dagsordenens punkt 08-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Emil Abelsen, Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger:
På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landsstingslov om ind- og udførsel af varer og landstingslov om indførselsafgifter.
Som det fremgår skaber forslaget intern hjemmel i indførselsafgiftslovgivningen til at provenuet fra administrativ vedtagne bøder samt konfiskationer fremover, skal tilfalde landskassen i stedet for statskassen. Efter landsstyrets opfattelse får vi med forslaget en mere retfærdig fordeling af disse indtægter. Især fordi alle sager, som fører til fastsættelse af bøder og foretagelse af konfiskation startes og meget ofte afsluttes af vores egne afgiftsmyndigheder.
Forslaget har baggrund i en kompromis indgået med justitsministeriet om en ændret fordeling af provenuet fra bøder for overtrædelse af indførselsafgiftslovgivningen. På efterårssamlingen 1989, drøftedes et næsten tilsvarende forslag her i salen. Dengang måtte
vi desværre udsætte vedtagelsen efter vi havde modtaget en henvendelse fra statsministeriets grønlandsafdeling.
Der er ikke grund til at repetere vores diskussion i 1989, men blot påpege, at de forhandlinger det daværende landsting opfordrede landsstyret til at gennemføre med staten, som har ført til denne kompromis. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der har været forsøgt, at få en aftale med staten om overførsel af hele provenuet til landskassen, men som ved mange andre forhandlinger kan man være nødt til at nøjes med mindre end man havde håbet på. Det skal i denne forbindelse nævnes, at kompromiet vil medføre at langt den overvejende del af bødeprovenuet vil tilfalde landskassen. Fra landsstyrets side vil vi fortsat følge udviklingen på området, og hvis vi finder det hensigtsmæssigt vil vi overveje at genoptage forhandlingerne med staten. Der vil på en senere samling fremlagt forslag til tilsvarende ændringer i øvrige afgiftslove.
Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til landsstingslov om ændring af forskellige afgiftslove til landstingsbehandling og efterbehandling i skatteudvalget overgang til 2. behandling.
Og jeg skal udtale at det nu fremlagte er en tilpasning til gældende forhold og at man højst kan få 150.000 ud af det, der her er foreslået.
Peter Gr. Samuelsen, ordfører for Siumut:
Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er Siumuts principielle opfattelse, at provenuet fra bøder for overtrædelse af vores afgiftslove alene bør tilfalde landskassen, idet denne jo må siges at være den forurettede part i sådanne sager.
Vi må også erkende, at vi her har med et område at gøre, hvor også rigsmyndighederne i form af politi og retsvæsen udfører en del af arbejdet.
Derfor finder vi det naturligt, at man går forhandlingens vej, og dette medfører jo, at man ofte må gå på kompromis med hinanden.
Siumut finder, at det indgåede kompromis mellem Landsstyret og Justitsministeriet er acceptabelt for nuværende.
Da skatte- og afgiftsområdet imidlertid alene er et hjemmestyreområde, og kontrollen hermed både fysisk og økonomisk afholdes af Hjemmestyret, skal Siumut opfordre Landsstyret til, fortsat at arbejde for at hele bødeprovenuet skal tilfalde Landskassen.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for, at forslaget behandles i Skatteudvalget inden det overgår til 2. behandlingen.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Atassut skal hermed tiltræde et ændringsforslag til landstingsloven.
Det har i mange år været roden til en følelse af en uretfærdighed, at bøder og konfiskationer tilfalder statskassen istedet for landskassen. Det skyldes godt nok at Retsvæsenet henhører under Staten.
De bøder, som bliver betalt betyder mere for Landskassens forholdsvis beskedne budget i forhold til statens store budget, selvom landsstyremedlemmet sagde, at det kun drejer sig om kr. 150.000,00.
For sager, der bliver behandlet og afsluttet i Grønland, afholder vi udgifter til sagens behandling, derfor er det mere retfærdigt, at de tilfalder Landskassen.
Derfor tiltræder vi det kompromis, som er indgået med Justitsministeriet, og at vi går ind for ændringsforslaget.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit tager ændringsforslaget, baseret på de ved forhandlinger med Staten opnåede resultater til efterretning, men som det fremgår af forelæggelsesnotatet, er det hermed ikke sagt, at resten er opgivet.
En tålmodig venten ved åndehullet giver af og til et godt resultat.
Peter Hammeken, ordfører for Akulliit Partiiat:
På baggrund af sager i forbindelse med overtrædelse af indførselsafgiftslovgivningen, der medfører bøder og konfiskationer startes og meget ofte afsluttes af vore egne afgiftsmyndigheder, der dermed også belaster Landskassen dertil forbundne omkostninger, finder Akuliit Partiiat det naturligt, at provenuet fra administrativt vedtagne bøder og konfiskationer tilfalder Landskassen. Dette harmonerer også med vore bestræbelser på besparelser på alle fronter samt vore til stadighed bestræbelser på at finde frem til alternative indtægtskilder.
Akulliit Partiiat er derfor enig i det fremsatte forslag og indstiller, at forslaget, efter dette har været drøftet i Skatteudvalget, overgår til 2. behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg er i princippet helt enig i forslaget om, at bøder samt konfiskationer i forbindelse med overtrædelse af afgiftslovene fremover fuldt ud skal tilfalde den grønlandske landskasse, men til trods herfor, har jeg svært ved at påregne, at det vil kunne bringes i orden helt uden vanskeligheder.
Da jeg har mine tvivl om, at den danske stat, der har myndigheden gennem politietaten, uden videre vil kunne give afkald på denne del af indtægterne, sålænge politiet varetager bare en del af tilsynet af vareindførslerne, er der heller ikke tvivl om, at en gennemførelse af forslaget, som foreslås samtidigt, vil kræve en ændring i den danske skatte og afgiftslovgivning.
I forelæggelsesnotatet er nævnt, at man har haft forhandlinger med den danske regering om nærværende sag, og at man ved disse ikke har fået tilfredsstillende resultater, og jeg mener, at det jeg har anført foran bl.a. har givet anledning til verdsligheder, når man anmoder om, at de pengesummer, som denne sag omhandler, ikke er af nogen særlig størrelse, vil sagen ikke have været særlig vanskelig at løse, såfremt der ikke har været specielle forhold at støde på.
Med disse bemærkninger vil jeg blot gentage, at jeg støtter lovforslaget fuldt ud, og jeg skal blot anmode Landsstyret at tilstræbe, at afvente forhold, der eventuelt ville kunne vanskeliggøre sagens gennemførelse.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for økonomi har ikke ønsket ordet, der er ikke flere, der har ønsket ordet, og der er heller ikke fremkommet nogle ændringsforslag, derfor skal vi spørge Landstinget, om det kan gå over til 2. behandling uden, at det bliver drøftet i Skatteudvalget.
Det er vedtaget. Dermed er Skatteudvalget også aflastet.
Hermed er 1. behandlingen færdig af dette punkt, også går vi over til næste punkt, som også vedrører skatteområdet.
Punktet sluttet.