|
dagsordenens punkt 06-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert:
Vi går over til punkt 6 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger m.v. Det er Landsstyremedlemmet for Boliger, der kommer med forelæggelsesnotatet.
Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg skal herved fremlægge forslag til landstingsforordning om leje af boliger.
På efterårssamlingen 1993 vedtog landstinget at etablere et landsdækkende boligselskab, og det er A/S Boligselskabet INI.
Det blev i forbindelse med vedtagelsen tilkendegivet, at der på forårssamlingen 1994 ville blive fremsat ændringsforslag til reglerne om leje af boliger.
Det forslag, landsstyret hermed fremlægger for landstinget, indeholder dels en række regler, der videreføres uændret fra den nugældende lejeforordning, dels en række nye regler, der har sin baggrund i hensigten med etable-ringen af et boligselskab. Af overskuelige grunde er de regler, der skal videreføres, og de nye regler samlet i det samme forordningsforslag. De nye regler er markeret med en streg i margenen.
I forhold til gældende regler indebærer forslaget først og fremmest, at der etableres beboerdemokrati i de offentligt ejede udlejningsboliger.
Regler om lejernes ret til at vælge beboerrepræsentation blev indført i 1990. I det fremlagte forslag styrkes lejernes beboerdemokratiske rettigheder, således at de sikres en reel indflydelse på deres boliger, både hvad angår økonomi, drift og bomiljø.
Forslaget indebærer, at boligmassen opdeles i overskuelige og sammenhængende boligafdelinger med hver sit budget. Fremover foreslås den samlede leje for en afdelings boliger fastsat således, at afdelingen af sine indtægter kan afholde de udgifter, der er forbundet med driften af afdelingens boliger.
Der foreslås med andre ord indført omkostningsbestemt husleje. I den forbindelse skal det dog understreges, at landsstyrets politik om generel fastfrysning af huslejerne bliver fastholdt samtidig med, at lejerne i de enkelte afdelinger får medbestemmelse om fastlæggelse af niveauet for serviceydelser, vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt fornyelser m.v. i deres boligafdelinger.
Lejerne får dermed medbestemmelse om huslejens størrelse, idet der lokalt kan træffes beslutning om serviceniveauet og dermed også huslejen.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres nye regler for vedligeholdelsespligten for de offentligt ejede udlejningsboliger. Forslaget har baggrund i, at der fra flere sider tidligere har været fremsat kritik over, at lejlighederne ikke altid blev istandsat, når der flyttede nye lejere ind.
Dette ændres nu ved det fremsatte forslag, der indebærer, at udlejer har pligt til at stille en normal istandsat bolig til rådighed for indflytteren. Det vil sige, at lejerne i forbindelse med nye lejemål fremover har ret til at få en bolig, der er i god og brugelig stand, hvor vægge, lofter og gulve er normalistandsat.
Til gengæld foreslås ansvaret for boligens indvendige vedligeholdelse i boperioden og i forbindelse med fraflytning overført til lejeren. Udlejeren overtager dog i løbet af en periode på 100 måneder gradvis lejerens udgift til normalistandsættelse af boligen i forbindelse med fraflytning.
Siden indførelsen af den nugældende lejeforordning i 1990 har der i forordningen været en bemyndigelse for landsstyret til at fastsætte nærmere regler for lejernes overtagelse af den indvendige vedligeholdelse i de offentlige udlejningsboliger.
Nu foreslår landsstyret altså, at der indføres nye bestemmelser omkring vedligeholdelse af de offentligt ejede udlejningsboliger såvel i forbindelse med indflytning, i boperioden som i forbindelse med fraflytning.
Forslaget indebærer også, at depositum bl.a. kan anvendes til dækning af lejerens eventuelle andel af istandsættelse ved fraflytning. Afdragsperioden på depositum foreslås i øvrigt forlænget fra 9 måneder til 12 måneder.
Endelig indebærer forslaget regler omkring anvisning af boliger efter venteliste, dog under hensyntagen til anvisning af boliger til bestemte formål, f.eks. personaleboliger og boliger til kommunerne til løsning af boligsociale formål.
Landsstyret foreslår, at det fremlagte forslag underkastes første behandling på denne forårssamling, medens anden og tredje behandling udsættes til næste forårssamling. Dette indebærer desuden, at henholdsvis KANUKOKA og IPK, Ineqartut Peqatigiiffiisa Kattuffiat, kan få mulighed for at forelægge deres synspunkter for landstingets boligudvalg inden anden behandling.
Med disse bemærkninger fremlægger jeg hermed landsstyrets forslag til landstingsforordning om leje af boliger til behandling i landstinget, og skal foreslå, at forslaget inden anden og tredje behandling på næste forårssamling behandles i boligudvalget. Derved giver man også de forskellige beboerforeninger mulighed for at få indflydelse på de forskellige ændringer og baner vejen for beboernes medindflydelse og ansvar for forholdene på boligområdet.
Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:
Vi har følgende bemærkninger til forslag om landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger m.v.:
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger m.v., har til formål at forøge lejernes medindflydelse.
Selvom vi er vidende om, at reglerne, der trådte i kraft i 1990, indeholdt bestemmelser om beboerrepræsentation, skal vi fra Siumut udtrykke vores tilfredshed og støtte til, at man igennem fremsættelse af herværende forordningsforslag tydeliggør beboernes mulighed for større indflydelse i forhold til tidligere.
Vi skal fra Siumut også fremhæve, at selvom formålet er, at der fremover skal betales en husleje, der er tilpasset boligens beskaffenhed, så må vi klart kræve, at huslejerne ikke stiger i forbindelse med A/S Boligselskabet INI's etablering, hvilket heller ikke er landsstyrets politik.
Vi støtter i princippet, at lejerne i forslaget får mulighed for at være med til at fastsætte huslejen, da vi heller ikke kan komme uden om dette, idet lejerne har stiftet deres interesseorganisation.
Vi støtter ligeledes forslaget om, at afdragstiden for depositum forhøjes fra 9 måneder til 12 måneder.
Vi skal til slut fremhæve vigtigheden af, at lejerne og udlejerne har tæt samarbejde.
Vi går i Siumut ind for, at forordningsforslaget kun førstebehandles under herværende samling, og at den videre behandling af forordningsforslaget sker under maj-samlingen. Vi går ligeledes ind for, at forordningsforslaget i mellemtiden sendes til udvalgsbehandling.
Med disse bemærkninger skal Siumut meddele, at vi går ind for forordningsforslaget under herværende første behandling.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
For vort land set i helhed er boligmanglen et af de største problemer, og vi ved alle, at man ikke kan komme ud over problemet i løbet af kort tid. Selvom der til stadighed bygges boliger, kan disse ikke længere følge med i befolkningsudviklingen, især i yderdistriktsbyerne. Udover boligmanglen er den meget dyre husleje i den offentlige boligmasse blevet et meget stort problem, især for de lavestlønnede arbejdere samt fangere og jolleerhververne.
Fra Atassut har vi altid anset det for vigtigt, at alle indbyggere i vort land skal have tryghed i deres liv, også i boligmæssig henseende. I disse år, hvor vi her i landet har økonomisk vanskelige tider, har en del af borgerne trange forhold i forbindelse med at skulle betale husleje og andre udgifter, som det også blev påpeget af alle partier under Boligudvalgets afgivelse af sin betænkning. Vi håber at man til foråret, når en redegørelse vedrørende borgernes økonomiske forhold og betalingsevne foreligger, kan træffe en beslutning, der kan rette op på forholdene.
Da forslaget om en landstingsforordning om et boligselskab blev forelagt landstinget under efterårssamlingen i 1993, kom vi fra Atassut med et længere indlæg i debatten. Da vi i forbindelse med forelæggelsen af forslag til landstingsforordning om leje af boliger kan se, at man har været lydhør overfor vore ønsker, vil vi udtrykke vor glæde over det.
I Atassut har vi lagt mærke til, at man i forordningsforslaget har forstærket beboerindflydelsen i det offentliges udlejningsejendomme. Dette er et positivt skridt, og vi er ligeledes tilfredse med, at lejerne på de forskellige bosteder vil få større medindflydelse på fastsættelsen af huslejen i de boliger, de er lejere af.
Vi finder det vigtigt og ønskeligt, at man i forbindelse med fastsættelse af huslejestørrelserne søger at få fastsat huslejerne rundt om i landet så ensartet som muligt, da vi fra Atassuts side mener, det kan give anledning til flytninger, såfremt man i nogle byer vil tage beslutninger om at kræve lavere huslejer.
Landsstyret udtaler i deres forelæggelse, at der med hensyn til vedligeholdelsespligten i det offentliges udlejningsejendomme skal udarbejdes et nyt regelsæt på baggrund af tidligere rejst kritik mod, at man i forbindelse med nye indflytninger i det offentliges udlejningsboliger, ikke har foretaget istandsættelser.
I forelæggelsesnotatet er anført, at udlejeren bliver forpligtet til ved genudlejningen at aflevere en efter reglerne foretaget istandsættelse. Denne ordning finder vi tilfredsstillende fra Atassut, men på den anden side er det anført, at ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og istandsættelsen ved fraflytningen fremover skal påhvile lejeren. I den forbindelse vil vi gerne spørge, da der udover det depositum, der anvendes til påkrævede istandsættelser ved fraflytning af en bolig, i ? 34, stk. 2 står, jeg citerer: "Ved en fraflytning af en bolig gennemføres for fraflytterens regning en normalistandsættelse." Citat slut. Betyder dette, at fraflytteren udover depositum kommer til at betale mere? Fra Atassut vil vi gerne have en forklaring herpå.
Vi har forstået, at man vil ændre reglerne for indbetaling af depositum, da man vil forlænge afdragstiden for depositum fra 9 måneder til 12 måneder. Selvom dette er en vis forbedring, kan det være en tung økonomisk byrde, især for de mindrebemidlede blandt vore borgere, hvorfor vi fra Atassuts side skal ønske, at det bliver genvurderet inden 2. behandlingen i udvalget.
Med disse bemærkninger vil vi foreløbig tiltræde forordningsforslaget og skal anbefale, at det inden 2. behandlingen overgår til behandling i udvalget, og vi indstiller, at udvalget har god tid til at behandle det.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit støtter det fremlagte forordningsforslag om leje af boliger.
Vi er glade for, at det omfattende regelsæt nu bliver samlet i én forordning, og at lejernes medbestemmelsesret nu bliver forordningsbestemt og søges forøget.
Da det fremlagte forslag skal 1. behandles under indeværende samling, og 2. og 3. behandles under landstingets anden forårssamling, vil vi begrænse vores bemærkninger under dette møde.
Udover det, jeg allerede har bemærket, mener vi, at det er helt på sin plads, at lejernes organisationer, kommunerne og andre relevante instanser høres i den kommende tid.
I denne forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit også understrege, at vi håber at landstinget og landsstyret fastholder det huslejestop, vi har indført.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os, at forslaget gøres til genstand for grundig behandling i Boligudvalget før 2. og 3. behandlingen i foråret.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Etablering af et landsdækkende boligselskab, A/S Boligselskabet INI, er vedtaget af landstinget. Det næste er så, at få selskabet til at virke fornuftigt.
Forslaget til landstingsforordning om leje af boliger indeholder, i forhold til den i dag gældende forordning, en række nye regler, som vi kan betragte som væsentlige ændringer, som det er svært at vurdere, om disse nu er fornuftige, når man til daglig ikke deltager aktivt i området.
Det er ikke noget uvæsentligt dagsordenspunkt, som vil give væsentlige ændringer i forholdet mellem lejer og udlejer. Der er foreslået ændringer i forpligtelser, som helt givet vil binde parterne endnu mere sammen end hidtil, og som umiddelbart kan vurderes som svære at få realiseret.
Derfor er vi i Akulliit Partiiat tilfredse med landsstyrets forslag om, at forordningsforslagets 2. og 3. behandling udsættes til næste forårssamling. Vi finder det vigtigt, sådan som vi også nævnte det under vores efterårssamling sidste år, at de implicerede parter, lejerne og kommunerne, gennem deres sammenslutninger får mulighed for at være med i opbygningen og vurderingen af de nye regler, således at der i fremtiden ikke skal være tvivl omkring de nye ordninger.
Som det er foreslået, går vi ind for, at forslaget til landstingsforordning om leje af boliger behandles i Boligudvalget inden 2. og 3. behandling på næste forårssamling, og at IPK, Ineqartut Peqatigiiffiisa Kattuffiat, og KANUKOKA får mulighed for at forelægge deres synspunkter for Boligudvalget.
Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:
Der er allerede truffet en beslutning om, at boligudlejningen i Grønland fremover drives i aktieselskabsform, og ved denne beslutning blev det bl.a. anført, at et af målene er en større beboerindflydelse. Dette er meget ønskeligt, men hvordan og på hvilke områder? Når jeg spørger sådan, mener jeg, at der er gode grunde dertil.
Der er efterhånden gået 15 år, siden vi fik hjemmestyre, og da vi arbejdede på at indføre det, brugte vi netop sådanne vendinger. Vi stiler også efter mere indflydelse fra den almindelige borgers side, men vi har ikke opnået dette på en mærkbar måde endnu i dag, man kan endda sige, at medindflydelsen for den almindelige borger er blevet endnu mere fjern.
Der er mange lejligheder i vort land og derfor er der ingen tvivl om, at såfremt man virkelig arbejdede gennem foreningerne, vil man kunne opnå noget. Såfremt dette skal realiseres, må de egentligt politisk ansvarlige have ørerne åbne i langt højere grad overfor lejerne og deres medgrønlændere, end tilfældet er i dag. Først hvis det bliver sådan, kan løfterne her i det fremlagte kunne opfyldes.
I forordningsforslaget er det anført, at lejerne vil få mere medindflydelse på fastsættelsen af huslejen, og dette er rart at høre og må søges realiseret med alle kræfter. Men det, der er anført i forslaget, kaster visse tvivl ind i sagen, da det er anført, at de forskellige afdelinger ud fra deres driftsresultater kan træffe beslutninger om deres ønskede indtægter. Selvom denne tanke kan give anledning til enighed, er der dog ingen tvivl om, at følgen heraf vil blive, at huslejestørrelserne fra sted til sted bliver meget forskellige, og at der kan risikeres uenighed mellem lejerne samme sted, da der ikke er tvivl om, at lejerne ikke vil se med milde øjne på, eller ønske at have medlejere, der giver anledning til øgede udgifter.
I dag ved alle lejere ganske udmærket, at uanset hvor meget de har betalt det lejedes værdi fuldt ud, kan de aldrig opnå at blive ejere af det. Dette kan få uheldige følger for lejerne og udlejerne, da alle ved, at de, uanset de passer det lejede på bedste måde eller misrøgter det, ikke vil kunne drages til ansvar for følgerne.
Jeg har til enhver tid ment, at den hidtidige meget mangelfulde kontraktordning har været medvirkende til det store og ganske unødvendige hærværk, og dette er meget dyrt for samfundet.
Førhen KGH, og senere hen KNI, plejede at fragte skibe efter bestemte aftaler, og de nævnte aftaler plejede at være så gode, at en fragtleje også kunne anvendes som betaling af en senere fuld overtagelse til ejendom af det lejede. Hvis så beslutningen om en fuld overtagelse af det fragtede skib dukkede op en dag, så kunne man se, hvor stor lejebetalingens værdi var i forhold til skibets virkelige pris. Denne værdi blev så fratrukket skibets pris, og derved kunne skibet overtages til en billig pris. Nogle kunne endda overtages uden at skulle betale yderligere.
Til gengæld indeholder huslejekontrakterne bestemmelse om lejebetaling til ubestemt tid, og her kan en lejer, uagtet i hvor mange år lejeren trofast og i henhold til aftalen punktligt varetager sin huslejebetaling og passer sit lejemål, ikke opnå de mindste fordele i lejemålet til sig selv.
Når en lejer, der har varetaget sit lejemål på bedste måde i 30 år og betalt sin husleje uden at komme i restance, og således har nået at betale lejlighedens værdi endda flere gange, på et tidspunkt velbegrundet ikke kan betale sit lejemål, må vedkommende så forlade det lejede? Skal forholdene fortsat være således? Jeg mener, at det er på tide, at vort landsstyre må forstå, hvad det vil sige at misbruge den personlige værdi på den måde. KGH's fremgangsmåde i sine lejemål må nu se at blive anvendt indenfor huslejesystemet. Først når man begynder at gøre sådan, kan lejerne begynde at have virkeligt ansvar for lejemålene.
Jeg er enig i ændringen af afdragstiden for depositum. Det er en tung byrde for lejere, der ellers allerede har et lejemål, men flytter til et andet lejemål at skulle betale 3 måneders husleje udover den almindelige husleje, men en forlængelse fra 9 måneders afdragstid til 12 måneders afdragstid, kan lette den tunge byrde noget. Det vil ellers være bedre, hvis systemet helt kan bortfalde. Man er jo allerede bekendt med, at den allerede betalte husleje ellers er beregnet til istandsættelser ved fraflytning.
Med disse bemærkninger er jeg enig i, at 2. og 3. behandling sker til forårssamlingen, og jeg håber også, at mine bemærkninger kan blive medtaget i overvejelserne, fordi her er det hensynet til lejerne, der bliver udtalt.
Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Af de enkelte partiers indlæg, der her blev fremsat, forstår vi, at man støtter den ordning, vi her drøfter. Ligesom man støtter, at man behandler forslaget første gang og bruger tiden inden næste samling til at høre forskellige parter og behandle, de ting man vil rette op på. Den ene ting er, at en bolig til familien er så vigtig for familien, at lejeren skal deltage i pasning af boligen.
Når man i de enkelte kommuner opdeler boligerne i afdelinger, sikrer man, at lejerne der igennem kan få medindflydelse, således at de enkelte afdelinger kan drøfte istandsættelse og lignende. Dette er jo også et af de vigtigste formål for disse afdelinger.
Med hensyn til det, som Atassut direkte spurgte om omkring ? 34, stk. 2, kan det oplyses, at ved fraflytning af en lejlighed, hvis den ikke løbende har været istandsat fra lejerens side, så vil det være sådan, at en del af depositum kan bruges til istandsættelse. Det er sådan, stk. 2 skal forstås.
Jeg vil ellers ikke komme med et længere indlæg, men vil blot udtale, at der er tale om 1. fremlæggelse, så man ved, hvilke hensigter vi har. De ting, der er blevet nævnt, de vurderinger og hensigter man har, de vil, som jeg allerede klart har udtalt, ikke medføre forøgede huslejer.
Hensigten med forslaget er en styrkelse af lejernes medindflydelse og større ansvar til lejerne, samt at der sker mere stabile istandsættelser og lignende af boligerne. Partiernes udtalelser her fra talerstolen, deres påpegning af kritikpunkter og deres forslag, vil vi medtage i den fremtidige behandling, der skal ske i de kommende måneder sammen med de hensigter, der blev fremført i vor fremlæggelse af forslaget.
Mødeleder:
Således er forslag til landstingsforordning om leje af boliger støttet af samtlige partier, og det skal udtales, at 2. og 3. behandling sker på næste forårssamling. Inden 2. og 3. behandling, vil man i udvalget medtage partiernes indlæg og de ting, der blev udtalt her, og således at man også debatterer forslaget mellem lejerne og i samfundet. Vi vender tilbage til punktet til næste forårssamling. Vi kan gå bort fra dette dagsordenspunkt.
Punktet sluttet.