Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 07-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 17. februar 1994 kl. 13.00

 

Dagsordenens punkt nr. 7.

 

Forslag til landstingslov om ændring af lands­tings­lov om ind­komstskat.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Inden vi går over til punkterne har jeg en meddelelse - ved­rørende udsættelse af nogen punkter:

Formandskabet er blevet anmodet af landstyret om at udsætte 1. behandlingen af dagsordens punkt 5, og det er forslag til landstingstillægsbevillingslov 1  1994 fra fredag den 18.februar 1994 til mandag d. 21. febru­ar. Formandskabet har imødekommet anmodningen. Lige­ledes har partiet anmodet om udsættelse af dagsordens punkt 20. Og det er Atassut der har anmodet om udsæt­telse af punkt 20 forslag til ­­lands­tings­forordning om ændring af landstingsforordning nr. 10 af 25. oktober 1990 om folkeskolen fra fredag d. 18. fe­bru­ar til tirsdag d. 22. februar. Formandskabet har ligeledes i­mø­de­kommet denne anmodning.

 

Vi har også igår i forbindelse med landstingets møde d. 16. fe­­bruar, har Atassut anmeldt et forespørgsels­debat fra Atas­­sut med henvisning til paragraf 41 i forretningsordenen kan vi finde ud af om landstinget vil ind for, at vi tager for­­slaget - det er vedtaget.

Paragraf 41 i dagsforretningsordning stk. 2 på et efter­føl­gen­­de møde afgår tinget.

 

 

Så vil partiet Atassut som jeg personligt har åbnet anmodet om ­landsstyret om at den kollektive afstraffel­se af Kan­gaat­­siaq kommune trækkes tilbage. Lars Emil Johansen, Lands­­styre­formanden har i et skriftligt svar til partiet Atas­­sut udtalt, at et eventuelt fornyet vurdering af lands­­­­styrets side må afvendte landsstyre­medlem Hans Iver­sens rej­se i området i anledning af sagen.

 

Landstyremedlemmet er nu hjemvendt, ATASSUT skal derfor på­ny­ rejse spørgsmålet, idet  vi ikke finder det rigtigt, at lands­­styret optræder som en slags dømmende myndighed i for­hold til en hel kommune. ATASSUT ønsker ikke, at ni fan­ge­res ­ulovlige handling, skal gå ud over 1.500 menneskers kød­­­forsyning. Retsystemet giver efter vor  opfattelse fuld til­­­­­strækkelig sanktioner mod de personer, der har begået den­ ulovlige handling.

 

Lands­styrets handling vil svare til at den samlede traw­ler­flå­­de fik halveret deres kvoter, hvis 1 trawler havde dre­vet ulovligt fiskeri. Selvom lovgivningen hjemler lands­sty­ret ret til nedsættelse af kommunens hvalkvote, finder vi det­­te skridt helt forkert i den givne situation.

 

Og den skal jeg så videregive til vedkommende landssty­re­med­­lem i henhold til vores forretningsorden.

 

Vi går over til dagsordens punkt 7,

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlemmet for økonomiske anlig­gen­der­ og boliger:

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge for­slag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

 

Som det er landstinget bekendt, blev tidsfristen for fast­sæt­­­telse af de kommunale udskrivningsprocenter for 1994 for­­­længet fra 1. november til 1. december.

 

Be­grundelsen herfor var, at landsstyret fandt det væ­sent­ligt, at kommunalbestyrelserne kendte finans­loven for 1994, som ­jo havde virkning på de kommunale bud­getter, før de fast­­­satte de kommunale udskrivnings­pro­center for 1994.

 

I forelæggelsen af forslaget anførtes, at landsstyret, i sam­arbejde med De grønlandske kommuners Landsfore­ning, ag­te­de at søge de nødvendige administrative til­pasninger gen­nem­­ført med henblik på en for 1995 og ef­terfølgende år ge­ne­­rel forlængelse af tidsfristen for fastsættelse af de kommunale udskrivningsprocen­ter.

 

Landsstyret og landsforeningen er nu enige om, at med de til­­pasninger, der er sket i de administrative skat­te- og løn­­systemer m.m., vil der ikke være væsentlige administra­ti­­ve og tekniske vanskeligheder forbundet med generelt at for­­længe tidsfristen for fastsættelsen af de kommunale ud­skriv­ningsprocenter for 1995 og frem­­over til 1. december, så­­le­des at der er 30 dage mel­­lem seneste frist for fast­sæt­tel­­sen af landsskatten (1. november), og dermed fi­nans­lo­ven, ­og de kommunale ud­skrivningsprocenter (1. december), og ­dermed de kom­munale budgetter.

 

For god ordens skyld skal tillige nævnes, at ændringer i bud­­getteringsfrister e.l., eksempelvis som følge af Kom­mu­nal­­­reformkommissionens arbejde, vil blive fulgt nø­je med hen­­blik på vurdering af behov for eventuel æn­dret fast­sæt­tel­­se af nærværende frist.

 

 

På landsstyrets vegne skal jeg med disse bemærkninger frem­læg­­ge for­slag om, at tidsfristen for fastsættelsen af de kom­­­­mu­nale udskrivningsprocenter for 1995 og frem­over for­læn­­­ges fra 1. november til 1. december.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne over­la­­de forslaget til landstingslov om ændring af lands­tings­lov om indkomstskat til landstingets behand­ling, og efter be­­handling i skatteudvalget, overgang til 2. behandling.

 

Mødeleder:


Vi går over til partiernes ordfører:

 

Peter Gr. Samuelsen, ordfører for Siumut:

Det er med tilfredshed, at Siumut nu kan konstatere, at lands­­styret fremlægger forslag om, at forlængelsen af tids­fri­­sten for fastlæggelse af de kommunale udskriv­nings­pro­cen­­ter nu permanent forlænges til 1. december.

Vi har jo adskillige gange her i landstinget måtte vedtage sær­­love om forlængelse af denne tidsfrist, fordi kommunerne har haft problemer med tidsfristen for fastsættelse af de kom­mu­nale udskrivningsprocenter på grund af sammenfald af tids­­punktet for færdiggørelsen af landstingets finanslov. På denne baggrund finder Siumut det godt, at tidsfristen nu per­­­manent forlænges til 1. december.

 

Vi ved jo, at kommunernes økonomi i høj grad er af­hængig af fi­­­­nansloven, hvori landsstyrets anlægsplaner og bl.a. om­fan­­­get af beskæftigelsesmidlerne fremgår, og desuden er det og­­­­så vigtigt for kommunerne at kende landstingets fast­sæt­tel­­­se af landsskatteprocenten og diverse udgifter.

 

 

Vi har også med tilfredshed bemærket, at Kommunernes Lands­fo­­­re­ning har tilsluttet sig forslaget samt at landsstyret ge­­­nerelt har tilkendegivet, at ændringer i budget­terings­fri­­ster e.l. som følge af Kommunalreform­kommissionens ar­bej­­­de, vil blive fulgt nøje med henblik på vurdering af be­hov­ for eventuelle ændringer på området.

 

Med disse ord skal Siumut støtte, at forslaget henvises til be­­­handling i Skatteudvalget, inden det går over til 2. be­hand­­ling.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Som indledende bemærkning vedrørende ændringsforslag om ind­­­komstskat skal ATASSUT slå fast, at det er vor politik, at ­­lovgivningen skal være enkel og nem at administrere. Der­­­­for skal man undgå mange små bestem­melser, som kun for­vir­­­rer skatteyderne.

 

Vi skal bemærke, debatten om indkomstskat næsten ude­luk­ken­de drejer sig om beskatning af folk med mindre indtægter con­­­­tra folk med større indtægter. Folk med indtægter, der lig­­­ger imellem de to forannævnte glemmer man tit.

 

Det gælder i særlig grad folk i den laveste ende af mel­lems­gruppen. Det drejer sig om mennesker, der med minimal ind­­komststigning kan risikere at miste tilskud til børn og hus­­leje. For disse mennesker kan mindre forøgelse af ind­komst ­have til følge, at de bliver ringere stillet øko­no­misk. Det er disse mennesker, der efter at have betalt bør­­­n­­institutioner m.v., får meget svært ved at leve for re­sten af indkomsten. ATASSUT  er af den opfattelse, at det er­ den slags familier, man først og fremmest skal tænke på i ­forbindelse med ændring af lov om indkomstskat.

 

Med disse indledende bemærkninger til punkt 7, skal ATASSUT be­­mærke, at bestemmelsen om, at kommunerne skal være fær­di­ge med deres budgetter for næste år og have fastsat pro­cen­ten for kommuneskat (der har været en frist til 1. novem­ber), kan give problemer, når lands­tingets finanslov bliver ved­­taget for tæt på den dato.

 

Af den grund byder ATASSUT ændringsforslaget velkommen og vil tiltræde det.

 

Og vi vil indstille, at man overgår til 2. behandling med det­ samme, jeg har selvfølgelig ikke hørt alle partierne, men­ jeg går ud fra, at man vil støtte dette forslag.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi ser ingen grund til at være skeptiske for herværende for­­slag fra landsstyret, som er udarbejdet i forståelse med De ­grl. kommuners landsforening.

 

INUIT ATAQATIGIIT går derfor ind for den foreslåede ge­ne­rel­­le forlængelse på en måned af kommunernes tids­frist for fast­­­­sættelse af de kommunale udskrivningspro­center.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Som  bekendt blev fristen for fastsættelse af de kommu­nale ud­­­skrivningsprocenter for 1994 forlænget fra 1. november til 1. december.

 

På grund af fristen har kommunerne i en årrække af­sluttet bud­getbehandlingerne før Finansloven overhove­det blev god­kendt i landstinget, dette forhold har altid været ret vo­vet og da det var kommunernes gamle ønske, at fristen ud­sæt­­­tes støtter AKULLIIT PARTIAT forslaget kraftigt.

 

Og AKULLIIT PARTIAT går ind for at man behandler det i Skat­­teudvalget før inden 2. behandling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittut Partiia:

I disse år med økonomisk afmatning, bliver det stadig vig­ti­­­­­gere, at kunne udarbejde budget for det kommende år, på grund­­­lag af så mange som mulige realistiske oplysninger. Det­­­te er også af stor vigtighed for kommu­nerne, og netop på grund­­lag af dette argument blev tidsfristen for fast­sæt­tel­se af de kommunale udskriv­ningsprocenter undtagelsesvist ud­­­sat under Landtingets efterårssamling 1993.

 

Af nærværende forslag til forelæggelse kan vi i dag se hvor be­rettiget udsættelsen af fristen i 1993 var, således at det nu er nødvendigt at stadfæste ændring af fristen fra 1. no­­vember til 1. december. Og dette er landsstyret og Kom­mu­ner­­­nes Landsforening ligeledes enige om. Jeg anførte at vo­res status i vores økonomi­ske muligheder i disse år ikke er den bedste. Og denne har en mærkbar indflydelse på de of­fent­­­lige kasser. Og derfor er der ingen tvivl om, at der er no­­­­gen kommuner, der kan føle sig fristet til at hæve deres skat­­­teprocent.

 

Lad mig benytte denne lejlighed til at udtale at det ikke er ISSITTUP PARTIATs politik, at skatterne stadig­væk skal sti­ge eller at kun en del af  samfundsborgerne skal komme til at betale skatter ved en stadig for­højelse af per­son­fra­­­draget.

 

Skatterne er blevet indført for det grl. samfund, med det for­­­mål, at det er nødvendigt at vi bærer udgifterne i fæl­les­­skab. Derfor skal vi være opmærksom på dette, at skat­te­pro­­­centerne og personfradraget fortsat ikke stiger. Først når vi kan fastholde dette, kan vi bevare

følelsen af at vi er ­medansvarlige for samfundets forpligtelser.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut blot udtale, at jeg til­­­træ­der forslaget fuldt ud.

 

Peter Gr. Samuelsen, ordfører for Siumut:

Jeg har bemærket at alle partierne er enige om dette for­slag, vil jeg anmode om, at forslaget ikke bliver behandlet i skatteudvalget og at den går over til 2. behandling.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Det jeg ellers hav­­de tænkt mig at sige, det har Peter Gr. lige sagt. Selv­om AKULLIIT PARTIAT har ønsket, at den går over til skat­te­ud­­­valget, så vil jeg blot  spørge, om den kan gå over til 2.­­ behandling, uden at det bliver behandlet i skatte­udval­get.

 

Ja, det er vedtaget. Herved er 1. behandlig færdig.

 

Og vi går over til næste punkt. Og det vedrører også skat­te­­­området, og det er punkt 8.