|
dagsordenens punkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
PÅ Dagsorden for Landstingets møde den 18. februar har vi dagsordenspunkt 13. Det er forslag til landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud og endelig fredagsforespørgsler.
Med hensyn til fredagsforespørgsler skal jeg udtale, at der kun vil blive fremsat en enkelt fredagsforespørgsel.
Derudover har jeg noget at bemærke:
Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt har anmodet Formandskabet om fritagelse for landstingsarbejdet fra og med i dag og resten af samlingen på grund af, at han er udpeget som observatør ved valget i Nicaragua. Formandskabet har på den baggrund indkaldt Jonathan Motzfeldt` 1. suppleant, Henrik Lund. Jeg kan oplyse, at Henrik Lund opfylder valgbarhedsbetingelserne i ? 6 i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landsstyret og Landstinget. Jeg skal derfor spørge Landstinget om man kan godkende, at Henrik Lund indtræder i Landstinget for resten af denne samling.
Det er blevet godkendt og hermed skal jeg byde Henrik Lund velkommen og anmode ham om at indtage sin plads her i salen.
Og for det andet så har landstingsmedlem Lars Chemnitz anmodet Formandskabet om fritagelse for landstingsarbejdet fra og med i dag og indtil den 21. februar 1994, idet han skal deltage ved bisættelsen af den tidligere grønlandsminister Jørgen Peder Hansen. Derfor har Formandskabet indkaldt Lars Chemnitz' 1. suppleant, Ane Sofie Grødem, og jeg kan oplyse, at Ane Sofie Grødem opfylder valgbarhedsbetingelserne i ? 6 i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landsstyret og Landstinget. Jeg skal derfor spørge Landstinget om man kan godkende, at Ane Sofie Grødem indtræder i Landstinget fra og med i dag og indtil den 21. februar 1994.
Og det er godkendt og hermed skal jeg byde Ane Sofie Grødem velkommen og anmode hende om at indtage sin plads her i salen.
Endelig har vi nogle gæster fra Canada, som er på studiebesøg her i landet, det er Raymond ........... og Pauloosie Keeyootak.
Jeg byder disse to herrer velkommen til vores landstingssal. Jeg håber, at de får indsigt i, hvordan vi afvikler vore møder her i salen. Endnu en gang velkommen.
Vi går over til dagsordenspunkt 13 og det er landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, der skal forelægge.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Hermed fremsættes forslag til en revideret forordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud.
Baggrunden for forslaget er dels ønsket om en modernisering af en ældre forordning, og dels ønsket om en mere effektiv inddrivelse af kommunernes tilgodehavender hos bidragspligtige, hvor underholdsbidraget er forskudsvis udbetalt af det offentlige, og hvor det offentlige er indtrådt i retten til at kræve bidraget opkrævet.
Endvidere sidestiller forordningsforslaget adoptanter, der adopterer et grønlandsk barn med adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn.
Efter de nuværende forordningsbestemmelser om adoptionstilskud, kan der alene udbetales adoptionstilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter ved adoption af et udenlandsk barn.
Begrundelsen for at sidestille adoption af et grønlandsk barn med adoption af et udenlandsk barn skyldes, at der typisk også vil være store rejse- og opholdsudgifter forbundet med adoption af et grønlandsk barn. Udgifterne til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med en adoption kan variere meget, hvorfor dette forslag indeholder en bestemmelse om, at adoptionstilskuddet højst kan udgøre 3 x det løbende normalbidrag til børn, hvilket giver mulighed for at fastsætte bidragets størrelse ud fra de faktisk afholdte udgifter i forbindelse med adoptionen.
I forbindelse med udarbejdelsen af forordningsforslaget har Økonomidirektoratet, Skattedirektoratet, Rigsombudet i Grønland, KANUKOKA og Landsstyrets sekretariat været hørt.
KANUKOKA har udtalt, at forslaget indeholder bestemmelser, der regulerer et egentligt mellemkommunalt afregningsproblem, der kan løses ved at der udsendes en vejledning til kommunerne herom.
Det er dog Landsstyrets opfattelse, at Landstinget bør fastsætte disse bestemmelser i en forordning, der forpligter kommunerne til at opkræve fordringer i henhold til denne forordning efter en bestemt fremgangsmåde.
Idet der iøvrigt henvises til det omdelte forslag til landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud med bemærkninger, skal Landsstyret foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Sociale Udvalg, før det går til 2. behandling her i Landstinget.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Vi skal fra Siumut tilkendegive vores støtte til forslag til landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud.
Der kan i henhold til den nugældende forordning ikke ydes tilskud til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med adoption af et barn fra Grønland. Forordningen giver kun hjemmel til at der kan ydes tilskud ved adoption af et udenlandsk barn.
Derfor finder vi det passende, at der ved herværende forslag bliver skabt mulighed for en sidestilling af adoption af et grønlandsk barn med adoption af et udenlandsk barn.
I forbindelse med forskudsvise udbetalinger af underholdsbidrag til børn, søger herværende forslag til forordningen at løse det mellemkommunale afregningsproblem, idet en kommune, der har foretaget en forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag, kun skal opkræve, hvad der svarer til udbetalingen. Reglerne omkring denne problematik bliver således klarere til gavn for arbejdet i kommunerne.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget overgår til behandling i Socialudvalget forinden 2. behandlingen.
Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:
Dette forslag, som er en fornyelse af den nugældende landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt en sidestilling vedrørende adoption i Grønland, hvad angår tilskudsmuligheder samt en realisering af beslutningen på tingets efterårssamling 1993, finder Atassut tilfredsstillende.
Vi har bemærket forskellige ting, som vi vil kommentere her. Det drejer sig bl.a. om effektivisering af sagsbehandlingen samt administrative lettelser for behandling af sagerne.
Vi er godt tilfredse med, at udbetalingsdatoen af bidrag til et barns underhold forfalder dagen før barnets fødselsdag.
I ? 3 forpligtes kommunerne til at vejlede eventuelle bidrags- eller tilskudsberettigede om reglerne i denne forordning. Det er på sin plads.
Hvad angår ? 15 er vi enig i bestemmelsen om tildeling af adoptionstilskud.
Vi er enige i kravene, som fremgår af ? 17, stk. 2 og 3.
I ? 20 er der nye bestemmelser om henstand med udbetaling af bidrag. Landsstyret fastsætter regler herom. Vi håber, at disse bestemmelser bliver færdiggjort snarest.
Vi har bemærket, at ? 21 indeholder, at kommunerne alene kan opkræve deres tilgodehavender. Vi mener, at det bliver en lettelse for kommunernes administration, og at det bliver lettere at inddrive tilgodehavender.
Til slut skal vi bemærke, at vi har holdt os til den danske tekst i forslaget, fordi der er betydelige forskelle i den danske og grønlandske tekst. F.eks. er der byttet om på paragrafferne og flere afsnit mangler i den grønlandske tekst. Vi beklager, at skulle sige dette, men da det er af stor vigtighed for vores arbejde, er vi blevet nødsaget til at sige det her fra talerstolen.
Med disse ord er vi enige i, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Sociale Udvalg forinden det overgår til 2. behandling her i tinget.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit er enig i, at forordningen om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud, der siden 1982 har været gældende, tydeligvis bør revideres.
Omhandlede ændringsforslag indeholder to ting. Dels en sikring af inddrivelsen af kommunernes tilgodehavender hos bidragspligtige, når underholdsbidraget er forskudsvis udbetalt af det offentlige, og dels en sidestilling og ens behandling af adoptanter, der adopterer et grønlandsk barn med adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn.
Som nævnt er Inuit Ataqatigiit enig i sigtet med disse to ændringer, idet vi specielt af særlig interesse har noteret os, at man, hvad angår adoptionssager, herefter vil gøre det muligt for kommende adoptivforældre til et grønlandsk barn, at få de samme betingelser og muligheder, som hvis der havde været tale om adoption af et barn fra udlandet.
I forgårs havde vi som bekendt her i salen en drøftelse af FN's familieår, der netop også finder sted i indeværende år. Under denne debat påpegede vi fra Inuit Ataqatigiit bl.a. det forhold, at vi stadig her i Grønland har en kategori af børn, der ikke har nogen fader, men hvor én eller flere mænd er dømt til at betale bidrag til barnet. Den efterfølgende debat i salen omkring dette problem viste med klar tydelighed, at bestemmelserne netop omkring denne problematik ikke længere er tidsvarende, hvorfor en ændring er påkrævet.
Eftersom det ikke klart fremgår af det foreliggende forordningsforslag, om man også har taget højde for disse situationer i udkastet, skal Inuit Ataqatigiit finde det ønskeligt, at man forinden 2. behandlingen henviser netop denne til drøftelse i Socialudvalget.
Med disse korte bemærkninger meddeler vi således vores tilslutning til forordningsforslaget, idet vi også finder det på sin plads, at man forinden 2. behandling af hele forslaget, henviser sagen til drøftelse i Landstingets Sociale Udvalg.
Peter Hammeken, ordfører for Akulliit Partiiat:
Først skal jeg udtale, at under gennemgang af paragrafferne i forordningsforslaget, har vi også lagt mærke til, at der er forskel på den grønlandske og danske tekst. Vi havde tænkt på, at sige det til sekretariatet, men valgte at benytte denne lejlighed til at sige det. Jeg skal også udtale, at jeg taler ud fra den grønlandske tekst.
I erkendelse af, at de gamle love, der efterhånden er blevet suppleret med diverse ændringer, er vanskelige at bruge som redskab i det daglige arbejde, byder Akulliit Partiiat forslaget til ny samlet landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud, velkommen.
Der nævnes modernisering og harmonisering med andre dertil knyttede love samt forstærkelse af kommunernes beføjelser i forbindelse med inddrivelse af tilgodehavender hos bidragspligtige som baggrund for forslagets forelæggelse. Der er nævnt, at forskellige direktorater samt institutioner, der har interesser i anordningen, har været hørt under udarbejdelse af forslaget, hvor KANUKOKA af naturlige grunde har fremsat en udtalelse.
På baggrund af, at kommunerne udfører den daglige forvaltning af anordningen, indstiller vi fra Akulliit Partiiat, at Landstingets Sociale Udvalg tager kommunernes udtalelse i betragtning i forbindelse med dets behandling af forslaget.
Derudover har Akulliit Partiiat ikke nogen indvendinger mod det fremlagte forslag, dog skal vi spørge om den i kapitel 7, i den grønlandske tekst, nævnte forældelsesfrist på 20 år ikke er i modstrid med den i kapitel 8 nævnte regel om eftergivelse af det skyldige beløb, der stammer fra perioden, der ligger mere end 2 år forud for henstandsbevillingen, og skal indstille, at dette undersøges i forbindelse med Landstingets Sociale Udvalgs behandling af forslaget, såfremt det viser sig, at dette skulle være tilfældet.
Akulliit Partiiat er enig i ligestilling af kommende adoptionsforældre.
Akulliit Partiiat er principielt enig i forslaget til landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud og indstiller, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Sociale Udvalg.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Uanset hvilket samfund det vedrører, er det ofte det forgangne års forhold og holdninger, som ved vurdering efter tilbageblik danner grundlag for nye ordninger med fremtiden for øje.
Det er mærkbart, at man i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til forordning om underholdsbidrag til børn og adoptionstilskud har anvendt denne fremgangsmåde.
Efter at have gennemgået forordningsforslaget vil jeg gerne udtale, at det er et godt forslag og godt udarbejdet, da det er udarbejdet uden at udelade noget og er tilpasset forholdene i vore dage.
På et tidligere tidspunkt har man debatteret muligheden for tilskud fra det offentlige i forbindelse med adoptioner, og det er en rigtig holdning, når man foreslår, at tilskuddet skal være gældende på lige vilkår, uanset om der adopteres et barn her fra landet, eller om barnet kommer fra udlandet.
Vi er vidende om, at vi et samfund, der desværre kan have store restancer til det offentlige, og til disse restancer hører underholdsbidrag til børn, som man har haft vanskeligheder med at skulle udrede.
Når man er bekendt med, hvad der sker rundt omkring og når man er bekendt med de almindelige tjenesteydelser i forbindelse med sådanne forhold, kan det give anledning til den tanke, at det synes uretfærdigt, at ansvaret alene bliver pålagt den underholdspligtige, når restancerne bliver for store.
Når jeg udtaler mig sådan, tænker jeg på, at der i faderskabssager, især når der findes tvivl i forbindelse med sagen, anvendes meget lang tid på sagerne. Når en sag er forløbet på denne måde kan det ind i mellem indebære, at det er blevet helt umuligt for den, der udpeges som den underholdspligtige, at skulle udrede bidraget, der i den forløbne tid er vokset til en større sum. Dette forhold må man se at komme ud over, for i dag er vore muligheder for at kunne arbejde hurtigt blevet så gode, at man ikke længere behøver at behandle en faderskabssag over en årrække.
Må jeg med disse bemærkninger til sidst udtale, at selv om man kan fristes til at komme med længere betragtninger om børn og adoptioner, er forordningsforslaget så godt udarbejdet, at det er mere hensigtsmæssigt at undlade at fremføre disse, da der er blevet taget højde for dem allesammen i forordningsforslaget.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Først skal vi fra direktoratets side beklage dybt, at der er brugt det forkerte papirer i forbindelse med omdelingen.
Forslaget er korrekturlæst, og desværre har man så kopieret det forkerte papir i forbindelse udarbejdelsen.
Inden sagen går videre til udvalget, så ville det blive omdelt i landstinget.
Det beklager vi meget.
Jeg bemærker, at ordførerne er enige i ændringsforslaget. Specielt blev det nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at man i forbindelse med faderskabssager afgør, hvem der er bidragspligtige.
I forbindelse med vores drøftelser, kom vi ind på, at reglerne herom, skal ændres. Dette kan drøftes i udvalget, hvorfor jeg henviser arbejdet dertil.
Med hensyn til faderskabssager, må man afvente den danske lov omkring faderskabssager. Udvalget kan derefter regulere de grønlandske regler, i samarbejde med en jurist.
Uden yderligere kommentarer henviser jeg behandlingen til udvalget.
Mødeleder Emilie Lennert:
Hermed tilslutning til forordningsforslaget fra partierne og med de bemærkinger fra IA og Akulliit Partiiat og Issittup Partiiat der skal medtages i forbindelse med forslagets behandling i Socialudvalget, inden det går videre til andenbehandlingen. Hermed gives sagen til behandling i det Sociale udvalg, og vi er hermed færdige med førstebehandlingen af forslaget. Vi går over til fredagsforespørgslerne.
Da jeg skal foreligge min forespørgsel, skal jeg anmode Ole Lynge om at sætte sig på formandsstolen.
Punktet sluttet.