet for Sundhed og direktoratet for Sociale An­liggender har igangsat et samarbejde for at rette op på disse forhold.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut frem­komme med følgende bemærkninger til Scia­ludvalgets be­tænk­ning:

 

I forbindelse med omsorg for vore ældre i samfundet påpeger udvalget, at der er behov for fysio- og beskæf­tigelsesterapeuter.

 

Vi skal fra Siumut give vores støtte til synspunktet.

 

Vi fra Siumut er glade for, at gennemsnitslevealderen er stigende i den senere tid, hvilket er påvist ved, at der er opstået behov for fysioterapeuter.

 

Der findes mange ældre som gennem mange års slid eller som følge af sygdom og lignende har gået behov for fysioterapeuter, ligesom handicappede også har behov for disse.

 

Vi fra Siumut finder udvalgets ønsker som støtteværdi­ge, specielt hvad angår afsætning af midler til for­målet i 1994 Fnansloven, til dækning af ansættelse af en rejsende fysioterapeut, der skal fungere som konsu­lent og underviser inden for området m.m.

 

Siumut kan ikke acceptere, at man er begyndt at an­bringe vidtgående handicappede ældre i danske pleje­hjem, da det ikke må være sandt, at man sender åndelige svækkede ældre bort fra deres fædreland til fremmede omgivelser og sprog. Siumut er imod dette, da det rammer os i vore dybeste følelser.

 

Vi skal derfor indstille til Landsstyret, at de gør deres indflydelse gældende, for at en institution for disse ældre kan etableres, ligesom vi skal henstille til landsstyremanden for Sundhed, at han pålægger direk­tora­tet for Sundhed og Miljø, at denne i forbin­delse med tilrettelæggelsen af deres kursusvirksomhed også inkluderer kursus for pleje af vidtgående handi­cappede ældre, da et sådant initiativ kan gøre det lettere for vore ældre med nævnte sygdomme.

 

Med disse ord tilkendegiver Siumut sin tilslutning til betænkningen.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia er tilfredse med de frem­satte synspunkter i Socialudval­gets betænkning om Atassuts 2 forslag.

 

For det første vil man i forbindelse med revision af landstingsforordningen om orlov og dagpenge overveje, at medtage vort forslag om forlængelse af orlovsperio­den.

 

For så vidt angår vort andet forslag, fremgår det af betænkningen, at udvalget indgående har drøftet for­skellige muligheder for tiltag og forbedringer inden for ældre- og handicapområdet.

 

Af udvalgets betænkning fremgår det, at der er behov for at dygtiggøre personale, ligesom der er behov for rådgivning, uanset om de ældre eller handicappede er anbragt i alderdomshjem eller i hjemmene.  Vi er fuldt ud enige med udvalget i denne betragtning.

 

I den forbindelse vil vi også gøre opmærksom på, at på de steder, hvor der er hjemmesygeplejersker, der er det efter vores mening overordentligt vigtigt og nødvendigt med et nært samarbejde med hjemmesygeplejersken. Efter at Hjemmestyret har overtaget Sundhedsvæsenet, mener vi, at det må være på sin plads at stræbe efter at effekti­visere samarbejdet mellem socialforvaltningerne og hjemmesygeplejerskerne.

 

Vi støtter udvalget i dets ønske om, at der til an­sættelse af en konsulent omkring funktionerne på fysio- og beskæftigelsesterapien afsættes midler allerede i 1994 samt at man sikrer, at denne konsulenttjeneste fungerer som et rejsehold.

 

Vi støtter ligeledes udvalget i dets indstilling ved­rørende oprettelse af specielle institutioner for plejekrævende ældre, da der mangler pladser til disse.

 

Når Sundhedsvæsenet har fået etableret sit kursuscen­ter, så mener vi, at man i den kommende planlægning af kurser og lignende også bør tænke på adgagn til kurser for personalet på alderdomshjemmene og handicapinstitu­tio­nerne samt for hjemmehjælperne.

 

Sådanne kurser må kunne planlægges i et samarbejde mellem direktoratet for Sundhed og Miljø, direktoratet for Sociale Anlig­gender og Arbejdsmarked samt KANUKOKA.

 

Til slut skal vi venligst anmode om, at en beslutning i efteråret 1991 i Landstinget, hvor der blev givet mulighed for at passe alvorligt syge i hjemmet af familiemedlemmer på hjemmehjælpsordningen, bliver realiseret ved evt. nærmere orientering til kommunerne.

 

I tilknytning til vores bemærkninger hertil blev Lands­styremedlemmet for Sundhed og Miljø overrasket over, at psykisk syge ældre bliver sendt til Danmark. Der skal vi sige, at vi som medlemmer i udvalget også er blevet overrasket over, at der hersker sådanne forhold, fordi vi ikke har kendskab til sådanne forhold.

 

Vi kan også sige, at der i forbindelse med drøftelsen af handicap­forsorgen, der fremgår det af de tal, der blev vist, at der er sket en lille stigning af klien­ter, der er anbragt i Danmark og det så muligvis har det, der er skyld i, at man har nedsendt psykisk syge ældre til Danmark.

 

Vi skal udtrykke ønske om, at man så vidt muligt undgår sådanne nedsendelser.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit kan fuldt ud tilslutte sig de anbe­falinger, der her fremgår af Socialudvalgets betænk­ning. Det anbefales bl.a. heri at der skal indledes en nærmere undersøgelse af muligheden for anvisning af halvdags­pladser, hvad angår daginstitutionerne med henblik på, at Landstinget på et senere tidspunkt kan vende tilbage til spørgsmålet.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at der er en vilje hertil, efter som vi ved, at der rundt omkring i kommu­nerne er en del problemer med de visitationsregler, der er gældende i dag for daginstitutionerne.

 

Inuit Ataqatigiit regner derfor med, at vi til vores næstkommende efterårssamling her i Landstinget vil kunne drøfte dette nærmere, hvorfor vi uden yderligere bemærkninger blot skal tage det enige Socialudvalgs betænkning til efterretning.

 

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat/Centerpartiet er enige med Lands­tingets Socialudvalg i, at Atassuts forslag, landets økonomiske situation taget i betragtning, ikke er tilstrækkelig og at landstingsforordning om orlov og dagpenge i forbindelse med barsel og dagpenge skal tages op til revurdering i Landstinget, kan evt. for­længelse af orlovsperiodens overvejelse medtages.

 

Akulliit Partiiat mener, at det skal undersøges, om der er muligheder for optagelse i daginstitutionerne på halvdagsbasis. Akulliit Partiiat er enig i udvalgets påpegning om, at der er stort behov for ansættelse af  en centralt placeret fysioterapeut, der skal varetage konsulentfunktionen på landsbasis som rejsehold, såle­des at rådgivning og vejledning omkring funktionerne på fysioterapeutopgaver og beskæftigelsesterapi, indtil man på længere sigt får mulighed for ansættelse af uddannet personale på dette område samt at der afsættes midler til Finanslov 1994 med henblik på ansættelse i denne centrale funktion.

 

For at undgå at sende ældre, der er blevet psykisk syge, til Danmark, er Centerpartiet helhjertet med på, at der arbejdes målrettet hen i mod oprettelse af specielle institutioner for plejekrævende ældre, da der jo er stor mangel på pladser til disse. Dette kræver også videreud­dannelse af personale på det området.

Vi er ligeledes helhjertet med på kurser til hjem­me­hjælpere på landsbasis.

 

Således har vi udtrykt vores enighed med betænkningen.

 

 

 

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Ganske kort vil jeg komme med afsluttende bemærkninger.

Man vender hele tiden tilbage til de psykisk svage ældre. Landstingsmedlemmerne har jo kendskab til, at der bliver flere og flere ældre og deres livstid for­længes.

 

Det er en byrde, som samfundet må bære og vi må dygtig­gøre os til at kunne passe dem bedre, f.eks. ældre der har haft hjerneblødning og andre psykiske sygdomme.

 

Disse er også blevet flere og selvom sygehu­sene og alderdomshjemmene har dygtigt personale, har de altså svært ved at følge med de tilgange. Derfor må vi arbej­de intenst for at kunne hjælpe disse mennesker bedst muligt.

 

Der vil være visse tilfælde, hvor vi bliver nød til at sende nogle af klienterne, fordi der simpelthen ikke findes muligheder for at hjælpe disse i det grønlandske system, men formålet med ordningen er, at alle så vidt muligt bør kunne blive boende her i Grønland.

 

For at ikke at gøre dette længere, er det blot de ting, jeg har på hjertet.

 

Mødeleder:

Vi siger tak til Landsstyret og partierne i Landstin­get. Der ikke flere, der har bedt om ordet.

 

Udvalgets betænkning fik opbakning fra alle partierne og hermed slutter vi behandlingen af denne betænkning fra det Sociale Udvalg.

 

Punktet sluttet.